Notat

vedrørende

Forslag til Landstingsforordning

om offentlig pension

EM 2003/27

 

 

 

 

 

Landstingets Lovtekniske Funktion har gennemgået ovennævnte lovforslag og har fundet anledning til følgende bemærkninger:

 

Vedr. § 1, stk. 3:

Forslagets § 1, stk. 3, indeholder en henvisning til § 22. Denne henvisning er ikke korrekt. Der bør i stedet henvises til § 23.

 

Vedr. § 3 (sammenholdt med §§ 2 og 4):

§ 3 har følgende ordlyd:

" § 3. Retten til offentlig pension er betinget af, at ansøgeren har fast bopæl i Grønland, i et af de øvrige nordiske lande eller i et land, som har tiltrådt EØS-aftalen."

Med affattelsen af forslagets § 3, har personer bosat i et af de nordiske lande eller i et EØS land ret til pension fra Grønland. Denne ret begrænses dog af kravet om dansk indfødsret efter forslagets § 2, som har følgende ordlyd:

" § 2. Retten til offentlig pension er betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke:
1) Personer, der er omfattet af Nordisk Konvention om Social Sikring.
2) Personer, der har haft fast bopæl i Grønland mindst 3 år umiddelbart forud for ansøgningstidspunktet. Indgives ansøgning efter det fyldte 63. år, skal bopælskravet være opfyldt ved det fyldte 63. år."

Retten til pension fra Grønland begrænses yderligere af forslagets § 4, som har følgende ordlyd:

" § 4. Retten til offentlig pension er betinget af mindst tre års fast bopæl inden for Rigsfællesskabet mellem det fyldte 15. og det fyldte 63. år."

Landstingets Lovtekniske Funktion anbefaler, at bestemmelserne om afgrænsning af den personkreds, som har krav på pension fra Grønland nøje genovervejes.

Som forslaget er affattet, vil min kollegas 91 årige bedstemor, som er dansk statsborger, og som hele sit liv har været bosat i Danmark, formentlig have krav på pension fra Grønland uden i øvrigt at behøve at flytte hertil. Dette hænger sammen med, at hun

 

Vedr. § 5, stk. 2-3:

§ 5, stk. 2-3 har følgende formulering:

" Stk. 2. Retten til fuld førtidspension er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 5/6 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er betingelsen for fuld pension ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 5/6 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af pensionen nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af det fulde pensionsbeløb.

Stk. 3. Når en førtidspensionist overgår til alderspension, udbetales pensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen tidligere har været udbetalt."

§ 5, stk.2 og stk. 3 er videreført fra den gældende landstingsforordning. Der kan imidlertid være grund til at være opmærksom på, at bestemmelserne (og måske i særlig grad stk. 3) kan stille unge førtidspensionsmodtagere relativt ugunstigt.

Følgende eksempel illustrerer dette: En 19 årig mand fra Aasiaat tager efter GU til USA i et år for at studere. Efter et års studier i USA vender han tilbage til Grønland. Få dage senere invalideres han i en alvorlig snescooter-ulykke. Den pgl. unge mand vil i denne situation ikke være berettiget til fuld førtidspension, idet han i 1/4 af perioden mellem sit 15. år og pensioneringstidspunktet har været bosat uden for Rigsfællesskabet. Og når han i en alder af 63 overgår til alderspension, vil han fortsat ikke være berettiget til fuld pension, selvom han 62 ud af sine 63 leveår har været bosat i Grønland.

Forslagets § 5 stiller således personer, som i en ung alder overgår til førtidspension, relativt ringe. Hvorvidt dette bør føre til ændringer af retstilstanden, må bero på en politisk (og ikke en juridisk) vurdering. Landstingets Lovtekniske Funktion har dog fundet det rigtigst at bidrage til udvalgets beslutningsgrundlag ved at gøre opmærksom på bestemmelsens konsekvenser.

 

Vedr. § 13, stk. 1:

§ 13, stk. 1, har følgende affattelse:

" § 13. Børnetillægget bortfalder, når et eller flere af følgende kriterier opfyldes:
1) Barnet er anbragt uden for hjemmet efter landstingsforordningen om børn og unge eller i øvrigt fuldt ud forsørges af det offentlige.
2) Barnet modtager uddannelsesstøtte, herunder praktikstøtte, efter reglerne herom.
3) Barnet har arbejdsindtægter, som svarer til tre gange børnetillægget eller mere.
4) Barnet selv får forsørgelsespligt over for ægtefælle eller barn."

