Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor.
(råstofloven)

 

Kapitel 1
Almindelige regler

§ 1.  Ved inatsisartutloven tilstræbes en hensigtsmæssig udnyttelse af mineralske råstoffer og anvendelse af undergrunden til lagring eller formål vedrørende råstofaktiviteter samt regulering af forhold af betydning for råstofaktiviteter og undergrundsaktiviteter.
Stk. 2.  Ved inatsisartutloven tilstræbes, at aktiviteter omfattet af loven udføres forsvarligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljø, ressourceudnyttelse og samfundsmæssig bæredygtighed samt hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med, under tilsvarende forhold, anerkendt god international praksis.

§ 2.  Grønlands Selvstyre har ejendomsretten til at råde over og udnytte mineralske råstoffer i undergrunden i Grønland.
Stk. 2.  De følgende aktiviteter må kun finde sted i henhold til tilladelse meddelt af Naalakkersuisut efter reglerne i inatsisartutloven, jf. dog §§ 45-48:
1) Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland samt udførsel af mineralske råstoffer fra Grønland.
2) Anvendelse af undergrunden til lagring eller formål vedrørende råstofaktiviteter.
3) Udnyttelse af energi fra vand, vind eller undergrund til aktiviteter omfattet af inatsisartutloven.
4) Etablering og drift af rørledninger til brug for aktiviteter omfattet af inatsisartutloven.
Stk. 3.  Grønlands Selvstyre kan dog udføre videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel eller kortlægningsmæssig karakter vedrørende mineralske råstoffer, råstofaktiviteter, anvendelse af undergrunden til lagring eller formål vedrørende råstofaktiviteter, tilknyttede energiaktiviteter, tilknyttede rørledningsaktiviteter eller andre tilknyttede aktiviteter.
Stk. 4.  De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) kan dog udføre forskning af særlig relevans for råstofefterforskningen i Grønland, i det omfang og så længe forskningen udføres for at opfylde regeringens forpligtelse til at stille sådan forskning til rådighed for Naalakkersuisut efter Lov om Selvstyre for Grønland § 9, stk. 4.

§ 3.  Råstofmyndigheden under Naalakkersuisut er den samlede administrative myndighed for råstofområdet, herunder alle forhold vedrørende mineralske råstoffer, råstofaktiviteter, anvendelse af undergrunden til lagring eller formål vedrørende råstofaktiviteter, tilknyttede energiaktiviteter, tilknyttede rørledningsaktiviteter og andre tilknyttede aktiviteter.
Stk. 2.  Naalakkersuisut drager omsorg for, at alle forhold vedrørende mineralske råstoffer, råstofaktiviteter, anvendelse af undergrunden til lagring eller formål vedrørende råstofaktiviteter, tilknyttede energiaktiviteter, tilknyttede rørledningsaktiviteter og andre tilknyttede aktiviteter varetages som en samlet integreret myndighedsbehandling.
Stk. 3.  Myndighedsbehandling foretages på grundlag af denne inatsisartutlov og bestemmelser fastsat i medfør af inatsisartutloven. Myndighedsbehandling foretages også på grundlag af andre love og regler, som har betydning for mineralske råstoffer, råstofaktiviteter, anvendelse af undergrunden til lagring eller formål vedrørende råstofaktiviteter, tilknyttede energiaktiviteter, tilknyttede rørledningsaktiviteter og andre tilknyttede aktiviteter, medmindre det følger af de andre love eller regler, at andre myndigheder skal foretage myndighedsbehandlingen. Råstofmyndigheden er den administrative og kompetente myndighed efter de andre love og regler med hensyn til mineralske råstoffer, råstofaktiviteter, anvendelse af undergrunden til lagring eller formål vedrørende råstofaktiviteter, tilknyttede energiaktiviteter, tilknyttede rørledningsaktiviteter og andre tilknyttede aktiviteter.

§ 4.  Naalakkersuisut forelægger hvert år en redegørelse for Inatsisartut om meddelte tilladelser, ansøgninger om tilladelser samt gennemførte og planlagte udbud af tilladelser.
Stk. 2.  Naalakkersuisut udarbejder hvert år en offentlig redegørelse om forholdene nævnt i stk. 1. Naalakkersuisut fremsender redegørelsen til Inatsisartut.

 

Kapitel 2
Definitioner

Mineralske råstoffer

§ 5.  Ved mineralske råstoffer forstås kulbrinter og mineraler.
Stk. 2.  Ved kulbrinter forstås olie og naturgas, jf. stk. 3 og 4.
Stk. 3.  Ved olie forstås alle kulbrinter, der er i flydende tilstand ved standard lufttryk (1,01325 bar) og temperatur (15º celsius).
Stk. 4.  Ved naturgas forstås alle kulbrinter, der er i en luftformig tilstand ved standard lufttryk (1,01325 bar) og temperatur (15º celsius). Ved beregning af afgifter efter denne inatsisartutlov forstås ved naturgas dog tillige andre luftarter, der er i forbindelse med og produceres sammen med sådanne luftformige kulbrinter.
Stk. 5.  Ved mineraler forstås alle andre mineralske råstoffer end kulbrinter.
Stk. 6.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om definitionerne og forholdene nævnt i stk. 1-4, herunder om afgrænsningen af mineralske råstoffer, kulbrinter og mineraler.

Offshoreanlæg

§ 6.  Ved offshoreanlæg forstås i denne inatsisartutlov:
1) Platforme eller andre indretninger:
a) Hvorfra der udføres forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse (produktion) af kulbrinter fra undergrunden under havbunden.
b) Der anvendes til indkvartering af personer beskæftiget på eller ved de i litra a nævnte indretninger.
c) Der anvendes ved rørbunden transport af kulbrinter eller andre stoffer eller materialer mellem de i litra a nævnte indretninger eller mellem disse og installationer på land.
d) Der er tilknyttede havenergianlæg til forsyning af energi til de i litra a, b og c nævnte indretninger.
2) Indretninger, der anvendes til lagring eller lastning af kulbrinter udnyttet fra eller produceret på en af de i nr. 1, litra a, nævnte indretninger, og som er permanent knyttet til en sådan indretning.
Stk. 2.  Skibe er ikke omfattet af definitionen i stk. 1, bortset fra boreskibe og flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder.
Stk. 3.  Ved et mobilt offshoreanlæg forstås ethvert offshoreanlæg, som kan flyttes fra en position til en anden ved forsejling eller bugsering, og som er tiltænkt anvendt på flere forskellige positioner i dets levetid.
Stk. 4.  Ved et fast offshoreanlæg forstås et offshoreanlæg, som ikke er et mobilt offshoreanlæg.
Stk. 5.  Faste offshoreanlæg, der er indbyrdes broforbundne, og som har samme rettighedshaver eller ejer, anses som ét samlet anlæg.

Indkvarteringsskibe

§ 7.  Ved indkvarteringsskibe forstås skibe og indretninger, som ikke er offshoreanlæg, jf. § 6, og hvorpå der findes indkvarteringsfaciliteter for personer, der arbejder på offshoreanlæg.

Offshoreskibe

§ 8.  Ved offshoreskibe forstås skibe og andre indretninger, som ikke er offshoreanlæg eller indkvarteringsskibe, jf. §§ 6 og 7, og som udfører aktiviteter i tilknytning til offshoreanlæg, jf. § 6.

Kapitel 3
Anvendelsesområde

Geografisk anvendelsesområde

§ 9.  Inatsisartutloven gælder på landterritoriet og på søterritoriet ved Grønland samt i kontinentalsokkelområdet og den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.
Stk. 2.  Inatsisartutlovens regler om arbejdsmiljø, jf. § 79, finder ikke anvendelse for landterritoriet.
Stk. 3.  Inatsisartutlovens regler om miljø finder ikke anvendelse for kontinentalsokkelområdet og den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, i det omfang andet følger af havmiljølovgivningen.

Aktiviteter

§ 10.  Inatsisartutloven finder anvendelse på:
1) Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer samt andre dermed forbundne aktiviteter.
2) Forundersøgelse og udnyttelse af energi fra vand, vind og undergrund til aktiviteter omfattet af inatsisartutloven samt andre dermed forbundne aktiviteter.
3) Anvendelse af undergrunden til lagring og formål vedrørende råstofaktiviteter samt andre dermed forbundne aktiviteter.
4) Videnskabelige, praktiske og andre undersøgelser af betydning for aktiviteterne nævnt i nr. 1-3.

Anlæg og indretninger

§ 11.  Inatsisartutloven finder anvendelse på anlæg og indretninger med videre, som befinder sig på landterritoriet, søterritoriet eller i kontinentalsokkelområdet og anvendes i forbindelse med aktiviteter omfattet af denne inatsisartutlov.

Offshoreanlæg og indkvarteringsskibe

§ 12.  Inatsisartutloven finder anvendelse på faste og mobile offshoreanlæg, jf. § 6, som befinder sig på søterritoriet eller i kontinentalsokkelområdet.
Stk. 2. Inatsisartutloven finder anvendelse på indkvarteringsfaciliteter på indkvarteringsskibe, jf. § 7, hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres, i det omfang det har betydning for sikkerheden eller sundheden for de indkvarterede personer.

Offshoreskibe

§ 13.  Med hensyn til offshoreskibe, jf. § 8, finder inatsisartutloven anvendelse på de aktiviteter, der udføres derfra, og på det udstyr, der anvendes, i det omfang aktiviteterne eller udstyret har betydning for de sikkerheds-, sundheds- eller miljømæssige forhold i forbindelse med de tilknyttede offshoreanlæg.

Sikkerhedszoner ved offshoreanlæg og indkvarteringsskibe

§ 14.  Inatsisartutloven finder anvendelse i sikkerhedszonerne ved offshoreanlæg og indkvarteringsskibe.
Stk. 2.  Inden for sikkerhedszonerne finder inatsisartutloven anvendelse på skibe, andre søfartøjer og luftfartøjer, på mobile offshoreanlæg og andre mobile anlæg og indretninger, som er under forsejling, bugsering eller forankring i forbindelse dermed, samt på fiskeudstyr, ankre, andet fortøjningsudstyr, andet udstyr og andre genstande.
Stk. 3.  Offshoreanlæg og indkvarteringsskibe er omgivet af sikkerhedszoner, medmindre anlæggene eller skibene er under forsejling eller bugsering.
Stk. 4.  Sikkerhedszonerne har en udstrækning på 500 meter omkring anlæggene eller skibene, målt fra ethvert punkt på deres ydre kant eller fra anden anvendt afmærkning. I det vertikale (lodrette) plan strækker en sikkerhedszone sig fra havbunden til 500 meter over det højeste punkt på anlægget eller skibet. I det horisontale (vandrette) plan strækker sikkerhedszonen sig 500 meter ud fra ethvert punkt på anlæggets eller skibets ydre kant, der hvor denne til enhver tid befinder sig.
Stk. 5.  Naalakkersuisut kan træffe afgørelse om afvigelse fra den i stk. 4 fastsatte udstrækning af sikkerhedszonerne.
Stk. 6.  I fare- eller ulykkessituationer, der kan medføre personskade eller tab af menneskeliv, alvorlig forurening, stor materiel skade eller et væsentligt produktionsstop, kan Naalakkersuisut udvide eksisterende sikkerhedszoner eller oprette nye zoner, i det omfang det anses for nødvendigt for at forebygge, hindre eller begrænse de nævnte skadevirkninger.

