22. september 2009

UKA 2009/98

                                                                                                    

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

1. Indledning:

Naalakkersuisut’s forslag til ændring af landstingslov om børnetilskud foreslår, at børnetilskud­det udbetales uden forudgående ansøgning og udbetales forskudsvist månedligt. Efter de nugældende regler udbetales børnetilskuddet kvartalsvis og efter ansøgning.

Forslaget skal sikre, at alle der har ret til børnetilskud, også modtager børnetilskud.

Børnetilskuddet er til gavn for barnet, og bør ikke afhænge af, om forældrene husker at søge om tilskuddet. Månedsvis udbetaling frem for kvartalsvis gør det lettere for tilskudsmodtagere at administrere beløbet til gavn for barnet.

På Inatsisartut’s forårssamling 2006 blev der fremsat et beslutningsforslag om at pålægge Naalakkersuisut at sørge for, at modtagere af børnetilskud ikke behøver at ansøge om dette hver gang (FM 2006/68). Begrundelsen herfor var, at mange kom for sent med deres ansøgning om børne­tilskud, eller fejlagtigt antog, at tidligere modtaget ydelse automatisk ville medføre udbetaling de efterfølgende måneder. Derfor søgte de ikke på ny. Beslutningsforslaget fik opbakning fra flertallet af partierne.

Endelig er der ved forslaget anvendt en mere hensigtsmæssig terminologi og en sproglig forenkling. Der redegøres for disse justeringer under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

2. Forslagets hovedpunkter:

Med forslaget om udbetaling af børnetilskud uden forudgående ansøgning lægges op til en sikring af, at alle berettigede får børnetilskuddet.

Efter nugældende regler er det op til den enkelte kommune at tilbyde sine borgere børnetilskud uden forudgående ansøgning. Med forslaget skal alle kommuner yde denne service for borgere i kommunen.

Mange af de personer, der reelt har behov for ydelsen, er ofte også de personer, der ansøger for sent. De mister derved børnetilskuddet, hvilket går ud over barnet. En del personer forta­ber således deres ret alene på grund af forglemmelse eller manglende kendskab til reglerne.

Forslagets bestemmelse om månedsvis udbetaling frem for kvartalsvis er også en sikring af barnet, da en månedsvis udbetaling kan være lettere at administrere.

Børnetilskuddet udregnes fortsat gradueret efter den skattepligtige indkomst, og det er derfor familier med lavere indkomster, der modtager børnetilskud. Jo lavere indkomst, jo sværere kan det være at fremskaffe det nødvendige til barnets forsørgelse. En tidshorisont på en måned frem for et kvartal kan være til gavn for barnet, selv om det er samme beløb, der modtages på årsbasis. Børnetilskuddet er endvidere hævet betydeligt pr. 1. juli 2008, hvilket også kan være et incitament til at udbetale månedsvis.

Det er i henhold til forslaget ikke længere plejeforældrenes skattepligtige indkomst, der lægges til grund for børn, der er i privat formidlet familiepleje, men den skattepligtige ind­komst hos forældrene, eller hvis forældrene ikke bor sammen, hos den forælder, hvor barnet senest var tilmeldt folkeregistret.

Det har været op til de enkelte kommuner at vælge, om de ville lægge plejeforældrenes ind­komst til grund ved privat formidlet familiepleje efter den nugældende ordning. Denne mulighed er der ikke efter forslaget. Begrundelsen er, at det er forældrene, der har forsørgelsespligten, også i forhold til et barn, der er privat plejeanbragt. Det er således mest korrekt at beregne børnetilskud ud fra forældrenes indkomst.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige:

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Der ændres ikke på bestemmelserne om, at børnetilskuddet udregnes gradueret efter den skattepligtige indkomst i senest kendte indkomstår. Børnetilskuddet skal fortsat udbetales på baggrund af den skattepligtige indkomst hos den eller de forældre, som barnet er tilmeldt folkeregistret hos, og indkomstgrundlaget inkluderer fortsat ægtefælle og samlever til forælderen.

