12. oktober 2009

EM 2009/123

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Forslaget om at ændre beregningsgrundlaget ved at sænke afgiftsgrænsen fra 13 kr. pr. kg til 11,70 kr. pr. kg er begrundet i et ønske om at forøge landskassens indtægter.

Det forventes, at ændringen vil indbringe et årligt merprovenu på 9 mio. kr.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder kun beløbsmæssige ændringer.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Der er ingen administrative konsekvenser. Økonomisk forventes en merindtægt på 9 mio. kr. med en forventet afgiftsprocent på ca. 4,3 i 2010 er det samlede provenu fra rejeafgiften beregnet til ca. 36 mio. kr.

Rejeafgiften kan, i lighed med øvrige omkostninger, fradrages i rederiernes skattepligtige indkomst, hvorfor rederiernes skattegrundlag mindskes. En forhøjelse af omkostningerne til rejefagift, vil derfor, alt andet lige, medføre en lavere skattebetaling, som maksimalt vil andrage 2,7 mio. kr. såfremt alle rederier har en positiv skattepligtig indkomst i 2010.

Da enkelte rederier har fremført store skattemæssige underskud, vurderes den reelle effekt at udgøre et provenutab i selskabsskatten på 1,0 til 1,5 mio. kr.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der er økonomiske konsekvenser for det havgående fiskeri, idet rederiernes samlede overskud reduceres med meromkostningerne til rejeafgift. Merafgiften er beregnet til ca,. 9 mio. kr.

 I det omfang de ansatte ombord aflønnes som partsfiskere vil disse også blive berørt i det omfang afgiften fratrækkes det samlede løngrundlag før lønafregning til de ansatte.

5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

 Der er ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til rigsfællesskabet og selvstyret

Lovforslaget har ikke rigsfællesskabsaspekter

8. Høring af myndigheder og organisationer

Forslaget har været til høring hos:

Departementet for Finanser,

Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked,

Departementet for Fangst, Fiskeri og Landbrug,

KANUKOKA,

KNAPK,

Grønlands Arbejdsgiverforening,

Royal Greenland A/S,

Polar Seafood,

NUSUKA og

SIK

Lovforslag med bemærkninger er endvidere offentliggjort på NANOQ, Høringsportalen.

Lovforslag med bemærkninger har været til lovteknisk gennemgang i Lovkontoret og Inatsisartuts lovtekniske funktion.

Deres bemærkninger er indarbejdet i forslaget.

 

Høring:

Der var ved høringsfristens udløb modtaget høringssvar fra:

Departementet for Fangst, Fiskeri og Landbrug, Royal Greenland, Polar Seafood, Grønlands Arbejdsgiverforening, AP (Sinerissami Qanittumi Avataanilu Aalisariutaatillit Peqatigiiffiat), KANUKOKA, Qaasuitsup Kommunia, Qaqqata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq.

Efter fristens udløb modtoges den 16. september 2009 høringssvar fra SIK.

Der er ikke modtaget høringssvar fra NUSUKA, KNAPK og Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked.

Høringsparterne har i deres svar samlet behandlet både forslag til ændring af rejeafgift og forslag til afgift på fisk (torsk og hellefisk). Der fremkommer såvel generelle bemærkninger samt specifikke bemærkninger til hvert forslag. Her medtages de generelle bemærkninger samt de specifikke bemærkninger vedr. rejeafgift.

Generelle bemærkninger fra AP og Royal Greenland samt til dels Polar Seafood.

Høringssvarene fra Polar Seafood og Royal Greenland er stort set identiske. Begge er principielt modstander af indførsel af ressourceafgifter på reproducerbare ressourcer (i modsætning til ophørende – f.eks. olie og mineraler).

Der henvises fra de 3 parters side til den internationale finanskrise, de klimatiske forhold samt udfordringerne forbundet med samfundets struktur, hvor det generelle omkostningsniveau i forvejen er højt. Det anføres, at indførsel af afgifterne vil påvirke konkurrenceevnen i negativ retning.

I stedet for indførsel af afgifter foreslår begge parter en anden ordning, hvor det samlede erhverv bidrager til at dække nogle af omkostningerne i forbindelse med den biologiske kontrol af bestanden og biologiske overvågning. Det anføres, at dette kunne have positive markedsmæssige konsekvenser f.eks. gennem et samlet fokus også fra myndighedernes side på at opnå Marine Stewardship Council’ godkendelse af grønlandske hellefisk og rejer (og måske torsk og andre arter).

AP’s specifikke bemærkninger til ændring af rejeafgiften.