Kapitel 4
Forundersøgelse

§ 15.  Naalakkersuisut kan meddele tilladelse til at foretage forundersøgelser vedrørende mineralske råstoffer, råstofaktiviteter, anvendelse af undergrunden til lagring eller formål vedrørende råstofaktiviteter eller tilknyttede aktiviteter. Tilladelse meddeles for perioder af indtil 5 år ad gangen.
Stk. 2.  Meddelelse af tilladelse efter stk. 1 udelukker ikke at lignende tilladelse kan meddeles til andre for samme område.
Stk. 3.  Naalakkersuisut kan for tilladelsen fastsætte vilkår, herunder om betaling af vederlag.
Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1, indsendelse af ansøgninger derom og myndighedsbehandling vedrørende sådanne tilladelser.

Kapitel 5
Efterforskning og udnyttelse

§ 16.  Naalakkersuisut kan for et nærmere afgrænset område på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse med eneret til efterforskning og udnyttelse af et eller flere mineralske råstoffer. Tilladelse kan meddeles særskilt for henholdsvis efterforskning og udnyttelse.
Stk. 2.  I en tilladelse til efterforskning kan der fastsættes vilkår om gradvis indskrænkning af det område, der omfattes af tilladelsen, og om de arbejdsforpligtelser rettighedshaveren skal opfylde.
Stk. 3. En tilladelse til udnyttelse efter stk. 1, kan kun meddeles til et aktieselskab, jf. dog § 32, stk. 2. Selskabet må alene udføre virksomhed i medfør af tilladelser i henhold til denne inatsisartutlov og må ikke sambeskattes med andre selskaber, medmindre der er tale om tvungen sambeskatning. Selskabet skal som hovedregel have hjemsted i Grønland. Selskabet må ikke være tyndere kapitaliseret end den koncern, selskabet indgår i, dog må selskabets fremmedkapital altid overstige egenkapitalen indtil forholdet 2:1. Selskabet skal generelt handle til armslængdepriser og på armslængdevilkår. Rettighedshaveren skal have fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund for den pågældende udnyttelsesvirksomhed.
Stk. 4.  Rettighedshaveren efter en tilladelse til udnyttelse skal i hele tilladelsesperioden opfylde kravene nævnt i stk. 3 og have rådighed over sin formue, herunder ikke være i betalingsstandsning, under konkurs eller i en situation, der kan sidestilles dermed.
Stk. 5.  En tilladelse til udnyttelse er gældende for de i kapitlerne 6 og 7 nævnte perioder. Den samlede periode kan ikke overstige 50 år.
Stk. 6.  En tilladelse til udnyttelse ophører, når udnyttelsesvirksomheden er indstillet og den i § 42 nævnte nedlukning er gennemført, jf. § 43.
Stk. 7.  Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1, indsendelse af ansøgninger derom og myndighedsbehandling vedrørende sådanne tilladelser.

§ 17.  I en tilladelse efter § 16 fastsættes det, hvilket vederlag rettighedshaveren skal betale til Grønlands Selvstyre. Det kan herunder fastsættes, at der skal betales en årlig afgift beregnet på grundlag af størrelsen af området omfattet af tilladelsen (arealafgift). Der kan ligeledes fastsættes vilkår om betaling af afgift beregnet på grundlag af de udvundne råstoffer med videre (produktionsafgift) eller vilkår om betaling til Grønlands Selvstyre af en andel af det økonomiske udbytte af den af tilladelsen omfattede virksomhed (udbytteafgift).
Stk. 2.  I en tilladelse efter § 16 kan det fastsættes, at et selskab, der kontrolleres af Grønlands Selvstyre, på nærmere angivne vilkår skal have ret til at indtræde som deltager i den af tilladelsen omfattede virksomhed.
Stk. 3.  I sammenhæng med fastsættelse af en rettighedshavers ydelser til Grønlands Selvstyre efter stk. 1-2 kan der meddeles rettighedshaveren fritagelse for beskatning af den virksomhed, der er omfattet af tilladelsen, hvis virksomheden dermed er pålagt afgifter, der er mindst lige så byrdefulde, som beskatningen ville have været, og afgifterne fuldt ud er omfattet af § 7 i lov om Grønlands Selvstyre.

§ 18.  I en tilladelse efter § 16 kan det fastsættes, i hvilket omfang rettighedshaveren skal anvende grønlandsk arbejdskraft. I det omfang det er nødvendigt for virksomheden, kan rettighedshaveren dog anvende arbejdskraft fra andre steder end Grønland, når tilsvarende kvalificeret arbejdskraft ikke findes eller er disponibel i Grønland.
Stk. 2.  I en tilladelse efter § 16 kan det fastsættes, i hvilket omfang rettighedshaveren skal anvende grønlandske virksomheder ved entrepriser, leverancer og tjenesteydelser. Andre virksomheder kan dog anvendes, hvis grønlandske virksomheder ikke er konkurrencedygtige i teknisk eller kommerciel henseende.
Stk. 3.  I en tilladelse efter § 16 kan det fastsættes, i hvilket omfang rettighedshaveren skal forarbejde udnyttede mineralske råstoffer i Grønland. Forarbejdning kan dog ske uden for Grønland, hvis forarbejdning i Grønland vil medføre væsentligt større omkostninger eller ulemper.
Stk. 4.  I en tilladelse efter § 16 kan det fastsættes, i hvilket omfang rettighedshaveren skal foretage undersøgelser samt udarbejde og gennemføre planer til sikring af, at efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer sker på en samfundsmæssig bæredygtig måde. Sådanne undersøgelser og planer skal godkendes af Naalakkersuisut.
Stk. 5.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om forholdene nævnt i stk. 1-4, herunder om afgrænsningen af grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder.

§ 19.  Inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, skal en udnyttelsesplan for virksomheden, herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæggene dertil, være godkendt af Naalakkersuisut. Når ændrede forhold gør det påkrævet, skal rettighedshaveren snarest muligt fremsende en ændret plan til godkendelse hos Naalakkersuisut.

§ 20.  I forbindelse med godkendelse af en udnyttelsesplan efter § 19 kan Naalakkersuisut på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse til etablering og drift af tilknyttede energianlæg, der kan forsyne mineanlægget eller offshoreanlægget og andre tilknyttede anlæg med energi fra vind, vand eller andre energikilder. Tilladelse til tilknyttede energianlæg meddeles som en del af en udnyttelsestilladelse. Et energianlæg skal godkendes efter § 19. I forbindelse med meddelelse af en energitilladelse tages ligeledes stilling til placering af elkabler med videre.
Stk. 2.  I en energitilladelse efter stk. 1 kan Naalakkersuisut fastsætte vilkår om energianlægget og dets anvendelse med videre, herunder om hjemfaldsret, samordning af flere rettighedshaveres anvendelse af samme energianlæg og pligt til levering af energi til andre.
Stk. 3.  I en energitilladelse efter stk. 1 kan Naalakkersuisut fastsætte vilkår om, at rettighedshaveren skal betale vederlag til Grønlands Selvstyre. Der kan herunder fastsættes vilkår om, at der skal betales en årlig afgift beregnet på grundlag af størrelsen af området, der omfattes af tilladelsen (arealafgift), eller på grundlag af den energiressource, der udnyttes (volumenafgift), eller den energi, som produceres (produktionsafgift). Der kan ligeledes fastsættes vilkår om betaling til Grønlands Selvstyre af en andel af det økonomiske udbytte af den af tilladelsen omfattede virksomhed (udbytteafgift).

§ 21.  I forbindelse med godkendelse af en udnyttelsesplan efter § 19 kan Naalakkersuisut på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse til etablering og drift af tilknyttede rørledningsanlæg, der kan anvendes til transport af flydende eller luftformige stoffer til eller fra mineanlægget, offshoreanlægget eller et tilknyttet energianlæg og andre tilknyttede anlæg.
Stk. 2.  I en rørledningstilladelse efter stk. 1 kan Naalakkersuisut fastsætte vilkår om rørledningsanlægget og dets anvendelse med videre, herunder om hjemfaldsret, samordning af flere rettighedshaveres anvendelse af samme rørledningsanlæg samt pligt til levering af transportydelser til andre.
Stk. 3.  I en rørledningstilladelse efter stk. 1 kan Naalakkersuisut fastsætte vilkår om, at rettighedshaveren skal betale vederlag til Grønlands Selvstyre. Der kan herunder fastsættes vilkår om, at der skal betales en årlig afgift beregnet på grundlag af den mængde stoffer, som transporteres eller kan transporteres gennem rørledningen eller vilkår om betaling til Grønlands Selvstyre af en andel af det økonomiske udbytte af den af tilladelsen omfattede virksomhed (udbytteafgift).

Kapitel 6
Særlige regler om efterforskning og udnyttelse af kulbrinter

§ 22.  For kulbrinter meddeles tilladelse efter § 16 til efterforskning og udnyttelse for en periode på indtil 10 år eller, hvis særlige omstændigheder foreligger, for en periode på indtil 16 år. En tilladelse kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 3 år ad gangen.
Stk. 2.  Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, der omfatter kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at udnytte. Tilladelsen forlænges for en periode på 30 år. Naalakkersuisut kan som vilkår for forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig frist skal indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 19.
Stk. 3.  Den periode for udnyttelse, der fastsættes i medfør af stk. 2, kan forlænges af Naalakkersuisut, når særlige omstændigheder taler derfor, jf. dog § 16, stk. 5.

