1. april 2003

FM 2003/27

 

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingsforordning om offentlig pension

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Ellen Christoffersen, Atassut, formand
Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut, næstformand
Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut
Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne

 

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har efter 1. behandlingen under FM 2003 gennemgået forslag til Landstingsforordning om offentlig pension og har følgende bemærkninger.

Høringssvar

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne høringssvar.

Spørgsmål

Udvalget har til brug for udvalgets behandling af forslaget anmodet Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed om at besvare en række spørgsmål. Kopi af udvalgets spørgsmål og Landsstyremedlemmets besvarelse er vedlagt nærværende betænkning som bilag 1 - 2.

Forslagets tekniske udformning.

Udvalget har fra Landstingets Lovtekniske Funktion modtaget et notat vedrørende mangler og uhensigtsmæssigheder i forslaget. Notatet er vedlagt nærværende betænkning som bilag 3.

Forslagets indhold

Forslaget om offentlig pension indebærer, at pensionister, som ikke har personlig indtægt sikres pension uafhængigt af eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt. For pensionister, der ikke har personlig indtægt, foreslås fastsat et beløb, der svarer til 20% af den nuværende pensionssats for en enlig pensionist. De vil således ikke længere være stillet ringere end førtidspensionister, som i dag får 20% af pensionsbeløbet uanset ægtefælles eller samlevers indtægt. Forslaget forventes bl.a. at betyde pension for de ca. 400 personer, som i dag pga. ægtefælles eller samlevers indtægt ikke får pension.

Endvidere foreslås der nye tildelingskriterier for personer, der flytter på alderdomshjem eller social døgninstitution: retten til 20% af pensionsbeløbet gælder alle uanset indtægtsforhold ved ophold på social døgninstitution. Efter den nuværende bestemmelse er pensionister med varigt ophold på institution, der har væsentlig egenindtægt og dermed selv helt eller delvist betaler for opholdet, afskåret fra at få offentlig pension.

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalgs bemærkninger

Udvalget mener, at pensionister og førtidspensionister så vidt muligt bør sikres en tryg tilværelse, og at de ældres vilkår skal reguleres i forhold til udviklingen. Gennem de sidste par år er der blevet rejst større krav i befolkningen om at skabe lighed for de ældre borgere, både hvad angår økonomi og kravet om en værdig alderdom. Krav og ønsker om ældres vilkår er særligt blevet tydeliggjort i Socialreformkommissionens arbejde fra 1995-97.

Det grundlæggende budskab i Socialreformkommissionens betænkning fra 1997 er, at de socialpolitiske indsatsområder skal være med til at sikre og tilvejebringe mere ens vilkår for alle, ligemeget hvor i landet man bor. For de ældre kunne det ske ved at indføre et mere ensartet rådighedsbeløb for ældre i alle kommuner (rådighedsbeløbet er de penge, der er tilbage til mad, tøj og andre livsfornødenheder, når alle faste udgifter er betalt). I 2001 foretog Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked to undersøgelser om ældres vilkår. I den første undersøgelse ‘Personlige Tillæg til Pensionister’ konstateres det, at der gives højere personlige tillæg til ældre i de økonomisk bedre stillede kommuner i forhold til i de økonomisk dårligere stillede kommuner. I den anden undersøgelse ‘Ældres Økonomiske Vilkår’ viser opgørelserne, at de ældres biindtægter og supplerende pension, udgifter til el, vand og varme, boligstandard og husstandstørrelse er meget forskellige. Endvidere fremgår det, at de ældres livsstil og ønsker om fremtiden er forskellige. Resultaterne fra de to rapporter viser således, at gruppen af ældre i Grønland ikke er en ensartet gruppe, og at de lever under meget forskellige vilkår.

Målet er, at alle ældre opnår mere ensartede vilkår. Udvalget har derfor anmodet Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed om at fremlægge nogle analyser og konsekvensberegninger, som ligger til grund for, at man har valgt ikke at forbedre alle pensionisters økonomiske forhold i den foreliggende forordning. Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed har imidlertid ikke imødekommet udvalgets ønske, jf. bilag 2. Dette finder udvalget kritisabelt, da en sådan statistisk redegørelse for disse 400 ældres økonomiske forhold netop skulle være med til at give Landstinget et bedre beslutningsgrundlag.

Udvalget savner en helhedsorienteret debat om, hvordan man skaber livskvalitet for de ældre. Udvalget mener, at forordningen om offentlig pension bør indeholde bestemmelser om forsøgsarbejde i ældresektoren. Ældre er en ressource for samfundet, og deres livserfaringer, visdom og værdier bør inddrages mere aktivt og målrettet i samfundslivet end tilfældet er i dag. Ældre skal opleve, at der er brug for dem. Mange ældre udtrykker bekymring for, at generationerne har bevæget sig væk fra hinanden. Udvalget mener, at overgangen til pensionisttilværelsen kan gøres mere menneskelig og fleksibel. Arbejdsmarkedet bør derfor indrettes således, at de ældre kan nedtrappe deres arbejdsindsats og langsomt gå helt ud af arbejdsmarkedet. Forordningen om offentlig pension bør således indeholde en seniorpolitik, som bliver udformet med arbejdsmarkedets parter samt bestemmelser, som giver mulighed for en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdslivet.

