4. marts 2010

FM 2010/88

 

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

1. Baggrunden for forslaget

I 2005 besluttede Naalakkersuisut med Inatsisartuts tilslutning at iværksætte en betydelig indsats for at højne uddannelsesniveauet i Grønland ud fra den betragtning, at uddannelse og kompetenceudvikling er vejen frem mod et stærkere og mere selvstændigt Grønland. Der har på den baggrund været afsat mange midler til uddannelsesindsatsen og en lang række initiativer er iværksat for at løfte kompetenceniveauet i den nuværende og kommende arbejdsstyrke.

I forbindelse med Naalakkersuisuts afrapportering om uddannelsesplanen i sammenhæng med finanslovsforhandlingerne på Inatsisartuts efterårssamling 2006 blev det fremhævet, at indsatsområderne generelt kræver en aktiv medvirken fra både den offentlige og den private sektor. Det blev samtidig anført, at en øget uddannelsesmæssig indsats ikke alene sker fra oven i form af central planlægning i Selvstyret, men at indsatsen skal være efterspørgselsorienteret, ligesom nye tiltag bør ske i dialog med virksomhederne og også i en vis udstrækning foregå på virksomhederne. Det blev samtidig gjort gældende, at den konkrete undervisning i høj grad skal forankres på landets egne uddannelsesinstitutioner, så processen sikres en højnelse af det faglige niveau, idet det er afgørende, at muligheden for at styrke vores egne uddannelsesinstitutioner ikke går tabt. Desuden skal uddannelsesinstitutionerne sikres nutidige og målbare styringsredskaber og endelig skal erhvervslivets indflydelse i endnu højere grad sikres på udformningen og tilrettelæggelsen af uddannelserne.

I erkendelse af de grønlandske brancheskolers centrale rolle i forbindelse med den af Inatsisartut vedtagne ekstraordinære uddannelsesindsats har der været igangsat en proces vedrørende etablering af en ny og moderniseret styrelsesordning for brancheskolerne. Styrelsesordningens formål er at gøre uddannelsesindsatsen mere efterspørgselsorienteret med tilvejebringelse af mere tidssvarende og målbare styringsinstrumenter, samtidig med at arbejdsmarkedets parter i højere grad inddrages i forhold til udformningen og tilrettelæggelsen af uddannelserne. Brancheskolernes fornemmeste opgave består i at udvikle erhvervsuddannelser, der matcher den enkelte branches aktuelle og fremtidige behov. Samtidig vil den øgede indflydelse på egen udvikling med arbejdsmarkedets opbakning øge skolernes muligheder for at tilrettelægge uddannelserne, så eleverne klædes optimalt på til det arbejdsmarked, de skal være en del af og være med til at udvikle. Det er Naalakkersuisuts opfattelse, at det er af afgørende betydning, at uddannelsesplanlægningen sker med øje for det grønlandske arbejdsmarked.

 De anførte udfordringer nødvendiggør en mere fleksibel styrelsesordning, der er i stand til at tilpasse sig de skiftende krav og behov, der kendetegner et samfund i forandring. En ny styrelsesordning skal bibringe brancheskolerne de nødvendige redskaber til håndtering af fremtidens udfordringer. Derudover skal den ny styrelsesordning danne den ramme, som skal sikre, at brancheskolerne til enhver tid kan tilbyde relevante uddannelser af høj kvalitet på et højt fagligt niveau. På den baggrund foreslås en model, der tager udgangspunkt i mere selvforvaltning til den enkelte brancheskole. Modellen omfatter større frihedsgrader og overdragelse af større ansvar i forhold til opgaveløsningen, således at brancheskolerne herefter overgår til at blive selvstændige offentlige institutioner. Institutioner, hvis overordnede ledelse varetages af professionelle bestyrelser, der udpeges af arbejdsmarkedets organisationer. Derudover foreslås det, at brancheskolernes nærmere opgaveløsning reguleres gennem resultatkontrakter, der indgås mellem bestyrelserne og Selvstyret.

Der er i dag 8 brancheskoler: Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut, Jern- og Metalskolen i Nuuk, Handelsskolen i Nuuk, Handelsskolen i Qaqortoq, Imarsiornermik Ilinniarfik (Den Maritime Uddannelse) i Paamiut, INUILI i Narsaq, som udbyder levnedsmiddeluddannelser, ATI i Maniitsoq, som varetager erhvervsuddannelser primært inden for fiskeindustrien og endelig Brancheskolen for Sundhedsuddannelser i Nuuk. Sidstnævnte er først blevet omfattet af lovinitiativet i 2009.

Der har op til udarbejdelsen af nærværende forslag været afholdt 3 konferencer i løbet af 2007 med deltagelse af repræsentanter fra de 7 brancheskoler. Herudover har spørgsmålet om en ny styrelsesordning været drøftet med øvrige aktører, herunder brancheudvalgsformændene og det daværende Økonomidirektorat. Det har i den forbindelse været væsentligt at involvere de nuværende ledelser af brancheskolerne i forhold til nødvendigheden af at øge arbejdsmarkedets indflydelse på skolernes drift, udvikling, visioner, uddannelsernes indhold i overensstemmelse med det grønlandske arbejdsmarkeds behov samt udvikling af nye uddannelser. Områder, som skal afstemmes med de aktuelle behov på arbejdsmarkedet og muliggøre hurtig etablering af kurser som indtægtsdækket virksomhed. Nødvendigheden af arbejdsmarkedets inddragelse i opgaveløsningen skal ses i sammenhæng med, at det grønlandske samfund står foran betydelige udfordringer navnlig inden for erhvervsområder, som erhvervsuddannelserne traditionelt leverer arbejdskraft til. Derudover er erhvervsuddannelsesområdet kendetegnet ved en hastighed og dynamik, der næppe er egnet til at blive reguleret fra centralt hold alene. Derfor bør der efter Naalakkersuisuts opfattelse skabes mulighed for en mere fleksibel og behovsstyret regulering af brancheskolernes aktiviteter. De forhold, som gøres til genstand for regulering, forandrer sig, og navnlig på erhvervsuddannelsesområdet er udviklingen særlig intens, hvorfor der kræves hyppige reguleringer. For at undgå unødigt forsinkende sagsbehandling fra centralt hold, foreslås det, at det overlades til de involverede parter at deltage i reguleringen i form af f.eks. udarbejdelse af uddannelsesplaner, som godkendes af Selvstyret. Denne indsats kræver en særlig viden om erhvervsuddannelsesområdets forskelligartede dimensioner. Derfor bør de, der har denne viden, aktivt medvirke ved udformningen af reguleringen. Dette antages i øvrigt på sigt at bidrage til administrative forenklinger i centralforvaltningen.

I forbindelse med drøftelserne med brancheskolerne er man nået til den konklusion, at en status som selvstændige offentlige institutioner vil øge arbejdsmarkedets engagement i arbejdet i de foreslåede bestyrelser. Skolernes ansvar for erhvervsuddannelserne præciseres og den øgede dispositionsfrihed styrker også skolernes ledelse. Etablering af skolerne som juridisk selvstændige enheder giver mere frihed for skolerne til at forvalte ressourcerne mest hensigtsmæssigt og tage nye initiativer. Dette vil i højere grad tilgodese de unges efterspørgsel af uddannelse samt virksomhedernes efterspørgsel af arbejdskraft og behov for efter- og videreuddannelse. I et notat fra brancheudvalgene, modtaget i det daværende Direktorat for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser den 25. maj 2007, tilkendegiver brancheudvalgene et lignende ønske og erklærer arbejdsmarkedets parter parate til at tage ansvar for styringen af skolerne. Arbejdsmarkedets parter har i dag en vis indflydelse på brancheskolernes virksomhed, hvilket navnlig udøves gennem afgivelse af indstillinger i forhold til forskellige spørgsmål. Ressortmyndigheden er dog i princippet ikke retligt forpligtet til at følge disse indstillinger, idet ressortmyndigheden har den formelle afgørelseskompetence, ligesom der heller ikke er noget ansvar forbundet med brancheudvalgenes virksomhed.

Ved indførelse af bestyrelser med erfaring og viden fra samfunds- og erhvervsliv får ledelsen på skolerne nogle vægtige sparringspartnere. Bestyrelserne skal være skoleledernes rådgivere samtidigt med, at de varetager ansvaret for skolernes overordnede drift. Ressortmyndigheden vil varetage den mere overordnede styring af erhvervsuddannelsesområdet. Der vil hermed skabes større fleksibilitet og bedre tilpasningsevne på skolerne. En ændring af styrelsesforholdene i form af etablering af de selvstændige offentlige institutioner vil således bidrage væsentligt til, at målene i den ekstraordinære uddannelsesindsats nås. Det skal heller ikke kunne afvises, at udviklingen af skolernes frihedsgrader og de erfaringer, der drages heraf, på sigt kan tænkes at resultere i et egentligt selveje.

Det præciseres samtidig i forslaget, at bestemmelserne omkring en ny styrelsesordning alene retter sig mod de nævnte brancheskoler Derfor tilsigter forslaget ikke at berøre andre uddannelsesinstitutioner, som også udbyder erhvervsuddannelser. Her tænkes navnlig på Fanger- og Fiskerskolen. Desuden kan nævnes Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat, som bl.a. udbyder socialhjælperuddannelsen, men derudover også udbyder videregående uddannelser. Med henblik på at betone forskellen foreslås det i loven at ændre betegnelsen for de 8 af skolerne til ”brancheskoler”, hvorimod de øvrige uddannelsesinstitutioner, der også udbyder visse erhvervsuddannelser, bibeholder benævnelsen ”erhvervsskoler”. Herved præciseres det, at den ny styrelsesordning alene omfatter de 8 brancheskoler. Derfor omfatter forslagets bestemmelser om en ny styrelsesordning heller ikke Fåreholderskolen ud fra en vurdering af institutionens særlige placering i forhold til den ekstraordinære uddannelsesindsats, idet der f.eks. ikke er knyttet brancheudvalg til institutionen. Det skal dog ikke på forhånd afvises, at andre skoler senere kan blive omfattet af forslagets bestemmelser om ny styrelsesordning.

Det skal samtidig fremhæves, at forslaget omhandler brancheskolernes styrelsesordning og derfor ikke relaterer sig specifikt til eventuelle ændringer i uddannelserne.

Endelig har forslaget til formål at rette nogle få konstaterede uhensigtsmæssigheder i forhold til det gældende regelsæt. Samtidig foreslås enkelte konsekvensrettelser som følge af hensynet til at fremtidssikre lovgivningen i forhold til eventuelle ressortændringer på erhvervsuddannelsesområdet.

Karakteren af ændringer sammenholdt med de ændringer Inatsisartut vedtog i 2003 og senest i forbindelse med Inatsisartuts forårssamling 2008 har bevirket, at der af hensyn til overskueligheden er udarbejdet et nyt sammenskrevet forslag. Endvidere er forskriften ændret fra landstingsforordning til Inatsisartutlov, hvilket skyldes, at bemyndigelsesloven, hvoraf det fremgik, at regulering skulle ske i form af landstingsforordninger, blev ophævet i forbindelse med selvstyrets indførelse.

Det bør herudover anføres, at forslaget har været længe undervejs, hvilket navnlig har skyldtes forhold vedrørende fyldestgørende kvalitetssikring af den grønlandske version af bemærkningerne til forslaget. Forslaget var således i høring allerede i foråret 2008.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

a) Gældende ret

Gældende ret består i dag af landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999, som ændret ved landstingsforordning nr. 11 af 18. december 2003 og som senest blev ændret i forbindelse med Inatsisartuts forårssamling 2008, således at forordningen nu benævnes ”landstingsforordning om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet”. I henhold til denne lovgivning har Inatsisartut pålagt Naalakkersuisut ansvaret for erhvervsuddannelserne som sådan. Der er derfor ikke hjemmel til at forskyde kompetence til eksempelvis de foreslåede bestyrelser, idet andre aktører som en bestyrelse ud fra gældende lovgivning alene vil kunne få overdraget rådgivende kompetence Det er således i dag suverænt Naalakkersuisut, der bestemmer institutionernes virksomhed.

I henhold til gældende lovgivning er de 8 skoler i dag styret økonomisk, indholdsmæssigt og forvaltningsmæssigt af Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, som skolerne er underlagt og som har fuld instruktionsbeføjelse i forhold til skolerne. Samtidig har ressortdepartementet ansættelses- og afskedigelseskompetencen i forhold til institutionens leder. Der er i dag ingen lovgivningsmæssige forskelle mellem de pågældende 8 brancheskoler og de øvrige erhvervsskoler. Disse er i dag alle underlagt Selvstyret, der således har fuld instruktionsbeføjelse i forhold til institutionernes aktiviteter. Samtidig refererer institutionernes daglige ledere til det departement, som institutionen hører under. Dette gælder uanset det forhold, at der for så vidt angår udøvelse af visse beføjelser ses en indstillingskompetence for brancheudvalgene Dette betyder imidlertid juridisk set, at ansvaret og kompetencen således stadig er placeret centralt i Selvstyret. En indstilling er generelt ikke bindende for den afgørende myndighed. En indstilling er derfor at betragte som et forslag til en afgørelse. Der vil derfor ikke være noget krav om, at en myndighed skal følge en indstilling, selv om en indstilling i sagens natur dog meget ofte vil ligge til grund for den egentlige afgørelse.

Som følge af den gældende kommandostruktur er der juridisk set heller ikke behov for indgåelse af resultatkontrakter mellem institutionerne og Selvstyret, idet målsætninger og ønskede resultatmål reelt kan fastsættes alene på grundlag af tjenestebefalinger. Desuden kan samtlige de af institutionerne trufne afgørelse påklages til vedkommende ressortmyndighed som følge af det forvaltningsretlige over- underordnelsessystem.

b) Forslaget

Den foreslåede styrelsesordning forudsætter en omdannelse af de 8 brancheskoler til selvstændige offentlige institutioner uden for Naalakkersuisuts almindelige instruktionsbeføjelse. Som udgangspunkt vil omdannelsen af skolerne til selvstændige forvaltningsenheder betyde, at skolerne bliver juridisk selvforvaltende institutioner, hvor en bestyrelse bliver øverste myndighed.

Institutionernes overordnede rammer, økonomiske grundlag og forpligtelser vil fortsat være reguleret af Selvstyrets lovgivning på området med tilhørende bekendtgørelser. Hertil kommer, at institutionerne i forhold til økonomi fortsat vil være omfattet af de bestemmelser, der gælder for Selvstyret, ligesom der vil være rekurs for så vidt angår elevsager. Forslaget vil imidlertid overdrage institutionerne langt mere frihed i relation til forvaltningen af opgaver, end den gældende lovgivning tillader. Selvstændige offentlige institutioner er ikke en ukendt størrelse og benævnes forfatningsretligt også som ”særlige forvaltningsenheder”.

I forhold til den foreslåede styrelsesordning vil brancheskolerne blive defineret som institutioner, der

- ledes af uafhængige bestyrelser,
- er nedsat ved lov og har en vedtægt, der beskriver institutionernes formål, rammer for aktiviteter og bestyrelsernes sammensætning og opgaver,
- har et økonomisk grundlag, der hviler på tilskud fra finansloven samt indtægtsdækket virksomhed og som regnskabsteknisk er udskilt fra Selvstyret.

Den foreslåede styrelsesordning vil samtidig medføre, at brancheskolerne etableres som selvstændige institutioner. Hver institution ledes af en uafhængig bestyrelse og institutionen har i sin daglige drift fuld dispositionsret over selvstyrebundne indtægter og andre indtægter. Institutionerne er samtidig stadig offentlige, idet deres virksomhed helt overvejende stadig vil være offentlig finansieret, ligesom institutionerne udøver uddannelsesvirksomhed, som er et samfundsmæssigt anliggende. Derudover vil institutionerne være reguleret af offentlige aftaler, herunder overenskomster og de skal følge de til enhver tid gældende bestemmelser for Grønlands Selvstyre om budget, regnskabsføring og regnskabsaflæggelse.

Bortset fra disse nyskabelser består forslaget i vid udstrækning af bestemmelser, herunder bemyndigelsesbestemmelser, der mere eller mindre uændret er videreført fra den gældende landstingsforordning. Det kan i den forbindelse oplyses, at ingen af bemyndigelsesbestemmelserne i den gældende landstingsforordning er blevet udnyttet. Dette skyldes navnlig, at udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet foregår med en sådan hastighed, at eksempelvis en bekendtgørelse om uddannelsesplaner i relation til en bestemt uddannelse kan være forældet kort tid efter dens udstedelse. Dette er selvsagt et af de væsentligste momenter i forbindelse med forslaget, idet selve uddannelserne i højere grad skal udformes på skolerne med aktiv deltagelse af arbejdsmarkedet, som befinder sig tættest på udviklingen. Det vil herefter være op til de centrale myndigheder at forestå godkendelses- og tilsynsopgaver.

I det følgende skal knyttes nogle emneopdelte bemærkninger til hovedpunkter i forslaget:

1) Institutionernes selvforvaltning:

Det grundlæggende princip for de selvstændige institutioner omhandler selvforvaltning. Selvforvaltningen giver betydelig frihed i relation til skolernes dispositioner. Men der følger et ansvar med for realisering af uddannelsespolitiske målsætninger inden for de opstillede rammer.

Skolerne er juridisk set fortsat en del af Selvstyret. Det særlige ved selvforvaltningen er, at Selvstyret ikke uden udtrykkelig lovhjemmel længere kan udstede instrukser til skolerne. Selvstyret vil fortsat have ansvar for at fastsætte de overordnede rammer og vil skulle høres i en række sager. Ligeledes vil Selvstyret skulle føre tilsyn med skolernes aktivitet, såvel indholdsmæssigt som økonomisk. Dette skyldes, at brancheskolerne fortsat varetager samfundsopgaver i form af uddannelse og andre undervisningsrelaterede ydelser og modtager offentlige tilskud fra Selvstyret.

Brancheskolerne vil få mere frihed i forhold til at forvalte egne midler. Der vil derudover blive fri omflytningsret mellem forskellige konti. Inatsisartut kan over finansloven beslutte, at skolerne kan investere og optage lån inden for en nærmere fastsat ramme for mer-/mindreforbrug. Samtidig foreslås det, at skolerne kan overføre over- og underskud til det efterfølgende finansår efter nærmere fastsatte retningslinier, udarbejdet af ressortmyndigheden. Skolerne får således mulighed for at prioritere deres indsatser og skabe en egen profil og udvikle skolens produkter og kompetencer i højere grad end tidligere. Brancheskolerne antages også at ville opleve, at både bestyrelse og ressortmyndighed i højere grad vil følge resultaterne i form af elevernes udbytte og kvaliteten i skolens ydelser og uddannelser.

Forslaget omfatter derudover krav om udarbejdelse af præcise vejledninger, hvori det beskrives, hvilket ansvar og administrative opgaver, der påhviler skolerne. Dette angår

- sekretariatsbistand til bestyrelse og ledelse samt nødvendige journalfunktioner
- administration af løn- og personaleforhold, herunder samråd med ressortmyndighed vedrørende ansættelses- og afskedigelsesforhold og omfanget af et eventuelt samarbejde med andre skoler
- udarbejdelse og administration af budgetter, regnskaber (inden for det såkaldte DAU-system), elevregistreringer og indberetninger
- dokumentation for uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder eksamensbeviser, karakterudstedelse med videre
- afrapportering til ressortmyndighed
- forvaltning af kvaliteten i undervisningen.

Det kan samtidig oplyses, at forslagets bestemmelser om brancheskolernes økonomi og regnskabsaflæggelse med videre er blevet udarbejdet i tæt samarbejde med det daværende Økonomidirektorat.

2) Selvstyrets mål- og rammestyring:

I forbindelse med brancheskolernes nye styrelsesordning er det et centralt princip, at ressortmyndigheden skal arbejde mål- og rammestyret. Dette betyder, at det er Selvstyret, der fastlægger politisk bestemte overordnede mål og rammer for uddannelserne, eksempelvis i forhold til udbud og optag, overordnet indhold og struktur, eksamen, censur, evaluering og kvalitetssikring m.m. Dette skal ligesom i dag ske i tæt samarbejde med skolerne og interessenterne. Aktivitetsaftaler mellem skolernes bestyrelser og ressortmyndigheden vil bl.a. blive indgået ved resultatkontrakter, mens rammeaftaler om uddannelsernes indhold og struktur udarbejdes som godkendelser af uddannelses- og studieplaner på grundlag af en bekendtgørelse herom.

Det forudsættes, at ressortmyndigheden som ansvarlig for styringssystemet vil udforme generelle mål og betingelser for den lokale styring. Derudover vil ressortmyndigheden gennem et kvalitetssystem og et centralt tilsyn følge op på, om institutionerne opfylder de fastsatte mål. Endelig vil ressortmyndigheden påse, at rammebetingelserne er hensigtsmæssige for institutionernes virksomhed og realiseringen af de politisk fastsatte mål.

Ved overgangen til selvstændige offentlige institutioner vil driftsansvaret for skolerne således overgå til bestyrelserne. Det vil dog fortsat være Selvstyrets politiske og overordnede rammer, som vil være styrende for erhvervsuddannelsesaktiviteten. Ligeledes vil det være ressortmyndigheden, der gennem vejledninger og retningslinier sikrer en samordning af regelsættet for skolernes administration, personale- og overenskomstforhold og rapportering.

Brancheskolerne vil på den baggrund fortsat være omfattet af en regulering fra Selvstyret og forslaget vil medføre

- at institutionen skal følge de overenskomster, der omfatter Selvstyret, herunder bestemmelser vedrørende løn- og ansættelsesvilkår samt pensionsvilkår,
- at institutionen skal udarbejde revideret årsregnskab med tilhørende dokumentation,
- at institutionen skal følge de til enhver tid gældende regler om budget, regnskabsføring og regnskabsaflæggelse,
- at der stilles krav om et ensartet kvalitetssystem mellem ressortmyndigheden og skolerne og mellem skolerne indbyrdes,
- pligt til i øvrigt at følge de bestemmelser i forslaget, der regulerer skolernes virksomhed og
- at institutionerne fortsat vil være omfattet af de offentligretlige regelsæt i form af landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning, landstingslov om offentlighed i forvaltningen og landstingslov om Landstingets Ombudsmand.

3) Taxameterfinansieret økonomi:

Finansieringsformen er ikke reguleret uddybende i forslaget, idet bevillingsspørgsmålet ifølge forslaget overlades til Inatsisartut på grundlag af finansloven. Det er alligevel fundet rigtigst at knytte nogle bemærkninger til brancheskolernes finansiering som følge af de økonomiske forholds sammenhæng med ændringerne i det institutionelle grundlag. Der er i den forbindelse blevet arbejdet med et princip om aktivitetsafhængige bevillinger, der tildeles institutionerne ud fra objektive kriterier for skolernes aktivitet (aktivitet og takst) i form af lovbundne bevillinger. Institutionerne kan frit disponere over de tildelte midler inden for rammerne af de gældende bevillingsregler i overensstemmelse med de opstillede formål for de enkelte uddannelser og øvrige formål, som fremgår af skolens vedtægt. Institutionerne er altså sikret en aktivitetsafhængig finansiering efter kendte takster, der fastsættes i Selvstyrets finanslov hvert år. Den taxameterbaserede finansiering betyder i øvrigt, at tillægsbevillinger ikke længere vil være relevante i forhold til skolernes aktiviteter. Det er samtidig hensigten, at Selvstyret skal kunne understøtte skolernes indflydelse på aktiviteterne gennem resultatkontrakter, ligesom der foreslås en reguleringsadgang gennem regler om optag, aktivitetspåbud og adgangsbegrænsning.

Aktivitetsbestemte objektive bevillinger er også kendt som taxametre, hvor en bestemt takst udløses pr. årselev på en given uddannelse. Elevgrundlaget i Grønland er næppe bæredygtigt til denne form for aktivitetsdefinition, hvorfor der arbejdes på at analysere flere mulige modeller for objektive kriterier for tilskudstildeling. Disse med indbyggede incitamentsmekanismer for fastholdelse og tiltrækning af unge til erhvervsuddannelserne. Det er herudover tanken, at der kan udarbejdes modeller for en kombination af holdtaxameter med bonus- og kompensationsordninger for henholdsvis flere og færre elever end gennemsnitsholdstørrelser. Desuden vil der blive udarbejdet forskellige modeller for sammensætningen af bevillingen til skolerne i form af grundtilskud, taxameterfinansiering og særlige puljer. Disse modeller skal sammenholdes med benyttelsen af de ovenfor anførte resultatkontrakter til gensidig fastholdelse af den enkelte skoles økonomiske forpligtelser og muligheder.

Det undersøges fortsat, hvorledes de nuværende bevillinger vil kunne omsættes til objektive aktivitetsbestemte kriterier, der sikrer stabil økonomi for skolerne og grundlag for opnåelse af de politisk fastsatte mål.

Opmærksomheden skal dog henledes på, at dette forslag ikke omhandler indførsel af taxameterstyring. Den foreslåede styrelsesordning kan udmærket indføres med det nuværende bevillingssystem. Principperne i en taxametermodel vil nemlig med fordel kunne anvendes på andre uddannelsesområder, som f.eks. gymnasierne og de videregående uddannelser uanset disses styrelsesordninger.

Det skal derfor gentages, at reguleringen af en eventuel taxameterfinansieret økonomi ikke vil ske på grundlag af bestemmelser i forslaget, idet det foreslås, at Inatsisartut fortsat træffer afgørelse om reguleringen i medfør af finansloven. En taxametermodel forventes tidligst aktualiseret i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslag for 2011.

4) Resultatkontrakter:

Som nævnt foreslås styringsmodellen suppleret ved kontraktstyring, som skal ses i lyses at institutionens placering uden for Selvstyrets almindelige instruktionsbeføjelse. Ved kontraktstyring forstås herved indgåelse af resultatkontrakter. Disse er ikke i den forstand juridisk bindende kontrakter, som eksempelvis kan tvangshåndhæves i overensstemmelse med deres indhold. Kontrakterne betyder, at der indgås skriftlige aftaler mellem det politiske niveau og de udførende institutioner. Kontraktperioderne vil typisk løbe i perioder af 4 år, som skal svare til bestyrelsernes funktionsperioder, men det foreslås dog samtidig, at kontrakterne gøres til rullende aftaler på grundlag af årlige justeringer. Dette skyldes, at et så dynamisk og omskifteligt område som erhvervsuddannelserne stiller krav om en mere åben kontraktform, som tager højde for, at der kan ske ændringer i forudsætninger og krav undervejs. Herudover vil samtlige krav oftest ikke kunne specificeres på forhånd. Udover at være styrings- og kontrolredskaber, som kan skabe gennemskuelighed i forhold til udbyttet af de skattefinansierede bevillinger, er kontrakterne også et middel til samarbejde. Dette udspringer af, at resultatkontrakterne samtidig udgør et medium, som de centrale aktører kan mødes om. Derfor er kontrakternes formål også at skabe rammerne for dialog om leveringen af en given ydelse. Dette skyldes, at uddannelsesområdet er kendetegnet ved, at der til stadighed vil være punkter, som kræver en afklaring eller en forhandling midt i kontraktperioden. Dette skal sammenholdes med, at i et politisk styret system som Selvstyret, kan den, der bestiller en ydelse, ikke blot læne sig tilbage, når kontrakten er underskrevet. Der vil utvivlsomt opstå sager og hændelser, der vil kræve en politisk stillingtagen eller tilkendegivelse. I den forbindelse antages resultatkontrakter at være et smidigt og håndterbart styringsinstrument, der samtidig rummer de fornødne krav om præcision.

5) Bestyrelsernes sammensætning og opgaver:

Den nærmere sammensætning af bestyrelserne vil fremgå af hver enkel institutions vedtægt, som er institutionens grundlæggende dokument. Vedtægten udarbejdes af institutionerne ud fra en af Selvstyret udfærdiget standardvedtægt. Vedtægten vil indeholde bestemmelser om, hvilke af arbejdsmarkedets organisationer, der udpeger medlemmer til den pågældende institutions bestyrelse. Derudover vil vedtægten indeholde bestemmelser om bestyrelsesmedlemmernes kompetence, habilitet og ansvar for skolens aktiviteter, økonomi og drift. Det foreslås i den forbindelse, at bestyrelserne sammensættes af 5-7 personer med bred repræsentation fra skolens interessentkreds, ligesom skolens ansatte repræsenteres. Det foreslås endvidere, at de enkelte institutioners vedtægter skal godkendes af ressortmyndigheden.

Det vil i givet fald være bestyrelsens opgave at fastlægge institutionens målsætning og strategi for uddannelserne og tilknyttede aktiviteter på kort og på lang sigt. Efter indstilling fra institutionens leder fastlægger bestyrelsen det årlige program for institutionens virksomhed. Bestyrelsens træffer efter indstilling fra institutionens leder beslutning om institutionens udbud af kompetencegivende uddannelse og om iværksættelse af øvrige uddannelsestiltag samt aktiviteter vedrørende indtægtsdækket virksomhed og anden relevant aktivitet. Bestyrelsen forhandler skolens vilkår og aktiviteter i form af en resultatkontrakt med Selvstyret.