§ 23.  Tilladelser efter § 16 til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter meddeles efter Naalakkersuisuts bestemmelse på en af måderne nævnt i stk. 2-5.
Stk. 2.  En tilladelse efter § 16 kan meddeles efter en almindelig offentlig indkaldelse af ansøgninger om meddelelse af tilladelse (en udbudsrunde). Naalakkersuisut offentliggør en meddelelse om indkaldelse af ansøgninger mindst 90 dage inden ansøgningsfristens udløb på Naalakkersuisuts hjemmeside samt på anden måde.
Stk. 3.  En tilladelse efter § 16 kan meddeles efter en særlig offentlig indkaldelse af ansøgninger om meddelelse af tilladelse (en særlig udbudsrunde), hvis en ansøgning om meddelelse af en tilladelse for et område er indgivet uden forudgående indkaldelse efter stk. 2 og Naalakkersuisut finder, at ansøgningen bør behandles. Naalakkersuisut offentliggør en meddelelse om ansøgningen og indkaldelse af andre ansøgninger om meddelelse af tilladelse i samme område. Meddelelsen offentliggøres senest 90 dage efter modtagelsen af ansøgningen på Naalakkersuisuts hjemmeside samt på anden måde. Fristen for indgivelse af andre ansøgninger er 90 dage efter offentliggørelsen af meddelelsen.
Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om, at et nærmere bestemt område i en bestemt periode skal være åbent for løbende meddelelser af tilladelser efter § 16 efter ansøgning herom (en åben dør-procedure), hvis det efter Naalakkersuisuts skøn ikke er hensigtsmæssigt at anvende procedurerne nævnt i stk. 2 og 3. Naalakkersuisut offentliggør meddelelse om åben dør-proceduren på Naalakkersuisuts hjemmeside samt på anden måde. Ændringer af åben dør-proceduren offentliggøres på samme måde. Ansøgninger om meddelelse af tilladelser efter åben dør-proceduren kan tidligst indgives 90 dage efter offentliggørelsen af bekendtgørelsen.
Stk. 5.  En tilladelse efter § 16 for et bestemt område kan meddeles efter en nabo-procedure til en rettighedshaver efter en tilladelse for et tilstødende område, uden at anvende procedurerne nævnt i stk. 2-4, hvis geologiske eller udnyttelsesmæssige hensyn efter Naalakkersuisuts skøn taler derfor. Naalakkersuisut sender en meddelelse om nabo-proceduren til alle rettighedshavere efter tilladelser for tilstødende områder. Meddelelsen om nabo-proceduren skal indeholde oplysninger om ansøgningsproceduren, ansøgningsfristen og tilladelsesvilkårene.
Stk. 6.  Naalakkersuisut kan undlade at meddele tilladelse på grundlag af ansøgninger, der er indgivet efter procedurerne nævnt i stk. 2-5.

§ 24.  Tilladelser efter § 16 til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter meddeles på grundlag af udvælgelseskriterierne nævnt i stk. 2-6.
Stk. 2.  Et udvælgelseskriterium er ansøgerens sagkundskab, herunder:
1) Ansøgerens tidligere erfaring med efterforskning eller udnyttelse af kulbrinter.
2) Ansøgerens tidligere erfaring med efterforskning eller udnyttelse af kulbrinter i områder med tilsvarende forhold.
Stk. 3.  Et andet udvælgelseskriterium er ansøgerens økonomiske baggrund.
Stk. 4.  Et tredje udvælgelseskriterium er måden, hvorpå ansøgeren har til hensigt at foretage efterforskning og påbegynde udnyttelse i det område, der er omfattet af ansøgningen, herunder:
1) Ansøgerens systemer og procedurer i forbindelse med sikkerhed, sundhed og miljø.
2) Ansøgerens villighed og evne til at foretage grundig og effektiv efterforskning efter kulbrinter i området, der er omfattet af ansøgningen, som godtgjort ved ansøgerens tilbudte efterforskningsaktiviteter (arbejdsprogram) og tilknyttede dokumentation.
Stk. 5.  Ved bedømmelsen af en ansøger lægger Naalakkersuisut, ud over kriterierne nævnt i stk. 2-4, vægt på ansøgerens eventuelle manglende effektivitet eller manglende opfyldelse af forpligtelser i forbindelse med tidligere tilladelser i Grønland.
Stk. 6.  Naalakkersuisut kan endvidere fastsætte andre relevante, objektive og ikke-diskrimi­nerende udvælgelseskriterier med henblik på at foretage det endelige valg mellem ansøgere, der vurderes at stå lige efter en bedømmelse efter udvælgelseskriterierne nævnt i stk. 2-5.
Stk. 7.  Ved fastsættelsen af proceduren for meddelelse af tilladelser kan Naalakkersuisut bestemme, at Naalakkersuisut kan sammensætte grupper af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser. Sammensætningen sker da på grundlag af et eller flere af kriterierne nævnt i stk. 2-6.
Stk. 8.  Ved fastsættelsen af proceduren for meddelelse af tilladelser kan Naalakkersuisut bestemme, at Naalakkersuisut kan udpege operatøren for en gruppe af virksomheder, der i forening meddeles en tilladelse. Udpegningen sker da på grundlag af sagkundskab og eventuelt tillige andre af kriterierne nævnt i stk. 2-6.
Stk. 9.  Kriterierne nævnt i stk. 2-6 og bestemmelser om deres indbyrdes vægtning offentliggøres sammen med de indkaldelser af ansøgninger, som nævnes i § 23, stk. 2-4, og meddelelsen om nabo-proceduren nævnt i § 23, stk. 5.

§ 25.  Når ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn gør det påkrævet, kan Naalakkersuisut pålægge en rettighedshaver efter denne inatsisartutlov inden en nærmere fastsat frist at indsende en fyldestgørende plan for udnyttelsesforanstaltninger med videre efter § 19 for en forekomst, der må anses for kommercielt udnyttelig. Planen skal godkendes af Naalakkersuisut. Efter godkendelse af planen kan Naalakkersuisut pålægge rettighedshaveren at iværksætte udnyttelse. Samtidig forlænges tilladelsen med henblik på udnyttelse for den del af tilladelsesområdet, der omfatter forekomsten, for en periode på 30 år.
Stk. 2. En rettighedshavers forpligtelser efter et pålæg om iværksættelse af udnyttelse, jf. stk. 1, skal opfyldes senest 3 år efter meddelelsen af pålægget, medmindre rettighedshaveren inden da har tilbageleveret de dele af tilladelsesområdet, der er omfattet af pålægget, eller tilbageleveret tilladelsen.

§ 26.  Ved Naalakkersuisuts godkendelse af en udnyttelsesplan, jf. § 19, fastsættes vilkår om den mængde, der må udnyttes, på baggrund af oplysningerne i udnyttelsesplanen og tidspunktet for udnyttelsens begyndelse.
Stk. 2.  Hvis hensynet til en forsvarlig og hensigtsmæssig udnyttelse taler derfor eller tungtvejende samfundsmæssige hensyn nødvendiggør dette, kan Naalakkersuisut foretage ændringer af godkendte udnyttelsesplaner eller fastsætte en ny mængde, der må udnyttes.

§ 27.  Hvis en kulbrinteforekomst strækker sig over flere rettighedshaveres område, skal rettighedshaverne samordne efterforskning og eventuel udnyttelse. Aftaler herom skal godkendes af Naalakkersuisut. Opnås der ikke i rimelig tid enighed om en samordningsaftale, kan Naalakkersuisut fastsætte vilkårene for samordningen.
Stk. 2.  Strækker en forekomst sig ind på et andet lands højhedsområde, kan Naalakkersuisut, hvis aftale om en samordning af efterforskning og udnyttelse indgås med vedkommende land, påbyde, at rettighedshaveren til den grønlandske del af forekomsten deltager i en sådan aftale, og fastsætte vilkår herfor.

§ 28.  Hvor to eller flere kulbrinteforekomster ud fra ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn bør udnyttes sammen, kan Naalakkersuisut efter forhandling med rettighedshaverne udstede påbud herom. Det kan herunder påbydes en rettighedshaver mod betaling at stille behandlings- og transportanlæg til rådighed for en sådan samordning. I mangel af enighed mellem rettighedshaverne om betalingen fastsættes den af Naalakkersuisut.

Kapitel 7
Særlige regler om efterforskning og udnyttelse af mineraler

§ 29.  For mineraler meddeles tilladelse efter § 16 til efterforskning for en periode på indtil 10 år eller, hvis særlige omstændigheder foreligger, for en periode på indtil 16 år. En tilladelse kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 3 år ad gangen. En forlængelse ud over 10 år kan meddeles på ændrede vilkår.
Stk. 2.  En rettighedshaver, som under en tilladelse efter stk. 1 har påvist og afgrænset kommercielt udnyttelige forekomster, som denne agter at udnytte, og som i øvrigt har opfyldt de i tilladelsen anførte vilkår, har ret til at få meddelt en tilladelse til udnyttelse. Tilladelsen kan meddeles til et af rettighedshaveren udpeget selskab, jf. herved § 16, stk. 3. Tilladelsen meddeles for de dele af området, der omfatter kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at udnytte. Tilladelsen meddeles for en periode på 30 år, medmindre en kortere periode er fastsat som vilkår for tilladelsen. Naalakkersuisut kan som vilkår for meddelelse af tilladelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig frist skal indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 19.
Stk. 3.  Den i stk. 2 angivne periode for udnyttelse kan forlænges af Naalakkersuisut, jf. dog § 16, stk. 5.

§ 30.  I en tilladelse efter § 16 til udnyttelse af mineraler kan der kun fastsættes vilkår efter § 17, stk. 1-2, hvis dette er angivet i tilladelsen til efterforskning, eller hvis § 17, stk. 3, eller tilsvarende regel i grønlandsk skattelovgivning bringes i anvendelse.

§ 31.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om mineraler, herunder om efterforskning, udnyttelse, forarbejdning, opbevaring, deponering, transport, handel, eksport, import og certificering.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om, at forarbejdning af og handel med bestemte mineraler kun må udføres i henhold til tilladelse eller godkendelse meddelt af Naalakkersuisut. Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser eller vilkår for sådanne tilladelser eller godkendelser. Aktiviteter nævnt i stk. 1, der ønskes foretaget i medfør af en tilladelse efter § 16, kræver alene godkendelse.

