Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 23 af 22. december 2003 om udlejning af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme.
I medfør af § 3, stk. 6, § 4, stk. 5, § 8, stk. 3, § 9, stk. 4, § 10, stk. 5, § 17, stk. 6, § 21, stk. 3, § 38, § 39, stk. 4, § 56, stk. 3, § 57, stk. 4 og § 60a, stk. 6, i landstingsforordning nr. 5 af 31. maj 2001 om leje af boliger som ændret ved landstingsforordning nr. 18 af 12. november 2001, landstingsforordning nr. 2 af 21. maj 2002 og ved landstingsforordning nr. 3 af 15. april 2003, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme, herunder lejligheder i flerfamiliehuse, enfamilie- og dobbelthuse, samt hybler og klubværelser i disse. Som flerfamiliehuse regnes etagehuse, rækkehuse og kædehuse med mindst 3 boliger. Ved hybler forstås 1-rums boliger uden eget køkken, men med kogeniche, bad og toilet, medens der ved klubværelser forstås enkelte værelser i en bolig med adgang til fælles køkken og badeværelse.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på klassificerede egentlige tjenesteboliger, lejeforhold eller boliger, der reguleres ved særlig lovgivning.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 49-53 og §§ 55-60 finder ikke anvendelse på følgende boliger:
1) Boliger, der af udlejeren er reserveret til bestemte formål, f.eks. øremærkede boliger, Hjemmestyrets chefboliger, bygdelærerboliger, erhvervsudvikling e.l.
2) Boliger til ejendomsfunktionærer, der er ansat hos udlejer.
3) Boliger, der er specielt opført eller indrettet til handicappede eller bevægelseshæmmede.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 50, stk. 1, og § 52 finder ikke anvendelse på boliger, der stilles til rådighed som personalebolig for institutioner, der har bolignumre i den fælles personaleboligpulje, der fastsættes af Landsstyret.
Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 50 og 53 finder ikke anvendelse:
1) Når en bolig skal anvises som erstatningsbolig til opfyldelse af Hjemmestyrets eller kommunalbestyrelsens genhusningsbehov i forbindelse med renoveringer og saneringer.
2) Når en bolig stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale problemer.
Stk. 6. Bestemmelserne i § 50, stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når en bolig anvises til opfyldelse af en boliggaranti.
Kapitel 2
Boligafdelinger og afdelingsbestyrelser§ 2. En boligafdeling kan alene bestå af boliger, der tilhører samme udlejer, og kan maksimalt bestå af 900 boliger.
Stk. 2. Det er udlejer, der træffer beslutning om sammensætning af boliger i en boligafdeling samt opdeling eller sammenlægning af boligafdelinger.
Stk. 3. Alle boliger i en udlejningsejendom skal indgå i samme boligafdeling.§ 3. To eller flere boligafdelinger kan sammenlægges til en ny boligafdeling, hvis der træffes beslutning herom af udlejer.
Stk. 2. Sammenlægning kan kun ske for boligafdelinger, der hverken er illikvide eller har driftsunderskud.
Stk. 3. Driften i en sammenlagt boligafdeling fastsættes ud fra et forholdstal under hensyn til boligafdelingernes hidtidige drift dog således, at forholdstallet i løbet af maksimalt 10 år skal udlignes.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke sammenlægning af boligafdelinger, der alene består af enfamilie- og dobbelthuse eller boligafdelinger, der består af færre end 150 boliger.§ 4. En boligafdeling er en selvstændig økonomisk enhed.
Stk. 2. En boligafdeling hæfter ikke for andre boligafdelingers forpligtelser.§ 5. Lejerne i en boligafdeling kan selv tage initiativ til afholdelse af det stiftende afdelingsmøde, eventuelt ved henvendelse til udlejer med anmodning om at forestå indkaldelsen hertil.
Stk. 2. Til det stiftende afdelingsmøde indkaldes samtlige lejere i afdelingen. Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages varsel ved offentligt opslag, annoncering i en lokalavis eller brev til samtlige lejere. Samtidig skal udlejer indkaldes skriftligt.
Stk. 3. Adgang til det stiftende afdelingsmødet og stemmeret på dette har lejere i afdelingen, disses ægtefæller og personer, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med lejeren. Afgørelser træffes ved simpelt flertal blandt de tilstedeværende. Hvert lejemål har 2 stemmer uanset husstandens størrelse. En lejer kan give møde ved fuldmagt. Udlejer har tillige adgang til afdelingsmødet dog uden stemmeret.
Stk. 4. Afdelingsmødet vælger selv sin dirigent.
Stk. 5. Såfremt lejerne ikke selv har taget initiativ, jf. stk. 1, til at indkalde til det stiftende afdelingsmøde, er udlejer forpligtet til at indkalde hertil inden 6 måneder fra oprettelse af boligafdelingen.§ 6. På det stiftende afdelingsmøde træffes afgørelse om, hvorvidt afdelingsbestyrelse skal oprettes.
Stk. 2. Oprettes afdelingsbestyrelse ikke, jf. stk. 1, kan der tidligst efter 6 måneder indkaldes til nyt stiftende afdelingsmøde, jf. § 5, stk. 1-4.§ 7. I afdelinger med mindre end 150 husstande består afdelingsbestyrelsen af en formand og 2 medlemmer, der vælges på afdelingsmødet. I afdelinger med 150 husstande eller mere kan afdelingsmødet beslutte, at der skal vælges yderligere 2 medlemmer. Der vælges desuden suppleanter for formanden og medlemmerne.
Stk. 2. Valgbare som medlemmer til afdelingsbestyrelsen er lejere i afdelingen, disses ægtefæller og personer, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med lejeren.
Stk. 3. Resultatet af valget meddeles til udlejer.
Stk. 4. Afdelingen afholder rimelige udgifter i forbindelse med afdelingsbestyrelsens arbejde i henhold til afdelingens budget. Der ydes ikke afdelingsbestyrelsen vederlag for dens virksomhed.
Stk. 5. Hvert andet år afgår formanden. Af bestyrelsens øvrige medlemmer afgår halvdelen hvert år. Afgangsordenen bestemmes for samtidig valgte medlemmer ved lodtrækning og ellers ved den rækkefølge, medlemmerne er valgt. Genvalg kan finde sted.§ 8. Er der i en afdeling ikke valgt afdelingsbestyrelse, eller har en afdelingsbestyrelse nedlagt sit hverv, uden at en ny afdelingsbestyrelse er valgt, varetager udlejer de funktioner, der er henlagt til afdelingsbestyrelsen.
§ 9. I hver afdeling afholdes i forbindelse med godkendelse af regnskabet hvert år et ordinært afdelingsmøde inden 3 måneder før næste regnskabsårs begyndelse. Afdelingsmødet indkaldes efter reglerne i § 5, stk. 1-4. Dagsordenen for afdelingsmødet skal omfatte følgende punkter:
1) Aflæggelse af afdelingsbestyrelsens beretning for sidste år.
2) Fremlæggelse af afdelingens sidste reviderede årsregnskab til godkendelse.
3) Forelæggelse af indeværende årsbudget med tilhørende perioderegnskab til orientering.
4) Fremlæggelse af afdelingens budget for det kommende år.
5) Valg af formand for afdelingsbestyrelsen og suppleant for denne, for så vidt formanden afgår, jf. § 7, stk. 5.
6) Valg af andre medlemmer af afdelingsbestyrelsen og suppleanter for disse, jf. § 7, stk. 5.