Udvalget vil gøre opmærksom på vigtigheden af, at ældreaktiviteter så som højskoleophold, idrætstilbud og grupperejser til fremmede lande bør komme alle ældre til gode i landets forskellige kommuner. Sådanne tilbud er livsbekræftende og vil medvirke til at give de ældre en værdig alderdom.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne vil igen opfordre Landsstyret til at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent, som skulle motivere ældrekonsulenterne i kommunerne til at igangsætte beskæftigelses- og aktiveringstiltag.

Udvalget mener, at man bør følge Socialreformkommissionens anbefalinger mht. at de forskellige love, forordninger, og cirkulærer om ældres vilkår bliver gjort let forståelige for brugerne.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne mener, at dette kunne gøres ved f.eks. at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent, som allerede har været foreslået under EM 2002 og FM 2003. En landsdækkende ældrekonsulent skulle medvirke til, at kommunernes ældrekonsulenter bliver bedre til at oplyse de ældre om deres rettigheder og muligheder for at modtage hjælp.

Endelig ønsker udvalget, at Landsstyret fortsat vil samarbejde med Utoqaat Nipaat ligesom udvalget vil opfordre Landsstyret til at indlede et samarbejde med både KANUKOKA og Utoqaat Nipaat om, hvordan man bedst muligt finder en løsning for, at de ældre får bedre og mere ensartede vilkår.

Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Atassut og Demokraterne ser det som et godt skridt på vejen, at pensionen nu bliver gjort uafhængig af en ægtefælles eller samlevers indtægt ved at den fastsættes som en procentdel af den almidelige pension. Dog finder Demokraterne det skuffende, at forslaget ikke fremmer ønsket om mere ens vilkår for de ældre i Grønland.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit mener, at en særbehandling af disse ca. 400 mennesker er uacceptabel, så længe der ikke forefindes dokumentation for, hvorfor lige denne gruppe skal få særbehandling.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne finder det kritisabelt, at forordningsforslaget kun forbedrer forholdene for en lille gruppe borgere - ca. 400 ældre ud af flere tusinde - uden at der er fremlagt dokumentation for denne lille gruppe ældres aktuelle indkomstforhold. Man ved således ikke på nuværende tidspunkt, om forslaget vil betyde, at de, der har i forvejen, vil få mere. Ovennævnte mindretal mener, at grundbeløbet for alle pensionister skal forhøjes for at efterleve Socialreformkommissionens anbefalinger.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne mener, at det bør vurderes, om tidligere forslag skal indarbejdes i forslaget. Det gælder forslag om inflationssikring af pensionerne (EM2002/40). Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne finder det utilfredsstillende, at pensionister stilles ringere end øvrige lønmodtagere, som i forbindelse med lønforhandlinger kompenseres for inflation. Pensionen må betragtes som den løn, de ældre ikke mere kan optjene.

Udvalgets bemærkninger til forslagets § 19

Udvalget finder formuleringen i § 19 svær at forstå. Udvalget vil derfor anbefale, at Landsstyret i ændringsforslaget følger Landstingets Lovtekniske Funktions formuleringsforslag:

" § 19. Alders- og førtidspension udgør op til 88.812 kr. årligt for en enlig pensionist og for en pensionist, hvis ægtefælle, jf. § 1, stk. 3, ikke er berettiget til pension. Alders- og førtidspension udgør op til kr. 133.212 årligt for et par, jf. § 1, stk. 3, når begge ægtefæller eller samlevere er berettiget til pension."

Udvalgets bemærkninger til svar på oplysninger fra Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed

Udvalget har allerede udtrykt kritik over, at Landsstyremedlemmet ikke har imødekommet udvalgets ønske om at fremlægge nogle analyser og beregninger for de omkring 400 ældre og deres ægtefæller eller samlevere, som vil kunne opnå pension i henhold til forslaget.

Endvidere undrer udvalget sig over, at Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed ikke ønsker at ændre retstilstanden om retten til førtidspension, jf. § 5, stk. 2 og stk. 3 . Selvom det eksempel, som Landstingets Lovtekniske Funktion fremkommer med, jf. bilag 3, kan lyde som et ekstremt tilfælde, mener udvalget, at der bør tages højde herfor, netop fordi unge grønlændere rejser meget.

Endelig ønsker udvalget at kommentere, at Landsstyremedlemmet ikke ønsker at ændre teksten i forslagets § 13, stk. 1 og § 20, stk. 1. Trods anbefaling fra Landstingets Lovtekniske Funktion. Landsstyremedlemmet begrunder dette med, at det er en smagssag, hvilken formulering man foretrækker. Udvalget vil dog atter anmode Landsstyret om at ændre teksten i overensstemmelse med Landstingets Lovtekniske Funktion, da målet er at fremsætte et forslag, som er såvel velformuleret som grammatisk korrekt.

