20. august 2009 EM 2009/121
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger1. Indledning
Nunaoil A/S blev etableret i 1984 med den opgave, at varetage fælles dansk/grønlandsk offentlig deltagelse i kulbrinteaktiviteterne i Grønland. Selskabet blev etableret i henhold til følgende dansk og grønlandsk lovgivning, der regulerer statens og hjemmestyrets stiftelse og drift af Nunaoil A/S, herunder størrelsen af selskabets aktiekapital og den løbende orientering af Folketinget og Landstinget om selskabets drift:
a. lov nr. 595 af 12. december 1984 om etablering af et selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland som ændret ved lov nr. 106 af 11. marts 1987, lov nr. 1076 af 22. december 1993 og lov nr. 1023 af 23. december 1998,
b. landstingslov nr. 10 af 22. november 1984 om etablering af et selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland som ændret ved landstingslov nr. 2 af 2. april 1987, landstingslov nr. 12 af 28. oktober 1993 og landstingslov nr. 12 af 30. oktober 1998.
Det overordnede sigte for selskabets virksomhed har været at medvirke til udviklingen på kulbrinteområdet i Grønland og være ramme for mere kommercielt orienterede kulbrinteaktiviteter. Nunaoil A/S deltager som båren (ikke betalende partner) i efterforskningsfasen i samtlige kulbrintelicenser, der er tildelt olieselskaber i Grønland med en andel, som varierer fra 8 % til 12 ½ %. Antallet af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser er primo 2009 13, og det samlede areal dækket af kulbrintelicenser udgør ca. 130.000 km2.
Derudover bidrager Nunaoil A/S til at øge kendskabet til Grønlands kulbrintepotentiale gennem indsamling og salg af data selvstændigt eller i samarbejde med myndighederne og andre parter. Nunaoil deltager således i KANUMAS samarbejdet, som er en gruppe af olieselskaber som samarbejder om indsamling af seismiske data i Melville Bugten i Nordvestgrønland og i Grønlandshavet i Nordøstgrønland.
Med forslaget ophæves landstingslov nr. 10 af 22. november 1984 om etablering af et selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteterne i Grønland, og parallelt hermed ophæves den danske lovgivning om Nunaoil A/S, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 9. februar 1999 om selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland m.v., ved bestemmelsen i § 26 i forslag til lov om Grønlands Selvstyre.
2. Forslagets hovedpunkterDet er aftalt mellem Naalakkersuisut og regeringen, at staten overdrager sine aktier i Nunaoil A/S til selvstyret ved ikrafttræden af lov om Grønlands Selvstyre. Som vederlag derfor betaler selvstyret et beløb svarende til statens ejerandel af den bogførte egenkapital i selskabets balance pr. 31. december 2007 tillagt statens efterfølgende kapitalindskud frem til selvstyrets overtagelse af statens aktier i Nunaoil A/S.
Forslaget etablerer hjemmel for Grønlands Selvstyre til som eneaktionær at besidde den samlede aktiekapital i Nunaoil A/S ved Inatsisartuts lovens ikrafttræden den 1. januar 2010. De samlede bevillingsmæssige konsekvenser ved selvstyrets overtagelse af statens aktier med virkning fra den nævnte dato er medtaget ved en ansøgning om tillægsbevilling for finansåret 2009.
I forhold til den lovgivning, der ophæves ved forslagets vedtagelse, åbnes der ved bestemmelsen i forslagets § 2, stk. 2 mulighed for overdragelse af aktier samt adgang til nytegning af aktier i Nunaoil A/S til et andet selskab, der er fuldt ejet af selvstyret.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeSom nævnt i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om Grønlands Selvstyre er det aftalt mellem Naalakkersuisut og regeringen, at staten overdrager sine aktier i Nunaoil A/S til selvstyret ved selvstyrelovens ikrafttræden den 21. juni 2009.
Det fremgår videre af de almindelige bemærkninger til forslag til lov om Grønlands Selvstyre, at selvstyret som vederlag for overdragelsen betaler et beløb svarende til statens ejerandel af den bogførte egenkapital i selskabets balance pr. 31. december 2007 tillagt statens efterfølgende kapitalindskud frem til selvstyrets overtagelse af statens aktier i Nunaoil A/S.
