Kapitel 1.
Anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for næringsvirksomhed eller udbud af arbejde af en vis varighed, der drives eller udføres i Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Loven gælder for andelsforeninger i det omfang, deres virksomhed udadtil fremtræder som næringsvirksomhed.
Stk. 3. Loven gælder ikke for brætsalg eller for næringsvirksomhed ved fiskeri, fangst, jagt, landbrug eller kunsthåndværk og lignende.

 

Kapitel 2.
Almindelige bestemmelser

§ 2. Personer har ret til at drive næring, når de
1) har dansk indfødsret eller gyldig opholds- og arbejdstilladelse gældende for Grønland,
2) har bopæl i Grønland ,
3) er myndige eller efter myndighedsloven har fået tilladelse til på egen hånd at drive den pågældende næring,
4) er tilmeldt Grønlands Erhvervsregister og
5) ved næringsudøvelse som auktionsholder, vekselerer eller ejendomshandler ikke er under konkurs.
Stk. 2. Kravet i stk. 1 om dansk indfødsret og bopæl i Grønland bortfalder i det omfang, det har hjemmel i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af Landsstyret.

§ 3. Landsstyret kan give tilladelse til næringsvirksomhed til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 2, stk. 1. Gives sådan tilladelse, skal virksomheden ledes af en bestyrer. Bestyreren skal opfylde betingelserne i § 2, stk. 1, medmindre Landsstyret under ganske særlige omstændigheder gør undtagelse herfra.

§ 4. I ansvarlige interessentskaber og kommanditselskaber skal alle personligt ansvarlige deltagere opfylde betingelserne i § 2, stk. 1, for at drive næring.

§ 5. Aktie-, anparts- og andelsselskaber har ret til at drive næring, når
1) de er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med hjemsted i Grønland,
2) når selskabets virkelige ledelse har sit sæde i Grønland og
3) direktionens og bestyrelsens medlemmer er myndige eller efter myndighedsloven har fået tilladelse til på egen hånd at drive den pågældende næring og
4) direktionens og bestyrelsens medlemmer ikke er under konkurs.
Stk. 2. Er selskabet under stiftelse, kan det uanset bestemmelsen i stk. 1, når det er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen drive virksomhed, indtil registreringen kan foretages.
Stk. 3. Andre selskaber med begrænset ansvar, herunder selskaber med vekslende medlemstal eller vekslende kapital, foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner hjemmehørende i Danmark, på Færøerne eller i Grønland, har ret til at drive næring, når direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i § 2, jf. § 3, for at drive næring.
Stk. 4. Filialer af udenlandske selskaber m.v. af den i stk. 1-3 nævnte art, må kun drive næring, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af Landsstyret. Landsstyret kan derudover tillade dette i særlige tilfælde. Filialbestyrere skal dog selvstændigt opfylde betingelserne i § 2, jf. § 3, stk. 1, for at kunne drive næring.
Stk. 5. Landsstyret kan uanset reglerne i stk. 1-4 i særlige tilfælde efter ansøgning give tilladelse til at drive næringsvirksomhed.

§ 6. Retten til at drive næring bortfalder, når den pågældende ikke længere opfylder lovens betingelser for at drive næring, jf. dog § 7 og § 9.
Stk. 2. Landsstyret kan undtage fra betingelserne i stk. 1.
Stk. 3. Hvis retten til at drive næring er bortfaldet eller frakendt efter Kriminalloven for Grønland,kapitel 30, skal næringsvirksomheden straks ophøre.

§ 7. Efter anmeldelse til kommunen kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en umyndiggjort, fortsætte afdødes, fallentens eller den umyndiggjortes virksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende af virksomheden, uanset dødsboet, ægtefællen, konkursboet eller værgen for den umyndige ikke opfylder kravene i §§ 2 - 5. Adgangen hertil gælder kun indtil 1 år efter dødsfaldet, konkursdekretets afsigelse eller umyndiggørelsen. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen forlænge fristen.

§ 8. Tilladelser, der efter denne lov udstedes af Landsstyret kan begrænses og betinges.
Stk. 2. Afgørelser, der efter denne lov træffes af en kommunalbestyrelse skal begrundes og kan inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen påklages til Landsstyret.

 

Kapitel 3.
Salg af varer og tjenesteydelser fra fast forretningssted.

