25. januar 2008 16.10.2007

FM 2008/17 EM 2007/62

 

Bemærkninger til forordningsforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for forordningsforslaget

Forslaget lægger vægt på at skabe mulighed for i videre udstrækning end nu at inddrage øvrige aktører på arbejdsmarkedet og erhvervsuddannelsesområdet med henblik på at sikre et bredere og mere behovsstyret udbud i forhold til indsatsområderne. På den baggrund foreslås det, at der i højere grad åbnes op for muligheden for at yde støtte i forbindelse med kurser på erhvervsuddannelsesområdet, der udbydes af andre end brancheskolerne. Selve udmøntningen af kursusmidlerne sker blandt andet på grundlag af indstillinger fra Kompetenceudviklingsrådet. Endvidere har forslaget til formål at bringe forordningens bestemmelser i overensstemmelse med finanslovens bevillingsforudsætninger.

Derudover har forslaget til formål at rette nogle få konstaterede uhensigtsmæssigheder i forhold til det gældende regelsæt, ligesom der forslås enkelte konsekvensrettelser som følge af ressortændringen på erhvervsuddannelsesområdet.

2. Hovedpunkter i forordningsforslaget

a) Gældende ret

I landstingsforordningens titel samt overskriften til kapitel 8 anvendes udtrykket "erhvervsuddannelseskurser.

Endvidere fremgår det flere steder, blandt andet i § 11 i den gældende landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser, at erhvervsuddannelsesområdet varetages af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning, ligesom der i § 3 henvises til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning.

Det fremgår derudover af landstingsforordningens § 22, stk. 1 og 2, at ressortmyndigheden skal godkende forslag til grundfag, områdefag, specialefag og valgfag til de enkelte uddannelser, hvorimod det ikke er præciseret, at godkendelsen også omfatter uddannelsesplanerne som sådan.

Endelig fremgår det af landstingsforordningens § 47, stk. 2, at de tilskudsberettigede kurser varetages af erhvervsskolerne, hvilket ifølge bemærkningerne skal forstås som et krav om, at kurserne skal udbydes at erhvervsskolerne. Der er i henhold til § 47, stk. 3 alene mulighed for at yde tilskud i forbindelse med kurser, der udbydes af øvrige aktører på området, når det drejer sig om enkeltpersoners deltagelse eller kursusvaretagelsen sker som led i forsøgsordninger. For så vidt angår målgrupperne for de tilskudsberettigede kurser anføres det § 47, stk. 1, at der er tale om tilskud til gennemførelse af kurser og efteruddannelse af faglærte og ufaglærte arbejdere, herunder ledige, mens der ikke udtrykkeligt er taget højde for eksempelvis selvstændige inden for særlige erhverv, der ønskes fremmet, ligesom forordningen heller ikke udtrykkeligt formulerer kriterier vedrørende målgruppens uddannelsesmæssige niveau.

b) Forslaget

Den foreslåede ændring af udtrykket "erhvervsuddannelseskurser" til "kurser på erhvervsuddannelsesområdet" har til hensigt at betone, at der uanset den nærmere karakter af kurserne fortsat skal være tale om kurser på erhvervsuddannelsesområdet.

Derudover præciseres det, at godkendelseskompetencen omfatter uddannelsesplaner som sådan og ikke kun enkelte fag. Desuden foreslås konsekvensrettelser som følge af omlægning af ressortfordeling, ligesom der tilstræbes en præcisering af retsstillingen for elever under erhvervsuddannelsespraktik i relation til løn- og uddannelsesstøtteforhold.

Forslagets hovedformål er at sikre hjemmel for kunne yde tilskud i forbindelse med kurser, der udbydes af andre end brancheskolerne, såfremt lignende kurser ikke udbydes af brancheskolerne, hvorved kursusudbudet gøres mere efterspørgselsstyret end udbudsstyret. Det vil imidlertid som hovedregel fortsat være brancheskolerne, der forestår de omhandlede kurser. De kursusudbydere der navnlig tænkes på, er de lokale Vejlednings- og Introduktionscentre (Piareersarfiit), ligesom øvrige aktører kan komme i betragtning. Der er i den forbindelse ikke indsat nogen geografiske begrænsninger i forhold til afviklingen af tilskudsberettigede kurser, men det forudsættes, at de tilskudsberettigede kurser som hovedregel afvikles i Grønland.