Af Nunaoil A/S årsrapport 2007 fremgår det af selskabets balance, at egenkapitalen pr. 31. december 2007 udgjorde 41.958.000 kr., hvoraf statens ejerandel udgør 50 %, svarende til 20.979.000 kr. I 2008 androg statens kapitalindskud 6 mio. kr.
På landstingsfinanslov 2009 var der budgetteret med et kapitalindskud indbetalt af Grønlands Hjemmestyre på 6 mio. kr. svarende til et kapitalindskud indbetalt af staten på samme beløb.
Selskabets kapitalforhold gør det muligt at undlade at foretage kapitalindskud i 2009 fra staten og fra Grønlands Hjemmestyre. Vederlaget til staten for aktierne bliver således 26.979.000 kr.
De samlede bevillingsmæssige konsekvenser ved overtagelse af statens aktier i Nunaoil A/S er medtaget ved ansøgning om tillægsbevilling for finansåret 2009. På Landstingsfinanslov 2009 er der allerede afsat 6 mio. kr. til kapitalindskud i Nunaoil A/S og bevillingen på hovedkonto 10.13.11 Kontante udgifter til aktieselskaber blev forhøjet med 20.979.000 kr. til køb af statens aktier i Nunaoil A/S.
I de almindelige bemærkninger til forslag til lov om Grønlands Selvstyre er det angivet, at indtægter ved salget af statens ejerandel af Nunaoil A/S til selvstyret ikke er omfattet af indtægtsdefinitionen i selvstyrelovens forstand. Et eventuelt senere helt eller delvist salg af selvstyrets ejerandel i Nunaoil A/S er, som andre salg af ejerandele, omfattet af indtægtsdefinitionen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerneForslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne.
5. Miljø- og naturmæssige konsekvenserForslaget forventes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
6. Forholdet til rigsfællesskabet og selvstyreForslaget udgør et element i den aftale mellem Naalakkersuisut og regeringen vedrørende indtægter fra offentlig deltagelse i virksomhed på råstofområdet i Grønland, der er indgået i forbindelse med indførelse af selvstyre i Grønland. Som et led i denne aftale skal selvstyret sikre, at staten, efter salget af sine aktier i Nunaoil A/S til selvstyret og indtil statens tilskud til selvstyret er nedbragt til nul kroner, kan udpege et medlem af selskabets bestyrelse.
7. Høring af myndigheder og organisationer m.v.Forslaget har været sendt i høring hos hjemmestyrets departementer, GrønlandsBANKEN, Deloitte statsautoriseret revisorer, Energistyrelsen, Statsministeriet, Grønlands Arbejdsgiverforening og Nunaoil A/S. Ikke alle har afgivet høringssvar.
I det følgende redegøres der tematisk for høringssvarenes indhold, samt i hvilket omfang de modtagne anbefalinger er indarbejdet i nærværende lovforslag.
Nunaoil A/S henviser i dets skriftlige høringssvar til mundtlige drøftelser med Råstofdirektoratet og har ikke særlige bemærkninger til forslaget.
Grønlands Arbejdsgiverforening har ikke bemærkninger til formålet med lovforslaget, idet det er en konsekvens af den netop vedtagne selvstyrelov.
På Nunaoil A/S’s anbefaling er en bestemmelse om selskabet ledelse og krav til sammensætning af bestyrelsen udgået af forslaget. Bestemmelsen, som var § 3, havde følgende ordlyd:”§ 3. På selskabets generalforsamling vælges 5 personer til bestyrelsen for 2 år ad gangen.
Stk. 2. Indtil statens tilskud til selvstyret er nedbragt til nul kroner kan staten udpege en person til valg på selskabets generalforsamling til medlem af bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen skal samlet repræsentere viden på højt niveau om retlige og økonomiske forhold samt erhvervsmæssige erfaringer vedrørende efterforskning og udnyttelse af kulbrinter.
Stk. 4. Et Bestyrelsesmedlem må ikke være medlem af Landsstyret eller Landstinget.”Nunaoil A/S har i den forbindelse særligt peget på, at de samme mål mere enkelt kan nås ved regulering af spørgsmål om selskabets ledelse i selskabets vedtægter og bestyrelsens forretningsorden.
