30. august 2007

EM 2007/37

 

 Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning:

a. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget indeholder regler om rammerne for forskning, formidling og uddannelser på Ilisimatusarfik samt om styrelsen, den overordnede organisation og de økonomiske og administrative forhold. Lovforslaget samler Ilinniarfissuaq, Ilisimatusarfik, Isumaginninnermik Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat (socialrådgiveruddannelsen) (ISI), Tusagassiornermik Ilinniarfik (journalistuddannelsen) og sygeplejerskeuddannelsen på Peqqissaanermik Ilinniarfik/Center for Sundhedsuddannelser samt Inerisaavik organisatorisk under Ilisimatusarfik.

b. Formålet med forslaget

Sammenlægningen af de nuværende universitetsuddannelser og uddannelserne til professionsrettet bachelor på de 4 professionsskoler og Inerisaavik, der er nævnt oven for samt indflytningen i Ilimmarfik sammen med Groenlandica, Sprogsekretariatet, Grønlands Statistik og Landsarkivet og nærheden til Naturinstituttet, skaber et kraftcenter for videregående uddannelser, forskning om, for og i Grønland og formidling af denne forskning.

Herved bliver der skabt rammer for, at Grønland kan blive en central og respekteret international aktør i forskningen i det arktiske område, der kan tiltrække anerkendte forskere og studerende uden for Grønland og herigennem medvirke til at fremme kendskabet til Grønland.

c. Baggrunden for lovforslaget

På Landstingets forårssamling 2001(dagsordenens punkt 31) blev det besluttet at etablere universitetsparken Ilimmarfik som et center for forskning og videregående uddannelser. Forud for beslutningen lå et omfattende arbejde, der startede i 1993, og som førte frem til et forslag om blandt andet at samle Ilisimatusarfik, Isumaginninnermik Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat (socialrådgiveruddannelsen ISI) og Tusagassiornermik Ilinniarfik (journalistuddannelsen) på Ilimmarfik.

Som led i reformen af uddannelsessystemet i Grønland ønskede det daværende landsstyre at undersøge mulighederne for at opkvalificere professionsuddannelserne (socialrådgiver, journalist og lærer) til forskningsbaserede bacheloruddannelser. Da Ilisimatusarfik havde forskningsbaserede bachelor- og kandidatuddannelser, var det derfor nærliggende at sammenlægge professionsuddannelserne med Ilisimatusarfik. Som et led i denne proces, blev der også fremsat ønske om at tilknytte sygeplejerskeuddannelsen og den pædagogiske udvikling i Inerisaavik til Ilisimatusarfik.

Fra 2005 blev der inden for den gældende lovgivning iværksat forsøgsordninger, der kvalificerer de studerende på professionsuddannelserne til en bachelorgrad, der blev kaldt "professionsrettet bachelor" for at understrege forskellen til de mere teoretisk prægede bacheloruddannelser.

Det næste skridt mod integrationen af disse uddannelser med Ilisimatusarfik var ændringen af landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996 om Ilisimatusarfik, således at Ilisimatusarfik kunne tildele grader som professionsrettet bachelor, diplomgrader og mastergrader. Et forslag herom blev behandlet på Landstingets efterårssamling 2006 (dagsordenens punkt 42) og vedtaget som landstingslov nr. 17 af 20. november 2006. I henhold til landstingsloven er professionsskolerne fortsat selvstændige, men Ilisimatusarfik stiller forskningskapacitet til rådighed og tildeler de akademiske grader.

Nærværende forslag til landstingslov fuldfører den proces, der blev sat i gang i 1993 ved at skabe rammerne for et integreret forsknings-, formidlings- og uddannelsescenter inden for de teologiske, humanistiske, samfundsvidenskabelige, pædagogiske og sundhedsfaglige områder i Grønland.

d. Gældende regler

Den gældende landstingslov er nr. 16 af 31. oktober 1996 om Ilisimatusarfik. Den afløste landstingslov nr. 3 af 9. maj 1989. Som nævnt under punkt c. oven for, blev den gældende landstingslov ændret ved landstingslov nr. 17 af 20. november 2006. Der er i medfør af landstingsloven udstedt en række bekendtgørelser, der er oplistet i bemærkningerne til § 31, stk. 2.

Uddannelserne på de 4 professionsskoler, der foreslås integreret i Ilisimatusarfik, har hjemmel i hver sin landstingsforordning. I henhold til disse landstingsforordninger, er der udstedt en række bekendtgørelser og cirkulærer, der ligeledes er nævnt i bemærkningerne til § 31, stk. 2.

Ved det foreliggende lovforslags ikrafttræden ophæves disse landstingsforordninger, og professionsskolerne nedlægges og indgår i Ilisimatusarfik.

Bekendtgørelser og cirkulærer foreslås opretholdt indtil de ophæves og/eller erstattes af andre med hjemmel i det her foreliggende forslag, se punkt. 2 vedrørende lovforslagets hovedpunkter nedenfor.

e. Det lovforberedende arbejde

Der er i foregående afsnit gjort rede for historien bag det foreliggende forslag. I foråret 2006 udarbejdede Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke et forslag til organisation af Ilisimatusarfik og et lovudkast, hvori uddannelserne til professionsrettet bachelor indgik.

Udkastet var opbygget med en bestyrelse og to fakulteter og med ansatte ledere og et antal rådgivende udvalg, der byggede på erfaringerne med uddannelsesråd på blandt andet læreruddannelsen. Lovudkastet var delvist baseret på ideerne bag den nye danske universitetslov.