Formålet med de tilskudsberettigede kurser er opkvalificering af persongrupper inden for erhvervslivet som sådan, navnlig i relation til erhvervsgrupper, der er særlig truet i forhold til at kunne indfri arbejdsmarkedets krav. Det foreslås i den forbindelse, at kurserne skal henvende sig til personer, der højest må have en uddannelse på faglært niveau inden for erhvervsuddannelsesområdet. Spørgsmålet om faglige forudsætninger forudsættes fastlagt i forbindelse med regulering af de nærmere betingelser for tilskud i bekendtgørelsesform.

I forhold til selvstændige erhvervsdrivende foreslås det, at der skal kunne ydes tilskud til kurser, der retter sig mod selvstændige i form af eksempelvis enkeltmandsvirksomheder inden for erhverv, der ønsket fremmet, såfremt disse i forhold til det uddannelsesmæssige niveau højest har en kortere videregående uddannelse inden for erhvervsuddannelsesområdet.

Det forudsættes, at det i bekendtgørelsesform vil blive fastlagt, at tilskuddene til de godkendte kurser som altovervejende hovedregel ydes som tilskud til dækning af rejse- og opholdsudgifter og ikke i form af dækning af kursusudgifter og dagpenge. Det forudsættes dog samtidig fastlagt i en sådan bekendtgørelse, at der vil være mulighed for at yde dagpenge i forbindelse med instruktører på tilskudsberettigede kurser, eftersom dagpenge er udgifter for arbejdsgiverne.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forordningsforslaget vurderes ikke at indebære økonomiske eller administrative konsekvenser for hverken Grønlands Hjemmestyre eller kommunerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forordningsforslaget forventes ikke at indebære økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det må dog antages, at arbejdsstyrken indenfor prioriterede væksterhverv, vil få bedre kursus- og efteruddannelsesmuligheder, som følge af den øgede efterspørgselsstyring og øgede tilskudsmuligheder for denne type kurser.

5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forordningsforslaget indebærer ingen konsekvenser for miljøet og naturen.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forordningsforslaget forventes ikke at indebære administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre

Forordningsforslaget er et led i den generelle opkvalificering af arbejdsstyrken, der blandt andet har til formål at reducere behovet for tilkaldt arbejdskraft, hvorfor forslaget kan ses som led i den fortsatte udvikling mod selvstyre.

8. Høring af myndigheder og organisationer

Forordningsforslaget har været til høring hos:

Økonomidirektoratet
Skattedirektoratet
Erhvervsdirektoratet
Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
Brancheskolerne
KNAPK
KANUKOKA
SIK
Grønlands Arbejdsgiverforening
NUSUKA
ILIK
AK
Kompetenceudviklingsrådet
Peqqissaanermik Iliniarfik

Der er modtaget bidrag fra Skattedirektoratet og Peqqissaanermik Iliniarfik, hvis høringsbidrag er indarbejdet.

Derudover er der modtaget høringssvar fra Erhvervsdirektoratet, GA, Brancheskolerne, Kompetenceudviklingsrådet, hvis høringsbidrag er delvist indarbejdet i forordningsforslaget.

Endvidere er der modtaget høringssvar fra AK, som bl.a. har anført, at de tilskudsberettigede kursers målgruppe er for snæver og begrænser mulighederne for personer med flere uddannelser bag sig, selvom disse i deres nuværende stilling kan have behov for kurserne, ligesom foreningen er imod muligheden for tilskud til tillidsmandskurser. Til førstnævnte forhold kan det anføres, at det er fundet rigtigst at forbeholde tilskudsberettigelsen til den i forslaget anførte målgruppe, idet andre faggrupper, som eksempelvis akademikere mv. ikke i samme udstrækning vurderes at have behov for de i forslaget omhandlede kursustyper og en åbning af målgruppen, sammenholdt med de til området bevilgede midler, vil kunne udvande effekten af tilskudsreguleringen. Det skal imidlertid bemærkes, at øvrige faggrupper vil kunne deltage på kurserne, dog uden at oppebære tilskud. Til det andet forhold kan det nævnes, at det er fundet rigtigst, at når der åbnes mulighed for tilskud til lederuddannelser, bør der også gives mulighed for tilskud til eksempelvis tillidsmandskurser. For alle disse kursustyper er det dog stadig en forudsætning, at kurserne skal indeholde faglige elementer, der er kompetencegivende og umiddelbart anvendelige i forhold til arbejdsmarkedets behov, ligesom tilskudsspørgsmålet ikke alene bør afhænge af eksempelvis titlen på et kursus, men bestemmes ud fra kursernes indhold.

