Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:


  § 1.  Bliver en Skyldner paa grund af Fordringshaverens Forhold ude af Stand til af opfylde sin Forpligtelse til at erlægge en Ydelse, bestaaende af Penge eller Værdipapirer, skal han være berettiget til for Fordringshaverens Regning af deponere Ydelsen i Nationalbanken eller andet godkendt Forvaringssted, jfr. § 6, med den Retsvirkning, at han anses, som om han havde opfyldt sin Forpligtelse.

Det samme gælder, hvis Fordringshaveren undlader at foretage, hvad Skyldneren kan kræve som Betingelse for at yde, eller hvis der er begrundet Tvivl om, hvem der er rette Fordringshaver, og Uvisheden herom ikke kan lægges Skyldneren til Last.

Om Deponeringen skal Skyldneren saa vidt muligt underrette Fordringshaveren; Undladelse heraf medfører Erstatningspligt for deraf flydende Tab.

§ 2.  Skyldneren kan ikke kræve Ydelsen tilbage, medmindre han ved Deponeringen har taget Forbehold derom.

Er saadant Forbehold taget, har Deponeringen ikke de i denne Lov angivne Retsvirkninger.

§ 3.  Ved Ydelsens Deponering skal Skyldneren angive, til Fordel for hvem Deponeringen sker, og oplyse, hvilket Skyldforhold Ydelsen angaar.

Er Angivelsen mangelfuld, og er Ydelsen som Følge deraf betalt til urigtig Person, indtræder Frigørelse ikke. Fordringshaveren kan dog ikke afkræve Skyldneren mere end det Beløb, som er unddraget ham ved Skyldnerens Forsømmelse.

§ 4.  Den deponerede Ydelse skal udbetales til Fordringshaveren, naar denne godtgør sin Ret.

Har Deponeringen fundet Sted paa Grund af Uvished om, hvem der er rette Fordringshaver, kan Ydelsen først kræves udbetalt, naar det mellem de Personer, der gør Krav paa Ydelsen, ved Dom, Forlig eller paa anden bindende Maade er endeligt afgjort, hvem af dem Retten tilkommer.

§ 5.  Fordringshaverens Krav paa den deponerede Ydelse bortfalder efter Udløbet af 20 Aar fra Deponeringen. Indtil et Aar derefter kan Ydelsen kræves tilbage af den, der har deponeret den.

Er saadant Krav ikke rejst, tilfalder Ydelsen Statskassen.

  § 6.  Deponering efter denne Lov kan gyldigt finde Sted i Nationalbanken eller i et andet Pengeinstitut eller en offentlig Kasse, der af Justitsministeren er godkendt som gyldige Forvaringssteder.

  § 7.  De hidtil gældende særlige Regler om Frigørelse ved Ydelsers Deponering i visse Tilfælde forbliver i Kraft.

  § 8.  Justitsministeren fastsætter de nærmere Regler om de deponerede Ydelsers Forvaring.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Christiansborg, den 16. Februar 1932.

Under vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L.S.)

/Zahle.