19. november 2008 EM2008/6
Ændringsforslag
til
Forslag til: Landstingslov om Grønlands RåstoffondFremsat af Finansudvalget til 3. behandlingen.
Til § 61. Stk. 4 affattes således:
"Stk. 4. Er hjemmestyrets investeringer i råstofvirksomhed, udgifter ved råstofvirksomhed og udgifter ved varetagelse af hjemtagne opgaver i finansåret mindre end budgetteret i landstingsfinansloven eller tillægsbevillingen, skal et beløb svarende til forskellen overføres fra landskassen til fonden.".2. Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
"Stk. 5. Overførsel af et beløb mellem landskassen og fonden jf. stk. 4 sker efter aftale mellem bestyrelsen og Landsstyret dog ikke senere end 6 måneder efter godkendelse af landskassens regnskab for finansåret.".3. Efter ny stk. 5 indsættes som nyt stykke:
"Stk. 6. Overførsel af et beløb mellem landskassen og fonden kan alene ske under iagttagelse af lovgivningen om Grønlands Hjemmestyres budget og Landstingsfinansloven.".
Til § 124. I stk. 1 udgår "Formanden, næstformanden og 1 medlem skal være bosat i Grønland eller Danmark."
Til § 225. Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
"Stk. 3. Bestyrelsen skal gennemgå forretningsordenen en gang årligt for at sikre at den altid er tilpasset fondens behov og er i overensstemmelse med anerkendt god selskabsledelse. Forretningsorden skal indeholde en arbejds- og opgavebeskrivelse for bestyrelsesformandens opgaver og procedurer for direktionens rapportering til bestyrelsen.".6. Efter ny stk. 3 indsættes som nyt stykke:
"Stk. 4. Bestyrelsen offentliggør kvartårlige meddelelser med oplysninger, som kan have betydning for vurdering af fondens drift og udvikling.".
Til § 237. § 23, stk. 2, affattes således:
"Stk. 2. Direktøren ansættes og afskediges af fondens bestyrelse på grundlag af en skriftligt begrundet indstilling fra bestyrelsesformanden. Som direktør kan kun indstilles personer, der ikke er dømt for grovere overtrædelser af skattelovgivningen eller dømt for overtrædelser af kriminallovens bestemmelser om økonomisk kriminalitet eller vold. Endvidere kan kun indstilles personer, for hvilke der kan dokumenteres formelle kvalifikationer på et højt fagligt niveau, som mindst skal svare til niveauet for bestyrelsen, jf. § 11, stk. 1. Sekretariatets medarbejdere ansættes og afskediges af direktøren.".
Til § 288. I stk. 1, 1. pkt. ændres "Landsstyret" til "Bestyrelsen".
9. Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
"Stk. 5. Forvalterne sender kvartalsmæssige rapporter vedr. udviklingen i fondens indtægter og omkostninger til fondens bestyrelse og Landsstyret.10. Efter nyt stk. 5 indsættes som nyt stykke:
"Stk. 6. Forvalternes kvartalsrapporter og helårsrapporter sendes til vurdering hos en, af Landsstyret udpeget, uafhængig og anerkendt virksomhed med speciale i finansielle analyser. Her vurderes det, om afkastet af fondens investeringer er tilfredsstillende målt i fh.t. relevante benchmarks. Det vurderes ligeledes, om fondens investeringer sker på et etisk forsvarligt grundlag. Den uafhængige virksomheds vurderinger fremsendes til fondens bestyrelse og til Landsstyret og offentliggøres samtidig."
Til § 3311. § 33, stk. 1, affattes således:
"Stk. 1. Fondens regnskab skal revideres af den revisor, der reviderer landskassens regnskab, og af en statsautoriseret revisor, der udpeges af bestyrelsen.".
Til § 3912. § 39, stk. 1, affattes således:
"Stk. 1. Bestyrelsen afgiver årligt en beretning om fondens virksomhed. Beretningen skal udarbejdes efter anerkendte internationale standarder og sikre at der gives offentligheden rettidige og præcise oplysninger om alle væsentlige forhold vedrørende fonden herunder fondens økonomiske stilling, resultat og styring. Oplysningerne skal omfatte beskrivelse af procedure og anvendte kriterier for valg af hvert enkelt medlem af bestyrelsen samt oplysninger om bestyrelsens og direktionens vederlag og fratrædelsesordninger. Det skal endvidere fremgå, hvilke kompetencer hvert enkelt bestyrelsesmedlem særligt tilfører bestyrelsen. Endelig skal det af beretningen fremgå, hvorledes intern og professionel ekstern evaluering af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformanden er implementeret i bestyrelsesarbejdet.".13. § 39, stk. 2, affattes således:
"Stk. 2. Landsstyret kan efter høring af bestyrelsen fastsætte nærmere regler om beretningens indhold.".14. Efter stk. 2, indsættes som nyt stykke:
"Stk. 3. Bestyrelsen skal foranledige, at fondens årsregnskab og beretning samtidig med afgivelse til Landsstyret tilstilles Landstingets Finansudvalg og Landstingets Revisionsudvalg. Fondens årsregnskab og beretning offentliggøres 14 dage efter fremsendelse til Landsstyret.".