7) Indkomne forslag.
8) Eventuelt.
Stk. 2. Ekstraordinært afdelingsmøde afholdes, såfremt
1) afdelingsbestyrelsen finder anledning hertil,
2) mindst en ottendedel af husstandene i afdelingen ønsker et angivet emne behandlet,
3) der tidligere er truffet beslutning herom, eller
4) udlejer anmoder herom.§ 10. Årsregnskab og budget for vedkommende afdeling skal være tilgængeligt for samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge forud for det ordinære afdelingsmøde.
§ 11. Adgang til ordinære og ekstraordinære afdelingsmøder og stemmeret på disse har lejere i afdelingen, disses ægtefæller og personer, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med lejeren. Afgørelser træffes ved simpelt flertal blandt de tilstedeværende. Hvert lejemål har 2 stemmer uanset husstandens størrelse. En lejer kan give møde ved fuldmagt. Udlejer har tillige adgang til afdelingsmødet, dog uden stemmeret.
Stk. 2. Enhver, der ifølge stk. 1 har adgang til afdelingsmødet, har ret til at få et angivet emne behandlet på mødet. Forslag, der ønskes behandlet på det ordinære afdelingsmøde, skal være afdelingsbestyrelsen i hænde senest 1 uge før mødet. Forslag, der ønskes behandlet på det ekstraordinære afdelingsmøde, jf. § 9, stk. 2, nr. 2, skal være afdelingsbestyrelsen i hænde senest 1 uge før mødet. Forslag bekendtgøres for afdelingens beboere senest 3 dage før mødet.§ 12. Afdelingsbestyrelsen skal påse, at der er god orden i afdelingen. Eventuel påtale sker til udlejer.
Stk. 2. Ved en forretningsorden træffer afdelingsbestyrelsen nærmere bestemmelser om udførelse af dens hverv. Udlejer skal yde afdelingsbestyrelsen nødvendig bistand i forbindelse med hvervets udførelse bl.a. ved udformning af en standardforretningsorden.
Stk. 3. Afdelingsbestyrelsens opgaver i øvrigt kan aftales mellem afdelingsbestyrelsen og udlejer.§ 13. Har en afdelingsbestyrelse besluttet, at der skal udføres rimelige forbedrings- og moderniseringsarbejder, og afdelingsbestyrelsen samtidig har tiltrådt den lejeforhøjelse, der er en følge heraf, skal udlejer søge forslaget gennemført.
Stk. 2. Afdelingsbestyrelsens beslutninger, jf. stk. 1, skal godkendes på et afdelingsmøde. Overstiger den påregnede lejeforhøjelse 5% af den gældende årlige husleje, og fremsætter mindst en ottendedel af de tilstedeværende på afdelingsmødet krav herom, skal endelig godkendelse ske senest inden 1 uge ved urafstemning, hvor hvert lejemål har 2 stemmer uanset lejemålets størrelse.
Stk. 3. Tiltræder lejerne ved urafstemningen, jf. stk. 2, afdelingsbestyrelsens beslutninger, jf. stk. 1, skal udlejer udsende et revideret budget for det kommende år.
Stk. 4. Afdelingsbestyrelsen kan med afdelingsmødets godkendelse foreslå ændringer i de gældende ordensregler, der som minimum skal indeholde bestemmelserne optrykt i bilag 4 Ordensregler. Forslag til ordensregler skal forud for afdelingsmødet omdeles til samtlige husstande.
Stk. 5. Afdelingsbestyrelsens forslag til ændringer i de gældende ordensregler, jf. stk. 4, skal godkendes af udlejer, før de opnår gyldighed.§ 14. Er alene afdelingsbestyrelsen fremmødt til et lovligt indkaldt afdelingsmøde, kan udlejer, efter forhandling med afdelingsbestyrelsen, indkalde til et ekstraordinært afdelingsmøde med forslag om ophævelse af afdelingsbestyrelsen som eneste punkt på dagsordenen.
Kapitel 3
Administration af boligafdelinger§ 15. Udlejer har ansvaret for administrationen af udlejers boliger.
Stk. 2. Udlejer kan antage ekstern administrator til alt varetage administrationen af udlejers boliger.
Stk. 3. Udlejer skal føre tilsyn med, at en antaget ekstern administrator overholder gældende regler og forskrifter.
Stk. 4. Udlejer har som led i sit tilsyn adgang til at efterse alt regnskabsmateriale og har krav på at få alle oplysninger, som udlejer anser nødvendige for udførelse af tilsynsopgaven, jf. stk. 3.
Stk. 5. Udlejer skal straks foretage indberetning til Landsstyret, såfremt udlejer enten nægtes adgang, jf. stk. 4, konstaterer uregelmæssigheder i boligafdelingens drift eller administration, eller konstaterer usikkerhed om boligafdelingens solvens og evne til at overholde sine økonomiske forpligtelser.§ 16. Administrationen skal være økonomisk forsvarlig og skal tilrettelægges efter økonomisk rationelle metoder.
Stk. 2. Udgifter til administration fordeles med lige store administrationsvederlag pr. lejemål, medmindre udlejeren bestemmer, at administrationsvederlaget skal fordeles pr. kvadratmeter.
Stk. 3. Administrationsvederlaget kan efter udlejerens godkendelse opdeles i grundydelse, der fordeles med lige store beløb pr. lejemål eller fordeles pr. kvadratmeter, jf. stk. 2, og i tillægsydelse, der opkræves de lejere, tillægsydelsen vedrører.§ 17. Ved fastsættelse af administrationsvederlaget må administrator alene medtage vedkommende omkostninger.
Stk. 2. Den enkelte boligafdeling må kun opkræves vederlag i det omfang, administrator har aftale med udlejer eller boligafdeling om at udføre øvrige opgaver for den pågældende boligafdeling.
Kapitel 4
Kapitalforvaltning§ 18. Udlejer skal forvalte en boligafdelings formue under hensyntagen til størst mulig økonomisk sikkerhed og bedst mulig forrentning heraf. Udlejer kan foretage fælles forvaltning af afdelingernes formuer.
Stk. 2. Frie likvider i form af deposita, henlæggelser m.v., må alene placeres på bankkonti, investeres i Danske Statsobligationer eller værdipapirer med tilsvarende lav investeringsrisici.
Stk. 3. Foretager udlejer fælles forvaltning af afdelingernes formuer og frie likvider, jf. stk. 1 og 2, skal udlejer indestå for, at afdelingernes formuer forrentes til fordel for de enkelte boligafdelinger med en rentesats, der mindst svarer til den højeste procentsats af følgende to muligheder, dog minimum 1,5%:
1) Den dobbelte rentesats af en indlånskonto i et grønlandsk pengeinstitut, hvor der frit kan hæves eller indsættes på kontoen.
2) Danmarks Nationalbanks diskonto minus 2 procent-point.
Stk. 4. Vurderingen af den i stk. 3 nævnte forrentningssats foretages årligt af udlejer ved budgetlægningen for det kommende budgetår.
Stk. 5. Den del af forrentningen, der overstiger den i stk. 3 valgte forrentning, tilfalder den, der administrerer forvaltningen af boligafdelingens formue og frie likvider.§ 19. En boligafdelings midler kan ikke udlånes til udlejeren eller udlejerens øvrige boligafdelinger.
§ 20. Forrentning af en boligafdelings opsparede kapital, deposita, henlæggelser m.v., tilfalder boligafdelingen, jf. dog § 18, stk. 5.