På et institutionsledermøde i juni 2006 blev det besluttet, at institutionslederne skulle arbejde videre med et lovudkast, der byggede på det eksisterende styrelsesprincip med et universitetsråd. Dette udkast blev gennemgået på et seminar i Ilulissat i februar 2007 med deltagere fra universitetsrådet, institutionslederne og repræsentanter for Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Det foreliggende forslag bygger på drøftelserne fra dette seminar og udkastet fra foråret 2006. Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har efterfølgende løbende drøftet udkast til lovforslaget med institutionslederne under Ilimmarfik´s interimledelse.

2. Lovforslagets hovedpunkter

a. Forvaltningsmæssig stilling

Både Ilisimatusarfik, professionsskolerne og Inerisaavik, der foreslås at indgå i Ilisimatusarfik, er institutioner under Grønlands Hjemmestyre. Som sådan er de underlagt Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Driften af sygeplejerskeuddannelsen hører under Landsstyreområdet for Sundhed.

Som led i den administrative forenkling (departementalisering) og da Ilisimatusarfik ved sammenlægningen med professionsskolerne får mulighed for selv at løfte større administrative opgaver, foreslås det, at Ilisimatusarfik får en større selvstændighed end i dag. Dette stemmer også overens med det såkaldte "armslængdeprincip", der gælder for universiteter i den vestlige verden, og som sikrer dem forsknings- og metodefrihed uden administrativ detailstyring. Øget frihed fra central styring skal kombineres med en stærkere ledelse, der ikke kun har fokus på faglighed, men også på ledelse, udvikling og økonomistyring.

Det foreslås, at Ilisimatusarfik får samme status som Naturinstituttet og Grønlands Statistik. Begge disse institutioner har en bestyrelse; de kan drive indtægtsdækket virksomhed, løse opgaver for andre end Grønlands Hjemmestyre og overføre et overskud til næste finansår. Da Naturinstituttet også driver forskning, er det nærliggende at Ilisimatusarfik skal have samme status.

Denne status betyder, at Ilisimatusarfik selv bør kunne indgå aftaler med universiteter og uddannelsesinstitutioner uden for Grønland om samarbejde om uddannelser og forskning, jf. forslagets § 6 og om i særlige tilfælde at kunne tildele akademiske grader sammen med et andet universitet, de såkaldte "joint degrees", § 5, stk. 2. Den forskning, der ligger bag sygeplejerskeuddannelsen, og som betinger, at Ilisimatusarfik kan tildele den tilhørende akademiske grad, kan således foregå på eksempelvis Syddansk Universitet, der allerede har et navn inden for arktisk medicin.

Det foreslås, at Ilisimatusarfik får mulighed for at indgå en resultatkontrakt med Landsstyret, jf. forslagets § 9, stk. 5, således at der kan indføres mål- og rammestyring. Resultatkontrakter kendes fra universiteter uden for Grønland. I Grønland kendes typen blandt andet fra den public service kontrakt, der er indgået mellem Landsstyret og KNR.

b. Uddannelser

Ved landstingslov nr. 17 af 20. november 2006 fik Ilisimatusarfik beføjelsen til at give den akademiske grad professionsrettet bachelor. Formålet hermed var at skabe rammer for, at en række nye og eksisterende videregående uddannelser kan tilknyttes Ilisimatusarfik. Bestemmelserne i denne landstingslov er videreført i det foreliggende forslag som §§ 2, stk. 1 og 4, stk. 4.

Disse nye uddannelser fører til graden professionsrettet bachelor. Som nævnt eksisterer disse uddannelser allerede som forsøgsordninger på flere af professionsskolerne. Uddannelserne til professionsrettet bachelor er fuldtidsuddannelser, der varer 3-4 år, som indeholder et betydeligt element af praktik, og som fører frem til en ansættelse i en bestemt profession som for eksempel lærer, socialrådgiver, journalist eller sygeplejerske.

Graden af professionsrettet bachelor dækker over uddannelser, som kombinerer den praksisbaserede faglige oplæring i en profession og den videnskabeligt baserede teoretiske læring, som sker ved forskellige akademiske aktiviteter.

Samtidigt fik Ilisimatusarfik mulighed for at udbyde akademiske efteruddannelser. Uddannelserne omfatter diplomuddannelser, der er på samme niveau som bachelor og professionsrettet bachelor, og masteruddannelser, der er en overbygning på bachelor- og diplomniveauet.

Ud over den administrative og økonomiske synergi, som allerede var et element i beslutningsgrundlaget fra 2001 om Ilimmarfik, var det også et ønske at gøre de nævnte uddannelser forskningsbaserede for på den måde at få en faglig synergi og at hæve niveauet både for underviserne og uddannelserne samtidigt med, at der skabes et større studentermiljø.

Det vil fortsat være afgørende, at lærere kan undervise børn, og sygeplejersker kan pleje patienter, men forskningsbaseringen betyder, at der bliver direkte sammenhæng mellem forskere og praktikere til gavn for begge parter. Det vil også give interesserede og egnede undervisere på uddannelserne til professionsrettet bachelor mulighed for blive forskere. Forskningsbaseringen er en proces, der sker ved at uddannelsernes studieordninger kombinerer praktisk viden og erfaring og videnskabeligt baseret viden.

I de følgende afsnit er det beskrevet, hvorledes Ilisimatusarfiks struktur foreslås opbygget, således at den bidrager til at fremme integrationen mellem de klassiske universitetsuddannelser og de nye professionsrettede bacheloruddannelser.

For at markere Ilisimatusarfik som et center for videregående uddannelser, foreslås det, at Ilisimatusarfik får mulighed for at tilbyde sine heltidsuddannelser som deltidsuddannelser eller kortere kurser (enkeltfag), jf. forslagets § 3, stk. 2 og 3. Dette kan dels bidrage til, at flere får lyst til at efteruddanne sig, dels skabe fleksibilitet for virksomheder og medarbejdere, der har større behov for viden om specielle områder end for en akademisk grad. Denne mulighed kan også benyttes til at tiltrække studerende uden for Grønland, der ønsker at tage en del af deres uddannelse ved Ilisimatusarfik.

