Landstingslov nr. 11 af 15. november 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat
(Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler om transfer pricing, tynd kapitalisering og CFC-beskatning)
§ 1
I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som ændret ved landstingslov nr. 2 af 26. april 2007, foretages følgende ændringer:
1. § 4 affattes således:
"§ 4. Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst.
Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige til Grønland, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst efter denne landstingslovs regler.
Stk. 3. Ved separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen.
Stk. 4. Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted.
Stk. 5. Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på tidspunktet for samlivets genoptagelse.
Stk. 6. Ophører den fulde skattepligt for en af ægtefællerne, anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens ophør."2. Efter § 4 indsættes:
"§ 4 a. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, beskattes hos den ægtefælle, der driver erhvervsvirksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomsten hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver erhvervsvirksomheden.
Stk. 2. En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne landstingslov og landstingslov om arbejdsmarkedsafgift overholdes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver erhvervsvirksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de pligter, der følger af denne landstingslovs regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.
Stk. 3. Deltager begge ægtefæller i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for erhvervsvirksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter fælles anmodning fordele erhvervsvirksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i erhvervsvirksomhedens drift. Deltagelsen og hæftelsen skal bestå uændert i hele indkomståret. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fordeles erhvervsvirksomhedens aktiver og passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som erhvervsvirksomhedens resultat fordeles mellem ægtefællerne.
Stk. 4. Ægtefæller kan omgøre deres beslutning om at anvende reglen i stk. 3, hvis anmodningen herom sker fra begge ægtefæller til skatteforvaltningen inden udløbet af et indkomstår.§ 4 b. Formueindkomst medregnes ved indkomstopgørelsen for den af ægtefællerne, der efter lovgivning vedrørende ægteskab har rådighed over formuegodet eller, for så vidt angår fradragsberettigede udgifter, hæfter for betalingen. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et indkomstskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen.
§ 4 c. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører den pågældende eller den pågældendes samlevende ægtefælle.
Stk. 2. Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver til den samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførslen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger, som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende.
Stk. 3. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed.
Stk. 4. Reglerne i stk. 2 finder ikke anvendelse ved overdragelse eller overførsel af aktiver til ægtefællen, når denne ændrer benyttelsen af aktiver fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller omvendt. En sådan ændring behandles som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved ændring fra eller delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.§ 4 d. For hver af ægtefællerne beregnes indkomstskatten på grundlag af deres skattepligtige indkomster.
Stk. 2. Hvis en ægtefælles skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskuddet i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Fradraget skal ske før den anden ægtefælles uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres efter § 30, stk. 1. Ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst ses der i denne forbindelse bort fra indtægter, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Bestemmelsen i 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvor indkomstskatten er nedsat med fradrag i indkomstskatten i henhold til § 69.§ 4 e. I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte sit personfradrag, benyttes den ikke udnyttede del af fradraget til nedsættelse af den anden ægtefælles indkomstskat.
Stk. 2. I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte sit skattefrie beløb for B-indkomst, jf. § 20, overgår det uudnyttede beløb til fradrag i ægtefællens B-indkomst. Det overførte skattefrie beløb kan dog ikke gøre ægtefællens B-indkomst negativ."3. § 10, stk. 1, affattes således:
"Overtager en længstlevende ægtefælle i forbindelse med dødsfaldet fællesboet til hensidden i uskiftet bo, indtræder længstlevende i afdødes skattemæssige stilling."4. § 11, stk. 1, affattes således:
"Når boet skiftes eller overtages af en længstlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo i forbindelse med dødsfaldet, er afdødes skat i det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før dødsfaldet eller som skulle indeholdes af indtægter, der er indtjent før dette tidspunkt."5. I § 11, stk. 2, ændres "4.000 kr." til: "10.000 kr." og "500 kr." til: "2.000 kr.".
