14. april 2010

FM 2010/95

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for forordningsforslaget

Den primære baggrund for forslagets fremsættelse er, at Landstingets Ombudsmand har tilkendegivet, at bestemmelserne om betalingspligt i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 17 af 27. november 2009 om takstbetaling for pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen ikke har fornøden hjemmel i landstingsforordningen om pædagogiske udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen. Som følge heraf har Naalakkersuisut fundet det hensigtsmæssigt at få præciseret hjemmelsgrundlaget. I forbindelse hermed er det fundet hensigtsmæssigt også at præcisere øvrige bemyndigelsesbestemmelser, hvilket der redegøres nærmere for nedenfor i beskrivelsen af øvrige bemyndigelsesbestemmelser.

Der har desuden vist sig behov for nogle få andre ændringer, hvilket der redegøres nærmere for nedenfor i beskrivelsen af forslagets indhold.

2. Hovedpunkter i forordningsforslaget

a) Gældende ret

Bemyndigelsesbestemmelse vedr. fastsættelse af regler om betaling for børns ophold i kommunale dagtilbud til børn.

Det er fastsat i den gældende landstingsforordnings bemyndigelsesbestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 1, at Naalakkersuisut skal fastsætte regler om betaling for børns ophold i kommunale dagtilbud til børn, herunder om, at betalingen fastsættes under hensyn til kommunernes udgifter til det kommunale dagtilbud til børn samt forældrenes økonomiske forhold, om indtægtsregulering af forældrebetaling, om udmeldelse af et barn i tilfælde af restance med betalingen og om opsigelse og udmeldelse af kommunale dagtilbud til børn.

Med hjemmel i denne bestemmelse har Naalakkersuisut udstedt Selvstyrets bekendtgørelse nr. 17 af 27. november 2009 om takstbetaling for pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen.

I bekendtgørelsen er der i § 5 fastsat bestemmelser om, hvem der er betalingspligtig i forhold til benyttelse af de pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen. Bestemmelserne er følgende:

”§ 5. Betalingspligten påhviler den eller de, hos hvem barnet ifølge folkeregistret har sin bopæl, jf. dog stk. 2 og 3, samt § 6.
Stk. 2.  Har barnet midlertidigt taget bopæl uden for sin sædvanlige bopæl, herunder i forbindelse med skoleophold eller lignende, påhviler betalingspligten den eller de, hos hvem barnet har sin sædvanlige bopæl. Opstår der efter at barnet har taget midlertidig bopæl tvivl om, hvor barnet har sædvanlig bopæl, påhviler betalingspligten den eller de, hos hvem barnet efter en samlet vurdering må forventes at få sædvanlig bopæl.
Stk. 3.  Er barnet i privat familiepleje afgøres betalingspligten i henhold til § 20, stk. 3 i landstingsforordning om hjælp til børn og unge.”

Der er desuden i bekendtgørelsens § 9 fastsat bestemmelser om beregningsgrundlaget for hvilken takst, der skal betales. Det fremgår heraf, at betalingen fastsættes på baggrund af den eller de betalingspligtiges skattepligtige indkomst for det senest afsluttede indkomstår.

Ombudsmandens tilkendegivelse vedr. manglende hjemmel relaterer sig til muligheden for at fastsætte regler om, hvem der er betalingspligtig.

Øvrige bemyndigelsesbestemmelser.

Der er i forordningens § 5 desuden fastsat en række øvrige bemyndigelsesbestemmelser. Det fremgår således af stk. 1, nr. 2, at Landsstyret skal fastsætte regler om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i samråd med Embedslægeinstitutionen. Der er ikke fundet behov for at præcisere denne bestemmelse.

I stk. 2 er fastsat, at Landsstyret udarbejder retningslinjer om etablering og indretning af daginstitutioner. I stk. 3 er det fastsat, at Landsstyret kan fastsætte retningslinjer om videregivelse af relevante oplysninger i henhold til § 16. Endelig er det i stk. 4, fastsat, at Landsstyret kan fastsætte retningslinjer for kommunalbestyrelsens almindelige og pædagogiske tilsyn med samtlige dagtilbud i kommunen, jf. § 6, stk. 2.