Det internationale samarbejde om forskning, uddannelser og udvekslingen af forskere, undervisere og studerende har i de senere år fået voksende betydning. For et universitet af Ilisimatusarfiks størrelse og i betragtning af dets placering i Arktis, er det af stor betydning ikke blot for Ilisimatusarfik, men også for Grønland, at der skabes muligheder for, at Ilisimatusarfik kan indgå i samarbejder med forsknings- og uddannelsesinstitutioner uden for Grønland. Det er derfor nødvendigt, at Ilisimatusarfiks uddannelser lever op til de kvalitetskrav, herunder krav til indhold og varighed, som stilles til tilsvarende uddannelser uden for Grønland. En uddannelse fra Ilisimatusarfik må ikke ende i en blindgyde, men skal kunne føre til videreuddannelse eller forskning uden for Grønland. Derfor skal uddannelserne bygges op over den såkaldte Bolognamodel, der er en aftale om fælles kvalitetsstandarder for videregående uddannelser i Europa. Et af elementerne i denne model er European Credit Transfer System (ECTS), som gør det muligt at sammenligne uddannelser på tværs af landegrænser. 60 ECTS points svarer til 1 års heltidsstudier (et studenterårsværk). ECTS pointkrav blev indført i landstingslov nr. 17 af 20. november 2006 og er medtaget i det foreliggende forslag, § 2.

Der vil være mulighed for at tilknytte nye uddannelser til Ilisimatusarfik efter indstilling fra dette, forslagets § 4, stk. 1. Det overvejes at gøre tolkeuddannelsen til en professionsrettet bachelor uddannelse og noget tilsvarende kan tænkes for socialpædagoguddannelsen. Der er også mulighed for at videregående merkantile uddannelser kan indgå i eller i samarbejde med Ilisimatusarfik.

Som noget nyt foreslås det i § 8, at Ilisimatusarfik skal give de studerende en formel studie- og erhvervsvejledning, således som det kendes fra nogle af professionsskolerne.

c. Ilisimatusarfiks øverste ledelse

I den gældende landstingslov er universitetsrådet Ilisimatusarfiks øverste kollektive organ. Universitetsrådets opgaver er først og fremmest at drøfte faglige, uddannelses- og forskningspolitiske spørgsmål og fastlægge overordnede mål og rammer for Ilisimatusarfiks virksomhed. Universitetsrådets roller kan beskrives som styrende, koordinerende og godkendende. Rektor er født formand for universitetsrådet, der i øvrigt består af ansatte og studerende, der er valgt af deres grupper samt af et medlem, der repræsenterer forskningen i Grønland og en tilforordnet fra Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Sammenlægningen med professionsuddannelserne, indførelsen af bestyrelser med eksternt flertal ligesom på de udenlandske universiteter og ønske om at åbne Ilisimatusarfik mere mod det omgivende samfund har ført til overvejelser om at lade en bestyrelse være det øverste organ for Ilisimatusarfik. Som nævnt i afsnittet oven for om Ilisimatusarfiks forvaltningsmæssige stilling må meningen med en bestyrelse være at give den beføjelser, der er videre end for en almindelig forvaltningsenhed under Grønlands Hjemmestyre. Bestyrelsesmodellen kendes fra KNR og fra de hjemmestyreejede selskaber.

Overvejelserne om modelvalg ført til et forslag om at ændre Ilisimatusarfiks øverste styrelsesniveau fra et valgt universitetsråd til en bestyrelse, hvis flertal består af udefra kommende medlemmer, således at der tilføres Ilisimatusarfik erfaringer fra ledelse af tilsvarende institutioner samt strategisk og økonomisk kompetence. De øvrige medlemmer foreslås valgt af Ilisimatusarfiks ansatte og studerende, således som det kendes fra det siddende universitetsråd. Bestyrelsen suppleres med et akademisk råd, der er valgt af ansatte og studerende og med rektor som formand. På denne måde adskilles de strategiske og politisk betonede opgaver fra de daglige opgaver og de opgaver, der kræver en særlig akademisk baggrund og tilknytning til Ilisimatusarfik, som bestyrelsen ikke kan forventes at have. Til gengæld skal bestyrelsen tilføre Ilisimatusarfik kompetencer på det strategiske og ledelsesmæssige område, såvel som bredere erfaringer fra forsknings- og uddannelsesmiljøer uden for Grønland.

Denne konstruktion forener således bestyrelsesformens effektivitet og kontakt med omverdenen med Ilisimatusarfiks egne akademiske kompetencer og kendskab til forholdene på stedet. Der henvises til forslagets §§ 9 – 11.

d. Rektorat

I den gældende landstingslov om Ilisimatusarfik varetager rektor den daglige ledelse. Rektor bistås af prorektor. Rektor er født formand for universitetsrådet. Rektor og prorektor vælges af ansatte og studerende. Rektor vælges for 3 år og prorektor for 1 år. Starten på rektors og prorektors valgperioder er desuden tidsforskudt, således at rektor og prorektor ikke kan stille op til valg sammen.

Det er en grundlæggende opgave for en bestyrelse at ansætte og afskedige den øverste daglige ledelse. Det indgår derfor i forslaget, at bestyrelsen ansætter rektor, hvorefter bestyrelsen efter rektors indstilling ansætter rektors nærmeste daglige medarbejdere som prorektor og universitetsdirektør. Herved skabes der grundlag for et effektivt samarbejde mellem den ansvarlige bestyrelse og den daglige ledelse, jf. forslagets § 9, stk. 4.

