16. november 2009

EM09/95

                                                                                                       

BETÆNKNING

Afgivet af Fiskeriudvalg

vedrørende

Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri.
(Medlem af Naalakkersuisut Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

Afgivet til lovforslagets 2. behandling

 

Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget har under behandlingen bestået af:

Inatsisartutmedlem Hans Aronsen, fm, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartutmedlem Andreas Uldum, nf, Demokraterne
Inatsisartutmedlem Anders Olsen, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartutmedlem Hans Enoksen, Siumut
Inatsisartutmedlem, Siverth K. Heilmann, Atassut

1. Forslagets første behandling

Udvalget bemærker, at der i Inatsisartut var støtte til forslaget fra koalitionen, oppositionen indstillede forslaget til forkastelse.

2. Forslagets indhold.

Forslaget har overordnet til hensigt at fremme bæredygtigheden i det grønlandske fiskeri i videst mulig forstand. Dette blandt andet ved at Naalakkersuisut bemyndiges til at kunne pålægge aktører i fiskeriet at indgive flere oplysninger til myndighederne, end de gør i dag. Argumentet herfor er at opnår en mere vidensbaseret tilrettelæggelse af fiskeripolitikken. Ændringen i lovens formålsparagraf § 2 har til formål at udstikke de overordnede retningslinjer, der skal gælde for forvaltningen af det grønlandske fiskeri, således at fiskeriets påvirkninger af bestandene kan holdes på et bæredygtigt niveau. Denne ændring har tillige udspring i det internationalt øgede fokus på, at fiskeri foregår efter ansvarlige retningslinjer, således at den øgede forbrugerbevidsthed herom imødekommes. Lovforslaget har derudover til formål at bane vej for det arbejde, der er igangsat med at få grønlandske fiskeriprodukter godkendt i henhold til MSC ordningen (Marine Stewardship Council).

Der indføjes ligeledes en bestemmelse om brugerbetaling. Formålet med brugerbetalingen er, at erhvervet skal være med til at løfte de administrative udgifter, der er i forbindelse med myndighedernes forvaltning, administration og kontrol af fiskeriet [1]. Med forslaget søger Naalakkersuisut ligeledes bemyndigelse til at kunne pålægge indhandlingssteder en forpligtigelse til at indføre en elektronisk rapporteringspligt. Lovforslaget giver ligeledes Naalakkersuisut mulighed for at indføre brugen af elektronisk logbog, der har til formål at forbedre de data, der indsamles om fiskeriet.  De i lovforslaget foreslåede ændringer i § 29 giver Naalakkersuisut mulighed for og bemyndigelse til at iværksætte landingskontrol af fiskeriet. Landingskontrol har til formål at forhindre og eventuelt afdække, om der har fundet ulovligt fiskeri sted i Grønlandsk farvand. Ændringen har også til formål at imødekomme de internationale forpligtigelser, Grønland har tiltrådt via sit medlemskab af overnationale fiskeriorganer, hvor Grønland, i lighed med en lang række andre nationer, har forpligtet sig til at bekæmpe ureguleret og ulovligt fiskeri.

3.  Forslagets høring

Forslaget i sin helhed var i høring fra 17. maj 2007 til den 29. juni 2007 som en del af forslaget til ændring af fiskeriloven. Derudover har et revideret forslag været i høring fra den 20. juli til den 17. august 2009, efter en opfordring fra Naalakkersuisut om, at især de kystnære fiskere skulle have endnu en mulighed for at gøre sig bekendt med lovforslagets indhold. Følgende parter har således modtaget disse bestemmelser i høring; Fiskerirådet, Departementet for Erhverv, Økonomistyrelsen, Udenrigsdirektoratet, Råstofdirektoratet, Departementet for Familier, Departementet for Sundhed, Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Departementet for Boliger og Infrastruktur, Skattestyrelsen, Styrelsen for Miljø og Natur, Grønlands Fiskerilicenskontrol, Grønlands Kommando, Politimesterembedet, Grønlands Naturinstitut, Grønlands Arbejdsgiverforening, KNAPK, AGF/ved KNI, SIK, NUSUKA, KANUKOKA), DG-Fish (EU-Kommissionen), GrønlandsBanken, Sparbank Vest, Greenland Venture, Grønlands Turist- og Erhvervsråd, Royal Arctic Line, Landsretten, Deloitte, A-Revision, Censor Revision, Grønlands Revisionsselskab, Rebekka Olsvig Revision, Revision & Regnskab, Top Revision og Revisionsfirmaet. Polar Seafood, Royal Greenland A/S og Grønlands kommando.

