Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger
Kapitel 1
Indledende bestemmelser§ 1. Kommunerne skal etablere et redningsberedskab, hvis opgave det er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, eller ved overhængende fare herfor. Redningsberedskabet omfatter ikke opgavesæt, der varetages andre myndigheder.
Stk. 2. Naalakkersuisut kan inddele landet i én eller flere beredskabskredse.
Stk. 3. Naalakkersuisut fastsætter regler om beredskabets dimensionering.§ 2. Naalakkersuisut fører tilsyn med redningsberedskabet og kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om prøvealarmeringer af redningsberedskabet.
Kapitel 2
Grønlands beredskabskommission og de kommunale beredskabskommissioner§ 3. Naalakkersuisut nedsætter en beredskabskommission, der rådgiver Naalakkersuisut i spørgsmål om beredskabet i Grønland.
Stk. 2. Beredskabskommissionen skal udarbejde en beredskabsplan for Grønland, der skal godkendes af Naalakkersuisut.
Stk. 3. Beredskabskommissionen indkaldes ved større ulykker og katastrofer eller efter behov. Formanden eller formandens stedfortræder kan aktivere beredskabskommissionen.
Stk. 4. Beredskabskommissionen tilvejebringer et fyldestgørende informationsgrundlag for Naalakkersuisut og rigsmyndighederne, og samordner de involverede myndigheders aktiviteter, i henhold til beredskabsplanen.
Stk. 5. Beredskabskommissionen afholder regelmæssige øvelser med henblik på afprøvning og justering af beredskabsplanerne, samt deltager i relevant kursusvirksomhed.§ 4. Beredskabskommissionen består af 7 medlemmer og 2 tilforordnede. Naalakkersuisut udpeger 2 medlemmer, mens KANUKOKA, Landslægen, Politimesteren i Grønland, Grønlands Kommando og Rigsombudsmanden i Grønland hver udpeger 1 medlem. Ressortområderne for miljø og sundhed udpeger hver 1 tilforordnet.
Stk. 2. Medlem af Naalakkersuisut for beredskab udpeger beredskabskommissionens formand. KANUKOKA udpeger kommissionens næstformand.
Stk. 3. Naalakkersuisut afholder alle udgifter til beredskabskommissionens virksomhed.
De kommunale beredskabskommissioner§ 5. Kommunalbestyrelsen skal i hver kommune etablere en beredskabskommission, der fungerer i kommunalt regi.
Stk. 2. En kommunal beredskabskommission, jf. stk. 1, består af mindst 6 medlemmer, hvoraf 4 udpeges af kommunalbestyrelsen. Af disse skal 3 være medlem af kommunal-bestyrelsen, 1 medlem skal være ansat i kommunens tekniske forvaltning. Desuden består kommissionen af kommunens beredskabschef og 1 medlem udpeget af Politimesteren i Grønland.
Kapitel 3
Redningsberedskabet§ 6. Redningsberedskabet hører under kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Kommunalbestyrelsen skal i alle spørgsmål om redningsberedskabet endvidere sikre deltagelse af beredskabschefen og en af Politimesteren i Grønland udpeget person.§ 7. Kommunalbestyrelsen ansætter en beredskabschef, der i kraft af særlige uddannelsesmæssige kvalifikationer varetager den daglige ledelse af redningsberedskabet.
Stk. 2. Beredskabschefen skal være fuldtidsansat.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen ansætter desuden mindst 2 indsatsledere til at assistere beredskabschefen, der har samme uddannelsesmæssige kvalifikationer som beredskabschefen.
Stk. 4. I hver kommune skal beredskabschefen eller mindst én af indsatslederne være uddannet i brandteknisk byggesagsbehandling. Ligeledes skal beredskabschefen og mindst én indsatsleder være uddannet i indsatsleder Fly-uddannelse, såfremt der i kommunen findes en civil lufthavn til fastvingede fly..
Stk. 5. For hver beredskabskreds uden for kommunernes hovedkreds ansætter kommunal-bestyrelsen en eller flere indsatsledere.