De faglige, ledelsesmæssige og akademiske krav til rektor er uændrede. Rektor foreslås at skulle være født formand for det akademiske råd. I øvrigt ændres der ikke ved rektors og prorektors ansvarsområder. Der henvises til forslagets §§ 12 og 13.

e. Akademisk råd

Der foreslås nedsat et akademisk råd med rektor som formand.

Akademisk råd sammensættes af ledere, ansatte og studerende. Det vælges af 5 valggrupper, således at både de klassiske universitetsuddannelser og de nye uddannelser til professionsrettet bachelor bliver repræsenteret både af ansatte og studerende på en sådan måde, at der skabes balance mellem uddannelsernes repræsentation.

Det foreslås, at akademisk råd varetager stort set de opgaver, som i henhold til den hidtidige landstingslov varetages af universitetsrådet, og som ikke efter det foreliggende forslag henlægges til bestyrelsen eller institutråd. Reglerne om akademisk råd findes i forslagets §§ 14-16.

f. Institutter

Instituttet er den enhed, hvor forskning og undervisning foregår. Ilisimatusarfik har i dag 5 institutter:

• Institut for administration
• Institut for kultur og samfundshistorie
• Institut for sprog, litteratur og medier
• Institut for teologi
• Institut for uddannelsesvidenskab

Hvert institut har et studienævn, der tager sig af de studiemæssige forhold på instituttet, herunder optagelse af studerende. Studienævnet vælges af ansatte og studerende på instituttet. Studienævnet vælger blandt sine akademiske medlemmer en institutleder. Universitetsrådet beslutter antallet af institutter og deres fagområder.

Som nævnt er institutlederne i dag valgt af studienævnene. Det foreslås, at institutlederne i stedet bliver ansat af rektor, forslagets, jf. § 13, stk. 3. Hvis et institut omfatter både de klassiske universitetsuddannelser og uddannelser til professionsrettet bachelor, foreslås det, at instituttet kan opdeles i afdelinger, jf. forslagets § 23. For at sikre instituttets forskningsmæssige status, foreslås det, at institutlederen lige som det er tilfældet i den gældende landstingslov, skal være en anerkendt forsker.

Det bør fortsat være Ilisimatusarfik, der bestemmer sin egen organisation, herunder antallet af institutter og deres områder. Da Ilisimatusarfik med forslaget får tilført nye fagområder, som for eksempel sygepleje, må der også være mulighed for, at institutterne kan være af forskellig størrelse og organiseret forskelligt. Det er den faglige sammenhæng, der skal være bærende for den organisatoriske opdeling og ikke omvendt. Derfor foreslås institutstrukturen gjort så fleksibel, at for eksempel teologi på trods af sin beskedne størrelse kan beholde sin historiske uafhængighed af andre fagområder.

Hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at Ilisimatusarfik selv råder over den nødvendige forskningskompetence, der skal være knyttet til en uddannelse, foreslås det, at denne kompetence kan placeres uden for institutstrukturen. I stedet indgås der en aftale med det pågældende universitet om en struktur, der sikrer dette, jf. forslagets § 17, stk. 3. En sådan aftale skal godkendes af rektor, jf. forslagets § 13, stk. 6. Denne model sikrer, at sygeplejerskeuddannelsen kan have sin forskningsmæssige tilknytning til for eksempel Syddansk Universitet og det tilhørende universitetshospital. Hvor der ikke er særlige forhold, som taler imod, bør et institut dog omfatte såvel klassiske universitetsuddannelser som uddannelser til professionsrettet bachelor. Derved kan der skabes et fælles forskningsmæssigt grundlag og mulighed for i praksis at bruge forskere som undervisere i fag med sammenligneligt indhold, uanset om det er en bachelor-, kandidat- eller professionsbacheloruddannelse, se forslagets § 17, stk. 2.

Da institutterne typisk vil blive større end i dag, foreslås det, at de skal komme med indstilling om instituttets forslag til budget, hvilket i praksis vil sige at foreslå en fordeling af udgifterne. Desuden skal instituttet indstille, hvordan instituttets organisation skal være. Alt efter hvorledes erfaringerne med institutrådene bliver, vil det være ønskeligt med en højere grad af decentralisering til institutrådene for derved at aflaste rektor og akademisk råd. Der henvises til forslagets § 20.

Det foreslås, at studienævnene afløses af institutråd. Et institutråd skal bestå af institutledelsen og eventuelle afdelingsledere som faste medlemmer, men ansatte og studerende skal stadig vælge medlemmer. For at opretholde balancen mellem de klassiske universitetsuddannelser og uddannelserne til professionsrettet bachelor foreslås det, at begge uddannelsestyper sikres plads i institutrådet, forslagets § 21.

g. Afdelinger

Som nævnt oven for er det grundtanken, at et institut bør omfatte en eller flere klassiske universitetsuddannelser og en uddannelse til professionsrettet bachelor. Selv om instituttet har som opgave at fremme integrationen mellem de to typer uddannelser, er der i det daglige så store forskelle med hensyn til uddannelsernes indhold og gennemførelse og de studerende, at der bør skabes mulighed for, at de to typer uddannelser kan administreres hver for sig. Det foreslås derfor at give mulighed for at oprette afdelinger under et institut. En sådan afdeling kan være en ren forskningsenhed eller en ren uddannelsesenhed, men de kan også kombineres.

Afdelingen foreslås ledet af en afdelingsleder. Afdelingslederen ansættes og afskediges af rektor. I større afdelinger som for eksempel læreruddannelsen kan der desuden være studieledere i overensstemmelse med den enkelte uddannelses praksis. I det hele taget forventes det, at de kendte strukturer fra professionsuddannelserne bevares i de første år efter det foreliggende lovforslags vedtagelse.

