Selvstyrets bekendtgørelse nr. 18 af 9. december 2010 om kontrol med
havgående fiskeri
I medfør af § 10, §§ 26-31, 33, stk. 2 og 3, og § 34, stk. 3 i landstingslov
nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, ændret ved landstingslov nr. 12 af 6.
november 1997, landstingslov nr. 6 af 20. maj 1998 og senest ændret ved
Inatsisartutlov nr. 17 af 3. december 2009 fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen gælder for erhvervsmæssigt fiskeri på
Grønlands fiskeriterritorium samt for alle grønlandsk registrerede fartøjer,
der driver erhvervsmæssigt fiskeri uden for Grønlands fiskeriterritorium.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for fiskeri efter laks og
fjeldørreder.
Stk. 3. Vestgrønland omfatter i denne bekendtgørelse den del af
NAFO-område 1, som er beliggende på Grønlands fiskeriterritorium jf.
bilaget. Østgrønland omfatter den del af ICES-områderne II, V, XII og XIV,
som er beliggende på Grønlands fiskeriterritorium jf. bilaget.
Stk. 4. Udtrykket losning omfatter i denne bekendtgørelse enhver
overførsel af fangst og fangstprodukter fra fiskefartøjet til land eller til
et andet fartøj, uanset om den overførte mængde udgør hele lasten eller kun
en mindre del af lasten, og uanset om overførslen sker ved kaj eller i rum
sø.
Fartøjer omfattet af reglerne
§ 2. Bekendtgørelsen gælder følgende fartøjer:
1) Fiskefartøjer som ifølge fartøjets målebrev er på 75 BRT/BT 120 og
derover bortset fra fartøjerne med kaldesignalet OZJO, OUHK og OUUC.
2) Ethvert fartøj, som i Grønlands fiskeriterritorium laster fisk eller
fiskeprodukter fra et fiskefartøj uanset fiskefartøjets størrelse og
nationalitet.
Stk. 2. Afgørende for, om et fartøj er over eller under en
tonnagegrænse i denne bekendtgørelse, er den tonnagestørrelse, som fremgår
af fartøjets målebrev uanset hvilke regler om målemetoder, der har dannet
grundlag for udfærdigelsen af målebrevet.
§ 3. Et grønlandsk registreret fartøj, der fisker i territorier,
hvor andre lande eller internationale organisationer har kompetence til at
fastsætte regler og har benyttet denne kompetence, skal til Grønlands
Fiskerilicenskontrol (GFLK) indsende kopi af de meldinger, der er gældende
for det territorium, hvori der fiskes. Såfremt territoriets fiskerimyndighed
ikke accepterer det af Grønlands Selvstyrets udarbejdede logbogsskema, skal
GFLK i stedet have kopi af det af territoriets myndighed krævede
logbogsskema.
Ankomst til fiskeriterritoriet
§ 4. Et fiskefartøj, der planlægger at ankomme til Grønlands
fiskeriterritorium med henblik på fiskeri, skal give meddelelse herom
(ankomstmelding) senest 5 døgn før ankomsten. I meddelelsen skal oplyses:
1) Meddelelsens art (ankomstmelding).
2) Fartøjets navn.
3) Det land, hvor fartøjet er registreret.
4) Det nummer, der er anført på siden af fartøjet.
5) Fartøjets radiokaldesignal.
6) Forslag til i hvilken havn eller på hvilken position til søs samt
omtrentligt tidspunkt, hvor fartøjet kan modtage en kontrollør fra GFLK.
7) Meddelelsens dato og klokkeslæt (UTC).
8) Fartøjsførerens navn.
Stk. 2. Enhver ændring i indholdet af ankomstmeldingens punkt 6
skal omgående meddeles GFLK og GLK.