Stk. 2. Forrentning, jf. stk. 1, indtægtsføres og henlægges til fremtidig vedligeholdelse.
Kapitel 5
Henlæggelser og vedligeholdelse§ 21. I boligafdelinger skal udlejer 1 gang årligt foretage en gennemgang af vedligeholdelsestilstanden i boligafdelingens ejendomme. På baggrund heraf udfærdiges en rapport om ejendommenes tilstand til brug for udarbejdelse af ajourført vedligeholdelses- og fornyelsesplan for de pågældende ejendomme.
Stk. 2. En vedligeholdelses- og fornyelsesplan skal mindst omfatte de kommende 10 år. Vedligeholdelsesplanen skal til enhver tid baseres på den aktuelle genanskaffelsespris for den pågældende bygningsdel eller installation.
Stk. 3. Som tillæg til vedligeholdelsesplanen skal der udarbejdes et årsopdelt likviditetsbudget efter beholdningsforskydningsmodellen for de henlagte midler.
Stk. 4. Et lejemål skal hvert 3. år gennemgås for at registrere lejemålenes vedligeholdelsestilstand med henblik på vedligeholdelsesplanlægning og fastsættelse af henlæggelsesbidrag til indvendig vedligeholdelse.§ 22. En boligafdeling skal årligt opkræve og henlægge passende beløb til:
1) Fornyelse af tekniske installationer i henhold til vedligeholdelses- og fornyelsesplan, planlagt og periodisk udvendig og indvendig vedligeholdelse og istandsættelse, samt systematisk istandsættelse af boliger ved fraflytning.
2) Lejetab og tab ved fraflytninger.
Stk. 2. Til imødekommelse af boligafdelingens gradvise overtagelse af udgiften til normalistandsættelse, skal en boligafdeling opkræve og henlægge de nødvendige beløb.
Stk. 3. Henlagte midler kan ikke anvendes til andre formål end dem, de er henlagt til, medmindre formålet er bortfaldet.
Kapitel 6
Lejetab og tab ved fraflytning§ 23. Ved permanent ledighed af en bolig, skal driften i boligafdelingen tilpasses således, at der tages højde for den manglende lejeindtægt.
Stk. 2. Ved permanent ledighed, jf. stk. 1, forstås en periode på mindst 2 måneder.§ 24. Hvis en bolig henstår ubeboet for at opfylde særlige formål, f.eks. øremærkede boliger, chefboliger, vakantboliger eller lign., afkræves den institution, der har rekvireret boligen, den fulde husleje samt eventuelle ekstraomkostninger, der er forbundet hermed.
§ 25. Hvert år skal der henlægges et passende beløb til dækning af lejetab, jf. § 22, stk. 1, nr. 2, der skyldes permanent ledighed, jf. § 23, stk. 1.
§ 26. Hvert år skal der henlægges et passende beløb til dækning af tab ved en lejers fraflytning, jf. § 22, stk. 1, nr. 2.
Kapitel 7
Budgetlægning, lejefastsættelse og beregning af boligareal§ 27. Budget for en boligafdeling består af driftsbudget og budgetteret balance, og omfatter de udgifter, der er nødvendige for driften af boligafdelingen, samt indtægter, der modsvarer de budgetterede udgifter.
Stk. 2. De nødvendige driftsudgifter omfatter samtlige fælles driftsomkostninger i boligafdelingen, herunder udgifter til ejendomsfunktionærer, fremmede tjenesteydelser, revisionsomkostninger, anskaffelser, driftsmidler, reparation, vedligeholdelse, administrationsvederlag m.v., samt udgifter til foreskrevne bidrag til henlæggelser, jf. § 22, og kapitalafkast til udlejeren.
Stk. 3. Der kan træffes aftale mellem udlejer og lejer om indregning af særlige driftsudgifter i huslejen, eller udgiften hertil kan afholdes direkte af den enkelte lejer. Særlige driftsudgifter omfatter udgifter, der alene vedrører mindre dele af boligafdelingen samt enfamilie- og dobbelthuse, herunder udgifter til natrenovation, tømning af septiktank, skorstensfejning, elopvarmning af stikledninger samt tilkørsel af vand, såfremt huset er forsynet med vandtank.§ 28. En boligafdelings budget for det kommende år skal udarbejdes således, at eventuelle lejereguleringer kan forelægges afdelingsmødet, inden budgettet træder i kraft.
Stk. 2. Såfremt der ved et regnskabsårs begyndelse ikke er udarbejdet et budget for året, videreføres det tidligere års budget, indtil et nyt budget er udarbejdet.
Stk. 3. Budgettet skal udarbejdes efter samme kontoplan som årsregnskabet, og budgetforudsætningerne skal præciseres og oplyses i budgettet.
Stk. 4. Der må hverken budgetteres med overskud eller underskud. Dog kan der, for at undgå for hyppige reguleringer af lejen, budgetteres med et beløb svarende til boligafdelingens månedlige bruttolejeindtægt til uforudsete budgetafvigelser.§ 29. I forhold til det sidst godkendte budget for en boligafdeling må budgettet for det kommende år maksimalt stige med følgende procent-satser til følgende formål:
1) Afdelingens forbrug af fælles el og vand, 5 procent.
2) Administrationsvederlaget, 3 procent.
3) Ejendomsfunktionærer, 3 procent.
4) Renovation og renholdelse, 3 procent.
5) Henlæggelsesbidrag, 4 procent.
6) Almindelig vedligeholdelse, 4 procent.
Stk. 2. Fravigelse af de tilladte maksimale stigninger, jf. stk. 1, kan kun ske med udlejerens tilladelse, med mindre fravigelserne sker som følge af vedvarende merudgifter, der skyldes ændrede miljøkrav, stigning i priser, lønninger, afgifter eller skatter.§ 30. Budget for en boligafdeling skal opstilles som angivet i bilag 2 Budget.
Stk. 2. Standardomkostningsbidraget, jf. bilag 3, er udtryk for den gennemsnitlige driftsstandard under optimal drift i en boligafdeling. Det konkrete bidrag i en given boligafdeling vil afhænge af de boligtyper, der indgår i boligafdelingen.
Stk. 3. Ved udarbejdelse af budget, jf. stk. 1, skal afvigelser i forhold til standardomkostningsbidraget forklares ved en kort redegørelse. Standardomkostningsbidraget skal fremskrives med det reguleringspristal, der offentliggøres primo året.
Stk. 4. Planlagt og periodisk vedligeholdelse omfatter de arbejder, der skal udføres for at fastholde alle ejendommens bygningsdele i en god og brugbar stand, uanset om der er tale om udvendig eller indvendig vedligeholdelse. Henlæggelser skal ske på baggrund af vedligeholdelsesplaner, der er udarbejdet for boligafdelingens ejendomme, jf. § 21.
Stk. 5. En boligafdelings køb af ejendomsfunktionærydelser skal ske på baggrund af aftale om ydelsens omfang og pris. Aftalen skal omfatte en beskrivelse af aktiviteterne, frekvens og det forventede tidsforbrug.§ 31. Udlejer skal løbende foretage budgetkontrol og udarbejde kvartalsvise økonomirapporter.
Stk. 2. Konstateres der ved budgetkontrol et driftsunderskud, der ikke kan dækkes indenfor tilladt budgetregulering, jf. § 28, stk. 4, skal der varsles huslejeforhøjelse i budgettet for det kommende år.