I afdelingen udføres planlægnings- og driftsopgaver som undervisnings- og eksamensplaner, lige som for eksempel studievejledning kan være placeret her.

Bestemmelserne om afdelinger findes i forslagets §§ 23 og 24.

h. Innovations- og kvalitetsfremmeråd

Som noget nyt og efter ønske fra Ilisimatusarfik foreslås det, at hvert institut kan oprette et innovations- og kvalitetsfremmeråd. Lignende brugerråd eller uddannelsesråd kendes fra læreruddannelsen og de andre professionsuddannelser. Formålet med rådene er dels at medvirke til at åbne Ilisimatusarfik mod omverdenen, dels at få impulser fra praktikere og udveksle viden og erfaringer med dem.

Behovet for rådgivning af og sparring med innovations- og kvalitetsfremmerådene vil formentlig variere fra institut til institut og over tid. Forslaget indeholder derfor kun overordnede regler om rådenes virkefelt og intet om mødefrekvens og lignende.

Det foreslås, at innovations- og kvalitetsfremmerådet skal bestå af eksterne sagkyndige, som udpeges af rektor, institutleder og afdelingsleder i forening samt efter indstilling fra de studerende ved instituttet. Det foreslås, at rektoratet udpeger 1-3 medlemmer til hvert innovations- og kvalitetsfremmeråd. Begrundelsen er at skabe en sammenhæng mellem de forskellige råd. Der er således intet i vejen for, at en person kan være medlem af to eller flere råd, selv om en spredning bør tilstræbes.

Reglerne om innovations- og kvalitetsfremmerådene findes i forslagets §§ 25-26.

i. Bemyndigelser og andre forhold

De gældende bemyndigelsesbestemmelser findes i §§ 18 og 19 i den gældende landstingslov. En oversigt over de udstedte regler findes i bemærkningerne til forslagets § 31, stk. 2.

Da Ilisimatusarfik bliver større og dermed får mulighed for at bestride flere opgaver, og da der kun er tale om 1 institution foreslås det, at Ilisimatusarfik får bemyndigelse til at fastsætte de administrative regler, der ikke eller kun i ringe grad berører de ansattes eller de studerendes retsstilling. Et eksempel herpå er disciplinære foranstaltninger over for studerende. De er nu reguleret i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 2. januar 1990 om fortabelse af studieplads. Det foreslås, at rektor får denne beføjelse, men at der bliver klageadgang til direktoratet for uddannelse.

Det foreslås, at Landstyret fremover kun udsteder bekendtgørelser for typer af uddannelser, som for eksempel professionsrettet bachelor, om kvalitetsudvikling, adgang til Ilisimatusarfiks studier og eksaminer og stillingsstruktur. Ilisimatusarfik skal fortsat have en vedtægt (statut), der regulerer de administrative forhold, herunder valg til kollektive organer. Statutten foreslås fortsat godkendt af Landsstyret. Da det her foreliggende forslag bevirker betydelige ændringer på Ilisimatusarfik, skal der udarbejdes en ny statut.

Som nævnt i punkt b om uddannelser, kan Landsstyret bemyndige Ilisimatusarfik til at indgå samarbejdsaftaler med andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Et eksempel herpå kan være samarbejde om sygeplejeuddannelsen og den tilhørende forskning med Syddansk Universitet.

Bemyndigelsesreglerne findes i forslagets § 7. Henvisningen til resultatkontrakt står i § 9. stk. 5.

j. Økonomiske og administrative forhold

Det foreslås i § 27, at Ilisimatusarfik får samme økonomiske råderum som Grønlands Statistik og Grønlands Naturinstitut. Det betyder, at Ilisimatusarfik kan skaffe sig indtægter fra andre kilder, for eksempel forsknings- og uddannelsesopgaver for andre. Ilisimatusarfik foreslås også at få mulighed for at modtage gaver, som frit kan anvendes efter gavegivers ønske til for eksempel at oprette legater eller fonde, som er adskilt fra finanslovtilskuddet. Denne finansieringsform er almindelig på universiteter uden for Grønland.

Det foreslås, at Ilisimatusarfik aflægger regnskab efter de til enhver tids gældende bestemmelser for Grønlands Hjemmestyre om budget, regnskabsføring og regnskabsaflæggelse.

I beslutningsgrundlaget for Ilimmarfik er det nævnt, at de institutioner, der har til huse i bygningskomplekset, bør have fælles administrative funktioner, hvor det er praktisk. Det foreslås derfor i § 29, at give Ilisimatusarfik mulighed for at udføre administrative opgaver for de øvrige institutioner i Ilimmarfik.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige:

I nærværende afsnit behandles økonomiske og administrative konsekvenser, som følge af ændringen af styreformen på Ilisimatusarfik og integrationen af andre institutioner. Administrative, uddannelses- og forskningsmæssige krav til Ilimmarfik er ikke omfattet heraf. Disse fremføres i anden lovgivning, eksempelvis bevillingslove og resultatkontrakter.

Ilisimatusarfik går fra at være en institution med en bevilling på godt 13 mio. kr. til godt 100 mio. kr., hvorfor en ny landstingslov er nødvendig for at samle institutionerne i en juridisk enhed. Da der ikke er stillet yderligere udvidelser af de økonomiske rammer i udsigt, er det nødvendigt at Ilisimatusarfiks omkostninger trimmes, især med henblik på at finde midler til forskning. Det er Landsstyrets forventning, at der ved etablering af storrumsforelæsninger og fælles fag kan findes rationaliseringsgevinster i undervisning. Ved at samle administrationen for samtlige institutioner i en enhed kan der ligeledes hentes rationaliseringsgevinster. Det er endvidere Landsstyrets opfattelse, at kun en stærk og målbevidst ledelse kan skabe disse resultater. Bestyrelsen vil, som beskrevet i forslaget, være bundet af en resultatkontrakt med Landsstyret, og succesindikatorerne vil være Ilisimatusarfiks evne til at tiltrække studerende, producere dimittender og skabe forskning på internationalt niveau.