Endvidere vil bestyrelsen skulle varetage nogle fagspecifikke opgaver som eksempelvis ansvaret for udarbejdelse af uddannelsesplaner. I praksis vil det imidlertid oftest være lærere eller den uddannelsesansvarlige på skolen, som vil forestå arbejdet med uddannelsesplaner. Endvidere kan bestyrelsen af egen drift nedsætte et fagudvalg til løsning af fagspecifikke opgaver.

Bestyrelsen vil desuden have indstillingsret til ressortmyndigheden vedrørende regelfastsættelsen for:

· rammerne for uddannelsesplanen for den enkelte uddannelse: uddannelsens varighed, struktur, fagkombination (grundfag, områdefag, specialefag etc.), optagelseskapacitet, krav til virksomheder i forbindelse med praktik, bedømmelsesplaner, retningslinier for oplæring i virksomhederne, retningslinier for godkendelse af virksomheder og retningslinier for svendeprøver,

· regler for afkortning af uddannelsestiden,

· iværksættelse af nye uddannelser.

Derudover vil bestyrelsen besidde afgørelseskompetence i forhold til:

· godkendelse af virksomheder

· praktikoplæring

· beskæftigelse i udlandet

· godkendelse af svendeprøver

· merit og afkortning af uddannelsestiden

· forlængelse af uddannelsestiden

· tvistigheder mellem lærling og virksomhed

Der vil endvidere blive indsat mulighed for, at bestyrelserne kan delegere visse af de nævnte beføjelser til institutionens daglige leder, som i forslaget benævnes forstander.

Som det fremgår af ovenstående, er det et gennemgående træk i forslaget, at brancheskolernes bestyrelser overtager de beføjelser, som efter gældende ret er henlagt til brancheudvalgene. Samtidig overdrages bestyrelserne mere indflydelse. Hvis sagkundskaben skal fungere som mere end rådgivende, må regelfastsættelsen overlades til et organ, hvori sagkundskaben tager del. Derfor overlades eksempelvis ansvaret for udarbejdelse af uddannelsesplaner til skolernes bestyrelser.

Forslaget rummer ligeledes forudsætninger om, at bestyrelsesarbejdet gerne skal kunne fungere som inspiration til skolens daglige ledelse i form af først og fremmest skolens forstander. Det foreslås i den forbindelse, at skolens ledelse fungerer som sekretariat for bestyrelsen, forbereder dagsorden og dokumenter for bestyrelsesformanden og afholder bestyrelsesmøderne. Endvidere skal skolens leder fungere som sekretær for bestyrelsen med referatskrivning med videre. I forhold til skolens daglige drift vil det være bestyrelsens pligt at holde sig godt informeret om skolens aktiviteter og samfundets, herunder erhvervslivets behov for uddannelser. Derudover er det bestyrelsens pligt at være bevidst om sin funktion som kontrol-, inspirations-, udviklings- og overvågningsagent for skolen.

6) Brancheskolernes ledelse:

Som følge af den forslåede nye struktur for brancheskolerne vil det ikke længere være Selvstyret, der forestår kompetencen i forhold til ansættelse og afskedigelse af brancheskolernes forstandere. Dette ville nemlig ikke stemme overens med bestyrelsens status som institutionens øverste myndighed, idet Selvstyret i så fald stadig ville besidde instruktionsbeføjelse gennem ansættelses- og afskedigelseskompetencen over for institutionens forstander. Det foreslås dog samtidig som en overgangsbestemmelse, at ansættelses- og afskedigelseskompetencen ikke omfatter de forstandere, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er forstandere på en af de 8 institutioner. Dermed undgås særlige ansættelsesmæssige problemstillinger, eftersom ordningen ellers ville kunne sidestilles med nedlæggelse af tjenestemandsstillinger. Det foreslås samtidig, at det fremover bliver forstanderne, der forestår ansættelser af institutionens medarbejdere, herunder den øvrige ledelse som f.eks. souschefer med videre.

Derudover må det antages, at der i forbindelse med omdannelsen af brancheskolerne til selvstændige offentlige institutioner og indførelse af taxameterfinansiering vil blive stillet flere krav til skolelederne og disses nærmeste medarbejdere. Bestyrelsens visioner og strategier skal omsættes til handlinger. Og den daglige ledelses initiativer, udviklingstiltag og handlinger i forhold til skolens drift skal afspejle bestyrelsens overordnede målsætninger. Dette  vil forudsætte en øget professionalisering af både bestyrelse og daglig ledelse for så vidt angår såvel samarbejde og organisering som økonomistyring, kvalitetssikring og personaleledelse. Det forudsættes i den forbindelse, at ressortmyndigheden vil iværksætte initiativer med henblik på at udruste både ledelser og bestyrelser bedst muligt til de nye opgaver.

7) Selvstyrets beføjelser:

Det følger af forslaget, at en bestyrelses afgørelser og beslutninger, såfremt disse er lovmedholdelige, ikke kan påklages til ressortmyndigheden, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af forslaget. Klager vil kunne indsendes til ressortmyndigheden, såfremt en skole eksempelvis misrøgter sit ansvar. Ressortmyndigheden vil herefter kunne iværksætte forskellige sanktioner i form af fratagelse af godkendelse til en uddannelse, indførelse af skærpet tilsyn og i grovere tilfælde at sætte skolen under administration. Derudover vil ressortmyndigheden kunne udstede påbud om at gennemføre en nødvendig uddannelse, ligesom der foreslås indsat særlig hjemmel til i ekstraordinære situationer at udskifte bestyrelsesmedlemmer, der ikke lever op til bestyrelsesansvaret. Endelig indeholder forslaget en udtrykkelig adgang til påklage af elevsager til ressortmyndigheden.

8) Styrelsesforberedende arbejdsgrupper:

Sideløbende med lovgivningsprocessen blev der i februar 2008 nedsat 4 styrelsesforberedende arbejdsgrupper, som under ansvar over for Naalakkersuisut og ressortmyndigheden har arbejdet med forberedelse af overgangen til den moderniserede styrelsesform. Arbejdsgrupperne har i samarbejde med skolerne indstillet sammensætningen af de kommende bestyrelser indenfor de enkelte brancher.

9) Øvrige tiltag:

Brancheskolerne får med forslaget mulighed for på eget initiativ at oprette et fælles styrelsesforum, hvor brancheskolerne kan behandle indstillinger vedrørende koordination på landsplan af uddannelserne. Dette særligt med henblik på nedlæggelse og oprettelse af uddannelser, ændringer i den samlede uddannelsesstruktur, overordnede strategier til implementering af lovændringer og andre sager af fælles interesse. Et sådant fælles styrelsesforum kunne bestå af bestyrelsesformænd og forstandere fra brancheskolerne samt repræsentanter fra arbejdsmarkedets organisationer og repræsentanter fra ressortmyndigheden.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vurderes at have økonomiske og administrative konsekvenser for både Grønlands Selvstyre og kommunerne idet forslaget på sigt skal udmønte sig i, at flere borgere får en kompetencegivende uddannelse. Dette vil understøtte bestræbelserne mod et mere selvbærende samfund. Forslaget antages derudover på sigt at medføre en administrativ forenkling i forhold til centraladministrationen. Der vil være visse økonomiske konsekvenser i form af honorering af bestyrelserne og udgifter til opstartskurser i relation til bestyrelserne. Der vil dog samtidig blive besparelser i form af honorar til de brancheudvalg, der ophører. Ovennævnte forventes afholdt inden for rammerne af den enkelte Brancheskoles hovedkonto på Finansloven. Det skal endvidere bemærkes, at behov for ansøgninger om tillægsbevillinger i forbindelse med aktivitetsudvidelser ikke længere vil forekomme, såfremt der indføres aktivitetsafhængige taxameterstyrede bevillinger. Endelig forventes forslaget at bidrage til opfyldelse af målsætningerne i den ekstraordinære uddannelsesplan.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes ikke at indebære økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, men antages at gøre erhvervsuddannelsesindsatsen mere målrettet i forhold til erhvervslivets behov. Der forventes herudover en hurtigere tilpasning af uddannelsesudbuddet i overensstemmelse med samfundsudviklingen og de hermed forbundne krav.

5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget indebærer ingen konsekvenser for miljøet og naturen.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget forventes ikke at indebære administrative konsekvenser for borgerne, men antages at give et løft i kvaliteten af uddannelserne og samlet set et bedre erhvervsuddannelsessystem i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov.

7. Høring af myndigheder og organisationer

Lovforslaget blev i perioden 5. maj til 4. juni 2008 af det daværende Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser sendt i høring hos:

Det daværende Departement for Finanser og Udenrigsanliggender

Det daværende Landsstyres Departement, Lovkontoret

KANUKOKA

Brancheskolerne (Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut, Jern- og Metalskolen i Nuuk, Handelsskolen i Nuuk, Handelsskolen i Qaqortoq, Imarsiornermik Ilinniarfik i Paamiut, INUILI i Narsaq og ATI i Maniitsoq)

Fåreholderskolen

Peqqissaanermik Ilinniarfik

Socialpædagogisk Seminarium

KIK

SIK

GA

NUSUKA

ILIK

AK

IMAK

Erhvervs- og Kompetenceudviklingsrådet

Formændene for brancheudvalgene

Det daværende Departement for Infrastruktur, Miljø og Klima

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Råstofdirektoratet

Det daværende Departement for Familie og Sundhed

Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIN)

KNAPK

Der var ved høringsfristens udløb modtaget svar fra KNAPK, det daværende Departement for Familie og Sundhed, KANUKOKA, det daværende Økonomidirektorat, Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, AK, IMAK, Råstofdirektoratet, SIK, GA og Ilik, Sammenslutningen af Brancheskoler og det daværende Center for Sundhed.

KNAPK og Departementet for Familie og Sundhed, som anfører, at man ikke har nogen bemærkninger til forslaget. Dette gælder også for KANUKOKA, som dog anfører, at en enkelt kommune har foreslået, at de 4 nye kommuner skal repræsenteres i brancheudvalget. Dette er ikke imødekommet, eftersom brancheudvalgenes virksomhed i forhold til brancheskolerne ophører til fordel for bestyrelser med egentlige beføjelser og ansvar, jf. nærmere nedenfor. Endvidere fortsætter de brancheudvalg, der relaterer sig til erhvervsskolerne, jo deres virksomhed efter de gældende regler herom. Derudover har en kommune ønsket en afklaring af tilskudsmuligheder i forslagets kapitel 9 i forhold til arbejdsledige. Dette er hvilket allerede reguleret i de gældende bestemmelser om tilskud i forbindelse med kursusdeltagelse, som er blevet videreført fra den gældende landstingsforordning. KNAPK har dog samtidig tilføjet, at man støtter forslaget.

Samtidig er det daværende Økonomidirektorats høringssvar blevet indarbejdet. Endvidere er der fremkommet et høringsbidrag fra Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIN), som anbefaler, at bestyrelserne for brancheskolerne skal have samme ansvar og beføjelser som f.eks. bestyrelsen for Ilisimatusarfik. KIIIN anfører i den forbindelse, at bestyrelserne også skal have et klart ansvar i forhold til at godkende budgetter og underskrive regnskab. Det skal hertil bemærkes, at der ikke i forslaget har været tilsigtet et anderledes eller lempeligere ansvar, end det der eksempelvis gælder for Ilisimatusarfik. Det er dog fundet rigtigst på baggrund af høringssvaret at præcisere bestemmelserne omkring bestyrelsernes ansvar yderligere med henblik på at imødekomme KIIINs bemærkning.

Derudover stiller KIIIN spørgsmål ved, om det overhovedet er muligt at overføre over- eller underskud, når brancheskolerne ikke har en egenkapital. Svaret hertil er bekræftende, idet eksempelvis KNR, hvis nuværende organisation i vid udstrækning svarer til forslagets bestemmelser om brancheskolerne, tidligere på grundlag af en tekstanmærkning herom på finansloven kunne overføre over- eller underskud. Spørgsmålet om overførelse af over- eller underskud er imidlertid i al væsentlighed et finanslovsanliggende, som Inatsisartut altså til sin tid forventes at regulere i forbindelse med finanslovsarbejdet. I den forbindelse forventes det, at der på finansloven i form af tekstanmærkninger herom fastsættes grænser for, f.eks. i hvor mange år, der kan overføres et eventuelt over- eller underskud. Der forventes samtidig indsat beløbsmæssige reguleringer, således at det ikke vil være muligt at opbygge betydelige bevillingsreserver eller betydeligt underskud.

Der er modtaget nogenlunde enslydende høringssvar fra AK og IMAK, der begge anfører, at forslagets bestemmelser omkring bestyrelsessammensætningen synes skævt fordelt, da hovedparten af medlemmerne forventes at repræsentere SIK og arbejdsgiversiden. AK anfører dog, at man er klar over, at mange af dem, der gennemfører erhvervsuddannelserne, kommer fra faggrupper, der normalt forhandles af SIK. AK og IMAK fremhæver, at hovedparten af faglærerne på skolerne er tilknyttet AK, mens ASG forhandler på vegne af samtlige ledere på skolerne. Efter de 2 organisationers opfattelse bør dette afspejle sig i bestyrelsesrepræsentationen. IMAK finder derudover, at reglerne for bestyrelsessammensætning ikke er i overensstemmelse med intentionerne i ILO-konventionerne. AKs og IMAKs bemærkninger synes imidlertid at bero på en misforståelse omkring bestyrelsernes opgaver. Bestyrelserne skal nemlig slet ikke danne forum for regulering af faglige modsætningsforhold, herunder forhandlinger omkring de ansattes og ledernes løn- og arbejdsforhold. Faglærernes og skoleledernes interesser skal i stedet fortsat gøres gældende af disses forhandlingsberettigede organisationer. Dette vil sige AK og ASG over for Selvstyrets overenskomstafdeling, jf. forslagets § 39, som er forhandlingspart. Bestyrelserne har slet ikke kompetence til at forhandle disse forhold. Bestyrelsernes opgave består først og fremmest i at sikre uddannelser, som det grønlandske arbejdsmarked har behov for og varetage brancheskolernes interesser i almindelighed. Det skal hertil bemærkes, at forslaget ikke er en arbejdsretslig forskrift, men altså alene tilsigter at effektivisere erhvervsuddannelsesindsatsen. Det skal dog samtidig bemærkes, at de ansatte på brancheskolerne foreslås tilforordnet bestyrelsen med en repræsentant, jf. forslagets § 34, stk. 1, 2. pkt. Dette skyldes bl.a. ønsket om at give personalet mulighed for at orientere sig om f.eks. de strategier og initiativer, der iværksættes for at effektivisere skolens uddannelsesindsats og møde arbejdsmarkedets behov for uddannet arbejdskraft.

Samtidig ønsker AK og IMAK at bevare muligheden for at ansøge om tillægsbevillinger i forhold til forslagets forudsætning om, at bevillingsspørgsmålet fremover skal gøres aktivitetsafhængig over finansloven. AK og IMAK oplyser, at der med hensyn til den rivende udvikling på erhvervsuddannelsesområdet fortsat vil være behov for tillægsbevillinger. Departementet skal gøre opmærksom på, at der med begrebet ”aktivitetsafhængig finansiering”, menes en aktivitetsstyret finansiering, som netop tilgodeser uventede aktivitetsstigninger uden anvendelse af tillægsbevillinger. Med andre ord overflødiggøres anvendelse af tillægsbevillinger, hvis finansieringen gøres aktivitetsafhængig. En given brancheskole vil altså blot iværksætte gennemførelse af f.eks. endnu et hold, hvis der er behov for dette uden at ansøge om en tillægsbevilling. Det er netop det, der forstås ved, at bevillingen følger aktiviteterne, dvs. oprettelse af f.eks. endnu et hold, som finansieres over det af Inatsisartut på finansloven fastsatte taxameter. Der ligger altså ingen intentioner om besparelse i begrebet, idet der alene er tale om et økonomisk instrument, der skal knytte finansieringen tæt til aktiviteterne. Endelig skal det gentages, at spørgsmålet om en aktivitetsafhængig finansiering ikke vil blive afgjort i forhold til behandlingen af dette forslag, men i forbindelse med finanslovsarbejdet. Forslaget kan altså isoleret set vedtages, også selv om Inatsisartut senere måtte beslutte at fortsætte med de hidtil anvendte bevillingsprincipper. Forslaget angiver alene, at brancheskolernes finansiering fastsættes af Inatsisartut i forbindelse med vedtagelse af finansloven for det efterfølgende finansår uden at tage nærmere stilling til bevillingsformen, jf. forslagets § 40, stk. 2. Spørgsmålet om den aktivitetsstyrede bevilling er alene nævnt i bemærkningerne, fordi det i forbindelse med reformprocessen er blevet anført som en forudsætning for en optimering af indsatsen på erhvervsuddannelsesområdet, at bevillingerne i højere grad skal knyttes direkte til skolernes aktivitetsniveau.

AK har samtidig tilføjet, at man ønsker brancheudvalgene opretholdt, hvilket også synes at gælde for IMAK. Dette er ikke imødekommet, idet bestyrelserne efter forslaget overtager brancheudvalgenes funktioner og mere til i forhold til brancheskolerne. Bestyrelserne vil i endnu højere grad end brancheudvalgene være tæt knyttet til skolerne. Herudover vil bestyrelserne have både afgørelseskompetence og ansvar, hvilket jo ikke gælder for de nuværende brancheudvalg, som alene er rådgivningsorganer uden juridisk afgørelseskompetence, ligesom der heller ikke er knyttet noget ansvar til brancheudvalgenes rolle i forbindelse med opgaveløsningen. Det er netop forslagets væsentligste formål i højere grad at inddrage arbejdsmarkedets organisationer på erhvervsuddannelsesområdet ved billedligt talt at bringe disse fra sidelinien ind på selve banen med de beføjelser og forpligtelser dette indebærer. Det fremgår også af den af Inatsisartut vedtagne ekstraordinære uddannelsesindsats, at erhvervslivet i endnu højere grad skal sikres en aktiv indflydelse på udformningen og tilrettelæggelsen af uddannelserne for at gøre uddannelsesindsatsen mere efterspørgselsorienteret.

Herudover har AK og IMAK bemærkninger til forslagets bestemmelser omkring tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet. Organisationerne finder det uhensigtsmæssigt, at kurserne skal rette sig mod personer, der højest må have en kortere videregående uddannelse. Dette vil udelukke personer, der har taget flere uddannelser, men som nu har behov for efteruddannelse inden for erhvervsuddannelsesområdet. Det skal hertil anføres, at kravet om uddannelse bl.a. sigter til kurset og til kursisternes aktuelle arbejdssituation for at sikre en behovsstyret kursusindsats. Det skal samtidig tilføjes, at bestemmelserne omkring tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet i det hele er en videreførelse af de gældende regler, som Inatsisartut vedtog i form af landstingsforordning nr. 1. af 16. maj 2008 om ændring af landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser. AK og IMAK har også påpeget, at udmøntningen af kursusmidler efter forslaget skal ske på baggrund af indstillinger fra Kompetenceudviklingsrådet, som er erstattet af Erhvervs- og Kompetenceudviklingsrådet. AK og IMAK finder ikke, at sidstnævnte organ afspejler arbejdsmarkedet. Selv om spørgsmålet ikke som sådan vedrører nærværende forslag, skal det dog tilføjes, at rådet er nedsat med hjemmel i den gældende landstingsforordning om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet. Denne landstingsforordning vedrører alene erhvervsuddannelsesområdet og således ikke f.eks. det akademiske område og mere boglige uddannelsesområder. Det vil derfor være uden for forordningens hjemmelsgrundlag at inddrage f.eks. Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG) og Dansk Jurist- og Økonomforbunds (DJØF) repræsentanter i Grønland i rådet eller andre organisationer uden for erhvervsuddannelsesrådet. Det blev i forbindelse med vedtagelse af den seneste ændring af den gældende landstingsforordning fastslået, at tilskud til kurser for skolelærere, jurister, økonomer og pædagoger med videre selvsagt falder helt uden for hjemmelsgrundlaget. Dette forklarer i øvrigt, hvorfor eksempelvis ASG eller DJØFs repræsentanter i Grønland ikke er blevet inddraget i høringsprocessen. Forslaget har altså alene tilknytning til erhvervsuddannelsesområdet, ligesom Inatsisartut Erhvervsudvalg i forbindelse med den seneste lovændring med et ændringsforslag præciserede, at tilskud skal ydes til kurser inden for erhvervsuddannelsesområdet.

Endelig anfører AK og IMAK, at der i overgangsbestemmelserne er taget højde for allerede ansatte forstandere, hvilket ikke er tilfældet for ansatte faglærere, hvor hovedparten er tjenestemænd. IMAK mener, at forslaget får store ansættelsesretlige konsekvenser for de ansatte. Det skal hertil bemærkes, at bestemmelsen omkring forstanderne alene er indsat, fordi der ellers ville kunne hævdes at være indtrådt en væsentlig ændring af forstandernes stilling som følge af bestemmelsen om, at ansættelses- og afskedigelseskompetencen overføres til brancheskolernes bestyrelse. Dette er på ingen måde tilfældet for ansatte faglærere, som vil vedblive under samme løn- og ansættelsesforhold og være omfattet af samme instruktionsforhold. Der er ikke tale om en privatisering i form af f.eks. en omdannelse af brancheskolerne til selvejende institutioner. Forslaget har således ingen ansættelsesretlige konsekvenser for de ansatte på brancheskolerne og altså heller ikke for de nuværende forstandere.

Derudover er der modtaget høringssvar fra Råstofdirektoratet, som indledningsvis anfører, at forslagets målsætning om øget behovsstyring findes særdeles støtteværdigt. Råstofdirektoratet ønsker imidlertid også en fastholdelse af den rolle og indflydelse, som Fagudvalget for Entreprenør- og Minesektoren har på nuværende tidspunkt, eksempelvis i forhold til den kommende mine- og entreprenørskoles aktiviteter. Samtidig finder man det væsentligt, at der findes et mine- og entreprenørmæssigt forum. Hertil skal anføres, at forslaget ikke opstiller forhindringer i forhold til oprettelse af et særligt mine- og entreprenørmæssigt forum.

Der er ligeledes modtaget høringssvar fra SIK, som bl.a. indledningsvis anfører, at der også må iværksættes en forstærket indsats i forhold til ungdoms- og erhvervsuddannelserne, de mellemlange og videregående uddannelser samt selve arbejdsmarkedet, hvis det nødvendige niveau af kompetenceudvikling skal opnås. SIK anfører i forlængelse heraf, at Selvstyrets uddannelsesmidler ressortmæssigt er fordelt mellem 2 Departementer i form af Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIN) og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser (ISIIN), således at langt størsteparten af de ekstraordinære uddannelsesmidler er hos sidstnævnte. SIK konstaterer i den forbindelse, at dette er tankevækkende henset til, at der er større søgning til de uddannelser, der sorterer under KIIIN, mens søgningen til erhvervsuddannelserne efter SIKs opfattelse synes mere moderat. SIK præciserer imidlertid ikke bemærkningens direkte sammenhæng med forslaget, ligesom bemærkningen i øvrigt ikke forholder sig til indsatsområderne i uddannelsesplanen, som jo har været afgørende for i hvilket departement uddannelsesmidlerne er placeret. Derudover har bemærkningen ikke længere relevans efter ressortomlægningen pr. 1. november 2008.

Endvidere anfører SIK, at uddannelses- og kompetenceudviklingsindsatsen ikke blot skal omfatte menige medarbejdere, men også mellemledere og ledere. Dette er allerede imødekommet i forbindelse med Inatsisartuts seneste ændring af den gældende landstingsforordning om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet på Inatsisartuts forårssamling 2008. Denne sikrede hjemmel til at yde støtte til eksempelvis lederkurser, hvilket er videreført i forslaget.

Herudover anfører SIK, at der skal fokuseres mere på samarbejdet med arbejdsmarkedets parter, navnlig i forbindelse med udformningen af erhvervsuddannelserne, ligesom man finder behov for en mere efterspørgselsorienteret uddannelsespolitik. SIK konstaterer i forlængelse heraf, at forslaget har til hensigt at medinddrage arbejdsmarkedets parter i udformningen af erhvervsuddannelserne, ligesom erhvervsuddannelserne skal gøres mere efterspørgselsorienteret. Derfor støtter SIK de bestemmelser i forslaget, som underbygger disse hensyn, hvilket må forstås som de bestemmelser i forslaget, som tilsigter overdragelse af kompetence og ansvar til arbejdsmarkedets organisationer i forbindelse med etablering af bestyrelser. Selv om SIK deltager i reformprocessen, stilles der forslag om, hvor vidt der kan anvendes en model med alene én bestyrelse, der effektivt kan dække samtlige brancheskolers uddannelser og øvrige aktiviteter i forbindelse med løsning af arbejdsmarkedets udfordringer. Forslagets grundlæggende målsætning handler om at sikre erhvervsuddannelsesområdet en særlig faglig ekspertise og viden i forhold til udformningen og tilrettelæggelsen af de forskellige erhvervsuddannelser, der spænder fra levnedsmiddelindustri over søfart, sundhedsuddannelser til minedrift. Derfor er det urealistisk at forvente, at én samlet bestyrelse vil kunne løse de talrige opgaver, som er en forudsætning for at kunne bestride bestyrelseshvervet. Det skal samtidig understreges, at det ikke er hensigten med etablering af bestyrelser, at én bestyrelse ud fra en tilbagelænet overordnet position kan nøjes med at påse, herunder føre kontrol med de daglige ledelsers arbejde på de forskellige brancheskoler. Forslagets bestemmelser om bestyrelser forudsætter, at bestyrelserne ud fra deres faglige ekspertise og særlige viden spiller en aktiv og konstruktiv rolle i forhold til brancheskolernes daglige ledelse og tager initiativer i relation til de krav og udfordringer, der stilles af arbejdsmarkedet, herunder i forbindelse med fremkomsten af nye industrielle udfordringer. Samtidig forudsættes det, at bestyrelsen til stadighed skal holde tæt kontakt til de virksomheder og industrier, som den pågældende brancheskole primært leverer til.

Endelig er SIK betænkelig ved, at der i forslaget lægges op til, at Inatsisartut kan beslutte, at brancheskolernes finansiering skal gøre aktivitetsafhængig. Samtidig udtrykker SIK betænkeligheder i forhold til en økonomi, som skal hvile på 4-årige resultatkontrakter, uden dog at præcisere dette nærmere. Det skal hertil anføres, at brancheskolernes økonomi ikke kommer til at hvile på de 4-årige resultatkontrakter, idet skolernes økonomi fortsat vil blive baseret på de 1-årige finanslove. Dertil skal fremhæves, at resultatkontrakterne, som anført ovenfor under afsnit 2b pkt. 4, først og fremmest er styringsredskaber, som skal skabe gennemskuelighed i forhold til sammenhængen mellem Inatsisartuts forventninger til udmøntningen af bevillinger og brancheskolernes mulighed for at indfri disse forventninger. For så vidt angår SIKs bemærkning vedrørende den aktivitetsafhængige finansieringsform skal der henvises til det ovenfor anførte svar til AK og IMAKs bemærkning om samme.

Der er endvidere indkommet høringsbidrag fra Center for Sundhed, der finder, at forslaget i mange henseende rummer udviklingsmuligheder. Der henvises i den forbindelse til omdannelsen af brancheskolerne til selvstændige offentlige institutioner med henblik på at gøre uddannelsesindsatsen mere efterspørgselsorienteret samtidig med inddragelse af områderne i udformningen og tilrettelæggelsen af uddannelserne. Høringssvaret henviser også til forslagets bemærkninger om muligheden for at sikre mere tidssvarende og målbare styringsinstrumenter, hvilket altså relaterer sig til spørgsmålet om en aktivitetsafhængig finansiering. Center for Sundhed finder det dog ærgerligt, at man ikke også selv er omfattet af forslagets bestemmelser om den nye struktur. Bemærkningen har ikke længere relevans, idet erhvervsuddannelserne ved det daværende Center for Sundhed nu udgør en selvstændig brancheskole for sundhedsuddannelserne. På den baggrund er Brancheskolen for Sundhedsuddannelser blevet omfattet af forslaget.

