Peqqussutissatut siunnersuummut oqaaseqaatit

Nalinginnaasumik oqqaseqaatit

1. Aallaqqaasiut

Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu peqqussut maanna atuuttoq 2003-mi upernaakkut ataatsimiinnermi akuersissutigineqarpoq, kingullermillu allanngortinneqarluni 2006-imi ukiakkut ataatsimiinnermi. Politiiniit Kalaallit Nunaannilu Pinerluuteqarsimasunik Isumaginnittoqarfimmiit saaffiginnissutit tunngavigalugit, Ilaqutarinnermut Pisortaqarfik oqartussaaffeqarfiit eqqaaneqartut KANUKOKA-llu peqataaffigisaannik suleqatigiissitaliorpoq. Suleqatigiissitat takutippaat, Naalakkersuisut pisariaqartikkaat, meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffimmik avataannut inissinneqartillugit, pisariaqalerfiatigut nukinnik atuisinnaanissaq pillugu malittarisassanik aalajangersaasinnaanissaq. Pisariaqartitsineq pilerpoq meeqqat inuusuttullu nakuusernertut killissamillu ujarlernertut taaneqartariaqartumik pissusilersortartut amerliartornerat tunuliaqutaralugu. Meeqqat inuussuttullu taakku ullummikkut Pinerluuteqarsimasunik Isumaginnittoqarfiup paaqqinniffiinni paarineqarput imaluunniit ilaquttaminnit isumagineqarlutik, tassami paaqqinniffiit maanna atuuttut, angajoqqaarsiaasartut assigisaasalu inissaqartissinnaanngilaat, pisariaqalerfiatigut nukinnik atuisinnaanissamik malittarisassat nutarterneqaqqaartinnagit.

Nukinnik atuisinnaaneq pillugu malittarisassat atuuttut meeqqanut inuusuttunullu ulloq-unnuarlu paaqqinnittarfiit il.il. aamma inuit annertuumik innarluutillit pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni allassimapput. Malittarisassat aallaavigaat imminut illersortariaqalerneq aamma ajornartuulernermi pisinnaatitaaneq pillugit pinerluttulerinermi inatsisimmi kapitali 2-mi allassimasut. Kisianni angerlarsimaffiup avataanut inissiinerni amerliartuinnartuni paasinarsisimavoq, imminut illersortariaqalernermut aamma ajornartuulernermi pisinnaatitaanerit pillugit aalajangersakkat iluanniinngitsunik nukinnik atuinissaq pisariaqartinneqartoq.

Meeqqanut inuusuttunullu ulloq-unnuarlu paaqqinnittarfiit il.il. aamma inuit annertuumik innarluutillit pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni malittarisassat qanittukkut iluarsartartuuteqqinnissaannut atatillugu, siunertamut tulluartuussaaq, meeqqanik inuusuttunillu angerlarsimaffiup avataanut inissiinermut atatillugu, pisariaqalerfiatigut nukinnik atuisinnaanissaq nutaanik malittarisassiuunneqarpat. Taamaalilluni tunngaviissiisumik aalajangersakkap siunertaraa, pisariaqalerfiatigut nukinnik atuisinnaanissaq pillugu malittarisassat, meeqqanut inuusuttunullu ulloq-unnuarlu paaqqinnittarfiit il.il. aamma inuit annertuumik innarluutillit pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni malittarisassanit allanit immikkoortinneqarnissaat, taarsiullugulu pisariaqalerfiatigut nukinnik atuisinnaanissaq pillugu immikkut nalunaarusiortoqarnissaa.

Pisariaqalerfiatigut nukinnik atuisinnaanissaq pillugu nutaamik nalunaarusiornerup siunertarissavaa meeqqat inuusuttullu inooqatigiissutsikkut ajornartorsiuteqartut tamarmik Kalaallit Nunaanni ikiorsiissutit neqeroorutaasinnaasut iluanniisinneqalersinnissaat.

2. Siunnersuutip immikkoortuinik pingaarnernik nassuiaat

Allannguutissatut siunnersuutip matuma siunertaraa meeqqanik inuusuttunillu angerlarsimaffiup avataanut inissiinermut atatillugu pisariaqalerfiatigut nukinnik atuisinnaanissamut Naalakkersuisut nutaanik malittarisassiorsinnaanngornissaannut tunngavissiinissaq.