Selve den økonomiske rationalitet ved etablering af en styreform efter bestyrelsesmodellen er vanskelig at fastslå i økonomisk volumen, men bestyrelsesmodellens effekter på optimal anvendelse af bevillinger i forhold til mål for uddannelse og forskning er anvendt ved andre internationale universiteter og er en styreform, der er et udgangspunkt for store dele af den private sektor.

Bestyrelsesmodellen har kun ekstra udgifter i forhold til andre styreformer til bestyrelseshonorar, rejser, administration med videre. Forventede hononrarer til bestyrelse for Ilisimatusarfik vil være kr. 70.000 per år til bestyrelsesformanden og kr. 35.000 til de øvrige bestyrelsesmedlemmer. I alt forventes bestyrelseshonoraret at være kr. 420.000 per år.

Allerede i beslutningsgrundlaget fra 2001 var der forudset administrative besparelser ved at samle flere institutioner i Ilimmarfik. Besparelserne kunne opnås ved at samle fælles administrative funktioner. Der er i det foreliggende forslag taget højde herfor, forslagets § 29, stk. 2.

Ved at sammenlægge Ilisimatusarfik og professionsskolerne vil der desuden kunne opnås besparelser gennem sammenlægning af administrative funktioner som studieadministration, budget, regnskab, journal, personaleadministration, ledelse og sekretariat. Desuden skabes der muligheder for besparelser gennem fleksibel anvendelse af undervisere på tværs af uddannelserne og ved samlæsning af hold fra forskellige uddannelser.

Når 6 tidligere selvstændige uddannelsesinstitutioner samles i Ilisimatusarfik, forventes det, at der skabes synergi og stordriftsfordele i undervisning, forskning, formidling og administration.

Samlet sker der ingen rammeudvidelse, idet den samlede bevilling for Ilisimatusarfik svarer til de bevillinger, som de nuværende selvstændige uddannelsesinstitutioner har fået udmeldt i budgetoverslagsårene.

Midlerne til den øgede forskning og dimittendproduktion forventes at komme fra de effektiviseringer, der skabes i administration og undervisning. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik skal skabe det nødvendige værktøj for bestyrelsen til at opnå de forventede stordriftsfordele.

Samlet set er virkningen af lovforslaget, at der skabes mere værdi i det grønlandske samfund for de samme midler.

Fordelingsmæssigt må det forventes, at der sker en reduktion i den mængde arbejdskraft, der er beskæftiget med administration og undervisning, og en stigning i de anvendte ressourcer til forskningen. Den store personaleomsætning generelt her i landet skaber en forventning om, at reduktionerne kan ske ved naturlig fratræden.

I forslag til landstingsfinanslov for 2008 er en række vigtige aktivitetstal vedrørende undervisning, forskning og administration givet for 2008 og budgetoverslagsårene i konto 40.12.24. Det er vigtigt at understrege, at skabelsen af et stort og samlet Ilisimatusarfik giver mere forskning og undervisning og at finansieringen af disse øgede aktiviteter sker ved synergieffekter i undervisning og især administration, idet der ikke sker en rammeudvidelse til det samlede Ilisimatusarfik. Fra regnskabsåret 2006 til finansåret 2008 forventes en stigning alene i de direkte udgifter til undervisning på 6 %. I dette beløb er ikke indeholdt studievejledning m.m., der afholdes under de såkaldte kapacitetsomkostninger. Antallet af årselever ventes at stige med godt 20 % fra 2006 til 2008. En fortsat vækst vil afhænge af væksten ved de studieforberedende uddannelser, herunder produktionen af dimittender fra de etårige adgangskurser, der fra 2008 oprettes ved alle tre gymnasier (GU i Qaqortoq, i Aasiaat og som hidtil i Nuuk). Der forventes en stigning i de ordinære dimittender fra de studieforberedende uddannelser i Grønland på godt 21 % i perioden 2006-2011.

Kapacitetsomkostningerne for Ilisimatusarfik ventes at falde fra 61 mio. kr. i 2008 til 57 mio. kr. i 2011 svarende til en reduktion på knap 7 %. Med henblik på at kunne følge udviklingen i forskning og udviklingsopgaver er der i konto 40.12.24 tilføjet en række akvitetsmål for forskningen, eksempelvis antal publicerede artikler, deltagelse i seminarer med ’paper’ og antal udviklingsopgaver. Der er i finanslovforslaget for 2008 afsat 15,5 mio. kr. til forskning ved Ilisimatusarfiks institutioner. Heraf bidrager Grønlands Universitet, det ’gamle’ Ilisimatusarfik, og Inerisaavik med godt 12 mio. kr. For Grønlands Universitet er der tale om et status quo i forhold til 2006 og for Inerisaaviks vedkommende er der i det væsentligste tale om en synliggørelse af hidtidige aktiviteter som forskning og udviklingsopgaver. Bidraget til forskningen fra Journalistskolen, Socialrådgiveruddannelsen og Grønlands Lærerseminarium udgør godt 3 mio. kr. Tallene er udmeldt af institutionerne selv, og at midlerne ikke tages fra undervisningen fremgår af institutionernes aktivitetstal, eksempelvis antal lektioner og antal årselever, hvor institutionerne venter en mindre stigning.