Stk. 6. Personel i øvrigt til redningsberedskabet ansættes ligeledes af kommunalbestyrelsen.§ 8. Personel til redningsberedskabsstyrken modtager vederlag og lønninger efter regler fastsat efter forhandling mellem Selvstyret og KANUKOKA.
§ 9. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler for uddannelse af personel i rednings-beredskabet.
Opgaver§ 10. Redningsberedskabet skal kunne yde en forsvarlig indsats mod brand, skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, samt ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden. Redningsberedskabet skal endvidere assistere de sociale myndigheder med at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.
Stk. 2. Undtaget fra redningsberedskabets opgaver er SAR-opgaver og sundhedsvæsenets evakueringer.
Stk. 3. Redningsberedskabet skal, såfremt en anden kommune, Statens Luftfartsvæsen (RCC), Grønlands Kommando (MRCC) eller politiet, fremsætter ønske herom, yde den nødvendige assistance, som er påkrævet på grund af en ulykke eller katastrofe.
Stk. 4. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om redningsberedskabets opgaver.§ 11. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med foreninger, virksomheder, organisationer og private personer om, at disse bistår ved udførelsen af opgaver inden for kommunens redningsberedskab.
§ 12. Ved etablering af helårsvandforsyning fra offentligt vandværk påhviler det den offentlige vandforsyningstjeneste ved placering og dimensionering af vandledningsnettet at tage hensyn til muligheden for en passende brandvandforsyning og på dette grundlag anbringe det fornødne antal brandhaner, der skal opretholdes på den offentlige vandforsynings bekostning.
Stk. 2. De nærmere regler for brandhanernes placering, indretning, vandforsyning, herunder ydelse og tryktilgængelighed, krav til adgangsveje og disses snerydning og sikring mod beskadigelse ved frost, påkørsel eller andet samt markering fastsættes af Naalakkersuisut.
Stk. 3. I områder, hvor det anses for nødvendigt at anbringe offentlige brandhaner på privatejede vandledninger eller at benytte privat etablerede brandhaner til almindelig brandslukning kan kommunalbestyrelsen bestemme, at sådanne private vandforsyningssteder skal stilles under offentligt tilsyn og opretholdes og vedligeholdes på kommunens regning.
Stk. 4. I områder, der ikke kan forsynes med brandvand fra brandhaner på offentlig eller privat helårsvandledning, kan kommunalbestyrelsen som vandforsyningssted godkende permanent vandreservoir, sø, elv eller forberedt sugested ved åbent hav, når disse i frostperioder på forsvarlig vis holdes åbne ved brandvåger.
Stk. 5. Hvor forholdene efter kommunalbestyrelsens bedømmelse tillader det, kan krav om faste vandforsyningssteder frafaldes, hvis der etableres mobil vandforsyning ved et fornødent antal vandtankvogne placeret i opvarmede garager.
Stk. 6. Kommunen skal afholde udgifterne ved opretholdelse af fast eller mobil brandvandforsyning, jfr. stk. 4 og 5.
Stk. 7. Brandhaner og vandforsyningssteder skal efterses mindst 2 gange årligt og ydedygtigheden kontrolleres i nødvendigt omfang. Kommunens tilsynsmedarbejdere har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til private bygninger eller ejendomme i det omfang, der er nødvendigt for at kontrollere private vandforsyningssteder under offentligt tilsyn, jf. stk. 3.
Kapitel 4
Indsættelse af redningsberedskabet§ 13. Den samlede indsats ved ulykker og katastrofer koordineres af politimesteren.
Stk. 2. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om den tekniske ledelse af indsatsen.§ 14. I forbindelse med indsættelse af redningsberedskabet sker varsling, afspærring, evakuering og andre nødvendige foranstaltninger efter politiets beslutning.
§ 15. Redningsberedskabet kan kræve private redskaber og transportmidler af enhver art, samt fornødent betjeningsmandskab stillet til rådighed for indsatsen.
Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1 har stillet redskaber eller transportmidler til rådighed, har ret til erstatning fra kommunen for afsavn af materiel og for de skader, materiellet eventuelt bliver påført i forbindelse med en indsats. Rekvirenten har objektivt ansvar i forhold til skadelidte.§ 16. Redningsberedskabet har i forbindelse med enhver indsats uden retskendelse ret til i fornødent omfang at skaffe sig adgang til private områder, om nødvendigt ved at nedbryde og fjerne hindringer.
Stk. 2. Redningsberedskabet har ret til at nedrive bygninger eller fjerne forhindringer, hvis beredskabschefen eller indsatslederen finder det nødvendigt for at standse en skades udbredelse.
Stk. 3. Den skade, som redningsberedskabet forvolder ved brandslukning, betragtes som brandskade.
Stk. 4. Ved brandslukning i naturen uden for by- og bygdezoner betales indsatsen af kommunen, medmindre andre kan gøres ansvarlige.§ 17. Redningsberedskabet har under en indsats ret til at bruge det vand, der findes i vandbeholdere, vandledninger og andre vandforsyningssteder.
§ 18. Redningsberedskabet skal under indsatsen være opmærksom på, hvad der kan have givet anledning til ulykken eller katastrofen. Finder redningsberedskabet mistænkelige spor, skal politiet straks underrettes, og beviset skal så vidt muligt sikres. Bevissikringen skal finde sted efter aftale med politiet, hvis der er mulighed for dette.
§ 19. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandmeldeanlæg skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifter i forbindelse med udrykningen.
Kapitel 5
Beredskabsplanlægning m.v.§ 20. De enkelte medlemmer af Naalakkersuisut skal hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer.
Stk. 2. Naalakkersuisut koordinerer planlægningen vedrørende beredskabet inden for sektorområderne, jf. stk. 1. Naalakkersuisut gennemfører den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder. Beredskabskommissionen medvirker ved samordningen af sektorberedskabsplaner og udarbejder en beredskabsplan for Grønland. Beredskabsplanen revideres i det omfang udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst hvert 4. år. De enkelte beredskabsplaner bør revideres, når udviklingen gør det nødvendigt.§ 21. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en beredskabsplan for kommunen. De kommunale beredskabsplaner skal sendes i høring hos beredskabskommissionen.
Stk. 2. Planen skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode.
Stk. 3. Planer og revisioner heraf fremsendes til godkendelse til Naalakkersuisut.
Stk. 4. Naalakkersuisut fastsætter vejledende retningslinjer for udarbejdelse af de kommunale beredskabsplaner.
Kapitel 6
Forebyggende foranstaltninger§ 22. Til forebyggelse af brand og eksplosion fastsætter Naalakkersuisut regler
1) om placering, indretning og anvendelse af virksomheder, bygninger, hvor mange mennesker samles, brandfarlige bygninger og oplag, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer og andre stoffer, der i forbindelse med brand eller anden skade medfører en risiko for personer, ejendom eller miljøet, og
2) om opbevaring, overdragelse, transport og brug af letfængelige, faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer.
Stk. 2. Naalakkersuisut fastsætter endvidere regler
1) om brug af ild og lys og
2) om foranstaltninger, der er nødvendige til at forebygge eller formindske brandfare og til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.§ 23. Naalakkersuisut kan meddele eneret til én eller flere fysiske eller juridiske personer i form af koncession til at indføre, udføre, opbevare, sælge, overdrage, transportere, anvende eller fremstille eksplosiv- eller letfængelige stoffer.
Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte vilkår i forbindelse med meddelelse af eneret, jf. stk. 1.§ 24. Hos den, som formodes at have overtrådt regler om eksplosive stoffer fastsat i medfør af denne lov, har Naalakkersuisut mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at føre kontrol, såfremt dette skønnes nødvendigt. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde Naalakkersuisut fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Kontrol som nævnt i 1. pkt., kan dog ikke gennemføres i lokaler, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig.