GA og ILIK har indsendt et fælles høringssvar, hvoraf en del består af en række lovtekniske forhold, som i et vist omfang er blevet indarbejdet i forslaget. Der spørges herudover til, om det burde overvejes at fremsætte et forslag, der kun regulerer styrelsesforholdene. Dette er ikke blevet imødekommet. Som følge af tidligere ændringer af landstingsforordningen ville det i givet fald være nødvendigt at sammenholde 4 forskellige love for at danne sig et overblik over erhvervsuddannelsesområdet. Endvidere har GA og ILIK anbefalet, at der indsættes en bestemmelse om nedsættelse af et Brancheskoleråd, bestående af forstanderne for brancheskolerne og formændene for disses bestyrelser. Dette er heller ikke imødekommet, idet et sådant organ bør etableres på brancheskolernes eget initiativ i medfør af den selvstændighed, forslaget overdrager brancheskolerne. Derudover stilles der spørgsmål til forslagets § 22 i forhold til, om bestemmelsen stadig skal indeholde hjemmel til, at Naalakkersuisut skal fastsætte regler om fagenes formål, indhold, vejledende undervisningstid og bedømmelse. Dette henset til at der i øvrigt er lagt op til, at uddannelserne skal reguleres efter en generel bekendtgørelse om uddannelsesplaner i stedet for en bekendtgørelse for hver enkel uddannelse. Hertil skal anføres, at der er tale om en såkaldt ”kan-bestemmelse”, således at Naalakkersuisut altså på disse områder forbeholder sig adgang til eventuelt at regulere området.

GA og ILIK har ligeledes anbefalet en ændring af forslagets § 30, stk. 3, således at den aktivitetsplan, der skal vedlægges resultatkontrakten, ikke specifikt knyttes til undervisningsdelen. Dertil skal nævnes, at aktivitetsplanen navnlig er af interesse i forhold til brancheskolernes undervisningsdel, hvorfor den mere præcise affattelse er blevet fastholdt i forslaget. Dette gælder også for bestemmelsens angivelse af, at aktivitetsplanen også skal vedlægges i forbindelse med resultatkontrakternes årlige justering.

GA og ILIK har også anbefalet, at antallet af bestyrelsesmedlemmer gøres mere fleksibelt. Dette for at sikre, at arbejdsmarkedets organisationer kan blive repræsenteret med et antal medlemmer, der svarer til de enkelte organisationers medlemstal inden for de brancher, som bestyrelserne skal dække. Dette er ikke imødekommet, eftersom det har været afgørende at sikre lige mulighed for repræsentation fra alle de organisationer inden for den branche, som en brancheskoles bestyrelse skal dække. GA og ILIK har endvidere ligesom det er tilfældet med Sammenslutningen af Brancheskoler anbefalet, at KANUKOKA ikke obligatorisk skal udpege et medlem af samtlige bestyrelser. Det skal nemlig være aktører med professionel og faglig baggrund i forhold til den enkelte skoles uddannelsesudbud, der bør være udpegningsberettigede. Derfor vil det være naturligt, at KANOKOKA udpeger i forhold til visse skoler, men ikke andre. Førstnævnte gælder således navnlig i forhold til Brancheskoler, der udbyder uddannelser, der i vid udstrækning henvender sig til kommunerne.. Bestemmelsen er derfor blevet tilrettet i overensstemmelse med det gennemgående princip om, at de organisationer, der udpeger, også skal være dem, der besidder den faglige og professionelle viden i forhold til den branche, som den konkrete skole hører til. GA og ILIK har i øvrigt også i lighed med Sammenslutningen af Brancheskoler anført, at det bør være muligt for en person at sidde i mere end én bestyrelse. Argumentationen herfor er, at der ellers vil blive indsat unødige restriktioner i forhold til at sikre flest mulige kvalifikationer i bestyrelserne. Dette mener høringsparterne ikke, at der er råd til i forhold til de opgaver, der skal løses, ligesom der heller ikke er konkurrencemæssige aspekter. Det er herefter i forslagets § 34 blevet anført, at den samme person højst kan sidde i 2 bestyrelser, hvilket udspringer af afvejningen om at tilstræbe mest kvalificeret kompetence i bestyrelserne og samtidig at sikre sig mod en koncentration af indflydelse hos få personer. Hertil kommer, at bestemmelsen antages at fremme muligheden for at sammenlægge bestyrelser.

GA og ILIK anbefaler også en ændring af forslagets § 61, som i øvrigt i al væsentlighed er en videreførelse af den gældende landstingsforordnings § 47, som Inatsisartut netop har ændret ved den seneste lovændring. Det anføres i den forbindelse, at det ikke i loven bør fremgå, hvilke ydelser der kan bevilges, ligesom bestemmelsen om at der ikke ydes tilskud til tillidsmandskurser bør udgå, da der ikke bør være negative afgrænsninger. Dette er ikke imødekommet. Af hensyn til det såkaldte legalitetsprincip er der indsat nogle overordnede regler om, hvilke ydelser der kan bevilges. Inatsisartut har med bestemmelsen indsat rammer for, hvordan Naalakkersuisut kan regulere området i bekendtgørelsesform. I forhold til bestemmelsen vedrørende tillidsmandskurser er denne også blevet bibeholdt, idet Inatsisartut jo med bestemmelsen har reguleret et område, der tidligere har givet anledning til større diskussioner. I øvrigt har GA og ILIK ydermere sat spørgsmålstegn ved bestemmelsen i forslagets § 62, stk. 2, som er en videreførelse af den gældende landstingsforordnings § 49. Det er høringsparternes opfattelse, at bestemmelsen vil medføre at hver enkelt kursist skal ansøge om tilskud, hvilket vurderes at blive administrativt besværligt. Hertil skal anføres, at det er afgørende, at det ud fra ansøgningerne kan vurderes, om kursisten opfylder betingelserne for at modtage tilskud. I praksis forventes forholdet reguleret ved, at f.eks. arbejdsgiveren udfylder ansøgningsskemaer for de medarbejdere, der skal deltage i det pågældende kursus. Dette synes i øvrigt ikke at have medført praktiske vanskeligheder hidtil, ligesom der er tale om en ”kan-bestemmelse”, hvorfor det vil være muligt at finde den mest hensigtsmæssige ansøgningsform i samarbejde med kursusudbyderne.

Som anført ovenfor, er der også modtaget høringssvar fra Sammenslutningen af brancheskoler. Sammenslutningen anfører, at man savner en beskrivelse af styrelsesforholdene for erhvervsskolerne, ligesom det i lighed med GA og ILIKs høringssvar foreslås alene at fremsætte et ændringsforslag, der sikrer de fornødne bestemmelser i forhold til brancheskolernes struktur. Derudover anføres, at en række forhold vel bør kunne reguleres af Naalakkersuisut i bekendtgørelsesform. At forslaget ikke regulerer erhvervsskolernes styrelsesordning nærmere, skyldes, at erhvervsskolerne er direkte underlagt Selvstyret, ligesom det gælder for de fleste institutioner under Selvstyret. Institutionerne er således umiddelbart omfattet af Naalakkersuisuts instruktionsbeføjelse, hvorfor der altså ikke er behov for en særlig lovregulering, idet styringen eksempelvis kan foregå gennem tjenesteinstrukser. Lovgivningsspørgsmålet bliver alene af relevans, såfremt styringen kommer til at berøre andre end institutionerne, eller hvis der skal sikres institutionerne en anden retsstilling, end den der i øvrigt gælder for Selvstyrets institutioner. Sidstnævnte er eksempelvis tilfældet i forhold til KNR, som Inatsisartut i betydelig omfang har lovreguleret ved landstingsforordningen om radio- og tv-virksomhed. Derudover henvises til det anførte i forbindelse med GA og ILIKs bemærkning til samme.. Herudover anfører Sammenslutningen af brancheskoler en række lovtekniske bemærkninger, hvoraf nogle er blevet indarbejdet i forslaget, Samtidig har Sammenslutningen ønsket en ændring af forslagets § 30 med henvisning til, at den nuværende bestemmelse efterlader det indtryk, at resultatkontrakten udarbejdes hvert 4. år og blot justeres i de mellemliggende år. Efter Sammenslutningens opfattelse bør der udarbejdes helt nye resultatkontrakter hvert år. Dette er ikke imødekommet, idet det netop er hensigten, at resultatkontrakterne indgås for 4-årige perioder, dog med en årlig justeringsadgang. Kontrakterne kan således anses for rullende, ligesom der ikke er indsat begrænsninger i forhold til omfanget af de årlige justeringer. Det vil ligeledes være for administrativt uhensigtsmæssigt, hvis der stilles krav om udfærdigelse af helt nye resultatkontrakter hvert år.

Afslutningsvis bør det tilføjes, at Lovkontorets og Inatsisartuts Lovtekniske Funktions bemærkninger er blevet indarbejdet. Begge har tilføjet, at man finder forslaget meget velgennemarbejdet.

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

             

Til kapitel 1

Det indledende kapitel består af en række grundlæggende bestemmelser vedrørende formålet med erhvervsuddannelserne og definition af begreberne ”erhvervsmæssig grunduddannelse” henholdsvis ”andre erhvervsuddannelser”. Herudover er der som en nyskabelse en beskrivelse af, hvad der forstås ved brancheskoler henholdsvis erhvervsskoler.

Til § 1

Bestemmelsen viderefører den gældende forordnings § 1 og beskriver erhvervsuddannelsernes grundlæggende formål.

Til stk. 1

I stk. 1 præciseres det, at det stadig er Naalakkersuisut, der har det overordnede ansvar for, at erhvervsuddannelserne tilrettelægges, således at der er sammenhæng i uddannelsessystemet. Tilrettelæggelsen skal tilgodese arbejdsmarkedets behov i forhold til både den private og offentlige sektor. Derudover fastslås det, at erhvervsuddannelsesområdet skal tilrettelægges ud fra hensynet til de til enhver tid gældende behov på arbejdsmarkedet, ligesom uddannelsesindsatsen skal afspejle Inatsisartuts erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik. Derudover skal erhvervsuddannelserne sikre, at eleverne udrustes bedst muligt i forhold til at møde arbejdsmarkedets udfordringer ikke blot nu, men også i fremtiden. Det fastslås samtidig, at Naalakkersuisut med henblik på at sikre et samordnet erhvervsuddannelsessystem kan benytte sig af både uddannelses- som kursustilbud.

Til stk. 2

§ 1, stk. 2, er ligeledes en videreførelse af gældende ret og består af en hensigtserklæring vedrørende, hvilke hensyn der skal lægges vægt på i forbindelse med tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne. Det fremgår, at der skal være uddannelsestilbud til alle, herunder mulighed for enten at gennemføre en erhvervsuddannelse eller erhvervsuddannelseskurser, ligesom uddannelserne og kurserne skal være kvalificerende til det grønlandske arbejdsmarked. Bestemmelsen udelukker imidlertid ikke, at der lægges vægt på andre hensyn i forbindelse med tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne. Øvrige erhvervsuddannelsestiltag som f.eks. retter sig mod særlige grupper, som f.eks. voksenuddannelser, skal efter omstændighederne også kunne hjemles ved loven.

Nr. 1

I stk. 2, nr. 1 bibeholdes forpligtelsen til at sørge for uddannelser, der sikrer, at unge fra folkeskolen får reelle tilbud om uddannelser eller kurser, ligesom der bør være flere valgmuligheder.

Nr. 2

Endvidere skal erhvervsuddannelserne også sikre eleverne visse færdigheder ud over de rent fagspecifikke, idet eleverne bør sikres en almen forståelse af samfundet og dets udvikling. Samtidig skal uddannelserne bidrage til elevernes personlige udvikling og udstyre eleverne med færdigheder, der også er anvendelige i forhold til fremtidige omskiftelige krav til arbejdsstyrken.

Nr. 3

I nr. 3 fastsættes den helt grundlæggende betingelse om, at uddannelserne skal være tilpasset arbejdsmarkedets behov. Endvidere fremhæves det, at disse ikke er statiske størrelser, men ændrer sig i forhold til den teknologiske udvikling med videre, hvilket der skal tages højde for ved uddannelsernes tilrettelæggelse.

Nr. 4

I § 1, stk. 2, nr. 4 videreføres reglen om, at uddannelsessystemet skal tilrettelægges således, at der er mulighed for videreuddannelser også uden for Grønland. Uddannelserne skal altså tilrettelægges således, at de giver adgang til andre uddannelser i f.eks. Danmark.

Til § 2

Til stk. 1

§ 2, stk. 1, er en uændret videreførelse af den gældende forordnings § 2, stk. 1, bortset fra en ændret henvisning til bestemmelsen omkring skolepraktik. Det fastholdes i den forbindelse, at en erhvervsmæssig grunduddannelse forstås som en vekseluddannelse, hvor der skiftes mellem praktik- og skoleophold af længere eller kortere varighed. Det er samtidig en forudsætning, at der er indgået en lærlingekontrakt eller en uddannelsesaftale med en virksomhed, medmindre ansøgeren er optaget på skolepraktik. Derudover fastslås det, af hvilke fag skoleuddannelsen er opbygget.

Til stk. 2

I forslagets § 2, stk. 2, videreføres definitionen af ”andre erhvervsuddannelser”, som forstås som erhvervsuddannelser, der hovedsagelig foregår på skolerne som teoretisk uddannelse. Dette selv om der kan være indlagt praktikophold af kortere varighed. Dette kan omhandle praktikophold af op til flere måneders varighed.

Til § 3

Bestemmelsen er ny og er indsat af fortrinsvis lovtekniske årsager med henblik på at understøtte forslagets hensigt om, at den foreslåede styrelsesordning alene omfatter brancheskolerne og ikke de øvrige erhvervsskoler.

Til stk. 1

Formuleringen i § 3, stk. 1, skal tydeliggøre, hvad der forstås ved brancheskolerne. Disses struktur og organisation er beskrevet nærmere i forslagets kapitel 6. Som det fremgår, er brancheskolerne karakteriseret ved, at skolerne hovedsagelig udbyder erhvervsuddannelser. Skolernes øverste myndighed udgøres af bestyrelser, mens den daglige ledelse er henlagt til en daglig leder, som benævnes forstander. I praksis vil det betyde, at der er tale om Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut, Jern- og Metalskolen i Nuuk, Handelsskolen i Nuuk, Handelsskolen i Qaqortoq, Imarsiornermik Ilinniarfik (Den Maritime Uddannelse) i Paamiut, INUILI i Narsaq, som udbyder levnedsmiddeluddannelser, ATI i Maniitsoq, som varetager erhvervsuddannelser primært inden for fiskeindustrien og Brancheskolen for Sundhedsuddannelser i Nuuk. Sidstnævnte udbyder uddannelser indenfor sundhedssektoren. Dette forhold er ligeledes anført under afsnit 1 om baggrunden for forslaget i de almindelige bemærkninger. Men også andre skoler kan efter omstændighederne blive omfattet af bestemmelsen, hvis disse skolers struktur og organisation ændres i overensstemmelse med den i § 3, stk. 1 nævnte profil og godkendes som brancheskole af Naalakkersuisut.

Begrebet begrænset udbudsprofil kan indeholde såvel studieforberedende uddannelser som videregående uddannelser indenfor skolens brancheområde.

Til stk. 2

I forhold til bestemmelsens stk. 2 skal det bemærkes, at der ikke foreslås nogen ændringer i forhold til erhvervsskolernes struktur og organisation eller forhold i øvrigt. Dette betyder eksempelvis, at brancheudvalgene i forhold til disse skoler fortsat vil besidde de beføjelser, som de er tillagt i medfør af den gældende forordning. Disse skoler er navnlig karakteriseret ved, at de også udbyder uddannelser, som ikke er erhvervsuddannelser. Det drejer sig nemlig om skoler, der som en fast del af deres udbudsprofil udbyder uddannelser i form af f.eks. mellemlange videregående uddannelser. Benævnelsen ”erhvervsskoler” betyder, at skolerne også udbyder enkelte erhvervsuddannelser, ligesom det kan dreje sig om et kursuscenter, der også udbyder erhvervsmæssige grunduddannelser. Derudover er det karakteristisk, at skolerne ikke ledes af en forstander, ligesom skolerne fortsat vil være underlagt disses respektive ressortforvaltninger.

Til Kapitel 2

I kapitlet beskrives nogle grundlæggende principper omkring Naalakkersuisuts overordnede reguleringskompetence i form af adgangen til at godkende uddannelserne, at nedsætte udvalg og regulere indholdet af uddannelserne. Samtidig er Naalakkersuisuts tilsynsforpligtelse ligeledes beskrevet.

Til § 4

Til stk. 1

Bestemmelsen er i al væsentlighed en videreførelse af den gældende § 3, således at det dog er præciseret, at de nævnte udvalg kan tillægges afgørelseskompetence i forhold til konkrete områder. Bestemmelsen tilsigter derudover at skabe grundlag for at nedsætte udvalg efter behov med henblik på at samle personer med særlig ekspertise afhængig af, hvilket emne, der er tale om. Bestemmelsen omfatter både permanente udvalg samt ad hoc-udvalg. Det forudsættes i øvrigt, at der nedsættes brancheudvalg for de skoler, der ikke overgår til selvstændige offentlige institutioner. Dette skal forstås således, at der eksempelvis stadig vil være knyttet brancheudvalg til erhvervsskolerne.

Det er i øvrigt hensigten, at skolerne selv etablerer et nyt organ, forum, eller råd, der foreløbigt kan betegnes som ”Brancheskolernes Fællesstyrelse”.  I tilknytning hertil overvejes oprettet et ”Brancheskolernes Fællesstyrelses Sekretariat”. Såfremt et sådant organ nedsættes af  Naalakkersuisut, vil det ske efter forslagets § 4, stk. 1, hvilket dog ikke vil være nødvendigt, såfremt brancheskolerne selv af egen drift beslutter at oprette et sådant.

Endvidere vil der med hjemmel i bestemmelsen kunne nedsættes et såkaldt Brancheskoleråd, bestående af forstandere og formændene for brancheskolernes bestyrelser. Skolerne kan imidlertid også på eget initiativ nedsætte et sådan råd.

Til stk. 2

Bestemmelsens stk. 2 er ny og forslås indsat med henblik på at sikre hjemmel til i bekendtgørelsesform at fastsætte regler, der nærmere beskriver rådenes og udvalgenes nedsættelse og arbejdsopgaver. Disse vil i givet fald også omfatte en eventuel ”Brancheskolernes Fællesstyrelse”, ligesom der kan fastsættes regler om sekretariatets sammensætning og opgaver.

Til § 5

Til stk. 1

Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 6. Bestemmelsen betyder, at det er Naalakkersuisut, der har den overordnede kompetence i forhold til godkendelse af oprettelse og nedlæggelse af uddannelser. Dette skal navnlig ske ud fra en vurdering af samfundets behov for den aktuelle uddannelse, ligesom uddannelsens kvalitet sammenholdt med uddannelsens udgiftsniveau kan inddrages i afgørelsen. Det forudsættes i øvrigt, at det er brancheskolernes bestyrelser, der aktivt skal følge erhvervsudviklingen, herunder arbejdsmarkedets uddannelsesbehov. Bestyrelserne skal på den baggrund initiere etablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser inden for den enkelte skoles erhvervsområde.

Til stk. 2

Stk. 2 retter sig både mod brancheskolerne og erhvervsskolerne og er en delvis videreførelse af den seneste ændring af den gældende § 6. Bestemmelsen betyder, at Naalakkersuisut, hvilket vil sige den pågældende ressortansvarlige myndighed, godkender de af brancheskolernes bestyrelser udarbejdede uddannelsesplaner, som brancheskolerne indsender til ressortmyndigheden. Tilsvarende skal erhvervsskolernes uddannelsesplaner, der er udarbejdet af erhvervsskolerne efter indstilling fra brancheudvalget, godkendes af Naalakkersuisut. Bestemmelsen begrundes i et ønske om at præcisere, at godkendelseskompetencen omfatter hele uddannelsesplanen for hver enkel uddannelse og ikke blot oprettelse af nye uddannelser. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at mens studieordninger består af fagene på skoleopholdet, består uddannelsesplaner af de forskellige uddannelsesforløb som helhed. Bestemmelsen betyder, at uddannelsesplanerne skal godkendes af den pågældende ressortmyndighed. Ressortmyndigheden udarbejder således ikke detaljerede bekendtgørelser med indholdsmæssige reguleringer for hver enkelt uddannelse, men udarbejder i stedet nogle tværgående bekendtgørelser. Disse fastlægger klart de generelle retningslinier for alle de erhvervsmæssige grunduddannelser og klare retningslinier for, hvad skolerne skal indarbejde i uddannelsesplanerne. Sidstnævnte skal ses i lyset af, at udviklingen inden for de erhvervsmæssige grunduddannelser ofte foregår så hurtigt, at det bekendtgørelsesudkast, der er udarbejdet for eksempelvis 1 1/2 år siden, vil være forældet næsten inden bekendtgørelsen træder i kraft. Derfor vil det rent administrativt være vanskeligt for ressortmyndigheden fra centralt hold at tilpasse indholdsmæssigt detailregulerede bekendtgørelser for hver enkelt erhvervsuddannelse til den hastighed, hvormed kravene til uddannelsernes indhold ændres. Derfor foreslås en smidigere fremgangsmåde, således at skolerne udarbejder uddannelsesplaner efter ressortmyndighedens overordnede anvisninger i form af tværgående bekendtgørelser. Dette skyldes, at skolerne besidder den egentlige ekspertise for så vidt angår indholdsmæssige krav til uddannelserne ud fra arbejdsmarkedets behov og som derfor er bedst udrustet til at vurdere relevansen af forskellige elementer i uddannelserne, Som det fremgår af bemærkningerne til forslagets § 18, stk. 1 omfatter benævnelsen ”uddannelsesplaner” også indholdet af et eventuelt praktikforløb. Der er derfor ikke blot tale om studieordninger, som er de fag, der gennemgås under skoleopholdet. Uddannelsesplaner skal bl.a. indeholde en beskrivelse af de fag, der skal gennemføres på den pågældende uddannelse i form af eksempelvis grundfag, områdefag, eventuelt specialefag og valgfag m.v.

Derudover foreslås det, at Naalakkersuisut vil kunne tilbagetrække en godkendelse af en uddannelse, efter indstilling fra brancheskolens bestyrelse. Dette begrundes med, at brancheskolens bestyrelse er tættest på arbejdsmarkedet og derfor er bedst egnet til at følge udviklingen for så vidt angår samfundets uddannelsesbehov. Bestyrelsen vil derfor også være bedst egnet til at vurdere, om en uddannelsesplan eksempelvis ikke længere er tidssvarende. Tilsvarende gælder for erhvervsskolerne, hvor tilbagetrækning sker efter indstilling fra brancheudvalget, som forudsættes at have sagkundskaben i forhold til den konkrete uddannelse. I 2. pkt. foreslås dog samtidig indsat hjemmel til for ressortmyndigheden i særlige tilfælde af egen drift at tilbagekalde en godkendelse af en uddannelsesplan. Dette kan ske, hvis det f.eks. vurderes, at uddannelsesplanen ikke længere er anvendelig i forhold til den faktiske gennemførelse af uddannelsen, eller at uddannelsesplanen ikke svarer til samfundets behov.

Til stk. 3

I stk. 3 fastslås det, at en uddannelse ikke kan godkendes af ressortmyndigheden, før denne har modtaget en uddannelsesplan for den pågældende uddannelse i færdigbearbejdet form. Dette betyder, at uddannelsen ikke kan godkendes, hvis den tilhørende uddannelsesplan alene foreligger som et udkast eller som et arbejdsdokument til videre drøftelse. Dette kan selvsagt bl.a. få betydning i forhold til finansieringen af uddannelsen.

Til stk. 4

§ 5, stk. 4, er ny og hjemler adgang for Naalakkersuisut til at fastsætte nærmere regler om godkendelse af oprettelse og nedlæggelse af uddannelser og om godkendelse og tilbagetrækning af godkendelse af uddannelserne. Samtidig kan der fastsættes betingelser for godkendelserne i form af forskellige krav til uddannelserne.

Henvisningen til lærerkvalifikationer skal forstås som adgang til at fastsætte betingelser i forhold til undervisningspersonalet på de pågældende uddannelser for så vidt angår undervisningspersonalets kvalifikationer eksempelvis i form af krav til uddannelse. Derudover udgør bestemmelsen hjemmelsgrundlag for udstedelse af en bekendtgørelse om uddannelsesplaner. Herved bemyndiges Naalakkersuisut til at fastsætte regler, der stiller krav til uddannelsesplanernes udformning. Der vil herefter kunne udstedes eksempelvis en tværgående bekendtgørelse, der beskriver, hvilke oplysninger, institutionerne skal angive i uddannelsesplanerne og hvilke typer af fag, der skal beskrives i uddannelsesplanerne. Endvidere kan det bestemmes, at uddannelsesplanerne skal vedlægges en beskrivelse af arbejdsmarkedets behov for uddannelsen, udgiftsniveau i relation til at udbyde uddannelsen, rekrutteringsgrundlag med videre.

Til § 6

Til stk. 1

Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af den gældende forordnings § 7, stk. 1, og giver Naalakkersuisut mulighed for at fastsætte bestemmelser, der er fælles for flere eller alle erhvervsuddannelser. Det kan omhandle regler i bekendtgørelsesform om eksamensordninger, lærerkvalifikationer, sagsbehandling vedrørende godkendelse af praktikpladser, elevers deltagelse i undervisning med mere.

Til stk. 2

Stk. 2 er en videreførelse af den gældende forordnings § 7, stk. 2, og betyder, at Naalakkersuisut i bekendtgørelsesform kan regulere styrelsen af erhvervsuddannelsesområdet, ligesom muligheden for honorering af bestyrelses- og udvalgsmedlemmer er særligt fremhævet. Baggrunden herfor er, at der er pålagt bl.a. brancheudvalgsmedlemmer større ansvar og kompetence for den faglige del af erhvervsuddannelserne i forhold til erhvervsskolernes virksomhed. I forhold til brancheskolerne påhviler dette ansvar og beføjelser dog brancheskolernes bestyrelse, hvorfor bestemmelsen helt overvejende i praksis alene vil finde anvendelse i forhold til erhvervsskolerne. Det skal dog samtidig bemærkes, at såfremt Naalakkersuisut finder behov for eksempelvis at nedsætte et udvalg, der skal have beføjelser i forhold til brancheskolerne, kan bestemmelsen bringes i anvendelse. Der har tidligere været nedsat et tværgående brancheskoleråd, som bestod af forstanderne for brancheskolerne og brancheudvalgsformændene med henblik på at rådgive Naalakkersuisut i forhold til konkrete spørgsmål om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser.

Behovet for honorering begrundes med, at udvalgsmedlemmerne kan blive pålagt flere opgaver fra centralt hold. Bestemmelsen kan endvidere bringes i anvendelse i forbindelse med en realisering af overvejelserne vedrørende oprettelse af et fælles styrelsesforum. Her kan brancheskolerne behandle indstillinger vedrørende koordination på landsplan af uddannelserne, særligt med henblik på nedlæggelse og oprettelse af uddannelser, ændringer i den samlede uddannelsesstruktur, overordnede strategier til implementering af lovændringer og andre sager af fælles interesse, som anført ovenfor under de almindelige bemærkninger i afsnit 2b pkt. 9. Dette vil dog alene have relevans, såfremt det omtalte organ nedsættes af Naalakkersuisut, idet brancheskolernes bestyrelser i øvrigt selv af egen drift kan oprette et sådant styrelsesforum.

Bemyndigelsen i den gældende landstingsforordnings § 7, stk. 2, er i øvrigt ikke blevet udnyttet. Den gældende bekendtgørelse nr. 29 af 5. november 1998 om styrelsen af brancheskolerne er udstedt med hjemmel i § 1, stk. 4, i den ophævede landstingsforordning nr. 16 af 28. oktober 1993 om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning. Denne bestemmelse ligner affattelsesmæssigt nærværende bemyndigelsesbestemmelse.

Til stk. 3

§ 6, stk. 3, er en videreførelse af den gældende forordnings § 7, stk. 3, dog med den tilføjelse, at det foreslås, at brancheskolernes bestyrelse overtager brancheudvalgets kompetence i forhold til de uddannelser, der udbydes af brancheskolerne. Brancheudvalgene beholder imidlertid kompetencen i forhold til erhvervsskolernes uddannelser. Bestemmelsen medfører, at enten brancheudvalgene eller brancheskolernes bestyrelse, afhængig af, hvilke skoler, der er tale om, afgiver indstilling til ressortmyndigheden. Indstillingerne omhandler uddannelsernes mål, indhold, struktur med videre og om iværksættelse af nye uddannelser samt efter- og videreuddannelse. Naalakkersuisut har i medfør af bestemmelsen adgang til at fastsætte regler om de enkelte uddannelser, herunder omkring uddannelsernes formål, formålet med de enkelte fag, struktur og eksamensregler og øvrige forhold, der vedrører den enkelte uddannelse. Den gældende forordnings bemyndigelse er ikke blevet udnyttet. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 9. januar 1990 om optagelse af elever på en decentral grundlæggende erhvervsuddannelse er udstedt med hjemmel i § 1, stk. 2, i en tidligere gældende landstingsforordning, hvis bemyndigelsesbestemmelser ligner den foreslåede.