Udtrykket ”retningslinjer” forstås normalt som værende udtryk for, at der ikke er tale om bestemmelser af juridisk forpligtende karakter. Retningslinjer opfattes derfor normalt alene som vejledende. Da det har været tilsigtet, at der skal kunne fastsættes juridisk bindende forskrifter i form af bekendtgørelser, er der i forslaget fundet behov for præcisering heraf.

Arbejdstilsynets godkendelse af daginstitutioner.

Det er fastsat i forordningens § 13, stk. 1, at enhver daginstitution ved ibrugtagning og ved løbende tilsyn skal være godkendt af brandmyndighed, sundhedsmyndighed samt Arbejdstilsynet. Det er endvidere i stk. 3 fastsat, at før der foretages ændringer i antallet af normerede pladser eller de fysiske rammer, skal brandmyndighed, sundhedsmyndighed samt Arbejdstilsynet godkende ændringerne.

Det er i § 14, stk. 2 desuden fastsat, at det af daginstitutionens godkendelsesbevis bl.a. skal fremgå, at institutionen er godkendt af relevante myndigheder, herunder bl.a. Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet har imidlertid givet udtryk for, at Arbejdstilsynet ikke har hjemmel til at foretage den type godkendelser, som beskrives i bestemmelserne. Som følge heraf er der fundet behov for en ændring af disse bestemmelser, hvorved ”Arbejdstilsynet” bliver erstattet af ”byggemyndighed”.

Fremmødeprotokol.

Det er fastsat i § 19, stk. 1, 1. pkt., at daginstitutionens leder har ansvar for, at der føres en stambog over de indskrevne børns navne og cpr. nr., forældremyndighedsindehavernes/de faktiske forsørgeres navne, samt ved udskrivning årsagen hertil. Det er endvidere i 2. pkt. fastsat, at der skal føres en fremmødeprotokol med angivelse af varigheden af dagligt ophold.

Angivelse af varigheden af dagligt ophold har efterfølgende vist sig at være unødvendig, hvorfor der i forslaget er medtaget forslag om, at dette krav udgår.

Andre aktivitetstilbud.

I forordningens grønlandske og danske versioner af § 27, stk. 1 har der beklageligvis vist sig at være en uoverensstemmelse. I den grønlandske version er det anført at kommunalbestyrelsen kan tilbyde, hvor der i den danske version står at kommunalbestyrelsen skal tilbyde andre aktivitetstilbud til børn i førskolealderen på baggrund af ønsker og behov.

Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, at der er tale om en videreførelse af kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde andre aktivitetstilbud til børn i førskolealderen. Dette viser, at den danske version af bestemmelsen er korrekt. Der er som følge heraf i forslaget foreslået en grønlandsk affattelse af bestemmelsen i overensstemmelse med den danske bestemmelse.

Landsstyret.

I lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre er det i § 1 fastslået, at den udøvende magt er hos Naalakkersuisut. Bestemmelsen ændrer den tilsvarende bestemmelse i den ved loven ophævede lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre, hvori det i § 1, stk. 2 var fastsat, at forvaltningen ledes af et landsstyre. Som følge heraf er det i forslaget foreslået, at ”landsstyret” overalt i loven ændres til ”Naalakkersuisut”.

b) Forslagets indhold

Bemyndigelsesbestemmelse vedr. fastsættelse af regler om betaling for børns ophold i kommunale dagtilbud til børn.

De bestemmelser, der er fastsat om betalingspligt i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 17 af 27. november 2009 om takstbetaling for pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen er overensstemmende med hidtidig praksis på området. Der er i forslaget derfor med bestemmelserne i forslagets § 1, nr. 8 og 9 også alene tilsigtet en præcisering af det retlige grundlag for at videreføre denne praksis.

Ved ny affattelse af forordningens § 28 er der foretaget en tilføjelse af en henvisning til en med forslaget foreslået ny bestemmelse, § 28a. Det er herved præciseret, at udgifter til daginstitutioner, dagpleje og andre aktivitetstilbud i henhold til forordningen sker både ved kommunal finansiering og ved en vis brugerbetaling, idet § 28a netop omhandler brugerbetalingen.

Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere i forordningen, at grundlaget for brugerbetalingen fastsættes på grundlag af dels kommunernes udgifter til det kommunale dagtilbud til børn i førskolealderen og dels de økonomiske forhold hos den eller de betalingspligtige. Der er ikke i den gældende forordning nogen bestemmelse herom men alene en bemyndigelse for Landsstyret til at fastsætte regler for børns ophold i kommunale dagtilbud til børn, herunder om, at betalingen fastsættes under hensyn til kommunernes udgifter til det kommunale dagtilbud til børn samt forældrenes økonomiske forhold og om indtægtsregulering af forældrebetaling.

Med fastsættelse af, at det er de økonomiske forhold hos den eller de betalingspligtige, der skal lægges vægt på, er det herved tydeliggjort, at det ikke nødvendigvis er forældrenes økonomisk forhold, der skal lægges vægt på. Det afgørende er således, hvem der anses for at være betalingspligtig. Derfor er der i den foreslåede affattelse af § 28a, stk. 2 også i forordningen foretaget en fastlæggelse heraf.

Det fastslås at betalingspligten påhviler den, der varetager barnets faktiske forsørgelse. Dette vil i de fleste tilfælde også være forældrene, da barnet normalt fast opholder sig hos forældrene og dermed også faktisk forsørges af forældrene.

Men hvis barnet fast opholder sig hos andre end forældrene, og den faktiske forsørgelse derved varetages af andre, vil disse i kraft heraf betragtes som barnets faktiske forsørgere. Hvis barnet opholder sig fast hos den ene af forældrene alene, vil denne forælder betragtes som den faktiske forsørger.

Det er desuden fastsat i § 28a, stk. 2, at hvis barnet opholder sig hos den ene af forældrene, og hvis denne forælder har indgået ægteskab, registreret partnerskab eller lever i et ægteskabslignende fast samlivsforhold af mindst et års varighed, anses såvel forælder som ægtefælle, registreret partner eller fast samlever som betalingspligtige.

Endelig er det i § 28a, stk. 3 fastsat, at Naalakkersuisut fastsætter, jf. stk. 1 og 2, regler om betaling for børns ophold i kommunale dagtilbud til børn i førskolealderen, herunder om indtægtsregulering, udmeldelse af et barn i tilfælde af restance med betalingen og om opsigelse og udmeldelse af kommunale dagtilbud til børn. Der er således med denne bemyndigelsesbestemmelse sket ændring i forhold til forordningens hidtidige benyttelse af begreberne ”forældrenes økonomiske forhold” og ”indtægtsregulering af forældrebetaling” i § 5, stk. 1, nr. 1, idet der nu bruges de neutrale udtryk ”betaling” og ”indtægtsregulering”. Henvisningen til stk. 1 og 2 viser desuden, at det i stedet for forældrene nu er de betalingspligtiges forhold, der er relevante. Det bemærkes desuden, at bemyndigelsesbestemmelsen nu er flyttet fra forordningens hidtidige § 5, stk. 1 til den nye bestemmelse § 28a. Dette er sket for at skabe større sammenhæng mellem forordningens indholdsmæssige bestemmelser om finansiering og bemyndigelsesbestemmelserne på området.

Den foreslåede affattelse af § 28a er samtidig udtryk for en ændring i forhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 17 af 27. november 2009 om takstbetaling for pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen. Bekendtgørelsens regler om, hvem der anses for betalingspligtig, er fastsat i bekendtgørelsens § 5. Det fremgår heraf, at betalingspligten knyttes op på et bopælskriterium. Bestemmelsen er i sin helhed gengivet ovenfor under beskrivelsen af gældende ret.