6. § 20, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
"For det indkomstår hvori ægteskabet ophører ved den ene ægtefælles død, indrømmes der længstlevende et skattefrit beløb på 2 gange det efter stk. 2 fastsatte beløb."7. § 21, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
"For det indkomstår hvori ægteskabet ophører ved den ene ægtefælles død, indrømmes der længstlevende et standardfradrag på 2 gange det efter stk. 2 fastsatte beløb."8. I § 34, nr. 3, ændres "sambeskattede ægtefælle" til: "samlevende ægtefælle".
9. § 36, stk. 1, ophæves, og i stk. 3, der bliver stk. 2, ændres "stk. 2" til: "stk. 1".
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.
10. Efter § 36 indsættes:
"§ 36 a. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal skattepligtige, der
1) kontrolleres af fysiske eller juridiske personer, herunder selskaber og foreninger med videre, der efter grønlandske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt, eller
2) kontrollerer juridiske personer, eller
3) er koncernforbundne med en juridisk person, eller
4) har et fast driftssted beliggende i udlandet, eller
5) er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Grønland med videre, jf. § 2, stk. 1, nr. 10-12,
anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder med videre (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Stk. 2. Ved kontrol forstås her ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 procent af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 procent af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have kontrol over en juridisk person, eller om der udøves kontrol over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes:
1) aktier eller stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3,
2) aktier og stemmerettigheder, som indehaves af personlige aktionærer og deres nærtstående,
3) aktier eller stemmerettigheder, som indehaves af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående med videre, eller af fonde eller truster stiftet af disse,
4) ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af kontrol, og
5) ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af § 1 i fællesskab med nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse.
Stk. 3. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.
Stk. 4. Ved koncernforbundne selskaber forstås:
1) selskaber og foreninger, hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 procent af stemmerne i hvert selskab,
2) selskaber og foreninger, hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 procent af stemmerne i hvert selskab,
3) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 procent af aktiekapitalen i hvert selskab, eller
4) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 procent af stemmerne i hvert selskab.
Stk. 5. Aktionærer som nævnt i stk. 2, nr. 4, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.
Stk. 6. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Danmark eller Færøerne, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 7. Ved ændringer i ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. 1. pkt. finder alene anvendelse for en kontrolleret transaktion omfattet af § 36 b, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtiges indkomst i henhold til stk. 1.§ 36 b. Skattepligtige omfattet af § 36 a skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med de i § 36 a nævnte udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner).
Stk. 2. Den skattepligtige skal udfærdige og opbevare skriftlige dokumenter for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal opbevares på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Den skriftlige dokumentation skal på skattemyndighedernes begæring forelægges denne og være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Stk. 3. Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 2, finder § 19 i landstingslov om forvaltning af skatter anvendelse.§ 36 c. Renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende del af den kontrollerede gæld, som tilhører et selskab eller en forening med videre, kan ikke fradrages, hvis det pågældende
1) selskab eller forening er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3-14,
2) selskab eller forening har gæld til udenlandske juridiske personer som nævnt i § 36 a, stk. 1, (kontrolleret gæld), og
3) selskabs eller forenings fremmedkapital (gæld) set i forhold til selskabets egenkapital ved udløbet af indkomståret overstiger forholdet 2:1.
Stk. 2. Kurstab, jf. stk. 1, kan dog fradrages i kursgevinst på samme lån i efterfølgende indkomstår.
Stk. 3. Lån fra 3. mand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for, anses som kontrolleret gæld.
Stk. 4. Fradragsbeskæring bortfalder i det omfang, selskabet eller foreningen godtgør, at lignende finansiering gælder for moderselskabet og de dermed koncernforbundne selskaber.
Stk. 5. Fradragsbeskæring finder alene sted, hvis den kontrollerede gæld overstiger 5 millioner kr. Fradragsbeskæringen finder endvidere alene sted for den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital, for at forholdet mellem fremmedkapital (gæld) og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 2:1. Er der såvel koncernintern kontrolleret gæld som kontrolleret gæld til 3. mand, foretages fradragsbeskæringen først for den koncerninterne kontrollerede gæld og dernæst for den kontrollerede gæld til 3. mand.
