12. november 2009

EM 2009/96

                                                                                                              

BETÆNKNING

Afgivet af Fiskeriudvalget

vedrørende

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2009 om erhvervsfremme af landbrug.
(Medlem af Naalakkersuisut Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

Afgivet til lovforslagets 2. behandling

 

Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget har under behandlingen bestået af:

Inatsisartutmedlem Hans Aronsen, fm, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartutmedlem Andreas Uldum, nf, Demokraterne
Inatsisartutmedlem Anders Olsen, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartutmedlem Hans Enoksen, Siumut
Inatsisartutmedlem, Siverth K. Heilmann, Atassut

 

1. Forslagets første behandling

Udvalget bemærker at der i Inatsisartut var en generel opbakning til forslaget blandt alle partierne.

2. Forslagets indhold.

Forslaget har som overordnet målsætning at fastlægge rammerne for at yde støtte til landbrugserhvervet, dette under hensyn til rentabiliteten i landbruget. Forslaget har ikke til hensigt at forandre den nugældende måde, tilskudsordningen fungerer på. Forslaget sigter mod en mere optimal udnyttelse af midlerne ved at begrænse mængden af lånetyper, således at der fremover benyttes to lånetyper til landbrugserhvervet. Henholdsvis erhvervsfremmelån og driftskredit. Naalakkersuisut kan ifølge forslaget yde tilskud til betaling af et erhvervsfremmelån, således at lånet nedskrives hurtigere end låntagers egne indbetalinger vil bevirke. Naalakkersuisut anser, at et sådant initiativ vil virke fremmende på debitors motivation til at overholde en låneaftale, da vedkommende stilles en økonomisk gevinst i udsigt. I sammenligning med den gældende forordning er Naalakkersuisut muligheder for at gribe ind i forhold til misligholdelse blevet begrænset. Dette sker i forlængelse af, at pålæggelse af strafrente til dårlige betalere i den gældende forordning ikke ses at have haft den ønskede effekt. Forslaget indeholder ligeledes en mulighed for, at tilbagebetalingen af erhvervsfremmelån kan udsættes i op til 2 år, hvis særlige omstændigheder taler herfor. I særlige tilfælde kan betalingsfristen udskydes yderligere. Hvis låneaftalen fortsat ikke kan overholdes, vil den eneste mulige fremgangsmåde i lovforslaget være opsigelse af lånet samt overtagelse af pant med afhændelse for øje. Forslaget har ligeledes et bredere sigte og målsætning end den nugældende ordning, eftersom begreberne ”landbrug” eller ”landbrugserhverv” i lovforslaget forstås som drift og avl af husdyr, skovbrug, grøntsagsavl og græsdyrkning. Derudover indeholder definitionen bedrifter, der beskæftiger sig med udnyttelse af pels og skind.  

3. Forslagets høring

Forslaget har været i høring fra den 08. april 2009 med frist den 15. juli 2009, og følgende har været inddraget i høringsprocessen: Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat (KANUKOKA), Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut (SPS), Konsulenttjenesten for Landbrug, Grønlands Arbejdsgiverforening (GA), Nunaqavissut Sulisitsisut Kattuffiat (NUSUKA) Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK). Der blev efter høringsfristens udløb modtaget kommentarer fra Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked (herefter ISN) samt en fælles udarbejdet høringsskrivelse fra Landbrugsrådet og SPS bestyrelsen. Udvalget anser, at den afholdte høringsproces fremtræder sobert, og at høringssvarene er kommenteret grundigt i de almindelige bemærkninger til forslaget. Den af departementet afholdte høringsproces fremstår derfor som et eksempel til efterfølgelse.

4. Udvalgets behandling af forslaget

Det er hensigten med lovforslaget, at dette skal tilpasses de nuværende forhold i landbruget og være mere brugervenligt for erhvervet. Det grønlandske landbrug er i en rivende udvikling, og det stiller store krav til både samfundet og erhvervet selv. For at sikre den videre udvikling finder Udvalget det vigtigt, at rammebetingelserne løbende bliver revideret og optimeret. Det er ikke billigt at starte eller videreudvikle landbrug, hvorfor der er vigtigt, at der er afsat tilstrækkelige midler til lån til etablering, udvidelser, opdyrkning af nye marker med mere. Det er muligt at opnå en større selvforsyningsgrad og dermed mere selvbårenhed her til lands gennem en bæredygtig udnyttelse af landets mangfoldige naturgivne ressourcer, i hvilket der som bekendt er store muligheder for i landsbrugserhvervet. Ligeledes kan landbruget også bidrage positivt til beskæftigelsen, da man ved velorganiseret drift kan skabe flere helårsarbejdspladser. Man kan ikke komme udenom de potentialer og muligheder som Sydgrønland rummer, og det er derfor også oplagt, at der drages nytte af allerede indhøstede erfaringer for at fremme erhvervets fremtidige muligheder.  Vi er alle i vort land interesserede i, at driften forbedres i vore erhverv, ikke mindst på områder, som kan skabe økonomisk udvikling, og dermed bidrage til en mere selvbærende økonomi. Derfor ønsker vi at skabe en positiv udvikling på landbrugsområdet også med henblik på fortsat at udvikle selvforsyningsgraden, - dette ikke mindst for at fremme muligheden for at fremstille produkter, der kan være importbegrænsende. Udvalget anser derfor at der er behov for, at der tilvejebringes gode rammebetingelser for landbruget, hvilket nærværende lovforslag medvirker til.

5. Udvalgets indstilling

Et enigt Udvalg indstiller forslaget til vedtagelse.

Med disse bemærkninger skal og ovenanførte forståelse af forslaget Fiskeriudvalget overgive forslaget til 2. behandling.

 

Formand/ Næstformand