AP anfører, at enhedsomkostningerne er steget begrundet i udsigten til de sidste 2 år nedsættelse på reje-TAC’en. Enhedsomkostningerne vil efter forslaget stige endnu mere og forringe konkurrenceevnen.

Polar Seafood’s specifikke bemærkninger til ændring af rejeafgiften.

Polar Seafood kan ikke erklære sig enig i det formålstjenlige i en afgift, som belaster eksporterhvervene, da fiskeriet er det eneste væsentlige eksporterhverv. En omsætningsbestemt afgift er yderst uhensigtsmæssig. Påpeger, at det havgående rejefiskeri nu råder over en veltilpasset flådekapacitet. Og endelig, at Polar Seafood forventer et driftsmæssigt underskud i 2009 i modsætning til 2008, der var et godt år for rejefiskeriet.

Grønlands Arbejdsgiverforening

For så vidt angår rejeafgiften er GA generelt betænkelig ved afgifter, der pålægges omsætningen, ikke mindst når der er tale om eksportvarer, idet de dels forringer konkurrenceevnen for fiskerierhvervet, dels ikke tager hensyn til indtjeningen i selskaberne.

GA anfører endvidere, at en væsentlig del af det forventede merprovenu på 9 mio. kroner vil fragå de offentlige kasser ad anden vej på grund af mistede skatteindtægter samt at Royal Greenland A/S vil blive påvirket med op mod 40% af det forventede merprovenu. Påpeger, at et øget udgiftspres m.m. kan medfører, at enkelte rederier vælger at sælge skibene til udlandet og likvidere selskaberne. GA har ingen bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

SIK

SIK’s høringssvar omhandler kun afgiften på fisk.

KANUKOKA

Generelt finder KANUKOKA, at det er en udmærket tilgang at udnyttelse af samfundets ressourcer påføres afgifter, men at det er betænkeligt, at landets vigtigste erhverv med Royal Greenland A/S i front belastes økonomisk. Et selskab der i forvejen er gældssat.

Qaasuitsup Kommunia

Har ikke sendt bemærkninger til forslaget til ændring i rejeafgiften.

Qeqqata Kommunia

Er i princippet enig i Naalakkersuisuts ændringslovforslag, men bemærker, at kommunerne vil miste indtægter i form af skatter. Forventer en eventuel kompensation til kommunerne, når ændringsforslaget bliver godkendt.

Kommuneqarfik Sermersooq

Det glæder kommunen, at forslagene skaber de lovgivningsmæssige rammer for, at Grønland kan få betaling for de grønlandske ressourcer rederierne udnytter.

For så vidt angår forslaget om afgift på rejer undrer kommunen sig over, at Naalakkersuisut ikke også indfører kvote og licensafgift på rejer og vil være positiv overfor et forslag om at inkludere rejen i en ressourceafgift til gavn for det grønlandske samfund, og i overensstemmelse med, at de levende ressourcer i Grønland er ejet af samfundet.

Departementet for Fangst, Fiskeri og Landbrug

Departementet har ingen bemærkninger til forslaget om ændring af rejeafgift.

Naalakkersuisuts bemærkninger

Naalakkersuisut har noteret sig, at fiskerierhvervet generelt er imod afgifter på levende ressourcer, og har ligeledes noteret sig de øvrige indsigelser, der er fra erhverv og organisationer.

Naalakkersuisut vil nøje overvåge effekten af de indførte afgifter. Naalakkersuisut er indstillet på eventuelt at finde en anden løsning, jf. de forslag, der er om medfinansiering af overvågning og kontrol af bestanden.

Naalakkersuisut har ligeledes noteret sig kommunernes generelt positive holdning til indførsel af ressourceafgiften, og har bemærket, at kommunerne forventer kompensation, såfremt der sker en nedgang i skatteindtægterne.

 

 

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Ændringen vedrører udelukkende § 4 i lov nr. 20 af 25. oktober 1990, som er ændret ved landstingslov nr. 19. af 11. december 2003 og senest ved landstingslov nr. 12 af 2. november 2006.

Det er kun de i § 4 fastsatte salgspriser der ændres, således at afgiftsprovenuet beregnes allerede fra en kilopris på 11,70 kr. for et kg rejer. Som konsekvens heraf ændres indekseringen tilsvarende.

Den maksimale afgift på 45 procent fastfryses som konsekvens heraf, ved en gennemsnitlig salgspris på 56,70 kr.

Til nr. 3 og 4

Som konsekvens af ændringen i salgspriserne justeres indekseringen ligeledes.

Til nr. 5

Som følge af overgangen til selvstyre foreslås terminologien i landstingsloven ændret.

 

Til § 2

Det foreslås at inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2010.