Det forventes, at i og med børnetilskuddet tildeles uden forudgående ansøgning, og ikke længere er afhængig af en aktiv handling fra borgeren, vil udgifterne til børnetilskuddet forøges. Samtidig forventes det, at man i forhold til den private familiepleje vil opleve en merudgift, da man ifølge lov­forslaget ikke længere tager udgangspunkt i plejefamiliernes skattepligtige indkomst, men udelukkende i barnets biologiske forældres skattepligtige indkomst.

Det vurderes samlet, at lovforslaget vil medføre øgede udgifter for landskassen på mellem 5 og 10 %, svarende til mellem 2,5 og 5,0 mio. kr.  De øgede udgifter til børnetilskud vil blive indarbejdet i finanslovsforslaget for 2010.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget er tænkt som en forenkling af sagsbehandlingen på området, da kommunalbestyrel­sen ikke skal behandle ansøgningerne, men udbetale børnetilskuddet på grundlag af dataindsamling.

Kommunalbestyrelsen har fortsat mulighed for at udbetale børnetilskuddet til privat formid­lede plejefamilier og til unge på skolehjem, efterskole og lignende. Forslaget fastslår i disse tilfælde, at det fortsat er forældrenes indkomst, der lægges til grund. Det er en forenkling af administrationen.

I overgangsfasen vil det formentlig give ekstra arbejde, indtil kommunen får indarbejdet hensigtsmæssige rutiner, men derefter må de administrative konsekvenser være, at der spares tid ved udbetaling af børnetilskud, eller at arbejdsbyrden vil være den samme som i dag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.:

Forslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser:

Forslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser

6. Administrative konsekvenser for borgerne:

Forslaget vil gøre det administrativt nemmere for de borgere, der er berettiget til børnetilskud, da børnetilskuddet fremover udbetales på kommunalbestyrelsens initiativ. Efter nugæl­dende regler har det været nødvendigt at søge om børnetilskuddet én gang årligt.

Modtager en borger, der er berettiget til børnetilskud, fejlagtig ikke tilskuddet, har borgeren krav på at få efterbetaling fra det tidspunkt, da retten til børnetilskuddet opstod. Denne regel er en forbedring af borgerens rettigheder.

Ved flytning til en anden kommune, er det tilflytningskommunernes ansvar at indhente og sende de relevante sagsakter. Det er også en administrativ lettelse for borgeren.

7. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre:

Forslaget vurderes ikke at have betydning i forhold til Rigsfællesskabet og Selvstyret.

8. Høring af myndigheder og organisationer med videre:

Forslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer: KANUKOKA, Skattestyrelsen, Formandens Departement, det daværende Departement for Erhverv og Arbejdsmarked, det daværende Departement for Finanser og Udenrigsanliggender, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, det daværende Departement for Infrastruktur og Miljø, Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Det Sociale Ankenævn samt Plejefamilieforeningen.

Der er indkommet høringssvar fra KANUKOKA, Skattestyrelsen, Formandens Departement ved KIMIK iT, kommunal systemleverandør, det daværende Departement for Finanser og Udenrigsanliggender, det daværende Departement for Infrastruktur og Miljø og Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Departementet har anført sine bemærkninger til høringssvarene umiddelbart nedenfor. Departementets bemærkninger er anført med kursiv.
 

Høringssvar:

KANUKOKA:

KANUKOKA har ingen særlige bemærkninger udover, at de anser det for at være en fordel for borger og kommune, at børnetilskuddet udbetales uden ansøgning, ligesom Qeqqata Kommunia medgiver fuld støtte til fremtidig månedsvis udbetaling af børnetilskud. 

Bemærkningerne tages til efterretning.

Qaasuitsup Kommunia har sendt høringssvar direkte til Departementet.

Qaasuitsup Kommunia giver også fuld støtte til lovforslaget og anfører, at det vil være til hjælp for mange familier.

