I henhold til lov nr. 372 af 23. december 1964 om valutaforhold m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 11. april 1988, samt kgl. anordning nr. 149 af 5. maj 1967 om ikraftsættelse i Grønland af lov om valutaforhold m.v. fastsættes:

§ 1. Ved valutaindlænding forstås en fysisk eller en juridisk person, der er hjemmehørende her i landet.

Stk. 2. Ved valutaudlænding forstås en fysisk eller en juridisk person, der ikke er hjemmehørende her i landet.

Stk. 3. Fysiske og juridiske personer, der driver virksomhed, er i forbindelse med virksomheden valutaindlændinge, når virksomheden har fast driftsted her i landet, og valutaudlændinge, når virksomheden har fast driftsted i udlandet.

Stk. 4. Fremmede staters ambassader og andre diplomatiske repræsentationer, internationale organisationers kontorer og internationale militære NATO-stabe og dertil knyttede organer her i landet samt udenlandske statsborgere, der er tjenestegørende her i landet ved disse organer m.v., samt de med sådanne borgere samlevende ægtefæller og hjemmeboende børn er uanset bestemmelserne i stk. 1-3 valutaudlændinge.

Stk. 5. Udenlandske statsborgere og udenlandske juridiske personer, der opholder sig eller driver virksomhed i Grønland i henhold til overenskomst af 27. april 1951 om forsvaret af Grønland eller i direkte tilknytning hertil er uanset bestemmelserne i stk. 1-3 valutaudlændinge.

Stk. 6. Danske statsborgere udsendt af den danske stat til tjeneste i udlandet samt de med sådanne borgere samlevende ægtefæller og hjemmeboende børn er valutaindlændinge, når de i henhold til dansk skattelovgivning er fuldt skattepligtige her i landet.

Stk. 7. Med ægteskab sidestilles registreret partnerskab og faste samlivsforhold.

§ 2. Finansielle institutter, der erhvervsmæssigt formidler betaling mellem valutaindlændinge og valutaudlændinge over konti i eller for udenlandske pengeinstitutter er valutahandlere. Danmarks Nationalbank kan fastsætte, at andre valutaindlændinge, er valutahandlere. Nationalbanken udfærdiger en fortegnelse over valutahandlere og afgør i tvivlstilfælde, om et finansielt institut er valutahandler.

Stk. 2. Ved finansielle institutter forstås pengeinstitutter, børsmæglerselskaber, realkreditinstitutter og kreditinstitutter, der er oprettet, eller hvis oprettelse skal godkendes, i henhold til særlig lov.

§ 3. Danmarks Nationalbank fastsætter efter forhandling med Industri- og Samordningsministeriet bestemmelser om valutahandlernes virksomhed og nærmere regler om anmeldelse af betaling mellem valutaindlændinge og valutaudlændinge samt i hvilket omfang, der skal afgives yderligere oplysninger, som Nationalbanken skønner nødvendige for opgørelse af betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet.

Stk. 2. De af Danmarks Nationalbank fastsatte regler m.v. kan fås hos Nationalbanken og valutahandlerne.

§ 4. Danmarks Nationalbank, Industri- og Samordningsministeriet og Erhvervsfremme Styrelsen kan kræve alle relevante oplysninger, der findes nødvendige for kontrollen med overholdelsen af bekendtgørelsen og de i medfør af denne udfærdigede bestemmelser.

Stk. 2. Oplysninger, der skal afgives i henhold til denne bekendtgørelse eller bestemmelser fastsat med hjemmel i denne bekendtgørelse, kan kræves afgivet på særlige formularer.

§ 5. En valutaindlænding, der undlader rettidigt at meddele de oplysninger, der kræves efter regler fastsat i medfør af § 3, eller som forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige oplysninger, straffes med bøde.

Stk. 2. Er de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 6. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 23. juli 1994.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 522 af 31. august 1988, som ændret ved bekendtgørelse nr. 591 af 16. august 1990.

Industri- og Samordningsministeriet, den 11. juli 1994

Mimi Jakobsen

/ Henrik Esmann