Stk. 3. Et fiskefartøj, der jf. stk. 1 er undervejs til Grønlands
fiskeriterritorium med henblik på fiskeri, skal afgive meddelelse herom
(aktivmelding) tidligst 24 timer og senest 12 timer før ankomsten. I
meddelelsen skal oplyses:
1) Meddelelsens art (aktivmelding).
2) Fartøjets navn.
3) Det land, hvor fartøjet er registreret.
4) Det nummer, der er anført på siden af fartøjet.
5) Fiskerilicensnummer.
6) Fartøjets radiokaldesignal.
7) Fartøjets aktuelle position ved meddelelsens afgivelse angivet i længde-
og breddegrader og -minutter.
8) Art og mængde (i hel vægt) af eventuel fangst i lasten, samt hvor denne
fangst er taget. Såfremt rederiet benytter emballagekoder, som ikke
umiddelbart viser indholdets art og størrelsessortering, skal kodernes
betydning redegøres i denne aktivmelding. En eventuel last af rejer skal
specificeres i count-grupper (gennemsnitligt antal pr. kilo) med angivelse
af mængden i kilo af hver count-gruppe.
9) Hvor grænsen for Grønlands fiskeriterritorium agtes passeret, angivet i
længde- og breddegrader og minutter, og i hvilket område (jf. bilaget),
fiskeriet agtes påbegyndt.
10) Planlagt aktivitet, herunder arten af fiskeriet.
11) Meddelelsens dato og klokkeslæt (UTC).
12) Fartøjsførerens navn.
13) Grønlandske fartøjer skal meddele navn, stilling og CPR-nummer på
samtlige ansatte ombord.
Stk. 4. Et fiskefartøj, der ankommer til Grønlands
fiskeriterritorium uden at planlægge fiskeri før havneanløb i territoriet,
skal give meddelelse herom (ankomstmelding) inden overskridelsen af grænsen
til territoriet. I meddelelsen skal oplyses:
1) Meddelelsens art (ankomstmelding).
2) Fartøjets navn.
3) Det land, hvor fartøjet er registreret.
4) Det nummer, der er anført på siden af fartøjet.
5) Fiskerilicensnummer.
6) Fartøjets radiokaldesignal.
7) Fartøjets aktuelle position ved meddelelsens afgivelse angivet i længde-
og breddegrader og -minutter.
8) Art og mængde (i hel vægt) af eventuel fangst i lasten, samt hvor denne
fangst er taget.
9) Hvor grænsen for fiskeriterritoriet agtes passeret angivet i længde- og
breddegrader og -minutter.
10) Planlagt aktivitet og destination.
11) Meddelelsens dato og klokkeslæt (UTC).
12) Fartøjsførerens navn.
Stk. 5. Et grønlandsk registreret fiskefartøj, der ankommer til et
ikke-grønlandsk nationalt eller et internationalt fiskeriterritorium uden at
planlægge fiskeri før havneanløb i territoriet, skal give meddelelse herom
(ankomstmelding) inden overskridelsen af grænsen til territoriet. I
meddelelsen skal oplyses:
1) Meddelelsens art (ankomstmelding).
2) Fartøjets navn.
3) Det land, hvor fartøjet er registreret.
4) Det nummer, der er anført på siden af fartøjet.
5) Fiskerilicensnummer.
6) Fartøjets radiokaldesignal.
7) Fartøjets aktuelle position ved meddelelsens afgivelse angivet i længde-
og breddegrader og -minutter.
8) Art og mængde (i hel vægt) af eventuel fangst i lasten, samt hvor denne
fangst er taget.
9) Hvor grænsen for fiskeriterritoriet agtes passeret angivet i længde- og
breddegrader og -minutter.
10) Planlagt aktivitet og destination.
11) Meddelelsens dato og klokkeslæt (UTC).
12) Fartøjsførerens navn.
Stk. 6. Et grønlandsk registreret fiskefartøj, der ankommer til et
ikke-grønlandsk nationalt eller et internationalt fiskeriterritorium med
henblik på fiskeri, skal give meddelelse herom (aktivmelding) inden
overskridelsen af grænsen til territoriet. I meddelelsen skal oplyses:
1) Meddelelsens art (aktivmelding).