Stk. 3. Konstateres der ved budgetkontrol et likviditetsunderskud, der ikke kan dækkes af allerede henlagte bidrag til dækning af tab, jf. § 22, stk. 1, nr. 2, skal der varsles huslejeforhøjelse i budgettet for det kommende år, medmindre likviditetsunderskuddet må antages blot at være forbigående.§ 32. Huslejeforhøjelse i henhold til § 31, stk. 2 og 3, skal opkræves som formålsbestemt bidrag.
Stk. 2. Formålsbestemte bidrag må maksimalt opkræves over 2 på hinanden følgende år.§ 33. Konstateres der ved budgetkontrol vedvarende driftsoverskud, der skyldes for høj budgettering, reduktion i priser, rationaliseringer, bortfald af omkostningsart eller lignende, og hvor forholdet medfører driftsoverskud ud over tilladt budgetregulering, jf. § 28, stk. 4, skal huslejen reguleres og driftsoverskuddet henlægges, jf. stk. 2.
Stk. 2. Overskrider driftsoverskuddet, jf. stk. 1, et beløb svarende til boligafdelingens månedlige bruttolejeindtægt, skal afdelingsmødet træffe beslutning om, til hvilket formål overskuddet skal anvendes, herunder om det skal henlægges eller udbetales. Overskrider driftsoverskuddet ikke et beløb svarende til boligafdelingens månedlige bruttolejeindtægt, skal beløbet henlægges og indregnes i den efterfølgende budgetperiode.§ 34. Leje for en boligafdelings boliger skal være fastsat således, at den sammen med eventuelle lejeindtægter fra erhvervslejemål er tilstrækkelig til at dække boligafdelingens påregnelige og budgetterede driftsudgifter, herunder udgifter til foreskrevne bidrag og påkrævede henlæggelser i henhold til vedligeholdelsesplan.
Stk. 2. Eventuelle kapitalindtægter, forrentning af kapital, henlæggelser, deposita m.v., tilfalder boligafdelingen og henlægges, jf. § 20.
Stk. 3. Ved den første udlejning af en ny boligafdeling kan lejen fastsættes foreløbigt, således at der ved udlejningen tages forbehold om senere lejeregulering, når byggeudgiften er endeligt opgjort.§ 35. Lejen skal fordeles på boligafdelingens boliger på grundlag af boligernes boligareal, jf. § 36.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for bidrag, der fordeles og opkræves med lige store beløb pr. boligenhed, jf. § 16, stk. 2, eller for opdelte bidrag, jf. § 16, stk. 3.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder endvidere ikke for sammenlagte boligafdelinger, hvor der opkræves bidrag efter forholdstal, jf. § 3, stk. 3.
Stk. 4. I lejemål, hvor en lejer overtager en forbedring m.v. på vilkår om lejeforhøjelse, skal lejen i det konkrete lejemål tillige indeholde et fast bidrag, jf. § 84, stk. 2, som modsvarer den resterende udgift til forbedringen, og som ophører, når nedskrivningsperioden er udløbet.§ 36. For alle boliger i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme, der anvendes til udlejning til beboelse, skal der foretages en beregning af boligarealet, hvorefter leje og lejeforhøjelse fordeles mellem de enkelte boliger. Boligarealet beregnes i henhold til §§ 37 og 38.
§ 37. Boligarealet i flerfamiliehuse er arealet omfattende samtlige rum i boligen. Depotrum eller udhuse beliggende adskilt fra boligen medregnes ikke.
Stk. 2. Beregning af boligarealet i flerfamiliehuse foretages ved måling af den enkelte bolig fra yderside af ydervægge eller ydersiden af tag, jfr. § 38, stk. 3, og fra midten af lejlighedsskel. Gavle i flerfamiliehuse indgår i beregningen som et halvt lejlighedsskel.
Stk. 3. Trapper i boligen medregnes i hver af de etager, som trappen betjener.§ 38. Boligarealet i enfamilie- og dobbelthuse beregnes i henhold til stk. 2-5.
Stk. 2. Boligarealet for en etage opgøres som husets længde gange bredde målt fra den udvendige side af den udvendige beklædning. Ved 1 på 2 bræddebeklædning måles der fra ydersiden af underbrædtet. Vinterhaver indgår ikke det samlede boligareal.
Stk. 3. Boligarealet for tagetage opgøres som længde gange bredde. Længden måles som normaletage, mens bredden måles som afstanden mellem de udvendige tagflader i en højde af 1,5 meter over tagetagens gulv. Udbygninger, f.eks. kviste, måles til ydersiden af de rumbegrænsende vægge. Tagetagen medregnes dog kun i det omfang, der er foretaget indretning til beboelse.
Stk. 4. Boligarealet for kælderetage opgøres som længde gange bredde målt fra ydersiden af kælderens ydervægge. Hvis der ikke er fuld kælder, opgøres boligarealet fra midten af de indvendige vægge, som begrænser de medregnede rum. Rum uden gulv med fuld cement eller betonbelægning medregnes ikke. Kælder og udhus medregnes med 1/4 af arealet ved opgørelsen af boligarealet. Arealet for udhuse beregnes på samme måde som boligarealet for en etage, jf. stk. 2.
Stk. 5. Trapper i boligen medregnes i hver af de etager, som trappen betjener.
Kapitel 8
Regnskabsaflæggelse og revision§ 39. Årsregnskab for en boligafdeling omfatter 12 måneder og består af resultatopgørelse og balance. Årsregnskabet skal opstilles i overensstemmelse med bilag 5 Resultatopgørelse og bilag 6 Balance med tilhørende noter og forklaringer.
Stk. 2. I resultatopgørelsen skal årets resultat anføres i hele kroner, og årets budget samt sidste års resultat skal anføres i hele tusinde kroner.
Stk. 3. I balancen skal der ved hver post anføres beløb i hele tusinde kroner for sidste reviderede regnskab.§ 40. Regnskabet for en boligafdeling skal give et retvisende billede af boligafdelingens aktiver og passiver, den økonomiske stilling og resultatet.
Stk. 2. Princippet om, at der ikke må foretages modregning mellem aktiv- og passivposter eller mellem udgifts- og indtægtsposter, finder anvendelse på boligafdelingens regnskabsaflæggelse.
Stk. 3. Posterne i årsregnskabet skal værdiansættes i overensstemmelse med principperne i bilag 7 Revisionsinstruks.§ 41. Årsregnskabet skal senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb i revisionspåtegnet stand underskrives af udlejer. Årsregnskabet skal efterfølgende fremsendes til boligafdelingen til godkendelse og underskrift.
Stk. 2. Årsregnskabet skal fremsendes til udlejer, det vil sige enten Grønlands Hjemmestyre eller kommunalbestyrelsen, snarest efter afholdelse af det i § 9 nævnte afdelingsmøde.
Stk. 3. Regnskabet er offentligt, når udlejer har underskrevet regnskabet, jf. stk. 1.§ 42. En boligafdelings årsregnskab skal revideres af udlejers eksterne revisor. Revisionen skal foretages i overensstemmelse med god revisionsskik under iagttagelse af nærværende regler, og revisor skal herunder foretage en kritisk gennemgang af regnskabsmaterialet.
Stk. 2. Revisor har krav på at få alle oplysninger og den bistand, som revisor anser nødvendig for udførelse af revisionen.
