Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg
11. oktober 2006
Vedrørende forslag til landstingslov om forvaltning af skatter (EM 2006/29)
Skatte- og Afgiftsudvalget har i brev af 10. oktober 2006 opfordret Landsstyret til at genoverveje sin holdning til spørgsmålet om Skatterådets sekretariatsbetjening og eventuelt fremsætte et ændringsforslag, der sikrer et fuldt uafhængigt sekretariat gennem en personel og organisatorisk adskillelse fra den centrale skatteforvaltning.
Fastholder Landsstyret sit ønske om en sekretariatsbetjening af Skatterådet som hidtil foreslået, opfodrer Skatte- og Afgiftsudvalget Landsstyret til at dokumentere størrelsen og sammensætningen af de udgifter, som efter landsstyrets mening kan spares ved at undgå oprettelsen af et uafhængigt sekretariat, evt. i form af et fælles sekretariat med en anden klageinstans inden for Grønlands Hjemmestyre.
Landsstyret er fortsat af den opfattelse, at efter en samlet afvejning er borgernes retssikkerhed bedst tjent med, at skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for Skatterådet.
Det erindres indledningsvis, at afgørelserne i Skatterådet træffes af medlemmerne af rådet, hvis uafhængighed af administrationen synes sikret med den foreslåede sammensætning. Sekretariatets primære opgave består alene i sagsbehandling, herunder at udsende sagsfremstillinger med videre til klagerne og afgive indstillinger til rådet.
Ved vurdering af retssikkerhedsspørgsmål må der sondres mellem formel og faktisk retssikkerhed.
Skatte- og Afgiftsudvalget lægger i brevet af 10. oktober 2006 op til, at der bør lægges megen vægt på den formelle retssikkerhed ved en organisatorisk og personel adskillelse mellem Skatterådets sekretariat og skatteforvaltningen. Almindeligvis antages, at en sådan formel retssikkerhed også har positive virkninger for borgernes faktiske retssikkerhed.
Det er dog Landsstyrets vurdering, at dette ikke er tilfældet i denne situation.
Det overordnede mål med administrationen på skatteområdet, herunder behandlingen af klagesager, er, at borgerne pålægges de skatter og afgifter, som reglerne foreskriver, hverken mere eller mindre. Både Skatterådet og skatteforvaltningen bliver i praksis vurderet på, om de er i stand til at leve op til dette mål.
Skal målet opfyldes, er det en forudsætning, at skattemedarbejderne i såvel 1. som 2. instans er i besiddelse af de rette faglige kvalifikationer. I modsat fald er der en åbenbar risiko for ukorrekte afgørelser.
Skatteområdet er kendetegnet ved en vis grad af specialisering hos de enkelte medarbejdere. Både som følge af udviklingen i skattelovgivningen og som følge af borgernes og virksomhedernes stigende brug af professionelle rådgivere, vil der i de kommende år være behov for, at medarbejderne specialiserer sig yderligere.
Skattedirektoratet har såvel aktuelt som gennem de senere år haft vanskeligt ved at rekruttere det nødvendige antal medarbejdere med tilstrækkelige faglige kvalifikationer. Der er ikke umiddelbar udsigt til, at denne situation ændres afgørende i de nærmeste år. Der er heller ikke grund til at antage, at et uafhængigt skatterådssekretariat vil have lettere ved at rekruttere fagligt dygtige medarbejdere med specialist viden.
Der er derfor betydelig risiko for, at et uafhængigt skatterådssekretariat i realiteten vil resultere i et samlet kompetencetab for skattesystemet, hvilket ikke er til gavn for den faktiske retssikkerhed. Det er i den forbindelse uden betydning, om nogle af medarbejderne i skatteforvaltningen vil søge ansættelse i et uafhængigt skatterådssekretariat, idet skatteforvaltningen herved vil miste de kompetencer, som de pågældende medarbejdere er i besiddelse af, herunder i forhold til andre arbejdsområder end de, der direkte vedrører klagesagsbehandling.
Den model, som er indeholdt i forslaget til landstingslov om forvaltning af skatter, indebærer, at medarbejdere i skatterådssekretariatet såvel i det daglige som i akutte situationer også kan bidrage til løsning af andre opgaver indenfor skatteforvaltningens område. For at sikre uafhængigheden i et uafhængigt skatterådssekretariat vil medarbejderne i udgangspunktet alene skulle løse opgaver indenfor sekretariatets arbejdsområde. Et uafhængigt skatterådssekretariatet rummer derfor ikke samme mulighed for en fleksibel brug af ressourcerne, hvorfor den samlede skatteadministration forventeligt vil blive dyrere.
Forudsat det måtte lykkes at bemande et uafhængigt skatterådssekretariat med de nødvendige faglige medarbejdere og en leder, vil et sådant sekretariat være mere sårbar overfor personaleudskiftninger, sygdom, ferier o.l. end i den model, som er indeholdt i lovforslaget. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke umiddelbart er grund til at antage, at Hjemmestyrets normalt ganske store personaleomsætning vil være lavere for et uafhængigt skatterådssekretariat – måske tværtimod, eftersom arbejdet for mange fagligt kvalificerede vil indeholde en begrænset mængde udfordringer. Varetages sekretariatsbetjeningen derimod af skatteforvaltningen, vil sårbarheden være mindre, idet der kan trækkes på forvaltningens øvrige medarbejdere.
I forbindelse med forarbejdet til forslag til landstingslov om forvaltning af skatter drøftedes spørgsmålet om sekretariatsbetjeningen med blandt andet professor Ole Bjørn, der tidligere har været formand for det danske Skatteråd og som i skattekredse anses for en af de mest kompetente skatteeksperter såvel på den formelle som materielle skatteret. Professor Ole Bjørn gav under drøftelserne udtryk for, at man under hensyn til befolkningens størrelse og det mulige antal fagligt højt kvalificerede skattemedarbejdere bør anlægge en pragmatisk synsvinkel, hvor hensynet til den formelle retssikkerhed ikke overdrives i en sådan grad, at det er til skade for den faktiske retssikkerhed. Professor Ole Bjørn støttede derfor, at Skatterådet fortsat sekretariatsbetjenes af skatteforvaltningen.
Sammenfattende er det Landsstyrets opfattelse, at et uafhængigt skatterådssekretariat vil medføre et fald i den faktiske retssikkerhed for borgerne.
I vedlagte bilag har Landsstyret søgt at skønne størrelsen og sammensætningen af de udgifter, som efter Landsstyrets mening kan spares ved at undgå oprettelsen af et uafhængigt sekretariat.
Endvidere vedlægges for god ordens skyld til orientering kopi af organisationsdiagram for Skattedirektoratet fra 1. januar 2007 og af det danske Skatteministeriums organisationsdiagram.
Med venlig hilsen
Josef Motzfeldt
Bilag 2 (pdf-format)