Bestemmelsens affattelse er videreført fra den gældende landstingsforordning. Sprogligt forekommer affattelsen imidlertid ikke helt optimal (Nr. 1 og nr. 4 er i deres ordstilling konstrueret som bisætninger, men den indledende sætning lægger op til anvendelsen af hovedsætninger). Følgende alternative affattelse kunne overvejes (jf. dog bemærkningerne nedenfor):

" § 13. Børnetillægget bortfalder, når
1) barnet er anbragt uden for hjemmet efter landstingsforordningen om børn og unge eller i øvrigt fuldt ud forsørges af det offentlige,
2) barnet modtager uddannelsesstøtte, herunder praktikstøtte, efter reglerne herom,
3) barnet har arbejdsindtægter, som svarer til tre gange børnetillægget eller mere, eller
4) barnet selv får forsørgelsespligt over for ægtefælle eller barn."

For så vidt angår nr. 1, bemærkes, at børn anbragt uden for hjemmet efter landstingsforordningen om børn og unge ikke nødvendigvis forsørges fuldt ud af det offentlige.

I henhold til § 38 i Forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge, skal forældrene til et barn, som en kommunalbestyrelse har anbragt uden for hjemmet, pålægges at betale udgifterne ved anbringelsen helt eller delvist.

Efter sin ordlyd indebærer bestemmelsen, at forældrene til et barn, som er anbragt uden for hjemmet, ikke kan modtage børnetillæg, selv om forældrene fuldt ud betaler udgifterne ved barnets anbringelse uden for hjemmet. Det er et spørgsmål, om dette er tilsigtet.

For så vidt angår nr. 3, bemærkes, at visse skattepligtige indtægter (f.eks renteindtægter og aktieudbytte) ikke er omfattet af den anvendte formulering. Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvorvidt dette er tilsigtet.

For så vidt angår nr. 4, bemærkes, at bestemmelsen i modsætning til § 12, stk.1, 2. pkt. ikke forholder sig til, hvorvidt forsørgelsespligten omfatter udbetaling af underholdsbidrag. Heller ikke bemærkningerne forholder sig hertil.

Ovennævnte forhold kunne søges afklaret gennem spørgsmål til Landsstyret. Spørgsmålene og Landsstyrets svar vil kunne vedlægges udvalgets betænkning som bilag, og dermed fungere som et fortolkningsbidrag ved landstingsforordningens anvendelse.

 

Vedr. § 20, stk. 1:

§ 20, stk. 1, har følgende affattelse:

" § 20. Der sker fradrag i pensionen for pensionisten og eventuel ægtefælle eller samlevers samlede indtægt bortset fra offentlig pension, herunder pension, der er udbetalt i henhold til Nordisk Konvention om social sikring, på kr. 28.000 for enlige og kr. 42.000 for par, jf. § 1, stk.3. Pensionen bortfalder ved en indtægt af den nævnte art på kr. 180.000 årligt for en enlig pensionist og kr. 270.000 for par, jf. § 1, stk. 3."

Som bestemmelsen er formuleret, er den ikke let at forstå. Landstingets Lovtekniske Funktion foreslår i stedet følgende affattelse:

" § 20. Der sker fradrag i pensionen ved en samlet årlig skattepligtig indtægt på kr. 28.000 for enlige og kr. 42.000 for par, jf. § 1, stk.3. Pensionen bortfalder ved en samlet årlig skattepligtig indtægt på kr. 180.000 for enlige og kr. 270.000 for par, jf. § 1, stk.3. Ved beregningen af den samlede årlige skattepligtige indkomst fraregnes offentlig pension, herunder pension, der er udbetalt i henhold til Nordisk Konvention om social sikring."

 

Vedr. § 20, stk. 3:

Konstruktionen "ægtefælles/samlevers" bør erstattes af "ægtefælles eller samlevers". Skråstreg må ikke anvendes i lovtekster.

 

Vedr. § 23, stk. 1-2:

§ 23, stk.1-2 har følgende affattelse:

" § 23. Når en pensionist flytter til en social døgninstitution, hvor det offentlige afholder udgifterne til opholdet, udbetales pensionen uændret i flyttemåneden og den efterfølgende måned. Derefter udbetales pensionen med 20% af beløbet for alders- og førtidspension, jf. § 19, stk. 1.

Stk. 2. Har pensionisten skattepligtig indtægt udover offentlig pension opkræves hel eller delvis betaling for opholdet på social døgninstitution. Betalingen må ikke overstige 60 % af indtægten efter skat. "

Hvis en pensionist i medfør af § 23, stk. 2 opkræves fuld betaling for opholdet på en social døgninstitution, kan § 23, stk. 1, ikke finde anvendelse, idet det offentlige i givet fald ikke afholder udgifterne til opholdet. Efter bestemmelsens ordlyd, skal pensionistens pension med andre ord ikke beskæres, hvis han selv skal betale udgifterne til sit ophold på den sociale døgninstitution. Udgifterne til opholdet afholdes jo ikke af det offentlige, hvis pensionisten selv fuldt ud betaler for sit ophold.