 
Kapitel 8
Særlige regler om småskala efterforskning og udnyttelse af mineraler

§ 32.  Denne inatsisartutlovs regler om efterforskning og udnyttelse af mineraler gælder også for småskala efterforskning og udnyttelse af mineraler, medmindre andet er anført i dette kapitel 8. Det samme gælder for bestemmelser, der er fastsat af Naalakkersuisut om efterforskning og udnyttelse af mineraler i medfør af denne inatsisartutlov.
Stk. 2.  En tilladelse til småskala efterforskning og udnyttelse kan uanset § 16, stk. 3, kun meddeles til fysiske personer, der er fast bosiddende og er fuldt skattepligtige i Grønland og har haft folkeregisteradresse i Grønland i de forudgående 5 år og har været fuldt skattepligtige i Grønland i de forudgående 5 år.
Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fravige kravene i stk. 2, om folkeregisteradresse i de forudgående 5 år og om fuld skattepligt i Grønland i de forudgående 5 år, når det skønnes rimeligt ud fra ansøgerens tilknytning til Grønland, og når ansøgeren har opholdt sig uden for Grønland af uddannelsesmæssige årsager eller lignende.

§ 33.  Naalakkersuisut kan på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse med eller uden eneret til småskala efterforskning eller udnyttelse af mineraler.
Stk. 2.  Småskala tilladelser kan meddeles som tilladelser til samtidig efterforskning og udnyttelse eller særskilt for henholdsvis efterforskning og udnyttelse. I tilladelser til efterforskning kan der tillægges rettighedshaver fortrinsret til tilladelse til udnyttelse.
Stk. 3.  Rettighedshaveren efter en småskala tilladelse skal i hele tilladelsesperioden være fast bosiddende og fuldt skattepligtig i Grønland samt myndig og have rådighed over sit bo, herunder ikke være i betalingsstandsning, under konkurs eller i en situation, der kan sidestilles dermed. Rettighedshaveren skal generelt handle til armslængdepriser og på armslængdevilkår. Rettighedshaveren skal have fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund for den pågældende udnyttelsesvirksomhed.  
Stk. 4.  En småskala tilladelse kan meddeles til en person eller flere personer i fællesskab, men ikke til mere end 5 personer. 
Stk. 5.  En person må ikke være rettighedshaver i henhold til mere end 5 småskala tilladelser i et kalenderår.
Stk. 6.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om småskala råstofaktiviteter, herunder bestemmelser om betaling af gebyr for meddelelse af småskala tilladelser efter stk. 1 og indsendelse af ansøgninger herom og betaling af udgifter i forbindelse med sagsbehandling og anden myndighedsbehandling vedrørende sådanne tilladelser.

§ 34.  Tilladelsesområdet for en småskala tilladelse fastsættes i tilladelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.  Tilladelsesområdet for en småskala tilladelse med eneret kan ikke fastsættes større end 1 km².
Stk. 3.  Tilladelsesområdet for en småskala tilladelse må ikke omfatte områder, der er omfattet af tilladelser med eneret til efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer meddelt andre efter denne inatsisartutlov. En småskala tilladelse uden eneret bortfalder, i det omfang der for samme område og mineralske råstoffer meddeles tilladelse med eneret efter § 16 eller tilladelse med eneret efter § 33.
Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om et højeste antal småskala tilladelser, som på ethvert tidspunkt kan være i kraft.
Stk. 5.  En småskala tilladelse efter § 33 meddeles for en periode på indtil 3 år.
Stk. 6.  En rettighedshaver, som under en småskala tilladelse med eneret har påvist kommercielt udnyttelige forekomster og iværksat udnyttelse af forekomsterne, og som i øvrigt har opfyldt de i tilladelsen anførte vilkår, har ret til forlængelse af tilladelsesperioden med indtil 10 år ad gangen. Den samlede tilladelsesperiode kan ikke overstige 30 år.

§ 35.  En småskala tilladelse omfatter alene efterforskning eller udnyttelse udført personligt af rettighedshaveren eller medlemmer af rettighedshaverens husstand, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan meddele tilladelse til, at en rettighedshaver i henhold til en småskala tilladelse med eneret kan beskæftige indtil 9 personer i tilladelsesområdet. 

§ 36.  I småskala tilladelser fastsætter Naalakkersuisut nærmere bestemmelser om udførelse af råstofaktiviteter efter tilladelsen. Bestemmelserne fastsættes under hensyn til rettighedshaverens planlagte råstofaktiviteter, herunder aktiviteternes type og omfang. Når ændrede aktiviteter eller forhold gør det påkrævet, kan Naalakkersuisut fastsætte ændrede bestemmelser.
Stk. 2.  I småskala tilladelser fastsætter Naalakkersuisut nærmere bestemmelser om, hvilke aktiviteter der henholdsvis må udføres uden særlig godkendelse, kun må udføres efter særlig godkendelse og ikke må udføres.
Stk. 3.  Råstofaktiviteter efter småskala tilladelser uden eneret må kun udføres ved anvendelse af mindre håndholdte hjælpemidler, der ikke er mekaniske, som ham­mer, mejsel, brækstang og hakke.

§ 37.  Reglerne i § 18, stk. 4, om undersøgelser og planer vedrørende samfundsmæssig bæredygtighed, gælder ikke for småskala tilladelser.
Stk. 2.  Reglerne i kapitel 15 om miljøvurdering gælder ikke for småskala tilladelser og aktiviteter efter sådanne tilladelser, bortset fra aktiviteter, der antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet.

§ 38.  En rettighedshaver, der vil foretage udnyttelse, skal udarbejde en plan for udnyttelsen og dermed forbundne aktiviteter og foranstaltninger med videre (en udnyttelsesplan) og en plan for aktiviteter og foranstaltninger med videre i forbindelse med indstilling af udnyttelsen og nedlukning af eventuelle anlæg med videre (en nedlukningsplan). Planerne skal godkendes af Naalakkersuisut inden rettighedshaveren iværksætter udnyttelse eller dermed forbundne aktiviteter og foranstaltninger. Reglerne i §§ 19, 42 og 43 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.  Reglerne i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en rettighedshaver efter en tilladelse uden eneret kun vil foretage udnyttelse af mindre værdifulde mineraler. Rettighedshaveren skal da fremsende en erklæring herom til Naalakkersuisut. Erklæringen skal være godkendt af Naalakkersuisut inden rettighedshaveren iværksætter udnyttelse eller dermed forbundne aktiviteter og foranstaltninger.

Kapitel 9
Undergrundstilladelser

§ 39.  Naalakkersuisut kan for et nærmere afgrænset område på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse til anvendelse af undergrunden til lagring eller formål vedrørende forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer. En undergrundstilladelse kan meddeles for en periode på indtil 50 år. Hvis det er nødvendigt som følge af den tilladte anvendelse af undergrunden eller andre ganske særlige forhold, herunder ved lagring af luft- eller gasarter, kan en undergrundstilladelse dog meddeles for en nærmere bestemt længere periode eller efter meddelelsen forlænges for en nærmere bestemt periode.

§ 40.  Naalakkersuisut fastsætter i en undergrundstilladelse efter § 39, i hvilket omfang rettighedshaveren skal betale vederlag til Grønlands Selvstyre. Der kan herunder fastsættes vilkår om, at der skal betales en årlig afgift beregnet på grundlag af størrelsen af området, der omfattes af tilladelsen (arealafgift), eller på grundlag af rumfanget af luftarter, væsker, stoffer eller materialer, som oplagres i eller på anden måde tilføres undergrunden (volumenafgift). Der kan ligeledes fastsættes vilkår om betaling af afgift beregnet på grundlag af anvendelsen af undergrunden med videre (anvendelsesafgift) eller vilkår om betaling af en andel til Grønlands Selvstyre af det økonomiske udbytte af den af tilladelsen omfattede virksomhed (udbytteafgift).

§ 41.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om undergrundstilladelser efter § 39, herunder bestemmelser om at inatsisartutlovens regler om udnyttelse af mineralske råstoffer og udnyttelsestilladelser skal finde tilsvarende anvendelse på undergrundstilladelser.

Kapitel 10
Ophør af aktiviteter efter tilladelser

§ 42.  I tilladelser efter denne inatsisartutlov fastsættes nærmere bestemmelser om rettighedshaverens forpligtelser til, ved virksomhedens ophør, at fjerne anlæg med videre, som er etableret af rettighedshaveren, samt i øvrigt at foretage oprydning, efterfølgende monitering og lignende i de berørte områder, jf. vedrørende udnyttelse tillige § 43.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan ved godkendelser efter §§ 43 og 86 fastsætte vilkår til sikring af opfyldelsen af rettighedshaverens forpligtelser efter stk. 1, herunder sikkerhedsstillelse. Når ændrede forhold gør det påkrævet, herunder ved udvidelse af anlæg, kan Naalakkersuisut fastsætte ændrede vilkår, herunder om ændret sikkerhedsstillelse.
Stk. 3.  Hvis rettighedshaveren ikke efterkommer påbud om gennemførelse af de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, kan Naalakkersuisut gennemføre disse for rettighedshaverens regning og risiko.

§ 43.  I forbindelse med ansøgning om godkendelse af udnyttelsesforanstaltninger med videre efter § 19 skal rettighedshaveren fremsende en plan for, hvorledes der ved virksomhedens ophør skal forholdes med anlæg med videre, som er etableret af rettighedshaveren, samt hvorledes de berørte områder efterlades (nedlukningsplan). Hvis der planlægges efterladt anlæg med videre i området, som af miljø-, sundheds- eller sikkerhedsmæssige grunde kræver vedligeholdelse eller andre foranstaltninger efter nedlukningen, skal nedlukningsplanen indeholde planer for vedligeholdelsen eller foranstaltningerne og monitering heraf.
Stk. 2.  Nedlukningsplanen skal angive, hvorledes det økonomisk sikres, at planen kan gennemføres.
Stk. 3.  Nedlukningsplanen skal være godkendt af Naalakkersuisut, inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, jf. § 19. Ved godkendelsen kan Naalakkersuisut fastsætte vilkår om varetagelse af miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn efter virksomhedens ophør, herunder monitering i en periode efter nedlukningen.
Stk. 4.  Nedlukningsplanen skal holdes opdateret i forhold til udviklingen i udnyttelsesvirksomheden og i samfundet. Når ændrede forhold gør det påkrævet, kan Naalakkersuisut bestemme, at planen og sikkerhedsstillelse for dens gennemførelse skal ændres. Opdateringer og ændringer af nedlukningsplanen og ændringer af sikkerhedsstillelse for dens gennemførelse skal godkendes af Naalakkersuisut.

