10. november 2009

EM 2009/126

 

                                                                                               

Ændringsforslag

til

 
Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling.


Til § 14

1. Stk. 1 affattes således:
”Anbringes et barn under 3 år i familiepleje i henhold til landstingsforordning om hjælp til børn og unge, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en af plejeforældrene holder orlov i forbindelse med modtagelsen af barnet.”


Til § 19

2. Stk. 3 affattes således:
Stk. 3.  Deltagelse i eksamen kan tillades, uden at orloven afbrydes.”

3. Stk. 4 udgår.


Til § 25

4. Stk. 2 affattes således:
Stk. 2.  Dagpengetaksten fremgår af cirkulære om sociale kontantydelser, som Departementet for Sociale Anliggender udgiver mindst 1 gang årligt. Cirkulæret offentliggøres på Naalakkersuisuts hjemmeside.”


Til § 45

5. Stk. 1 affattes således:
”Denne lov træder i kraft den 1. marts 2010.”


 

Bemærkninger til forslaget


Almindelige bemærkninger

 

Fremsættelse af ændringsforslaget til Inatsisartutlovforslaget sker på baggrund af Lovteknisk Funktions lovtekniske notat til lovforslaget.

Ændringsforslaget har været til lovteknisk gennemgang.

Økonomiske konsekvenser af lovforslaget:

Idet lovforslaget giver registrerede par mulighed for at modtage barselsdagpenge, har Departementet for Sociale Anliggender vurderet, at udgiften dertil vil være yderst marginal. Den eventuelle merudgift kan afholdes inden for den afsatte bevilling.

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

 

Til nr. 1

Til stk. 1

Bestemmelsen er ny og fastsætter, at anbringes et barn under 3 år i familiepleje i henhold til landstingsforordningen om hjælp til børn og unge, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en af plejeforældrene holder orlov i forbindelse med modtagelsen af barnet.

Det indgår dog også i gældende landstingsforordning om orlov mv. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, at der er mulighed for at beslutte at give plejeforældre orlov i forbindelse med et barns modtagelse i hjemmet.

Bestemmelsen er medtaget for at sikre barnet og plejeforældrene tid til, at der kan skabes tryghed for barnet hos plejeforældrene.

Det er et krav, at plejeanbringelsen har en varighed af mindst 1 år, jf. stk. 3.


Til nr. 2

Til stk. 3

Bestemmelsen er ny og fastsætter, at deltagelse i eksamen kan tillades, uden at orloven afbrydes. Der gives således mulighed for at deltage i eksamen uanset tidspunkt efter fødslen.

Bestemmelsen er medtaget for at give mulighed for at fortsætte uddannelsen, så studieperioden ikke forlænges alene på grund af deltagelse i eksamen under barselsorlov.  


Til nr. 4

Til stk. 2

Bestemmelsen er ny og fastsætter, at dagpengetaksten fremgår af cirkulære om sociale kontantydelser, som Departementet for Sociale Anliggender udgiver mindst 1 gang årligt. For at sikre, at borgerne får mulighed for at orientere sig om dagpengetaksten, offentliggøres cirkulæret på Naalakkersuisuts hjemmeside. 


Til nr. 5

Til stk. 1

Bestemmelsen fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet til den 1. marts 2010.