Følgende har afgivet høringssvar, dog uden nogen bemærkninger angående lovforslagets §§ 25, 29 og § 14 stk. 5.

Fiskerirådet, Økonomistyrelsen, Råstofdirektoratet, Personalestyrelsen, Departementet for Familie og Sundhed, Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Departementet for Boliger og Infrastruktur, Skattestyrelsen, Departementet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Grønlands Fiskerilicenskontrol, Grønlands Kommando, Politimesterembedet, Grønlands Naturinstitut, Grønlands Arbejdsgiverforening, KNAPK, SIK, NUSUKA, KANUKOKA, DG-Fish (EU-Kommissionen), GrønlandsBanken, Grønlands Turist- og Erhvervsråd, Landsretten og Deloitte. Polar Seafood A/S og Royal Greenland A/S.

Udvalget finder det ikke overraskende, at holdningerne fra høringsparterne peger i mange forskellige retninger, da der er mange interesser og aktører forbundet med det grønlandske fiskeri. udvalget finder derfor anledning til kortfattet at gengive enkelte af høringsparternes holdninger til lovforslaget, således at spredningen i høringsparternes holdninger illustreres for Inatsisartut.

GA

Vedrørende brugerbetaling bemærker GA, at Fiskerikommissionen har anbefalet, at der i første omgang skal sikres en hjemmel til brugerbetaling. GA er dog ikke afvisende overfor dette og opfordrer til, at Selvstyret går i forhandling med erhvervet herom. Efter GA’s opfattelse er hjemmelen i lovforslaget dog for bred. GA nævner, at man siden 2006 har bedt om en koordinering af en vifte af finanspolitiske tiltag.

KNAPK

”Da forslaget var til høring den første gang i 2007 og sidste gang fra den 20. juli 2009 vil vi med henvisning til de allerede foreliggende besvarelser gøre Inatsisartut opmærksomme på følgende:

KNAPK støtter grundlæggende at pålægge brugerne i at betale 1.500,00 kr. årligt til betaling af licenser til fiskeri efter fisk eller hellefisk. KNAPK støtter til alle tider, at fangere og fiskere hele tiden skal kunne bruge de levende ressourcer fra samfundet, og dette er ikke ændret. Vi ved, at alle og enhver i samfundet ikke ubegrænset kan gøre brug af de levende ressourcer – brugerne bør da være udøvere af erhvervet.

KNAPK anser, at den årlige licensbetaling på 1.500 kr. er en betaling for midlertidig brug af ressourcerne. Vi støtter fuldt ud det nye forslag til § 14, stk. 5”. Og videre:

”KNAPK vurderer generelt, at forslaget er støtteværdigt, når alle landingerne begynder at blive vejet, kan der banes ved for betaling de der lander fangsten. Desuden skal der gøres opmærksom på, at vi anser det som en mulighed, at værdien af landingerne, som der hidtil ikke er blevet betalt for, at brugerne igennem større indtægter kan dække de øgede omkostninger til brugerbetalingen.”  På sit møde den 16. november blev Udvalget bekendt med KNAPK`S skrivelse af 13. november 2009. Denne vedlægges som bilag til denne betænkning.

AP

Fiskeriorganisationen AP har i høringssvar meddelt, at de finder, at bemyndigelsen til Naalakkersuisut i nr. 1 er for vidtgående, og at det må undersøges, om ikke der er tale om reel beskatning. Det bør, ifølge AP, fremgå mere klart, hvad betalingerne skal dække.

SIK

”SIK synes godt om ændringsforslagene til Landstingsloven. Idet vi håber, ændringsforslagene i loven vil give mulighed for en mere ligeligt fordeling af de levende ressourcer vi har i vore farvande, idet de levende ressourcer i vore farvande tilhører hele samfundet og skal helst være til gavn mere ligeligt.