§ 9. Varer må kun afsættes fra fast forretningssted, jf. dog kapitel 4.
Stk. 2. Fast forretningssted er varige udsalgssteder, fabriks- eller værkstedslokaler samt automater.
Stk. 3. Personlig henvendelse om bestilling af varer til senere udbringning fra fast forretningssted eller på udførelse af håndværksmæssigt eller industrielt arbejde må kun finde sted efter forudgående anmodning fra kunden, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 gælder ikke henvendelse om bestilling af de i § 11, stk. 1 og 2, nævnte varer. Bestemmelsen i stk. 3 gælder heller ikke henvendelse om bestilling af bøger eller kunsthåndværksmæssige arbejdsydelser, der kun udføres på stedet, henvendelse til erhvervsdrivende og offentlige institutioner om bestilling af varer og ydelser, der anvendes i vedkommende virksomhed, tegning af abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter, tegning af forsikring eller tegning af abonnement, der omfatter redningstjeneste eller sygetransport,med hvilken én eller flere kommuner har indgået aftale om udførelse af rednings- ogslukningsarbejde ved ildebrand.
Stk. 5. Reglerne i stk. 3 og 4 omfatter tillige enhver optagelse på bestilling for udenlandsk regning.

§ 10. Næringsdrivende, der har fast forretningssted, skal have et opslag med indehaverens navn på et sted, der er iøjnefaldende for kunderne.
Stk. 2. Automater skal være forsynet med oplysning om indehaverens navn (firma) og forretningsadresse.

 

Kapitel 4.
Salg af varer og tjenesteydelser uden for fast forretningssted

§ 11. Fysiske personer kan, uden for de i § 12 nævnte tilfælde også uagtet at betingelserne for at drive næring ikke er opfyldt, uden for fast forretningssted ved ombæring, salg fra trækvogne, varevogne, telte eller andre midlertidige forretningssteder, eller ved brætsalg m.v. sælge
1) ferske naturalprodukter af jordbrug, husdyrhold, fangst, jagt og fiskeri, sådanne naturalprodukter, der er konserveret ved frysning, røgning og saltning, samt brød, mælk, fløde, konsum-is, ost, smør og margarine,
2) aviser, ugeblade og tidsskrifter, dog kun på gader og pladser og
3) grønlandske kunsthåndværks- og husflidsprodukter.
Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1, kun sælger fiskevarer, kan i forbindelse hermed sælge tilbehør hertil samt fiskehermetik.
Stk. 3. Næringsdrivende kan endvidere med henblik på salg til erhvervsdrivende uden for fast forretningssted sælge varer, der er anvendelse for i vedkommende virksomhed.

§ 12. Ved torvehandel, på markeder og ved vædderstævner kan sælges husdyr, næringsmidler, der hidrører fra jordbrug, husdyrhold, fangst, jagt og fiskeri, samt grønlandske kunsthåndværks- og husflidsprodukter. Dette gælder uanset betingelserne i §§ 2-5 ikke er opfyldt.
Stk. 2. Torvehandel må kun finde sted på de tider og steder samt på de vilkår, som kommunalbestyrelsen fastsætter i samråd med politiet.

§ 13. Landsstyret kan undtage næringsvirksomhed i forbindelsemedkøbestævner, salgsudstillinger, -messer og udstillinger fra bestemmelserne i denne lov.
Stk. 2. Næringsdrivende, repræsentanter m.v., der søger at opnå bestillinger på varer eller tjenesteydelser kan holde udstilling og i udstillingslokalet optage bestillinger. Udstillingslokalet må kun holdes åbent for og bestillinger modtages fra næringsdrivende, som anvender de pågældende varer i deres virksomhed.

§ 14. I særlige tilfælde kan Landsstyret give personer, selskaber m.v. tilladelse til for et begrænset tidsrum af gangen at sælge nærmere angivne varer og tjenesteydelser uden for fast forretningssted.

§ 15. På køretøj, skib, telt eller andet, der benyttes til salg, skal sælgerens navn tydeligt anføres. Kravet gælder dog ikke ved ombæring af varer.

 

Kapitel 5.
Særligt om hotel- og restaurationsdrift.