 

Skattestyrelsen:

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at det kan være vanskeligt for kommunerne at få oplysninger over de enkelte familiers/husstandes skatteoplysninger, hvorfor disse skal indhentes hos de centrale skattemyndigheder og dette vil medføre større administrative opgaver for Skattestyrelsen. Skattestyrelsen anser desuden, at der vil ske en øgning i antallet af krav om tilbagebetaling med efterfølgende tvangsinddrivelse og dette vil ligeledes medføre et øget arbejdspres for Skattestyrelsen. Skattestyrelsen begrunder dette med, at borgeren kan kræve børnetilskuddet reguleret på baggrund af en forventet indtægtsnedgang og at tilskud modtaget på et urigtigt grundlag – mod bedre vidende – kan kræves tilbagebetalt, og dette vil medføre et større antal krav om tilbagebetaling, der i sidste ende skal tvangsinddrives.

Registerloven giver mulighed for at indhente persondata. Ifølge oplysninger fra KIMIK iT, kommunal systemleverandør, er der kommuner, der allerede nu anvender elektronisk informationsoverførsler til beregning af børnetilskud, jf. nedenfor. Departementet anser det derfor ikke for sandsynligt, at der vil ske en øgning i arbejdsbyrden for Skattestyrelsen, ligesom Departementet ikke mener, at der vil komme en øgning i antallet af krav om tilbagebetaling, da de nugældende regler for børnetilskud også giver mulighed for at kræve børnetilskuddet reguleret på baggrund af en forventet indtægtsnedgang.  De nugældende regler giver ligeledes også mulighed for at tilskud, modtaget på et urigtigt grundlag, kan kræves tilbagebetalt.

Skattestyrelsen foreslår, at første linje i § 9, stk. 2 ændres til: ”Kommunalbestyrelsen kan indhente oplysninger ved skatteforvaltningen, om den …”

Departementets vurdering er, at der ikke i lovforslaget skal ske en konkretisering af, hvilke instanser eller på hvilken måde kommuner indhenter de nødvendige data til beregning af børnetilskuddets størrelse, ligesom det ej heller bør konkretiseres i bemærkningerne.

Formandens Departement ved KIMIK iT, kommunal systemleverandør:

KIMIK iT oplyser, at det nuværende IT system, som anvendes af kommunerne til børnetilskud, ud fra en rent teknisk betragtning, vil kunne anvendes til det fremsatte forslag til Inatsisartutlov. KIMIK iT anbefaler, at der i det nye forslag til Inatsisartutlov åbnes mulighed for at informationsoverførsel ved flytning til en anden kommune kan ske rent elektronisk, dvs. uden sagsbehandler medvirken i såvel tilflytnings- som fraflytningskommunen.

Departementet mener, at registerloven giver adgang til at indhente data, men tager alligevel denne anbefaling til efterretning og tilføjer i § 7, stk. 2,: ”Informationsoverførsel kan ske rent elektronisk i såvel tilflytnings- som fraflytningskommunen”.

KIMIK iT påpeger, at der i forslag til Inatsisartutlov savnes en stillingtagen til udbetaling via bank og anbefaler denne udbetalingsform frem for udbetaling via kasse eller via check.

Departementet er af den opfattelse, at udbetalingsmåden ikke bør være lovbestemt, men alene op til kommunen at beslutte.

Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender:

Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender påpeger, at der er afsat for få midler på Finansloven til børnetilskud. Det er en betragtning, der tager udgangspunkt i, at der i bemærkningerne til forslag til Inatsisartutlov er kalkuleret med en stigning i udgifterne på mellem 2,5 – 5 mio. kr., hvis forslaget bliver vedtaget i Inarsisartut.

Der har i år 2007 været et underforbrug på 6,8 mio. kr. til børnetilskud og i år 2008 et underforbrug på 9,3 mio. kr.  Den stigning, der er kalkuleret med, er der således afsat midler til på Finansloven, da der budgetteres ud fra de antal børn, der er berettiget til tilskuddet. 

Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender påpeger, at der i de almindelige bemærkninger bør være en klar definition af begrebet automatisk i forhold til at børnetilskuddet fremover tildeles uden forudgående ansøgning. Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender påpeger, at det kan være svært at vide, om en udbetaling sker automatisk i relation til klienten eller tildelingen sker på baggrund af en automatisk klientbehandling på baggrund af de offentlige persondata.

I lovforslaget anvendes begrebet automatisk ikke, men derimod ordene ”uden forudgående ansøgning”. De få steder begrebet automatisk indgår i bemærkningerne vil blive skiftet ud med ordene ”uden forudgående ansøgning”, som ikke giver anledning til tvivl.

Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender er bekymret for, at antallet af fejludbetalinger vil stige, typisk hvor familie og lønforhold ændrer sig fra år til år og foreslår, at der i bemærkningerne indarbejdes fremtidig procedure for sagsbehandlingen ved tildeling af børnetilskud. Der anbefales, at der i bemærkningerne står, at sagsbehandlingen sker på baggrund af de offentliges dataregistre og ved, at en kommunal sagsbehandler vurderer klienten inden størrelsen af tilskuddet fastsættes.

I lovforslaget er der i § 6, stk. 5 indsat en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for udbetaling af børnetilskud. Er det nødvendigt med yderligere regler om udbetaling af børnetilskud, vil disse regler komme i bekendtgørelsesform. Departementet for Sociale Anliggender anser ikke det er nødvendigt at konkretisere sagsbehandlingen yderligere i bemærkningerne.

Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender forudsætter, at Departementet for Sociale Anliggender har sikret sig, at alle kommuner er i stand til at forvalte udbetalingerne af børnetilskud fra 1. januar 2010 og de bemærker, at lovforslaget skal fremsendes til høring i kommunerne med henblik på at få deres eventuelle bemærkninger med inden lovforslaget sendes til behandling i Naalakkersuisut.

Lovforslaget har været til høring i kommunerne, jf. svar fra KANUKOKA. Departementet for Sociale Anliggender er af den klare opfattelse, at kommunerne er i stand til at administrere lovforslaget efter hensigten.

Departementet for Infrastruktur og Miljø:

Departementet for Infrastruktur og Miljø har en bemærkning i forhold til § 5, stk. 1, hvor der står, at når forældrene bor sammen, udbetales børnetilskuddet til barnets mor og påpeger, det måske er udtryk for diskrimination. De gør opmærksom på, at det ikke fremgår af bemærkningerne, hvorfor moderen tillægges denne særlige lovbestemte ret, som forældrene tilsyneladende ikke kan aftale sig ud af, selv om forældre er enige om, at beløbet skal udbetales til faderen.

Departementet er enig i, at § 5, stk. 1 kan betragtes som en diskrimination i forhold til fædre. § 5, stk. 1 vil blive udformet således: ”Bor forældre sammen og har de barnet boende hos sig, udbetales børnetilskuddet til barnets mor, medmindre det er aftalt, at børnetilskuddet udbetales til faderen. Det kan fortsat betragtes som en diskrimination, men så er muligheden  til stede for, at forældre kan lade udbetalingen ske til faderen. Af praktiske grunde kan der ikke ske udbetaling til to personer.

Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke:

Departementet og Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke ønsker at knytte bemærkninger til § 5, stk. 4 om kommunens mulighed for at udbetale børnetilskud til børn med ophold på skolehjem, efterskole o. lign. Her påpeges, at det i henhold til lovforslaget er muligt at udbetale børnetilskud til barnet, når barnet har ophold på skolehjem, efterskole og lignende og at der i bemærkningerne står, at det fortsat er muligt at udbetale noget af børnetilskuddet direkte til barnet, der har ophold på skolehjem, efterskole og lignende. Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke anfører, at adgangen til delvis udbetaling ikke følger af lovforslagets ordlyd.