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har anført, at det findes uforståeligt, at kursusudbuddet er begrænset til erhvervsskolerne og det foreslås at kredsen af udbydere udvides. Til dette kan anføres, at forslaget netop indeholder en udvidelse af kredsen af kursusudbydere i det omfang kurser ikke allerede udbydes af erhvervsskolerne.

Endelig er der modtaget høringssvar fra KANUKOKA, som udtrykker støtte til forordningsforslaget, ligesom KNAP og ILIK ikke havde bemærkninger til forslaget.

Bemærkninger til forordningsforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring har til formål at præcisere, at der i forbindelse med tilskudsberettigelsen skal tages udgangspunkt i en bredere vurdering af, om der er tale om kurser på erhvervsuddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesområdet fører til erhvervskompetence ved at bibringe specifikke faglige kvalifikationer, som forbereder til erhvervsudøvelse. Afgørende er således, at kurserne har til formål at udbygge eller forbedre deltagernes erhvervskompetencer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og at udstyre kursisterne med færdigheder, der er anvendelige på arbejdsmarkedet, således at deltagerne overordnet set stilles gunstigere i forhold til arbejdsmarkedets krav.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring skyldes redaktionelle grunde som følge af ændring nr. 1.

Til nr. 3

Som nr. 1.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring skyldes ressortændringen af 15. april 2006 i forbindelse med hvilken, erhvervsuddannelsesområdet overgik til Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser. Ved alene angive erhvervsuddannelsesområdet tilstræbes en hensyntagen til eventuelle fremtidige ressortændringer.

Til nr. 5

Som nr. 4.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring begrundes i et ønske om at præcisere, at godkendelseskompetencen omfatter hele uddannelsesplaner for hver enkel uddannelse og ikke blot oprettelse af nye uddannelser. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at mens studieordninger består de fagene på skoleopholdet, består uddannelsesplaner af de forskellige uddannelsesforløb som helhed. Bestemmelsen betyder, at uddannelsesplanerne skal godkendes i Direktoratet for Erhvervsuddannelser.

Til nr. 7

Er en konsekvensrettelse i forhold til nr. 6, idet de i den gældende § 22, stk. 1, anførte forhold fremover vil være omfattet af uddannelsesplanen.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring skyldes ønsket om at præcisere, at selv om elever under praktikophold er berettiget til overenskomstmæssig praktikløn, vil eleverne ligeledes vil have mulighed for at opnå de såkaldte særydelser. jf. reglerne om uddannelsesstøtte. Dette betyder, at eleven eksempelvis også vil kunne få bevilget frirejser, men ikke stipendium.

I stk. 2 præciseres det, at reglerne om uddannelsesstøtte også finder anvendelse på elever, der er på skoleophold. På denne baggrund vil eleven efter omstændighederne ligeledes kunne modtage stipendium, idet praktikperioden afvikles som et skoleophold.

Til nr. 9

Som nr. 1.

Til nr. 10

Bestemmelsen vil medføre, at der vil kunne ydes forskellige typer af tilskud til forskellige typer af kurser. Den nærmere regulering antages at ske bekendtgørelsesform.