Bemærkninger
Til nr. 1, 2 og 3.Fondens formue vil være placeret i værdipapirer. For at kunne frigøre nødvendige likvider til brug for overførsel til landskassen på en økonomisk hensigtsmæssig måde foreslås det i bestemmelsen i § 6, stk. 5, at tidspunktet for overførsel af midler fra fonden til landskassen sker efter aftale herom mellem bestyrelsen og Landsstyret, dog ikke senere end 6 måneder efter godkendelse af landskassens regnskab for finansåret.
I Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen er det præciseret, at det skal tydeliggøres at overførsel af midler til landskassen til dækning af et merforbrug i forbindelse med enten investeringer i råstofvirksomhed eller hjemtagelse af nye sagsområder ikke må ske i strid med budgetlovens forbud mod at overskride finanslovens bevillinger eller tillægsbevillinger godkendt af Landstingets Finansudvalg. Det foreslås, at det med bestemmelsen i § 6 stk. 6 tydeliggøres i forslag til Landstingslov om Grønlands Råstoffond, at budgetloven i alle tilfælde skal iagttages. Det betyder, at udligning af et mere eller mindre forbrug mellem landskassen og fonden alene kan ske såfremt det er godkendt som tillægsbevilling vedtaget efter de gældende bevillingsregler.
Til nr. 4.Med den foreslåede ændring kan der rekrutteres bestyrelsesmedlemmer med bopæl i hele verden frem for kun i Grønland og i Danmark. Det ønskes hermed at sikre et bredere rekrutteringsgrundlag for bestyrelsens medlemmer.
Til nr. 7.Ved den foreslåede ændring sikres det, at fondens direktør besidder nødvendige faglige kompetencer svarende til bestyrelsens kompetencer. Endvidere sikres det, at direktøren opfylder basale værdighedskrav, hvilket anses nødvendigt set i lyset af behovet for at signalere soliditet og seriøsitet omkring fondens almindelige virke.
Til nr. 5, 6, 9, 10, 12 og 13.I Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen henvises til "anbefalinger for god selskabsledelse". Finansudvalget fandt at disse anbefalinger burde komme tydeligere til udtryk i lovforslaget gennem fastsættelse af blandt andet krav til indhold i bestyrelsens forretningsorden, herunder anvendelse af kriterier for udpegning af medlemmer til bestyrelsen og krav om større åbenhed omkring fondens forhold herunder vederlag til medlemmer af bestyrelse og direktion.
Med de foreslåede ændrede formuleringer i forslag til Landstingslov om Grønlands Råstoffond § 22, § 28 og, § 39 vil lovforslagets bestemmelser om bestyrelsens sammensætning og opgaver, krav til oplysninger i årsberetning og offentliggørelse af kvartårlige meddelelser om fondens forhold og øget parlamentarisk indsigt være tilpasset de nævnte principper bag anbefalinger for god selskabsledelse.
Til nr. 8I § 28 stk. 1 i forslag til Landstingslov om Grønlands Råstoffond ændres "Landsstyret" til "Bestyrelsen". Der er tale om en skrivefejl i forslaget og med den forslåede formulering bringes bestemmelsen indhold i overensstemmelse med, hvad der efter selskabslovgivningen er henhørende til bestyrelsens sædvanlige ansvars- og opgavevaretagelse. Ved udpegning af bestyrelsen skal det netop tilsikres, at medlemmerne har den relevante og fornødne viden og erfaring i forhold til blandt andet at kunne forestå en udvælgelse af de bedst kvalificerede forvaltere af fondens formue.
Til nr. 11Ud fra bestemmelsens oprindelige formulering kan det fejlagtigt udledes, at den revisor, der reviderer landskassens regnskab, skal være med til at udpege den revisor, der skal revidere fondens regnskab. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Med ændringsforslaget rettes denne sproglige uklarhed.