Inatsisartutlov nr. 12 af 3. december 2012 om ændring af Landstingslov om 
fiskeri 
(Ændring af bestemmelser om betaling af gebyr samt indførelse af bestemmelse om 
rentebetaling ved manglende eller forsinket indbetaling af gebyr)
 
§ 1
I Landstingslov nr.18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, som 
ændret ved blandt andet Inatsisartutlov nr. 17 af 3. december 2009 og senest ved 
Inatsisartutlov nr. 5 af 4. juni 2012, foretages følgende ændringer:
1.§ 14, stk. 5-10, ophæves. 
2.  
Efter § 14 indsættes:
”§ 14 a. 
Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om opkrævning af gebyrer for 
udstedelse af licenser og tilladelser til kystnært fiskeri. Dette gebyr opkræves 
dog ikke for licenser og 
tilladelser til kystnært fiskeri efter rejer, for hvilke der betales gebyr efter 
stk. 2.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om opkrævning af et 
årligt gebyr fra virksomheder og personer, som er meddelt tilladelser og tildelt 
kvoter til havgående fiskeri eller til kystnært fiskeri efter rejer.
Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om 
administrationen af betaling af gebyrer efter stk. 1 og 2, herunder også 
bestemmelser, som afskærer gebyrskyldnere fra på ny at opnå tilladelser eller 
licenser i henhold til fiskeriloven, førend det skyldige beløb, inklusiv 
morarenter, er betalt. 
Stk. 4. Ved manglende betaling af gebyrer, der er fastsat i medfør af 
denne inatsisartutlov, tillægges rente i henhold til rentelovens bestemmelser om 
beregning af renter efter forfaldsdato. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 
kr. og regnes fra den dag, hvor der senest kunne foretages rettidig betaling.”
3.  
Efter § 33 stk. 4, indsættes: 
”Stk. 5. Bøder, der idømmes efter stk. 1-4, tilfalder Landskassen.”
 
§ 2
Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2013.
Grønlands Selvstyre, den 3. december 2012
Kuupik Kleist
		
Bemærkninger til forslag