I medfør af § 5 i lov nr. 264 af 6. maj 1993 om Kirken i Grønland, fastsættes:

 

Kapitel 1.
Den centrale styrelse

§ 1. Landsstyret varetager den centrale styrelse og administration af Kirken, og fastsætter bestemmelser herom.
Stk. 2. Biskoppen har ret til at udtale sig i kirkelige anliggender.

§ 2. Landsstyremedlemmet for Kirken nedsætter efter hvert nyvalg til menighedsrepræsentationerne et rådgivende udvalg bestående af
1) biskoppen,
2) l repræsentant udpeget af præster og provster,
3) l repræsentant udpeget af kateketer og organister,
4) 3 repræsentanter valgt af menighedsrepræsentanterne, én for hvert provsti.
Stk. 2. Udvalget afholder møde 2 gange årligt.
Stk. 3. Landsstyremedlemmet for Kirken kan nedsætte særligt sagkyndige udvalg.

§ 3. Grønland inddeles i præstegæld, hvis antal og område fastsættes af Landsstyret.

 

Kapitel 2.
Biskoppen og provsterne

§ 4. Biskoppen over Grønlands stift varetager det gejstlige tilsyn med stiftets provster, præster og kateketer.
Stk. 2. I tilknytning til bispeembedet oprettes et bispekontor.

§ 5. Stemmeberettigede ved valg af biskop over Grønlands stift er stiftets menighedsrepræsentanter samt tjenestegørende præster, herunder konstituerede præster og præster med tjenestefrihed i afstemningsperioden.
Stk. 2. Landsstyret fartsætter bestemmelser om valgets gennemførelse.

§ 6. Biskoppen biståes i sin gejstlige virksomhed af tre provster, én for Nordgrønland, én for Sydgrønland samt en provst for Midtgrønland, Thule og Østgrønland,
Stk. 2. Provsten for Midtgrønland, Thule og Østgrønland er domprovst og biskoppens stedfortræder.

§ 7. Hvert andet år sammenkalder biskoppen samtlige tjenestegørende præster til et konvent med henblik på faglig kursusvirksomhed og rådslagning om Kirkens forhold i øvrigt. Konventet har ingen besluttende myndighed.

§ 8. Én gang årligt sammenkalder biskoppen samtlige provster til møde med henblik på gensidig information og rådslagning.

§ 9. Snarest efter at valg til menighedsrepræsentationerne har fundet sted indkalder biskoppen til et landsmøde, hvor der skal deltage den i § 12, stk. l, 2. pkt. valgte menighedsrepræsentant for hvert præstegæld og institutionslederen for hvert præstegæld.
Stk. 2. På mødet vælges provstivis de i § 2, stk. l, nr. 4, nævnte menighedsrepræsentanter.
Stk. 3. Landsmødet har derudover ingen besluttende myndighed, men kan forhandle ethvert spørgsmål af kirkelig interesse.

 

Kapitel 3.
Provstiudvalgene

§ 10. I hvert provsti vælges et provstiudvalg, der består af de valgte medlemmer j f. § 12, og provsten for det pågældende provsti. Provsten virker som udvalgets forretningsførende medlem og drager omsorg for udvalgets beslutninger.
Stk. 2. Udvalgets valgperiode løber fra den 1. juni i valgåret til den 31. maj i det år, der næste gang er valg til menighedsrepræsentationer og provstiudvalg.

§ 11. I hvert provsti oprettes et provstikontor.

§ 12. I hvert præstegæld vælges et medlem og 2 stedfortrædere til provstiudvalget. Samtidig hermed vælges jf. stk. 4, den repræsentant for præstegældet, der skal deltage i landsmødet.
Stk. 2. Institutionslederen i hvert præstegæld foranlediger valget afholdt umiddelbart efter nyvalg til menighedsrepræsentationen.
Stk.3. Valget foregår ved skriftlig afstemning på samme tid i hver menighedsrepræsentation i provstiets præstegæld.
Stk.4. Provstiudvalgets medlemmer vælges af menighedsrepræsentanterne i provstiets præstegæld. Valgbar til provstiudvalget er enhver, der opfylder betingelserne for at blive valgt til medlem af menighedsrepræsentationen.
Stk. 5. Landsstyret fastsætter bestemmelser om valgets gennemførelse.

§ 13. På foranledning af provsten træder provstiudvalget sammen umiddelbart efter afholdelse af valg og vælger for ét år ad gangen formand og næstformand, hvorom meddelelse tillige med fortegnelse over samtlige medlemmer samt de valgte medlemmers stedfortrædere sendes til biskoppen og Landsstyret.

§ 14. Provstiudvalget træffer beslutning om, hvornår og hvor de ordinære møder afholdes.
Stk. 2. Ekstraordinære møder afholdes, når provstiudvalgets formand eller to af de øvrige medlemmer ønsker det.