2) Fartøjets navn.
3) Det land, hvor fartøjet er registreret.
4) Det nummer, der er anført på siden af fartøjet.
5) Fiskerilicensnummer.
6) Fartøjets radiokaldesignal.
7) Fartøjets aktuelle position ved meddelelsens afgivelse angivet i længde-
og breddegrader og -minutter.
8) Art og mængde (i hel vægt) af eventuel fangst i lasten, samt hvor denne
fangst er taget.
9) Hvor grænsen for fiskeriterritoriet agtes passeret, angivet i længde- og
breddegrader og -minutter, og i hvilket område, fiskeriet agtes påbegyndt.
10) Planlagt aktivitet, herunder arten af fiskeriet.
11) Meddelelsens dato og klokkeslæt (UTC).
12) Fartøjsførerens navn.
13) Navn, stilling og CPR-nummer på samtlige ansatte ombord.
Stk. 7. Et fartøj, der ankommer til Grønlands fiskeriterritorium
for at laste fisk eller fiskeprodukter fra et fiskefartøj, skal give
meddelelse herom (ankomstmelding) inden overskridelsen af grænsen til
territoriet. I meddelelsen skal oplyses:
1) Meddelelsens art (ankomstmelding).
2) Fartøjets navn.
3) Det land, hvor fartøjet er registreret.
4) Det nummer, der er anført på siden af fartøjet.
5) Fartøjets radiokaldesignal.
6) Fartøjets aktuelle position ved meddelelsens afgivelse angivet i længde-
og breddegrader og -minutter.
7) Art og mængde (i hel vægt) af eventuel fangst i lasten, samt hvor denne
er ombordtaget.
8) Hvor grænsen for fiskeriterritoriet agtes passeret, angivet i længde- og
breddegrader og -minutter.
9) Navn samt kaldesignal på det eller de fiskefartøjer, der ønskes lastet
fra.
10) Planlagt lasteposition(er) angivet i længde- og breddegrader og
-minutter.
11) Meddelelsens dato og klokkeslæt (UTC).
12) Fartøjsførerens navn.
Stk. 8. Et fiskefartøj, som planlægger at losse fisk eller
fiskeprodukter til et andet skib i Grønlands fiskeriterritorium, skal give
meddelelse herom (ankomstmelding) senest 12 timer før den planlagte losning.
I meldingen skal oplyses:
1) Meldingens art (ankomstmelding).
2) Fartøjets navn.
3) Fartøjets radiokaldesignal.
4) Tidspunktet for den planlagte losning til søs.
5) Positionen for den planlagte losning til søs angivet i længde- og
breddegrader og -minutter.
6) Meddelelsens dato og klokkeslet (UTC).
7) Fartøjsførerens navn.
Ugemelding
§ 5. Så længe et fiskefartøj er aktivt, dvs. fra der er afgivet
aktivmelding og indtil der er afgivet passivmelding, skal der
gives meddelelse (ugemelding) hver mandag inden klokken 1000 UTC. Første
ugemelding omfatter tidsrummet fra ankomst til fiskeriterritoriet eller
afgang fra havn i fiskeriterritoriet til førstkommende søndag klokken 2400
UTC. Øvrige ugemeldinger omfatter tidsrummet fra mandag klokken 0000 UTC til
søndag klokken 2400 UTC.
Stk. 2. Såfremt et fartøj er i færd med at fiske omkring
årsskiftet, skal der, uanset ugedagen, den 1. januar indsendes en ugemelding
der omfatter tidsrummet fra sidste ugemelding (henholdsvis ankomst til
fiskeriterritoriet eller afgang fra en havn i fiskeriterritoriet) og til den
31. december klokken 2400 UTC. Den første ugemelding i det nye år skal
omfatte perioden fra den 1. januar klokken 0000 UTC til førstkommende søndag
klokken 2400 UTC.