Stk. 3. Revisor skal straks foretage indberetning til boligejer og til Landsstyret, såfremt revisor konstaterer uregelmæssigheder i boligafdelingens drift eller administration, eller konstaterer usikkerhed om boligafdelingens solvens og evne til at overholde sine økonomiske forpligtelser.§ 43. Revisor skal under sin revision overholde den i bilag 7 angivne revisionsinstruks.
Stk. 2. Revisor skal påtegne regnskabet og føre en revisionsprotokol, hvori revisor i forbindelse med revision af årsregnskabet skal oplyse, om der er bemærkninger til de enkelte punkter i bilag 7. Revisor skal tillige anføre eventuelle supplerende oplysninger om konklusion, ligesom årsagen til eventuelle forbehold nærmere uddybes og forklares. Revisor skal erklære, at revisor ikke er inhabil, samt om revisor under sin revision har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om.
Kapitel 9
Varmeregnskab§ 44. Udlejer kan opkræve et acontobidrag til dækning af udgifterne til varme og varmt vand. Acontobidraget opkræves med lige store beløb i forbindelse med opkrævning af lejebetalinger.
Stk. 2. Varmeregnskabet skal udformes således, at det fremgår, hvor stor en del af den enkelte lejers samlede udgift der vedrører varme og varmt vand.
Stk. 3. Af varmeregnskabet for den enkelte lejer skal det tydeligt fremgå, hvorvidt eventuelle betalte acontobidrag er større eller mindre end det beløb, som endeligt skal betales.
Stk. 4. Tilbagebetaling af for meget indbetalt acontobidrag skal ske senest samtidig med afsendelse af skriftlig meddelelse til lejeren om tilbagebetaling.
Stk. 5. Betaling for større forbrug af varme og varmt vand end anslået ved fastsættelsen af acontobidrag skal ske senest 14 dage efter afsendelse af skriftlig meddelelse til lejeren om yderligere betaling.§ 45. Udgiftssiden skal specificeres. Det skal tydeligt fremgå, hvor stor en del af den samlede udgift, der er anvendt til olieindkøb, olietransport, elvarme og varmeleverancer fra varmeværk.
Stk. 2. Andre udgifter, der er relateret til produktion af varme eller varmt vand, kan tillige medtages, eksempelvis driftsudgifter til el, vand, vedligeholdelse, afskrivninger, henlæggelser, tilsyn m.v.§ 46. For hver varmecentral eller undercentral fordeles udgifterne efter udlejers bestemmelse forholdsmæssigt mellem lejerne på grundlag af
1) den enkelte boligs boligareal,
2) varmeinstallationer,
3) varmefordelingsmålere, såvel fordampnings- som elektroniske fordelingsmålere,
4) varmeenergimålere, eller
5) en kombination af de i nr. 1-4 nævnte metoder.§ 47. Såfremt udlejer beslutter at ændre fra et fordelingsprincip til et andet, skal udlejer udarbejde oplysningsmateriale om baggrunden herfor og de forventede fordele og mulige ulemper ved ændring af fordelingsprincippet. Oplysningsmaterialet udleveres til samtlige lejere, der berøres af ændringen.
§ 48. Omkostninger til investering i og installation af varmefordelingsmålere, såvel fordampnings- som elektroniske fordelingsmålere, varmeenergimålere eller andre måleinstrumenter, skal afholdes af varmecentralens eller undercentralens ejer, og afskrives lineært over den tekniske levetid for det anskaffede udstyr og installationen.
Stk. 2. Afskrivning af de i stk. 1 anførte investeringer og installationer kan medtages som udgift, jf. § 45, stk. 2.
Kapitel 10
Ventelister, anvisning og depositum§ 49. Enhver person, der er fyldt 15 år, kan optages på ventelisten til anvisning af bolig.
Stk. 2. Udlejer fører ventelisten samlet for hver kommune. Der kan etableres en fælles venteliste i kommunen for Hjemmestyrets og kommunens boliger. En boligsøgendes placering på ventelisten i en kommune kan ikke overføres til ventelisten i en anden kommune.
Stk. 3. Udlejer opkræver ved optagelse på ventelisten et gebyr på kr. 100. Administrations-gebyr på kr. 100 opkræves en gang årligt ved ajourføring af ventelisten. Manglende betaling af gebyr medfører sletning på ventelisten. Dog skal udlejer, før endelig sletning fra ventelisten kan ske, skriftligt give den pågældende en passende frist til at få bragt forholdet i orden.§ 50. Ledige boliger anvises til boligsøgende, der i længst tid har været optaget på en venteliste. Boligsøgende, der er optaget på ventelisten, skal efter anmodning gøres bekendt med deres placering på listen.
Stk. 2. Lejere, som ønsker en anden bolig, det vil sige en ønskeflytning eller en boligbytning, skal optages på en ønskeflytningsliste.
Stk. 3. Lejere, der opsiger en bolig mod at få en boliggaranti, jf. § 60, skal optages på en garantiliste.
Stk. 4. Ved anvisning af boliger skal antallet af rum i boligen stå i forhold til den boligsøgendes familiestørrelse.
Stk. 5. Der kan til almindelige boligsøgende på ventelisten, ønskeflytningslisten og garantilisten tildeles et rum mere end antallet af husstandsmedlemmer, hvis der på anvisningstidspunktet er mulighed herfor.
Stk. 6. Såfremt der lokalt viser sig vanskeligheder ved udlejning af boliger, kan der undtagelsesvist tildeles mere end et rum mere end antallet af husstandsmedlemmer.§ 51. Den forventede ventetid på anvisning af boliger til ansatte med ret til anvist personalebolig beregnes og oplyses hver den 1. marts og 1. september og gælder anvisning i de efterfølgende 6 måneder.
Stk. 2. Ansatte, der beboer en anvist personalebolig og som ønsker en anden bolig, det vil sige en ønskeflytning eller en boligbytning, skal optages på en ønskeflytningsliste for lejere, der beboer en anvist personalebolig.
Stk. 3. Der kan til boligsøgende på den i stk. 2 nævnte ønskeflytningsliste tildeles et rum mere end antallet af husstandsmedlemmer, dog maksimalt en 6 rums bolig.
Stk. 4. Boligsøgende, der afgiver 2 boliger mod at få anvist en bolig, har forrang før andre boligsøgende på den i stk. 2 nævnte ønskeflytningsliste.
Stk. 5. Hver 5. ledigblevne personalebolig skal anvises som ønskeflytning til boligsøgende på den særlige ønskeflytningsliste.
Stk. 6. Kun de arbejdsgivere, der har et ledigt bolignummer til den fælles personaleboligpulje kan rekvirere vakantbolig eller personalebolig.§ 52. Ved en boligsøgendes eller en lejers død overgår placeringen på ventelisten, på ønskeflytningslisten eller på garantilisten til den afdødes efterladte ægtefælle.
Stk. 2. Hvis en boligsøgende eller en lejer på grund af alder eller sygdom flytter til et plejehjem eller lignende, kan placeringen på ventelisten, på ønskeflytningslisten eller på garantilisten overdrages til den boligsøgendes eller lejerens ægtefælle.
Stk. 3. Samme ret, som angivet i stk. 1 og 2, har en person, som i mindst 2 år har haft fælles husstand med den boligsøgende eller lejeren.§ 53. Udlejer kan afvise udlejning, hvis husstandsindkomsten ikke er tilstrækkelig stor til at kunne dække udgifterne til husleje, varme og el, eller hvis det vurderes, at den boligsøgende ikke er i stand til at indbetale depositum.