Målgrupperne for tilskudsordningen er primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet, ligesom der dog inden for visse erhverv, der ønskes fremmet, som hidtil kan ydes tilskud til rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med mindre selvstændige erhvervsdrivendes deltagelse i kursusaktiviteterne. Det drejer sig først om og fremmest om erhverv inden for landsbrug, fiskeri og fangst. Det foreslås, at kurserne for så vidt angår ufaglærte og faglærte, herunder ledige, skal henvende sig til personer, der højst har en uddannelse på faglært niveau inden for erhvervsuddannelsesområdet. Dette skyldes, som anført under de almindelige bemærkninger, at den omhandlede erhvervsgruppe antages at have et særligt behov i forhold til at kunne indfri arbejdsmarkedets krav, ligesom det antages at øvrige erhvervsgrupper med højere uddannelsesniveau typisk vil kunne blive tilgodeset gennem andre ressourcer. Der vil i den forbindelse også kunne ydes tilskud i forbindelse med lederkurser for faglærte og ufaglærte og tillidsmandskurser.

I forhold til selvstændige og ledere foreslås det, at disse højest må have en kortere videregående uddannelse inden for erhvervsuddannelsesområdet, hvilket skal forstås som en kortere videregående uddannelse, som der kan gives adgang til på grundlag af relevante kurser på efteruddannelsesområdet De nærmere krav til tilskudsberettigede kurser, herunder kursernes varighed, betingelser for tilskudsberettigelse, udbetaling af tilskud, tilskuddets omfang med videre vil som hidtil blive fastsat i bekendtgørelsesform.

Det forudsættes i den forbindelse, at der i bekendtgørelsesform vil blive fastsat regler, der tilgodeser kurser, der tager udgangspunkt i kompetenceudvikling, herunder efteruddannelse, ligesom der forventes indsat mulighed for at yde støtte til kursusaktiviteter, der tager sigte på personlig udvikling, hvis dette vurderes som afgørende for at kunne gennemføre en faglig opkvalificering. Disse kursusaktiviteter forudsættes som udgangspunkt at foregå med afsæt i de obligatoriske individuelle handlingsplaner for ledige eller være en integreret del af de modulopbyggede realkompetencekurser.

Det vil alene være mulighed for tilskud, så længe bevillingen på finansloven rækker.

Bestemmelsens stk. 2 er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede lempelse i stk. 3.

I bestemmelsens stk. 3 foreslås der indsat mulighed for at yde tilskud i forbindelse med kurser, der udbydes af øvrige aktører på området. Det kan dreje sig om tilskud i forbindelse med kurser, der udbydes af de lokale vejlednings- og introduktionscentre eller af private udbydere. For så vidt angår sidstnævnte kan det vedrøre kurser på det grafiske eller elektroniske område, eller kurser om motorkundskaber m.v. Lempelsen antages at afstedkomme øget dynamik og udvikling for så vidt angår kvaliteten af kurser på erhvervsuddannelsesområdet, idet kurserne herefter antages at blive mere behovsstyret.

Endelig foreslås det i stk. 4, at der alene vil være mulighed for tilskud på baggrund af indsendte ansøgninger. Der kan i endvidere alene ydes tilskud i forbindelse med kurser, der efter ansøgning herom har fået tilsagn om tilskud før tidspunktet for afvikling af det pågældende kursus, således at "efterfølgende kurser" ikke kan komme i betragtning til tilskud. Sidstnævnte skal bl.a. ses i lyset af, at en formodning om, at der ikke var behov for tilskud, hvis kurset allerede kunne afvikles uden tilskud.

Til nr. 11

Det foreslås, at der indsættes udtrykkelig hjemmel til at fastsætte bestemmelser vedrørende indgivelse af ansøgninger om tilskud f.eks. i form af bestemte ansøgningsskemaer. Skemaerne skal sikre, at ansøgerne fremsender nødvendige oplysninger til brug for behandlingen af tilskudsansøgningerne med henblik på foretagelse af en konkret vurdering af, hvor vidt der bør ydes tilskud til det pågældende kursus..

Derudover foreslås indsat udtrykkelig hjemmel til at tilskuddet kan reguleres efter satser, der fastsættes af direktoratet for erhvervsuddannelser, således at det vil være muligt at fastsætte tilskud til dækning af opholdsudgifter i form af eksempelvis et beløb pr. dag.

Til § 2

Det foreslås, at landstingsforordningen træder i kraft i den 1. januar 2008.