Endelig synes vi også godt om, at forslag til loven og forslag til ændringen af loven om mulighederne for mere kontrol af trawlere/fiskefartøjer, for derved håber vi, at de mange modsigelser man har haft gennem flere år om, trawlerne/fiskefartøjerne laver korrekte meldinger, vil blive sat på plads af gennem ændringsforslaget til loven”

GrønlandsBanken

Ifølge kommentaren fra Grønlandsbanken bør brugerbetaling ses i sammenhæng med evt. andre ressourcebetalinger for adgangen til fiskeressourcerne. Endvidere er det Grønlandsbankens holdning, at der forud for en hvilken som helst udgiftsbelastning af fiskerierhvervet, bør foretages en økonomisk konsekvensvurdering af, hvad de nye udgifter vil betyde for fiskerierhvervet.

Udvalget finder, at departementet i sin behandling af de modtagne høringssvar punktligt gengiver høringsparternes tilkendegivelser. Udvalget finder høringen tilfredsstillende.

4. Udvalgets behandling af forslaget

Udvalget konstaterer ved gennemgangen af forslaget, at dette er teknisk korrekt udformet, og at høringsprocessen og departementets gennemgang af høringssvarene i de almindelige bemærkninger giver Inatsisartut et passende beslutningsgrundlag til en politisk bedømmelse af forslaget. Udvalget konstaterer herudover, at der ikke er enighed omkring forslagets intentioner, og at partierne ved forslagets første behandling udtrykte en klar politisk stillingtagen hertil.

5. Udvalgets indstilling

Et flertal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne indstiller forslaget til vedtagelse og skal om forslaget bemærke:

Flertallet finder, at fokus i lovforslaget har været rettet på det nødvendige i en ændring af forvaltningsdelen og kontrolmulighederne indenfor fiskeriet, samt at man med henblik på at holde fiskeritrykket nede på et acceptabelt niveau ligeledes tager hensyn til reproduktionen i fødekæden, større muligheder for indsigt i pengestrømmene indenfor fiskerierhvervet, muligheden for større landingskontrol samt indførelsen af en brugerbetalingsordning for aktørerne i fiskeriet. I den gældende fiskerilov har de nævnte reguleringsmekanismer indtil videre manglet, og netop derfor har det til dato været vanskelligt og begrænset at få indhentet op til flere nødvendige fiskerirelaterede oplysninger. Til trods for at fiskerierhvervet er landets vigtigste økonomiske faktor, har det været mere end svært at få et fuldstændigt overblik over omsætningen i fiskeriet og vanskelligt at få et korrekt billede af, om formålsbestemmelserne og øvrige lovbestemmelser bliver overholdt. Dette vil der nu blive rettet op på gennem denne revision af fiskeriloven. Ændringerne falder godt i tråd med nogle af de ting, som Koalitionen ønsker gennemført i fiskeriet. Det drejer sig blandt andet om større fokus på bæredygtighed og mere kontrol med pengestrømmene. Vi er således glade for, at det med dette ændringsforslag fremover kommer til at fremgå, at fiskeriets indvirkning på økosystemet bør holdes på et acceptabelt niveau. En sådan formulering er med til at fastslå, at fiskeprodukter fra Grønland er opfisket på bæredygtig vis.

Et mindretal i udvalget bestående af Siumut indstiller forslaget til forkastelse og skal om forslaget bemærke:

I Siumut vil vi gerne vide, hvilke tanker der er omkring en særskilt betaling for tildeling af licenser, her kaldet brugerbetaling for kontrol, specielt hvad angår jollefiskerne, da det blandt andet er formålet, at der for de enkelte licenser til hellefiskefiskeri, stenbiderfiskeri, krabbefiskeri og torskefiskeri skal betales op til 1.500,00 kr. Fra Siumut skal vi bemærke,  at hvis der skal indføres betaling for de enkelte licenser, vil det går hårdt ud over jollefiskerne, for når man tænker på prisen på fuel og priserne på fiskeriudstyr, vil det for jollefiskerne være svært at bære økonomisk, når der skal betales for licenserne. Det er også formålet, at der i det kystnære og udenskærs fiskeri skal betales en afgift på 60 kr. pr. tons for fisk og skaldyr, og også for rejer. Lad os håbe, at udenskærs fiskere, der fanger fisk og rejer, vil kunne betale afgiften, og at denne ikke kommer til at være en byrde i konkurrencen med de udenlandske fiskere. Vi er bekymret over, at man på nuværende tidspunktet vil indføje i loven en bestemmelse om, at eksportprodukter skal certificeres, uden at anse det som en hindring, at vi ikke har fuldstændige data for de levende ressourcer.