Til stk. 4

Stk. 4 er ny og knæsætter det grundlæggende princip om Naalakkersuisut tilsynsforpligtelse i forhold til erhvervsuddannelsesområdet, herunder de hertil knyttede institutioners drift og varetagelse af uddannelsesvirksomhed, hvilket navnlig skal ses i lyset af, at uddannelserne er et samfundsanliggende. Det påhviler herefter den pågældende ressortmyndighed at påpege eventuelle uoverensstemmelser i forhold til de gældende regler i form af eksempelvis overtrædelse af loven eller regler udstedt i medfør heraf.

Til kapitel 3

Kapitlet omhandler bestemmelser om regulering af adgangskrav for optagelse på uddannelserne. Bestemmelserne skal ses på baggrund af, at Inatsisartutloven skal dække mange forskellige erhvervsuddannelser, hvorfor de enkelte adgangskrav ikke er angivet i forslaget. Kravene kan være vidt forskellige afhængigt af, hvilken uddannelse der er tale om. Derfor er der behov for differentierede krav til forudsætningerne for optagelse til hver enkelt uddannelse.

Til § 7

Til stk. 1

I stk. 1, som er ny, foreslås det, at de konkrete optagelseskrav skal nedfældes i de af institutionerne udarbejdede uddannelsesplaner, ligesom optagelseskravene skal godkendes af ressortmyndigheden i forbindelse med dennes godkendelse af uddannelsesplanen. Naalakkersuisut vil herefter stadig have en overordnet kontrol i forhold til adgangen til de enkelte uddannelser.

Til stk. 2

Bestemmelsens stk. 2 er en videreførelse af § 8, stk. 1, i den gældende landstingsforordning og bemyndiger Naalakkersuisut til at fastsætte bestemmelser om, hvilke forudsætninger, der berettiger ansøgere til at blive optaget direkte på en erhvervsmæssig grunduddannelse. Det må i den forbindelse antages, at Naalakkersuisut helt overvejende vil kræve, at eleverne besidder forudsætninger på niveau med folkeskolens afgangsprøve. Endvidere vil der i forbindelse med visse erhvervsuddannelser blive krævet udvidet afgangsprøve eller beståelse af et adgangsgivende kursus. Det må samtidig antages, at Naalakkersuisuts bestemmelse om adgangen til en erhvervsmæssig grunduddannelse, vil knytte sig til elevens folkeskolekarakterer samt en vurdering af elevens generelle egnethed. Der vil med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsætte regler om vurdering af ansøgerne, herunder regler om optagelsesprøver.

Til stk. 3

Forslagets § 7, stk. 3, er en videreførelse af § 8, stk. 2, der navnlig sigter til beståelse af en kommunalt gennemført uddannelse, der er godkendt af den pågældende ressortmyndighed. Det kan navnlig dreje sig om et kursus under Piareersarfiit, der forbereder og kvalificerer eleven til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Såfremt en elev gennemfører et sådant af ressortmyndigheden godkendt kursus med tilfredsstillende resultat, vil eleven kunne få adgang til en erhvervsmæssig grunduddannelse eller et særligt tilrettelagt adgangskursus, jf. stk. 4. Vurderingen af, hvad der forstås som tilfredsstillende, bestemmes af ressortmyndigheden på baggrund af branche- eller erhvervsskolens indstilling herom. Adgangen til erhvervsuddannelserne vil dog typisk forudsætte, at eleven samtidig finder en læreplads, inden eleven kan påbegynde uddannelsen, jf. de almindelige bestemmelser vedrørende optagelse på en erhvervsuddannelse. Bestemmelsens henvisning til § 9 skyldes, at der kan være begrænsninger i adgangen til en uddannelse, hvis kapacitetsforhold på uddannelsesinstitutionen nødvendiggør en adgangsbegrænsning, idet f.eks. lokaleforholdene ikke gør det muligt at gennemføre uddannelsen under tilfredsstillende rammer. Der kan også være fastsat adgangsbegrænsninger, fordi arbejdsmarkedet eksempelvis alene har behov for et begrænset antal personer med den pågældende uddannelse.

Til stk. 4

Stk. 4 er en videreførelse af § 8, stk. 3, i den gældende landstingsforordning og relaterer sig til, at det inden for visse erhvervsmæssige grunduddannelser kræves, at eleven har skolemæssige forudsætninger på niveau med folkeskolens udvidede afgangsprøve inden for bestemte fag. Bestemmelsen udelukker ikke eleven fra optagelse, men fastslår, at den optagende uddannelsesinstitution kan bestemme, at eleven inden påbegyndelse af uddannelsen skal bestå et adgangskursus, som gennemføres inden for erhvervsuddannelsens regi. Det er samtidig præciseret, at der er mulighed for at tage kurset som led i fortsættelsen af uddannelsen af hensyn til de elever, der føler behov for at tage adgangskurset efter påbegyndelse af erhvervsuddannelsen. Dette kan skyldes, at det senere viser sig, at disse elevers almene forudsætninger ikke i tilstrækkelig omfang indfriede kravene til gennemførelse af erhvervsuddannelsen.

Til stk. 5

Forslagets § 7, stk. 5, er i al væsentlighed en videreførelse af den gældende forordnings § 8, stk. 4, som dog i nærværende affattelse er ændret til en såkaldt ”kan-bestemmelse”. Dette skyldes hensynet til, at det alene bør være i forhold til de øvrige erhvervsuddannelser, som Naalakkersuisut vil godkende, at der bør være en pligt til fastsættelse af adgangskrav. Bestemmelsen udspringer af retssikkerhedsmæssige hensyn, idet en elev skal kunne forvente klare og præcise adgangskrav til de af Selvstyret godkendte uddannelser, eleven måtte ønske at søge sig optaget på. Bestemmelsen vil ligeledes kunne benyttes til at fastsætte regler om optagelsesprøver.

Til § 8

Til stk. 1

Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af § 9, stk. 1, i den gældende forordning, bortset fra at der i forslagets bestemmelse er foretaget en konsekvensrettelse i form af en tilføjelse af brancheskolerne. Dette er sket for at fremhæve, at bestemmelsen altså både omfatter erhvervsskolerne, jf. forslagets § 3, stk. 2, og brancheskolerne, jf. forslagets § 3, stk. 1. Bestemmelsen fastslår, at alle ansøgere til en erhvervsuddannelse, der opfylder adgangskravene, har krav på at blive optaget. Dette skal imidlertid ses i sammenhæng med forslagets § 9, hvorefter Naalakkersuisut kan fastsætte begrænsninger i forhold til optagelse af elever. Bestemmelsen giver derudover ikke en elev krav om optagelse på en bestemt skole. Det præciseres nemlig, at den ansøgte skole, såfremt denne eksempelvis ud fra kapacitetsproblemer ikke kan optage eleven, alene er forpligtet til at drage omsorg for, at eleven kan optages på en anden skole med en tilsvarende uddannelse. Ud over eventuelle kapacitetsforhold er anvisningsretten begrundet i, at det kan være hensigtsmæssigt, hvis eleven optages på en skole, der geografisk er placeret tættere på praktikstedet eller elevens hjemsted.

Til stk. 2

Stk. 2 er en videreførelse af den gældende forordnings § 9, stk. 2. Det fremgår, at det er ressortmyndigheden, der forestår administrationen af elever, der skal på uddannelse uden for Grønland, herunder i Danmark. Det drejer sig navnlig om spørgsmål vedrørende optagelse, regler om uddannelsesstøtte vejledning m.v., således at administrationen af disse elevers forhold sker i samarbejde med de Grønlandske Huse i Danmark.

Til stk. 3

Bestemmelsens stk. 3 er en videreførelse af § 9, stk. 3, i den gældende landstingsforordning og omhandler Naalakkersuisuts hjemmel til at fastsætte regler om skolernes samarbejde, udbud af uddannelser og fordeling samt optagelse af elever. Bemyndigelsen begrundes navnlig i ønsket om at skabe hensigtsmæssighed i forhold til de forhåndenværende ressourcer, hvilket bl.a. kan ske ud fra kapacitetshensyn. Eksempelvis kan det bestemmes, at en eller flere skoler skal samarbejde vedrørende optagne elever på en bestemt uddannelse, således at disse kan samles på en skole med henblik på at skabe en synergieffekt. Herefter kan den skole, der har overdraget nogle elever til en anden skole, f.eks. fokusere ressourcerne på en anden uddannelse. Naalakkersuisut kan således fastsætte regler om centralisering, regionalisering eller decentralisering af uddannelserne, herunder regler om, hvilke uddannelser den enkelte skole kan eller må udbyde.

Der er, som nævnt ovenfor under bemærkninger til § 6, stk. 3, en bekendtgørelse på området i form af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 9. januar 1990 om optagelse af elever på en decentral grundlæggende erhvervsuddannelse. Denne foreslås ophævet, jf. forslagets § 64, stk. 2, idet de lokale erhvervsskoler er nedlagte.

Bestemmelsens stk. 3 adskiller sig i øvrigt fra forslagets § 33, stk. 1 og 2, der vedrører muligheden for egentlige institutionelle sammenlægninger mellem brancheskolerne. Nærværende bestemmelse angår således alene uddannelserne og altså ikke de tilhørende institutionelle rammer. Derfor medfører anvendelse af bestemmelsen ikke, at den skole, der eksempelvis ophører med at udbyde en uddannelse, fordi uddannelsen overtages af en anden skole, nødvendigvis ophører med at eksistere. 

Til stk. 4

Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 4, som er ny, at de i stk. 3 nævnte forhold først kan gennemføres efter indstilling fra brancheskolens bestyrelse hvis forholdet involverer den pågældende brancheskole. Naalakkersuisut kan efter de gældende regler eksempelvis direkte pålægge en erhvervsskole eller et gymnasium, at f.eks. samarbejde med en erhvervsskole vedrørende udbud af en bestemt uddannelse. Men hvis Naalakkersuisuts ønsker retter sig mod en brancheskole, kræves der indstilling fra sidstnævntes bestyrelse. Dette skyldes, at f.eks. erhvervsskolerne er umiddelbart omfattet af Selvstyrets instruktionsbeføjelse, hvilket i overensstemmelse med forslagets bestemmelser om brancheskolernes nye styrelsesordning ikke er tilfældet for brancheskolerne.

Til stk. 5.

Det foreslås på trods af Naalakkersuisuts umiddelbare instruktionsbeføjelse i forhold til erhvervsskolerne, at de i stk. 3 nævnte forhold gennemføres efter indstilling fra brancheudvalgene, når det drejer sig om initiativer, der vedrører erhvervsskolerne.

Til § 9

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende forordnings § 10 dog med en tilføjelse om, at adgangsbegrænsninger også kan fastsættes ud fra kapacitetsmæssige hensyn. Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at en skole ikke optager flere elever, end dens kapacitet kan bære uden at skade kvaliteten i undervisningen. Sidstnævnte kan bero på, at skolerne f.eks. ikke råder over tilstrækkelige fysiske rammer til at kunne gennemføre en uddannelse på tilfredsstillende vis, ligesom bestemmelsen kan benyttes til at reducere tilgangen til uddannelser, der er præget af stor ledighed. Det er hensigten, at begrænsningen sker på grundlag af kvotefastsættelse, således at elever med de bedste karaktermæssige forudsætninger prioriteres.

Til kapitel 4

Kapitel 4 vedrører erhvervsuddannelsernes struktur, herunder kombinationen af skole- og praktikuddannelse og Naalakkersuisuts adgang til at strukturere de overordnede principper for uddannelserne. Dette gælder også i forhold til spørgsmål om uddannelsernes varighed, mulighed for afkortning af uddannelserne og særligt tilrettelagte uddannelser for uddannelsessøgende med særlige forudsætninger, ligesom det grundlæggede princip om uddannelsernes vederlagsfrihed er indeholdt i kapitlet. 

Til § 10

Bestemmelsens er i det hele en videreførelse af § 11 i den gældende landstingsforordning, bortset fra at der i nærværende affattelse er sket en tilføjelse af ”brancheskoler”. Samtidig har ” Naalakkersuisut” af lovtekniske årsager erstattet ”Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning”, ligesom formuleringen herefter er tilpasset eventuelle ressortmæssige forskelle.

Til stk. 1

Stk. 1 nedfælder det særlige kendetegn ved erhvervsmæssige grunduddannelser, at de tilrettelægges som vekseluddannelser, således at der sker en kombination af praktik- og skoleophold. Dette forudsætter i øvrigt, at der er indgået en lærlingekontrakt eller en uddannelsesaftale, medmindre ansøgeren er optaget på skolepraktik. I bestemmelsens 2. pkt. bemærkes den grundlæggende forudsætning om, at erhvervs- eller brancheskoler for at kunne udbyde erhvervsuddannelser skal være godkendte af Naalakkersuisut.

Til stk. 2

Stk. 2 vedrører de såkaldte øvrige erhvervsuddannelser. Disse er altså i modsætning i hovedreglen i stk. 1, 1. pkt., ikke opbygget som vekseluddannelser, men tilrettelægges typisk som en teoretisk uddannelse, der foregår på en af brancheskolerne. De kan dog også være tilrettelagt således, at der indgår praktikperioder af kortere varighed.

Til stk. 3

Stk. 3 er en videreførelse af den gældende forordnings § 11, stk. 3. Bestemmelsen medfører, at Naalakkersuisut, hvilket i praksis vil sige den relevante ressortmyndighed, kan godkende, at visse erhvervsuddannelser foregår på andre skoler og institutioner, end de i loven omhandlede erhvervs- og brancheskoler. Samtidig kan der ske godkendelse af, at en erhvervsuddannelse foregår på en virksomhed. Bestemmelsen muliggør således, at virksomheder kan godkendes til at gennemføre erhvervsuddannelser. Udgangspunktet for en sådan godkendelse vil være, at virksomheden selv finansierer gennemførelsen af uddannelsen. Inatsisartut kan dog gennem finansloven yde tilskud til gennemførelse af sådanne uddannelser.

Til stk. 4

Stk. 4 er en videreførelse af den gældende landstingsforordnings § 11, stk. 4, og udspringer historisk af en af Inatsisartuts Kultur- og Uddannelsesudvalgs fremsat forespørgsel fra 1996 om muligheden for at øge antallet af praktikpladser. Med henblik på at få flere i gang med en uddannelse blev det besluttet at påbegynde skolepraktik på Jern- og Metalskolen og Bygge- og Anlægsskolen som en forsøgsordning. På den baggrund blev nærværende bestemmelse indsat. Samtidig bemyndiges Naalakkersuisut til at fastsætte regler for sådanne ordninger, såfremt disse udvikles til faste aktiviteter på skolerne.

Til § 11

Bestemmelsen i forslagets § 11 er i al væsentlighed en videreførelse af den gældende forordnings § 12.

Til stk. 1

Bestemmelsens stk. 1 fremstår i det hele som en bemyndigelsesregel og skal sammenholdes med forslagets § 6, stk. 3. Dette er den generelle bestemmelse om, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler om den enkelte uddannelse. Det bemærkes, at stk. 1 omhandler regler, der omfatter både erhvervs- og brancheskolerne.

Nr. 1

I nærværende bestemmelse præciseres det, at Naalakkersuisut også har kompetencen til at beslutte uddannelsernes varighed og struktur, herunder fordelingen af skoleophold på de enkelte skoler og fordelingen af skoleuddannelse og praktikuddannelse. Det skal samtidig bemærkes, at i forhold til erhvervsskolerne sker regelfastsættelsen stadig efter indstilling fra brancheudvalgene.  Regelfastsættelse i forhold til brancheskolerne sker derimod efter indstilling fra brancheskolernes bestyrelse i overensstemmelse med den foreslåede nye struktur for de 8 brancheskoler. Bestemmelsen kan således ses som en udvidelse i forhold til den gældende forordnings § 12, stk. 1, idet der med den foreslåede affattelse indsættes bemyndigelse til at regulere omtrent alt, der relaterer sig til den enkelte uddannelse.

Selv om Naalakkersuisut besidder kompetencen til den nævnte regelfastsættelse, forventes det i praksis i overensstemmelse med forslagets bestemmelser omkring institutionernes udarbejdelse af uddannelsesplaner, at ressortmyndigheden typisk vil indskrænke sin virksomhed til at påse, om de af skolerne udarbejdede uddannelsesplaner lever op til visse grundlæggende betingelser. Disse omhandler uddannelsernes varighed og struktur. Men bestemmelsen kan altså benyttes til at fastsætte egentlige regler på området i bekendtgørelsesform, såfremt der viser sig behov derfor. Det forventes alt andet lige på baggrund af den førte praksis på området, navnlig for så vidt angår brancheskolerne, at Naalakkersuisut først og fremmest vil udøve sin godkendelsesbeføjelse i forhold de konkrete fag på de enkelte uddannelser. Dette sker i medfør af forslagets § 22.

Nr. 2

For så vidt angår forslagets § 11, stk. 1, nr. 2, som i al væsentlighed er en videreførelse af den gældende forordnings § 12, stk. 2, skal det bemærkes, at Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om fritagelse for dele af uddannelserne i form af eksempelvis en merit-bekendtgørelse. Samtidig kan Naalakkersuisut fastsætte bestemmelser om særligt tilrettelagte uddannelser for personer med særlige forudsætninger. Dette kan dreje sig om anden tidligere relevant beskæftigelse eller uddannelse i forhold til den aktuelle uddannelse. Der kan på grundlag af bestemmelsen udstedes eksempelvis en bekendtgørelse om f.eks. voksenlærlinge. I den forbindelse kan Naalakkersuisut fastsætte bestemmelser, der regulerer såvel konkret tilrettelagte uddannelser som generelle principper for gennemførelse af uddannelser, der er tilrettelagt til personer med særlige forudsætninger, herunder i forhold til en såkaldt voksenlærlingeuddannelse. Samtidig skal det bemærkes, at en bekendtgørelse om merit kan indeholde generelle principper eller konkrete bestemmelser om afkortning af en uddannelse.

Til stk. 2

I bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., der fremstår som en videreførelse af den gældende forordnings § 12, stk. 3, fastslås det, at kompetencen til at træffe afgørelser i spørgsmål vedrørende elevers fritagelse for dele af skole- eller praktikuddannelsen ligger hos brancheudvalget i forhold til elever, der er tilknyttet en erhvervsskole. 2. pkt. fastslår, at for så vidt angår brancheskoleelever vil konkrete afgørelser om fritagelse for dele af uddannelsen på grund af elevernes særlige forudsætninger og afgørelser om afkortning af uddannelsen m.v. træffes af  brancheskolens bestyrelse, hvilket også fremgår af forslagets § 36, stk. 3, nr. 5, som  omhandler brancheskolebestyrelsernes konkrete afgørelser.

I medfør af stk. 2 kan brancheudvalgene træffe beslutning om merit til en enkelt elev og om hvilke personer, der kan påbegynde særligt tilrettelagte uddannelser. Bestemmelsen kan i øvrigt sammenholdes med forslagets § 52 omkring afkortning af uddannelse.

Til § 12

§ 12 vedrører den situation, at visse uddannelser indholdsmæssigt anses for at være beslægtede, således at Naalakkersuisut kan gruppere disse med henblik på en samlet regulering af uddannelserne inden for de nævnte grupper. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende forordnings § 13 og blev indsat, således at der kunne nedsættes et brancheudvalg for hvert område af beslægtede fag. Derudover skal det bemærkes, at en uddannelse kan være omfattet af flere områder af beslægtede fag.

Til § 13

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende forordnings § 14. Bestemmelsen retter sig mod brancheudvalgene i forhold til erhvervsskolerne og brancheskolernes bestyrelser i forhold til uddannelser, der varetages af brancheskolerne. Bestemmelsen indskrænker brancheudvalgenes og brancheskolebestyrelsernes kompetencer i forhold til fastsættelse af uddannelsernes indhold, som dette eksempelvis foreslås at skulle finde sted i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesplaner. Ressortmyndigheden kan med hjemmel i bestemmelsen afvise forslag til indholdet i en uddannelse med henvisning til, at uddannelsen ikke rummer en tilstrækkelig bredde i arbejdsområder og funktioner, eller giver grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse.

Til § 14

Bestemmelsen er en videreførelse af § 15 i den gældende forordning og bemyndiger Naalakkersuisut til efter indstilling fra brancheudvalgene og, jf. forslaget, nu også brancheskolernes bestyrelse at iværksætte særlige supplerende kurser for elever, der har påbegyndt en erhvervsuddannelse og som vil fortsætte på en anden erhvervsuddannelse. Derudover kan elever, der har gennemført en erhvervsuddannelse eller som har særlige beskæftigelsesmæssige forudsætninger og som vil på begynde en anden erhvervsuddannelse, deltage i kurserne. Bestemmelsen tager navnlig sigte på den situation, at en uddannelse forældes, således at en gruppe faglærte risikerer ikke at besidde de færdigheder, som arbejdsmarkedet kræver. Denne gruppe kan herefter ved deltagelse i et sådant kursus få tilpasset deres kvalifikationer til samfundets behov.

Til § 15

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende forordnings § 16.

Til stk. 1

Bestemmelsens stk. 1 fremhæver princippet om, at uddannelser i Grønland som altovervejende hovedregel er vederlagsfri. Bestemmelsen er i øvrigt en gentagelse af § 3 i den nu ophævede bemyndigelseslov af 29. november 1978 for Grønland om erhvervsmæssige uddannelser. Det skal derudover bemærkes, at benævnelsen ”skoleuddannelse” benyttes i stedet for ”undervisning”. Herved søges det præciseret, at den vederlagsfrie uddannelse omfatter mere end blot undervisning, idet skoleuddannelsen også omfatter almindelige materialer, jf. ligeledes stk. 2.

Til stk. 2

Ved almindelige undervisningsmaterialer forstås de undervisningsmaterialer, som en almindelig uddannelsessøgende har behov for til at gennemføre uddannelsen. Det påhviler således ikke skolen at stille særlige undervisningsmaterialer i form af eksempelvis specielle hjælpemidler som følge af et handicap til rådighed. Sådanne særlige materialer er personlige hjælpemidler, som finansieres fra anden side. Dette vil typisk være reguleret af det social- eller sundhedsretlige område. Som det fremgår af stk. 2, skal bestemmelsen sammenholdes med stk. 3.

Til stk. 3

Stk. 3 retter sig mod særlige undervisningsmaterialer, som bliver elevens ejendom, ligesom det betones, at eleverne alene i begrænset omfang kan pålægges selv at anskaffe sig undervisningsmidler. Dette rummer navnlig en prismæssig vurdering af anskaffelserne, som altså ikke må være for byrdefulde for eleverne. Det skal samtidig bemærkes, at ressortmyndigheden kan delegere beføjelsen til skolerne, hvilket har været praksis i en årrække.

Til stk. 4

Bestemmelsens stk. 4 relaterer sig alene til de skoler, som Naalakkersuisut har godkendt i medfør af § 10 stk. 3, hvilket vil sige andre skoler, institutioner, end omfattet af § 3, ligesom bestemmelsen også kan rette sig mod virksomheder. Endvidere er bestemmelsen alene af relevans for sådanne andre skoler, institutioner og virksomheder, hvis de ikke modtager samme tilskud som en anden godkendt erhvervs- eller brancheskole. Samme tilskud betyder, at de relativt skal have det samme tilskud i forhold til deres aktivitetsniveau

Til § 16

Til stk. 1

Bestemmelsen er en videreførelse af § 17 i den gældende landstingsforordning og hjemler Naalakkersuisut adgang til at lade nogle af udgifterne til skoleuddannelse finansiere ved private midler.

Til stk. 2

I medfør af bestemmelsens stk. 2 kan Naalakkersuisut fastsætte regler for en eventuel fordeling af udgifterne mellem Selvstyret og en eller flere virksomheder.

Til kapitel 5

Kapitel 5 er overvejende en videreførelse af samme kapitel i den gældende landstingsforordning, bortset fra at brancheskolernes bestyrelser på flere områder har overtaget brancheudvalgenes kompetence i forhold til brancheskolernes aktiviteter. Derudover skal opmærksomheden henledes på, at det ikke er alle erhvervsuddannelser, der indeholder praktikuddannelse. Dette gælder bl.a. for overbygningsuddannelser og søfartsuddannelser, hvorfor ikke alle bestemmelserne i kapitel 5 er relevante for alle uddannelserne. Sidstnævnte gælder ligeledes for bestemmelserne om skoleuddannelse, hvori er angivet definitioner på grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. Der henvises nærmere herom til de enkelte bestemmelser.

Til § 17

Bestemmelsen er i al væsentlighed en videreførelse af den gældende forordnings § 18 og angiver de overordnede formål for erhvervsuddannelserne.

Til stk. 1

Stk. 1 skal sammenholdes med § 1, som angiver hovedformålet med erhvervsuddannelsessystemet og de formål, der med hjemmel i § 5 er fastsat i bekendtgørelsesform vedrørende uddannelsesplaner. Samtidig skal uddannelsernes formål også ses i sammenhæng med den nærmere regulering af uddannelsernes indhold i medfør af forslagets § 6. Derudover skal det fremhæves, at der skal være en naturlig sammenhæng mellem praktik- og skoleuddannelse. Dette betyder eksempelvis, at de færdigheder eleven har tilegnet sig under skoleuddannelsen, skal kunne afprøves i forbindelse med praktikuddannelsen, ligesom der forudsættes en gensidig vekselvirkning mellem praktik og teori. Den omhandlede sammenhæng skal i øvrigt fremgå af de generelle praktikplaner, jf. § 26.

Til stk. 2

Bestemmelsens stk. 2 er en videreførelse af den gældende forordnings § 18, stk. 2, og angiver det for uddannelserne helt centrale kriterium om, at uddannelserne skal være af umiddelbar relevans og anvendelighed i forhold til arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft. Bestemmelsen tager bl.a. sigte på, at indholdet af uddannelserne skal være ajourførte og dermed ikke være forældet i forhold til arbejdsmarkedets udvikling. Endvidere skal indholdet af uddannelserne altså modsvare de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterlyser. Uddannelserne skal således også søges tilpasset udviklingstendenserne på arbejdsmarkedet. I henhold til den gældende bekendtgørelse nr. 29 af 5. november 1998 om styrelsen af brancheskolerne er dette ansvarsområde tillagt brancheudvalgene. Dette foreslås i øvrigt ophævet, jf. forslagets § 64, stk. 2. Endvidere skal det bemærkes, at afdækningen af kvalifikationsbehovene forudsættes at ske på grundlag af analyser og prognoser for arbejdsmarkedet.

Til stk. 3

Stk. 3 er ny og er indsat for at præcisere, at uddannelsernes indhold også skal udformes under hensyn til elevernes behov for både faglig og personlig udvikling. Herudover skal eleverne udrustes til at møde forandringer i forhold til arbejdsmarkedets ofte omskiftelige betingelser.

Til stk. 4

I stk. 4 foreslås det, at Naalakkersuisut bemyndiges til at kunne fastsætte supplerende formål for uddannelserne, hvis der skulle opstå behov herfor. Bestemmelsen forudsættes i givet fald anvendt til at fastsætte uddybende regler, som skal supplere de i stk. 1-3 nævnte forhold. Dette kan eksempelvis ske i sammenhæng med udstedelse af en bekendtgørelse vedrørende uddannelsesplaner, jf. § 5, stk. 4 eller i forbindelse med regelfastsættelse vedrørende uddannelsernes indhold, jf. forslagets § 18, stk. 2.

 

Til § 18

Bestemmelsen er ny og beskriver den ordning, at det er skolerne, der udarbejder uddannelsesplanerne, hvorefter ressortmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt uddannelsesplanen skal godkendes. For så vidt angår den nærmere regulering af uddannelsesplaner henvises til forslagets § 5, stk. 2-4.

Til stk. 1

Bestemmelsen er udtryk for hovedreglen om, at indholdet af uddannelserne reguleres af uddannelsesplanerne, der skal godkendes af ressortmyndigheden. For så vidt angår benævnelsen ”uddannelsesplaner” skal det bemærkes, at disse også omfatter indholdet af et eventuelt praktikforløb. Der er således ikke blot tale om studieordninger, som er de fag, der gennemgås under skoleopholdet. Uddannelsesplaner skal bl.a. indeholde en beskrivelse af de fag, der skal gennemføres på den pågældende uddannelse i form af eksempelvis grundfag, områdefag, eventuelt specialefag og valgfag m.v.

Til stk. 2

Det foreslås, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler om uddannelsernes indhold, hvis der findes behov derfor. Dette kan ske ved udarbejdelse af bekendtgørelser, der regulerer det nærmere indhold af bestemte uddannelser. Udgangspunktet er imidlertid, at indholdet af uddannelserne reguleres af de uddannelsesplaner, der skal godkendes af ressortmyndigheden, jf. stk. 1 og forslagets § 5, stk. 2. Bestemmelsen kan tænkes anvendt i særlige situationer, hvor en uddannelsesplan ikke anses for fyldestgørende eller hvis ressortmyndigheden ønsker en særlig udformning af en bestemt uddannelse. Herved bevarer ressortmyndigheden den kompetence, den allerede besidder i forhold til den gældende lovgivning.

