Kapitel 1
Bevillingsprincipper

§ 1. Grønlands Hjemmestyres budget, Finansloven, rummer alle Landskassens udgifter og indtægter i finansåret.
Stk. 2. Landstingets Finansudvalg kan på Landstingets vegne i løbet af finansåret godkende nye eller ændrede bevillinger til uforudsete formål, som efterfølgende optages på en tillægsbevillingslov, jf. kapitel 4.
Stk. 3.Ingen udgift kan afholdes og ingen indtægt oppebæres uden forudgående bevilling.

§ 2. Perioden for finansåret er 1. januar til 31. december.

§ 3. En bevilling er en bemyndigelse til et landsstyremedlem til at disponere efter nærmere fastsatte bestemmelser. Det til enhver tid siddende landsstyremedlem er ansvarlig for det pågældende landsstyreområdes bevillinger.

§ 4. Finansloven opdeles i et udgiftsbudget og et indtægtsbudget. Under udgiftsbudgettet opføres samtlige udgifter samt indtægter af driftsmæssig karakter. Under indtægtsbudgettet opføres statens tilskud til Grønlands Hjemmestyre og indtægter af skatte- og afgiftsmæssig karakter. Under indtægtsbevillingen optages endvidere udbytter, salg af aktiver, anlæg mv.
Stk. 2. Landsstyremedlemmet for Økonomi fastlægger en kontoplan. Bevillinger gives på hovedkontoniveau.
Stk. 3. Finansloven udarbejdes efter et bruttoprincip. Udgiftsbevillinger må ikke overskrides med henvisning til tilsvarende merindtæger, jf. dog §§ 7 og 15.

§ 5. Finansloven skal afspejle Landstingets samlede økonomiske prioritering i finansåret.
Stk. 2. Det påhviler det landsstyremedlem, som har ansvaret for den enkelte bevilling, at sikre en effektiv anvendelse af bevillingen.

§ 6. Til en bevilling kan der knyttes tekstanmærkninger. Tekstanmærkninger kan alene supplere den bevillingsmæssige styring.
Stk. 2. Tekstanmærkninger har kun gyldighed for det finansår, hvor de er optaget på finansloven.
Stk. 3. Der kan ved tekstanmærkning gives supplerende konkrete bestemmelser til gældende lov. Ændring af gældende lov ved tekstanmærkning kan kun finde sted, når ændringen er tidsbegrænset.
Stk. 4. Varige eller generelle lovændringer kan ikke gennemføres ved tekstanmærkning.
Stk. 5. Tekstanmærkninger må ikke virke bevillingsfremmende i efterfølgende finansår.

§ 7. Bevillinger på finansloven opdeles i særskilte bevillingstyper. Bevillingstypen er bestemmende for de nærmere disponeringsregler, jf. kapitel 4.

 

Kapitel 2
Finanslovsforslaget

§ 8. Forslag til finanslov fremsættes for Landstinget af Landsstyret senest den 1. september året forud for finansåret.

§ 9. Ændringsforslag til finanslovsforslaget fremsættes i henhold til Landstingets forretningsorden.
Stk. 2. Landsstyremedlemmet for Økonomi fastsætter bestemmelser for udformning af landsstyrets ændringsforslag.

§ 10. Finansloven vedtages senest den 1. november året forud for finansåret.

 

Kapitel 3

Finanslovens opbygning og indhold

§ 11. Finansloven udgøres af en lovtekst.
Stk. 2. Lovteksten omfatter en bevillingsoversigt, der angiver bevillinger i finansåret angivet på hovedkontoniveau.
Stk. 3. Lovteksten omfatter tillige tekstanmærkninger i finansåret.
Stk. 4. Landsstyremedlemmet for Økonomi fastsætter nærmere bestemmelser om optagelse af tekstanmærkninger.

§ 12. Finansloven indeholder bemærkninger til lovteksten.
Stk. 2. Bemærkningerne består af resultatoversigt, tværgående resultatoversigt og hovedkontooversigt; bemærkningerne har vejledende karakter.
Stk. 3. Bemærkningerne indeholder desuden budgetbidrag og bemærkninger til tekstanmærkninger, som nøjere angiver forudsætninger for bevillinger og tekstanmærkninger.
Stk. 4. Landsstyremedlemmet for Økonomi kan fastsætte bestemmelser om udarbejdelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte bemærkninger.