§ 44.  Indstilling af udnyttelsesvirksomhed for en periode med henblik på senere genoptagelse af virksomheden kræver godkendelse af Naalakkersuisut. Godkendelse skal sikre, at anlæg med videre vedligeholdes og moniteres, mens udnyttelsesvirksomheden er indstillet, samt at den i § 43 nævnte nedlukningsplan senere kan gennemføres, hvis virksomheden ikke genoptages. Godkendelse skal endvidere sikre, at planer for sikkerhed, sundhed, miljø med videre er tilpasset den midlertidige indstilling af udnyttelsesvirksomheden og en mulig efterfølgende endelig indstilling af udnyttelsesvirksomheden. Godkendelse kan meddeles for indtil 2 år ad gangen. En fornyet godkendelse kan meddeles på ændrede vilkår.
Stk. 2.  Hvis en midlertidig indstilling har varet 6 år, eller hvis vilkårene for denne ikke overholdes, kan Naalakkersuisut påbyde rettighedshaveren at iværksætte den i § 43 nævnte nedlukningsplan.

Kapitel 11
Indsamling og brydning af mineraler uden tilladelse

§ 45.  En person, der er fast bosiddende og fuldt skattepligtig i Grønland kan, uden at der dertil kræves tilladelse, foretage ikke-erhvervsmæssig indsamling af løstliggende mineraler.
Stk. 2.  Indsamling efter stk. 1, må ikke foretages i områder, hvor der er meddelt tilladelse efter §§ 16 eller 33, og må kun foretages med respekt af undergrundstilladelser efter § 39.
Stk. 3.  Hvis mineraler, der er indsamlet efter stk. 1, ønskes solgt eller forarbejdet med salg for øje kan der ansøges om tilladelse til småskala udnyttelse af mineralerne efter reglerne i kapitel 8 for det område, hvor mineralerne er udnyttet.
Stk. 4.  Personer, der er meddelt tilladelse efter § 33 kan efter godkendelse fra Naalakkersuisut arrangere guidede ture for turister og lignende med henblik på at fremvise Grønlands geologi. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om sådan virksomhed.
Stk. 5.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om ikke erhvervsmæssig indsamling af løstliggende mineraler og udførsel af disse fra Grønland foretaget af personer, der ikke er fast bosiddende og fuldt skattepligtige i Grønland.

§ 46.  Naalakkersuisut kan godkende, at kommuner foretager indsamling og brydning af grus, sten og lignende mineraler til brug lokalt som vej- og byggematerialer og lignende ved etablering og vedligeholdelse af fælles veje, pladser, anløbssteder, huse, bygninger og lignende, jf. dog stk. 2. Naalakkersuisut kan ved en godkendelse fastsætte vilkår om alle forhold vedrørende udnyttelsen. Godkendes udnyttelsen, kan den foretages uden udnyttelsestilladelse i det omfang og på de vilkår, som fremgår af godkendelsen. Udnyttelsen skal foretages forsvarligt med hensyn til sikkerhed, sundhed og miljø.
Stk. 2.  Udnyttelse efter stk. 1 må ikke foretages i områder, hvor der er meddelt tilladelse efter § 16 eller § 33, og må kun foretages med respekt af undergrundstilladelser efter § 39.

§ 47.  Naalakkersuisut kan godkende, at virksomheder, som producerer og leverer beton, betonvarer samt grus, sten og lignende mineraler til brug i Grønland som vej- og byggematerialer eller lignende, foretager indsamling og brydning af sådanne mineraler til sådant brug, jf. dog stk. 2 og 4. Naalakkersuisut kan ved en godkendelse fastsætte vilkår om alle forhold vedrørende udnyttelsen. Godkendes udnyttelsen, kan den foretages uden udnyttelsestilladelse i det omfang og på de vilkår, som fremgår af godkendelsen. Udnyttelsen skal foretages forsvarligt med hensyn til sikkerhed, sundhed og miljø.
Stk. 2.  Udnyttelse efter stk. 1 må ikke foretages i områder, hvor der er meddelt tilladelse efter § 16 og § 33, og må kun foretages med respekt af undergrundstilladelser efter § 39.
Stk. 3.  Virksomheder, der i mindst 2 år før denne inatsisartutlovs ikrafttræden har opfyldt kravene i stk. 1 og drevet den deri nævnte virksomhed, meddeles godkendelse efter stk. 1.       
Stk. 4. Tildeling af arealer i byer og bygder til brug for den i stk. 1 nævnte virksomhed meddeles af kommunalbestyrelsen efter reglerne i arealanvendelseslovgivningen.

§ 48.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om indsamling og brydning af mineraler efter §§ 45-47, herunder bestemmelser om at bestemte områder ikke er omfattet af adgangen til indsamling og brydning efter §§ 45-47.

Kapitel 12
Videnskabelige undersøgelser

§ 49.  Geologiske, geofysiske, glaciologiske, hydrologiske og andre undersøgelser af videnskabelig karakter af betydning for de i § 2, stk. 2, nr. 1-4, nævnte aktiviteter må kun udføres i henhold til tilladelse meddelt af Naalakkersuisut efter denne inatsisartutlov, jf. dog § 2, stk. 3 og 4.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om videnskabelige undersøgelser, herunder om betaling af udgifter i forbindelse med redningsaktioner og forsikringsdækning eller sikkerhedsstillelse for sådanne betalinger. Inden Naalakkersuisut fastsætter bestemmelser, foretager Naalakkersuisut høring af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG).

Kapitel 13
Almindelige regler om miljøbeskyttelse

Miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, naturbeskyttelse og ansvar derfor

§ 50.  Denne inatsisartutlovs regler om miljøbeskyttelse omfatter også beskyttelse af klimatiske forhold og beskyttelse af naturen, medmindre andet fremgår af inatsisartutloven. Det samme gælder for inatsisartutlovens regler om erstatningsansvar og andet ansvar for forurening og anden indvirkning på miljøet samt om erstatning for miljøskader.

Miljøbeskyttelse

§ 51.  Denne inatsisartutlovs regler om miljøbeskyttelse skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2.  Miljøbeskyttelsesreglerne tilsigter at forebygge, begrænse og bekæmpe forurening og anden påvirkning af natur og miljø fra aktiviteter, der kan:
1) Bringe menneskets sundhed i fare.
2) Skade dyre- eller plantelivet eller natur- eller kulturværdier på eller i jorden eller havet eller i undergrunden.
3) Være til gene for den retmæssige udnyttelse af jorden, havet, undergrunden eller naturressourcer.
4) Forringe rekreative værdier eller aktiviteter.
Stk. 3.  I forbindelse med det anførte i stk. 2 tilsigtes det særligt at:
1) Forebygge, begrænse og bekæmpe forurening af jord, hav, havbund, undergrund, vand, luft, skadelige indvirkninger på klimatiske forhold samt vibrations- og støjulemper.
2) Begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer.
3) Fremme anvendelse af renere teknologi.
4) Fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse.

§ 52.  Ved anvendelsen og administrationen af denne inatsisartutlovs regler om miljøbeskyttelse skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende anlæg, maskiner, udstyr, processer, teknologier, råvarer, stoffer og materialer, og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi.
Stk. 2.  Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt.

§ 53.  Den, der vil påbegynde virksomhed, der er omfattet af denne inatsisartutlov, og som kan give anledning til forurening, skal vælge et sådant sted for udøvelsen, at faren for forurening begrænses mest muligt. Ved valg af stedet skal der tages hensyn til områdets beskaffenhed, herunder den nuværende og planlagte fremtidige udnyttelse, samt til mulighederne for hensigtsmæssig bortskaffelse af spildevand, affald og andre forurenende stoffer og materialer.
Stk. 2.  Den, der vil påbegynde, påbegynder eller udøver virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal træffe foranstaltninger, der kan forebygge og imødegå denne, og tilrettelægge virksomhedens etablering, indretning og drift på en sådan måde, at den i mindst muligt omfang medfører forurening, jf. § 52. Ved valg, etablering og indretning af virksomhedens anlæg med videre, herunder maskiner, udstyr og eventuelle indkvarteringsfaciliteter, og ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved valg af efterforsknings-, udnyttelses-, anvendelses‑ eller arbejdsprocesser, råvarer, stoffer og materialer til brug i forbindelse med driften samt procedurer for beredskab og forureningsbekæmpelse, skal det sikres, at forurening, emissioner, affaldsfrembringelse og ressourceanvendelse begrænses bedst muligt.
Stk. 3.  Når en virksomhed eller person har forpligtelser efter denne inatsisartutlov vedrørende miljøbeskyttelse eller forebyggelse, begrænsning eller bekæmpelse af forurening, skal den pågældende ved opfyldelsen af forpligtelserne sikre og fremme anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende anlæg, maskiner, udstyr, processer, teknologier, råvarer, stoffer og materialer, og de bedst mulige forureningsbekæmpende foranstaltninger, i det omfang dette er teknisk, praktisk og økonomisk muligt for den pågældende, jf. stk. 1-2 og § 52.
Stk. 4.  Når en virksomhed eller person efter denne inatsisartutlov skal sørge for, at miljømæssige risici identificeres, vurderes eller nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, skal den pågældende med hensyn til miljøbeskyttelse tillige sikre og fremme anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende anlæg, maskiner, udstyr, processer, teknologier, råvarer, stoffer og materialer, og de bedst mulige forureningsbekæmpende foranstaltninger, i det omfang dette er teknisk, praktisk og økonomisk muligt for den pågældende, jf. stk. 1-3 og § 52.
Stk. 5.  Samme forpligtelser som nævnt i stk. 4 gælder i følgende situationer:
1) Når en virksomhed eller person skal sørge for, at en anden part planlægger og udfører arbejde eller andre aktiviteter således, at miljømæssige risici identificeres, vurderes eller nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
2) Når en virksomhed eller person skal sørge for, at der føres tilsyn med, at en anden part planlægger og udfører arbejde eller andre aktiviteter således, at miljømæssige risici identificeres, vurderes eller nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
3) Når en virksomhed eller person skal medvirke til, at miljømæssige risici identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
4) Når en arbejdsgiver eller anden virksomhed eller person skal sørge for, at en ansat person får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så miljømæssige risici identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
5) Når en virksomhed eller person skal sørge for, at miljømæssige risici fjernes eller nedbringes.
6) Når en virksomhed eller person skal sikre sig, at anlæg, indretninger, skibe eller andre fartøjer, herunder den pågældende genstands konstruktion, indretning og udstyr med videre er i miljømæssigt fuldt forsvarlig stand.

§ 54.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om miljøbeskyttelse og forholdene nævnt i §§ 51-53, herunder om anvendelse af nationale eller internationale regler, aftaler eller retningslinjer vedrørende miljøbeskyttelse.