Bopælskriteriet er forbundet med visse vanskeligheder. Dels kan det i tilfælde, hvor barnet har taget midlertidigt ophold uden for sin sædvanlige bopæl, være vanskeligt at vurdere, hvor barnet har sin sædvanlige bopæl. Dels vil benyttelsen af bopælskriteriet kunne medføre, at betalingspligten utilsigtet udvides til at omfatte andre eller flere end dem, som varetager barnets faktiske forsørgelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis barnet har sin sædvanlige bopæl hos nogen, hvor der indgår yderligere personer i husstanden – eksempelvis familie eller venner. Bekendtgørelsen vil derfor skulle ændres i overensstemmelse med forordningens nye kriterier for fastsættelse af betalingspligt. Det skal dog i denne forbindelse bemærkes, at der i praksis i langt de fleste tilfælde er sammenfald mellem dem, der er betalingspligtige ud fra bopælskriteriet og dem der er betalingspligtige ud fra kriteriet om faktisk forsørgelse, hvorfor der ikke vil være tale om nogen reel ændring i praksis.

I bekendtgørelsens § 9, stk. 1 er det fastsat, at betalingen fastsættes på baggrund af den eller de betalingspligtiges skattepligtige indkomst for det senest afsluttede indkomstår. Den foreslåede præcisering i forslaget af, at det er de økonomiske forhold hos den eller de betalingspligtige, der skal lægges vægt på ved takstfastsættelsen tydeliggør hjemlen for bekendtgørelsens fastsættelse af regler i overensstemmelse hermed.

Øvrige bemyndigelsesbestemmelser.

Idet der i øvrigt henvises til beskrivelsen heraf under afsnittet om gældende ret, kan det supplerende oplyses, at udtrykket ”retningslinjer” er erstattet af udtrykket ”regler”, og at bemyndigelsesbestemmelserne er flyttet sammen med de bestemmelser i forordningen, som de indholdsmæssigt har sammenhæng med. Som følge heraf ophæves forordningens § 5.

I forslaget er præciseringen af bemyndigelsesbestemmelserne sket ved § 1, nr. 2, 4 og 5 og ophævelsen af forordningens § 5 sket ved § 1, nr. 1.

Arbejdstilsynets godkendelse af daginstitutioner.

Der henvises herom til beskrivelsen heraf i afsnittet vedr. gældende ret.

I forslaget er ændringen sket ved § 1, nr. 3.

Fremmødeprotokol.

Der henvises herom til beskrivelsen heraf i afsnittet vedr. gældende ret.

I forslaget er ændringen sket ved § 1, nr. 6.

Andre aktivitetstilbud.

Der henvises herom til beskrivelsen heraf i afsnittet vedr. gældende ret.

I forslaget er ændringen sket ved § 1, nr. 7.

Landsstyret.

Der henvises herom til beskrivelsen heraf i afsnittet vedr. gældende ret.

I forslaget er ændringen sket ved § 1, nr. 10.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

I forslagets § 2 er det fastsat, at Inatsisartutforordningen træder i kraft den 1. august 2010. Dette tidspunkt er valgt for at give mulighed for at få udstedt en ny bekendtgørelse inden ikrafttrædelsestidspunktet.

Det er endvidere fastsat, at bestemmelser udstedt i medfør af § 5 forbliver i kraft, indtil de afløses eller ophæves ved regler fastsat med hjemmel i denne Inatsisartutforordning.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Den foretagne præcisering af det retlige grundlag for fastsættelse af, hvem der er betalingspligtig for benyttelse af kommunale dagtilbud og for indkomstreguleringen heraf, tilsigter at videreføre den hidtidige praksis herom, hvorfor der ikke forventes administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige herved.

Præcisering af øvrige bemyndigelsesbestemmelser og øvrige ændringer, bortset fra ændringen vedr. fremmødeprotokol har ingen betydning i relation til økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

For så vidt angår ændringen vedr. fremmødeprotokol vil den medføre en vis administrativ lettelse for daginstitutionernes ledere, da der fremover alene skal noteres fremmøde og ikke varigheden af opholdet i daginstitutionen. Denne lettelse vurderes ikke at være af en sådan størrelse, at det giver grundlag for reduktion i det kommunale bloktilskud. 

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 

5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

Med præciseringen af det retlige grundlag for, hvem der er betalingspligtig og for indkomstreguleringen i forhold til takstbetaling for benyttelse af kommunale dagtilbud er der tilsigtet en videreførelse af den hidtidige praksis, hvorfor dette ikke vurderes at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

De øvrige foreslåede ændringer vurderes heller ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til Rigsfællesskabet og Selvstyret

Forslaget har ingen konsekvenser for Rigsfællesskabet og Selvstyret.