Stk. 6. Som gæld anses gæld i henhold til fordringer omfattet af § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, samt konvertible obligationer. Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets udløb.
Stk. 7. Egenkapitalen opgøres ved indkomstårets udløb som værdien af aktiver opgjort til handelsværdi med fradrag af gæld efter stk. 6. Egenkapital indskudt af ejerkredsen medregnes kun i det omfang, den forbliver i selskabet i mindst 2 år.
Stk. 8. Kontrolleres flere grønlandske koncernforbundne selskaber, jf. § 36 a, stk. 4, finder stk. 1-7, samlet anvendelse på aktiver og passiver i disse selskaber, og der bortses fra grønlandske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den samlede opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse.
Stk. 9. Stk. 1-8 gælder tilsvarende for skattepligtige omfattet af § 2, stk. 1, nr. 10. Ved opgørelsen af gæld og egenkapital efter stk. 2 og 3, indgår alene værdien af aktiver og gæld, der har tilknytning til det faste driftssted. Lån fra 3. mand anses for kontrolleret gæld, når hovedkontoret hæfter for gælden.§ 36 d. Såfremt en skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 10-12, har kontrol , jf. § 36 a, stk. 2, over en lavt beskattet udenlandsk juridisk person (datterselskab), jf. § 36 a, stk. 6, hvor de finansielle aktiver gennemsnitlig udgør mere end 10 procent af selskabets samlede aktiver, skal den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne datterselskabets CFC-indkomst.
Stk. 2. Et datterselskab anses for lavt beskattet, hvis den udenlandske beskatning er væsentlig lavere efter grønlandske regler eller hvis beskatningen i væsentlig grad udskydes i forhold til grønlandske regler.
Stk. 3. Opgørelsen af datterselskabets aktiver efter stk. 1 foretages på baggrund af de regnskabsmæssige værdier, dog medregnes immaterielle aktiver til handelsmæssige værdier.
Stk. 4. CFC-indkomsten opgøres som den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den største del af den skattepligtiges ejede andel af datterselskabets samlede aktiekapital i løbet af det pågældende indkomstår. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af den skattepligtiges indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 5. CFC-indkomsten, der opgøres efter denne landstingslov, som summen af:
1) Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.
2) Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle kontrakter.
3) Provisioner og lignende, der er fradragsberettigede.
4) Skattepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier.
5) Skattepligtig fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier.
6) Betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. § 36 a, stk. 1, for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film til radio- eller fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller hemmelig fremstillingsmetode eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
7) Skattemæssige fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.
8) Skattepligtige indkomster ved finansiel leasing. Fortjeneste og tab ved afståelse af aktiver, som har været anvendt til finansiel leasing, medregnes tillige.
9) Skattepligtige indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge- eller realkreditinstitution eller finansiel virksomhed i øvrigt.
Stk. 6. Ved opgørelsen af CFC-indkomsten, kan underskuddet vedrørende CFC-indkomsten fradrages i datterselskabets CFC-indkomst efter reglerne i § 30.
Stk. 7. Nedslag for betalte udenlandske skatter sker efter § 69."11. I § 41, stk. 1, 2. pkt., ændres "sambeskattede ægtefæller eller registrerede partnere" til: "samlevende ægtefæller eller samlevende registrerede partnere".
12. § 67, stk. 2, 1. pkt., ophæves.
13. § 68, stk. 4, ophæves.
14. § 96 ophæves.
§ 2
Stk. 1. Landstingsloven træder i kraft den 1. januar 2008 og har virkning fra og med indkomståret 2008, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 9 og 10, har virkning fra og med 1. maj 2007. Bestemmelsen i § 36, stk. 1, i landstingslov om indkomstskat, som ophævet ved denne lovs § 1, nr. 9, finder fortsat anvendelse for transaktioner før den 1. maj 2007.
Grønlands Hjemmestyre, den 15. november 2007
Hans Enoksen/
Aleqa Hammond
Betænkning (2. behandling)
Ændringsforslag til 2. behandling (vedtaget)