Klimabeskyttelse

§ 55.  Denne inatsisartutlovs regler om klimabeskyttelse skal medvirke til at værne om klimaet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for klimatiske forhold og deres betydning for menneskets livsvilkår og bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2.  Med inatsisartutlovens regler om klimabeskyttelse tilsigtes at forebygge, begrænse og bekæmpe forurening og anden påvirkning af klimatiske forhold fra aktiviteter, der direkte eller indirekte kan:
1) Bringe menneskets sundhed i fare.
2) Skade dyre- eller plantelivet eller natur- eller kulturværdier på eller i jorden eller havet eller i undergrunden.
3) Være til gene for den retmæssige udnyttelse af jorden, havet, undergrunden eller naturressourcer.
4) Forringe menneskets livsvilkår.
5) Forringe rekreative værdier eller aktiviteter.

§ 56.  Når Naalakkersuisut træffer afgørelse om meddelelse af tilladelse til eller godkendelse af en aktivitet eller etablering og drift af et anlæg, som er omfattet af denne inatsisartutlov, lægger Naalakkersuisut blandt andet vægt på hensynet til at undgå forringelse eller anden negativ påvirkning af klimatiske forhold.

§ 57.  Hvis en aktivitet eller et anlæg, som er omfattet af denne inatsisartutlov, må antages at kunne få væsentlig negativ indvirkning på klimatiske forhold, kan en tilladelse eller godkendelse kun meddeles på baggrund af en vurdering af aktivitetens eller anlæggets virkninger på klimatiske forhold og efter, at offentligheden og berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig derom. Vurderingen sker efter reglerne for vurdering af virkninger på miljøet, jf. kapitel 15.

§ 58.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om klimabeskyttelse og forholdene nævnt i §§ 55-57, herunder om anvendelse af nationale eller internationale regler, aftaler eller retningslinjer vedrørende klimabeskyttelse.

Naturbeskyttelse

§ 59.  Denne inatsisartutlovs regler om naturbeskyttelse skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

§ 60.  Når Naalakkersuisut træffer afgørelse om meddelelse af tilladelse til eller godkendelse af en aktivitet eller etablering og drift af et anlæg, som er omfattet af denne inatsisartutlov, lægger Naalakkersuisut blandt andet vægt på hensynet til at undgå forringelse af naturen samt naturtyperne og levestederne for arterne i udpegede nationale og internationale naturbeskyttelsesområder og forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er udpeget.

§ 61.  Hvis en aktivitet eller et anlæg, som er omfattet af denne inatsisartutlov, må antages at kunne få væsentlig indvirkning på naturen, kan en tilladelse eller godkendelse kun meddeles på baggrund af en vurdering af aktivitetens eller anlæggets virkninger på naturen og efter, at offentligheden og berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig derom. Vurderingen sker efter reglerne for vurdering af virkninger på miljøet, jf. kapitel 15.
Stk. 2.  Hvis en aktivitet eller et anlæg, som er omfattet af denne inatsisartutlov, må antages at kunne få væsentlige indvirkninger på et udpeget nationalt eller internationalt naturbeskyttelsesområde, kan en tilladelse eller godkendelse kun meddeles på baggrund af en vurdering af aktivitetens eller anlæggets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis Naalakkersuisut anser det for hensigtsmæssigt, gives offentligheden lejlighed til at udtale sig om vurderingen af virkningerne på lokaliteten, inden en tilladelse eller godkendelse meddeles.
Stk. 3.  I de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde kan en tilladelse eller godkendelse kun meddeles, hvis aktiviteten eller anlægget ikke skader et nationalt eller internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det nødvendigt at udføre aktiviteten eller etablere og drive anlægget, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.  Hvis en aktivitet eller et anlæg må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på et nationalt eller internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan Naalakkersuisut i det i stk. 3, nævnte tilfælde kun meddele en tilladelse til eller godkendelse af aktiviteten eller anlægget, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller andre væsentlige samfundsinteresser gør det bydende nødvendigt at udføre aktiviteten eller etablere og drive anlægget.
Stk. 5.  Når en tilladelse eller godkendelse meddeles efter stk. 3, eller stk. 4, fastsætter Naalakkersuisut passende kompensationsforanstaltninger, herunder ved vilkår for tilladelsen eller godkendelsen. Udgifter til eventuelle kompensationsforanstaltninger dækkes af den, der har ansøgt om tilladelsen eller godkendelsen.

§ 62.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om naturbeskyttelse og forholdene nævnt i §§ 59-61, herunder om anvendelse af nationale eller internationale regler, aftaler eller retningslinjer vedrørende naturbeskyttelse.

Kapitel 14
Miljøansvar

§ 63.  Efter reglerne om miljøansvar i §§ 63-66 forstås ved miljøskade:
1) Forurening af jord, hav, havbund, undergrund, vand eller luft.
2) Forurening eller anden negativ påvirkning af klimatiske forhold.
3) Forurening eller anden betydelig negativ påvirkning af naturen, herunder mennesker, fauna eller flora.
4) Betydelig forstyrrelse af forhold nævnt i nr. 3 som følge af støj, rystelser, varme, lys eller lignende.
Stk. 2. Ved den ansvarlige forstås den, der udfører, leder eller kontrollerer udførelsen af en aktivitet omfattet af denne inatsisartutlov. Hvis den pågældende er en anden end rettighedshaveren efter en tilladelse vedrørende aktiviteten, er rettighedshaveren også ansvarlig for aktiviteten. De to parter er da i fællesskab (solidarisk) forpligtede og ansvarlige samt den ansvarlige efter reglerne i §§ 64-67.
Stk. 3. Ved den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås den ansvarlige efter stk. 2 for en aktivitet, der har forårsaget eller medvirket til skaden eller den overhængende fare. Det gælder, uanset hvordan skaden eller den overhængende fare for en skade er opstået, og selv om skaden eller den overhængende fare for en skade er opstået som følge af hændelige forhold.

§ 64.  Den ansvarlige for en overhængende fare for en miljøskade skal straks iværksætte nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan afværge den overhængende fare for en miljøskade, og underrette Naalakkersuisut om faren og iværksatte foranstaltninger. Den ansvarlige for en miljøskade skal straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang og forhindre yderligere skade, og underrette Naalakkersuisut om skaden og tiltagene.
Stk. 2.  Naalakkersuisut fører tilsyn med, at pligterne opfyldes, og kan meddele påbud om deres opfyldelse og foretagelse af foranstaltninger i forbindelse dermed.

§ 65.  Naalakkersuisut kan påbyde den ansvarlige at give oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Det kan blandt andet påbydes, at den ansvarlige for egen regning skal foretage undersøgelser, analyser, måling af stoffer eller materialer eller lignende med henblik på at klarlægge årsagen til og virkningen af en stedfunden forurening.
Stk. 2.  Påbud kan meddeles, uanset om den ansvarlige ikke har rådighed over den ejendom eller det område, hvor der er påvist forurening. I påbuddet kan fastsættes en pligt til retablering af den forurenede ejendom eller det forurenede område med videre.
Stk. 3.  Hvis den ansvarlige ikke har rådighed over ejendommen eller området, kan Naalakkersuisut meddele den, der har rådighed over ejendommen eller området, påbud om at tåle, at den ansvarlige eller andre foretager undersøgelser eller retablering med videre.
Stk. 4.  Påbud efter stk. 3 er bindende for den, der til enhver tid har rådighed over den ejendom eller det område, hvor der er påvist forurening.

§ 66.  Hvis der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som er omfattet af reglerne i §§ 63-65, træffer Naalakkersuisut afgørelse derom og om eventuelle foranstaltninger med videre efter reglerne i §§ 63-65.
Stk. 2. Naalakkersuisut offentliggør afgørelsen. Offentliggørelse af en afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, sker for den ansvarliges regning. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om offentliggørelsen.
Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om miljøansvar, herunder om forholdene nævnt i stk. 1-2 og §§ 63-65.

Erstatning for miljøskader

§ 67.  Reglerne i §§ 68-72 om erstatning for miljøskader gælder for skade, der forvoldes ved forurening af jord, hav, havbund, undergrund, vand eller luft som led i aktiviteter omfattet af inatsisartutloven.
Stk. 2. Reglerne i §§ 68-72 gælder tilsvarende for forurening og anden negativ påvirkning af klimatiske forhold eller naturen samt forstyrrelser ved støj, rystelser, varme, lys eller lignende. Sådan forurening, påvirkning eller forstyrrelse er også omfattet af reglerne om forurening i §§ 68-72.

§ 68.  Efter reglerne i § 67 og §§ 69-72 erstattes følgende skade:
1) Personskade og tab af forsørger.
2) Tingsskade.
3) Andet formuetab.
4) Rimelige omkostninger til
a) foranstaltninger til forebyggelse og afværgelse af skade,
b) genopretning af miljøet og naturen og
c) afbødning og neutralisering af forurening og anden negativ påvirkning af miljøet, klimatiske forhold og naturen.

§ 69.  Den, der er ansvarlig for miljøskader efter § 63 og forårsager en forurening i forbindelse med en aktivitet omfattet af inatsisartutloven, skal erstatte den skade, som forureningen medfører, selv om skaden er hændelig. Hvis den pågældende er en anden end rettighedshaveren efter en tilladelse vedrørende aktiviteten, er rettighedshaveren også ansvarlig for aktiviteten. De to parter er da i fællesskab (solidarisk) forpligtede og ansvarlige samt den ansvarlige efter reglerne i stk. 2-4 og §§ 70-72.
Stk. 2.  Ansvar efter stk. 1 indtræder ikke, hvis den ansvarlige beviser, at aktiviteten er udøvet i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter, der er fastsat af en offentlig myndighed, medmindre forskrifterne følger af påbud eller instrukser, som skyldes den ansvarliges egne aktiviteter eller forhold.
Stk. 3.  Erstatning for personskade eller tab af forsørger kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstatningen kan endvidere nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden.
Stk. 4.  Erstatning kan i andre tilfælde nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte har medvirket til skaden ved forsæt eller grov uagtsomhed.

§ 70.  En aftale om fravigelse af inatsisartutlovens regler om erstatning for miljøskader er ugyldig, hvis aftalen er indgået før en skades indtræden og fravigelsen er til ugunst for skadelidte.
Stk. 2.  Reglen i stk. 1 gælder ikke for en aftale mellem den ansvarlige og en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, i det omfang aftalen vedrører aftaleparternes indbyrdes forhold. I det omfang en sådan aftale direkte eller indirekte vedrører aftaleparternes forhold til andre, gælder reglen i stk. 1.