Stk. 3. I ugemeldingen skal oplyses:
1) Meddelelsens art (ugemelding).
2) Fartøjets navn.
3) Fartøjets radiokaldesignal.
4) Fiskerilicensnummer.
5) Fartøjets aktuelle position ved meddelelsens afgivelse angivet i længde-
og breddegrader og -minutter.
6) Den periode meddelelsen dækker.
7) Fangst (i hel vægt) af hver fisket art, herunder bifangst, i perioden,
opgjort for hvert af de områder, der er nævnt i bilaget. En eventuel fangst
af rejer skal specificeres i count-grupper (gennemsnitligt antal pr. kilo)
med angivelse af mængden i kilo af hver count-gruppe. Udsmid, jf.
hjemmestyrets bekendtgørelse om fiskeriets bifangster, skal specificeres på
arter.
8) Meddelelsens dato og klokkeslæt (UTC).
9) Fartøjsførerens navn.
Stk. 4. Når en fartøjskvote eller en kvote, jf. Selvstyrets
bekendtgørelse om kvoter for fiskeri, nærmer sig opfiskning, kan GFLK
pålægge vedkommende fartøjer dagligt at indsende meldinger med samme indhold
som ugemeldingen. I sådanne tilfælde skal ugemeldinger og positionsmeldinger
(jf. § 8) ikke indsendes.
Udsejling fra fiskeriterritoriet
§ 6. Fiskefartøjer, der planlægger at udsejle fra Grønlands
fiskeriterritorium, skal give meddelelse herom (afgangsmelding)
senest 48 timer før udsejling. I meddelelsen skal oplyses:
1) Meddelelsens art (afgangsmelding).
2) Fartøjets navn.
3) Fartøjets radiokaldesignal.
4) Fiskerilicensnummer.
5) Fartøjets aktuelle position ved meddelelsens afgivelse angivet i længde-
og breddegrader og -minutter.
6) Hvor og hvornår grænsen for fiskeriterritorietet agtes passeret angivet i
længde- og breddegrader og -minutter.
7) Hvor og hvornår den ombordværende last planlægges losset.
8) Meddelelsens dato og klokkeslæt (UTC).
9) Fartøjsførerens navn.
Stk. 2. Fartøjer, der har lastet fisk eller fiskeprodukter i
Grønlands fiskeriterritorium og planlægger at udsejle fra
fiskeriterritoriet, skal give meddelelse herom (afgangsmelding)
senest 48 timer før udsejling. I meddelelsen skal oplyses:
1) Meddelelsens art (afgangsmelding).
2) Fartøjets navn.
3) Fartøjets radiokaldesignal.
4) Fartøjets aktuelle position ved meddelelsens afgivelse angivet i længde-
og breddegrader og -minutter.
5) Art og mængde (i hel vægt) af ombordtaget fangst samt oplysning om, fra
hvilke fiskefartøjer, fangsten stammer (navn og radiokaldesignal).
6) Hvor grænsen for fiskeriterritoriet agtes passeret angivet i længde- og
breddegrader og -minutter.
7) Hvor og hvornår den ombordværende last planlægges losset.
8) Meddelelsens dato og klokkeslæt (UTC).
9) Fartøjsførerens navn.
Stk. 3. Fiskerikontrollen kan beordre et fartøj til at afvente
inspektion på en nærmere angivet position før afgang fra territoriet.
Stk.4. Inden udsejling fra Grønlands fiskeriterritorium skal et
fiskefartøj give meddelelse herom (passivmelding). Dette gælder også et
grønlandsk registreret fiskefartøj, som forlader et ikke-grønlandsk
fiskeriterritorium. I meddelelsen skal oplyses:
1) Meddelelsens art (passivmelding).
2) Fartøjets navn.