§ 25. Naalakkersuisut opkræver gebyr i forbindelse med udstedelse og fornyelse af tilladelse til at købe og anvende eksplosive stoffer, udstedelse og fornyelse af tilladelse som sprængningsleder samt godkendelse af sprængstofmagasiner. Gebyret fastsættes ved tekstanmærkning på Inatsisartuts finanslov.
§ 26. Naalakkersuisut bemyndiges til at overdrage varetagelse af myndigheds- og tilsynsopgaver af eksplosive stoffer til kommunerne.
§ 27. Oprettelse af virksomheder, hvor der fremstilles, behandles eller anvendes eksplosive, letantændelige eller særlige brandfarlige væsker, luftarter eller stoffer, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Det samme gælder væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften af sådanne virksomheder. Virksomhederne kan pålægges at anskaffe brand og redningsmateriel og tilvejebringe vandforsyning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at bygninger og deres beliggenhed skal indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for brandfare formindskes mest muligt, og at forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder sikres bedst muligt.§ 28. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der træffes foranstaltninger vedrørende brand i det omfang, der fastsættes regler herom i medfør af § 22, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst en gang om året bestemme, hvorvidt der skal gennemføres brand- og evakueringsøvelser i bygninger m.v., der er omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der for bygninger og grundarealer,
1) hvor der er særlig brandfarlige forhold.
2) hvor der samles mange mennesker, eller
3) hvor store værdier kan blive udsat for ødelæggelse,
skal træffes driftsmæssige foranstaltninger til at forebygge eller formindske brandfaren og til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand, herunder at der etableres brandalarmeringsanlæg og automatiske brandslukningsanlæg.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal udsættes brandvagt ved benyttelse af forsamlingslokaler, telte eller ved afholdelse af udstillinger, festivaler, teaterforestillinger og lignende arrangementer, herunder arrangementer i det fri. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at arrangøren skal betale et gebyr til dækning af kommunens udgifter i forbindelse med brandvagten.§ 29. Kommunalbestyrelsen foretager brandsyn af brandfarlige virksomheder, af fredede bygninger, af bygninger hvor mange mennesker samles, og af brandfarlige bygninger og oplag.
Stk. 2. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler for brandsyn efter stk. 1, herunder om udstedelsen af påbud fra kommunalbestyrelsen om afhjælpning af eventuelle mangler.
Stk. 3. Brandsyn i henhold til stk. 1 kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse foretages på ejendommen.§ 30. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af oplysninger om, hvor og hvornår kommunalbestyrelsen har gennemført et brandsyn og om påbud, som er udstedt i forbindelse hermed.
§ 31. Ejere eller brugere af bygninger eller lokaler, hvori der er indrettet ildsted, har pligt til at sørge for renholdelse af ildsted og røgrør herfra.
Stk. 2. Ansvaret for vedligeholdelse af skorstene, ildsteder, røgrør og røgkanaler påhviler ejeren. Brugeren har pligt til snarest muligt efter, at han er blevet bekendt med en mangel, at underrette ejeren eller redningsberedskabschefen eller dennes stedfortræder.§ 32. Naalakkersuisut fastsætter regler for skorstensfejning, skortensrensning, skortensfejeres uddannelse og skortensfejeres pligter.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at der foretages skorstensfejning og skortensrensning i det foreskrevne omfang..
Stk. 3. Skorstensfejerarbejde skal udføres af personer, der er godkendt af kommunalbestyrelsen og som har gennemgået et godkendt skorstensfejerkursus.
Stk. 4. Skorstensfejere har med politiets medvirken adgang til enhver bygning eller ejendom med henblik på lovpligtig skortensfejning og skortensrensning.
Stk. 5. Skortensfejning og skorstensrensning udføres for ejerens regning.
Kapitel 7
Almene pligter§ 33. Den, der opdager brand, skader på personer, ejendom eller ulykker og katastrofer som viser, at der er overhængende fare for mennesker eller ejendom, skal straks underrette dem, der er udsat for fare, samt alarmere redningsberedskabet eller politiet.
