29. oktober 2009

EM2009/97

 

BETÆNKNING

Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget

vedrørende

Forslag til Inatsisartutlov om ændring af landstingslov om fiskerifinansieringspulje

Afgivet til lovforslagets 2. behandling

 

Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget har under behandlingen bestået af:

Inatsisartutmedlem Hans Aronsen, fm, Inuit Atagatigiit
Inatsisartutmedlem Andreas Uldum, nf, Demokraterne
Inatsisartutmedlem Anders Olsen, Inuit Atagatigiit
Inatsisartutmedlem Hans Enoksen, Siumut
Inatsisartutmedlem, Siverth K. Heilmann, Atassut

0. Forslagets 1. behandling

Fiskeriudvalget har efter 1. behandlingen gennemgået lovforslaget. Udvalget noterer sig, at der ved forslagets første behandling var enighed i Inatsisartut om, at forslaget bør realiseres i dets nuværende udformning. Udvalget tager Inatsisartut’s opbakning af intentionerne i forslaget til efterretning.

1. Høring af forslaget

Forslaget har været til høring to gange i Fiskerirådet, Departementet for Erhverv, Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, KANUKOKA, Grønlands Arbejdsgiver-forening, KNAPK samt Grønlandsbanken og Sparbank Vest Grønland fra den 2. marts til den 5 marts og på ny fra den 8. april til 4. maj 2009. Det skal bemærkes, at tidsfristen i den første høringsrunde var ganske kort. Udvalget skal opfordre til, at Naalakkersuisut i forbindelse med lovgivningsarbejde tilsikrer høringsparterne en passende høringsfrist. Udvalget bemærker ved en gennemgang af høringssvarene, at flere af høringsparterne havde kommentarer til forslaget. I løbet af høringsprocessen efterlyste både GA og KNAPK, at det blev præciseret i loven efter hvilke kriterier, der skulle tildeles ophugningsstøtte til ansøgere.  Imidlertid er det Udvalgets vurdering, at Naalakkersuisut fuldt ud har imødekommet dette ønske fra organisationerne blandt andet ved affattelsen af lovforslagets § 1, stk. 9, hvori der fastsættes konkrete og objektive betingelser for at kunne komme i betragtning til ophugningsstøtte.

Afslutningsvis bemærker Udvalget, at KNAPK ikke havde kommentarer til forslaget ved høringsrunde nr. 2. Royal Greenland A/S havde ikke kommentarer til forslagets affattelse, men udtrykte sin fulde opbakning til forslaget, idet virksomheden fandt, at et sådant initiativ, som lovforslaget er udtryk for, er nødvendigt og påkrævet. Grønlandsbanken udtrykte i lighed med Royal Greenland sin fulde støtte til ordningen.

2. Forslagets indhold

Lovforslaget har til hensigt at give mulighed for at yde støtte til en fornyelse af den del af fiskeriflåden, der ikke fisker efter rejer. Dernæst rummer ordningen også en mulighed for, at der kan ydes støtte til ophugningsmodne fartøjer i det kystnære flådesegment. Desuden rummer forslaget en forøgelse af tilskudsmuligheden for fiskefartøjer. Fartøjsejere, der har anskaffet fartøjer med 20 % tilskud, vil efter lovforslagets vedtagelse kunne søge om yderligere 20 % i tilskud. Såfremt fartøjsejere ønsker at gøre brug af denne mulighed, skal de erlægge 10 % af fartøjets samlede anskaffelsessum i eget indskud. Dette krav gælder kun for nye ansøgninger. Fartøjsejere med ”gamle” lån er ikke indbefattet af kravet om 10 % i eget indskud. Der gives ikke yderligere 20 % tilskud til indkøb af fiskeriredskaber.  