Nutaamik tunngavissiinikkut periarfissaalissaaq, imminut illersornissaq ajornartuulernermilu pisinnaatitaaneq pillugit aalajangersakkat avataasigut, pisariaqalerfiatigut nukinnik atuisinnaanissaq pillugu Naalakkersuisut nutaanik malittarisassiorsinnaanissaat. Taamaalilluni siunertaavoq pisariaqalerfiatigut nukinnik atuisinnaanissaq pillugu malittarisassanik atitunerusunik aalajangersaanissaq, pissutsinik malittarisassani atuuttuni eqqaaneqartunit amerlanerusunik ilaatitaqartunik. Ilutigisaanik siunnersuutikkut erseqqissarneqarpoq pisariaqalerfiatigut nukinnik atuinerup meeqqanik inuusuttunillu sullissinermi isumassuineq, paaqqinninneq isumaginninnermilu perorsaanikkut ikiorsiineq taarsissanngikkai. Pisariaqalerfiatigut nukinneq atuineq tassaavoq periarfissat kingullersaat, taamaammat aporaannerit, ajornartorsiutit assigisaallu sallerpaatillugu periutsit nakuusernertaqanngitsut atorlugit aaqqinniarneqartariaqarput.

Tunngavissiissutissatut siunnersuutaasup pisariaqalerfiatigut nukinnik atuinerup pinaveersaartitsinermik siunertaqarluni atorneqarsinnaalernissaa pillugu malittarisassanik aalajangersaanissaq periarfissaqartilissavaa. Pinaveersaartitsinermik siunertaqarnermi assersuutigalugu eqqarsaatigineqarput, pisoqarnerani siusissukkut inummik mattussinikkut inummilluunniit qajannaarinikkut, inunnik allanik avatangiisinilluunniit navianartorsiortitsinnaanerit pinngitsoortinneqarsinnaanerat, imminut illersornissamut ajornartuulernermiluunniit pisinnaatitaaneq pillugit malittarisassat atorneqarsinnaanngiffiini. Nutaanik malittarisassaqalernerup periarfissaqartilissavaa malittarisassaqalerneq Taamaalilluni malittarisassat nutaat aqqutigalugi nukinnik atuisinnaaneq malittarisassanit maanna atuuttunit siusinnerusukkut periarfissaalersillugu aalajangersaasoqarsinnaalissaaq

Naalakkersuisut siunertaraat taamaaliornikkut pisariaqalerfiatigut nukinnik atuisinnaanissap erseqqinnerusunik malittarisassaqalernissaa. Malittarisassat erseqqinnerusut ingerlatsinermik suliaqartut malittarisassanik eqqortumik atuinissaat ajornannginnerulersissavaat, taakkua sivisunerusumik ilinniaqqaarsimanngikkaluarpataluunniit. Malittarissat erseqqinnerusut pilersinneqarnerisa nassatarisaannik ingerlatsinermik suliaqartuusut aamma meeqqat inuusuttullu pineqartut ersarinnerusumik inatsisitigut inissisimalissapput, tassami paasiuminarnerulissaaq aqaqugukkut nukinnik atuinissaq akuerineqarsinnaanersoq.

3. Aningaasaqarnikkut aqutsinikkullu pisortanut kingunissat

3.1 Aningaasaqarnikkut pisortanut kingunissat

Allannguutissatut siunnersuut aningaasaqarnikkut pisortanut kinguneqassanngilaq. Imaassinnaavoq killilimmik pisariaqartinneqalerumaartoq pisariaqalerfiatigut nukinnik atuisinnaaneq pillugu malittarisassanik nutaanik atuinissamut inunnik atuisussanik pikkorissaanissaq, aningaasartuutissalli tassunga tunngasut paaqqinniffinni sulisut, angajoqqaarsiat assigisaasalu ataavartumik pikkorissartinneqartarnerinut aningaasaliissutinit nalinginnaasunit matuneqarsinnaassapput.

3.2 Aqutsinikkut pisortanut kingunissat

Allannguutissatut siunnersuut aqutsinikkut pisortanut kinguneqassanngilaq.

4. Aningaasaqarnikkut aqutsinikkullu inuussutissarsiornermut kingunissat

Allannguutissatut siunnersuut aningaasaqarnikkut aqutsinikkullu inuussutissarsiornermut kinguneqassanngilaq.