Til § 19

Bestemmelsen er i det hele en videreførelse af den gældende forordnings § 19. Bestemmelsen har som primært formål at fastslå, at undervisningen skal være helhedsorienteret og give eleverne de fornødne generelle og specielle kvalifikationer. Det skal dog bemærkes, at det helhedsorienterede element i forholdet mellem praktisk og teoretisk undervisning er forskellig inden for de enkelte uddannelser. Derudover skal det bemærkes, at nr. 1-4 ikke er en udtømmende opregning af de generelle og specielle kvalifikationer, men blot fremhæver nogle af de formål, der skal lægges til grund for undervisningen.

Til nr. 1

I nr. 1 fremhæves som et generelt formål, at uddannelserne skal bibringe eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner, der er relevante inden for det område, uddannelsen er rettet imod. Dette omfatter også kravet om, at uddannelsen skal være tidssvarende med hensyn til den teknologi, der er relevant for uddannelsen. Bestemmelsen er således udtryk for, at de færdigheder, eleverne tilegner sig, skal være umiddelbart anvendelige i forhold til de stillinger, som uddannelsen retter sig mod.

Til nr. 2

I nr. 2 fremhæves det, at uddannelsen skal bibringe eleverne grundlaget for på egen hånd at kunne bygge videre på deres uddannelse, således at uddannelsens formål altså ikke stopper ved gennemførelsen af uddannelsen.

Til nr. 3

I nr. 3 fremhæves det, at uddannelsen også skal bidrage til elevernes personlige udvikling, hvilket skal forstås som de færdigheder, der ligger ud over de mere faglige i form af evnen til social tilpasning på arbejdsmarkedet og en højnelse af elevernes selvopfattelse.

Til nr. 4

I nr. 4 fremhæves det ligeledes, at uddannelsen ud over de mere fagspecifikke færdigheder også skal sikre eleverne en generel viden om samfundsforhold og de mekanismer, der gør sig gældende både på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. Bestemmelsen skal samtidig sikre en sådan bredde i uddannelserne, at de ikke bliver for fagspecifikke.

Til § 20

Til stk. 1

Bestemmelsen er i det hele en videreførelse af den gældende forordnings § 20. Bestemmelsen fremstår som en hensigtserklæring om, at der i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse skal tages hensyn til elevernes individuelle forhold. Dette sigter bl.a. mod forskelle i elevernes faglige niveau. Den differentierede undervisning må dog ikke hindre, at formålet med de enkelte fag opfyldes inden for den givne tidsramme.

Til stk. 2

Bestemmelsens stk. 2 er i det hele en videreførelse af den gældende forordnings § 25. Skolernes forpligtelse til vejledning omfatter kun elever, der er i gang med en uddannelse på den pågældende skole. Bestemmelsen retter sig således ikke mod den generelle studie- og erhvervsvejledning. Det foreslås herudover, at Naalakkersuisut bemyndiges til at fastsætte regler om skolernes vejledningsforpligtelse, herunder omfanget af vejledningen, kvalifikationer til vejlederne, vejledningens indhold m.v. Det foreslås i den forbindelse, at der kan fastsættes bestemmelser om, at vejledningen også skal være generel. Dette betyder, at vejledningen også omfatter elever, der ikke er i gang med en uddannelse på den pågældende skole, men som eksempelvis overvejer det.

Til § 21

Bestemmelsen er i det hele en videreførelse af § 21 i den gældende landstingsforordning.

Bestemmelsen er særlig relevant for de erhvervsmæssige grunduddannelser, idet der i disse uddannelser er fag, der er fælles for flere uddannelser. Princippet om, at der sker en faglig specialisering i løbet af uddannelsen, er generel for alle erhvervsuddannelser.

Til § 22

Bestemmelsen er en delvis videreførelse af § 22 i den gældende landstingsforordning, idet stk. 1 i den gældende landstingsforordnings § 22 er udgået. Dette skyldes, at godkendelseskompetencen nu omfatter hele uddannelsesplaner for hver enkelt uddannelse, jf. § 5, stk. 2, og § 18 stk. 1. Derfor  vil de i den gældende § 22, stk. 1, anførte forhold fremover være omfattet af uddannelsesplanerne, som bl.a. består af en beskrivelse af de forskellige fag.

Bestemmelsen fremstår derfor nu som en videreførelse af § 22, stk. 2, i den gældende landstingsforordning. Bestemmelsens skal sammenholdes med forslagets § 6, stk. 3, som vedrører hele uddannelser. Denne bemyndigelse har derimod til hensigt at præcisere, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler om de enkelte dele af uddannelsen i form af fag. Bestemmelsen kan benyttes til at fastsætte regler om generelle fag inden for erhvervsuddannelserne, hvilket eksempelvis kan dreje sig om en bekendtgørelse om grundfag. Eftersom det antages, at uddannelserne skal reguleres af en generel tværgående bekendtgørelse om uddannelsesplaner, forudsættes bestemmelsen derfor alene at blive anvendt under ganske særlige omstændigheder. Bestemmelsen betyder, at Naalakkersuisut ikke på forhånd helt afskæres fra indholdsmæssige reguleringer, som eventuelt kan blive af relevans, hvis det f.eks. ud fra nogle samfundsmæssige behov vurderes nødvendigt, at nogle uddannelser skal have et særligt indhold.

Til § 23

Bestemmelsen er i det hele en videreførelse af den gældende landstingsforordnings § 23 og definerer grundfag, områdefag og specialefag.

Til stk. 1

Grundfagene, jf. bestemmelsens stk. 1, skal sikre, at uddannelserne kan kvalificere eleverne til de forudsætninger, der fremhæves i § 19, nr. 2-4.

Til stk. 2

Områdefagene, jf. bestemmelsens stk. 2, skal bibringe eleverne færdigheder, der indrettes indholdsmæssigt i forhold til den pågældende uddannelse uden at miste fokus på indlæring af bredere erhvervskompetencer. Samtidig skal fagene kvalificere eleverne til de i § 19, nr. 1-2, anførte forudsætninger.

Til stk. 3

Specialefagene skal sikre, at uddannelserne kan kvalificere eleverne til de forudsætninger, der er fremhævet i § 19, nr. 1-2, men repræsenterer en sådan indsnævring af færdigheder, at disse er tilpasset direkte til den pågældende uddannelse.

Til § 24

Bestemmelsen er i det hele en videreførelse af § 24 i den gældende landstingsforordning. Som det fremgår af bemærkningerne under indledningen til kapitel 5, indgår der ikke valgfag i alle erhvervsuddannelser. I den udstrækning, der indgår valgfag i uddannelserne, skal de fag, der udbydes, imødekomme elevernes interesser. Det vil sige, at der kan udbydes nogle kreative fag, som ikke specifikt har en umiddelbar tilknytning til den konkrete uddannelse. Samtidig kan der udbydes valgfag, der har betydning for videreuddannelse, herunder videregående uddannelser, samt valgfag, der er rettet mod specifikke lokale kvalifikationsbehov.

Til § 25

Bestemmelsen er med visse ændringer en videreførelse af § 26 i den gældende forordning. Det forslås, at brancheskolernes bestyrelse godkender praktikvirksomheder i forhold til elever, der er tilknyttet en brancheskole, hvilket følger forslagets gennemgående princip om, at brancheskolernes bestyrelser overtager de beføjelser, der i dag er henlagt til brancheudvalgene.

Til stk. 1

Det bemærkes i forhold til bestemmelsens stk. 1, at flere virksomheder kan indgå aftale med en elev om praktikuddannelse. Dette nødvendiggøres af muligheden for at gennemføre visse uddannelser, idet ikke alle virksomheder har det fornødne udstyr eller tilstrækkelig produktion, der er nødvendig for at eleven kan gennemføre uddannelsen. Det ligger endvidere i forståelsen af bestemmelsen, at brancheudvalgene eller brancheskolernes bestyrelser kan godkende virksomheder til at gennemføre en del af uddannelsen.

Til stk. 2

I bestemmelsens stk. 2 bemærkes det, at der skal indgås en lærlingekontrakt eller en uddannelsesaftale. Sidstnævnte benyttes i forhold til social- og sundhedsområdet, mens førstnævnte anvendes inden for de øvrige erhvervsmæssige grunduddannelser med henblik på at fremhæve lærlingens tilknytning til virksomheden, som ligeledes har ansvaret for dennes oplæring. Inden for de andre erhvervsuddannelser er det et krav, at der udarbejdes en praktikaftale mellem virksomhed og elev, hvis uddannelsen rummer praktikperioder.

Det skal samtidig bemærkes, at der ikke skal udfærdiges lærlingekontrakt eller praktikaftale til elever på skolepraktik, før de indgår en aftale med en virksomhed om den resterende del af uddannelsen. I aftalen, der indgås mellem virksomhed og elev, vil eleven få merit for den del af praktikken, eleven har gennemført i skolepraktik.

Til stk. 3

For så vidt angår bestemmelsens stk. 3, består denne fortrinsvis af stk. 2 i den gældende landstingsforordnings § 26, stk. 2. Denne beskriver, hvem der træffer afgørelse om, hvorvidt praktikophold i udlandet kan godkendes som hel eller delvis erstatning for praktik i Grønland, hvilket harmonerer med bestemmelsen om kompetencen til at godkende praktikstederne. Sidstnævnte foretages i forhold til brancheskolerne også af brancheskolernes bestyrelser.

Til § 26

Bestemmelsen er en videreførelse af § 27 i den gældende forordning med visse ændringer.

Til stk. 1

Bestemmelsen fastslår, at det er erhvervsskolerne og brancheskolernes bestyrelser, der udarbejder de generelle praktikplaner. Samtidig skal praktikplanerne for erhvervsskolernes vedkommende godkendes af brancheudvalgene, mens de i forhold til brancheskolerne skal godkendes af sidstnævntes bestyrelser.

Til stk. 2

Bestemmelsen består af en beskrivelse af, hvilket indhold de generelle praktikplaner som minimum skal have. Baggrunden for de generelle praktikplaner er, at der skal sikres en sammenhæng mellem det, som eleven lærer på skoleopholdet, og de praktiske færdigheder, som eleven skal tilegne sig i virksomheden.

Til stk. 3

I bestemmelsen bemyndiges Naalakkersuisut til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om praktikuddannelsen i form af eksempelvis bestemmelser om individuelle praktikplaner og om kontakten mellem virksomhed, elev og skole. I den forbindelse kan Naalakkersuisut fastsætte regler om godkendelse af praktikuddannelsen, herunder om at praktikuddannelsen godkendes af ressortmyndigheden.

Til § 27

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende forordnings § 28.

Til stk. 1

Bestemmelsen omhandler elevens ret til at kunne dokumentere de færdigheder, denne har erhvervet sig i forbindelse med uddannelsesforløbet både i forhold til skole- og praktikdel. Det fremgår i den forbindelse af bestemmelsen, at eleven har krav på dokumentation for den del af uddannelsen, eleven har gennemgået. Som det fremgår, betyder dette ikke nødvendigvis gennemført, idet eleven også i tilfælde af dennes afbrydelse af uddannelsen har krav på at få udleveret dokumentation for den del af uddannelsen, som eleven har gennemført. Når hele den skolemæssige del er afsluttet, udsteder skolen et skolebevis og når praktikdelen er afsluttet, udsteder praktikvirksomheden en praktikerklæring. Svendebrev eller uddannelsesbevis udstedes på baggrund af praktikerklæring, skolebevis og eksamen eller svendeprøven.

Til stk. 2

I forhold til bestemmelsens stk. 2 bemærkes det, at erhvervs- eller brancheskolen skal udarbejde en evalueringsplan, hvori reglerne for evalueringen af eleverne samt retningslinier for eksamen eller svendeprøven fremgår. Skolerne skal udarbejde evalueringsplanen på grundlag af de af brancheudvalget eller af brancheskolens bestyrelse udarbejdede retningslinier. Evalueringsplanen skal i øvrigt som en del af uddannelsesplanen godkendes af ressortmyndigheden i forbindelse med ressortmyndighedens godkendelse af uddannelsesplanen, jf. forslagets § 5, stk. 2.

Til stk. 3

I bestemmelsens stk. 3 overlades det til brancheudvalget at bestemme i forhold til elever på en erhvervsskole, om praktikuddannelsen skal afsluttes med en svendeprøve. Den samme beføjelse i forhold til elever, der er tilknyttet en brancheskole, foreslås henlagt til brancheskolens bestyrelse.

Til stk. 4

I stk. 4 bemyndiges Naalakkersuisut til at fastsætte regler om evalueringsplaner og regler for bevisernes udformning. Reglerne kan dreje sig om generelle krav til evalueringsplaner, om opbevaring af dokumentation for gennemført uddannelse, jf. stk. 1, herunder for gennemgåede prøver, eksamener og svendeprøver. Derudover kan reglerne vedrøre visse krav til bevisernes udformning, herunder at de eventuelt skal godkendes af den relevante ressortmyndighed, ligesom der kan fastsættes regler om, hvem der har kompetence til at udstede beviser.

Til kapitel 6

Kapitel 6 som helhed er ny og udgør derfor en væsentlig udvidelse i forhold til det gældende regelsæt. Som det fremgår, omfatter kapitlet alene brancheskolerne, jf. § 3, stk. 1 og bemærkningerne hertil. Det er desuden første gang, at der foreslås indsat egentlige lovregler angående institutionelle rammer for erhvervsuddannelsesområdet.

Til § 28

Til stk. 1

I stk. 1 foreslås det, at hovedsigtet med brancheskolernes virksomhed består i at udbyde erhvervsuddannelser. Samtidig skal skolerne også deltage i løsningen af uddannelsesmæssige opgaver til opfyldelse af samfundets behov med henblik på at tilfredsstille efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Endvidere forudsættes brancheskolerne at være rede til at tage arbejdsmarkedsmæssige udfordringer op.

Til stk. 2

I stk. 2 præciseres det, at skolerne efter Naalakkersuisuts godkendelse også kan udbyde gymnasiale uddannelser, hvilket allerede er tilfældet for nogle af brancheskolerne.

Til stk. 3

I stk. 3 foreslås det, at brancheskolerne udover varetagelse af uddannelsesvirksomhed og anden såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed i tilknytning til disse skal løse bestemte administrative opgaver i form af f.eks. elevregistrering, sagsbehandling m.m.

Til stk. 4

I stk. 4 foreslås det, at der indsættes hjemmel til at udøve kollegievirksomhed. Det følger af bestemmelsen, at brancheskolerne i forbindelse med kollegievirksomheden skal følge reglerne om kollegier i forhold til elever. Disse fremgår i øjeblikket af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 1. november 2007 om kollegier.

Derudover kan brancheskolerne udøve kollegievirksomhed i form af indtægtsdækket virksomhed i relation til eksempelvis kursister. Dette betyder, at der ikke i forhold til aftagerne, dvs. kursisterne må bestå en pligt til at aftage de pågældende varer eller tjenesteydelser. Desuden skal erhvervsskolen kunne adskille kollegievirksomheden fra institutionens øvrige opgaver. Endelig skal de indtægtsdækkede aktivitetsområder, hvilke altså vil sige udlejningen af værelser til kursister, være naturlige udløbere af institutionens almindelige virksomhed. Reglerne om indtægtsdækket virksomhed fremgår i den forbindelse ikke af nogen konkret lovgivning, men følger af almindelige forvaltningsretlige principper om indtægtsdækket virksomhed, som disse er nedfældet i eksempelvis budgetregulativet.

Til stk. 5

I stk. 5 foreslås hjemmel til, at Naalakkersuisut i særlige tilfælde kan pålægge en institution at udbyde en eller flere bestemte uddannelser. Det kan navnlig dreje sig om situationer, hvor en brancheskole af forskellige årsager ikke finder det interessant at udbyde den pågældende uddannelse, men hvor det ud fra almindelige samfundsmæssige, herunder arbejdsmarkedsmæssige eller uddannelsespolitiske hensyn anses for hensigtsmæssigt, at den pågældende uddannelse udbydes i Grønland. Bestemmelsen antages alene at finde anvendelse i særlige situationer, eftersom det som udgangspunkt er op til brancheskolernes bestyrelser selv at bestemme udbuddet af uddannelser.

Til § 29

Til stk. 1

I stk. 1 foreslås der indsat hjemmel til, at brancheskolerne kan udøve såkaldt anden virksomhed, der altså ligger udover den egentlige uddannelsesvirksomhed. Dette kan bl.a. dreje sig om salg af bestemte tjenesteydelser i form af konsulentbistand, analysevirksomhed og salg af know how i forhold til bestemte områder, der relaterer sig til skolernes såkaldte kernevirksomhed.

Til stk. 2

Forslagets § 29, stk. 2, betyder bl.a., at der kun efter nærmere aftale i henhold til resultatkontrakten, må benyttes landskassemidler til den anden virksomhed. Bestemmelsen medfører også, at handel med tjenesteydelser og varer mellem en brancheskole og andre virksomheder samt andre brancheskoler og erhvervsskoler skal finde sted på konkurrencemæssige vilkår. Det samme gælder i øvrigt handel internt i en brancheskole. Bestemmelsen skal ligeledes ses i sammenhæng med bestemmelsen om, at der skal være en budget- og regnskabsmæssig adskillelse mellem brancheskolernes undervisningsvirksomhed og anden virksomhed. Hvis skolernes anden virksomhed ikke vurderes at foregå på konkurrencemæssige vilkår, kan sagen indbringes for Konkurrencenævnet.

Til stk. 3

I stk. 3 foreslås det, at Naalakkersuisut bemyndiges til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om brancheskolernes adgang til at udøve anden virksomhed. Der kan i den forbindelse indsættes begrænsninger for så vidt angår særlige typer af anden virksomhed, som det ikke findes ønskeligt at skolerne forfølger. Der kan endvidere indsættes begrænsninger i forhold til risikoen for, at udøvelse af den anden virksomhed sker på bekostning af skolens hovedaktivitet. Bestemmelsen foreslås på den baggrund indsat med henblik på at give Naalakkersuisut mulighed for at kunne imødegå eventuelle utilsigtede virkninger af at åbne op for nye muligheder for at udøve anden virksomhed. Samtidig vil Naalakkersuisut i givet fald kunne regulere betalingsvilkårene.

Til § 30

Bestemmelsen er ny og fastslår, at Naalakkersuisut og brancheskolernes bestyrelser indgår en resultatkontrakt med henblik på en nærmere præcisering af brancheskolernes opgaver, herunder løsningen af disse. Som anført i afsnit 2b pkt. 4 under de almindelige bemærkninger er resultatkontrakten ikke en aftale i almindelig aftaleretlig betydning. Resultatkontrakten skal i stedet opfattes som et kontraktlignende forhold, hvor der er opstillet en politisk given referenceramme for brancheskolerne samt en række resultatkrav for skolernes virksomhed. Kontrakterne skal bidrage til en fortsat effektivitets- og kvalitetsudvikling i skolernes opgaveløsning. Resultatkontrakten er således en gensidig tilkendegivelse fra henholdsvis Naalakkersuisut og brancheskolernes bestyrelser om den ønskede fremtidige udvikling i skolernes aktiviteter og de vilkår, der politisk gives herfor. Hensigten med at indføre resultatkontrakt er således at sikre, dels at der fastsættes nogle præcise, målbare krav til brancheskolerne som offentlige undervisningsinstitutioner, dels at kunne justere på disse krav således, at kontrakten til stadighed er et udtryk for et realistisk billede af uddannelsesforpligtelserne. Det påhviler dog bestyrelsen at sikre, at resultatkontrakten indgås, ligesom bestyrelsen også er ansvarlig for dens opfyldelse, jf. forslagets § 35, stk. 1.

Til stk. 1

I stk. 1 lægges der op til indførelse af 4-årige resultatkontrakter, således at kontraktperioderne kan tilpasses bestyrelsernes funktionsperiode. Dette betyder, at den bestyrelse, der underskriver kontrakten, også vil være den, der har ansvaret for institutionen i løbet af kontraktperioden. At kontrakterne årligt justeres, skal således forstås, som anført ovenfor under de almindelige bemærkninger i afsnit 2b pkt. 4, at der er tale om såkaldte rullende kontrakter. Dette anses for en nødvendighed som følge af erhvervsuddannelsesområdets hastige foranderlighed. For så vidt angår de årlige justeringer, ligger der ikke i formuleringen et krav om, at der alene skal være tale om mindre justeringer. Derfor kan der i princippet være tale om væsentlige ændringer fra år til år. 4-års perioden betyder dog, at der ikke skal indgås en ny kontrakt hvert år. Den første resultatkontrakt vil dog alene gælde for 3 år, dvs. fra 1. januar 2011, hvilket skyldes hensynet til, at bestyrelsen skal kunne nå at drøfte og aftale resultatkontrakten i løbet slutningen af 2010, jf. bemærkningerne til § 34, stk. 5.

Til stk. 2

I stk. 2 foreslås indsat en bestemmelse om, hvad resultatkontrakten som minimum skal indeholde. Det overordnede formål med kontrakterne er at skabe større sammenhæng mellem bevillingsydernes forventninger og brancheskolernes muligheder for at realisere disse. Desuden forventes indførelse af resultatkontrakter at skabe større synlighed af og dokumentation for brancheskolernes virksomhed. Resultatkontrakten er således et styringsinstrument, der gør det muligt politisk at betinge bevillingsydelse af levering af bestemte aktiviteter og uddannelser og minimumsomfang heraf. Resultatkontrakten giver derimod ikke mulighed for at påvirke brancheskolernes daglige undervisning eller indholdet i de enkelte fag. De i nr. 1-5 nævnte forhold skal medvirke til at eksponere den enkelte brancheskoles udvikling og resultatopnåelse i forhold til de fastsatte mål og dertil afsatte midler.

Til stk. 3

I stk. 3 foreslås det, at der hvert år i forbindelse med resultatkontraktens indgåelse eller årlige justering vedlægges en aktivitetsplan for finansåret. Dette har særlig interesse i forhold til bevillingsspørgsmålet. Som det fremgår, forudsættes det, at der sker årlig justering af de 4-årige kontrakter. Dette skal ses i lyset af den hastighed, med hvilken udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet foregår, hvorfor det ikke anses for hensigtsmæssigt at skulle vente en årrække, før der kan reageres. Aktivitetsplanernes sammenhæng med budgettet skal ses i sammenhæng med, at bevillingen forudbetales i forhold til det endelige resultat, der jo først vil foreligge ved årets afslutning, eksempelvis i form af elev- eller klassetal. Dette har også betydning i relation til en eventuel taxameterfinansiering. Det skal således på forhånd søges fastlagt, hvorledes aktiviteterne forventes at udvikle sig i fremtiden.

Til stk. 4

I stk. 4 foreslås det, at brancheskolernes bestyrelser skal udarbejde en årlig redegørelse om opfyldelse af resultatkontrakten. Denne afrapportering bygger på et tillidsforhold mellem den enkelte brancheskole og Naalakkersuisut, hvor det forudsættes, at afrapporteringen er retvisende og fyldestgørende. Den årlige afrapportering tjener som udgangspunkt for den dialog om mål-opfyldelsen, der er tilsigtet med resultatkontrakten som styringsform, jf. nærmere de almindelige bemærkninger i afsnit 2b pkt. 4.

Naalakkersuisuts kontrol med opfyldelsen af resultatkontrakten er ikke indskrænket til vurdering af den årlige redegørelse fra brancheskolernes bestyrelse. Naalakkersuisut er således forpligtet til løbende over for en brancheskole at påpege eventuelle forhold, der synes at være i strid med det, der er aftalt i kontrakten. Det kan eksempelvis være manglende efterlevelse af et krav om udbydelse af bestemte uddannelsestyper. Der er ikke i loven knyttet sanktioner til manglende opfyldelse af resultatkontrakten, hvilket skyldes, at der ikke er tale om en kontrakt i juridisk forstand. Naalakkersuisuts sanktionsmuligheder over for den enkelte brancheskole vil derfor som udgangspunkt være begrænset til de sanktionsmuligheder, der er forbundet med institutionens budgetansvar. I grovere tilfælde må det dog vurderes, om den manglende opfyldelse har været af en sådan karakter, at der er tale om tilsidesættelse af bl.a. bestyrelsens ansvar, jf. forslagets § 35, stk. 1.

Til stk. 5

I stk. 5 foreslås der indsat bemyndigelse for Naalakkersuisut til i bekendtgørelsesform at fastsætte regler om resultatkontrakterne. Dette kan eksempelvis benyttes til at fastsætte yderligere minimumskrav til indholdet af kontrakterne, ligesom der kan fastsættes bestemmelser om, hvornår brancheskolernes årlige redegørelse om skolernes opfyldelse af resultatkontrakten i det forgangne finansår skal være modtaget i Naalakkersuisut, hvilket vil sige den forvaltningsmyndighed, hvis ressort brancheskolen hører under. Derudover kan Naalakkersuisut i bekendtgørelsesform bestemme, hvilke oplysninger der skal indgå i afrapporteringen.

Til § 31

Bestemmelsen er ny.

Til stk. 1

Begrebet ”selvstændige offentlige institutioner” lovfæster brancheskolernes status som selvstændige institutioner. Dette tydeliggøres af, at hver institution får sin egen bestyrelse, der har det overordnede ansvar for, at bestemmelser for institutionens virksomhed overholdes, jf. forslagets § 35 og bemærkningerne dertil. Selvstændigheden består således i, at ansvaret for brancheskolens virksomhed entydigt er placeret hos institutionen selv, således at brancheskolerne er uden for Selvstyrets almindelige instruktionsbeføjelse. Dette gælder medmindre andet udtrykkeligt fremgår af lovgivningen. Selvstændigheden begrundes, som anført under de almindelige bemærkninger i afsnit 1, med overdragelse af øget kompetence og ansvar til de parter, der besidder en særlig sagkundskab i forhold til erhvervsuddannelsesområdet og for at bibringe reguleringen af området øget fleksibilitet.

At institutionerne er offentlige er primært begrundet i, at institutionernes virksomhed for den største dels vedkommende er finansieret af offentlige midler. Som det fremgår af forslagets § 40, finansieres brancheskolernes virksomhed helt overvejende af tilskud fra landskassen. Dette medfører, at brancheskolerne også er forpligtet til at følge de regler med hensyn til budget og regnskab, der er gældende for andre offentlige institutioner, der finansieres ved tilskud fra landskassen, jf. forslagets § 42, stk. 1, 2. pkt. En brancheskole vil således udover forpligtelsen til at følge de fastsatte regler for budget og regnskab også være forpligtet til at følge konkrete direktiver vedr. budget og regnskab. Dette gælder eksempelvis i forhold til forpligtelsen til at respektere en budgetramme og til at følge fastlagte administrative budgetprocedurer.

Institutionens offentlige karakter, og det forhold, at dens virksomhed for den største dels vedkommende er finansieret af Landskassen, gør tillige, at de dele af dens virksomhed, der har karakter af forvaltningsvirksomhed, er omfattet landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning og landstingslov om Landstingets Ombudsmand. Institutionens virksomhed er tillige omfattet af landstingslov om offentlighed i forvaltningen.

Til stk. 2

Selvstændigheden er desuden præciseret ved bestemmelsen i stk. 2 om, at en institutions afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Dette skal ses i sammenhæng med, at rekursadgangen repræsenterer et styringsinstrument.

Til stk. 3

Den manglende rekurs gælder dog ikke sager vedrørende elever, jf. bestemmelsen, medmindre der er tale om en faglig afgørelse. Sidstnævnte begrundes ud fra det forhold, at den faglige ekspertise netop antages at ligge hos institutionerne og altså ikke eksempelvis i centraladministrationen.

Til § 32

Bestemmelsen er ny.

Til stk. 1

Der foreslås i medfør af bestemmelsen indført hjemmel til at brancheskolernes bestyrelser kan indgå aftaler om få løst visse nærmere bestemte opgaver i fællesskab med andre brancheskoler. Dette kan begrundes i ønsker om at opnå tilsvarende fordele, som kendetegnes ved stordrift, herunder effektivisering, kvalitets- og kompetenceudvikling, samt fleksibilitet og driftssikkerhed, således at bl.a. ressourcer kan frigøres til fordel for skolernes hovedformål. Bestemmelsen sigter således til den situation, hvor flere skoler har nogle fællesfunktioner, som skolerne aftaler at skulle løses ét sted. Det kan navnlig dreje sig om lønadministration, regnskabsføring, elevregistrering, indkøb og andre administrative opgaver, som skolerne måtte have til fælles. Bestemmelsen sigter til skolernes såkaldte støttefunktioner og altså ikke til skolernes kerneydelser i form af undervisning eller uddannelsesudbud.