Som bestemmelsen er formuleret, får en pensionist formentlig heller ikke sin pension beskåret, hvis han opkræves delvis betaling for opholdet på den sociale døgninstitution. Formuleringen efterlader dog en vis usikkerhed, og bemærkningerne til bestemmelsen bidrager ikke til en afklaring heraf.

Udvalget kunne derfor med fordel anmode Landsstyret om en redegørelse herfor. Spørgsmålet og Landsstyrets besvarelse vil så kunne vedlægges udvalgets betænkning som et bilag. Dermed vil enhver usikkerhed vedr. retstilstanden på dette område kunne elimineres. (Se i forbindelse hermed også Landstingets Lovtekniske Funtions kommentarer til lovbemærkningerne til denne bestemmelse).

 

Vedr. § 23, stk. 3:

§ 23, stk. 3, har følgende affattelse:

" Stk. 3. Landsstyret fastsætter bestemmelser om udbetaling af pension i forbindelse med optagelse på anden institution hvor det offentlige afholder opholdsudgifter mv., herunder ved langvarig hospitalsindlæggelse eller ved indsættelse til afsoning af domme i Grønland eller i Danmark."

Ved fastsættelse af bestemmelser i medfør af § 23, stk. 3, bør man være opmærksom på, at det offentlige ikke nødvendigvis afholder opholdsudgifterne ved indsættelse til afsoning af domme i Grønland eller i Danmark. Der henvises herved til Kriminallovens § 103, sidste pkt., hvorefter beløb til dækning af udgifterne ved den dømtes ophold og forplejning kan fradrages i arbejdsvederlaget.

Udvalget kan eventuelt sikre sig, at Landsstyret er opmærksom på dette forhold, og dermed får mulighed for at tage højde herfor, når Landsstyret fastsætter bestemmelser i medfør af § 23, stk. 3.

 

Vedrørende lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser:

 

Til § 17:

Den gældende landstingsforordnings § 17, stk. 3 bestemmer, at pensionsudbetaling fortsætter uændret ved ferieophold uden for Grønland i indtil tre måneder årligt. Kommunalbestyrelsen kan dog godkende udbetaling ud over de tre måneder, når særlige forhold taler herfor.

Ophævelsen af 3-måneders begrænsningen kunne med fordel have været fremhævet i bemærkningerne.

Når et lovforslag er fremsat, kan der ikke rettes i forslagets lovbemærkninger. Manglende eller forkerte oplysninger i lovbemærkningerne kan kun afhjælpes gennem udvalgets betænkning. Udvalget kunne derfor overveje at fremhæve denne ændring af retstilstanden i udvalgets betænkning, og dermed sikre Landstinget et mere fyldestgørende beslutningsgrundlag.

 

Til § 23:

Tredje afsnit har følgende affattelse:

"Efter den nuværende bestemmelse er pensionister, der har væsentlig egenindtægt og dermed selv betaler helt eller delvist for ophold på en social døgninstitution, afskåret fra at få nogen form for pension fra det offentlige."

Tilsvarende er anført i Landsstyrets forelæggelsesnotat.

Det anførte forekommer ikke korrekt. Der henvises herved til den gældende landstingsforordnings § 31, der har følgende ordlyd:

" § 31. Når en pensionist flytter til en social døgninstitution, hvor det offentlige afholder udgifterne til opholdet, udbetales pensionen uændret i flyttemåneden og den efterfølgende måned. Derefter udbetales pensionen med 20% af det højeste beløb for alders- og førtidspensionister, jf. § 28, stk. 1.
Stk. 2. (....)
Stk. 3. Har pensionisten skattepligtig biindkomst opkræves hel eller delvis betaling for opholdet på social døgninstitution. Betalingen må aldrig overstige 60% af indkomsten efter skat, og pensionisten skal kunne råde over et beløb på mindst 20 % af beløbet for alders- og førtidspensionister , jf. § 28, stk.1."

Når et lovforslag er førstebehandlet, kan der ikke rettes i forslagets lovbemærkninger. Manglende eller forkerte oplysninger i lovbemærkningerne kan kun afhjælpes gennem udvalgets betænkning. Udvalget kunne derfor overveje at afklare dette forhold gennem spørgsmål til Landsstyret. Spørgsmålet og Landsstyret svar kan vedlægges udvalgets betænkning som bilag, og dermed sikre Landstinget et mere fyldestgørende beslutningsgrundlag.

 

15. marts 2003 Stefan Knudsen