§ 71.  Reglerne §§ 67-70 og § 72 om erstatning for miljøskader begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller andre regler i inatsisartutloven eller anden lovgivning.

§ 72.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om erstatning for miljøskader og forholdene nævnt i §§ 67-71, herunder om anvendelse af nationale eller internationale regler, aftaler eller retningslinjer vedrørende erstatning for miljøskader.

Kapitel 15
 Miljøvurdering (VVM)

§ 73.  Tilladelse til og godkendelse af en af de følgende aktiviteter kan kun meddeles, når en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) ved udførelse af aktiviteten er foretaget og en redegørelse derfor (VVM-redegørelse) er godkendt af Naalakkersuisut:
1) Udnyttelse af kulbrinter.
2) Udnyttelse af mineraler, bortset fra småskala udnyttelse af mineraler efter kapitel 8 og indsamling og brydning af mineraler uden tilladelse efter kapitel 11.
3) Anvendelse af undergrunden til lagring eller formål vedrørende råstofaktiviteter.
4) Udnyttelse af energi fra vand, vind eller undergrund til aktiviteter omfattet af denne inatsisartutlov.
5) Etablering eller placering og anvendelse af større anlæg, der anvendes ved aktiviteter omfattet af denne inatsisartutlov, herunder faste offshoreanlæg, mobile offshoreanlæg, indkvarteringsskibe, mineanlæg, undergrundsanlæg, tilknyttede energianlæg og tilknyttede rørledningsanlæg.
6) Indstilling af en aktivitet eller driften af et anlæg med videre nævnt i nr. 1-5 eller demontering (bortfjernelse) eller nedlukning af et anlæg med videre nævnt i nr. 5.
Stk. 2.  Hvis en aktivitet, der er omfattet af denne inatsisartutlov og ikke af stk. 1, må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, kan tilladelse til og godkendelse af aktiviteten kun meddeles, når en miljøvurdering er foretaget og en VVM-redegørelse er godkendt af Naalakkersuisut.
Stk. 3.  Naalakkersuisut afgør, om der i tilfældene nævnt i stk. 2 skal foretages en vurdering af virkningerne på miljøet og udarbejdes en VVM-redegørelse. Naalakkersuisut fastsætter nærmere bestemmelser om kriterierne, der anvendes ved afgørelsen.

§ 74.  Ansøgeren skal foretage miljøvurderingen, udarbejde VVM-redegørelsen og fremsende den til Naalakkersuisut, når der efter reglerne i § 73 kræves en godkendt VVM-redegørelse. Ansøgeren skal endvidere udarbejde et ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelsen.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan bestemme, at yderligere materiale til brug for vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) skal tilvejebringes, eller at den VVM-forpligtede skal foretage yderligere undersøgelser eller vurderinger af nærmere bestemte forhold, som har betydning for vurderingen af virkningerne på miljøet.
Stk. 3.  Naalakkersuisut fastsætter nærmere bestemmelser om foretagelse af miljøvurderinger samt udarbejdelse og godkendelse af VVM-redegørelser, herunder om det materiale der skal tilvejebringes til brug for miljøvurderinger.

§ 75.  Oplysning om indgivelse af en VVM-redegørelse bekendtgøres for offentligheden på Naalakkersuisuts hjemmeside eller på anden passende måde.
Stk. 2.  På samme måde bekendtgøres oplysning om en sags afgørelse med oplysning om eventuelle vilkår, de vigtigste begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for afgørelsen, og om nødvendigt en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger for at undgå, begrænse eller afbøde negative virkninger.

Kapitel 16
Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed (VSB)

§ 76.  Hvis en aktivitet, der er omfattet af denne inatsisartutlov, må antages at kunne få væsentlig indvirkning på samfundsmæssige forhold, kan tilladelse til og godkendelse af aktiviteten kun meddeles, når en vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB) ved udførelse af aktiviteten er foretaget, og en redegørelse derfor (VSB-redegørelse) er godkendt af Naalakkersuisut.
Stk. 2.  Naalakkersuisut afgør, om der i tilfældene nævnt i stk. 1 skal foretages en VSB og udarbejdes en VSB-redegørelse. Naalakkersuisut fastsætter nærmere bestemmelser om kriterierne, der anvendes ved afgørelsen.

§ 77.  Ansøgeren skal foretage en VSB, udarbejde en VSB-redegørelse og fremsende den til Naalakkersuisut, når der efter reglerne i § 76 kræves en godkendt VSB-redegørelse. Ansøgeren skal endvidere udarbejde et ikke-teknisk resumé af VSB-redegørelsen.
Stk. 2.  VSB-redegørelsen skal på passende måde påvise, beskrive og vurdere aktivitetens direkte og indirekte virkninger på samfundsmæssige forhold samt samspillet mellem forholdene, indbyrdes påvirkninger mellem forholdene og kumulerede virkninger af påvirkninger af forholdene.
Stk. 3.  Naalakkersuisut fastsætter nærmere bestemmelser om foretagelse af VSB samt udarbejdelse og godkendelse af VSB-redegørelser, herunder om det materiale der skal tilvejebringes til brug for en VSB.
Stk. 4.  Oplysning om indgivelse af en VSB-redegørelse bekendtgøres for offentligheden på Naalakkersuisuts hjemmeside eller på anden passende måde.

§ 78.  Naalakkersuisut kan bestemme, at yderligere materiale til brug for en VSB skal tilvejebringes, eller at den VSB-forpligtede skal foretage yderligere undersøgelser eller vurderinger af nærmere bestemte forhold, som har betydning for vurderingen af samfundsmæssig bæredygtighed.

Kapitel 17
Sikkerhed og sundhed for offshoreanlæg

§ 79.  Rettighedshaveren skal sørge for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med offshoreanlæg, der anvendes ved efterforskning, udnyttelse eller transport af kulbrinter, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 2.  Rettighedshaveren skal sørge for, at der føres tilsyn med, at driften af et offshoreanlæg foregår i overensstemmelse med denne inatsisartutlov, anden lovgivning og bestemmelser fastsat i medfør af inatsisartutloven og anden lovgivning.
Stk. 3.  Rettighedshaveren skal sørge for, at den virksomhed, der på rettighedshaverens vegne udfører eller kontrollerer og leder udførelsen af aktiviteter efter tilladelsen, har mulighed for at opfylde de sikkerheds‑ og sundhedsmæssige forpligtelser, der påhviler denne. Rettighedshaveren skal endvidere sørge for, at den pågældende virksomhed sørger for og fører tilsyn med, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at aktiviteter efter tilladelsen udføres i overensstemmelse med denne inatsisartutlov, anden lovgivning og bestemmelser fastsat i medfør af inatsisartutloven og anden lovgivning.
Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshoreanlæg, der befinder sig på søterritoriet eller i kontinentalsokkelområdet ved Grønland. Der kan blandt andet fastsættes bestemmelser om rettighedshaverens ansvar og forpligtelser, om ansvarsfordeling mellem de virksomheder og personer, som udfører eller medvirker ved udførelse af offshorekulbrinteaktiviteter, samt om udarbejdelse af sikkerheds- og sundhedsredegørelser, herunder for at godtgøre opfyldelse af kravene efter stk. 1-3. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om styring af sikkerhed og sundhed, om sikkerheds- og beskyttelseszoner, om konstruktion og demontering af offshoreanlæg samt om udstyr, godkendelser, tilsyn, beredskab, redningsforanstaltninger, uddannelseskrav, arbejdstid med videre.

Beredskabskomite og havarikommission

 § 80.  Naalakkersuisut nedsætter en beredskabskomite, som har til opgave at koordinere myndighedernes indsats i ulykkes- og katastrofesituationer, herunder krigssituationer, på offshoreanlæg. Beredskabskomiteens medlemmer overvåger de forholdsregler, som de ansvarlige for offshoreanlæg træffer, og samordner myndighedernes afværge‑, rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger.
Stk. 2.  Naalakkersuisut fastsætter en forretningsorden for Beredskabskomiteen.

§ 81.  Naalakkersuisut kan nedsætte en havarikommission, der har til formål at undersøge større hændelser på og ved offshoreanlæg, som har forårsaget skade på anlæg eller alvorlig skade på person, ejendom, levende eller ikke-levende ressourcer eller miljøet.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan pålægge havarikommissionen at foretage undersøgelser af hændelser, der må antages at have sikkerheds-, sundheds‑ eller miljømæssig interesse i forbindelse med anvendelsen af et offshoreanlæg, og kan fastsætte nærmere bestemmelser for havarikommissionens virksomhed, herunder hvilke rettigheder og pligter havarikommissionen har i forbindelse med undersøgelser af de i stk. 1 nævnte forhold.

§ 82.  Enhver, der er pålagt pligter efter denne inatsisartutlov, skal efter anmodning give Naalakkersuisut, Beredskabskomiteen og havarikommissionen alle oplysninger, som disse anser for påkrævet for udøvelsen af deres virksomhed efter dette kapitel. Dette gælder også personer, som handler på vegne af dem, som er pålagt pligter efter inatsisartutloven.
Stk. 2.  Det påhviler enhver, der er pålagt pligter efter denne inatsisartutlov, at yde Naalakkersuisut, Beredskabskomiteen og havarikommissionen al fornøden bistand ved deres undersøgelser efter dette kapitel.

Kapitel 18
Myndighedsbehandling med videre

§ 83.  Virksomhed omfattet af tilladelser efter inatsisartutloven skal udføres i overensstemmelse med under tilsvarende forhold anerkendt god international praksis på området. Virksomheden skal udføres på en hensigtsmæssig måde samt forsvarligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljø, ressourceudnyttelse og samfundsmæssig bæredygtighed.

§ 84.  Naalakkersuisut kan med respekt af lovgivning, hvorved kompetence er henlagt til andre myndigheder, fastsætte bestemmelser om udførelse af virksomhed omfattet af tilladelser efter inatsisartutloven i og uden for det af tilladelsen omfattede område samt om andre aktiviteter og forhold omfattet af inatsisartutloven. Naalakkersuisut kan blandt andet fastsætte bestemmelser om tekniske forhold, forhold vedrørende sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshoreaktiviteter samt forhold vedrørende miljø, ressourceudnyttelse og samfundsmæssig bæredygtighed.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan i en tilladelse fastsætte vilkår om samtlige forhold vedrørende tilladelsen i overensstemmelse med § 83 og formålene angivet i § 1 samt i samme omfang fastsætte bestemmelser om tilladelsesvilkår, herunder standardvilkår og modeltilladelser.