5. Avatangiisinut pinngortitamullu tunngasunut kingunissat

Allannguutissatut siunnersuut avatangiisinut pinngortitamullu tunngasutigut kinguneqassanngilaq.

6. Aqutsinikkut innuttaasunut kingunissatAdministrative konsekvenser for borgere

Allannnguutissatut siunnersuut aqutsinikkut innuttaasunut kinguneqarnavianngilaq.

7. Kingunissaasinnaasut allat pingaarutillit

Siunnersuutip tunngavissiissavaa, meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffiup avataanut inissinnerini pisariaqalerfiatigut nukinnik atuisinnaanissaq pillugu malittarisassanik aalajangersaanissaq. Taamaattoq pisariaqalerfiatigut nukinnik atuisinnaanissaq pillugu malittarisassat nutaat maanna atuuttunut naleqqiullutik erseqqinnerullutillu sukumiinerusussaapput, taamaalillutillu inuit malittarisassanik atuisussat inuillu pineqartut inatsisilornermut pissuseqarfiginninnisaat oqinnerulersissallugu.

8. Naalagaaffeqatigiinnermut namminersulernissamullu tunngasut

Allannguutissatut siunnersuut Naalagaaffeqatigiinnermut namminersulernissamullu tunngasuni sunniuteqartussaanngilaq.

9. Oqartussaasunik, kattuffinnik assigisaanillu tusarniaaneq.

Allannguutissatut siunnersuut KANUKOKA-mut tusarniaassutigineqarpoq piumasarineqarluni kommunit, Kommuneqarfinnik Kukkunersiuisartut, IMAK, PIP, PPK, ASG, ISI, Angajoqqaarsiat Peqatigiiffiat, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, Peqqissutsimut Pisortaqarfik, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilagiinnullu Pisortaqarfik, Isumaginninnermi Maalaaruteqartarnermut Ataatsimiittartuutitat Ilaqutariinnermullu Pisortaqarfiup iluani tusarniaanissaq.

Ændringsforslaget har været sendt i høring hos KANUKOKA med anmodning om høring hos kommunerne, Kommunernes Revision, IMAK, PIP, PPK, ASG, ISI, Foreningen af plejefamilier, Økonomidirektoratet, Direktoratet for Sundhed, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Det Social Ankenævn og internt i Familiedirektoratet.

Oqartussaasut kattuffiillu makkua tusarniaanermi akissuteqarsimapput:Følgende myndigheder og organisationer har afgivet høringssvar:

KANUKOKA, Isumaginninnermi Maalaaruteqartarnermut Ataatsimiittartuutitat, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik kiisalu Kommuneqarfinnik Kukkunersiuisartut .

Det Sociale Ankenævn, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt Kommunernes Revision.

Pisortaqarfiup tusarniaanermi akissutinut oqaaseqaatini uingasunik nalunaaqutserpai.

Direktoratet har anført sine bemærkninger til høringssvarene med kursiv.

KANUKOKA:

KANUKOKA-mit aallaqqaasiullugu uparuarneqarpoq tusarniaanissamut piffissaliussap naammaginanngitsumik sivisussusilerneqarsimanera. KANUKOKA-mit siunnersuummut oqaaseqaatigineqarpoq aalajangersakkap oqaasertalersorneqarsimanerata allanngortittariaqarnera, erseqqarlummat paasiuminaallunilu. Aammattaaq KANUKOKA-mit oqaatigineqarpoq malittarisassat tunngavissatut siunnersuummik aallaaveqartut peqqissaaruttariaqartut, sulisullu malittarisassanik atuisussat tunaartarisassaannik erseqqissunik ilaqartinneqarlutik. Aammattaaq eqqaaneqarpoq sulisut atuisussat pisariaqartitsineq naapertorlugu pikkorissartinneqartariaqartut ilitsersorneqarlutillu.påpeger indledningsvis, at høringsfristen ikke har en tilfredsstillende længde. KANUKOKA bemærker til forslaget, at formuleringen af bestemmelsen bør laves om, idet den ikke fremstår klar og tydelig. KANUKOKA bemærker tillige, at regler med udgangspunkt i den foreslåede hjemmel bør være meget grundige og ledsages af konkrete retningslinier til personalet, som skal administrere reglerne. Desuden anføres det, at det administrerende personale bør tilbydes fornøden opkvalificering og supervision.

Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup KANUKOKA-p pisariaqalerfiatigut nukinnik atuisinnaaneq pillugu nalunaarusiorluni suliap ingerlateqqinnissaanut tunngasut tusaatissatut tiguai, tunngavissaqarsorinaguli oqaaseqaatit pissutigalugit peqqussutissatut siunnersuutip allanngortinneqarnissaaFamiliedirektoratet har taget KANUKOKAs bemærkninger til efterretning med hensyn til det videre arbejde med en bekendtgørelse om magtanvendelse, men er ikke af den opfattelse, at bemærkningerne giver anledning til at ændre i forordningsforslaget.

Isumaginninnermi Maalaaruteqartarnermut AtaatsimiittartuutitatDet Sociale Ankenævn:

Isumaginninnermi Maalaaruteqartarnermut Ataatsimiittartuutitat tusarniaanermut akissumminni apeqquserpaat, inissiisarnerit amerliartornerisigut nukinnik atuinissamik pisariaqartitsinerup annertusiartornera takussutissaqartinneqarnersoq.

Det Sociale Ankenævn stiller i sit høringssvar spørgsmålstegn ved, om der ved et stigende antal anbringelser kan påvises et behov for magtanvendelse.

Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik suliffeqarfiillu assigiinngitsut isumaqarput, nukinnik atuisinnaaneq pillugu malittarisassat atuuttut meeqqat inuusuttullu pineqartillugit aaqqiagiinngissutit ajornartorsiutillu aaqqiiffiginissaannut pisariaqartitanut pisuni tamani naapertuuttanngitsut. Aammattaaq taamatut isummersimaneq Kalaallit Nunaanni Politiinit kiisalu Pinerluuteqarsimasunik Isumaginnittoqarfimmit taperserneqarpoq, taakkumi Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmut attaveqarsimapput pisariaqalerfiatigut nukinnik atuisinnaanissaq pillugu malittarissassat atuuttut nutarterneqarnissaat siunertaralugu.

Det er Familiedirektoratet og forskellige institutioners opfattelse, at de gældende regler om magtanvendelse ikke i alle tilfælde er dækkende for det behov, der er for at løse konflikter og problemer vedrørende børn og unge. Denne opfattelse bakkes desuden op af politiet og kriminalforsorgen i Grønland, som har kontaktet Familiedirektoratet med henblik på en revision af de gældende regler om magtanvendelse.

Isumaginninnermi Maalaaruteqartarnermut Ataatsimiittartuutitat uparuarpaat, allannguutissatut siunnersuut pisortanut aningaasaqarnikkut kinguneqartussaasoq, naammagittaalliutinik suliaqarnermut sulisullu nukinnik atuisinnaaneq pillugu malittarisassanik atuisussat pikkorissartinneqarnerinut aningaasartuuteqartoqartassammat.Det Sociale Ankenævn påpeger, at den foreslåede ændring vil medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige i form af udgifter til sagsbehandling af klager og opkvalificering af det personale, som skal administrere de nye regler om magtanvendelse.

Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmi isumaqartoqanngilaq pisariaqalerfiatigut nukinnik atuisinnaaneq pillugu nutaanik malittarisassaqalernerata kinguneranik naammagittaalliutit amerlissasut. Akerlianik Pisortaqarfimmit isumaqartoqarpoq nalunaarusiornikkut erseqqinnerusunik sukumiinerusunillu malittarisassiornerup, nukinnik atuisimanerup inatsisitigut tunngavissaqarnerata apeqquserneqarfigisaannik suliassiissutit ikinnerulersikkumaarai. Tassunga ilutigitillugu Pisortaqarfimmit pisariaqarsorineqanngilaq, sulisut pikkorissartinnissaannut aningaasanik amerlanerusunik immikkoortitsinissaq. Meeqqanik inuusuttunillu paaqqinniffinni sulisut ingerlaavartumik pikkorissartinneqartarput, taamatullu periarfissarititaasut malittarisassat nutaat piuminarnerusullu atulernissaannut pikkorissaanissamut naammassorineqarlutik.