3) Fartøjets radiokaldesignal.
4) Fiskerilicensnummer.
5) Fartøjets aktuelle position ved meddelelsens afgivelse angivet i længde-
og breddegrader og -minutter.
6) Fangst (i hel vægt) af hver fisket art, herunder bifangst, siden
afgivelsen af sidste ugemelding, opgjort for hvert af de områder, der er
nævnt i bilaget. En eventuel fangst af rejer skal specificeres i
count-grupper (gennemsnitligt antal pr. kilo) med angivelse af mængden i
kilo af hver count-gruppe.
Kvalitetsudkast, dvs. fangst, som beskadiges
under produktion og derfor smides ud som usælgelig, skal specificeres på
arter, jf. hjemmestyrets bekendtgørelse om fiskeriets bifangster.
7) Fartøjets samlede fangster, herunder bifangster, siden sidste
aktivmelding, opgjort art for art (i hel vægt) for hvert af de områder, der
er nævnt i bilaget. En eventuel fangst af rejer skal specificeres i
count-grupper (gennemsnitligt antal pr. kilo) med angivelse af mængden i
kilo af hver count-gruppe. Kvalitetsudkast,
dvs. fangst, som beskadiges under produktion og derfor smides ud som
usælgelig, skal specificeres på arter, jf. hjemmestyrets bekendtgørelse om
fiskeriets bifangster.
8) Meddelelsens dato og klokkeslæt (UTC).
9) Hvor og hvornår den ombordværende last planlægges losset.
10) Fartøjsførerens navn.
Afgang fra og ankomst til havn eller losseposition til søs
§ 7. Inden afgang fra havn til fiskeri i det fiskeriterritorium,
havnen er beliggende i, eller fra losseposition i territoriet med henblik
på. fortsat fiskeri, skal fiskefartøjet give meddelelse herom
(aktivmelding). I meddelelsen skal oplyses:
1) Meddelelsens art (aktivmelding).
2) Fartøjets navn.
3) Det land, hvor fartøjet er registreret.
4) Det nummer, der er anført på siden af fartøjet.
5) Fiskerilicensnummer.
6) Fartøjets radiokaldesignal.
7) Afgangshavn eller losseposition.
8) Art og mængde (i hel vægt) af eventuel fangst, herunder bifangst, i
lasten, samt hvor denne fangst er taget. Såfremt rederiet benytter
emballagekoder, som ikke umiddelbart viser indholdets art og
størrelsessortering, skal kodernes betydning redegøres i denne aktivmelding.
En eventuel fangst af rejer skal specificeres i count-grupper
(gennemsnitligt antal pr. kilo) med angivelse af mængden i kilo af hver
count-gruppe. Kvalitetsudkast, dvs. fangst,
som beskadiges under produktion og derfor smides ud som usælgelig, skal
specificeres på arter, jf. hjemmestyrets bekendtgørelse om fiskeriets
bifangster.
9) Hvis der siden afgivelsen af sidste passivmelding er losset: Art
og mængde (med angivelse af, om der regnes med produktvægt eller hel vægt)
samt hvortil der er losset. Såfremt der er tale om losning til et andet
skib, skal desuden oplyses: Navn og radiokaldesignal på det fartøj, hvortil
der er losset.
10) Planlagt aktivitet, herunder arten af fiskeriet samt i hvilket område
(jf. bilaget for Grønlands vedkommende) fiskeriet agtes påbegyndt.
11) Meddelelsens dato og klokkeslæt (UTC).
12) Fartøjsførerens navn.
13) Grønlandske fartøjer skal meddele navn, stilling og CPR-nummer på
samtlige ansatte ombord. Melding om til - og afgang i forhold til
mandskabslisten ved sidste aktivmelding vil være fyldestgørende.
Stk. 2. Inden ankomst til havn eller losseposition i
fiskeriterritoriet skal fiskefartøjet give meddelelse herom (passivmelding).
