24.01.2008

FM 2008/51

 

Bemærkninger til forordningsforslaget


Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Gældende bestemmelse om tilkendelse af alderspension er forskelligt formuleret i den danske og den grønlandske udgave af § 5 i landstingsforordningen om alderspension, hvorved der er opstået uoverensstemmelse om tilkendelsestidspunktet.

Formålet med nærværende ændringsforslag er at sikre, at der er overensstemmelse i den danske og den grønlandske udgave af bestemmelsen om tilkendelsestidspunktet.

Formålet med nærværende ændringsforslag er, at alderspensionen kan tilkendes fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år. Dette er en fortsættelse af den tilsvarende bestemmelse i den pr. 1. juli 2007 ophævede landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension.


2. Økonomiske og administrative konsekvenser

Ændringsforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser.


3. Høring af myndigheder og organisationer m.v.

Ændringsforslaget har været til lovteknisk gennemgang i Landsstyrets Lovkontor.

 

 

Bemærkninger til forordningsforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1

Der henvises til de tidligere bemærkninger.