Departementet tager dette til efterretning og § 5, stk. 4 vil blive udformet således: ”Har barnet ophold på skolehjem, efterskole eller lignende kan kommunen beslutte, at hele eller en del af børnetilskuddet skal udbetales til barnet.”

Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke anbefaler, at opholdskommunen får mulighed for løbende udbetaling af passende beløb til dækning af barnets udgifter og anbefaler, at opholdskommunens adgang til at administrere børnetilskuddet bibeholdes.

Departementet vil her oplyse, at det også i nugældende regler er hjemkommunen, der administrerer børnetilskuddet og ikke opholdskommunen. Med de nye storkommuner vil der være færre unge, der opholder sig uden for hjemkommunen, når de har ophold på skolehjem. Ved ophold på efterskoler er det som regel efterskolerne, der hjælper med at administrere de unges økonomi. Departementet for Sociale Anliggender anser derfor ikke, at der er behov for at have regler om, at opholdskommunen får adgang til at udbetale til barnet eller den unge.

 

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen, der svarer til gældende regler, fastslår, at retten til at få børnetilskud er betinget af, at barnet er under 18 år. I den nugældende forordning står endvidere: ”og ikke forsørges direk­te af det offentlige”. Dette er flyttet ned i nr. 4. og omformuleret til: ”eller i øvrigt forsørges af det offentlige.” 

Til stk. 1, nr. 2

Kravet om at barnet har hjemkommune i Grønland er uændret. Det gælder også betingelserne om, at den der er berettiget til at få tilskuddet udbetalt, skal have fast bopæl og være tilmeldt folkeregistret i Grønland.

Henvisningen til landstingsforordning om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser er udeladt, da definitionen af hjemkommune kan findes i landstingsforordning nr. 2 af 12. juni 1995 om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser, hvor der står, at børn og unge under 18 år, der ikke er gift, har hjemkommune fælles med forældremyndighedsindehaveren eller indehaver­ne.

Bor barnet hos begge forældremyndighedsindehavere, har barnet hjemkommune med disse. Bor barnet sammen med den ene, har barnet hjemkommune sammen med denne. Bor barnet hos dem begge på skift, har barnet hjemkommune, hvor det er tilmeldt folkeregistret.

Bor barnet i en anden kommune end forældremyndighedsindehaverne, har barnet fortsat hjemkommune, hvor forældremyndighedsindehaveren eller -indehaverne bor. Er barnet privat anbragt og er forældrene rejst ud af Grønland, er opholdskommunen hjemkommune.

Til stk. 1, nr. 3

Bestemmelsen er forsøgt opstillet klarere, men indholdet er uændret. Det er fortsat et krav, at barnet eller den, der er berettiget til at få børnetilskuddet udbetalt, har dansk indfødsret, eller at såvel barnet som den der er berettiget til at få tilskuddet udbetalt, har haft fast bopæl i Grønland i det seneste år.

Opfyldes kravet om dansk indfødsret således ikke af hverken barnet eller den tilskudsberetti­gede, og er de ikke omfattet af internationale aftaler, herunder Nordisk Konvention, er det

fortsat et krav, at både barnet og den tilskudsberettigede har boet i Grønland det seneste år.  Det drejer sig om udenlandske statsborgere, der ikke er omfattet af hverken Nordisk Konvention eller af andre internationale aftaler, der giver ret til sikringsydelser.

Til stk. 1, nr. 4

Bestemmelserne om, at barnet ikke må være anbragt uden for hjemmet af det offentlige i henhold til landstings­forordning om hjælp til børn og unge eller ”i øvrigt forsørges af det offentlige”, er bevaret. Barnet forsørges ”i øvrigt af det offentlige”, når det er forældreløst eller det offentlige udbetaler forsørgelseshjælp enten via reglerne om hjælp fra det offentlige eller via reglerne om hjælp til børn og unge.