I meddelelsen skal oplyses:
1) Meddelelsens art (passivmelding).
2) Fartøjets navn.
3) Fartøjets radiokaldesignal.
4) Fartøjets aktuelle position ved meddelelsens afgivelse angivet i længde-
og breddegrader og -minutter.
5) Anløbshavn eller position for planlagt losning til søs samt forventet
ankomsttidspunkt (UTC).
6) Fangst (i hel vægt) af hver fisket art, herunder bifangst, siden
afgivelsen af sidste ugemelding, opgjort for hvert af de områder, der er
nævnt i bilaget. En eventuel fangst af rejer skal specificeres i
count-grupper (gennemsnitligt antal pr. kilo) med angivelse af mængden i
kilo af hver count-gruppe. Kvalitetsudkast,
dvs. fangst, som beskadiges under produktion og derfor smides ud som
usælgelig, skal specificeres på arter, jf. hjemmestyrets bekendtgørelse om
fiskeriets bifangster.
7) Hvis der planlægges losning til søs: Art og mængde, som skal
losses, samt fisketransportfartøjets navn og radiokaldesignal.
8) Fartøjets samlede fangster, herunder bifangster, siden sidste
aktivmelding, opgjort art for art (i hel vægt) for hvert af de områder, der
er nævnt i bilaget.
9) Meddelelsens dato og klokkeslæt (UTC).
10) Fartøjsførerens navn.
Positionsmeldinger
§ 8. Et fiskefartøj, som er aktivt jf. § 4, stk. 3 og 6, og et
fisketransportfartøj jf. § 4, stk. 7, skal dagligt inden klokken 1000 UTC
give meddelelse om aktuel position (positionsmelding). I meddelelsen skal
oplyses:
1) Meddelelsens art (positionsmelding).
2) Fartøjets navn.
3) Fartøjets radiokaldesignal.
4) Fartøjets aktuelle position ved meddelelsens afgivelse angivet i længde-
og breddegrader og -minutter.
5) Meddelelsens dato og klokkeslæt (UTC).
6) Fartøjsførerens navn.
Stk. 2. Positionsmelding jf. stk. 1 kan dog undlades, når der
samme dag inden klokken 1000 UTC afgives aktivmelding, ugemelding eller
passivmelding.
Stk. 3. Når et fartøj, der opholder sig ved Vestgrønland, passerer
grænsen til Østgrønland, eller omvendt, skal det afgive meddelelse herom
(områdemelding). I meddelelsen skal oplyses:
1) Meddelelsens art (områdemelding).
2) Fartøjets navn.
3) Fartøjets radiokaldesignal.
4) I hvilket område (jf. bilaget), fiskeriet agtes påbegyndt.
5) Meddelelsens dato og klokkeslæt (UTC).
6) Fartøjsførerens navn.
Afsendelse af meldinger
§ 9. Meddelelser efter §§ 3 - 8 skal være på grønlandsk, dansk
eller engelsk.
Stk. 2. Meddelelser
kan indtelefoneres via kystradio, eller sendes via telefax eller pr. e-mail
til GFLK og til Grønlands Kommando (GLK):
- GFLK, telefonnr. 34 50 00, faxnr. 34 63 60, e-mail gflk@nanoq.gl.
- GLK, telefonnr. 69 19 11, faxnr. 69 19 49, e-mail glk@glk.gl.
Stk. 3. Såfremt meddelelsen sendes pr. telex, skal samtlige
tal, herunder positionsangivelser, fonetiseres efterfulgt af tallene i
parantes (eks.: 1010 kg torsk sendes som "en nul en nul (1010) kg torsk").
Logbogsskema
§ 10. Fiskerfartøjer, der jf. §§ 1 og 2 er omfattet af denne
bekendtgørelse, skal føre logbog, hvori der dagligt indføres oplysninger om:
1) Tidspunkt UTC angivet i time og minutter, position angivet i bredde og
længdegrader og -minutter samt dybde angivet i hele meter for begyndelsen og
afslutningen af hvert trawltræk eller for hver sætning af liner eller garn.