Stk. 2. Udlejer kan afvise udlejning, hvis den boligsøgende er i restance med betaling af husleje eller varmebidrag til udlejer, jf. dog stk. 5.
Stk. 3. Udlejer kan afvise udlejning til boligsøgende, hvis boligen vil blive beboet af mere end 2 personer pr. beboelsesrum.
Stk. 4. Udlejer kan afvise udlejning, hvis den boligsøgende er umyndig og ikke kan indgå bindende lejeaftale.
Stk. 5. Udlejers adgang til at afvise udlejning efter stk. 2 gælder ikke, hvis lejers ansættelsesforhold berettiger til en anvist personalebolig.§ 54. Inden indflytning skal lejer indbetale et depositum til udlejer svarende til 3 måneders leje til sikkerhed for udlejers krav mod lejeren i henhold til lejekontrakten ved fraflytning.
Stk. 2. Depositum beregnes på grundlag af lejens bruttostørrelse på indflytningstidspunktet, eksklusiv varmebidrag og eventuelle sociale tilskud eller sikringsydelser. Det skal fremgå af lejekontrakten, hvorledes depositum betales.
Stk. 3. Overholdes en eventuel afdragsordning i henhold til Landstingsforordning om leje af boliger ikke, er det en misligholdelse af lejekontrakten, hvorefter lejemålet kan ophæves.§ 55. Ved ophør af et lejemål kan udlejer anvende depositum til dækning af udlejers krav mod lejeren.
Stk. 2. Når der, jf. stk. 1, er sket opgørelse af, hvor meget udlejer kan modregne i lejers depositum, skal udlejer snarest efter lejemålets ophør fremsende en skriftlig opgørelse til lejer, hvoraf skal fremgå, hvor meget lejer enten skal have tilbagebetalt af depositum, eller indbetale til udlejer til dækning af lejers forpligtigelser i henhold til lejekontrakten.
Kapitel 11
Fremleje og boliggaranti§ 56. Lejere af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger kan kun overlade brugen af det lejede, det vil sige fremleje boligen, med udlejers samtykke og på vilkår, der godkendes af udlejer.
Stk. 2. Personaleboliger, der stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold, kan kun fremlejes i tilfælde af, at fravær fra bolig skyldes uddannelsesophold eller lignende, og såfremt
1) arbejdsgiver afgiver erklæring til støtte for uddannelsesopholdet,
2) arbejdsgiver stiller bolignummer til rådighed for den ansatte under fraværet, og
3) den ansatte indgår betalingsaftale med sit pengeinstitut om huslejens betaling under fraværet.§ 57. Det er en forudsætning for tilladelse til fremleje, at betalingen for fremleje højst udgør et beløb svarende til lejers samlede udgifter til husleje, varme, el, vand, samt en rimelig betaling for bohave eller særlige ydelser m.v. Rimelig betaling for bohave og særlige ydelser m.v. må maksimalt udgøre 10 % af den samlede husleje.
Stk. 2. Lejer er berettiget til at opkræve et depositum fra fremlejetager til sikkerhed for fremlejetagers forpligtelser overfor lejer. Depositum og forudbetalt husleje må maksimalt svare til 6 måneders leje.§ 58. Lejer er i fremlejeperioden ansvarlig for rettidig betaling af husleje og a conto varmebetaling. Lejer er endvidere erstatningsansvarlig for skade på det lejede og dets installationer, som ved uforsvarlig adfærd forvoldes af fremlejetager, dennes husstand, og andre personer, som fremlejetager giver adgang til det lejede.
Stk. 2. Lejer er overfor udlejer ansvarlig for, at de i stk. 1 nævnte personer overholder gældende ordensregler, jf. bilag 4 Ordensregler.§ 59. Ansøgning om fremleje skal indgives skriftligt til udlejer senest 1 måned før fremlejeforholdet ønskes påbegyndt med angivelse af
1) oplysninger om fremlejetager og dennes husstand,
2) fremlejeperiodens længde,
3) fremlejens størrelse, herunder udgifter til husleje, varme, el, vand, rimelig betaling for bohave eller særlige ydelser m.v.,
4) oplysninger om evt. betaling af depositum, og
5) oplysninger om lejerens fremtidige adresse i fremlejeperioden.
Stk. 2. Fremleje skal ske i et direkte og skriftligt kontraktsforhold mellem lejer og fremlejetager og indgås på fremlejekontrakter autoriseret af Landsstyret.§ 60. En lejer, der opfylder betingelserne for at kunne fremleje boligen, jf. Landstingsforordning om leje af boliger, kan i stedet for at fremleje boligen vælge at få garanti for anvisning af en anden bolig i samme by ved fraværets ophør. Det er endvidere et krav for at kunne tildeles en boliggaranti, at lejer opsiger lejemålet.
Stk. 2. Ansøgning om boliggaranti fremsendes skriftligt til udlejer senest 1 måned forud for fraflytningstidspunktet.
Stk. 3. En boliggaranti bortfalder, når den periode, som boliggarantien er gældende i, udløber, jf. stk. 1. En boliggaranti kan ikke forlænges.
Stk. 4. Såfremt lejer ønsker at udnytte boliggarantien, skal skriftlig anmodning om anvisning af bolig fremsendes til udlejer mindst 3 måneder forud for ønsket tidspunkt for indflytning i boligen. Anvisning af bolig sker efter principperne i § 50, og tilstræbes at være af tilsvarende standard som den opsagte bolig.
Kapitel 12
Ønskeflytninger og boligbytninger§ 61. Lejere, der er optaget på ønskeflytningslisten til en ønskeflytning eller en boligbytning, kan kun anvises en bolig indenfor samme kommune.
§ 62. Lejere på ønskeflytningslisten, der har mulighed for at afgive 2 boliger mod sammen at få anvist 1 bolig, har fortrinsret til at få anvist en ønskeflytning forud for andre ansøgere på ønskeflytningslisten.
Stk. 2. Lejere, der får anvist en ønskeflytning efter stk. 1, kan, såfremt samlivet agtes ophævet, genindtræde i deres placering på ønskeflytningslisten med virkning fra den oprindelige opnoteringsdato. Besked om genindtræden på ønskeflytningslisten skal meddeles til udlejer inden et år efter anvisningsdatoen for ønskeflytningen.
Kapitel 13
Lejemålets ophør og hævede lejemål§ 63. Er lejemålet gyldigt opsagt, hævet eller ophørt, og er lejer ikke fraflyttet lejemålet, skal udlejer uden ugrundet ophold søge lejer tvangsudsat af det lejede, jf. kapitel 7 i lov om rettens pleje i Grønland.
Stk. 2. Begæring om tvangsudsættelse, jf. stk. 1, fremsendes til politiet i den retskreds, hvor boligen er beliggende. Begæringen skal vedlægges oplysninger om den lejer, der ønskes tvangsudsat, samt dokumentation for baggrunden for tvangsudsættelsen.
Stk. 3. Udgifter i forbindelse med tvangsudsættelse og eventuel bortfjernelse af bohave afholdes af udlejer, der kan opkræve beløbet hos den fraflyttende lejer.§ 64. Udlejer kan kun hæve lejeaftalen, hvis det forhold, der lægges lejeren til last, er af væsentlig betydning.
Stk. 2. Et lejemål er væsentligt misligholdt, hvis husleje, varme eller depositum ikke er betalt senest 1 måned efter den i lejekontrakten fastsatte sidste rettidige indbetalingsdag.§ 65. Forinden et lejemål hæves, skal der meddeles lejer skriftligt påbud om at bringe forholdet i orden, jf. §§ 66 og 67.