3. Udvalgets overvejelser

Det fremsatte lovforslag er set i lyset af situationen i det kystnære fiskeri en nødvendighed. Der er utidssvarende fartøjer i det kystnære flådesegment, hvor det er tvivlsomt, hvorvidt fartøjsejerne indtjener et rimeligt dækningsbidrag, således at de kan aflønne både mandskab og holde fartøjet i en rimelig stand. Som det ses af forslagets almindelige bemærkninger, viser den af GFLK udarbejdede oversigt over fartøjerne i den kystnære flåde, at der er 86 fartøjer med en alder på over 35 år.  Tillige er der en betydelig gruppe af fartøjer, hvor alderen er + 20 år. Det må således konstateres, at væsentlige dele af den kystnære flåde er ved at være forældet, dette set i forhold til sikkerhed, motorkraft og opbevarings faciliteter.  Udvalget finder i lighed med Naalakkersuisut, at det kystnære fiskeri på baggrund af den internationale finanskrise ikke er i en situation, hvor erhvervet selv kan rejse den nødvendige lånekapital til fartøjsfornyelser. Det er derfor nødvendigt med tiltag, der kan hjælpe erhvervet i den nuværende kreditklemme, som det befinder sig i. Det må erkendes, at det kan blive påtrængende at ophugge utidssvarende fartøjer, dette både på grund af fartøjernes alder og tilstand, men ikke mindst også på grund af nødvendigheden af løbende at tilpasse fiskerikapaciteten til den til enhver tid eksisterede fiskeriressource. En tilpasning af fiskerikapaciteten til ressourcegrundlaget vil i det lange løb sikre fiskerierhvervet en mere stabil og langsigtet indtjening, der igen vil bidrage til, at det samfundsmæssige afkast bliver forøget, grundet en mere økonomisk effektiv og selvbåren fiskerisektor.

Udvalget noterer sig, at GrønlandsBanken i sit høringssvar gjorde Naalakkersuisut opmærksom på, at det kunne overvejes at indføre en øget kontrol med den indsatte fiskerikapacitet, så det forhindres, at der kan indsættes ældre fiskefartøjer fra udlandet med det formål at opretholde et fiskeri i to år for derefter at søge tilskud til ophugning. Udvalget skal på baggrund heraf spørge Naalakkersuisut om følgende: Kan det afvises, at den af Grønlandsbanken skitserede mulighed for misbrug af ordningen eksisterer, og hvorledes vil den i givet fald mest hensigtsmæssigt kunne hindres? Udvalget skal ved dette forslags 2. behandling anmode om, at Udvalgets spørgsmål berøres i Naalakkersuisuts svarnotat.

3.1 Perspektivering og afrunding

Den verdensomspændende finanskrise lægger foruden de indskrænkninger, erhvervet oplever hos finansieringsinstitutter, også et prispres på de fleste fiskearter. Ligeledes er prisen på koldtvandsrejer påvirket. Eurofish, som er en regional afdeling af FN organisationen FAO, oplyser, at både priser og efterspørgsel efter koldvandsrejer er faldet igennem hele 2008 og markedsrapporter fra organisationen viser, at denne udvikling er fortsat igennem 2009. Denne udvikling presser indtjeningen hos de fiskere, der ejer de ældste og mest ineffektive fartøjer. Det kan på nuværende tidspunkt ikke forudsiges, hvornår priserne på verdensmarkedet vil vende. Det er derfor tvivlsomt, at en vending af verdensøkonomien vil kunne udsætte en nødvendig tilpasning af fiskerikapaciteten. Ligeledes må der ses med bekymring på det tiltag, den Europæiske Union har igangsat, som har til sigte at nedbringe toldsatsen til 0 for tredjelande, der eksporterer rejer til EU. Dette tiltag vil især gavne Canada, der er en af de største eksportører af koldtvandsrejer. Der ingen tvivl om, at en fuldstændig åbning af EU´s markeder for koldtvandsrejer fra tredje lande vil ramme Grønlands eksport, hvilket yderligere vil virke som en tilskyndelse til at ophugge de dele af flåden, der i dag ikke er rentable.  På baggrund af den alvorlige situation for det kystnære fiskeri anser Udvalget, at lovforslaget fra Naalakkersuisut kan være med til at afhjælpe, de mest påtrængende strukturproblemer i det kystnære fiskeri.

4. Udvalgets indstilling

Et enigt Udvalg indstiller forslaget til vedtagelse i dets nuværende form.

Med disse bemærkninger og med ovenanstående forståelse af forslaget skal Udvalget hermed overgive forslaget til anden behandling.

 

Formand/næstformand