§ 13. Resultatoversigten over Landskassens indtægtsbudget og udgiftsbudget angiver det samlede budgetresultat. Oversigtenopdeles på hovedområder og landsstyreområder.
Stk. 2. Tværgående resultatoversigt opdeles på aktivitetsområder og politikområder.
Stk. 3. I hovedkontooversigten oplyses i tilknytning til hver bevilling det seneste regnskabsresultat, seneste finanslovsbevilling, samt forventninger til bevillingsudviklingen de følgende tre år efter finansåret.
Stk. 4. Budgetbidrag indeholder de nærmere forudsætninger for bevillingerne på de enkelte hovedkonti. På anlægsområdet, hvor der kan være optaget flere projekter på en hovedkonto, anføres bevillingsforudsætningerne under de enkelte projekter.
Stk. 5. Bemærkningerne til tekstanmærkninger indeholder forudsætninger for optagelsen af en tekstanmærkning.

 

Kapitel 4

Bevillingstyper og disponeringsregler

§ 14. Bevillinger kategoriseres i en af følgende 5 bevillingstyper:
1) Driftsbevilling.
2) Lovbunden bevilling.
3) Tilskudsbevilling.
4) Anlægsbevilling.
5) Indtægtsbevilling.
Stk. 2. Valg af bevillingstype afhænger af aktivitetens karakter.

§ 15. Driftsbevilling er en rammebevilling til afholdelse af nettodriftsudgifter for den eller de institutioner eller administrative enheder bevillingen omfatter.
Stk. 2. Bevillingen bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at afholde driftsudgifter og oppebære driftsindtægter i henhold til budgetteringsforudsætningerne.
Stk. 3. Lønudgifter kan kun afholdes under en driftsbevilling.
Stk. 4. På en driftsbevilling kan der afholdes mindre anlægs- og renoveringsudgifter i tilknytning til den eller de institutioner eller administrative enheder, driftsbevillingen vedrører. Landsstyremedlemmet for Økonomi fastsætter bestemmelser herom.
Stk. 5. Landsstyremedlemmet for Økonomi kan i Budgetregulativet fastsætte bestemmelser om en opsparingsordning.
Stk. 6. Landsstyremedlemmet for Økonomi kan fastsætte bestemmelser om nettostyret virksomhed og indtægtsdækket virksomhed.

§ 16. Lovbunden bevilling anvendes i tilfælde, hvor det ved særskilt lov er fastsat, at en bestemt modtagerkreds har erhvervet ret til en bestemt ydelse, og hvor ydelsens størrelse eller beregningsgrundlag er fastsat ved særskilt lov.
Stk. 2. Bevillingen bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at afholde lovbundne udgifter.
Stk. 3. I budgetbidraget til lovbunden bevilling skal anføres, hvilken lov udgiften afholdes i henhold til, samt beregningsgrundlag og budgetteringsforudsætninger for bevillingen.
Stk. 4. En lovbunden bevilling på finansloven repræsenterer et udgiftsskøn, hvorfor der umiddelbart kan afholdes mer- eller mindreudgifter. Afvigelser fra bevillingen optages i regnskabet.
Stk. 5. Mer- eller mindreudgifter, som skyldes ændringer i bevillingens lovgrundlag, skal dog optages på en tillægsbevillingslov, samt indarbejdes på førstkommende finanslov.

§ 17. Tilskudsbevilling bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at afholde udgifter af ikke-lovbunden karakter.