§ 66. Skriftligt påbud skal meddeles således, at lejer får en frist til at bringe det forhold, der lægges lejeren til last, i orden.
Stk. 2. Skriftligt påbud skal indeholde oplysninger om
1) de omstændigheder, der begrunder påbuddet,
2) den bestemmelse i Landstingsforordning om leje af boliger, der indeholder hjemlen til at ophæve lejeaftalen,
3) at lejeaftalen vil blive hævet, hvis påbuddet ikke efterkommes inden den i påbuddet fastsatte frist, og
4) at lejemålet skal fraflyttes straks, hvis lejeaftalen hæves.§ 67. Skriftligt påbud skal sendes til lejer ved anbefalet brev eller afleveres pr. bud. Lejers kvittering for modtagelse af anbefalet brev eller buddets skriftlige erklæring om brevets aflevering til lejer er udlejers dokumentation for, at et skriftligt påbud er kommet frem.
§ 68. Er et skriftligt påbud ikke efterkommet inden den fastsatte frist, jf. § 66, kan udlejer uden ophør hæve lejeaftalen.
Stk. 2. Hæver udlejer lejeaftalen, skal det skriftligt meddeles lejer. Den skriftlige meddelelse skal indeholde oplysninger om
1) de omstændigheder, der begrunder at lejeaftalen hæves,
2) den bestemmelse i Landstingsforordning om leje af boliger, der indeholder hjemlen til at hæve lejeaftalen,
3) hvornår boligen skal være fraflyttet og tømt for bohave,
4) hvornår nøglerne til lejemålet skal være afleveret til udlejer,
5) hvornår besigtigelse af boligen skal finde sted,
6) til hvilket tidspunkt, der skal betales husleje, varme m.v. og
7) hvilke øvrige udgifter lejeren skal erstatte udlejeren, f.eks. tab, der følger af misligholdelse, omkostninger ved udsættelse af lejemål og lignende.
Kapitel 14
Lejers foretagelse af normalistandsættelse§ 69. En lejer har ret til ved fraflytning af en bolig selv at udføre eller forestå udførelse af normalistandsættelse af boligen, medmindre lejeaftalen er hævet på grund af misligholdelse, eller lejer ikke kan udføre eller forestå udførelse af normalistandsættelse af boligen inden fraflytningstidspunktet.
§ 70. Er den af lejer foreståede eller udførte normalistandsættelse af en bolig behæftet med fejl eller mangler, eksempelvis ikke er udført i håndværksmæssigt forsvarlig kvalitet eller ikke er udført i godkendte farver m.v., jf. § 73, er lejer erstatningsansvarlig over for udlejer, jf. stk. 2. Ethvert mellemværende mellem lejer og håndværkere antaget af lejer, er udlejer uvedkommende.
Stk. 2. Er den af lejer foreståede eller udførte normalistandsættelse af en bolig behæftet med fejl eller mangler, jf. stk. 1, er udlejer berettiget til at foretage en hel eller delvis normalistandsættelse for lejers regning.
Stk. 3. Lejer hæfter, jf. stk. 1 og 2, tillige for betaling af husleje m.v. i den periode, der medgår til normalistandsættelsen, jf. stk. 2, såfremt normalistandsættelsen ikke kan udføres inden opsigelsesfristens udløb.
Stk. 4. Udlejer kan gøre den fraflyttede lejer ansvarlig for udlejers eventuelle udgifter til indkvartering, opbevaring af indbo m.v. for en ny lejer, der ikke kan indflytte rettidigt i boligen som følge af den fraflyttede lejers forhold, jf. stk. 1.§ 71. En lejer, der agter at fraflytte en bolig, kan få udlejer til at foretage førsyn af boligen med henblik på at få konstateret, i hvilket omfang udlejer vil kræve normalistandsættelse af boligen i forbindelse med lejers fraflytning. Lejer afholder udgifterne til førsyn.
§ 72. I forbindelse med ønsket førsyn af boligen skal udlejer oplyse
1) normalistandsættelsens omfang, herunder tapetsering, maling af vægge og lofter, lakering af gulve, rengøring af boligen m.v., der påregnes at skulle udføres i boligen,
2) hvad prisen for normalistandsættelse forventes at udgøre, såfremt udlejer skal forestå normalistandsættelsen, og
3) hvilken procentdel af udgifterne til normalistandsættelse lejer skal betale.
Stk. 2. Lejer skal samtidig oplyse, hvorvidt lejer selv ønsker at udføre eller forestå udførelse af normalistandsættelsen.§ 73. Normalistandsættelse af en bolig skal udføres med godkendte og velegnede materialer i lyse farver, der er godkendt af udlejer.
Stk. 2. Udgifter til materialer m.v. i henhold til stk. 1 afholdes af lejeren, jf. § 74.§ 74. Dokumenterede udgifter til den af lejer foreståede eller gennemførte normalistandsættelse, jf. §§ 69, 70 og 73, godtgøres af udlejer, jf. stk. 2.
Stk. 2. Godtgørelsen beregnes på baggrund af de dokumenterede udgifter, og
1) udgør den procentvise del af de dokumenterede udgifter, som udlejer i henhold til reglerne om gradvis overtagelse af udgifterne til boligens normalistandsættelse skulle have afholdt, og
2) kan maksimalt udgøre det henlagte beløb, jf. § 22, stk. 2.
Stk. 3. Lejers ret til godtgørelse, jf. stk. 1, bortfalder, såfremt normalistandsættelsen ikke lever op til de betingelser, der er oplyst til lejeren eller er behæftet med fejl eller mangler, jf. § 70.
Stk. 4. Lejer kan ikke opnå godtgørelse for værdien af eget arbejde i forbindelse med lejers egen normalistandsættelse af en bolig ved fraflytning.
Kapitel 15
Forbedringer og godtgørelse§ 75. Lejer kan søge udlejer om tilladelse til for egen regning, jf. dog §§ 81-84, at udføre de i §§ 76-78 fastsatte forbedringer m.v. i og uden for lejemålet.
Stk. 2. En forbedring forudsætter, at de udførte arbejder forøger det lejedes brugsværdi for såvel den nuværende som kommende lejere i lejemålet.§ 76. Forbedringsarbejder i et lejemål er:
1) Installation af termostatventiler.
2) Indvendig efterisolering.
3) Udskiftning af toilet og blandingsbatterier i køkken, bryggers og bad.
4) Udskiftning af vaske, inventar og bordplade i køkken, bryggers og bad.
5) Opsætning af belysningsarmatur samt ekstra stikkontakter.
6) Opsætning af emhætte med aftræk.
7) Opsætning af fast monteret radiator.
8) Opsætning af garderobeskabe og vinduesplade.§ 77. Forbedringsarbejder uden for lejemålet er:
1) Etablering af altanlukning, -afskærmning eller terasseoverdækning,
2) Etablering af udestue.
3) Nedtagning af fransk altan i stueplan og etablering af terrasse til erstatning herfor.§ 78. Lejer kan endvidere søge udlejer om tilladelse til at udføre følgende øvrige arbejder i og uden for lejemålet, jf. dog §§ 79 og 81:
1) Montering af forsatsvinduer.
2) Udskiftning til energi besparende komfur.
3) Opsætning af yderligere belysningsarmatur.
4) Opsætning af el-panel eller -radiator.
5) Nedtagning af badekar.
