20.august 2009

 EM 2009/100

 

Bemærkninger til forslaget


Almindelige bemærkninger

Fremsættelse af ændringsforslaget til landstingsforordning om førtidspension sker på baggrund af en meddelelse fra Inatsisartuts Ombudsmand om uoverensstemmelse mellem den grønlandske og den danske version af § 15 i landstingsforordning nr. 4 af 7. maj 2007 om førtidspension. Bestemmelsen indeholder et stykke 5 i den grønlandske version af landstingsforordningen, som ikke findes i den danske version af landstingsforordningen.

Formålet med nærværende ændringsforslag om ophævelse af § 15, stk. 5 i den grønlandsksprogede landstingsforordning er at sikre, at der er overensstemmelse mellem den dansksprogede og den grønlandsksprogede § 15.

Ændringsforslaget har været til lovteknisk gennemgang.

 

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser


Til § 1

Den grønlandske version af § 15 består af 5 stykker, mens den danske version består af 4 stykker. Ophævelse af førtidspensionsforordningens § 15, stk. 5 skaber overensstemmelse mellem de to versioner af § 15.