Familiedirektoratet mener ikke, at der som en konsekvens af de nye regler vil komme flere klagesager vedrørende magtanvendelse. Det er tværtimod direktoratets opfattelse, at klare og detaljerede regler i bekendtgørelsesform vil medføre færre sager, hvor der er tvivl om lovligheden af en udøvet magt. Direktoratet finder i forlængelse heraf heller ikke, at der vil være behov for yderligere økonomiske midler til opkvalificering af personale. Personalet på institutioner for børn og unge gennemgår løbende opkvalificering, som må anses for at være mere end tilstrækkeligt til at kunne administrere nye og lettere anvendelige regler.

Isumaginninnermi Maalaaruteqartarnermut Ataatsimiittartuutitat isumaqarput nukinnik atuisinnaanermik periarfissaqarnerulerneq, meeqqat inuusuttullu pineqartut inatsitigut isumannaatsumik inissisimanissaannut tunngatillugu kinguneqartussaasoq.Det Sociale Ankenævn finder, at der ved en øget beføjelse til magtanvendelse er retssikkerhedsmæssige konsekvenser for de omfattede børn og unge.

Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik isumaqanngilaq nukinnik atuinissamut nutaanik malittarisassaqalernerata, meeqqat inuusuttullu pisuni akuusinnaasut inatsisitigut isumannaatsumik inissisimanerat annertuumik sunnissagaa.Familiedirektoratet mener ikke, at der kan siges at være væsentlige retssikkerhedsmæssige konsekvenser for de børn og unge, som vil være indblandet i episoder, der omfattes af nye regler om magtanvendelse Pisortaqarfimmit isumaqartoqarpoq inatsitigut isumannaatsuunissamut tunngasutigut kingunerisinnaasat ima annikitsigisut immikkut oqaaseqaatini ilanngutissallugit pisariaqartinneqarsimanatik. Inuit malittarisassanit nutaanit kalluarneqarsinnaasut amerlanerpaatigut malittarisassat atuuttut iluanni pisinnaatitaaffeqareertarput, taamalu aamma nukinnik atuisimaneq pillugu aalajangiinerit maalaarutigisinnaasartussaallugit. Aammattaaq malittarisassat erseqqinnerusut, nukinnik atuisinnaaneq pillugu sukumiisumik tunaartarisassartallit, meeqqat inuusuttullu inatsisitigut isumannaatsumik inissisimanissaat pitsanngortissavaat. Det er direktoratets opfattelse, at eventuelle retssikkerhedsmæssige konsekvenser er af relativt ringe omfang, hvorfor direktoratet ikke har nævnt det i bemærkningerne. Personer, der omfattes af de nye regler, vil i de fleste tilfælde også være omfattet af de allerede gældende regler, ligesom de vil kunne klage over afgørelser vedrørende magtanvendelse. Desuden vil et klarere regelsæt med udførlige retningslinier for at udøve magt være med til at forbedre børn og unges retssikkerhed.

Isumaginninnermi Maalaaruteqartarnermut Ataatsimiittartuutitanit eqqarsarnartoqartinneqarpoq siunnersuummi nukinnik atuinissamut periarfissat naammattumik isummersorfigineqarsimanngimmata.Det Sociale Ankenævn finder det betænkeligt, at der ikke i forslaget er taget udtømmende stilling til mulighederne for magtanvendelse.

Peqqussutissatut siunnersuut pisariaqalerfiatigut nukinnik atuinissamut piumasaqaatit suuneri pillugit Naalakkersuisut malittarisassanik aalajangersaanissaannut tunngavissiivoq. Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit siunertarineqarpoq malittarisassat taakku erseqqissuullutillu sukumiisuunissaat, taamaaliornikkut sapinngisamik qularutissaajunnaassalluni pisariaqalerfiatigut nukinnik atuinissamut piumasaqaatit sorpiaassanersut.Forordningsforslaget danner hjemmel til, at Landsstyret kan fastsætte regler om betingelserne for magtanvendelse. Det er Familiedirektoratets hensigt, at disse regler skal være klare og detaljerede, således at betingelserne for magtanvendelse i videst muligt omfang ikke kan betvivles.