§ 85.  Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om udførsel og indførsel af mineralske råstoffer.
Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser eller træffe afgørelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale aftaler eller regler om forhold, der er omfattet af denne inatsisartutlov i Grønland.
Stk.  3.  Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om udførsel og indførsel af rådiamanter og aktiviteter vedrørende rådiamanter samt bestemmelser, der har til formål at gennemføre eller anvende internationale aftaler eller regler om rådiamanter, herunder opfylde krav i henhold til Kimberley-processens certificeringsordning.

§ 86.  Virksomhed omfattet af tilladelser efter denne inatsisartutlov, herunder etablering af bygninger, anlæg og installationer med videre i og uden for det af tilladelsen omfattede område, samt foranstaltninger i forbindelse med midlertidig indstilling af udnyttelsesvirksomhed, skal inden iværksættelse godkendes af Naalakkersuisut i overensstemmelse med de i tilladelsen fastsatte vilkår. Tilsvarende gælder for foranstaltninger til opfyldelse af forpligtelser ved ophør af virksomhed omfattet af tilladelser efter denne inatsisartutlov. Arbejder, der udføres i forbindelse med virksomhed omfattet af denne inatsisartutlov, herunder boringer, nedsænkning af skakter og indsættelse af stoller med videre  skal inden iværksættelse godkendes af Naalakkersuisut i hvert enkelt tilfælde.
Stk. 2.  Naalakkersuisut fører tilsyn med rettighedshaveres og andres virksomhed og aktiviteter omfattet af denne inatsisartutlov, herunder bestemmelser og vilkår fastsat i medfør af denne inatsisartutlov. Naalakkersuisut kan meddele påbud om overholdelse af inatsisartutloven, bestemmelser fastsat i medfør af inatsisartutloven og tilladelsesvilkår. Påbud kan meddeles til rettighedshavere eller andre omfattet af inatsisartutloven. Tilsynsmyndighedens medarbejdere har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til alle dele af virksomheder og aktiviteter omfattet af denne inatsisartutlov, i det omfang det er påkrævet for at gennemføre tilsynsopgaver.
Stk. 3.  Rettighedshavere og andre omfattet af denne inatsisartutlov skal meddele alle oplysninger, som er fornødne for myndighedsbehandling af deres virksomhed eller aktiviteter omfattet af inatsisartutloven. Naalakkersuisut kan til gennemførelse af myndighedsbehandling omfattet af denne inatsisartutlov pålægge rettighedshavere og andre at indsende de oplysninger på den måde og i den form, som Naalakkersuisut finder nødvendig.
Stk. 4.  Rettighedshavere skal regelmæssigt fremsende rapportering om den udførte virksomhed og dennes resultater. Vilkår om rapportering samt om fortrolighed i forbindelse dermed fastsættes i tilladelserne.
Stk. 5.  Rettighedshavere og andre omfattet af denne inatsisartutlov betaler udgifter i forbindelse med sagsbehandling og anden myndighedsbehandling efter inatsisartutloven. Betalingen kan opkræves som gebyrer eller udgiftsrefusion. Naalakkersuisut fastsætter nærmere bestemmelser derom.

§ 87.  Myndighedsbehandling, herunder godkendelser, i henhold til denne inatsisartutlov fritager ikke rettighedshaver og andre omfattet af inatsisartutloven for at indhente godkendelser eller tilladelser, som er fornødne efter anden lovgivning.
Stk. 2.  Tilladelse efter denne inatsisartutlov fritager dog for opfyldelse af krav om arealtildeling i og uden for tilladelsesområdet til bygninger og anlæg, jf. dog § 47 stk. 4. En tilladelse efter denne inatsisartutlov giver ligeledes ret til at udføre aktiviteter, der er omfattet af tilladelsen, samt andre aktiviteter i direkte forbindelse dermed.

Kapitel 19
Andre regler

§ 88.  Direkte eller indirekte overdragelse af en tilladelse efter denne inatsisartutlov kan ikke ske, medmindre Naalakkersuisut godkender overdragelsen.
Stk. 2.  En tilladelse efter denne inatsisartutlov er undtaget fra retsforfølgning.

§ 89.  I tilladelser efter denne inatsisartutlov fastsættes, under hvilke omstændigheder tilladelsen fortabes eller kan tilbagekaldes af Naalakkersuisut.

§ 90.  Det kan i en tilladelse fastsættes, at tvist mellem Naalakkersuisut og rettighedshaveren om, hvorvidt de i en tilladelse fastsatte vilkår er opfyldt, skal indbringes for en voldgiftsret, hvis afgørelse er endelig.

§ 91.  Det skal i en tilladelse fastsættes, i hvilket omfang rettighedshaverens forpligtelser består efter tilladelsens ophør.

§ 92.  En rettighedshaver skal erstatte skader, der forvoldes ved virksomhed eller aktiviteter omfattet af tilladelsen, selv om skaderne er hændelige.
Stk. 2.  Erstatningen efter stk. 1 kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte ved forsæt eller grov uagtsomhed har medvirket til skaden.
Stk. 3.  Det kan fastsættes i en tilladelse, at rettighedshaverens erstatningsansvar skal være omfattet af en forsikring eller anden form for sikkerhedsstillelse.
Stk. 4.  Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på aktiviteter, der udføres af andre omfattet af denne inatsisartutlov, herunder rettighedshavere efter godkendelser meddelt efter inatsisartutloven, i det omfang deres aktiviteter er omfattet af inatsisartutloven.
Stk. 5.  Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om, at erstatningsansvar for entreprenører, leverandører og tjenesteydere, i det omfang deres ydelser anvendes ved virksomhed eller aktiviteter omfattet af tilladelsen, skal være omfattet af en forsikring eller anden form for sikkerhedsstillelse.

§ 93.  Naalakkersuisut kan i det nødvendige omfang tillade, at der iværksættes ekspropriation af ejendom med henblik på virksomhed efter denne inatsisartutlov.
Stk. 2.  Ekspropriation i henhold til stk. 1 finder sted efter reglerne i landstingslov om ekspropriation.

§ 94.  Størrelsen af gebyrer med videre, som betales til dækning af udgifter i råstofmyndighedens regi, kan fastsættes med delvis omkostningsdækning.

§ 95.  Naalakkersuisut kan bestemme, at myndighedsopgaver efter denne inatsisartutlov varetages af andre offentlige myndigheder eller private parter i nærmere bestemt omfang jf. dog § 3, stk. 1 og 2. Medmindre andet bestemmes i bemyndigelsen, har de bemyndigede offentlige myndigheder eller private parter og deres medarbejdere dermed samme beføjelser, som Naalakkersuisut og dens medarbejdere ville have ved varetagelsen af den pågældende opgave.

Kapitel 20
Sanktioner og ikrafttræden med videre

§ 96.  Bøde idømmes den, der udfører virksomhed som nævnt i § 2, stk. 2, uden tilladelse i henhold til denne inatsisartutlov.
Stk. 2.  Der kan idømmes bøde til den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som en myndighed har krav på i henhold til denne inatsisartutlov eller i henhold til bestemmelser eller vilkår fastsat i medfør af denne inatsisartutlov.
2) Foretager indsamling eller brydning af mineraler i strid med §§ 45-47.
3) Undlader at deponere overskydende mineraler efter § 45, stk. 6.
4) Overtræder vilkår til tilladelser eller godkendelser meddelt efter denne inatsisartutlov eller bestemmelser fastsat i medfør af denne inatsisartutlov.
5) Undlader at efterkomme påbud udstedt efter denne inatsisartutlov eller bestemmelser udstedt i medfør af denne inatsisartutlov.
Stk. 3.  I bestemmelser fastsat i medfør af denne inatsisartutlov, kan det bestemmes, at der for overtræ­delse af bestemmelserne kan idømmes bøde eller andre foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland.
Stk. 4.  Er overtrædelsen begået af en virksomhed, som helt eller delvist ejes af Grønlands Selvstyre, staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, som er omfattet af landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden med videre som sådan kriminalretligt ansvar. Tilsvarende gælder, hvis overtrædelsen er begået af Grønlands Selvstyre, en kommune eller et kommunalt fællesskab, som er omfattet af landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v.
Stk. 5.  Bøder, som idømmes i medfør af denne inatsisartutlov eller bestemmelser fastsat i medfør af inatsisartutloven, tilfalder landskassen.

§ 97.  Naalakkersuisut kan foretage konfiskation af råstoffer, der er indsamlet uden tilladelse eller i strid med §§ 45-47 eller bestemmelse fastsat i medfør af § 48.
Stk. 2.  Konfiskerede råstoffer bortsælges af Naalakkersuisut. Salgsprovenuet tilfalder landskassen.

§ 98.  Denne inatsisartutlov træder i kraft den 1. januar 2010.
Stk. 2.  Samtidig ophæves lov nr. 335 af 6. juni 1991 om mineralske råstoffer m.v. i Grønland.
Stk. 3.  For så vidt angår Grønland foretages samtidig følgende ændringer i lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005, med senere ændringer:
1. § 1, § 2, § 3, stk. 2, § 4, stk. 5, og § 5, stk. 1, ophæves.
2. I § 3, stk. 1 udgår ", jfr. dog stk. 2".
3. § 6 affattes således:
"§ 6.  For anlæg og sikkerhedszoner, jf. § 3, som befinder sig på eller er oprettet inden for den grønlandske del af kontinentalsoklen, gælder den for Grønland i øvrigt gældende ret. Naalakkersuisut udøver de beføjelser, der er fastsat i § 4, under iagttagelse af reglerne i inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven).”
Stk. 4.  Tilladelser til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland, som er meddelt ved denne inatsisartutlovs ikrafttræden, bevarer deres gyldighed og reguleres efter inatsisartutloven.
Stk. 5.  De den 1. januar 2010 gældende bestemmelser for råstofaktiviteter samt ansøgningsprocedurer og standardvilkår for tilladelser forbliver i kraft med de ændringer vedrørende forvaltningsmyndigheden, som følger af denne inatsisartutlov, indtil bestemmelserne med videre ophæves eller afløses af nye bestemmelser fastsat i medfør af denne inatsisartutlov.

Grønlands Selvstyre, den 7. december 2009

Kuupik Kleist

/

Ove Karl Berthelsen

---

Forslag til 1. behandling

Bemærkninger til forslag

Betænkning (2. behandling)

Ændringsforslag til 2. behandling (vedtaget)