Aktivitetstallene i konto 40.12.24 er principielt kun vejledende og udtrykker således kun institutionernes og landsstyreområdets forventninger på tidspunktet for finanslovforslagets fremsættelse. Det er planen, at med indgåelse af en resultatkontrakt mellem landsstyreområdet og Ilisimatusarfik vil der kunne ske en højere deltaljering af forventningerne og endelig vil aftalen forpligte de deltagende parter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser:

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne:

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre:

Forslaget har ingen konsekvenser for forholdet til Rigsfællesskabet. Et respekteret Ilisimatusarfik vil være et aktiv for et selvstyrende Grønland.

8. Høring af myndigheder og organisationer:

Forslaget har i perioden 15. maj – 19. juni 2007 været i høring hos følgende:

KANUKOKA
Grønlands Arbejdsgiverforening
NUSUKA
ILIK
SIK
IMAK
ASG
PIP
Socialrådgiverforeningen
Tugsassiortut Peqatiigiffiat – Grønlands Presseforening
Artek
Rigsombudet
Peqqissaasut Kattuffiat
Ilisimatusarfik
Ilinniarfissuaq
Isumaginninnermik Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat (socialrådgiveruddannelsen) (ISI)
Tusagassiornermik Ilinniarfik (journalistuddannelsen)
Peqqissaanermik Ilinniarfik/Center for Sundhedsuddannelser
Inerisaavik
SPS
Sprogcentret
Sprogsekretariatet
Naturinstituttet
Grønlands Nationalmuseum og –arkiv
Landsbiblioteket
Grønlands Statistik
Samtlige direktorater i Hjemmestyret
Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling
Undervisningsministeriet
Rektorkollegiet

Hovedpunkter af høringssvarene

Der er modtaget 24 høringssvar, hvoraf de 16 indeholdt bemærkninger. Følgende høringsparter har meddelt ingen bemærkninger: Familiedirektoratet, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Skattedirektoratet, ILIK, Erhvervsdirektoratet, Rigsombudet, PIP og PI, der dog refererer til svaret fra Direktoratet for Sundhed. Følgende høringsparter har bemærkninger til lovforslaget: IMAK, TI, DM – fagforening for højtuddannede, Ilisimatusarfik, Ilinniarfissuaq, Grønlands Presseforening, Rektorkollegiet, KANUKOKA, Inerisaavik, Grønlands Arbejdsgiverforening, Direktoratet for Sundhed, NKA, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Økonomidirektoratet, Deloitte og Råstofdirektoratet.

Mange af forslagene og bemærkningerne er blevet indarbejdet i det foreliggende lovforslag. For at gøre gennemgangen mere overskuelig, er høringssvarene ordnet i temaer, der følger strukturen i pkt. 2, Lovforslagets hovedpunkter, ovenfor.

Generelle bemærkninger

Næsten alle høringssvar er positive over for forslaget, herunder Sundhedsdirektoratet, Råstofdirektoratet, Inerisaavik, KANUKOKA og journalistskolen. Mange gør opmærksom på særlige forhold, der er behandlet i de følgende afsnit. Rektorkollegiet finder forslaget meget ambitiøst.

Ilisimatusarfik foreslår, "at lovforslaget tages af bordet og erstattes med en interim ordning på 5-6 år, hvor man kan opbygge et forskningsberedskab på de professionsrettede uddannelser, der sikrer, at de kommer på lige fod med de nuværende universitetsuddannelser." I mellemtiden kan man lave en "fremtidssikret universitetslov". Ilisimatusarfik mener, "at der er behov for, at universitetet får en styrelseslov, der passer til de nye opgaver og udfordringer og er et egnet redskab til at sikre, at universitetet kan integrere de professionsrettede uddannelser". Det hedder videre i Ilisimatusarfiks høringssvar: "Når professionsuddannelserne på det nye og større Ilisimatusarfik i starten har CVU-karakter frem for universitetskarakter, så skal man ikke af den grund give universitetet en styrelseslov efter CVU-skabelonen. I stedet må man vente … indtil de pågældende uddannelser har fået opbygget et selvstændigt forskningsberedskab." Ilisimatusarfik "vurderer, at det tilsendte lovforslag ikke udgør et egnet redskab til at løse de opgaver, universitetet står over for", men Ilisimatusarfik anerkender på den anden side, "at forslaget rummer mange brugbare bestemmelser". Ilisimatusarfik lægger ikke i sit høringssvar vægt på den udvikling i praksis, som lovforslaget skaber basis for for de professionsrettede bacheloruddannelser.

Ilisimatusarfik anker endvidere over, at der er for mange niveauer i organisationen og nævner 5. Der er 3 organisationsniveauer: Rektorat, institutter og afdelinger.

Ilisimatusarfik finder tidsplanen for implementeringen af lovforslaget urealistisk kort og peger på, at det tog flere år før den danske universitetslov fik virkning. Alene udnævnelsen af rektorer tog to år. Man må derfor regne med en lang overgangsperiode.

I konsekvens heraf er forslagets ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser i §§ 31 – 33 ændret. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser. De professionsrettede bacheloruddannelser har allerede udarbejdet studieordninger, der kombinerer den praksisrettede læring og videnskabeligt funderede læring. Der er derfor ikke behov for at vente yderligere 5-6 år, for at disse uddannelser kan startes op.

Til a. Forvaltningsmæssig stilling

I det udkast, der blev sendt i høring, var det foreslået, at Ilisimatusarfik skulle være en "selvstændig offentlig institution" på linie med KNR for at understrege Ilisimatusarfiks større økonomiske og administrative selvstændighed i forhold til de øvrige institutioner under Grønlands Hjemmestyre. Økonomidirektoratet gjorde opmærksom på, at Naturinstituttet og Grønlands Statistik allerede havde en sådan selvstændighed, og at forslaget derfor var unødvendigt. Grønlands Arbejdsgiverforening og Deloitte fandt begrebet uklart, og Ilisimatusarfik henviste til, at det burde være selvejende lige som de danske universiteter blev det, da de fik bestyrelser.

