Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 9. oktober 2008 om teknisk-økonomisk vurdering af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger
I medfør af § 31, stk. 7, i landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger, fastsættes:
§ 1. Ved teknisk-økonomisk vurdering af boliger, der ejes af Hjemmestyret og kommunerne og som omdannes fra udlejningsboliger til andelsboliger, skal de i bilag 1 vedlagte retningslinier og tilhørende skema anvendes.
§ 2. Den teknisk-økonomiske vurdering af Hjemmestyrets og kommunernes renoverede udlejningsboliger fastsættes ved, at den opførelsessum, der er beregnet for ejendommen i henhold til landstingsforordning om leje af boliger § 31, stk. 2, tillægges 80 % af renoveringsomkostningerne i henhold til endeligt byggeregnskab.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2008.
Stk. 2. Samtidig ophæves Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 9 af 12. maj 2003 om teknisk-økonomisk vurdering af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger.
Grønlands Hjemmestyre, den 9. oktober 2008
Kim Kielsen/
Steffen Ulrich-Lynge