Til stk. 1, nr. 5

Er barnet gift, er det ikke berettiget til børnetilskud. Bestemmelsen er uændret og er begrundet med, at ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt, jf. § 2 i lov om ægteskabets retsvirkninger.

Til stk. 2

Efter denne bestemmelse er kravet om, at barnet har hjemkommune i Grønland, ikke gældende for personer, der er berettiget til at modtage sikringsydelser i henhold til Nordisk Konvention om social sikring fra 1992 (revideret i 2004) eller andre internationale aftaler. Bestemmelsen vedrører en regel, der tidligere var indeholdt i § 1, stk. 1, nr. 3

Til § 2

Til stk. 1

Bestemmelsen om, at børnetilskuddet ydes til børns forsørgelse og tilkommer barnet, svarer til nugældende regler. Hensigten med forslaget er blandt andet at sikre, at denne bestemmelse efterleves. Månedsvis udbetaling og udbetaling uden ansøgning skulle gerne skabe en bedre sikring af, at barnet får gavn af børnetilskuddet.

Til stk. 2

Reglerne om, at børnetilskuddet ikke kan gøres til genstand for kreditorforfølgning, er ligeledes med til at sikre, at børnetilskuddet kommer barnet til gavn. Bestemmelsen er uændret.

Til stk. 3

Børnetilskuddet følger kalenderåret, det betyder, at tilskuddets størrelse fastsættes for ét år ad gangen.

Til § 3

Til stk. 1

Størrelsen af børnetilskuddet fastsættes fortsat for hvert kalenderår i finansloven og udbetales ud fra den skattepligtige indkomst i det senest kendte indkomstår, efter indkomstgrænser fastsat i finansloven. Indholdet i stk. 1 er ikke ændret.

Til stk. 2

I forhold til den nugældende stk. 2 om udbetaling af børnetilskud på baggrund af forældrenes samlede skattepligtige indkomst, når forældrene bor sammen, fjernes ”medmindre barnet er plejeanbragt”. Denne undtagelse skal ikke fortsat være gældende. Så selv om barnet er plejeanbragt i privat formidlet familiepleje, skal børnetilskuddet udbetales på baggrund af forældrenes skattepligtige indkomst, når forældrene bor sammen.

Til stk. 3

Bestemmelsen omhandler regler om indkomstgrundlaget. Det er fortsat den forælders indkomst barnet bor hos, der danner grundlag for beregning af børnetilskuddets størrelse. Er denne forælder gift, eller har denne forælder en fast samlever, medregnes dennes indkomst. Disse bestemmelser svarer til nugældende regler.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til stk. 5 i nuværende forordning, dog med visse ændringer, idet bl.a. bestemmelsen om forældrenes betalingsbidrag til barnets underhold (tidligere stk. 5, 2. pkt.) fjernes. Underholdsbidrag til børn hører under det familieretlige område og kan aftales uden det offentliges mellemkomst. Betaling af underholdsbidrag er derfor ikke et egnet kriterium ved beslutning om, hvem der skal have børnetilskuddet udbetalt. Når barnet bor lige meget hos begge forældre, så udbetales børnetilskuddet på baggrund af den skattepligtige indkomst hos den forælder, hvor barnet er tilmeldt folkeregistret på tidspunktet for udbetalingen.  Folkeregistertilmelding, som indikator, svarer til øvrig lovgivning og er håndterbar for kommunerne.

Til § 4

Til stk. 1

Det er fortsat muligt at få udbetalt børnetilskud på baggrund af den forventede indkomst. I de nugældende regler anvendes ordet ”nedsat”. I lovforslaget er ordet ”nedsat” skiftet ud med ”ændret” for at præcisere, at den skattepligtige indkomst også kan ændres i opadgående retning, fx hvis et samlivsforhold har haft en varighed på mere end ét år og samlevers indtægt derfor skal indgå i beregningen. Andre eksempler på ændringer i indkomst kan være varig sygdom, pensionstildeling og længerevarende sygdom. Ovennævnte er kun eksempler og der kan være tilsvarende tilfælde, der kan begrunde ændring af børnetilskuddets størrelse. 