§ 15. Provstiudvalgets beslutninger træffes i møder.
Stk. 2. Formanden kan på provstiudvalgets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Sådanne afgørelser forelægges provstiudvalget til efterretning på efterfølgende møde.
Stk. 3. Provstiudvalget kan bemyndige provsten til at ekspedere en konkret sag eller arter af sager efter udvalgets nærmere vedtagelse.
Stk.4. Provstiudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Stk. 5. Provstiudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 16. Der føres en protokol over provstiudvalgets møder.
Stk. 2. Der skal heri angives tid og sted for mødets afholdelse, hvem der var til stede på mødet, hvilke spørgsmål der blev forhandlet, samt de beslutninger der blev truffet.
Stk. 3. Ethvert medlem kan kræve kort at få tilført sit særstandpunkt til protokollen og forlange, at udskrift af protokollen fremsendes ved sagens forelæggelse for Landsstyret. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.
Stk. 4. Protokollen underskrives af formanden samt det forretningsførende medlem og fremlægges til godkendelse på det efterfølgende møde. Kopi af den godkendte protokol tilsendes biskoppen og Landsstyret til orientering.

§ 17. Provstiudvalget træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at medlemmet er udelukket fra at deltage i udvalgets forhandling og afstemning om sagen.
Stk. 2. Et medlem skal underrette provstiudvalget, hvis der foreligger forhold, som kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet.

§ 18. Hvis et valgt medlem dør eller udtræder af provstiudvalget i løbet af valgperioden, indtræder vedkommendes stedfortræder i det pågældende medlems sted.
Stk. 2. Har et medlem midlertidigt forfald i over en måned, indtræder stedfortræderen til midlertidigt at tage sæde i provstiudvalget.
Stk. 3. Såfremt der i de stk. l og 2, nævnte situationer ingen stedfortræder findes til at indtræde i medlemmets plads, tilfalder pladsen den kandidat i præstegældet, der uden at være valgt har opnået det højeste antal stemmer.

§ 19. Provstiudvalgets medlemmer skal søge at fremme menighedernes aktive deltagelse i det kirkelige arbejde.

§ 20. Provstiudvalget deltager efter de derom fastsatte bestemmelser ved besættelse af præste -, kateket-
og organiststillinger samt ved antagelse af medhjælp ved Kirken.

§ 21. Provstiudvalget udarbejder efter indstilling fra menighedsrepræsentationerne det årlige budget for provstiets virksomhed og har ansvaret for de økonomiske midler, der stilles til rådighed, efter bestemmelser fastsat af Landsstyret.

§ 22. Provstiudvalget fører efter bestemmelser fastsat af Landsstyret tilsyn med provstiets kirkebygninger og ligkapeller og drager omsorg for, at de er i forsvarlig stand.
Stk. 2. Tilsynet med lokaler, der benyttes til gudstjeneste (skolekapeller) sker i samarbejde med det lokale kultur- og undervisningsudvalg.

 

Kapitel 4.
Menighedsrepræsentationerne

§ 23. Menighedsrepræsentationen består af de valgte menighedsrepræsentanter samt stedets kateket eller kateketer og den eller de tjenestegørende præster, der bor på vedkommende sted.
Stk. 2. De valgte medlemmers tal skal altid være større end antallet af præster og kateketer, og i givet fald udgår den i alder yngste kateket. Denne har dog ret til at deltage i menighedsrepræsentationens møder, men uden stemmeret.
Stk. 3. De tjenestegørende præster har ret til at deltage uden stemmeret i menighedsrepræsentationens møder på steder i præstegældet, hvor de ikke selv bor.
Stk. 4. Provsten har på samme måde ret til at deltage i møder i alle provstiets menighedsrepræsentationer.
Stk. 5. Biskoppen har ret til at deltage i møder i alle stiftets menighedsrepræsentationer uden stemmeret.

§ 24. På foranledning af den præst, der er præstegældets institutionsleder, eller kateketen træder menighedsrepræsentationen sammen umiddelbart efter afholdelse af valg og vælger for ét år ad gangen formand, næstformand og sekretær, hvorom meddelelse tillige med fortegnelse over samtlige medlemmer samt de valgte medlemmers stedfortrædere sendes til provstiudvalget, biskoppen og Landsstyret gennem den præst, der er præstegældets institutionsleder.
Stk. 2. Menighedsrepræsentationen afholder møde mindst 2 gange årligt, og skal i øvrigt træde sammen til møde, når ét medlem begærer det.
Stk. 3. Menighedsrepræsentationen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Stk. 4. Menighedsrepræsentationen fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 25. Der føres en protokol over menighedsrepræsentationens møder.
Stk. 2. Der skal heri angives tid og sted for mødets afholdelse, hvem der var til stede på mødet, hvilke spørgsmål der blev forhandlet, samt de beslutninger der blev truffet.
Stk. 3. Ethvert medlem kan kræve kort at få tilført sit særstandpunkt til protokollen.
Stk. 4. Protokollen underskrives af formanden og sekretæren og fremlægges til godkendelse på det efterfølgende møde. Kopi af den godkendte protokol tilsendes provstiudvalget til orientering.