§ 18. Anlægsbevilling bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at afholde udgifter i forbindelse med køb af fast ejendom, anlægsproduktion, udlån til anlæg, tilskud til anlæg, renovering mv.
Stk. 2. Hver anlægsbevilling rummer et anlægsprojekt. I særlige tilfælde kan en anlægsbevilling omfatte flere mindre anlægsprojekter.
Stk. 3. Iværksættelse af et anlægsprojekt på en anlægsbevilling godkendes på finansloven eller af Landstingets Finansudvalg.
Stk. 4. Godkendelse af et anlægsprojekt er betinget af, at samtlige afledte drifts- eller anlægsudgifter fremgår af projektbeskrivelsen.
Stk. 5. Når en anlægsbevilling er udmøntet ved et af Landstinget eller Landstingets Finansudvalg godkendt anlægsprojekt, overføres projektudgiften på de årlige finanslove til Anlægs- og renoveringsfonden i overensstemmelse med den forventede afløbsprofil, jf. kapitel 5.
Stk. 6. Den bevilgede totaludgift ved et anlægsprojekt kan ikke afviges, medmindre der forinden er givet supplerende anlægsbevilling til det konkrete projekt.

§ 19. Indtægtsbevilling bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at oppebære indtægter af såvel lovbunden som ikke lovbunden karakter. Statens tilskud til Grønlands Hjemmestyre og indtægter af skatte- og afgiftsmæssig karakter opføres som indtægtsbevilling. Indtægtsbevillingen anvendes endvidere ved udbytter, salg af aktiver, anlæg mv. Det er alene indtægsbevillinger, der kan optræde på finanslovens indtægsbudget.

§ 20. Landsstyremedlemmet for Økonomi fastsætter bestemmelser om øvrige disponeringsregler i et Budgetregulativ.

 

Kapitel 5
Anlægs- og renoveringsfonden

§ 21. Anlægs- og renoveringsfonden er en budget- og regnskabsteknisk fond, som indgår i Landskassen.
Stk. 2. I Anlægs- og renoveringsfonden indtægtsføres finanslovens anlægsbevillinger. Dette gælder også anlægsbevillinger, som senere er godkendt af Landstingets Finansudvalg.
Stk. 3. Anlægsprojekternes udgifter udgiftsføres i Anlægs- og renoveringsfonden.
Stk. 4. Betalingsforskydninger mellem finansårene udlignes i Anlægs- og renoveringsfonden.
Stk. 5. Mindreudgifter på det enkelte anlægsprojekts bevilgede totaludgift tilbageføres til Landskassen, når projektet er afsluttet.

§ 22. Landsstyremedlemmet for Økonomi fastsætter budget- og bevillingsmæssige bestemmelser for Anlægs- og renoveringsfondens virksomhed.

§ 23. Landsstyremedlemmet med ansvar for anlægsområdet forestår den løbende administration af Anlægs- og renoveringsfonden.

§ 24. Landsstyret udarbejder en årlig redegørelse til Landstinget om Anlægs- og renoveringsfondens aktivitet, herunder en separat status for henholdsvis nye projekter, igangværende projekter og afsluttede eller aflyste projekter.
Stk. 2. Redegørelsen opdeles på anlægsprojekter og renoveringsprojekter.

 

Kapitel 6
Nye eller ændrede bevillinger

§ 25. Nye eller ændrede bevillinger og tekstanmærkninger i løbet af finansåret forudsætter forudgående godkendelse af Landstingets Finansudvalg på vegne af Landstinget.
Stk 2. Landstingets Finansudvalg kan henvise behandlingen af ansøgninger om nye eller ændrede bevillinger og tekstanmærkninger til Landstinget.

§ 26. Nye eller ændrede bevillinger og tekstanmærkninger i løbet af finansåret optages efterfølgende på en tillægsbevillingslov.
Stk. 2. Dispositioner med hjemmel i tekstanmærkning på finansloven eller i tekstanmærkning godkendt efterfølgende af Landstingets Finansudvalg, optages på en tillægsbevillingslov.
Stk. 3. Forslag til tillægsbevillingslov fremsættes for Landstinget af Landsstyret senest på første ordinære landstingssamling i året efter finansåret.

§ 27. Mer- eller mindreudgifter på lovbundne bevillinger optages kun på forslag til tillægsbevillingslov i de tilfælde, hvor mer- eller mindreudgiften følger af ny eller ændret lovgivning, og hvor bevillingen er godkendt af Landstingets Finansudvalg.