Et trawltræks begyndelse er det tidspunkt, hvor trawlet tager bunden.
Trækkets afslutning er det tidspunkt, hvor indhalingen påbegyndes.
2) Fangstmængder for hvert trawltræk eller for hver sætning af liner eller
garn opdelt på arter.
3) Anvendte redskabstyper for hvert trawltræk eller for hver sætning af
liner eller garn i det forløbne døgn.
4) Antal garn eller kroge anvendt i hver sætning af liner eller garn.
5) Anvendelse af fangsten, herunder bifangst, for hvert træk, dvs. hvilke
produkter den er forarbejdet til. En fangst af rejer skal specificeres i
count-grupper (gennemsnitligt antal pr. kilo) med angivelse af mængden i
kilo af hver count-gruppe. Kvalitetsudkast,
dvs. fangst, som beskadiges under produktion og derfor smides ud som
usælgelig, skal specificeres på arter, jf. hjemmestyrets bekendtgørelse om
fiskeriets bifangster.
6) Fartøjets samlede fangster siden sidste aktivmelding opgjort
dagligt, art for art, i hvert fangstområde, for Grønlands vedkommende de i
bilaget nævnte.
7) Nummeret på den eller de fiskerilicenser, for rejefiskeriet den
årskvotemeddelelse, fartøjet fisker på.
Stk. 2. Efter trawling henover en grænse mellem to fangstområder
registreres fangsten som taget i det fangstområde, hvor trawlet hales ind.
Stk. 3. Grønlandske fartøjer skal til føringen af logbog anvende
det af Grønlands Selvstyre udarbejdede logbogsskema. Fartøjer registreret i
andre lande skal anvende enten det af Grønlands Selvstyre udarbejdede
logbogsskema, eller et skema svarende til bilag 11 i EF's
Kommissionsforordning nr. 2807/83 af 22. september 1983.
Stk. 4. Det anvendte logbogsskema skal være trykt og fortløbende
nummereret. Der skal anvendes ét logbogsskema for hver dag, skibet er under
aktivmelding, og logbogsskemaerne skal anvendes i den rækkefølge, der følger
af den påtrykte nummerering. Skemaer, som annulleres, må ikke bortkastes,
men skal opbevares sammen med de benyttede skemaer, således at nummerrækken
altid er ubrudt.
Stk. 5. Eventuelle rettelser af skrivefejl i et logbogsskema skal
være éntydige. Der må til en rettelse ikke benyttes lak eller andet, som
dækker fejlskrivningen, men alene overstregning.
Stk. 6. To eksemplarer af logbogsskemaet inkl. eventuelle
annullerede eksemplarer skal, hver gang fartøjet går i havn, sendes til:
GFLK, Boks 501, 3900 Nuuk.
Stk. 7. Kopi af samtlige logbogsskemaer for indeværende og
foregående år skal forefindes ombord.
Stk. 8. Fartøjets kvoteforbrug for
hver art er den i logbogen registrerede fangst jf. stk. 1 pkt. 2. Ved
beregning af kvoteforbrug af rejer, som landes til grønlandske landanlæg,
kan der fratrækkes en mængde for vand og urenheder, som defineres som alt
andet end rejer af arten pandalus borealis. Grønlands Selvstyre eller en
repræsentant for Selvstyret kan til enhver tid deltage i indhandlingsstedets
prøveudtagning og sortering af indhandling.
Stk. 9.
Rejer,
som landes til grønlandske landanlæg, skal senest 21 dage efter landing være
indhandlet. Dog kan Grønlands Selvstyre ved dokumenterede trafikale
problemer dispensere fra denne bestemmelse.
