8. januar 2010

FM 2010/90

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ikraftsættelse af Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme samt Inatsisartutlov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Samlet er de 3 forslag et led i den såkaldte hvidvasklovgivning, der har til formål at forebygge, at ”sorte” penge anvendes til at finansierer terrorisme m.m. Skattemyndighederne har ikke i henhold til den gældende hvidvasklovgivning i Grønland været involveret som kontrolmyndighed, idet denne lovgivning udelukkende har omfattet finansielle virksomheder, som ikke er et selvstyreanliggende.

I øvrigt henvises til de to lovkomplekser, som Inatsisartut ligeledes behandler under FM 2010 (FM 2010/xx og FM 2010/xx).

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder kontrolbeføjelser for skattemyndighederne, så der er en hel klar hjemmel for skatteforvaltningen til at foretage kontrol af personers beholdning af likvide midler i forbindelse med indrejse til og udrejse fra afgiftsområdet. Desuden er der indsat en bestemmelse om konfiskation (beslaglæggelse) af midlerne, såfremt der er frygt for at midlerne stammer fra eller vil blive brugt til overtrædelse af kriminalloven.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

For så vidt angår nærværende lovforslag er der ingen væsentlige konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der er ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Der er ingen Miljø- og naturmæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til rigsfællesskabet og selvstyret

Lovforslaget har rigsfællesskabsaspekter, idet det har nær tilknytning til EU-regler og hele regelkomplekset om hvidvaskning af penge, som er et rigsfællesskabsanliggende.

8. Høring af myndigheder og organisationer

Forslaget har været til høring hos:

Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik

Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø

GrønlandsBANKEN

Sparbank

Politimesteren i Grønland

Grønlands Arbejdsgiverforening

NUSUKA

SIK

KANUKOKA

 

Der er indkommet høringssvar fra følgende:

Grønlands Arbejdsgiverforening, Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik, KANUKOKA og kommunerne, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Finanstilsynet.

Der er ingen af disse høringsparter, der har bemærkninger til forslaget.

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

Til nr. 1

I § 30 foreslås et nyt stk. 4. Med det nye stk. 4 præciseres, at kontrolmyndigheden har hjemmel til også at kontrollere likvide midler.

Ved likvide midler forstås kontanter (pengesedler og mønter, der er i cirkulation som betalingsmidler) ihændehaverpapirer, herunder betalingsmidler i ihændehaverform som f.eks. rejsechecks, omsætningspapirer (herunder checks, gældsbreve og pengeanvisninger), der enten er i ihændehaverform, endosseret uden restriktion, udstedt til en fiktiv modtager eller på anden måde i en sådan form, at retten til at gøre fordringen gældende overgår ved overdragelse, og ufuldstændige betalingsmidler (herunder checks, gældsbreve og pengeanvisninger), der er underskrevet, men med modtagerens navn udeladt.

Til nr. 2.

Bestemmelsen er en sanktionsbestemmelse og giver skatteforvaltningen hjemmel til at tilbageholde likvide midler. Der er knyttet den betingelse til, at der skal være frygt for, at de likvide midler stammer fra eller vil blive brugt til en overtrædelse af kriminalloven. Bestemmelsen vil i praksis blive udøvet i tæt samarbejde med politiet, der i givet fald skal rejse tiltale for overtrædelse af kriminalloven. Det gælder da også, at retsplejelovens regler om beslaglæggelse skal anvendes i disse situationer.

Dette indebærer, at en afgørelse om tilbageholdelse skal træffes af retten, medmindre tilbageholdelsens øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, jf. retsplejelovens § 422, stk. 4. Indhentelse af retskendelse vil i almindelighed tage væsentlig længere tid end personens ophold i forbindelse med ind- og udrejse. Det vil derfor i praksis som altovervejende hovedregel ikke være muligt at indhente en forudgående retskendelse, fordi der vil eksistere en ikke uvæsentlig risiko for, at den rejsende person vil bortskaffe de medtagne likvide midler, såfremt man skulle vente på en retskendelse.

I sådanne tilfælde skal sagen kun forelægges retten, hvis den person, som indgrebet (dvs. tilbageholdelsen) retter sig imod, anmoder om det, jf. retsplejelovens § 422, stk. 3.

Skattemyndighederne kan også træffe beslutning om tilbageholdelse, såfremt den, som indgrebet retter sig imod, meddeler skriftligt samtykke til indgrebet, jf. retsplejelovens § 422, stk. 7.

Såfremt skattemyndigheden har truffet afgørelse om tilbageholdelse af likvide midler efter disse regler, skal sagen straks overgives til politiet til videre efterforskning og afgørelse.

Viser det sig, at tilbageholdelsen har været uberettiget, kan dette medføre et erstatningsansvar for det offentlige i overensstemmelse med principperne i bestemmelserne i retsplejelovens §§ 487 og 488.

Med de foreslåede ændringer i landstingslov om ind- og udførsel af varer har skatteforvaltningen den fornødne hjemmel til at løse de toldopgaver, der følger af lovkomplekset om hvidvask.

Til nr. 3.

Bestemmelsen er en konsekvens af indførelsen af Selvstyret.

Til § 2

Inatsisartutloven foreslås at træde i kraft den 1. juni 2010.