Lovkontoret har til den nu udgåede bestemmelse i § 3 og bemærkningerne hertil anført, at henvisningen til landstingsloven om Grønlands Råstoffond i begrundelsen for, at bestyrelsesmedlemmer ikke må være medlem af Landsting eller Landsstyre, kunne danne grundlag for en overvejelse om, hvorvidt andre bestemmelser i samme landstingslovs kapitel 7 om fondens ledelse og administration kunne danne model for Nunaoil A/S. Hvis ikke dette ønskes, kunne det blot nævnes, at selskabets vedtægter ændres i overensstemmelse med de nye ejerforhold.
Grønlands Arbejdsgiverforening så gerne, at man i loven tog stilling til ledelsen af Nunaoil A/S, således at man stillede de samme krav til ledelsen af Nunaoil A/S, som man har stillet til ledelsen af den netop vedtagne råstoffond. GA finder dette naturligt, da Nunaoil A/S, hvis der findes olie, vil være en væsentlig bidragyder til råstoffonden, og det derfor vil virke inkonsistent, at der ikke stilles samme krav til ledelsen.
Indenrigs- og Bestyrelsesafdelingen peger på, at det ikke fremgår umiddelbart af forslaget eller de tilknyttede bemærkninger, hvorfor der i § 2, stk. 2 gives mulighed for at overdrage aktierne, helt eller delvist, til et andet aktieselskab, der direkte eller indirekte er fuldt ud ejet af Grønlands Selvstyre. Videre fremgår det ikke, hvilket formål der skulle tilgodeses ved at lovliggøre den pågældende mulighed, som umiddelbart vurderes at være til stede uanset bestemmelsen.
Anbefalinger fra Indenrigs- og Bestyrelsesafdelingen er fulgt op med en mere uddybende og forklarende tekst til bemærkningerne til bestemmelsen i § 2, stk. 2.
Lovkontoret har rejst spørgsmålet, om det er tanken at nedsætte et særligt udvalg til varetagelse af den parlamentariske kontrol med Nunaoil A/S i forbindelse med selvstyrets fremtidige overtagelse af råstofområdet ved vedtagelse af en ny råstoflov og nedlæggelse af Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer
Omkring samme emne efterlyser Indenrigs- og Bestyrelsesafdelingen oplysninger om, hvilket udvalg der nærmere henvises til i § 3, stk. 1 og 3.
Bemærkningerne til § 3 er på den baggrund blevet uddybet, så det tydeligere fremgår, at det findes mest passende at overlade det til Inatsisartuts egen afgørelse, hvorledes sager vedrørende Nunaoil A/S nu, og i fremtiden efter en overtagelse af råstofområdet, skal undergå en parlamentarisk behandling.
For så vidt angår bemærkningerne til forslaget finder GA, at man bør gøre opmærksom på, at det må forventes, at landskassen årligt skal indskyde 6 mio. kr. mere end i dag i selskabet for at sikre driften svarende til statens andel af de nødvendige driftsudgifter.
Hertil skal bemærkes, at de årlige kapitalindskud i Nunaoil A/S er et tilbagevendende spørgsmål, som der skal tages stilling til i forbindelse med Inatsisartuts behandling af forslag til finanslov i de kommende år.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1Den foreslåede bestemmelse i § 1 angiver kulbrinteaktiviteter i Grønland som selskabets virksomhedsområde samt opgaver i og udenfor Grønland, der står i naturlig forbindelse hermed. Selskabets væsentligste aktiviteter vil være at deltage som båren partner i efterforskningsfasen i de kulbrintetilladelser, der tildeles olieselskaber i Grønland og i takt med at kulbrinteindustrien udvikles endvidere mulighed for selskabets deltagelse i udnyttelsestilladelser som aktiv og betalende partner. Derudover vil tilvejebringelse af data og viden om Grønlands kulbrintepotentialer fortsat være en væsentlig aktivitet for selskabet.
Til § 2Til stk. 1
Bestemmelsen om ejerforholdene følger af selvstyrets overtagelse af statens aktier i Nunaoil A/S som aftalt mellem regering og landsstyre i forbindelse med ikrafttræden af lov om Grønlands Selvstyre.
