Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010 om Kirken
Kapitel 1
Folkekirke, tro og bekendelsesgrundlag§ 1. Den evangelisk-lutherske kirke (Kalaallit Nunaanni Ilagiit) er den grønlandske folkekirke.
§ 2. Kalaallit Nunaanni Ilagiit er en del af Rigsfællesskabets folkekirke, underlagt Grønlands Selvstyre, og understøttes som sådan af dette.
Kapitel 2
Overordnet ansvar for Kirken§ 3. Naalakkersuisut har det overordnede ansvar for Kirken og kan fastsætte bestemmelser herom efter forhandling med Biskoppen.
Stk. 2. Naalakkersuisut kan efter forhandling med Biskoppen nedsætte særlige sagkyndige udvalg efter behov.§ 4. Naalakkersuisut fastsætter, efter forhandling med Biskoppen, bestemmelser om gudstjenester og kirkelige handlinger.
Stk. 2. Naalakkersuisut fastsætter bestemmelser om autorisation af liturgi, ritualer, salmebøger og salmebogstillæg efter indstilling fra Biskoppen.§ 5. Grønland inddeles i præstegæld, hvis antal og områder fastsættes af Naalakkersuisut.
Stk. 2. Hvert præstegæld ledes af en kirkebogsførende præst, jfr. § 15, stk. 1.
Stk. 3. Der tilbydes kirkelig og sjælesørgerisk virksomhed til grønlandske personer, som ufrivilligt opholder sig i Danmark.
Kapitel 3
Biskoppen og provsterne§ 6. Biskoppen over Grønlands stift varetager den centrale styrelse og administration af Kirken og fører tilsyn med stiftets provster, præster , kateketer og menighedsrepræsentationer.
Stk. 2. I tilknytning til bispeembedet oprettes et bispekontor.
Stk. 3. Biskoppen repræsenterer Kirken i mellemkirkeligt samarbejde. Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser derom.§ 7. Stemmeberettigede ved valg af biskop er stiftets menighedsrepræsentanter samt tjenestegørende præster, herunder konstituerede præster og præster med tjenestefrihed i afstemningsperioden.
Stk. 2. Naalakkersuisut fastsætter bestemmelser om valgets gennemførelse.§ 8. Biskoppen bistås i sin virksomhed af tre provster: én for Nordgrønland, én for Sydgrønland samt én provst for Midt- og Østgrønland.
Stk. 2. Provsten for Midt- og Østgrønland er domprovst og Biskoppens stedfortræder.
Stk. 3. Den grønlandske præst i Danmark hører organisatorisk ind under provsten for Midt- og Østgrønland.
Stk. 4. I hvert provsti oprettes et provstikontor, der bistår provsten i varetagelsen af administrative opgaver.§ 9. Provsten udarbejder efter indstilling fra menighedsrepræsentationerne det årlige budget for provstiets virksomhed og har ansvaret for de økonomiske midler, der stilles til rådighed efter bestemmelser fastsat af Naalakkersuisut efter forhandling med Biskoppen.
Stk. 2. Provsten fremsender det årlige budget for provstiets virksomhed til orientering til Biskoppen.§ 10. Biskoppen indkalder hvert andet år samtlige tjenestegørende præster til præstekonvent.
Stk. 2. Tjenestegørende præster har pligt til at møde.
Stk. 3. På præstekonventet sker efter- og videreuddannelse af præsterne, faglig kursusvirksomhed samt gensidig udveksling af erfaring og information om løsning af administrative og gejstlige opgaver.
Stk. 4. Præstekonventet har ingen besluttende kompetence.§ 11. Én gang årligt sammenkalder Biskoppen samtlige provster til møde med henblik på gensidig information og rådslagning.
Stk. 2. Provsterne fremlægger i forbindelse med mødet en rapport om årets forløb i provstierne.§ 12. Provsterne indkalder efter valg til menighedsrepræsentationer til et initieringsmøde i hvert provsti, hvor formanden og én yderligere repræsentant for hver menighedsrepræsentation deltager.
Stk. 2. Provsten skal undervise menighedsrepræsentanterne i deres beføjelser og forpligtelser i henhold til gældende lovgivning. Biskoppen kan deltage i samtlige initieringsmøder.
Stk. 3. I valgår aftaler provsterne fremgangsmåde for initieringsmøder med Biskoppen.
Kapitel 4
Præsterne og kateketerne§ 13. Præster og kateketer skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for stillingen og såvel i som udenfor tjenesten vise sig værdige til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.