§ 16. Ved hotel- og restaurationsdrift forstås i denne lov
1) selvstændig erhvervsvirksomhed ved servering af spise- og drikkevarer, herunder også ved enkeltstående arrangementer,
2) selvstændig erhvervsvirksomhed ved modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering eller
3) udlejning af lokaler til selskaber, der selv sørger for servering.
Stk. 2. Ved servering forstås i denne lov salg af spise- eller drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet.
Stk. 3. For andelsforeninger og andre foreninger gælder bestemmelserne i dette kapitel i det omfang, deres virksomhed udadtil fremtræder som erhvervsvirksomhed, eller der serveres stærke eller svage alkoholholdige drikke for medlemmerne mod betaling.

§ 17. Restaurations- eller hoteldrift kan kun drives fra fast forretningssted i Grønland, og fra disse forretningssteder må der ud af huset kun sælges tillavet mad, brød og kager samt drikkevarer.
Stk. 2. Virksomheden må ikke begyndes, før de pågældende lokaler eller udskænknings-steder er godkendt til formålet.

§ 18. Den daglige drift af virksomheden skal ledes af indehaveren selv eller af en bestyrer. Drives virksomheden fra flere forretningssteder, må kun ét af disse ledes af indehaveren. Hvert af de øvrige forretningssteder skal ledes af en bestyrer.
Stk. 2. Er indehaveren et af de i § 5 nævnte selskaber eller lignende, skal hvert af virksomhedens forretningssteder ledes af en bestyrer. Det samme gælder de i § 7 nævnte boer.
Stk. 3. Bestyrere skal anmeldes til kommunalbestyrelsen på forretningsstedet. Bestyrere skal opfylde betingelserne i § 2. Kommunalbestyrelsen på forretningsstedet kan efter ansøgning tillade, at en person som indehaver eller bestyrer leder mere end ét forretningssted.
Stk. 4. Bestyreren har samme kriminalretlige ansvar for virksomhedens drift som indehaveren.

§ 19. Ved kantinedrift forstås servering i dertil indrettede lokaler eller i tilknytning til arbejdspladser eller tilsvarende steder for personer, der er beskæftiget i virksomheden, for personer, der besøger nogen af de beskæftigede, samt for chauffører, bude o. lign. med ærinde i virksomheden. Landsstyret kan for særlige kategorier af virksomheder fastsætte nærmere regler til afgrænsning af de adgangsberettigedes kreds.
Stk. 2. Det kriminalretlige ansvar for den i stk. 1 nævnte virksomhed påhviler den, for hvis regning kantinen drives. Der må ikke finde handel sted i kantinelokalerne. Dog kan Landsstyret fastsætte bestemmelser, hvorefter der i kantinerne, uden at salget er omfattet af denne landstingslov, kan forhandles nærmere angivne føde- og drikkevarer, personlige fornødenheder og lignende.
Stk. 3. Landsstyret kan i særlige tilfælde tillade, at der i kantinelokaler - også efter kantinernes lukketid - finder servering af den i § 16, stk. 2, omhandlede karakter sted.

§ 20. Ved fester, møder, markeder, valg, midlertidige udstillinger og lignende særlige lejligheder kan politiet tillade, at en dertil udpeget person, udøver en af loven omfattet virksomhed som restauratør og hotelvært uden anden adkomst.
Stk. 2. Højskolers og lignende institutioners servering ved fælles måltider for deltagere ved institutionens sammenkomster og møder kan ske uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

 

Kapitel 6.
Særligt om auktionsholdere, vekselerere og ejendomshandlere.

§ 21. Ved auktionsholdervirksomhed forstås i denne lov modtagelse af varer til salg ved auktion på dertil bestemte steder og forberedelse af auktionen.
Stk. 2. Auktionsholdere må ikke drive handel, håndværk eller industri. Hvis fortsættelse af en bestående auktionsholdervirksomhed af særlige grunde er ønskelig, kan landsstyret undtage fra denne bestemmelse. Auktionsholderes forretningslokaler må kun med landsstyrets tilladelse bruges til anden næringsvirksomhed.

§ 22. Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov køb eller salg af værdipapirer for fremmed regning, arbitrageforretninger og veksling af penge.
Stk. 2. Betegnelsen "vekselerer" må kun benyttes såfremt kravene i denne lov er opfyldt.
Stk. 3. Landsstyret kan give nærmere regler om revision og om adgang til at bruge agenter. Vekselerere skal have fast forretningssted.
Stk. 4. Banker og sparekasser kan drive vekselerervirksomhed, hvis dette er tilladt i henhold til anden lovgivning.