Til stk. 2Bestemmelsen gør det muligt for Naalakkersuisut indenfor lovens rammer, at træffe beslutning om en ændret organisering af selskabets aktiviteter i en ny koncernstruktur. Mulighed for at kunne træffe beslutninger om organisatoriske ændringer ved etablering af en fremtidig koncernstruktur eller holding konstruktion forventes alene at være relevant i den situation, hvor en kulbrintetilladelse overgår fra efterforskningsfasen til udnyttelsesfasen. Overgang til udnyttelsesfasen vil medføre en væsentlig ændring i selskabets aktiviteter og medføre et behov for tilvejebringelse af finansiering, hvis selskabet skal kunne deltage i en egentlig kulbrinteproduktion. Bestemmelsen gør det således muligt inden for lovens rammer at træffe beslutning om den organisering i en koncern eller holdingstruktur som måtte vise sig at være mest hensigtsmæssig til opfyldelse af selskabets formål som angivet i forslaget.
Til § 3Råstofområdet forventes at få en stigende økonomisk og erhvervsmæssig betydning for Grønland, og i forbindelse med selvstyrets fremtidige overtagelse af råstofområdet vil det være naturligt om, Inatsisartut nedsætter et særligt udvalg til varetagelse af den parlamentariske indsigt og kontrol med sagsområdet. Det er ikke hensigten med forslaget at foregribe Inatsisartuts fremtidige beslutninger omkring nedsættelse af et særligt råstofudvalg eller fordeling af kompetence og arbejdsopgaver i øvrigt mellem Inatsisartuts udvalg.
Forslaget ændrer ikke den adgang Inatsisartuts Finansudvalg er givet ved § 16 a i landstingslov om Landsting og Landsstyre til at pålægge Naalakkersuisut at tilvejebringe oplysninger om selskabet til brug for udvalgets behandling af Naalakkersuisuts bevillingsansøgninger og forslag om kapitalindskud eller garantistillelse for selskabet. Finansudvalget kan efter § 16 a i landstingslov om Landsting og Landsstyre pålægge Naalakkersuisut at søge at tilvejebringe enhver form for materiale, bilag og rapporter med videre, som udvalget mener at have behov for til brug for udvalgets behandling.
Forslaget ændrer ej heller ved den kompetence, som er tillagt Inatsisartuts Revisionsudvalg ved § 17 a i landstingslov om Landsting og Landsstyre til at udøve kontrol med Naalakkersuisuts varetagelse af Grønlands Selvstyres aktionærinteresser.
Til stk. 1Bestemmelsen i stk. 1 viderefører den hidtidige forpligtelse for Naalakkersuisut til at fremsende selskabets årsrapport til orientering for Inatsisartut, dog således at orienteringen fremover sendes til et af Inatsisartut nedsat udvalg.
Til stk. 2Bestemmelsen i stk. 2 viderefører den hidtidige forpligtelse for selskabet til at udarbejde en årlig redegørelse for selskabets virksomhed i det forløbne år og for fremtidige planlagte aktiviteter samt planerne for finansiering heraf. Med ophævelse af lov om selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 9. februar 1999, bortfalder den hidtidige forpligtelse for Energiministeren til at fremsende den årlige redegørelse og selskabets årsrapport til et af Folketinget nedsat udvalg.
Til stk. 3Bestemmelsen i stk. 3 er en forpligtigelse til at informere et af Inatsisartut nedsat udvalg om dispositioner, der har væsentlig samfundsmæssig betydning eller medfører væsentlige ændringer i organisationen af Nunaoils virksomhed. Dette vil i princippet være beslutninger om indtræden eller udtræden af kulbrintetilladelser samt eventuel udskiftning af administrerende direktør med videre.
Til stk. 4:Visse oplysninger i orienteringer efter stk. 2 og stk. 3 kan indeholde oplysninger, der efter omstændighederne bør undergives fortrolighed. Det drejer sig om oplysninger, der kan betragtes som forretningshemmeligheder samt øvrige oplysninger, der efter sit indhold ikke bør offentliggøres,
Landstyret eller udvalgets formand vil i sådanne tilfælde kunne bestemme, at orienteringen og en eventuel drøftelse heraf skal behandles som fortrolig.
Til § 4Det foreslås at loven træder i kraft 1. januar 2010.
Ophævelse af landstingslov nr. 10 af 22. november 1984 om selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland m.v. er en konsekvens af, at statens aktier i Nunaoil overdrages til selvstyret i forbindelse med ikrafttræden af lov om Grønland Selvstyre den 21. juni 2009.