§ 28. Ansøgning om nye eller ændrede bevillinger forelægges for Landstingets Finansudvalg af Landsstyremedlemmet for Økonomi på vegne af Landsstyret.
Stk. 2. Ansøgning om nye eller ændrede bevillinger må alene omfatte dispositioner, som er væsentlige, og som ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af finansloven.
Stk. 3. Ansøgning om nye eller ændrede bevillinger må alene omfatte dispositioner med udgiftsvirkning i finansåret.
Stk. 4. Ansøgning om nye eller ændrede bevillinger skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder fuldstændige oplysninger om direkte og indirekte økonomiske konsekvenser af ansøgningen.
Stk. 5. Landsstyremedlemmet for Økonomi fastsætter bestemmelser for udarbejdelsen af ansøgning om nye eller ændrede bevillinger.

§ 29. Tillægsbevillingsloven udgøres af en lovtekst.
Stk. 2. Lovteksten udgøres af ændringer til finanslovens bevillinger og tekstanmærkninger.
Stk. 3. Bevillingsmæssige ændringer angives med finanslovsbevilling, tillægsbevilling og samlet bevilling.
Stk. 4. Tillægsbevillingsloven indeholder bemærkninger til lovteksten. Bemærkningerne består af budgetbidrag med budgetteringsforudsætninger til de enkelte tillægsbevillinger, samt bemærkninger til tekstanmærkninger.
Stk. 5. Landsstyremedlemmet for Økonomi fastsætter bestemmelser om udarbejdelsen af tillægsbevillingslov.

 

Kapitel 7
Udgifts- og indtægtsopfølgning

§ 30. Det påhviler Landsstyret at foretage løbende udgifts- og indtægtsopfølgning for herigennem at sikre overholdelsen af Landstingets samlede økonomiske prioritering i finansåret, jf. § 5.

§ 31. Det påhviler Landsstyret at tilvejebringe og videreformidle information om udviklingen i Grønlands Hjemmestyres udgifter og indtægter, herunder i forhold til finanslovens forudsætninger.
Stk. 2. Forslag til tillægsbevillingslov fremlægges af Landsstyret på første ordinære landstingssamling i året efter finansåret. Der redegøres i denne forbindelse for afvigelser i forhold til finanslovens forudsætninger.
Stk. 3. Landsstyret fremlægger på Landstingets forårssamling en årlig beretning, Politisk-økonomisk beretning, om Grønlands Hjemmestyres økonomi, herunder udviklingen i udgifter og indtægter.
Stk. 4. Denne årlige beretning skal indeholde analyser af økonomi- og aktivitetsudviklingen på et eller flere centrale udgifts- og indtægtsområder.
Stk. 5. I forbindelse med Landstingets efterårssamling fremlægger Landsstyret en orientering om udviklingen i Grønlands Hjemmestyres udgifter og indtægter i det indeværende finansår. Orienteringen skal indeholde en oversigt over nye eller ændrede bevillinger og tekstanmærk- ninger i forhold til finansloven for finansåret.

§ 32. Landsstyremedlemmet for Økonomi fastlægger bestemmelser om udgifts- opfølgning, herunder bestemmelser for landsstyreområdernes indberetning om udgifts- og indtægtsudviklingen.

 

Kapitel 8
Øvrige bestemmelser

§ 33. Landsstyremedlemmet for Økonomi fastsætter bestemmelser om forvaltningen af nærværende lov i et Budgetregulativ.

§ 34. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, stk. 2 og § 25 vedrørende Landstingets Finansudvalgs kompetence træder i kraft den 1. januar 2000.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 21 - 23 vedrørende Anlægs- og renoveringsfonden træder i kraft den 1. januar 2000.
Stk. 4. I finansåret for år 2000 gælder de hidtidige budget- og bevillingsregler.
Stk. 5. Forslag til finanslov for år 2001 udarbejdes efter nærværende lovs bestemmelser.
Stk. 6. Bestemmelserne i § 26 om optagelse på tillægsbevillingslov træder i kraft den 1. januar 2000.

Grønlands Hjemmestyre, den 29. oktober 1999

Jonathan Motzfeldt

/

Josef Motzfeldt