§ 23. Ved ejendomshandlernæring forstås i denne lov virksomhed som mellemmand ved køb og salg af fast ejendom samt fra fast forretningssted dreven erhvervsvirksomhed.
Stk. 2. Ejendomsmæglere og advokater kan drive ejendomshandlernæring uden særlig tilladelse.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte at visse erhverv og stillinger ikke kan forenes med ejendomshandlernæring.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler for ejendomshandleres virksomhed. Ejendomshandlere skal have fast forretningssted.
Stk. 5. Ejendomshandlere og disses medarbejdere må ikke udfærdige dokumenter om registrering af rettigheder og pant ved overdragelse af fast ejendom.

 

Kapitel 7.
Fælles bestemmelser.

§ 24. Næringsdrivende har ret til i Grønland at sælge deres varer ved auktion.

§ 25. Personer, der efter denne lov har ret til at drive næring kan, hvor næringsbrev er krævet i anden lovgivning, få udstedt næringsbrev til brug for dokumentation i forbindelse med anden lovgivning. Næringsbrevet udstedes af kommunalbestyrelsen. I de tilfælde Landsstyret har truffet beslutning efter § 3 og § 4 eller tilladelse efter § 8, kan næringsbrev endvidere udstedes af Landsstyret.
Stk. 2. I næringsbrevet angives indehaveren og det område, for hvilket det gælder og næringens art angives.

§ 26. Landsstyret kan fastsætte og opkræve gebyr for udstedelse af tilladelser i henhold til denne lov. Landsstyret kan udstede nærmere regler om gebyrets størrelse og opkrævning. Gebyret tilfalder Landskassen.

 

Kapitel 8.
Sanktionsbestemmelser.

§ 27. For overtrædelse af § 2, stk. 1, § 3, 2.pkt., § 4, § 5,§ 6 stk. 3, § 9, stk. 1, 3 og 5, § 10, § 12, stk. 2, § 13, stk. 2, 2. pkt., § 15, stk. 1, 1.pkt. , § 17, § 18, stk. 1-3, § 21, stk. 2, § 22, stk. 2,§ 23, stk. 4, 2. pkt. samt § 23, stk. 5, kan idømmes bøde, der tilfalder statskassen.
Stk. 2. I forskrifter, der gives af landsstyret i medfør af loven, kan der indføres bestemmelse om bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af en virksomhed, som drives af staten, Grønlands Hjemmestyre, en kommune eller et kommunalt fællesskab, et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab, kommunalt fællesskab eller lignende kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.
Stk. 4. Landsstyret bemyndiges til i bestemmelser, der fastsættes med hjemmel i denne lov at fastsætte regler om bøde for overtrædelse af forskriften, også uanset overtrædelsen ikke kan tilregnes vedkommende som forsætlig eller uagtsom.
Stk. 5. Den der nyder, køber eller på anden måde skaffer sig spise- eller drikkevarer i strid med denne lov kan idømmes bøde.

§ 28. Der vil ikke kunne nægtes politiet adgang til lokaler eller rum, hvorfra der drives næringsvirksomhed der hører til virksomheder, der er omfattet af denne lov. Dette gælder dog ikke værelser, der er udlejet til overnatning.

 

Kapitel 9.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 29. Landstingsloven træder i kraft den 1. januar 2002.
Stk. 2. Samtidig ophæves Landstingslov nr. 8 af 16. november 1984 om næringsvirksomhed i Grønland, Landstingslov nr. 2 af 31. maj 2001 om ændring af landstingslov om næringsvirksomhed i Grønland og Landstingslov nr. 7 af 16. november 1984 om restaurations- og hotelvirksomhed i Grønland.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 forbliver bekendtgørelser og andre forskrifter, der er fastsat eller opretholdt med hjemmel i Landstingslov nr. 8 af 16. november 1984 om næringsvirksomhed i Grønland, Landstingslov nr. 2 af 31. maj 2001 om ændring af landstingslov om næringsvirksomhed i Grønland og Landstingslov nr. 7 af 16. november 1984 om hotel- og restaurations- og hotelvirksomhed i Grønland i kraft, indtil de ophæves.

Grønlands Hjemmestyre, den 12. november 2001.

Jonathan Motzfeldt

/

Søren Hald Møller