Hvis vi kun tager udgangspunkt i biologernes og forskernes indstillinger, vil vi ikke have en nøddør, og dette er netop vores bekymring. Som eksempel har biologerne ønsket, at der i 2010 ikke skal være torskefiskeri, og i loven vil man indføje, at vi skal forvalte efter biologernes indstillinger. Når dette sker, vil vi blive lænket til loven, hvis vi skal følge biologernes indstillinger, og når MSC certificering også indføjes i loven, vil vi ikke kunne sælge en eneste kilo fisk til produktionsanlæggene, og der skal ikke foregå torskefiskeri i det kystnære område og udenskærs. Vi vil gerne spørge Naalakkersuisut, om vores forståelse af dette er rigtig. Til sidst skal vi udtale, at vi ikke kan imødekomme, at der indføres licensafgifter op til 1500.kr. for kystnært fiskeri, jolle og motorbåds fiskeri, for hellefiskefiskeri, stenbiderfiskeri, krabbefiskeri og torskefiskeri. Med disse ord indstiller Siumut ændringsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget bestående af Atassut indstiller forslaget til forkastelse og skal om forslaget bemærke:

Vi har fra ATASSUT bemærket, at Naalakkersuisut, straks efter indsættelsen, systematisk arbejder på at skaffe så mange penge ind som muligt til landskassen fra Grønlands vigtigste erhverv, nemlig fiskeriet. Vi bemærker ligeledes, at Naalakkersuisut begrunder deres fremgangsmåde med, at fiskerisektoren ganske gratis fisker fiskene op, og at sektorens aktører blot er interesseret i at skaffe så mange penge som muligt til sig selv. Vi fra ATASSUT tager afstand fra denne begrundelse og vil på ingen måde deltage i denne. Gensidig tillid og oprigtig samarbejdsvilje er det eneste vej til et godt og fremadrettet samarbejde imellem det offentlige og fiskerisektoren omkring rettigheder og pligter, der er forbundet med erhvervet.

Derfor skal vi fra ATASSUT opfordre Naalakkersuisut til at arbejde sig ud af deres fordomsfulde og tendentiøse holdninger overfor erhvervet, og endvidere skal vi opfordre til, at ethvert arbejde, der har til formål at ændre de lovgivningsmæssige rammer ikke sker hen over hovedet på erhvervet. Såfremt det ikke sker, vil erhvervet til stadighed blive påført negative tiltag og dermed blive hæmmet i at kunne udvikle sig. Såfremt nærværende forslag bliver vedtaget, kalkuleres der med, at der vil blive tilført lidt under 13 mio. kr. til landskassen, og ud over det fremkom Naalakkersuisut under nærværende samling også med forslag overfor Inatsisartut, hvori der foreslås, at beregningsgrundlaget for rejeafgiften ændres, således at landskassen kan få merindtægt på omkring 9 mio. kr. Vi er i ATASSUT vidende om, at Naalakkersuisut har den holdning, at disse penge ikke har nogen betydning for fiskerierhvervet og at erhvervet uden problemer er i stand til at betale, i vores øjne er dette mange penge, i en så hård konkurrence erhvervet står overfor i forhold til verdensmarkedet.

Med disse bemærkninger og ovenstående forståelse af forslaget skal Fiskeriudvalget overgive forslaget til 2. behandling.

 

Formand/Næstformand

 

_____________________________________

[1] Med en licensafgift på 1.500 kr. pr. licens og en afgift af det havgående fiskeri på 60 kr. pr. ton, vil det samlede brugerbetalingsbeløb beløbe sig til kr. 12.915.000.

 

Bilag