Isumaginninnermi Maalaaruteqartarnermut Ataatsimiittartuutitat aammattaaq eqqarsarnartoqartippaat angerlarsimaffiup avataanut kommunalbestyrelsimit inissiinerni tamani nukinnik atuisinnaaneq tunngavissaqalersinneqarmat, tassami inissiinerit assigiinngitsut arlaqartut taamaaliornikkut ilaatinneqalissammata.

Det Sociale Ankenævn finder det endvidere betænkeligt, at bestemmelsen skaber hjemmel til magtanvendelse ved alle anbringelser udenfor hjemmet formidlet af kommunalbestyrelsen, idet flere forskellige typer af anbringelser således er omfattet.

Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup pineqartoq akuersaarpaa, pisariaqarsoraluguli meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarneri tamaasa eqqarsaatigalugit pisariaqalerfiatigut nukinnik atuisinnaanissaq pillugu malittarisassanik aalajangersaanissamut tunngavissiinissaq. Ataatsimiittartuutitat oqaaseqaataata kingunerisaanik Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup peqqussutissatut siunnersuutip § 26a-mi imm. 1 allanngortippaa, taamaalilluni peqqussummi nukinnik atueriaatsit ataasiakkaat taaneqaratik, taamaallaalli pisariaqalerfiatigut nukinnik atuinissamut malittarisassat nalinginnaasut kiisalu nukinnik atuinissamut piumasaqaatit pillugit malittarisassat tunngavissaat taaneqarlutik.

Familiedirektoratet anerkender problematikken, men finder det nødvendigt at skabe en hjemmel til at fastsætte regler om magtanvendelse i alle forhold, hvor børn er anbragt uden for hjemmet. Familiedirektoratet har som en konsekvens af ankenævnets bemærkninger foretaget en ændring af forordningsforslagets § 26a, stk. 1, så der i forordningen ikke nævnes specifikke typer af magtanvendelse, men alene skabes generelle regler for magtanvendelse samt hjemmel til at fastsætte regler om betingelse for magtanvendelse.

Isumaginninermi Maalaaruteqartarnermut Ataatsimiittartuutitat eqqaavaat namminneq isumartik naapertorlugu Kalaallit Nunaanni paaqqinniffinni "isumannaallisakkanik immikkoortortaqanngimmat ", apeqqutigalugulu imm. 2-p oqaasiliornera meeqqanut inuusuttunullu paaqqinniffinni isumannaallisakkanik immikkoortoqarfiliornissamut tunngavissiinertut paasisariaqarnersoq.

Siunertaavoq Det Sociale Ankenævn bemærker, at der efter deres bedste overbevisning ikke findes "sikrede afdelinger" på institutioner i Grønland og efterspørger, om formuleringen af stk. 2 skal opfattes som en hjemmel til at oprette sikrede afdelinger på institutioner for børn og unge.

Kalaallit Nunaanni ulloq-unnuarlu paaqqinniffinni ataasiakkaani immikkoortortanik minnerusunik pilersitsinissaq, taakkulu imm. 2-mi oqaasertaliussanut atatillugu immikkoortortatut isumannaallisakkatut taaneqarsinnaapput, Ilaqutariinnermulli Pisortaqarfiup tassunga tunngatillugu oqaatigissavaa, aalajangersagaq taanna meeqqanut inuusuttunullu paaqqinniffinni immikkoortortanik isumannaallisakkanik pilersitsinissamut tunngaviissiisutut isigineqassanngimmat. Pisortaqarfiup isumaa naapertorlugu pisariaqanngilaq, isumannaallisakkanik immikkoortortaliorsinnaanermut immikkut tunngaviissiinissaq, immikkoortortat isumannaallisakkat nukinnik atuisinnaanermut malittarisassat atuuttut unioqqutiginngippatigik.

Det er hensigten på enkelte døgninstitutioner i Grønland at indføre mindre afdelinger, som kan betegnes som sikrede afdelinger i relation til formuleringen af stk. 2, men Familie-direktoratet skal hertil bemærke, at bestemmelsen ikke skal ses som en hjemmel til at oprette sikrede afdelinger på institutioner for børn og unge. Det er efter direktoratets opfattelse ikke nødvendigt at have specifik hjemmel til oprettelse af sikrede afdelinger, hvis de sikrede afdelinger ikke overtræder de gældende regler om magtanvendelse.