8. Høring af myndigheder og organisationer

Forslaget har i perioden 26. februar til den 19. marts 2010 været til høring hos følgende høringsparter:

- Formandens Departement

- Departementet for Finanser

- Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik

- Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

- Departementet for Erhverv og arbejdsmarked

- Departementet for Sociale Anliggender

- Departementet for Sundhed

- Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø

- Landslægeinstitutionen

- KANUKOKA

- Ilisimatusarfik/Institut for uddannelsesvidenskab

- Socialpædagogisk Seminarium (SPS)

- Perorsaasut Ilinniarsimasut Peqatigiiffiat (PIP)

- IMAK

- Bedre Børneliv

- Nanu Børn

- ICC

- Grønlands Arbejdsgiverforening

- SIK

Efter høringsfristens udløb er der indkommet 7 høringssvar, hvoraf følgende ingen bemærkninger havde eller blot har tilsluttet sig ændringsforslaget: Arbejdstilsynet i Grønland, SIK, Departementet for Sundhed, Socialpædagogisk Seminarium, Formandens Departement samt Grønlands Arbejdsgiverforening.

Departementet for Finanser havde bemærkninger til ændringsforslaget som behandles nedenfor.

Departementet for Finanser:

Departementet for Finanser (AN) noterer sig, at det der er tale om en ændring af forordningen, hvor hjemmelsgrundlaget bliver præciseret, og at ændringen ikke indeholder økonomiske eller administrative konsekvenser for hverken kommunerne eller selvstyret.

AN mener, at der i ”1. Baggrunden for forordningsforslaget”, ved sidste sætning, skal beskrives nøje hvilke øvrige bemyndigelsesbestemmelser der skal præciseres.

Naalakkersuisut har indføjet en henvisning til den nærmere beskrivelse af hvilke øvrige bemyndigelsesbestemmelser der er tale om.

 

 

Bemærkninger til forordningsforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Bestemmelsen fastslår, at § 5 udgår i sin helhed. Dette skal ses som en konsekvens af, at samtlige bestemmelser i § 5 ved forslaget flyttes til andre paragraffer.

Til nr. 2.

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af forordningens § 5, stk. 1, nr. 2 og § 5, stk. 4, bortset fra, at ”i samråd med Embedslægeinstitutionen” af sproglige grunde er rykket frem i sætningen i den foreslåede nye § 6, stk. 5. 

Desuden er det fundet hensigtsmæssigt at præcisere hjemlen til at fastsætte juridisk bindende forskrifter. Derfor er ”retningslinjer” ændret til ”regler” i den foreslåede nye § 6, stk. 4. Der henvises herom i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Baggrunden for, at hjemmelsbestemmelserne flyttes til forordningens § 6 er, at de hermed placeres i sammenhæng med bestemmelser, der regulerer området. Det fremgår således af § 6, stk. 2, at kommunalbestyrelsen fører almindeligt og pædagogisk tilsyn med samtlige dagtilbud i samarbejde med relevante myndigheder. Tilsynet med overholdelse af regler om forholdsregler mod smitsomme sygdomme må anses for at være en del af kommunalbestyrelsens almindelige og pædagogiske tilsyn med dagtilbuddene.

Til nr. 3.

Bestemmelsen fastslår, at ”Arbejdstilsynet” i § 13, stk. 1 og 3 og i § 14, stk. 2, nr. 8, ændres til ”byggemyndighed”. Baggrunden for ændringen er, at Arbejdstilsynet har givet udtryk for, at Arbejdstilsynet ikke har hjemmel til at foretage den type godkendelser som beskrives i bestemmelserne. Byggemyndigheden i de enkelte kommuner vil kunne godkende daginstitutionerne ved at følge byggereglementets forskrifter.  

Til nr. 4.

Bestemmelsen er en videreførelse af forordningens § 5, stk. 2.

Det fundet hensigtsmæssigt at præcisere hjemlen til at fastsætte juridisk bindende forskrifter. Derfor er ”retningslinjer” ændret til ”regler”. Der henvises herom i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Bemyndigelsesbestemmelsen er foreslået flyttet til § 13 for herved at placere den i sammenhæng med bestemmelser, der regulerer området, hvilket vil sige bestemmelser om de fysiske krav til daginstitutioner.