Til stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at Naalakkersuisut i bekendtgørelsesform kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at oprette administrative fællesskaber, herunder regler om disses nærmere indhold, betingelserne for oprettelse af disse, formkrav, gyldighed med videre.

Det skal samtidig gentages, at bestemmelsen alene omfatter brancheskolerne, jf. forslagets § 3, stk. 1, idet Selvstyret uden særlig hjemmel kan sikre samarbejde mellem erhvervsskoler, idet disse umiddelbart er omfattet af Selvstyrets instruktionsbeføjelse. Tilsvarende gælder i øvrigt for sammenlægninger, jf. forslagets § 33 nedenfor.

Til § 33

Bestemmelsen er ny. Efter de gældende regler, kan Naalakkersuisut selv beslutte, hvordan erhvervsuddannelsesområdet reguleres, herunder antallet af brancheskoler. Forslagets bestemmelse om selvstændiggørelse af skolerne forudsætter, at der i givet fald må kræves udtrykkelig hjemmel, hvis Naalakkersuisut skal foretage institutionelle eller for den sags skyld fysiske sammenlægninger. Bestemmelsen sigter i den forbindelse ikke umiddelbart til fysiske sammenlægninger, idet det forudsættes, at antallet af udbudssteder bevares. Der vil derfor også være tale om sammenlægning, hvis det besluttes, at 2 eller flere skoler sammenlægges således, at de ledes af én bestyrelse med én forstander og med samme konto på finansloven. I den forbindelse vil skolernes geografiske adskillelse betyde, at skolerne har forskellige afdelinger, som dog juridisk hører sammen og ledes af den samme bestyrelse. Bestemmelsen udelukker dog ikke muligheden for, at der også kan blive tale om en fysisk sammenlægning. En fysisk sammenlægning vil ligeledes berøre ansatte på skolerne. I en sådan situation forudsættes det derfor, at de ansattes organisationer i givet fald skal høres i forbindelse med eventuelle sammenlægningsinitiativer.

Til stk. 1

Det foreslås i stk. 1, at Naalakkersuisut bemyndiges til at tillade, at en brancheskole efter indstilling fra de pågældende skolers bestyrelser kan sammenlægges med en anden brancheskole, således at skolerne herefter bliver til én institution. Sammenlægningen medfører, at de pågældende skoler, der måtte indgå i sammenlægningen overdrager deres aktiver, herunder gæld til den fortsættende institution. Bestemmelsen tilsigter at finde anvendelse under særlige forhold ud fra uddannelsespolitiske, arbejdsmarkedsmæssige og regionale hensyn. Endvidere skal hensynet til at opnå synergieffekter, effektivitetsfremmende momenter og ønsket om at skabe fagligt bæredygtige uddannelsesforløb og uddannelsesmiljøer indgå i afgørelsen. Anvendelse af bestemmelsen forudsætter indstillinger fra bestyrelserne på hver af de skoler, der ønskes sammenlagt, ligesom sammenlægningen altså ikke kan gennemføres, førend godkendelse fra Naalakkersuisut foreligger. I bestemmelsens 2. pkt. foreslås indsat hjemmel til, at Naalakkersuisut kan beslutte at sammenlægge to eller flere skoler, hvis uddannelsespolitiske, arbejdsmarkedsmæssige, økonomiske og regionale forhold taler derfor. Det er herudover et krav, at sammenlægningen vil øge mulighederne for koncentration af kompetencer, øget professionalisering af bestyrelsen, bedre mulighed for at indfri arbejdsmarkedets behov, vidensdeling, ressourceoptimering og skabe et bedre grundlag for et bredere og større udbud af uddannelser. Bestemmelsen tænkes således anvendt, selvom der ikke foreligger indstilling fra bestyrelserne på trods af, at de nævnte forhold taler for en sammenlægning.

Til stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at Naalakkersuisut bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvordan sammenlægningen skal foregå. Det kan dreje sig om at fastsætte krav til bestyrelsernes indstillinger om sammenlægninger, fremsendelse af oplysninger om eksempelvis konsekvenser af sammenlægningen, formkrav til sammenlægningsprocessen. Det foreslås samtidig, at der kan fastsættes bestemmelser om betingelser for sammenlægning.

Til stk. 3

I stk. 3 foreslås det, at Naalakkersuisut efter indstilling fra bestyrelsen på en brancheskole kan tillade, at brancheskolen ved såkaldt spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller dele heraf til en eller flere brancheskoler. Bestemmelsen retter sig mod den situation, hvor en bestyrelse anser det for mest hensigtsmæssigt ud fra navnlig ønsket om at styrke bestemte uddannelser, at disse fremover overdrages til en anden brancheskole. Bestemmelsen kan bl.a. benyttes til at sikre lokale uddannelsessteder, ligesom bestemte uddannelser kan samles på ét sted med henblik på at tilvejebringe samdrift og sikring af fagligt bæredygtige uddannelser. De aktiver og passiver, der er tilknyttet den uddannelse, der udskilles til en eller flere andre brancheskoler, skal ligeledes overdrages samtidig med overdragelsen af uddannelsen.

Til § 34

Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen fastsætter, hvorledes brancheskolernes bestyrelse udpeges og sammensættes, bestyrelsernes funktionsperiode. Derudover er der i stk. 7 foreslået indsat en hjemmel for Naalakkersuisut til at fastsætte regler om honorering af bestyrelsen m.v.

Til stk. 1

Som anført under de almindelige bemærkninger under afsnit 2b pkt. 8.2.2 har der været nedsat 4 arbejdsgrupper, der bl.a. har beskæftiget sig med udarbejdelse af en vedtægt for hver enkelt brancheskole. I forlængelse af dette arbejde vil hver skole i samarbejde med de nuværende brancheudvalg udarbejde de første vedtægter for hver enkelt brancheskole. I disse vedtægter, som i øvrigt skal godkendes af ressortmyndigheden, jf. forslagets § 35, stk. 7, vil den præcise fremgangsmåde i forbindelse med udpegning af bestyrelsesmedlemmer blive beskrevet. Medlemmer til den første faste bestyrelse udpeges af ressortmyndigheden efter indstilling fra brancheskolerne og de dertil knyttede nuværende brancheudvalg, som altså ophører, når de første bestyrelser er etableret. Det er i den forbindelse centralt for styrelsesordningen, at bestyrelserne sammensættes af 5-7 personer med bred repræsentation fra hver skoles interessentkreds. Skolens ansatte vil ligeledes blive repræsenteret uden stemmeret af hensyn til spørgsmålet om at undgå risiko for interessekonflikter. Dette skyldes bl.a., at bestyrelsen skal ansætte og afskedige skolens forstander, som får instruktionsbeføjelser over for skolens ansatte, der altså i givet fald kunne have haft indflydelse på forstanderens ansættelse og afskedigelse. Den foreslåede repræsentation af skolens ansatte i bestyrelsen forventes at sikre, at de ansatte til enhver tid kan holde sig orienteret om de initiativer, der iværksættes inden for skolens område f.eks. i forhold til at indfri arbejdsmarkedets uddannelsesbehov. Det foreslås endvidere at personalerepræsentationen udvides, hvis brancheskolen har mere end et udbudssted, idet personalet ved hvert udbudssted i så fald vil skulle repræsenteres i bestyrelsen.

De første bestyrelser vil blive udpeget ved, at brancheskolerne og de dertil knyttede brancheudvalg udpeger bestemte organisationer, som herefter skal udpege medlemmer til bestyrelsen.

At bestyrelserne udpeges af arbejdsmarkedets organisationer skyldes hensynet til en professionalisering af skolerne. Udpegelsen foreslås derfor at blive foretaget alene ud fra erhvervsuddannelsesmæssige og arbejdsmarkedsmæssige kriterier sammenholdt med arbejdsmarkedets behov og altså ikke ud fra eventuelle politiske overvejelser. De udpegende organisationer består af aktører, der har en umiddelbar interesse i den pågældende skoles uddannelser, og kan eksempelvis også omfatte Grønlands Selvstyre eller f.eks. en forening som KANUKOKA, hvis disse må antages at have en særlig interesse og viden for de uddannelser, som den pågældende skole udbyder.

I § 34, stk. 1, 4. pkt., foreslås det, at et bestyrelsesmedlem højst kan udpeges til at sidde i 2 brancheskolebestyrelser, hvilket er en afvejning af hensynet til ikke at indsætte unødige begrænsninger i relation til at sikre mest kvalificeret kompetence i bestyrelserne og samtidig at sikre sig mod en koncentration af indflydelse hos få personer. Bestemmelsen synes derudover ligeledes hensigtsmæssig i forhold til arbejdsgruppernes overvejelser om, at nogle af skolerne skal ledes af én bestyrelse, ligesom bestemmelsen antages at gøre det lettere at sammenlægge bestyrelser.

I § 34, stk. 1, 5. pkt., foreslås indsat en overgangsregel i tilfælde af sammenlægning, således at de sammenlagte skolers bestyrelser kan fortsætte i en periode på op til 1 år efter, at beslutning om sammenlægning er truffet. Herefter skal en ny bestyrelse udpeges for den sammenlagte bestyrelse. I overgangsperioden stilles der krav om, at de sammenlagte skolers bestyrelser aktivt deltager i gennemførelsen af sammenlægningen, herunder udarbejdelse af ny vedtægt og forretningsorden. Den nye bestyrelse vil således senest 1 år efter beslutning om sammenlægning er truffet bestå af mellem 5-7 personer. Der vil selvsagt alene blive én forstander for den sammenlagte skole.

Til stk. 2

Kravene i bestemmelsens stk. 2 til bestyrelsesmedlemmernes færdigheder skal ses i lyset af ønsket om at sikre en professionel ledelse, som bedst muligt kan varetage institutionens interesser ud fra uddannelsesmæssige, herunder i forhold til kvalitet, økonomiske, faglige, ledelsesmæssige og organisatoriske kriterier. Samtidig vil der navnlig blive lagt vægt på viden om, hvilke uddannelsesmæssige behov det grønlandske arbejdsmarked har behov for.

Til stk. 3

Stk. 3 kan ses i tilsvarende sammenhæng, som anført under stk. 2, ud fra et ønske om, at institutionens virksomhed skal drives ud fra professionelle og uddannelsesmæssige kriterier og ikke politiske, ligesom der i forhold til medlemmer af Inatsisartut ligeledes kan opstå en interessekonflikt i relation til brancheskolernes finansiering over finansloven, idet Inatsisartut jo udgør den lovgivende og landskassebevilgende myndighed.

Til stk. 4

I stk. 4 foreslås det, at bestyrelsen selv af sin midte udpeger en formand og en næstformand, hvilket igen skal fremhæve brancheskolernes uafhængighed i forhold til Selvstyrets centrale regulering.

Til stk. 5

I stk. 5, 1. og 2. pkt., angives den periode, bestyrelsesmedlemmerne er udpeget for, ligesom det fremgår, at medlemmerne kan udpeges igen. Udpegelsesperioden er knyttet til aftaleperioden i relation til resultatkontrakterne, jf. forslagets § 30, stk. 1. Uanset om Inatsisartut beslutter at vedtage bestemmelsen, således at loven kan træde i kraft den 1. januar 2011, vil den første bestyrelsesperiode alligevel blive anset for påbegyndt den 1. november 2010.

Det fremgår af stk. 5, 3. pkt., at der bortset fra reglen i § 37, stk. 2, nr. 2 og stk. 3, alene vil kunne ske afsættelse af et bestyrelsesmedlem inden periodens udløb, såfremt det pågældende bestyrelsesmedlem er omfattet af en af de to situationer, der er nævnt i stk. 5, 3. pkt.

Den første situation angår formuleringen i stk. 5, 3. pkt., 1. led, vedrørende “grov tilsidesættelse af bestyrelsesansvaret”. I denne situation er det tilsigtet, at Naalakkersuisuts afsættelse af bestyrelsesmedlemmer på baggrund af disses varetagelse af bestyrelseshvervet alene kan ske, når varetagelsen af hvervet har været så utilfredsstillende, at forholdet ikke kan henregnes almindelig uagtsomhed. Bestemmelsen vil herefter eksempelvis kunne anvendes i tilfælde af alvorlig passivitet i form af eksempelvis ingen eller mangelfuld deltagelse i bestyrelsesarbejdet eller manglende engagement i bestyrelsesarbejdet. Den vil også kunne anvendes ved bestyrelsesmedlemmers undladelse af at søge ulovlige dispositioner eller betydelige uhjemlede budgetoverskridelser standset. Herudover kan bestemmelsen tænkes anvendt i situationer, hvor et bestyrelsesmedlem groft overskrider rammerne for sin kompetence som bestyrelsesmedlem eller ved at inddrage personlige interesser i bestyrelsesarbejdet til skade for skolens interesser. Bestemmelsen kan også omfatte den situation,, hvor bestyrelsesmedlemmet arbejder for den udpegende organisations interesser i stedet for at varetage brancheskolens interesser.

Den anden situation relaterer sig til formuleringen i stk. 5, 3. pkt., sidste led, vedrørende “på anden vis gjort sig uegnet til at bestride bestyrelseshvervet”. Herved gives der Naalakkersuisut mulighed for at afsætte et bestyrelsesmedlem, som ved sine handlinger uden for bestyrelsesarbejdet har gjort sig uegnet til at fortsætte sit hverv. Der er her navnlig tænkt på kriminelle handlinger, herunder i særdeleshed økonomisk kriminalitet, såsom underslæb, bedrageri, mandatsvig m.v. Anden kriminalitet af mere personrelateret natur vil dog efter sin beskaffenhed også kunne medføre, at den pågældende ikke længere vil kunne nyde den tillid, som var forudsætningen for udpegelsen til bestyrelsen for en offentlig uddannelsesinstitution. Hvorvidt den kriminelle handling vil kunne give anledning til afsættelse, beror alene på en konkret vurdering af forholdet. Ud over de kriminelle handlinger vil et bestyrelsesmedlem også kunne afsættes under henvisning til uegnethed, såfremt den pågældende gennem sine handlinger eller undladelser klart har demonstreret manglende vilje eller evne til at arbejde i bestyrelsens interesse. Manglende vilje eller evne til at arbejde i den udpegende organisations interesse vil derimod ikke i sig selv kunne begrunde en afsættelse.

Som nævnt vil der således, bortset fra reglen i § 37, stk. 2, nr. 2 og stk. 3, alene kunne ske afsættelse af et bestyrelsesmedlem inden periodens udløb, såfremt det pågældende bestyrelsesmedlem er omfattet af en af de to situationer, der er nævnt i stk. 5, 3. pkt. Det er således ikke tilstrækkeligt, at den pågældende ikke længere nyder den udpegende organisations tillid eller på anden vis er faldet i unåde hos den udpegende part. Hermed er der søgt tilvejebragt sikkerhed for, at afsættelse af bestyrelsesmedlemmer ikke anvendes som et middel til indblanding i den kompetence, der er tillægges brancheskolernes bestyrelse. Den selvstændighed, der med Inatsisartutloven er søgt sikret brancheskolerne, er der således ikke intentioner om at gøre begrænsninger i.

Med bestemmelsens formulering er der gjort udtømmende op med de situationer, hvor bestyrelsesmedlemmer kan afsættes inden udløbet af den periode, som de er udpeget for. Hermed er der på den ene side givet Naalakkersuisut en mulighed for at afsætte bestyrelsesmedlemmer, når der er en rimelig begrundelse herfor. På den anden side er bestyrelsesmedlemmerne sikret mod en vilkårlig afsættelse således, at bestyrelsens og dermed brancheskolernes selvstændighed ikke bliver begrænset.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 5, at bestyrelsens funktionsperiode foreslås at blive 4 år. Dette begrundes i hensynet til, at dette vil give bestyrelsen mulighed for at kunne følge effekterne af de af bestyrelsen iværksatte tiltag, ligesom funktionsperioden samtidig vil afspejle varigheden af resultatkontrakten.

Til stk. 6

Bestemmelsen forudsættes at kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor et bestyrelsesmedlem som følge af et nærmere angivet forhold ikke længere opfylder betingelserne for at bestride bestyrelseshvervet i den pågældende skoles bestyrelse. Det kan dreje sig om, at den pågældende eksempelvis midt i bestyrelsesperioden vælges til kommunalbestyrelsen eller Inatsisartut eller får ansættelse ved en anden branche- eller erhvervsskole. Bestemmelsen kan dog ikke bringes i anvendelse alene fordi et bestyrelsesmedlem f.eks. ikke længere nyder den udpegende organisations tillid, herunder hvis bestyrelsesmedlemmet har meldt sig ind i en anden organisation end den udpegende. Hvis bestemmelsen finder anvendelse, skal et nyt bestyrelsesmedlem udpeges af samme organisation.

Til stk. 7

I stk. 7 foreslås der indsat hjemmel til at fastsætte regler om honorering af bestyrelsen. Honoreringen skal ses som udtryk for det ansvar, bestyrelserne vil overtage og altså ikke som direkte vederlag for bestyrelsesarbejdet. Honorarniveauet antages i den forbindelse at blive fastsat med udgangspunkt i skolernes omsætning. De første bestyrelser vil i den forbindelse blive honoreret på baggrund af forrige års omsætning, ligesom 2 skolers omsætning vil blive lagt sammen, hvis 2 skoler ledes af én bestyrelse, jf. forslagets § 33, stk. 1, 2. pkt., sidste led.

Til § 35

Bestemmelsen er ny og angiver bestyrelsens ansvarsområder og øvrige overordnede forpligtelser.

Til stk. 1

I stk. 1 videreføres princippet fra forslagets § 31 vedrørende brancheskolernes selvstændige status. Det følger heraf, at bestyrelsen har ansvaret for institutionens virksomhed og for resultatkontraktens opfyldelse, ligesom det præciseres, at bestyrelsen ikke må udøve indflydelse på den daglige undervisningsvirksomhed. Det forudsættes hermed, at bestyrelsen fungerer på tilsvarende måde som i et selskab med de tilpasninger som følger af, at der er tale om en offentlig institution.

For så vidt angår bestyrelsens ansvar knytter dette sig til bestyrelsens forvaltning af Selvstyrets tilskud og andre tilskud samt brancheskolens samlede varetagelse af opgaverne inden for brancheskolens formål, jf. navnlig forslagets §§ 28-30 og § 37, stk. 1. Bestyrelsen er således ansvarlig for de beslutninger, den træffer. Det drejer sig i første omgang om dispositioner vedrørende økonomi eller med økonomiske konsekvenser. Her foreligger der som udgangspunkt en pligt til at forvalte skolens ressourcer således, at de bliver til størst mulig gavn for skolens formål. Det vil endvidere være bestyrelsens ansvar at sikre sig, at institutionen er organiseret således, at der opnås størst mulig effekt af de midler, der stilles til rådighed, og at de ansattes kompetencer anvendes og udvikles bedst muligt. Den konkrete opgavefordeling på institutionen vil dog skulle varetages af forstanderen, men inden for de af bestyrelsen udstukne overordnede retningslinier. Det skal i den forbindelse bemærkes, at bestyrelsesansvaret som udgangspunkt vil gælde for alle bestyrelsesmedlemmer.

I forhold til bestyrelsens ansvar indeholder forslaget en række sanktionsmuligheder, som ressortmyndigheden i kraft af sin tilsynskompetence kan iværksætte. Naalakkersuisut kan således afsætte et bestyrelsesmedlem, der groft har tilsidesat sit bestyrelsesansvar eller på anden måde gjort sig uegnet til at bestride bestyrelsesansvaret, jf. forslagets § 34, stk. 5, 3. pkt. Derudover kan Naalakkersuisut beslutte, at bestyrelsens opgaver i en periode varetages af andre, jf. forslagets § 37, stk. 2, nr. 1. Naalakkersuisut kan også beslutte, at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges, jf. forslagets § 37, stk. 2, nr. 2, hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra Naalakkersuisut om et berigtige nærmere angivne forhold. Endvidere kan Naalakkersuisut kræve, at bestyrelsen træder tilbage straks, hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer skolens videreførelse i fare, jf. forslagets § 37, stk. 3. Bestemmelserne betyder i øvrigt, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer har samme ansvar og skal varetage skolens samledes interesser, uanset spørgsmålet om hvem der har udpeget medlemmet.

Under skærpende omstændigheder er bestyrelsen eller ressortmyndigheden imidlertid ikke afskåret fra at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, forstanderen, eventuelle revisorer eller andre i anledning af tab, som bevidst eller ved grov uagtsomhed er påført skolen. Bestyrelsesansvaret kan udtrykkes således, at dispositioner, som er normale og forretningsmæssige, ikke vil kunne aflede et ansvar. Dette betyder selvsagt også modsætningsvis, at bestyrelsen ikke må træffe ulovlige beslutninger, som man vidste eller burde vide, var ulovlige. Reglen for bestyrelsesansvaret betyder, at man til enhver tid skal handle fornuftigt og professionelt, og det er i den forbindelse ikke hovedreglen, at man drages personligt til ansvar for fejldispositioner af mere forretningsmæssig karakter. Bestyrelsesansvaret betyder således med andre ord, at man ikke må handle bevidst i strid med gældende lovgivning.

Til stk. 2

Ved overordnede retningslinier forstås overordnede generelle rammer for brancheskolens virksomhed. Det kan eksempelvis være strategiplaner og mere langsigtede elementer, ligesom bestemmelsen skal ses som en understregning af opgavefordelingen mellem institutionens forstander og bestyrelsen.

Til stk. 3

Stk. 3 foreslås indsat med henblik på at fastlægge krav om bestyrelsens aktivitetsniveau, idet det forudsættes, at bestyrelsen er aktiv og initierende i forhold til relevante og nødvendige erhvervsuddannelsesrelaterede tiltag. Samtidig skal bestyrelsen i sit arbejde tage særlig hensyn til behov hos uddannelsessøgende og virksomheder. Det følger derudover af bestemmelsens 2. pkt., at bestyrelsen på baggrund af initiativer fra institutionens forstander skal beslutte, hvilke kompetencegivende uddannelser, institutionen skal udbyde og tage stilling til andre uddannelsesrelaterede aktiviteter. Sidstnævnte kan dreje sig om kursusaktiviteter.

Til stk. 4

I stk. 4 foreslås det, at bestyrelsen årligt skal fastlægge et program for institutionens virksomhed efter indstilling fra forstanderen, jf. forslagets § 38, stk. 2. Bestemmelsen er ensbetydende med, at bestyrelsen som et led i dennes række af opgaver hvert år skal angive bl.a. hvilke uddannelser og kurser, institutionen skal udbyde i det pågældende år. Herudover skal bestyrelsen fastlægge eventuelle ekstraordinære aktiviteter, der forventes afholdt i løbet af året.

Til stk. 5

I stk. 5 foreslås det, at bestyrelsen ansætter og afskediger skolens forstander, hvilket skal understrege institutionens selvstændighed og uafhængighed fra centraladministrationen. Hvis ansættelseskompetencen i forhold til institutionens forstander fortsat skulle varetages af Selvstyret, ville dette betyde, at sidstnævnte vil bevare sin instruktionsbeføjelse over for forstanderen. Dette vil ikke stemme overens med bestemmelserne om institutionens uafhængighed. Bestemmelsen foreslås endvidere indsat med henblik på at sikre klare kommandolinier og referenceforhold og for at styrke forstanderens loyalitet over for bestyrelsen. Dermed kan der tilvejebringes et dynamisk sammenspil mellem lederen og bestyrelsen. 

Henvisningen til forslagets § 65 har til hensigt at præcisere, at ansættelses- og afskedigelseskompetencen imidlertid ikke gælder i forhold til de forstandere, der er ansat som forstandere på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. nærmere bemærkningerne til § 65. I bestemmelsens 2. pkt. præciseres det, at det i forbindelse med bestyrelsens ansættelse af forstander forudsættes, at denne besidder de kvalifikationer, der kræves for at lede skolen. Det drejer sig først om fremmest om, at forstanderen skal have den fornødne erhvervserfaring og uddannelsesmæssige baggrund i forhold til de uddannelser, som skolen udbyder. Samtidig kan det også inddrages, om den pågældende har ledelsesmæssig erfaring på området. Bestemmelsen forslås indsat for at sikre, at der ikke er tvivl om forstanderens kompetencer. Det foreslås herudover i bestemmelsens 3. pkt., at Naalakkersuisut bemyndiges til i bekendtgørelsesform at fastsætte regler vedrørende ansættelse af forstanderen i form af eksempelvis en bekendtgørelse om ansættelse. En sådan kan omhandle fastsættelse af supplerende krav til kvalifikationer i form af f.eks. særlig uddannelsesmæssig baggrund, pædagogisk uddannelse med videre. Bemyndigelsen kan også benyttes til at fastsætte regler om procedure i forbindelse med ansættelsen, herunder om nedsættelse af bedømmelsesudvalg og krav til stillingsopslag. Selv om ansættelsen af forstanderen er omfattet af de regler og vilkår, der gælder for ansættelser i Grønlands Selvstyre, jf. forslagets § 39 anses det for hensigtsmæssigt at indsætte en udtrykkelig reguleringsadgang i forhold til bestyrelsens ansættelse af forstander. Det vil dog fortsat være bestyrelsen, der ansætter forstanderen.

Til stk. 6

I stk. 6 foreslås indsat en adgang til en form for fuldmagtsforhold mellem bestyrelse og forstanderen, idet bestyrelsen kan pålægge forstanderen at udføre nogle nærmere bestemte opgaver på vegne af bestyrelsen. Dette fritager dog ikke bestyrelsen for ansvaret for opgavernes fuldførelse. Derudover kan bestyrelsen udstikke de overordnede retningslinier for forstanderens aktiviteter.

Til stk. 7

Der foreslås i stk. 7 indsat adgang til at fastsætte en vedtægt for hver enkelt brancheskole. Vedtægten forudsættes uarbejdet af bestyrelsen selv med angivelse af mere præcise bestemmelser i relation til den enkelte brancheskoles organisation, formål, kompetencer med videre. Som anført under bemærkningerne til § 34 vil hver brancheskole sammen med de brancheudvalg, der er tilknyttet de enkelte brancheskoler, bl.a. udarbejde et udkast til en vedtægt for hver enkelt brancheskole. I vedtægten, som skal godkendes af ressortmyndigheden, jf. stk. 7, vil den præcise fremgangsmåde i forbindelse med udpegning af bestyrelsesmedlemmer blive beskrevet, ligesom skolerne sammen med de hertil knyttede brancheudvalg skal fremkomme med indstillinger af kandidater til den første faste bestyrelse. Bestemmelsen betyder, at de første bestyrelser fastsætter vedtægter på grundlag af de udkast, som skolerne og brancheudvalgene har udarbejdet.

Til § 36

Bestemmelsen er ny og knytter sig til bestyrelsens opgaver i relation til institutionens faglige forhold.

Til stk. 1

Bestemmelsens stk. 1 betyder, at bestyrelsen er forpligtet til at sikre kvaliteten i uddannelserne, ligesom bestyrelsen skal følge med i udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet og arbejdsmarkedets behov. Hvis der viser sig behov for en særlig indsats eller viden, skal bestyrelsen sørge for nedsættelse af eksempelvis fagudvalg i forbindelse med bestyrelsens uddannelsesrelaterede initiativer. Bestemmelsen er udtryk for det forhold, at uddannelserne samtidig er en samfundsmæssig opgave, hvis varetagelse skolerne skal varetage.

Til stk. 2

Både bestemmelsens stk. 2 og 3 udgør mere fagspecifikke opgaver, som det foreslås, at brancheskolerne i højere grad inddrages i. Bestemmelsens stk. 2 skal ses i sammenhæng med, at det er brancheskolernes bestyrelser, der udarbejder uddannelsesplanerne, der altså beskriver det nærmere indhold i de enkelte uddannelser, ligesom uddannelsesplanerne skal godkendes af ressortmyndigheden. Derudover skal bestemmelsen ses i lyset af brancheskolernes bestyrelsers inddragelse i udarbejdelse af praktikplaner og retningslinier for eventuelle svendeprøver. Herudover påhviler det også skolerne at udforme det nærmere indhold af kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som skolerne udbyder. Der henvises i den forbindelse til de almindelige bemærkninger under afsnit 2b, pkt. 5.

Til stk. 3

Bestemmelsens stk. 3 vedrører bestyrelsernes egentlig afgørelseskompetence, jf. ligeledes de almindelige bemærkningers afsnit 2b, pkt. 5.

Til stk. 4

Bestemmelsens stk. 4 angiver, at brancheskolernes bestyrelse selv kan arrangere den nærmere opgavefordeling i forhold til sikring af uddannelsernes faglige indhold og relevans i forhold til arbejdsmarkedets behov. Det står således den enkelte bestyrelse frit at nedsætte forskellige udvalg med henblik på varetagelse af opgaverne, således at der dog ikke sker en forskydning af ansvar fra bestyrelse til eventuelle udvalg.

