26. november 2008

EM2008/152

 

Ændringsforslag

til


Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx om efterskoler

Fremsat af Landsstyret til 3. behandlingen.


§ 1

1. I § 1, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
"Disse elever skal afslutte efterskoleopholdet med afsluttende evalueringer og prøver."

2. I § 1, stk. 6 indsættes som 2. pkt.:
"Disse elever kan afslutte efterskoleopholdet med afsluttende evalueringer og prøver."

 

Bemærkninger

Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg anmoder i sin betænkning af 22. november 2008 om, at sikre at elever kan tage den afsluttende folkeskoleeksamen på en efterskole i Grønland.


Til nr. 1

Ændringen foretages med henblik på at sikre, at undervisningspligtige elever afslutter efterskoleopholdet med afsluttende evalueringer og prøver. Ændringen betyder, at undervisningspligtige elever nu har pligt til at afslutte opholdet med afsluttende evalueringer og prøver.


Til nr. 2

Ændringen foretages med henblik på at sikre, at elever over den undervisningspligtige alder, også får mulighed for at afslutte efterskoleopholdet med afsluttende evalueringer og prøver. Ændringen betyder, at elever over den undervisningspligtige alder nu har ret til at afslutte efterskoleopholdet med afsluttende evalueringer og prøver.