Til nr. 5.

Bestemmelsen er en videreførelse af forordningens § 5, stk. 3.

Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere hjemlen til at fastsætte juridisk bindende forskrifter. Derfor er ”retningslinjer” ændret til ”regler”. Der henvises herom i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Bemyndigelsesbestemmelsen er foreslået flyttet til § 16 for herved at placere den i sammenhæng med bestemmelser, der regulerer området, hvilket vil sige bestemmelser om et barns overgang fra en daginstitution til en anden.

Til nr. 6.

Daginstitutionerne fører i henhold til forordningens § 19, stk. 1, sidste pkt. en fremmødeprotokol. Bestemmelsens krav om angivelse af varigheden af dagligt ophold har efterfølgende vist sig at være unødvendigt, hvorfor dette krav nu foreslås at udgå.

Til nr. 7.

I forordningens grønlandske og danske versioner af § 27, stk. 1, har der beklageligvis vist sig at være en uoverensstemmelse. I den grønlandske version er det anført at kommunalbestyrelsen kan tilbyde, hvor der i den danske version er anført, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde andre aktivitetstilbud til børn i førskolealderen på baggrund af ønsker og behov.

Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, at der er tale om en videreførelse af kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde andre aktivitetstilbud til børn i førskolealderen. Dette viser, at den danske version af bestemmelsen er korrekt. Der er som følge heraf i forslaget foreslået en grønlandsk affattelse af bestemmelsen i overensstemmelse med den danske bestemmelse.

Til nr. 8.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse, hvor der dog er indsat en henvisning til foreslåede nye § 28a. Med denne henvisning tydeliggøres det, at en del af udgifterne til daginstitutioner, dagpleje og andre aktivitetstilbud finansieres ved brugerbetaling.

Til nr. 9.

Bestemmelsen er ny. Om baggrunden for bestemmelsen og dens formål henvises til de almindelige bemærkninger.

Til stk. 1.

Bestemmelsen fastslår som noget nyt i forordningen, at kommunalbestyrelsen kan opkræve betaling for børns ophold i kommunale dagtilbud til børn i førskolealderen efter regler fastsat af Naalakkersuisut. I den gældende forordning er der alene givet Naalakkersuisut hjemmel og forpligtelse til at fastsætte regler om betaling for børns ophold i kommunale dagtilbud til børn. Det er fundet hensigtsmæssigt at tydeliggøre det retlige grundlag for denne regelfastsættelse.

Henvisningen i 1. pkt. til stk. 3 signalerer, at Naalakkersuisuts regelfastsættelse skal ske inden for de rammer, der er beskrevet i stk. 3.

Med formuleringen ”på grundlag af” i stedet for den gældende forordnings formulering i § 5, stk. 1, nr. 1 ”under hensyn til” er det tilsigtet at tydeliggøre, at dette er grundlaget for takstfastsættelsen og ikke blot noget, der skal tages hensyn til. Det er herved også tilsigtet signaleret, at der skal være en umiddelbar og naturlig forbindelse mellem den aktivitet, der medregnes i kommunernes udgifter, og de kommunale dagtilbud.

Formuleringen ”de økonomiske forhold hos den eller de betalingspligtige” er ændret i forhold til formuleringen ”forældrenes økonomiske forhold” i den gældende forordnings § 5, stk. 1, nr. 1. Dette er for at skabe et klart retsgrundlag for fortsat at kunne lægge de betalingspligtiges økonomiske forhold til grund. De betalingspligtige vil i de fleste tilfælde også være forældrene, men i § 28a, stk. 2 er det fastsat, at betalingspligten påhviler den, der varetager barnets faktiske forsørgelse.