Til § 37

Bestemmelsen er ny.

Til stk. 1

Bestemmelsen nedfælder principperne for forvaltningen af skolens ressourcer, herunder offentlige midler. Midlerne skal med andre ord forvaltes i overensstemmelse med bevillingen, hvilket bestyrelsen er ansvarlig for. Det fremgår endvidere, at bestyrelsen er ansvarlig for den overordnede fordeling af midler på budgettet. Herved forstås de samlede fællesudgifter, udviklingsudgifter og fordelingen på forskellige områder. Budgettet fremsendes efter godkendelse til ressortmyndigheden, jf. forslagets § 41.

Til stk. 2

Stk. 2 repræsenterer en af de for ressortmyndigheden få egentlige instruktionsbeføjelser i forhold til brancheskolernes bestyrelser og betyder, at der foreligger en pligt for bestyrelsen til at efterkomme krav om berigtigelse omkring nogle nærmere angivne forhold. Dette kan dreje sig om anvendelse af bevilling, ligesom det kan vedrøre øvrige forhold, der hører under Selvstyrets tilsynsforpligtelse. Samtidig foreslås en række konsekvenser af manglende berigtigelse af disse forhold. Bestemmelsen antages alene bragt i anvendelse under ganske særlige omstændigheder og skal ses i lyset af institutioners samfundsmæssige forpligtelser og helt overvejende offentlige finansiering. 

Til stk. 3

I bestemmelsen fastslås det, at Naalakkersuisut kan træffe afgørelse om, at bestyrelsen skal træde tilbage. Bestemmelsen omhandler situationer, hvor det med rimelighed står klart, at bestyrelsens handlinger eller undladelser har bragt institutionens eksistens i fare i den forstand, at institutionen ikke længere kan løse sine opgaver, eller hvis institutionen eventuelt ikke kan afholde lønninger til medarbejdere. Det forudsættes således, at Naalakkersuisut i mellemtiden udpeger en ny, indtil de udpegende organisationer har udpeget en ny bestyrelse. I forhold til sidstnævnte situation vil bestyrelsesmedlemmer fra den tilbagetrådte bestyrelse, ikke kunne genudpeges.

Til § 38

Bestemmelsen er ny.

Til stk. 1

Bestemmelsen afgrænser forstanderens ansvar i forhold til bestyrelsen, ligesom bestemmelsen rummer en loyalitetsforpligtelse for så vidt angår forstanderens pligt til at søge bestyrelsens målsætninger realiseret. 

Til stk. 2

Stk. 2 skal ses i sammenhæng med forslagets § 35, stk. 4.

Til stk. 3

Forslagets § 38, stk. 3, begrundes ud fra hensynet til at sikre en utvetydig kommandostruktur og sikre forstanderen den fornødne kompetence til at lede og instruere samtlige ansatte på skolen.

Til stk. 4

Bestemmelsen betyder, at forstanderen holder bestyrelsen underrettet om den budget- og regnskabsmæssige situation i løbet af regnskabsåret efter retningslinier, der fastsættes af bestyrelsen. Derudover medunderskriver forstanderen regnskabet, inden dette fremsendes til bestyrelsen til godkendelse, jf. forslagets 37, stk. 1.

Til § 39

Bestemmelsen er ny. Det foreslås, at brancheskolerne som offentlige institutioner stadig skal følge de vilkår, der gælder for ansatte i Grønlands Selvstyre, ligesom Selvstyret stadig varetager forhandlingsretten i forhold til brancheskolerne. Der er således ingen ændring i forhold til gældende regler.

At brancheskolerne som udgangspunkt fortsat skal være forpligtet til at følge de for Selvstyret gældende vilkår, er dels begrundet i et overordnet ønske om udgiftsstyring og lige vilkår for alle Selvstyrets institutioner. Herudover vil der dog indenfor disse rammer være mulighed for en vis fleksibilitet ved tillægsfastsættelser inden for de indgåede overenskomster og aftaler. Endvidere er der løbende mulighed for at optage konkrete forhandlinger for nye stillinger og funktioner, som afviger væsentligt fra det generelt fastsatte i henseende til ansvar og kompetence m.v. Derudover kan der, hvis der kan opnås enighed herom med den forhandlingsberettigede organisation, være mulighed for afsættelse af en pulje med henblik på decentral lønfastsættelse i aftaleperioden.

Til § 40

Bestemmelsen er ny.

Til stk. 1

Stk. 1 fastslår, at brancheskolernes virksomhed finansieres af tilskud fra landskassen og indtægter ved eventuel anden virksomhed. Eventuel anden virksomhed dækker indtægter ved anden virksomhed i henhold til forslagets § 29.

Til stk. 2

Udgangspunktet i forhold til bestemmelsens stk. 2 er, at Inatsisartut suverænt kan fastsætte tilskuddets størrelse og herved i princippet regulere rammerne for brancheskolernes virksomhed. Dette betyder samtidig, at Inatsisartut kan beslutte, på hvilken måde tilskuddet skal ydes, herunder i forbindelse med en såkaldt taxameterordning, hvis nærmere betingelser og vilkår reguleres i finansloven, jf. også de almindelige bemærkninger herom i afsnit 2b pkt. 3. Bestemmelsen betyder, at selv om Inatsisartut skulle vedtage forslaget, er dette ikke ensbetydende med, at der indføres en aktivitetsafhængig finansiering, herunder i form af et eventuelt taxameter. Dette skyldes, at bestemmelsen alene fastslår, at Inatsisartut regulerer finansieringsgrundlaget over finansloven. Spørgsmålet om en eventuel aktivitetsbaseret finansiering forudsættes derfor først afgjort af Inatsisartut i forbindelse med udarbejdelse af forslag til finanslov for 2011.

Det kan samtidig nævnes, at eftersom resultatkontrakterne er af 4 års varighed, vil der i kontrakten være indlagt forudsætninger om bevillingsniveauet i perioden. Dette hindrer ikke, at de bevilgende myndigheder kan beslutte at ændre bevillingerne. Men i så fald må der foretages en heraf afledt justering af kontrakternes resultatkrav i kontraktperioden. Sidstnævnte skal sammenholdes med forslagets bestemmelse om årlige justeringer af resultatkontrakterne.

Til § 41

Bestemmelsen er ny.

Til stk. 1

I forslagets § 41, stk. 1, beskrives den gældende praksis omkring udmeldelse af budget. Bestyrelsen skal ved udarbejdelsen af budget respektere de af Selvstyret udmeldte budgetrammer. Desuden skal udarbejdelsen af budget ske i overensstemmelse med de indgåede resultatkontrakter. I disse vil der være en beskrivelse af forventede indtægter i kontraktperioden. Viser disse forudsætninger sig ikke at holde stik, vil det kunne give anledning til, at der enten må foretages justeringer i kontrakternes resultatkrav, eller at størrelsen af tilskuddet fra Inatsisartut må ændres, hvis det forventede aktivitetsniveau ønskes bibeholdt.

Til stk. 2

Bestemmelses stk. 2 har til formål at sikre en budgetmæssig adskillelse mellem brancheskolernes undervisningsvirksomhed og anden virksomhed, herunder for hver type af anden virksomhed. Dette skal ses i sammenhæng med kravet om tilsvarende regnskabsmæssig adskillelse, jf. forslagets § 42, stk. 2. Den budget- og regnskabsmæssige adskillelse skal ses i sammenhæng med kravet om, at brancheskolernes anden virksomhed i udgangspunktet skal foregå på kommercielle vilkår, jf. forslagets § 29, stk. 2.

Til § 42

Bestemmelsen er ny.

Til stk. 1

Det foreslås i forslagets § 42, stk. 1, at brancheskolerne skal følge de til enhver tid gældende bestemmelser for Grønlands Selvstyre om budget, regnskabsføring og regnskabsaflæggelse. Dette skyldes, at brancheskolerne uanset disses selvstændighed er offentlige institutioner, der primært finansieres af tilskud fra Landskassen. Der henvises for uddybning herom til bemærkningerne til forslagets § 31.

Til stk. 2

Bestemmelsens stk. 2 har til formål at sikre en regnskabsmæssig adskillelse mellem brancheskolernes undervisningsvirksomhed og anden virksomhed. Dette skal ses i sammenhæng med kravet om tilsvarende budgetmæssig adskillelse, jf. forslagets § 41, stk. 2. Den budget- og regnskabsmæssige adskillelse skal ses i sammenhæng med kravet om, at brancheskolernes anden virksomhed skal foregå på kommercielle vilkår, jf. forslagets § 29, stk. 2.

Til stk. 3

Bestemmelsens stk. 3 giver mulighed for, at Naalakkersuisut kan fastsætte uddybende regler om den budget- og regnskabsmæssige adskillelse af brancheskolernes forskellige former for virksomhed.

Til stk. 4

I stk. 4 foreslås det, at skolerne kan overføre over- og underskud efter nærmere retningslinier, udarbejdet af Departementet for Uddannelser. Det forudsættes i den forbindelse, at adgangen til denne overførsel reguleres nærmere i finansloven. Bestemmelsen forudsætter således en tekstanmærkning, hvori skal angives et maksimum og et minimum i forhold til størrelsen af udsving, der tillades. Disse størrelser skal skolerne kende på forhånd med henblik på at undgå pludselige ændringer, der vil umuliggøre skolernes langtidsplanlægning. Bestemmelsen er central i forhold til spørgsmålet om skolernes øgede kompetence og ansvar og er derfor et afgørende element i skolernes selvforvaltning.

Til stk. 5

Om begrundelsen for, at årsregnskabet, jf. stk. 5, skal revideres af Grønlands Selvstyres revision, henvises til bemærkningerne til stk. 1 og forslagets § 31. Det følger i øvrigt også heraf, at Selvstyrets revision til brug for gennemgangen af skolens regnskaber kan indhente oplysninger direkte fra skolens bestyrelse, hvilket dog i praksis nok vil betyde, at forstanderen på vegne af bestyrelsen vil fremsende de ønskede oplysninger.

Til stk. 6

I stk. 6 præciseres det, at regnskabet ved forelæggelsen for Naalakkersuisut skal være godkendt af bestyrelsen, hvorefter regnskabet forelægges Naalakkersuisut til godkendelse. I praksis vil det betyde, at det godkendte regnskab indsendes til ressortforvaltningen.

Til stk. 7

Kravet om offentliggørelse af regnskabet i stk. 7 er indsat for at synliggøre og dokumentere brancheskolernes virksomhed for offentligheden.

Kapitel 7

Kapitlet består helt overvejende af bestemmelser fra den gældende forordnings kapitel 6 og omhandler praktikformidling og praktikpladsgodkendelse. Kapitlet skal ses i sammenhæng med forslagets kapitel 8, der først og fremmest omhandler spørgsmål mellem elev og virksomhed.

Til § 43

Bestemmelsen består af en videreførelse af den gældende forordnings § 29, bortset fra tilføjelserne omkring brancheskolerne. Det skal indledningsvis bemærkes, at det som udgangspunkt påhviler den enkelte elev selv at sørge for anskaffelse af lære- eller praktikplads, ligesom virksomhederne også har en interesse i selv at sikre sig lærlinge og elever.

Til stk. 1

Bestemmelsens stk. 1 fastslår imidlertid, at skolerne har en forpligtelse til at formidle praktikpladser samt være opsøgende i forhold til at tilvejebringe praktikpladser. Det forudsættes samtidig i forbindelse med brancheskolernes foreslåede styrelsesordning, at navnlig brancheskolernes bestyrelser på baggrund af dialog med virksomhederne vil bestræbe sig på en yderligere indsats i den henseende.

Til stk. 2

I bestemmelsens stk. 2 foreslås indsat hjemmel til, at Naalakkersuisut i bekendtgørelsesform kan fastsætte regler om skolernes samarbejde og informationsvirksomhed med henblik på at sikre flere praktikpladser og en bedre udnyttelse af de eksisterende. Reglerne fastsættes på grundlag af indstillinger fra brancheudvalgene i forhold til erhvervsskolerne og for brancheskolernes vedkommende efter indstilling fra bestyrelserne.

Til § 44

Bestemmelsen skal ses som en videreførelse af den gældende forordnings § 30.

Til stk. 1

Stk. 1 skal ses på baggrund af forslagets § 25, stk. 1, af hvilken det fremgår, at praktikuddannelsen foregår på en eller flere virksomheder, der er godkendt af brancheskolernes bestyrelse eller erhvervsskolernes brancheudvalg. I § 44, stk. 1 fremgår det, at godkendelse af en virksomhed som praktiksted skal ske ud fra en vurdering af, om den pågældende virksomhed er i stand til at gennemføre praktikuddannelsen. Godkendelsen forudsættes i den forbindelse at ske ud fra en konkret vurdering af virksomheden, herunder virksomhedens beskæftigelsesområde sammenholdt med typen af uddannelse. Herudover bør samtlige momenter af relevans inddrages. Udgangspunktet vil være, om virksomheden kan leve op til de krav, der stilles i de generelle praktikplaner. Sidstnævnte skal dog sammenholdes med, at virksomheden kan godkendes til at gennemføre en del af uddannelsen.

Til stk. 2

Bestemmelsens stk. 2 bemyndiger Naalakkersuisut til i bekendtgørelsesform at fastsætte regler om behandlingen af godkendelse af praktikvirksomheder. Dette skal ske efter indstilling fra brancheudvalgene i forhold til elever, der er tilknyttet en erhvervsskole og efter indstilling fra brancheskolernes bestyrelse for så vidt angår elever med tilknytning til en brancheskole. Bestemmelserne kan dreje sig om frister for sagsbehandling, ligesom der i bekendtgørelsen kan fastsættes regler om delegering af kompetencen til at godkende virksomheder i forhold til erhvervsskoleelever. Det følger i øvrigt, at sagsbehandlingen skal ske efter sagsbehandlingslovens regler.

Til § 45

Bestemmelsen er stort set en uændret videreførelse af den gældende forordnings § 31. Bestemmelsen betyder, at afgørelser vedrørende godkendelse af virksomheder til praktik vil kunne påklages til ressortmyndigheden, hvilket altså gælder både for afgørelser i forhold til erhvervsskoler og afgørelser, der er truffet af brancheskolernes bestyrelser.

Kapitel 8

Som nævnt under bemærkningerne til kapitel 7 omhandler kapitlet elevernes rettigheder og pligter, ligesom kapitlet også rummer bestemmelser omkring virksomhedernes rettigheder og pligter. Kapitlet omhandler bl.a. grundprincippet om, at gennemførelse af en erhvervsmæssig grunduddannelse forudsætter, at der er indgået en aftale, herom. Det forudsættes samtidig, at eleven overholder mødepligts- og ordensreglerne for skoleuddannelsen. Endvidere rummer kapitlet bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår samt regler om afkortning og forlængelse af uddannelsen. Endvidere beskrives nogle forhold vedrørende misligholdelsesbeføjelser, herunder hæveadgang, samt om arbejdsskadeforsikring. Endelig er bestemmelsen i den gældende landstingsforordnings § 33, stk. 3 udgået, eftersom der allerede i landstingsforordningen om leje af boliger er sikret hjemmel til fastsættelse af regler om elevers indkvartering, ligesom der også er udstedt en bekendtgørelse på området.

Til § 46

Bestemmelsen er i det hele en videreførelse af den gældende forordnings § 32.

Til stk. 1

Bestemmelsens stk. 1 understreger det grundlæggende princip om, at gennemførelse af en erhvervsmæssig grunduddannelse er betinget af, at der er indgået en lærlingekontrakt eller uddannelsesaftale mellem eleven og en eller flere virksomheder, således at uddannelsens praktikdel også kan gennemføres. Aftalen skal omfatte hele uddannelsen. Det bemærkes, at Naalakkersuisut kan godkende erhvervsuddannelser, der ikke kræver indgåelse af en lærlingekontrakt eller uddannelsesaftale. Det fremgår derfor af stk. 4, at betingelsen om indgåelse af en lærlingekontrakt eller uddannelsesaftale ikke gælder for disse erhvervsuddannelser. Det kan endvidere oplyses, at benævnelserne ”lærlingekontrakt” og ”uddannelsesaftale” udspringer af den gældende forordning på området på baggrund af et fra arbejdsgiverside fremsat ønske. Ønsket vedrører en præcisering af, at lærlingen først og fremmest er tilknyttet virksomheden og altså i mindre udstrækning uddannelsessystemet, hvilket benyttelsen af benævnelsen ”lærlingekontrakt” antages at fremhæve.

Til stk. 2

Bestemmelsens stk. 2 er en konsekvens af det forhold, at flere virksomheder kan indgå aftale med en elev i form af en såkaldt ”kombinationsaftale”. Dette betyder, at alle de pågældende virksomheder er ansvarlige for, at eleven gennemfører uddannelsen i overensstemmelse med de krav, der stilles til den praktiske del af uddannelsen. Det skal i den forbindelse være muligt i aftalen at kunne identificere, hvilke virksomheder, der forestår de enkelte skole- og praktikophold.

Til stk. 3

Bestemmelsens stk. 3 omhandler en virksomheds adgang til at aftale udstationering af eleven i en anden virksomhed på grundlag af en såkaldt ”udstationeringsaftale”. I disse situationer påhviler ansvaret for, at eleven gennemfører den praktiske del af uddannelsen i overensstemmelse med de krav, der stilles i de generelle praktikplaner, alene en enkelt virksomhed. Dette vil som udgangspunkt være den udstationerende virksomhed, som har initieret udstationeringen.

Til stk. 4

Bestemmelsens stk. 4 skal ses i lyset af, at ikke alle uddannelser involverer praktik. Såfremt uddannelsen alligevel skal godkendes af Naalakkersuisut, vil godkendelse ske på baggrund af de af skolerne indsendte uddannelsesplaner. I disse skal det præciseres, at uddannelsen ikke omfatter praktik, ligesom baggrunden herfor skal forklares, jf. forslagets § 18, stk. 1. For sådanne uddannelser vil iagttagelse af de i stk. 1-3 nævnte forhold, selvsagt ikke være muligt.

Til § 47

Forslagets § 47, er i det hele en videreførelse af § 33 i den gældende forordning.

Til stk. 1

I stk. 1 beskrives den grundlæggende regel om, at eleverne skal iagttage de af skolen fastsatte regler for gennemførelse af uddannelsen i form af eksempelvis mødepligt, ordensregler, aflevering af opgaver m.v. I øvrigt vil overtrædelse af sådanne regler desuagtet de faglige konsekvenser ligeledes kunne have indflydelse på spørgsmålet om uddannelsesstøtte, som bl.a. forudsætter studieaktivitet.

Til stk. 2

Stk. 2 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Naalakkersuisut i bekendtgørelsesform kan fastsætte regler om procedure i forbindelse med indkaldelse af elever til skoleopholdet. Det kan bl.a. dreje sig om formkrav for indkaldelsesskrivelser, herunder angivelse af frister for disses fremsendelse i forhold til tidspunktet for skoleopholdets begyndelse.

Til § 48

Bestemmelsen er i det hele en videreførelse af den gældende forordnings § 34.

Til stk. 1

Bestemmelsen er udtryk for et proportionalitetsprincip i den forstand, at en sanktion ikke må iværksættes, såfremt det formål, der tilsigtes ved sanktionen, kan imødegås med mindre indgribende skridt. Princippet betyder også, at sanktionen ikke må iværksættes, hvis den ulempe, som sanktionen medfører for eleven, ikke står i et rimeligt forhold til den overtrædelse, eleven har begået. Skolen skal derfor indlede med mindre indgribende tiltag, før der skrides til udelukkelse fra undervisningen. Eleven kan i givet fald påklage afgørelsen til ressortmyndigheden, også hvis det drejer sig om en elev på en brancheskole, jf. forslagets § 31, stk. 3. Endvidere fremgår det af bestemmelsens 2. pkt., at afgørelse om udelukkelse træffes af branche- eller erhvervsskolens daglige leder. For så vidt angår elever på brancheskoler antages det, at disciplinære spørgsmål ikke bør behandles af bestyrelsen, idet sådanne sager henhører under den daglige ledelse. Det er også denne, som forestår håndhævelse af reglerne om mødepligter og iagttagelse af ordensregler.

Til stk. 2

I stk. 2 foreslås det, at Naalakkersuisut bemyndiges til at fastsætte regler, der regulerer elevernes aktiviteter i forbindelse med undervisningen. Det kan dreje sig om at fastsætte regler om mødepligt, fastsættelse af ordensreglement, dokumentation for sygefravær, sanktioner, herunder udelukkelse fra undervisningen, samt behandling af sager om udelukkelse. Det forudsættes i den forbindelse, at reglerne udarbejdes i overensstemmelse med det ovenfor anførte proportionalitetsprincip.

Til § 49

Bestemmelsen er i al væsentlighed en videreførelse af den gældende forordnings § 35 og omhandler de centrale krav til lærlingekontrakten og uddannelsesaftalen.

Til stk. 1

Stk. 1 beskriver de nærmere formkrav, der skal iagttages i forbindelse med indgåelse af en lærlingekontrakt eller en uddannelsesaftale. Samtidig bemærkes det, at kontrakten eller aftalen skal udfyldes på en formular. Formularen skal have været til høring hos den skole, som eleven er tilknyttet og relevante organisationer i form af eksempelvis den relevante arbejdstager- og arbejdsgiverorganisation, og skal være godkendt af ressortmyndigheden.

Til stk. 2

I stk. 2 bemærkes det, at der ikke må foretages ændringer i den af ressortmyndigheden godkendte formular. Dette skyldes retssikkerhedsmæssige hensyn både i forhold til elev som virksomhed.

Til stk. 3

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende landstingsforordnings § 35, stk. 3. Bestemmelsen betyder, at eleven som minimum altid skal orienteres om den løn, som eleven har krav på, idet lønnen skal fremgå udtrykkeligt af lærlingekontrakten eller uddannelsesaftalen.

Til stk. 4

I bestemmelsens stk. 3 foreslås den gældende bemyndigelsesbestemmelse omkring Naalakkersuisuts adgang til at præcisere de i stk. 1 og 2 nævnte krav og fastsætte nærmere regler om indhold og om registrering af kontrakterne og aftalerne videreført.

Til § 50

Bestemmelsen er med visse ændringer en videreførelse af den gældende forordnings § 36.

Til stk. 1

Bestemmelsen betyder, at selv om elever under praktikophold er berettiget til overenskomstmæssig praktikløn, vil eleverne ligeledes have mulighed for at opnå de såkaldte særydelser, jf. reglerne om uddannelsesstøtte. Dette betyder, at eleven eksempelvis også vil kunne få bevilget frirejser, men ikke stipendium.

Til stk. 2

I stk. 2 præciseres det, at reglerne om uddannelsesstøtte også finder anvendelse på elever, der er på skoleophold. På denne baggrund vil eleven efter omstændighederne ligeledes kunne modtage stipendium, idet praktikperioden afvikles som et skoleophold. Bestemmelsen er ændret i forhold til den gældende bestemmelse med henblik på at sikre hjemmel til at bestemme, at visse elever kan modtage løn i stedet for uddannelsesstøtte.

Til § 51

Bestemmelsen svarer til den gældende forordnings § 37.

Til stk. 1

Bestemmelsens stk. 1 fremhæver, at det er aftaleforholdet, der er det primære grundlag for ansættelsen. Dette er dog modificeret af henvisningen til, at uddannelsens mål skal nås. Derudover er bestemmelsen udtryk for, at alle de arbejdsretlige regler, som er forenelige med Inatsisartutsloven, er gældende for elever under erhvervsuddannelse, herunder de arbejdsmiljøretlige. Udgangspunktet for reguleringen af elevens forhold er således inter parters forholdet mellem denne og arbejdsgiveren.

Til stk. 2

I stk. 2 understreges det, at praktikopholdet alene skal have et uddannelsesmæssigt sigte, der skal sikre eleven færdigheder, som er umiddelbart anvendelige i forhold til dennes uddannelse. Derfor kan virksomheden kun under ganske særlige omstændigheder pålægge eleven arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte. Dette kan i givet fald alene ske under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås. Såfremt eleven pålægges at arbejde, uden at de i stk. 2 nævnte forhold overholdes, vil eleven efter omstændighederne kunne klage til brancheskolens bestyrelse, hvis eleven er tilknyttet en brancheskole eller til brancheudvalget, hvis eleven er tilknyttet en erhvervsskole.

Til § 52

Bestemmelsen er helt overvejende en videreførelse af den gældende forordnings § 38 og giver brancheudvalget i forhold til en elev på en erhvervsskole og brancheskolernes bestyrelser for så vidt angår en elev på en brancheskole kompetence til at afkorte uddannelsen i individuelle sager ud fra en konkret vurdering af ansøgerens kvalifikationer. Særlige forudsætninger kan bestå i såvel praktisk erfaring eller særlige uddannelsesmæssige forudsætninger, som bevirker, at eleven næppe ville opnå større udbytte ved at gennemføre den normale uddannelsestid.

Bestemmelsen skal sammenholdes med forslagets § 11, stk. 1, nr. 2, hvor det præciseres, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler om fritagelse for dele af uddannelserne. Endvidere fremgår det af forslagets § 11, stk. 2, at det er brancheudvalget eller brancheskolens bestyrelse, der har kompetence til at træffe den konkrete afgørelse. Forslagets § 11, stk. 1, nr. 2 skal således ses som den generelle bestemmelse, der giver Naalakkersuisut mulighed for at iværksætte særlige tilrettelagte uddannelser for personer med en særlig erfaring eller færdigheder Endvidere kan Naalakkersuisat i medfør af § 11, stk. 1, nr. 2 fastsætte regler om såkaldt merit i form af afkortning af uddannelsen for hele erhvervsuddannelsesområdet, mens nærværende bestemmelse alene omfatter de erhvervsmæssige grunduddannelser.

Til § 53

Bestemmelsen er i al væsentlighed en videreførelse af den gældende forordnings § 39.

Til stk. 1

I stk. 1 anføres de forhold på grundlag af hvilke, der mellem elev og virksomhed kan indgås aftale om forlængelse af praktiktiden og dermed den samlede uddannelsestid.

Nr. 1

I nr. 1 fastslås det, at forlængelse kan komme på tale, når eleven på grund af sygdom er fraværende i mere end 10 % af den samlede uddannelsestid.

Nr. 2

Nr. 2 er alene af relevans, såfremt en elev skal tage en skoleperiode om.

Nr. 3

I forhold til bestemmelsen om orlov i nr. 3, bør der, hvis orlov bevilges, tages stilling til forlængelsen, samtidig med at orloven aftales mellem elev og virksomhed. Derudover bør skolen inddrages i bevillingen af orlov, således at der kan tages højde for, at den kan indpasses i det videre uddannelsesforløb.

Nr. 4

Nr. 4 vedrører de situationer, hvor en elev kun arbejder på deltid, eller eleven eventuelt har aftalt med arbejdsgiveren, at der bevilges fri i visse perioder. Dette kan eksempelvis omhandle en idrætsudøver, musiker eller elever med andre fritidsinteresser, som eleven og virksomheden er enige om, at eleven får fri til at deltage i.

Til stk. 2

I bestemmelsen fastslås det, at eleven og virksomheden som udgangspunkt kun kan aftale at forlænge uddannelsestiden med en periode, der svarer til fraværsperioden. Hvis aftalen angår en periode, der strækker sig længere end fraværsperioden, skal aftalen om en sådan forlængelse godkendes. Godkendelsen foretages af brancheudvalget, hvis det drejer sig om en elev på en erhvervsskole, og af brancheskolens bestyrelse, hvis drejer sig om en elev, der er tilknyttet en brancheskole. Det antages i den forbindelse, at skolerne vil blive inddraget med henblik på at indpasse forlængelsen i de kommende skoleophold.

Til stk. 3

Stk. 3 regulerer spørgsmålet om, hvortil afgørelse af uoverensstemmelser mellem elev og virksomhed vedrørende spørgsmålet om den fraværsbetingede forlængelse af uddannelsestiden henlægges. Sådanne sager afgøres af brancheudvalget, hvis det omhandler en elev på en erhvervsskole og af brancheskolens bestyrelse, hvis det omhandler elever, der er tilknyttet en brancheskole. Brancheudvalgets eller brancheskolens indtræden i sagen kræver dog, at mindst en af parterne fremsætter anmodning herom. I så fald vil brancheudvalget eller brancheskolens bestyrelse kunne forlænge uddannelsestiden med kortere eller længere tid end fraværsperioden.