§ 26. Menighedsrepræsentationen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at medlemmet er udelukket fra at deltage i repræsentationens forhandling og afstemning om sagen.
Stk. 2. Et medlem skal underrette menighedsrepræsentationen, hvis der foreligger forhold, som kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet.

§ 27. Menighedsrepræsentanterne skal søge at fremme menighedens aktive deltagelse i det kirkelige arbejde.

§ 28. Menighedsrepræsentationen kan på sine møder forhandle ethvert spørgsmål af kirkelig interesse, herunder forslag vedrørende møder og andet menighedsarbejde.
Stk. 2. Menighedsrepræsentationen kan for biskoppen gennem præstegældets institutionsleder og provsten forelægge ethvert spørgsmål af kirkelig interesse eller med tilknytning til menighedsarbejdet, som det skønnes ønskeligt at optage til nærmere undersøgelse og overvejelse.
Stk. 3. Enhver menighedsrepræsentant kan til behandling i menighedsrepræsentationen forelægge spørgsmål vedrørende ovennævnte emner.

§ 29. Menighedsrepræsentationen fremsætter over for provstiudvalget forslag til opførelse, indretning, vedligeholdelse og udsmykning af kirker og ligkapeller samt til indretning og udsmykning af lokaler, der benyttes til gudstjeneste (skolekapeller).
Stk. 2. De af menighedsrepræsentationen fremsatte forslag skal på dennes begæring forelægges Landsstyret.
Stk. 3. Forslag, indstillinger m.v. vedrørende de i stk. l, nævnte anliggender, der udgår fra andre end vedkommende menighedsrepræsentation, skal forelægges menighedsrepræsentationen til udtalelse forinden de fremsendes til Landsstyret.

§ 30. Menighedsrepræsentationen deltager efter de derom fastsatte bestemmelser ved besættelse af præste-, kateket- og organiststillinger samt ved antagelse af medhjælp ved Kirken.

§ 31. Menighedsrepræsentationen træffer bestemmelse om
1) tidspunktet for de faste gudstjenester og meddeler dette til institutionslederen, og
2) indførelse af nye autoriserede salmebøger og salmebogstillæg, og om
3) dato for afholdelse af konfirmation og andre forhold vedrørende konfirmation efter indstilling fra præstegældets institutionsleder.
Stk. 2. Præsten eller kateketen skal have menighedsrepræsentationens samtykke til, at der
1) foretages indsamlinger ved de faste gudstjenester, og
2) ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger anvendes en anden autoriseret liturgi eller andre autoriserede ritualer end dem, der hidtil har været anvendt i menigheden.
Stk 3. Præsten eller kateketen skal have menighedsrepræsentationens og biskoppens samtykke til, at der ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger foretages mindre ændringer i liturgi og ritualer eller benyttes andre salmebøger og salmebogstillæg end de autoriserede.

 

Kapitel 5.
Forskellige bestemmelser

§ 32. Provster, præster og kateketer er i deres embedsvirksomhed, herunder den private sjælesorg, uafhængige af provstiudvalget og menighedsrepræsentationerne.

§ 33. Landsstyret fastsætter bestemmelser om gudstjenester og kirkelige handlinger efter forhandling med biskoppen.
Stk. 2. Autorisation af liturgi, ritualer, salmebøger og salmebogstillæg sker ved kgl. resolution.

§ 34. Landsstyret fastsætter bestemmelser om deltagelse i mellemkirkeligt samarbejde.

§ 35. Landsstyret fastsætter bestemmelser om ydelse af diæter, rejse- og opholdsgodtgørelse samt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til de valgte medlemmer af provstiudvalg og menighedsrepræsentationer.

 

Kapitel 6.
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 36. Landstingsforordningen træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2. Samtidig ophæves landstingsforordning nr. 2 af 30. marts 1982 om Kirken i Grønland.
Stk. 3. Dog forbliver §§ 4, 12-14, 23, 38 og 40 i kraft, indtil de ophæves eller afløses. "Kirkenævnet" erstattes i §§ 4, 38 og 40 af "Landsstyret". "Præstegældsrådet" erstattes i § 38 af "provstiudvalget" og i § 40 af "menighedsrepræsentationen".

§ 37. Valg til provstiudvalg afholdes første gang umiddelbart efter forordningens ikrafttræden, og dette udvalgs valgperiode løber indtil den 31. maj i det år, der næste gang er valg til menighedsrepræsentationer og provstiudvalg.

§ 38. Bestemmelser fastsat i medfør af den i § 36, stk. 2, nævnte landstingsforordning forbliver i kraft indtil de afløses eller ophæves ved bestemmelser fastsat i medfør af denne landstingsforordning.

Grønlands Hjemmestyre, den 28. oktober 1993

Lars Emil Johansen

/

Marianne Jensen