Når der i bekendtgørelse nr. 17 af 27. november 2009 om takstbetaling for pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen benyttes udtrykket ”den eller de betalingspligtige” til trods for, at der i forordningen bruges udtrykket ”forældrene” skal dette ses i lyset af den praksis der hidtil har været på området, hvor begrebet forældre er blevet fortolket bredt, således at det har omfattet biologiske forældre, stedforældre, forældremyndighedsindehavere, adoptivforældre mv. Der er ikke i forarbejderne til den gældende forordning noget der indikerer, at den hidtidige praksis ønskedes ændret. Det skal i forlængelse heraf supplerende bemærkes, at der i den tidligere gældende lovgivning, dvs. i landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge, ikke anvendtes benævnelsen forældrebetaling. I den nævnte forordnings § 32 var det således alene fastsat, at Landsstyret fastsætter regler, hvorefter der betales for børns ophold.

Som det fremgår, har betaling for børnenes ophold i daginstitutioner efterhånden ændret sig til forældrebetaling. Det har imidlertid næppe været hensigten at ændre på praksis på området, hvorefter alene forældre i den forstand, at der er tale om børnenes biologiske ophav eller forældre på grundlag af adoption, skal kunne pålægges betalingspligt for børns ophold i pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen. Ændringen er derimod et udtryk for et upræcist dagligdagsudtryk som omfattende al opkrævning for børns ophold i pædagogisk udviklende dagtilbud.

Det skal i denne forbindelse også erindres, at benyttelse af de kommunale dagtilbud til børn i førskolealderen ikke er udtryk for barnets forsørgelse men alene en accept af et tilbud mod betaling om at kunne gøre brug af pædagogisk udviklende tilbud, som også indebærer pasning af barnet.

Til stk. 2.

Bestemmelsen fastsætter hvem betalingspligten påhviler. I henhold til bestemmelsen påhviler betalingspligten den, der varetager barnets faktiske forsørgelse. Dette er overensstemmende med hidtidig praksis. Dog er der i den gældende takstbekendtgørelse (bkg. nr. 17 af 27. november 2009) fastsat et bopælskriterium. Som anført under de almindelige bemærkninger er bopælskriteriet udtryk for, at der lægges vægt på, hvem der forestår barnets faktiske forsørgelse.

Bestemmelsen præciserer desuden, at opholder barnet sig hos den ene af forældrene, og har denne indgået ægteskab, registreret partnerskab eller lever i et ægteskabslignende fast samlivsforhold af mindst et års varighed anses såvel forælder som ægtefælle, registreret partner eller fast samlever for betalingspligtige. Dette er netop udtryk for, at såvel forælderen som dennes ægtefælle, registreret partner eller fast samlever, forestår den faktiske forsørgelse af barnet.

Til stk. 3.

Bestemmelsen præciserer bemyndigelsen og forpligtelsen for Naalakkersuisut til at fastsætte regler om betaling for børns ophold i kommunale dagtilbud til børn i førskolealderen, herunder om indtægtsregulering, udmeldelse af et barn i tilfælde af restance med betalingen og om opsigelse og udmeldelse af kommunale dagtilbud til børn.

Henvisningen til stk. 1 og 2 viser, at regelfastsættelsen skal ske indenfor de rammer, som er beskrevet der.

Anvendelsen af formuleringen ”betaling” sammenholdt med henvisningen til stk. 1 og 2 gør, at der hermed må forstås den eller de betalingspligtiges betaling.  Det samme gælder for så vidt angår anvendelsen af formuleringen ”indtægtsregulering”.

Til nr. 10.

Bestemmelsen fastslår, at der overalt i forordningen ændres ”landsstyret” til ”Naalakkersuisut”. Om baggrunden herfor henvises til de almindelige bemærkninger til forslaget.

Til § 2

Bestemmelsen fastslår at Inatsisartutforordningen træder i kraft den 1. august 2010. Ikrafttrædelsestidspunktet er valgt med henblik på at kunne give tilstrækkeligt tid til udarbejdelse af en ny takstbekendtgørelse.

Samtidig opretholdes de bestemmelser der er udstedt i medfør af § 5 i landstingstingsforordning nr. 10 af 5. december 2008 om pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen, indtil de afløses eller ophæves ved regler fastsat med hjemmel i denne Inatsisartutforordning. Som anført ovenfor påregnes den gældende takstbekendtgørelse (dvs. bekendtgørelse nr. 17 af 27. november 2009) erstattet af en ny bekendtgørelse.