Til § 54

Bestemmelsen er helt overvejende en videreførelse af den gældende forordnings § 40. Bestemmelsen skaber mulighed for, at brancheudvalget eller brancheskolens bestyrelse under ganske særlige omstændigheder, der ikke er omfattet af de i forslagets §§ 52-53 nævnte situationer, kan forlænge eller afkorte uddannelsestiden. Det kan eksempelvis dreje sig om mangelfulde kvalifikationer, eller en elev, der ikke består den afsluttende eksamen og først kan komme til eksamen igen på et senere tidspunkt. Derudover kan det dreje sig om en elev, der udviser sådanne færdigheder i forhold til visse dele af uddannelsen, at det ikke giver mening, at tvinge eleven til at gennemføre disse. Det afgørende vil være, at forlængelsen skal indpasses i uddannelsens struktur. Der er i det hele tale om en opsamlingsbestemmelse i forhold til konkrete situationer, der ikke omfattes af de øvrige i forslaget anførte muligheder for afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden.

Til § 55

Bestemmelsen består af en videreførelse af § 41 i den gældende forordning og nedfælder de grundlæggende principper for lærlingekontrakt og uddannelsesaftale.

Til stk. 1

Det følger af stk. 1, at en lærlingekontrakt og en uddannelsesaftale er et juridiske bindende inter parters mellemværende mellem elev og virksomhed, der samtidig er uopsigelig.

Til stk. 2

I stk. 2 modificeres den i stk. 1 anførte uopsigelighed. Dette skyldes, at uopsigeligheden ikke omfatter de første 3 måneder af praktiktiden, hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden varsel, idet de første 3 måneder er en gensidig prøvetid. Prøvetiden er således den periode, hvor parterne har mulighed for at se hinanden an og vurdere, om ansættelsesforholdet skal række ud over de 3 første måneder og dermed blive uopsigelig. Endvidere stilles der i forbindelse med en eventuel opsigelse ikke krav om angivelse af årsag til opsigelsen. Prøvetiden i form af de første 3 måneder beregnes fra det tidspunkt, da eleven begyndte sit praktikophold på virksomheden. Fravær på grund af skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.

Til stk. 3

Stk. 3 omhandler forlængelse af den i stk. 2 angivne prøvetid. Det fremgår, at hvis eleven af de årsager, der er nævnt i § 53, stk. 1, i form af eksempelvis sygdom, supplerende skoleundervisning, orlov, nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed, har mere 1 måneds fravær inden for prøvetiden, forlænges prøvetiden automatisk svarende til fraværsperioden. Bestemmelsen vil altså alene have relevans, hvis fraværet sker inden for prøvetiden i form af de første 3 måneder, som eleven er på virksomheden.

Til § 56

Bestemmelsen er i det hele en videreførelse af den gældende forordnings § 42 og omhandler de almindelige obligationsretlige misligholdelsesbeføjelser, som kan udøves af begge parter.

Til stk. 1

I overensstemmelse med den almindelige obligationsretlige grundsætning, følger det af stk. 1, at hvis en part væsentligt misligholder sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen. Hvad der i den forbindelse anses for væsentligt, må afgøres ud fra en konkret vurdering. Dog vil arbejdsgiverens forsømmelse af sin forpligtelse til at betale løn altid blive anset for væsentlig. Herudover kan betydeligt uhjemlet fravær fra elevens side sidestilles med væsentlig misligholdelse fra dennes side.

Til stk. 2

Bestemmelsens stk. 2 er udtryk for en regelfastsættelse på grundlag af de juridiske begreber ”urigtige forudsætninger” henholdsvis ”bristende forudsætninger”. Anvendelse af reglerne må ske ud fra en konkret vurdering i forhold til de individuelle forhold, der måtte gøre sig gældende. Urigtige forudsætninger skal i den forbindelse forstås som nogle omstændigheder, som den hævende part fejlagtigt gik ud fra var til stede ved aftalens indgåelse, men som senere viser sig aldrig har været til stede. Det kræves dog samtidig, at det skal stå klart, at den hævende part næppe ville have indgået aftalen, såfremt denne havde været bekendt med de faktiske omstændigheder på tidspunktet for aftalens indgåelse. Det kan eksempelvis dreje sig om den situation, hvor det står klart, at en arbejdsgiver i forbindelse med lærlingekontraktens indgåelse gik ud fra, at lærlingen havde nogle bestemte kvalifikationer, hvilket senere viser sig ikke at være tilfældet. Det skal dog samtidig kunne godtgøres, at arbejdsgiveren næppe ville have indgået aftalen, såfremt denne havde været bekendt med de faktiske omstændigheder.

Bestemmelsens henvisning til bristende forudsætninger går ud på, at nogle særlige omstændigheder, der var til stede ved lærlingekontraktens eller uddannelsesaftalens indgåelse, senere ændrer sig. Det skal dog samtidig stå klart, at de pågældende omstændigheder havde bestemmende indflydelse i forhold til den hævende parts indgåelse af aftalen eller kontrakten. Afgørelse herom må igen træffes ud fra en konkret vurdering. Det kan eksempelvis dreje sig om en elev, der efter indgåelse af lærlingekontrakten oplever, at virksomheden får ny ejer, som ændrer virksomhedens karakter på en sådan måde, at praktikopholdet ikke længere har relevans i forhold til elevens uddannelse. Derudover kan nævnes den situation, hvor det ud fra en almindelig vurdering står klart, at en lærling indgår lærlingekontrakten ud fra en overbevisning om, at ansættelsesforholdet vil bibringe lærlingen nogle særlige færdigheder på grundlag af en af arbejdsgiveren udleveret funktionsbeskrivelse. Efterfølgende omplaceres lærlingen i en helt anden jobfunktion. Det skal altså også her kunne lægges til grund, at den oprindelige funktionsbeskrivelse var af afgørende betydning for lærlingens underskrivelse af lærlingekontrakten.

Som det fremgår, er det en betingelse for anvendelse af reglen, at det ud fra nogle objektive kriterier må erkendes, at de urigtige eller bristende forudsætninger var bestemmende for indgåelsen af lærlingekontrakten eller af uddannelsesaftalen. Endvidere må det kræves, at den, der vil hæve aftalen, ikke med rimelig grund kunne have indset de faktiske omstændigheder i forbindelse med aftalens indgåelse, eller med rimelig grund kunne have forudset, at forudsætninger for aftalens indgåelse ville ændre sig.

Bestemmelsen kan i øvrigt påberåbes af en af parterne eller af begge parter samtidig.

Til stk. 3

Stk. 3 fastsætter en reaktionsfrist i forhold til den part, der vil gøre en misligholdelsesbeføjelse gældende i henhold til stk. 1 og 2 med henblik på at hæve lærlingekontrakten eller uddannelse. Reaktionsfristen på en måned består i, at den, der vil hæve aftalen, senest en måned efter, at den pågældende har fået eller burde have fået kendskab til det hævebegrundende forhold, retter henvendelse til den anden part om ophævelsen. Ved almindelig agtpågivenhed forstås, at hvis den part, der ønsker at hæve aftalen, ved benyttelse af en sådan almindelig opmærksomhed, som man normalt må forudsætte i tilsvarende situationer, burde have opdaget de urigtige forudsætninger, ikke senest en måned efter at den pågældende burde have fået kendskab til de urigtige forudsætninger, gør hævebeføjelsen gældende, vil parten fortabe retten til at hæve aftalen. Dette begrundes med, at den pågældende i givet fald anses for at have accepteret de urigtige forudsætninger. I forhold til de bristende forudsætninger, beregnes fristen fra det tidspunkt, hvor den hævende part, burde have vidst, at forudsætningerne havde ændret sig.

Til stk. 4

I stk. 4 præciseres det, at det forhold, at en elev skal gennemgå supplerende skoleundervisning, ikke kan begrunde ophævelse, hvilket altså også gælder i det tilfælde, hvor den supplerende undervisning eksempelvis påberåbes at udgøre en bristende forudsætning. Bestemmelsen gælder både, når det drejer sig om enkelte fag eller et eller flere skoleophold. Hvis en elev ikke får tilladelse til at gå til samme eksamen eller prøve flere gange, vil det kunne medføre bortfald af lærlingekontrakten eller uddannelsesaftalen, jf. forslagets § 57.

Til § 57

Bestemmelsen er i det hele en videreførelse af den gældende forordnings § 43. Bestemmelsen relaterer sig til at en elev enten udelukkes fra skoleundervisningen af de grunde, der er nævnt i § 48, dvs. som følge af manglende overholdelse af møde- og ordensregler, eller eleven har gået til eksamen eller til en prøve mere end 2 gange uden at bestå og ikke kan få dispensation fra brancheudvalget eller brancheskolens bestyrelse, hvis det drejer sig om en elev, der er tilknyttet en brancheskole. I disse tilfælde vil lærlingekontrakten eller uddannelsesaftalen bortfalde. Bestemmelsen har til hensigt at præcisere, at der ikke foretages en egentlig sagsbehandling af ophævelsen af lærlingekontrakten eller uddannelsesaftalen, når skolen udelukker en elev, eller eleven ikke kan gennemføre skoleuddannelsen, idet ophævelsen alene er en konsekvens af udelukkelsen eller den manglende formåen til at gennemføre skoleuddannelsen. Bortfald af lærlingekontrakten eller uddannelsesaftalen har derfor ikke karakter af en afgørelse. Derimod kan eleven påklage den af skolen trufne afgørelse om udelukkelse fra undervisningen.

§ 58

Bestemmelsen er en delvis videreførelse af § 44 i den gældende forordning og omhandler afgørelse af uenigheder mellem elev og praktikvirksomhed. Bestemmelsen skal i øvrigt ses i lyset af det ovenfor anførte forhold om, at eleven i forbindelse med praktikperioden er tilknyttet virksomheden som sådan. Derfor er tvistigheder mellem elev og praktikvirksomhed i al væsentlighed et arbejdsretligt anliggende og ikke f.eks. en forvaltningsretlig problemstilling.

Til stk. 1

Det fremgår af bestemmelsen, at brancheudvalget indledningsvis skal søge at tilvejebringe forlig i tilfælde af uoverensstemmelser mellem elev og praktikvirksomhed. Hvis der ikke kan skabes et sådant forlig, træffer brancheudvalget afgørelse i sagen. Brancheudvalgets kompetence gælder dog kun, hvis det drejer sig om en elev, der er tilknyttet en erhvervsskole.

Til stk. 2

I forhold til uoverensstemmelser mellem en praktikvirksomhed og en elev, der er tilknyttet en brancheskole, har den pågældende brancheskoles bestyrelse overtaget brancheudvalgets rolle. Det er derfor brancheskolens bestyrelse, der i disse situationer indledningsvis skal søge at sikre forlig mellem elev og virksomhed og derefter træffe afgørelse i sagen, såfremt det ikke er muligt for parterne at blive enige. Brancheskolernes bestyrelser kan eventuelt nedsætte et særligt udvalg eksempelvis på ad hoc basis eller oprette et særligt organ til at varetage sådanne tvister, herunder træffe afgørelse i sagerne. Det kan også dreje sig om det ovenfor under de almindelige bemærkninger i afsnit 2b pkt. 9 nævnte fælles styrelsesforum, som brancheskolernes bestyrelser kan oprette.

Til stk. 3

Bestemmelsen fastslår, at hvis uoverensstemmelsen omhandler spørgsmål om løn- eller ansættelsesvilkår, kan brancheudvalgets eller brancheskolens bestyrelses afgørelse indbringes for det arbejdsretlige system, hvis parterne er organiserede. Ellers må spørgsmålet overlades til domstolene til afgørelse.

Til stk. 4

Idet brancheudvalgets eller brancheskolens bestyrelses afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, kan en praktikvirksomheds eller elevs krav om erstatning for tab som følge en afgørelse, der er truffet af brancheskolens bestyrelse eller brancheudvalget, alene indbringes for domstolene.

Til § 59

Bestemmelsen er i det hele en videreførelse af den gældende forordnings § 45.

Til stk. 1

I stk. 1 fastslås det, at elever, der har indgået en uddannelsesaftale eller en lærlingekontrakt, er omfattet af reglerne om arbejdsskadeforsikring, jf. anordning nr. 273 af 24. april 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland. Dette gælder kun skoleophold, der er nødvendige som led i uddannelsen. Eleven vil i disse situationer være dækket af arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring.

Til stk. 2

I stk. 2 præciseres det, at elevers skader under skolepraktik og andre skoleophold end de i stk. 1 nævnte er omfattet af lovgivningen vedrørende arbejdsskadeforsikring i den udstrækning, skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Disse skader er dækket af Grønlands Selvstyres arbejdsskadeforsikring. Nærværende bestemmelsen er bibeholdt i forslaget, fordi uddannelsessøgende typisk ikke er omfattet af lovgivningen vedrørende arbejdsskadeforsikring, jf. den i bemærkningerne til stk. 1 nævnte anordning.

Til § 60

Bestemmelsen er i det hele en videreførelse af den gældende forordnings § 46 og udgør en bemyndigelse for Naalakkersuisut til at regulere retsforholdet mellem elever og virksomheder. Der er i den forbindelse ikke udstedt nogen bekendtgørelse med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse. Bestemmelsen kunne tænkes anvendt med henblik på fastsættelse af bl.a. regler om løsning af eventuelle uoverensstemmelser mellem praktikvirksomhed og elev, elevens pligt til at følge praktikvirksomhedens ordensregler og regler for arbejdets udførelse, praktikvirksomhedens pligt til at udtale sig om praktikforløbet og elevens forhold til arbejdskonflikter med videre.

Kapitel 9

Kapitel 9 indeholder nogle generelle principper om såkaldte ”finanslovskurser”, hvilket vil sige kurser, der er finansieret over finansloven. Kapitlet består derudover af bestemmelser, der blev vedtaget i forbindelse med lovændringen på Inatsisartuts forårssamling 2008, ligesom der foreslås enkelte yderligere præciseringer. Kapitlet er således helt overvejende en videreførelse af den gældende retstilstand. I kapitlet er der navnlig lagt vægt på at skabe mulighed for i videre udstrækning end nu at inddrage øvrige aktører på arbejdsmarkedet og erhvervsuddannelsesområdet med henblik på at sikre et bredere og mere behovsstyret udbud i forhold til indsatsområderne. Der er i den forbindelse ikke indsat nogen geografiske begrænsninger i forhold til afviklingen af tilskudsberettigede kurser, men det forudsættes, at de tilskudsberettigede kurser som hovedregel afvikles i Grønland.

Formålet med de tilskudsberettigede kurser er opkvalificering af persongrupper inden for erhvervsuddannelsesområdet, idet forholdet ellers vil falde helt uden for hjemmelsgrundlaget. At det drejer sig om tilskud på erhvervsuddannelsesområdet følger selvsagt direkte af den gældende landstingsforordning om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, hvilket ikke er ændret i forslaget. Det følger således af den gældende landstingsforordning og ligeledes af landstingsloven om arbejdsmarkedsafgift, som tilskudsmidlerne bl.a. opkræves på grundlag af, jf. dennes § 2, at der alene er hjemmel til at yde støtte i forbindelse med kurser på erhvervsuddannelsesområdet, hvorfor tilskud til kurser, der retter sig mod eksempelvis skolelærere og pædagoger selvsagt falder uden for hjemmelsgrundlaget, hvilket som nævnt i det hele er en videreførelse af reglerne i den gældende forordning.

Det forudsættes, at det i bekendtgørelsesform vil blive fastlagt, at tilskuddene til de godkendte kurser som altovervejende hovedregel ydes som tilskud til dækning af rejse- og opholdsudgifter og ikke i form af dækning af kursusudgifter og dagpenge. Det forudsættes dog samtidig fastlagt i en sådan bekendtgørelse, at der vil være mulighed for at yde dagpenge i forbindelse med instruktører på tilskudsberettigede kurser, eftersom dagpenge er udgifter for arbejdsgiverne.

Til § 61

Til stk.1

Bestemmelsen er identisk med § 47, stk. 1, 1. pkt., i den gældende landstingsforordning. I bestemmelsens stk. 1 fastslås det, at det er Inatsisartut, der fastlægger, hvor stort udbuddet af kurser på erhvervsuddannelsesområdet skal være på grundlag af de midler, der afsættes på finansloven. Bestemmelsen vil medføre, at der vil kunne ydes forskellige typer af tilskud til forskellige typer af kurser. Den nærmere regulering antages at ske i bekendtgørelsesform.

Målgrupperne for tilskudsordningen er ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet, herunder arbejdsledige.

Det foreslås, at kurserne for så vidt angår ufaglærte og faglærte, herunder ledige, skal henvende sig til personer, der højest har en uddannelse på faglært niveau inden for erhvervsuddannelsesområdet. Dette skyldes, at den omhandlede erhvervsgruppe antages at have et særligt behov i forhold til at kunne indfri arbejdsmarkedets krav, ligesom det antages at øvrige erhvervsgrupper med højere uddannelsesniveau typisk vil kunne blive tilgodeset gennem andre ressourcer. Der vil i den forbindelse også kunne ydes tilskud i forbindelse med modulopbyggede grundlæggende lederkurser for faglærte og ufaglærte på erhvervsuddannelsesområdet.

§ 47, stk. 1, 2. pkt., i den gældende landstingsforordning foreslås ophævet, idet det allerede følger af § 61, stk. 1, 1. pkt., at selvstændige erhvervsdrivende også kan kvalificere sig til støtte, hvis disse samtidig er fag- eller ufaglærte. Bestemmelsen vil herudover også omfatte ledere.

Både ledere og selvstændige må dog højest have en kortere videregående uddannelse inden for erhvervsuddannelsesområdet. Herved forstås som kortere videregående uddannelse, som der kan gives adgang til på grundlag af relevante kurser på efteruddannelsesområdet.

De nærmere krav til tilskudsberettigede kurser, herunder kursernes varighed, betingelser for tilskudsberettigelse, udbetaling af tilskud, tilskuddets omfang med videre, vil som hidtil blive fastsat i bekendtgørelsesform, jf. forslagets § 62, stk. 2.

Til stk. 2

Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den gældende landstingsforordnings § 47, stk. 1, 2. pkt. Selv om tilskuddet alene ydes til dækning af rejse- og opholdsudgifter, vil der inden for visse erhverv, der ønskes fremmet, som hidtil også kunne ydes tilskud til dækning af yderligere udgifter end rejse- og opholdsudgifter. Dette drejer sig navnlig om dækning af udgifter til kursusafgifter. Det drejer sig først om og fremmest om erhverv inden for de til enhver tid erklærede væksterhverv.

Til stk. 3

Bestemmelsens stk. 3 er identisk med den gældende landstingsforordnings § 47, stk. 2 og udtryk for hovedregelen om, at det fortsat vil være brancheskolerne eller erhvervsskolerne, der forestår de omhandlede kurser. Der er samtidig foreslået en henvisning til stk. 4 som konsekvens af den foreslåede lempelse, som Inatsisartut vedtog i forbindelse med den seneste lovændring.

Til stk. 4

Bestemmelsen er identisk med den gældende landstingsforordnings § 47, stk. 3. Bestemmelsen blev indsat af Inatsisartut i foråret 2008 med henblik på at skabe mulighed for at yde tilskud i forbindelse med kurser, der udbydes af øvrige aktører på området. Det kan dreje sig om tilskud i forbindelse med kurser, der udbydes af de lokale vejlednings- og introduktionscentre eller af private udbydere. For så vidt angår sidstnævnte kan det vedrøre kurser på det grafiske eller elektroniske område, eller kurser om motorkundskaber m.v. Lempelsen antages at afstedkomme øget dynamik og udvikling for så vidt angår kvaliteten af kurser på erhvervsuddannelsesområdet, idet kurserne herefter antages at blive mere behovsstyret.

Til stk. 5.

I stk. 5 er den gældende forordnings § 47, stk. 3, 2. pkt., vedrørende de såkaldte individuelle kurser blevet videreført. Bestemmelsen er på baggrund af høringssvar fra Sammenslutningen af Brancheskoler, GA og ILIK blevet udskilt til et selvstændigt nyt stk. 5. Deltagelse i disse kurser udspringer typisk af en konkret virksomheds behov for det pågældende kursus. I praksis sker det således, at en virksomhed retter henvendelse til en brancheskole, der videreformidler henvendelsen til ressortmyndigheden, der på den baggrund træffer afgørelse i sagen og eventuelt bevilger tilskud. Disse kurser udbydes ikke offentligt, idet de ofte foregår uden for Grønland.

Til stk. 6

Stk. 6 er en videreførelse af den bestemmelse, som Inatsisartuts Erhvervsudvalg fremsatte som et ændringsforslag i forbindelse med den seneste ændring af landstingsforordningen. Bestemmelsen præciserer, at der ikke kan ydes tilskud til afholdelse af tillidsmandskurser eller til deltagelse heri. Dette skyldes, at det ikke antages, at sådanne kurser indfrier betingelserne om at være opkvalificerende i forhold til bestemte erhverv eller til erhvervslivet generelt.

Til § 62

Til stk. 1

Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af den gældende forordnings § 48, stk. 1, og skal sammenholdes med § 61, hvoraf det fremgår, at der alene ydes tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet. Derfor er der behov for, at skolerne kan kræve deltagerbetaling.

Til stk. 2

Bestemmelsen består af en sammenskrivning af den gældende forordnings § 48, stk. 2, og § 49. Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler, der tilgodeser kurser, der tager udgangspunkt i kompetenceudvikling, herunder efteruddannelse. Samtidig forventes der indsat mulighed for at yde støtte til kursusaktiviteter, der tager sigte på personlig udvikling, hvis dette vurderes som afgørende for at kunne gennemføre en faglig opkvalificering. Disse kursusaktiviteter forudsættes som udgangspunkt at foregå med afsæt i de obligatoriske individuelle handlingsplaner for ledige eller være en integreret del af de modulopbyggede realkompetencekurser.

Der vil alene være mulighed for tilskud, så længe bevillingen på finansloven rækker.

Udover adgangen til at fastsætte regler om deltagerbetaling generelt, foreslås det, at der indsættes udtrykkelig hjemmel til at Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser vedrørende indgivelse af ansøgninger om tilskud f.eks. i form af bestemte ansøgningsskemaer. Skemaerne skal sikre, at ansøgerne fremsender nødvendige oplysninger til brug for behandlingen af tilskudsansøgningerne med henblik på foretagelse af en konkret vurdering af, hvorvidt der bør ydes tilskud til det pågældende kursus.

Derudover foreslås indsat udtrykkelig hjemmel til, at tilskuddet kan reguleres efter satser, der fastsættes af ressortmyndigheden, således at det vil være muligt at fastsætte tilskud til dækning af opholdsudgifter i form af eksempelvis et beløb pr. dag. Der vil i den forbindelse kunne skelnes mellem skolernes tilskudsansøgning til kurset og enkeltpersoners ansøgning om tilskud til deltagelse på kurser uden for Grønland. Endvidere indeholder bestemmelsen hjemmel til at fastsætte regler om formålet med tilskudsberettigede kurser, betingelser for modtagelse af tilskud og størrelsen af tilskud. Endvidere kan Naalakkersuisut fastsætte tilsvarende regler for de såkaldte individuelle kurser.

Kapitel 10

Kapitel 10 består af en enkelt bestemmelse, der er videreført fra den gældende landstingsforordnings kapitel 9. Sidstnævnte kapitel 9 består af forskellige bestemmelser, der spænder fra regulering af klageadgang til adgangen til at fastsætte regler om kommunal finansiering. Det foreslås i den forbindelse, at den gældende forordnings § 50, der fastslår, at forordningen er subsidiær i forhold til andre særlige lovregler, udgår. Med forslaget antages der at være sikret en sådan grad af fleksibilitet, eksempelvis i forhold til den indholdsmæssige regulering af de forskellige erhvervsuddannelser, at der ikke længere vil være behov for den pågældende bestemmelse. Derudover foreslås det, at den i § 51 i den gældende landstingsforordning angivne hjemmel til forsøgsordninger udgår. Dette begrundes med, at forslaget på trods af erhvervsuddannelsesområdets omskiftelighed antages at være tilstrækkelig fleksibel navnlig med den foreslåede nye styrelsesordning, der skaber mulighed for at imødegå særlige situationer ud fra det foreslåede hjemmelsgrundlag. I øvrigt har den gældende forordnings § 51 ikke vist sig videre anvendelig i praksis, hvorfor den heller ikke er blevet benyttet som grundlag for initiativer. Endelig foreslås det, at også den gældende landstingsforordnings § 53 udgår, eftersom denne ikke længere er af relevans. Dette skyldes overgangen fra delte udgifter til de daværende lokale erhvervsskoler til den nuværende ordning med Piareersarfiit, der drives kommunalt med servicekontrakter mellem Selvstyret og den enkelte kommunalbestyrelse.

Til § 63

Bestemmelsen er i al væsentlighed en videreførelse af den gældende forordnings § 52.

Til stk. 1

Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at elevklager, hvilket kan omhandle klage over en skoles sanktion i forhold til elever i form af eksempelvis udelukkelse fra undervisning eller en elevs klage over afgørelse vedrørende forlængelse eller afkortning af uddannelsen, kan påklages til Naalakkersuisut. Dette betyder i praksis den relevante ressortmyndighed. Derudover kan f.eks. klager over ikke at kunne godkendes som praktiksted, jf. § 45, ligeledes indbringes for den relevante ressortmyndighed.

Henvisningen til forslagets § 31, stk. 2, og § 58 har til hensigt at præcisere, at klageadgangen ikke omfatter brancheskolernes afgørelser i forhold til disses virksomhed og brancheudvalgenes eller brancheskolernes bestyrelsers afgørelse vedrørende tvister mellem elev og praktikvirksomhed.

Til stk. 2

I stk. 2 foreslås det, at Naalakkersuisut i overensstemmelse med den gældende forordnings § 52, stk. 2 bemyndiges til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelsesform om klageorganer, ligesom der kan fastsættes bestemmelser om begrænsning i klageadgangen og procedure vedrørende klage. Bestemmelsen kan benyttes til at oprette klageorganer, der varetager behandling af klager og træffer afgørelse om disse som endelige administrative instans.

Kapitel 11

Kapitlet omhandler ikrafttrædelsestidspunkt og ophævelse af administrative regler, ligesom der foreslås indsat overgangsregler.

Til § 64

Til stk. 1

Det foreslås i stk. 1, at Inatsisartuts loven træder i kraft den 1. januar 2011, således at den gældende landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser med senere ændringer ophæves. Tidspunktet er afstemt med de nuværende brancheudvalgs forberedelse af implementeringen af de til gennemførelsen af den ny styrelsesordning nødvendige initiativer, jf. ovenfor under de almindelige bemærkninger i afsnit 2b pkt. 8.

Brancheudvalgene forventes i øvrigt at fungere til udgangen af 2010 for brancheskolernes vedkommende. Tidspunktet vil endvidere give mulighed for udarbejdelse og implementering af en række tilhørende administrative forskrifter.

Endvidere forslås det at ophæve kapitel 2 i den gældende landstingsforordning om søfartsuddannelser, idet kapitlet fastlægger styrelsesreglerne for søfartsskolerne og de tilhørende uddannelser. Bestemmelserne i forslaget vil herefter være afstemt i forhold til de øvrige bestemmelser i landstingsforordningen om søfartsuddannelser.

Til stk. 2

Det var oprindeligt hensigten at foreslå, at Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 29 af 5. november 1998 om styrelsen af brancheskolerne ophæves i relation til brancheskolerne. Dette skyldes, at bestemmelserne i bekendtgørelsen er uforenelige med den retstilstand, som forslaget vil etablere, ligesom de i bekendtgørelsen anførte forhold er reguleret i forslaget. En sådan delvis ophævelse af en bekendtgørelse antages imidlertid at være at sidestille med en ændring af en bekendtgørelse, hvilket ikke er i overensstemmelse med de gældende retningslinier for udarbejdelse af regler i Grønlands Selvstyre. Derfor forudsættes bekendtgørelsen således indtil videre opretholdt, dog kun i forhold til erhvervsskolerne, jf. § 3, stk. 2, idet denne Inatsisartutlov vil have forrang og derfor vil gælde for brancheskolerne, jf. lex superior princippet. Det er imidlertid hensigten, såfremt forslaget vedtages, at der snarest vil blive udarbejdet en ny bekendtgørelse, som formelt ophæver den pågældende bekendtgørelse. Endvidere foreslås det, at Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 9. januar 1990 om optagelse af elever på en decentral grundlæggende erhvervsuddannelse ligeledes ophæves. Dette begrundes i, at bekendtgørelsen ikke længere er af relevans som følge af nedlæggelsen af de lokale erhvervsskoler.

Til § 65

Det foreslås, at brancheskolernes bestyrelses beføjelser på grundlag af forslagets § 35, stk. 5, vedrørende ansættelse og afskedigelse af brancheskolernes forstandere ikke finder anvendelse i forhold til de forstandere, der på tidspunktet for Inatsisartutlovens ikrafttræden er ansat på de pågældende skoler som forstandere. Dette begrundes i hensynet til at undgå en ekspropriationslignende situation, eftersom forslagets § 35, stk. 5, ellers vil kunne sidestilles med nedlæggelse af stillinger.