Til stk. 2

Indholdet i bestemmelsen er uændret, dog med den undtagelse, at der på grund af ændringen fra kvartalsvis til månedsvis udbetaling er foretaget en justering, hvor ordet ”kvartalet” er skiftet ud med ”måneden”. Ændringen betyder, at børnetilskud for fremtiden udbetales månedsvis. Bestemmelsen for personer, der flytter til Grønland og kan få udbetalt børnetilskud fra den første i måneden efter flytningen, er uændret. 

Til stk. 3

Forslaget indeholder fortsat en bemyndigelse til Naalakkersuisut til at fastsætte nærmere regler om, hvornår en indkomst må forventes varigt at være væsentlig nedsat.

Til § 5

Til stk. 1

Bor forældrene sammen udbetales børnetilskuddet fortsat til moderen, såfremt denne har barnet boende hos sig, men forældrene kan aftale, at tilskuddet udbetales til faderen. Tidligere var det kommunalbestyrelsen, der kunne beslutte, at børnetilskuddet skulle udbetales til faderen. I lovforslaget er det forældrene der skal indgå aftalen. Reglen gælder kun i de tilfælde, hvor forældrene bor sammen.

Til stk. 2

Reglen om, at børnetilskuddet udbetales til den person, barnet bor hos, er uændret. Ligeledes reglen om, at hvis barnet bor lige meget hos begge forældre, så udbetales børnetilskuddet til den forælder, hvor barnet er tilmeldt folkeregistret.

Til stk. 3

Ved privat plejeanbringelse vil det fortsat være muligt at udbetale børnetilskuddet til plejeforældrene, men med forslaget fastslås, at det sker på baggrund af forældrenes indkomster. Muligheden for at udbetale børnetilskuddet til plejefamilierne er begrundet med, at børnetilskuddet tilkommer barnet, og dette formål synes bedst sikret ved at udbetale til de, der har barnet hos sig.

Til stk. 4

De nugældende bestemmelser i stk. 4 fjernes, da de vedrører udbetaling af børnetilskud på baggrund af plejeforældres indkomst. Nugældende bestemmelser i stk. 5 flyttes op i stk. 4 og er indholdsmæssigt ændret, således at det nu er muligt både at udbetale hele eller en del af børnetilskuddet. Efterskoler er dog for klarhedens skyld nævnt udtrykkeligt. Det vil sige, det er fortsat muligt at udbetale noget af børnetilskuddet helt eller delvist direkte til børn, der har ophold på skolehjem, efterskoler eller lignende i tilfælde, hvor barnet vurderes ansvarligt og selv kan administrere beløbet.

Til § 6

Til stk. 1

Bestemmelsen er ny og betyder, at børnetilskuddet vil blive udbetalt månedligt. En tidshorisont på en måned frem for et kvartal kan være til gavn for barnet, selv om det er samme beløb der modtages på årsbasis. Forslaget med månedsvis udbetaling er en sikring af, at børnetilskuddet kommer barnet til gode. For familier med lav indkomst, og det er disse familier, der modtager børnetilskud, må det anses for at være en hjælp med den månedlige udbetaling.

Til stk. 2

Bestemmelser om, hvornår betingelserne skal være opfyldte for at få børnetilskud, og hvornår de udbetales første gang, er ændret, fordi det nu sker månedsvis i stedet for kvartalsvis.

Til stk. 3

Bestemmelsen er konsekvens rettet som følge af overgangen fra kvartalsvise til månedsvise udbetalinger.

