12. maj 2008

FM 2008/130

 

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Lovudvalg

vedrørende

Forslag til landstingslov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om indførelse af selvstyre i Grønland.


Afgivet til forslagets 2. behandling


Landstingets Lovudvalg har under behandlingen bestået af:


Landstingsmedlem Otto Jeremiassen, Siumut (Fg. formand)
Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne
Landstingsmedlem Vittus Mikaelsen, Siumut
Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut (Suppleant)

Lovudvalget har fra Landsstyreformanden modtaget en skrivelse, som uddyber og præciserer lovbemærkningerne, med anmodning om, at denne indgår i udvalgets betænkning og dermed Landstingets behandling af forslaget. Skrivelsen – som Lovudvalget uden yderligere bemærkninger tager til efterretning – er vedlagt betænkningen som bilag.

Lovudvalget konstaterer, at forslaget om afholdelse af en folkeafstemning imødekommer en indstilling fra det ad hoc udvalg, som blev nedsat til behandling af Forslag til landstingsbeslutning vedr. betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen (EM 2003/14). Et enigt Landsting tilsluttede sig denne indstilling.

Et enigt Lovudvalg indstiller derfor uden yderligere bemærkninger forslaget til vedtagelse, idet udvalget opfordrer Landsstyret til at gøre sit yderste for at sikre befolkningen et fyldestgørende beslutningsgrundlag forud for folkeafstemningen.

Forslaget overgives dermed til Landstingets andenbehandling.

 

Otto Jeremiassen
Fg. formand


Vittus Mikaelsen

Asii Chemnitz Narup

Lene Knüppel

Godmand Rasmussen

 

Bilag