§ 34. Ved brand skal enhver yde den hjælp, vedkommende formår.
Stk. 2. Den, der er til stede ved brand, skal efter påbud fra redningsberedskabet deltage i rednings- og slukningsarbejdet.
Stk. 3. Den, der i henhold til stk. 1 og 2 har deltaget i rednings- og slukningsarbejdet, har ret til erstatning af kommunen for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.§ 35. Enhver skal rette sig efter de påbud, der udstedes af redningsberedskabet.
Stk. 2. Enhver skal overholde afspærringer i forbindelse med en indsats og efterkomme politiets eller redningsberedskabets opfordring til at forlade det afspærrede område eller vejene hertil.
Stk. 3. Enhver skal ved ordre om evakuering inden for de givne frister forlade opholdsstedet og begive sig ad de anviste veje til de udpegede samlingssteder eller indkvarteringsområder.§ 36. Enhver skal efter påbud fra redningsberedskabet stille sin bolig eller andre lokaler til rådighed for evakuerede og andre nødstedte og bespise dem i det omfang vedkommende formår.
Stk. 2. Naalakkersuisut fastsætter den godtgørelse, der skal ydes herfor.
Kapitel 8
Sanktionsbestemmelser§ 37. Den, der overtræder § 31, § 33 og § 34, stk. 1, kan idømmes bøde.
Stk. 2. På samme måde kan der idømmes bøde til den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud i medfør af § 15, stk. 1,§ 23, stk. 2, § 24, § 27, § 28, § 29, stk. 2, § 34, stk. 2, § 35 og § 36, stk. 1.
Stk. 3. Den, der uden kommunalbestyrelsens godkendelse opretter eller foretager væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften af virksomheder i strid med § 27, stk. 1, kan idømmes bøde.§ 38. Idømmes bøde kan endvidere
1) den, der ikke udviser tilbørlig forsigtighed med ild, lys, tændstikker, aske, brand- farlige stoffer og hvad der i øvrigt kan fremkalde eller befordre brand, eller undlader at påse, at personer der hører til pågældendes husstand eller virksomhed, udviser sådan forsigtighed, og
2) den, der som ejer eller bruger af elektriske anlæg eller andre lys-, varme-, kraft- eller maskinanlæg, som kan fremkalde eller befordre brand, benytter sådanne anlæg eller lader dem benytte, uanset at de ikke er i forsvarlig stand.§ 39. Hvor inatsisartutloven eller forskrifter udstedt i medfør af inatsisartutloven hjemler idømmelse af bøde, kan bøden pålægges en juridisk person efter reglerne i kriminallov for Grønland.
§ 40. Naalakkersuisut kan i forskrifter udstedt i medfør af denne lov fastsætte sanktion i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne eller for undladelse af at efterkomme påbud eller forbud heri.
Kapitel 9
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser§ 41. Loven træder i kraft den 1.juli 2010, og samtidig ophæves Landstingsforordning nr. 6. af 30. oktober 1992 om forebyggelse og bekæmpelse af ildebrand.
Stk. 2. De i medfør af landstingsforordning nr. 6 af 30. oktober 1992 om forebyggelse og bekæmpelse af ildebrand udstedte bekendtgørelser og cirkulærer m.v. opretholdes, indtil de ændres eller ophæves ved bestemmelser i medfør af denne lov.
Stk. 3. De bekendtgørelser m.v. der er udstedt i henhold til Brandlov nr. 513 af 21. december 1979 for Grønland forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves i medfør af denne lov.§ 42. Denne lov finder ikke anvendelse på forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af ikke- levende ressourcer i Grønland, herunder mineralske råstoffer, hvis sektoransvar på beredskabsområdet reguleres efter inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor.
Grønlands Selvstyre, den 26. maj 2010
Kuupik Kleist/
Jens B. Frederiksen
Betænkning (2. behandling)