§ 14. Præsten og kateketen er i udøvelsen af sin embedsvirksomhed, herunder sin forkyndelse, sin sjælesorg og sin undervisning, uafhængig af menighedsrepræsentationen.
§ 15. Såfremt der er flere præster i præstegældet, udpeger Biskoppen for en periode af indtil 4 år, en af de tjenestegørende præster i præstegældet som kirkebogsførende,.
Stk. 2. Er der kun én præst i et præstegæld, varetager denne opgaven som kirkebogsførende.
Stk. 3. Den kirkebogsførende præst har ansvaret for præstegældets administration, særligt kirkebøgernes førelse, tilrettelæggelse af kirkelige handlinger, herunder fordeling af gudstjenester mellem præster, fastlæggelse af vagtskemaer og økonomistyring.
Stk. 4. Naalakkersuisut fastsætter bestemmelser om præstegældets administration efter forhandling med biskoppen.
Kapitel 5
Menighedsrepræsentationerne§ 16. Menighedsrepræsentationen består af de valgte menighedsrepræsentanter samt stedets kateket eller kateketer og den eller de tjenestegørende præster, der bor på vedkommende sted.
Stk. 2. De valgte medlemmers tal skal altid være større end antallet af præster og kateketer, og i modsat fald udgår den i anciennitet yngste kateket. Denne har dog ret til at deltage i menighedsrepræsentationens møder, dog uden stemmeret.
Stk. 3. De tjenestegørende præster har ret til at deltage uden stemmeret i menighedsrepræsentationens møder på steder i præstegældet hvor de ikke selv bor.
Stk. 4. Provsten har ret til at deltage i møder i alle provstiets menighedsrepræsentationer.
Stk. 5. Biskoppen har ret til at deltage i møder i alle stiftets menighedsrepræsentationer uden stemmeret.§ 17. På foranledning af præstegældets kirkebogsførende præst eller stedets kateket træder menighedsrepræsentationen sammen umiddelbart efter afholdelse af valg og vælger for ét år ad gangen formand, næstformand og sekretær. Meddelelse herom samt fortegnelse over samtlige medlemmer samt de valgte medlemmers stedfortrædere sendes til provsten og Biskoppen af præstegældets kirkebogsførende præst.
Stk. 2. Menighedsrepræsentationen afholder møde mindst 2 gange årligt og skal i øvrigt træde sammen til møde, når mindst ét medlem begærer det.
Stk. 3. Afstemningen afgøres ved almindelig stemmeflertal. Menighedsrepræsentationen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Stk. 4. Menighedsrepræsentationen fastsætter selv sin forretningsorden.§ 18. Der føres en protokol over menighedsrepræsentationens møder.
Stk. 2. Der skal i protokollen angives tid og sted for mødets afholdelse, hvem der var til stede på mødet, hvilke spørgsmål der blev forhandlet, samt de beslutninger, der blev truffet.
Stk. 3. Ethvert medlem kan kræve kort at få tilført sit særstandpunkt til protokollen.
Stk. 4. Protokollen underskrives af formanden og sekretæren og fremlægges til godkendelse på det efterfølgende møde. Kopi af den godkendte protokol tilsendes provsten til orientering.§ 19. Menighedsrepræsentationen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at medlemmet er udelukket fra at deltage i repræsentationens forhandling og afstemning om sagen.
Stk. 2. Et medlem skal underrette menighedsrepræsentationen, hvis der foreligger forhold, som kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet.§ 20. Menighedsrepræsentationen fører efter bestemmelser fastsat af Naalakkersuisut tilsyn med præstegældets kirkebygninger og ligkapeller. Provsten drager omsorg for, at de er i forsvarlig stand.
Stk. 2. Tilsynet med lokaler, der benyttes til gudstjeneste (skolekapeller) sker i samarbejde med det relevante kommunale udvalg.§ 21. Menighedsrepræsentationen fremsætter over for provsten forslag til opførelse, indretning, vedligeholdelse og udsmykning af kirker og ligkapeller samt til indretning og udsmykning af lokaler, der benyttes til gudstjeneste (skolekapeller).
Stk. 2. De af menighedsrepræsentationen fremsatte forslag skal på dennes begæring forelægges Biskoppen og Naalakkersuisut.§ 22. Det påhviler menighedsrepræsentationerne at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse.