6) Blænding eller etablering af dør.§ 79. Lejers arbejder i henhold til §§ 76-78 er betinget af, at lejer forudgående indhenter udlejers skriftlige tilladelse til at udføre de ønskede arbejder i eller uden for boligen.
Stk. 2. I forbindelse med indhentelse af tilladelse til at udføre forbedrings- eller forandringsarbejder i boligen, skal lejer fremsende projektbeskrivelse omfattende såvel en teknisk som en økonomisk beskrivelse af projektet, materialerne, kvaliteten, farvevalget og en tidsplan for arbejdets udførelse.
Stk. 3. Udlejer påser, at lejer har ret til at udføre de ønskede arbejder.
Stk. 4. Forudsætter arbejderne byggetilladelse eller anden tilladelse, indhentes tilladelsen af udlejer. Arbejderne må først iværksættes, når tilladelsen foreligger.§ 80. Lejer skal anmelde færdiggørelsen af de udførte arbejder over for udlejer, og udlejer skal ved besigtigelse godkende de udførte arbejder og påse, at disse er udført håndværksmæssigt forsvarligt. Lejer afholder udgifterne hertil.
Stk. 2. Såfremt de udførte arbejder forudsætter ibrugtagningstilladelse, indhentes denne af udlejer.
Stk. 3. Såfremt de udførte arbejder medfører særlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter for udlejer, forhøjes lejen tilsvarende.
Stk. 4. Der kan alene gives tilladelse til et forbedringsarbejde pr. lejemål, jf. § 75, inden for et tidsrum af 100 på hinanden følgende måneder beregnet fra udlejers besigtigelse og godkendelse af forbedringsarbejdet.§ 81. Ved forbedringsarbejder opgøres værdien som de faktiske udgifter ved forbedringsarbejdernes udførelse, som de er godkendt af udlejer på tidspunktet for lejers indhentelse af tilladelse, jf. § 79, stk. 2. Forbedringsarbejder skal minimum udgøre kr. 2.000 og kan maksimalt udgøre kr. 50.000.
Stk. 2. Såfremt det fulde omfang af de godkendte forbedringsarbejder ikke gennemføres, værdisættes forbedringsarbejdet, jf. stk. 1, til værdien af det udførte arbejde.§ 82. Såfremt de udførte arbejder indebærer udskiftning eller nedtagning af en eksisterende bygningsdel eller installation, skal dennes restværdi fratrækkes godtgørelsen.
Stk. 2. Såfremt de udførte arbejder eller en del heraf er særligt luksusprægede installationer eller er særligt energiforbrugende, skal der foretages fradrag herfor i værdifastsættelsen af forbedringsarbejdet.§ 83. Beregningen af forbedringsarbejdet underskrives af såvel udlejer som lejer og vedhæftes som et tillæg til lejeaftalen.
Stk. 2. Forbedringsarbejdets værdi nedskrives i løbet af en periode på 100 måneder med 1 procent pr. måned fra tidspunktet for udlejers besigtigelse og godkendelse af projektet, jf. § 80, stk. 1.§ 84. Ved lejers fraflytning fra lejemålet udbetales værdien af forbedringsarbejdet med fradrag af eventuelle nedskrivninger, jf. § 83, stk. 2.
Stk. 2. Den resterende værdi af forbedringsarbejdet indgår i beregning af lejen for den nye lejer af lejemålet.
Kapitel 16
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser§ 85. For de lejere, der i perioden fra den 1. januar 1990 til den 1. januar 1995 har indbetalt depositum, der er indsat på en spærret konto i et grønlandsk pengeinstitut efter lejerens eget valg, gælder at:
1) Frigivelse af depositum til lejer kun kan ske ved lejemålets ophør og med udlejers accept, såfremt der ikke er sket misligholdelse af det lejede, og såfremt lejer ikke er i restance med husleje.
2) Udlejer i lejeperioden kan hæve på depositumskontoen til dækning af skader og reparation, som er en følge af hærværk, misrøgt eller lignende, der kan lægges lejer til last.
3) Depositumkontoen ikke kan gøres til genstand for pantsætning og retsforfølgning.
Stk. 2. Når der er sket opgørelse af, hvor meget udlejer kan modregne i lejers depositum, skal udlejer snarest efter lejemålets ophør fremsende en skriftlig opgørelse til lejer, hvoraf skal fremgå, hvor meget lejer enten skal have tilbagebetalt af depositum, eller indbetale til udlejer til dækning af lejers forpligtigelser i henhold til lejekontrakten.§ 86. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2003.
Stk. 2. Samtidig ophæves:
1) Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 34 af 21. december 1989 om lejerens adgang til vedligeholdelse.
2) Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 35 af 21. december 1989 om beregning af boligareal.
3) Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 38 af 21. december 1989 om depositum.
4) Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 39 af 18. december 1992 om fremleje af værelser til logerende.
5) Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 53 af 29. december 1994 om depositum i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger.
6) Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 54 af 29. december 1994 om valg af afdelingsbestyrelser i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger.
7) Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 57 af 29. december 1994 om beregning af boligareal.
8) Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 24 af 10. oktober 2000 om anvisning, udlejning, fremleje m.v. af Hjemmestyrets og kommunernes boliger.
9) Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 8 af 2. april 2002 om ophævelse af lejemål i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme.
10) Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 27. september 2002 om administration, drift og lejefastsættelse i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme.
11) Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 18. marts 2003 om varmeregnskab.
Stk. 3. Samtidig ophæves følgende cirkulærer udstedt af Grønlands Hjemmestyre:
1) Cirkulære 7-16 af 20. november 1989 om miljøprojekter.
2) Cirkulære 7-23 af 20. november 1989 om varmeregnskab.
3) Cirkulære 7-25 af 20. november 1989 om depositum ved udlejning.
4) Cirkulære 7-27 af 20. november 1989 om ombygning af lejeboliger.
5) Cirkulære 7-29 af 1. december 1990 om renovering.
6) Cirkulære 7-35 af 15. juni 1991 om skader i Hjemmestyrets udlejningsboliger.
7) Cirkulære 7-41 af 14. maj 1993 om tilskud til beboerrepræsentation.
Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 2 og 18 finder anvendelse fra og med budgettet for 2003. Bestemmelserne i kapitel 8 finder anvendelse på regnskabsaflæggelse og revision for regnskabsåret 2003 med de undtagelser, der er nødvendige som følge af, at budgettet for disse år ikke er udarbejdet efter nærværende regler.
Stk. 5. En boligafdelings økonomiske mellemværende med samt udlån til en boligejer afvikles således, at boligafdelingens kapitalforhold, herunder henlæggelser og deposita, senest den 31. december 2005 opfylder bestemmelserne i §§ 18 og 19.
Stk. 6. En boligafdelings eventuelle driftsunderskud, akkumulerede driftsunderskud samt illikviditet pr. 31. december 2002 skal, såfremt underskuddet er,
1) højere end kr. 500.000, afvikles inden den 1. januar 2012,
2) højere end kr. 200.000 men lavere end kr. 500.000, afvikles inden den 1. januar 2010, eller er
3) lavere end kr. 200.000, afvikles inden den 1. januar 2008.
Grønlands Hjemmestyre, den 22. december 2003
Hans Enoksen/
Dorthe Johannsen
Bilag 2 Budget (pdf-format)
Bilag 3 Standardomkostningsbidrag (pdf-format)
Bilag 5 Resultatopgørelse (pdf-format)
Bilag 6 Balance (pdf-format)