Udvalgets indstilling af forslaget

Flertalsindstilling

Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Atassut og Demokraterne indstiller forslaget til Landstingets vedtagelse i den form, forslaget har, når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med ovenstående anbefalinger.

Mindretalsindstilling

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit indstiller forslaget til forkastelse med følgende begrundelse:

Inuit Ataqatigiits mål og principper

Inuit Ataqatigiit ser det som det fornemmeste mål at arbejde for, at alle mennesker i Grønland opnår mere ens vilkår. I dag kendetegnes vort samfund ved store forskelle af fordelingen af ressourcer, og det skaber store kløfter mellem os.

Socialdirektoratet lod i 2001 foretage to undersøgelser om ældres vilkår. Den ene drejede sig om ældres økonomiske vilkår. Den anden var en undersøgelse af kommunernes praksis omkring ydelse af personligt tillæg.

Resultaterne af begge undersøgelser viser med al tydelighed, at også de ældres levevilkår og livsbetingelser i alle henseender er meget forskellige og ulige.

Denne ulighed bør ingen acceptere. Derfor mener IA, at alle samfundsmæssige tiltag og socialpolitiske indsatsområder skal være med til at sikre og tilvejebringe mere ens vilkår for vore ældre. Det vil sige, at de grupper af ældre med størst behov først og fremmest skal have hjælp.

Lovgivningsarbejde

Inuit Ataqatigiit mener, at ethvert lovgivningsinitiativ skal hænge sammen med de langsigtede politiske mål og strategier inden for det givne område, ligesom vi mener, at alt kvalificeret lovforberedende arbejde skal hvile på veldokumenterede data og grundige analyser med økonomiske konsekvensberegninger på kort og lang sigt, herunder samfundsøkonomiske konsekvensberegninger.

Endelig skal indsatser prioriteres og begrundes, således at det fremgår, hvorfor en indsats frem for en anden fortjener at blive opprioriteret.

Kommissionsarbejde

Socialreformkommissionen fremlagde sin betænkning for Landstinget i foråret 1997. IA stemte for kommissionens anbefalinger og har siden arbejdet loyalt ift. implementeringen af disse.

Inuit Ataqatigiits vurdering af nærværende forslag er sket ud fra disse tre grundlæggende ovennævnte hovedsynspunkter.

Under Landstingets førstebehandling af Landsstyrets forslag til ny Landstingsforordning om offentlig pension (10. marts 2003) meldte Inuit Ataqatigiit ud, at vi ikke umiddelbart kunne tilslutte os forslaget. Det var med følgende begrundelser:

1. der kun ville blive tale om forbedringer for en lille gruppe borgere (400 personer ud af flere tusinde), uagtet der er dokumenteret behov for at hæve pensionsbeløbene for alle pensionister.

2. der ikke er fremlagt dokumentation for eller analyser af denne personkreds’ aktuelle indkomstforhold. Det vides således ikke, om forslaget blot vil betyde, at de der i forvejen er velstillet blot bliver endnu mere velstillede.

3. Landsstyret har ikke fremført holdbare argumenter, der begrunder opprioritering af netop denne gruppe pensionisters vilkår frem for andre pensionistgruppers.

4. forslaget er i modstrid med Socialreformkommissionens anbefalinger.

Vi meddelte endvidere, at vores endelige stillingtagen ville bero på de data og informationer, som Familie- og Sundhedsudvalget måtte modtage ifm. betænkningsarbejdet samt forhandlingerne i udvalget op til andenbehandlingen.

Inuit Ataqatigiit kan ikke stemme for forslaget om offentlig pension, fordi:

1. Det er en politisk uskik at vedtage en lovgivning, hvor der ikke forud er foretaget økonomiske konsekvensberegninger.

2. Inuit Ataqatigiit frygter fortsat, at en vedtagelse af forslaget vil bidrage til større ulighed i de ældres økonomiske vilkår, så de, der har i forvejen, får endnu mere.

3. Vedtagelsen vil betyde, at enlige pensionisters pension forbliver totalt uændret.

4. Forslaget, som kun tilgodeser ca. 400 pensionister, fremsættes ikke som et led i en fremsynet og helhedsorienteret ældrepolitik.

5. Landsstyret har ikke fremlagt argumenter som begrunder en opprioritering af denne gruppe borgere frem for andre grupper, for eksempel yngre førtidspensionister.

6. Forslaget er i strid med Socialreformkommissionens anbefalinger.

 

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit indstiller forslaget til forkastelse.

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg overgive forslag til Landstingsforordning om offentlig pension til 2. behandling.

 

	Ellen Christoffersen formand
Enos Lyberth næstformand		Doris Jakobsen
Asii Chemnitz Narup		Astrid Fleischer Rex