§ 23. Menighedsrepræsentationen træffer ved meddelelse herom til den kirkebogsførende præst bestemmelse om
1) tidspunktet for de faste gudstjenester,
2) indførelse af nye autoriserede salmebøger og salmebogstillæg,
3) dato for afholdelse af konfirmation og andre forhold vedrørende konfirmation efter indstilling fra præstegældets kirkebogsførende præst og
4) iværksættelse af initiativer overfor menigheden såsom bibeltimer, børne- og ungdomsarbejde, foredrag, diakoni og lignende aktiviteter.
Stk. 2. Præsten eller kateketen skal have menighedspræsentationens samtykke til, at der
1) foretages indsamlinger ved de faste gudstjenester og
2) ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger anvendes en anden autoriseret liturgi eller andre autoriserede ritualer end dem, der hidtil har været anvendt i menigheden.
Stk. 3. Præsten eller kateketen skal have menighedsrepræsentationens og Biskoppens samtykke til, at der ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger foretages mindre ændringer i liturgi og ritualer eller benyttes andre salmebøger og salmebogstillæg end de autoriserede.
Stk. 4. Menighedsrepræsentationen kan for Biskoppen gennem præstegældets kirkebogsførende præst og provsten forelægge ethvert spørgsmål med tilknytning til menighedsarbejdet, som det skønnes ønskeligt at optage til nærmere undersøgelse og overvejelse.
Kapitel 6
Uddannelser§ 24. Biskoppen varetager efter- og videreuddannelse af præster, kateketer og organister.
Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om efter- og videreuddannelse af præster, kateketer og organister efter forhandling med Biskoppen.§ 25. Biskoppen varetager kateketuddannelsen, der har til formål, at den studerende tilegner sig færdigheder indenfor gudstjeneste og kirkelige handlinger samt i tekstlæsning, genfortælling og anden formidling, således at kateketen på saglig og ansvarlig måde kan varetage sin tjeneste i kirkelig og folkelig sammenhæng.
Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om kateketuddannelsen, herunder om kursusudvalg, optagelseskrav og uddannelsens indhold og omfang samt uddannelsesbeviser.§ 26. Biskoppen varetager organistuddannelsen, der har til formål, at den studerende tilegner sig færdigheder indenfor professionel organisttjeneste og andet kirkemusikalsk arbejde herunder korledelse. Uddannelsen skal bidrage til at fremme musikledsagelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger i by og bygd. Hovedvægten i uddannelsen ligger på det kirkemusikalske indhold.
Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om organistuddannelsen, herunder kursusudvalg, optagelseskrav, uddannelsens indhold og omfang samt uddannelsesbeviser.
Kapitel 7
Forskellige bestemmelser§ 27. Naalakkersuisut fastsætter bestemmelser om ydelse af diæter, rejse- og opholdsgodtgørelse samt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til medlemmerne af menighedsrepræsentationer.
§ 28. Menighedsrepræsentationernes og præsternes afgørelser kan påklages til provsten senest 4 uger efter at afgørelsen er truffet.
Stk. 2 Provsternes afgørelser kan påklages til Biskoppen senest 4 uger efter at afgørelsen er truffet.
Stk. 3. Biskoppens afgørelser kan påklages til Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke senest 4 uger efter at afgørelsen er truffet. Departementets afgørelser er endelige.
Kapitel 8
Ikrafttrædelse§ 29. Inatsisartutloven træder i kraft den 1. august 2010.
Stk. 2. Samtidig ophæves landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om Kirken og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 27. juni 1994 om valg til provstiudvalg mv.
Stk. 3. Bestemmelser fastsat i eller opretholdt ved den i stk. 2, nævnte landstingsforordning forbliver i kraft, indtil de afløses eller ophæves ved bestemmelser fastsat i medfør af denne eller andre inatsisartutlove.§ 30. De siddende provstiudvalg nedlægges den 1. august 2010.
Stk. 2. I Landstingsforordning nr. 8 af 30. oktober 1998 om ansættelser i Kirken erstattes ”provstiudvalget” i § 11, stk. 2 med ”menighedsrepræsentationen”.§ 31. Straks efter ikrafttrædelsen skal der ske nyudpegning af kirkebogsførende præster, jf. § 15, stk. 1. De præster, der ved ikrafttrædelsen er institutionsledere, kan, som de øvrige præster i præstegældet, vælges som kirkebogsførende præst.
Grønlands Selvstyre, den 19. maj 2010
Kuupik Kleist/
Mimi Karlsen
Betænkning (2. behandling)