Isumaginninnermi Maalaaruteqartarnermut Ataatsimiittartuutitanit apeqquserneqarpoq nikinnaveerilluni aalajangiineq akuerineqarsinnaanersoq, tamanna assersuutigalugu Danmarkimi inerteqqqutaammatDet Sociale Ankenævn sætter spørgsmålstegn ved at tillade fiksering, idet fiksering i for eksempel Danmark er forbudt.

Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup oqaaseqaat tusaatissatut tiguaa siunnersuullu allannguuteqartilluguFamiliedirektoratet har taget bemærkningen til efterretning og ændret i forslaget.

Isumaginninnermi Maalaaruteqartarnermut Ataatsimiittartuutitat naggasiullugu uparuarpaat peqqussutissatut siunnersuummi paragraffit immikkoortullu ataasiakkaat imaasa immikkut oqaaseqaasiorneqarsimannginnerat.

Det Sociale Ankenævn bemærker afslutningsvis, at der mangler specielle bemærkninger til indholdet af de enkelte paragraffer og stykker i forordningsforslaget.

Taamatut isummersimaneq Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit akuersaarneqarpoq taamaammallu peqqussutissatut siunnersuummi oqaaseqaatit nalinginnaasut immikkullu ittut amerlineqarlutik.

Familiedirektoratet anerkender dette synspunkt og har udvidet såvel de almindelige som de specielle bemærkninger til forordningsforslaget.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu PisortaqarfikDirektoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmit oqaatigineqarpoq, qaqugukkut nukinnik atuinissaq pisariaqavinnersoq imaluunniit nukimmik atuinissap pisariaqavinnera nalilerniarlugu tunngavigisassat suut naliliiniarnermut ilaassanersut assersuusiorneqarsimanngitsut.

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirker bemærker, at der i bemærkningerne ikke er givet eksempler på, i hvilke tilfælde magtanvendelse er absolut påkrævet eller hvilke kriterier, der kan indgå i en bedømmelse af, om magtanvendelse er absolut påkrævet.

Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit oqaaseqaatigineqartoq tusaatissatut tiguneqarpoq oqaaseqaatinilu siunnersuummi imm. 1 allanngortinneqarluni.

Familiedirektoratet har taget bemærkningen til efterretning og ændret i bemærkningen til forslagets stk. 1.

Kommuneqarfinnik KukkunersuisartutKommunernes Revision:

Siunnersuummut oqaaseqaateqanngillatHavde ingen bemærkninger til forslaget.

 

Peqqussutissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit

Bemærkninger til forordningsforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1-imut

 

Til Nnr. 1-imut

Imm. Til stk. 1-imut

Oqaasiliornikkut erseqqissarneqarpoq, nukinnik atuineq aatsaat atorneqassasoq, pisuni ataasiakkaani pissutsit tamaaliornissaq pisariaqalivissippassuk. Pissutsit, nukinnik atuinerup naapertuuttutut isigineqarfigisinnaasai, assersuutigalugu tassaasinnaapput, meeqqamut inuusuttumullu nukinnik atuineq aqqutigalugu, inuit avatangiisillu annertuumik ajoqusernissaasa pinngitsoortinneqarfigisaat. Nukinnik atuisariaqarnerup pisariaqassusiata aalajangiunniarnerani nalilerneqassaaq, nukinnik atuisoqanngippat qanoq kinguneqassanersoq. afgørelsen af, om det er nødvendigt at anvende magt, skal der foretages et skøn over de mulige konsekvenser ved ikke at anvende magt Naliliineq nukinnik atuinerup sakkortussusaanut naleqqiunneqassaaq, taamaaliornikkut qaqukkulluunniit nukinnik atuinerup pissusaa, nukinnillu atuinikkut ajoqusiinerit pinngitsoortinneqartussat oqimaaqatigiisinneqarsinnaaqqullugit.

Det foretagne skøn skal sættes op imod intensiteten af den anvendte magtanvendelse, således at der til enhver tid er proportionalitet mellem den anvendte form for magt og de skader, som kan forhindres ved magtanvendelsen.

Imm. 2-mut

Til stk. 2

Immikkoortortami isumannaallisakkami inip unnuaanerani parnaarneqarnera mattussinertut isigineqanngilaq, immikkoortortamut isumannaallisakkamut inissiineq imminermini piumasaqaatitaqartussaammat, meeqqat inuusuttullu inissitat sulisullu pigaartuusut isumassornissaat pissutigalugit init parnaarneqarnissaat eqqortuusutut isigineqarsinnaalluni.