Til stk. 4

Bestemmelsen er uændret, da det anses for vigtigt for børnefamilier, at kommunen har mulighed for eventuelt at udbetale børnetilskud for en kortere periode end en måned. Derfor bevares bestemmelserne om delvis udbetaling i naturalier og reglerne om at kunne administrere børnetilskuddet efter kommunalbestyrelsens bestemmelser. Det kan være relevant for familier, der har svært ved at administrere økonomien og anvender børnetilskuddet på en for barnet uhensigtsmæssig måde.

Til stk. 5

Her udskiftes ordet ”umyndige” med ordet ”mindreårige”. Ordet umyndige kan gælde personer, der er over 18 år, der er umyndiggjorte, hvorimod ordet mindreårige gælder personer under 18 år. Ellers er indholdet uændret.

Til § 7

Til stk. 1

Forslaget er nyt, da børnetilskuddet i forslaget udbetales uden ansøgning. Med det nye forslag er det kommunalbestyrelsen, der på eget initiativ skal udbetale børnetilskuddet. Derved imødegås problemet i forhold til de personer, der får ansøgt om børnetilskud for sent eller har misforstået reglerne og ikke tror, der skal ansøges hvert år.

Mange af de personer, der reelt har behov for ydelsen på grund af lav indkomst, er ofte også de personer, der ansøger for sent. De mister derved børnetilskuddet, hvilket går ud over barnet. En del personer fortaber således deres ret alene på grund af forglemmelse eller manglende kendskab til reglerne. Forslaget anses for at være til gavn for denne gruppe.

Til stk. 2

Når der sker flytning til en anden kommune, har kommunalbestyrelsen i tilflytningskommu­nen behov for oplysninger til fortsat udbetaling af børnetilskud. Tilflytningskommunen kan rekvirere akter fra fraflytningskommunen. Det skal fremgå af disse akter, for hvilken måned der sidst er sket udbetaling. Der stilles således heller ikke krav om ansøgning ved flytning, men tilflytningskommunen skal sikre sig, at betingelserne for fortsat udbetaling af børne­til­skud er opfyldt.

Til § 8

Til stk. 1

Bestemmelsen er ny og indeholder regler om, at hvis en kommune bliver bekendt med eller gjort opmærksom på, at et børnetilskud fejlagtigt ikke er kommet til udbetaling, skal der ske efterbetaling fra det tidspunkt, da retten til børnetilskuddet opstod, medmindre fejlen beror på den tilskudsberettigedes eget forhold. Der er ikke hjemmel til, at beregne renter af beløbet i forbindelse med efterbetaling af beløbet.

Til stk. 2

Det anses også for nødvendigt at indsætte forældelsesregler, da det kan blive uklart, hvor langt tilbage en person kan kræve børnetilskud. Forslaget fastslår, at det er de almindelige forældelsesregler der er gældende, det vil sige den 5 årige forældelsesfrist, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer (1908-loven).

Til § 9

Til stk. 1

Indholdet er indholdsmæssigt uændret og omhandler regler om oplysningspligt for borgeren om forhold, der kan have betydning for beregning og udbetaling af børnetilskuddet.

Til stk. 2

Ligeledes er bestemmelserne om, at kommunalbestyrelsen kan indhente oplysninger om den skattepligtige indkomst indholdsmæssigt uændret.

Til stk. 3

Der er fortsat mulighed for at kræve tilbagebetaling af børnetilskud modtaget på forkert grundlag.

Til § 10

Til stk. 1

Bestemmelsen om, at udgifter til børnetilskud afholdes af landskassen, er uændret.

Til stk. 2

Bestemmelsen indeholder fortsat en bemyndigelse til Naalakkersuisut om at kunne udstede nærmere regler om refusion, regnskabsaflæggelse, revision og kontrol.

Til § 11

Indeholder bestemmelser om ankemuligheder og er indholdsmæssigt uændret.

Til § 12

Til stk. 1

Det foreslås, at Inatsisartutlov træder i kraft den 1. januar 2010.

Til stk. 2

Landstingsforordning nr. 11 af 31. oktober 1996 om børnetilskud ophæves samme dato.