Stuvning
§ 11. Fartøjer som nævnt i § 2, stk. 1, skal stuve forarbejdede
fangster således, at hver art og produktgruppe kan identificeres i
forbindelse med inspektion. Samme art/produktgruppe kan stuves forskellige
steder i lasten, men skal tydeligt være adskilt fra andre
arter/produktgrupper. Bifangst, jf. hjemmestyrets bekendtgørelse om
fiskeriets bifangster, skal stuves hver art for sig og mærkes bifangst.
Endvidere skal pillede, søkogte og råfrosne rejer samt bifangst af enhver
art stuves hver for sig og på en sådan måde, at kun kasser, blokke og sække
af samme vægt stuves sammen, idet der skal være en klar opdeling, således at
optælling kan finde sted.
Stk. 2. Fartøjer som nævnt i stk. 1 skal føre en stuveplan, der
viser produkternes placering i lastrummene og produktmængden ombord angivet
i kilo. Stuveplanen skal opbevares ombord indtil fartøjet er helt losset.
Stk. 3. Stuveplanen skal føres hver dag for den forudgående dag
regnet fra klokken 0000 UTC til klokken 2400 UTC.
Losning
§ 12. Fiskerikontrollen kan beordre en losning til søs udsat
indtil inspektion kan finde sted.
Stk. 2. Ethvert fartøj, der har fisket på Grønlands
fiskeriterritorium, og ethvert grønlandsk fartøj, der har fisket udenfor
Grønlands fiskeriterritorium skal inden 1 måned efter en losning indsende en
dokumentation til GFLK, Box 501, 3900 Nuuk. Ved losning i flere omgange skal
hver enkelt losning dokumenteres.
Stk. 3. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om den samlede
mængde af udlossede fisk og fiskeprodukter, fordelt på art og produkttype.
Den skal være ledsaget af oplysninger om:
1) Datoen for losningen.
2) Datoen for fartøjets sidste passivmelding.
Stk. 4. Grønlandske fartøjer skal som del af denne dokumentation
indsende kopi af kvittering for indhandling til grønlandsk landanlæg
(indhandlingssedlerne) samt kopi af rederiets udførselsangivelse.
Kontrol
§ 13. Fartøjer, som er omfattet af denne bekendtgørelse, er
pligtige at samarbejde med GFLK, GLK og politiet under disse institutioners
udøvelse af deres opgaver jf. fiskerilovens §§ 26 - 31 samt i NAFO's
reguleringsområde at acceptere inspektion af og at samarbejde med
inspektører, der er i besiddelse af et af NAFO's sekretariat udstedt
Document of Identity.
Stk. 2. Fartøjerne er pligtige at sikre GFLK's, GLK's, jagt- og
fiskeribetjente og politiets medarbejdere samt udenlandske inspektører jf.
stk. 1 uhindret adgang til alle afdelinger ombord af relevans for
kontrollen, herunder pligtige at holde fartøjets lodslejder i
overensstemmelse de forskrifter, som Søfartsstyrelsen i Danmark har udstedt
herom.
Foranstaltninger
§ 14. For
overtrædelse af §§ 4 - 10, kan der idømmes bøde og konfiskation efter
reglerne i kriminallov for Grønland. Ved ulovlig fiskeri fra et fartøj kan
der ske konfiskation af de anvendte fiskeredskaber, af hele fartøjets fangst
eller værdien heraf, med undtagelse af fangst, der godtgøres at hidrøre fra
lovlig virksomhed.
Stk. 2. Juridiske personer er tilsvarende
omfattet af stk. 1, efter reglerne i kriminalloven.
Ikrafttræden
§ 15.
Bekendtgørelsen træder i kraft
den 1. januar 2011.
Stk. 2. Samtidig ophæves Hjemmestyrets bekendtgørelser nr. 7 af
21. maj 2007 om kontrol med havgående fiskeri.
Grønlands Selvstyre, den 9. december 2010
Ane Hansen
/
Jens K. Lyberth
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3