Aflåsning af værelser om natten i sikrede afdelinger betragtes ikke som isolation, idet selve anbringelsen på en sikret afdeling vil være undergivet betingelser, som kan retfærdiggøre aflåsning af værelserne om natten af hensyn til såvel de anbragte børn og unge som det vagthavende personale Aammattaaq unnuami ininik parnaarsuisarneq iliuusaavoq ulluunerani ininik parnaarsuisarnermit allaanerussuteqartoq.

Aflåsning af værelser om natten antager desuden ikke samme karakter af indgreb, som en aflåsning af værelserne om dagen vil gøre.

Imm. 3-mutTil stk. 3

Imm. 3-p oqaasiliorneratigut anguniarneqarpoq nukinnik atuineq qaqugukkulluunniit isumassuinermut, paaqqinninnermut isumaginninnermilu perorsaanikkut ikiorsiinermut taarsiullugu atorneqassanngitsoq. Malittarisassap taassuma inatsisinngortinneratigut

erseqqissarneqarpoq, inuit akisussaasut sapinngisartik tamakkerlugu isumassuinikkut isumaginninnermilu perorsaanikkut iliuuseqarnissaq nukinnik atuinissamit salliutittuassagaat. Malittarisassap ulluinnarni malinneqarnissaa qularnaaruminaassinnaavoq, kisianni nalunaarummi nukinnik atuinissaq pillugu erseqqissumik paasiuminartunillu malittarissassiornikkut piumasaqaatinik malinninnissamut tunngavissat pitsaanerpaat pilersinneqarsinnaapput. Aamma malittarisassanik atuisussat ilinniartitaanikkut pikkorissarneqarnikkullu iliuuseqarfigiuarnissaat ingerlanneqartussaavoq.

Med ordlyden af stk. 3 er det hensigten at understrege, at magtanvendelse aldrig må optræde som erstatning for almindelig omsorg, pleje og pædagogisk bistand. Ved at lovfæste denne regel gør man det klart, at de ansvarlige personer om muligt altid skal prioritere en omsorgsfuld og socialpædagogisk indsats frem for anvendelse af magt. Det kan være svært at sikre, at reglen efterleves i praksis, men ved at skabe klare og letforståelige regler vedrørende magtanvendelse i en bekendtgørelse kan man skabe de bedst mulige betingelser for efterlevelse. Desuden vil der fortsat skulle satses på uddannelse og opkvalificering af de personer, som skal administrere reglerne.

Imm.Til stk. 4-mut

Meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffimmik avataannut inissinneqarsimasut pisariaqalerfiatigut nukimmik atuiffigineqarsinnaanerat pillugu piumasaqaatinik pilersitsinissaq oqaasiliornikkut erseqqissumik tunngavissinneqassaaq. Tunngavissaq pisariaqalerfiatigut nukinnik atuisinnaaneq pillugu nalunaarusiornissamut atorneqartussaavoq, tassani nukimmik atuinerit sorliit assigiinngitsut atorneqarnissaannut piumasaqaatit taakkartorneqartussaallutik. Nalunaarutip assersuutigalugu imarissavai, inissiisoqartillugu ikiorsiissutit assigiinngitsut pereernerisigut nukinnik atuisoqarsinnaaneranut piumasaqaatit suunerat aamma nukinnik atuinerit qanoq ittut tamatigut inerteqqutaassaanersut.

Formuleringen vil skabe tydelig hjemmel for udstedelse af betingelse for anvendelse af magt over for børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet. Hjemmelen vil blive brugt til at udstede en bekendtgørelse om magtanvendelse, som vil indeholde betingelserne for anvendelse af forskellige typer af magtanvendelse. Bekendtgørelsen vil for eksempel indeholde betingelserne for anvendelse af magt ved anbringelse efter forskellige former for hjælpeforanstaltning samt bestemmelser om, hvilke former for magtanvendelse, der er i alle tilfælde, er forbudt.

Til § 2-mut

Siunnersuutigineqarpoq Inatsisartut peqqussutaat 1. januar 2008 atortuulersinneqassasoq.

Det foreslås, at landstingsforordningen træder i kraft den 1. januar 2008.