Forslaget er blevet rettet, således at Ilisimatusarfik får samme status som Naturinstituttet og Grønlands Statistik.

Til b. Uddannelser

Ilisimatusarfik finder det "en perspektivrig løsning for Grønlands videregående uddannelser, (at) professionsuddannelserne gøres til professionsrettede, forskningsbaserede universitetsuddannelser".

Rektorkollegiet og videnskabsministeriet gør opmærksom på, at de danske universiteter ikke har uddannelser til professionsrettet bachelor, idet disse uddannelser er opbygget anderledes. Professionsbachelor er således en overbygning på professionsuddannelserne til lærer, sygeplejerske mv. De danske professionsbacheloruddannelser foregår på centre for videreuddannelse (CVU) og er forskningstilknyttede i stedet for forskningsbaserede. Videnskabsministeriet gør opmærksom på, at professionsbachelorer ikke har et retskrav på at blive optaget på en kandidatuddannelse, og at den naturlige videreuddannelse er på diplom- og masteruddannelserne. Rektorkollegiet fremhæver, at "studerende med professionsbacheloruddannelse fra Grønland i lighed med øvrige studerende med professionsbacheloruddannelse ikke automatisk er adgangsberettigede til kandidatuddannelser ved alle danske universiteter.".

Videnskabsministeriet gør endvidere opmærksom på, at en forskellig terminologi kan gøre det vanskeligt for studerende at få merit på tværs af systemerne, lige som det kan gøre det besværligt for studerende at få arbejde eller autorisation, navnlig hvis fagindholdet er forskelligt. Videnskabsministeriet gør desuden opmærksom på, at forskellig terminologi kan skabe urigtige forventninger hos de studerende om adgangen til at få merit på tværs af systemerne. DM – fagforening for højtuddannede finder, at de akademiske bachelor- og kandidatuddannelser kan få problemer med at blive anerkendt internationalt, hvis ikke, det er klart, hvilke strukturelle og indholdsmæssige forskelle, der er på de to kategorier af uddannelser.

Rektorkollegiet henleder opmærksomheden på, at begreberne MVU (Mellemlange videregående uddannelser) og LVU (Længerevarende videregående uddannelser) er anvendt forskelligt fra den danske terminologi. Rektorkollegiet finder det uhensigtsmæssigt med forskellige niveauer inden for Rigsfællesskabet og advarer om de forklaringsproblemer, dette måtte medføre.

Forskningsbasering af uddannelserne til professionsrettet bachelor, der allerede er vedtaget med ændringen af den gældende lov om Ilisimatusarfik på Landstingets efterårssamling 2006 (Landstingslov nr. 17 af 20. november 2006), giver fortsat anledning til bemærkninger og tvivl.

Videnskabsministeriet forklarer, at forskningsbasering i Danmark betyder, at en uddannelse er akademisk og teoretisk og ikke praksisorienteret. Rektorkollegiet finder, at der ikke i lovforslaget "er skabt den fornødne sikkerhed for, at professionsbacheloruddannelserne rent faktisk bliver reelt forskningsbaserede" og at der "mangler den nødvendige sikring af, at der kan rekrutteres kvalificerede undervisere og forskere i tilstrækkeligt omfang til at forestå den forskningsbaserede uddannelse".

Ilisimatusarfik mener, at der skal opbygges "et forskningsberedskab på de nye, professionsrettede uddannelser, som sikrer at disse både af navn og gavn bliver forskningsbaserede uddannelser, der indgår i universitetet på lige fod med de hidtidige universitetsuddannelser". Ilisimatusarfik mener i øvrigt, at det niveau på 16 % af bevillingen, der i henhold til bemærkningerne i afsnit 3 oven for, er afsat til forskning , "ligger markant under, hvad der er normen på danske universiteter" og Ilisimatusarfik "vil på det stærkeste fraråde, at man gør 16 % kvoten til en varig målsætning for forskningsfinansiering på det nye Ilisimatusarfik.".

DM – fagforening for højtuddannede og IMAK står uforstående over for den overfladiske beskrivelse af forskningsbasering, der isoleret set alene forholder sig til professionsuddannelserne. I Danmark er professionsuddannelser ikke forskningsbaseret, men derimod forskningstilknyttet, hvilket er med til at sondre mellem de traditionelle akademiske og teoretiske uddannelser og de praktisk orienterede professionsuddannelser.

TI bemærker, at det ikke er intentionen at uddannelserne til professionsrettet bachelor gøres akademiske eller teoretiske, men at forskningsbaseringen betyder, at der bliver direkte sammenhæng mellem forskere og praktikere til gavn for begge parter.

Økonomidirektoratet hæfter sig ved de forventede omkostninger ved omdannelsen af professionsuddannelserne til forskningsbaserede uddannelser, idet det vil medføre udgifter til kurser for de undervisere, der ikke er forskere. Økonomidirektoratet finder, at det er "en uhensigtsmæssig prioritering af bevillingerne til uddannelse".

Økonomidirektoratet spørger i sit høringssvar, om lovforslaget om opkvalificering af professionsuddannelserne vil medføre en højere grad af studerende optaget ved dispensation. Hertil bemærkes, at lovforslaget ikke regulerer adgangskrav til Ilisimatusarfiks uddannelser, og at forandringen fra professionsuddannelse til professionsrettet bachelor uddannelse er udtryk for at forbedre uddannelserne ved at gøre dem forskningsbaserede.

Hvad angår anerkendelse af uddannelser til professionsrettet bachelor, er det vigtigt, at disse uddannelser ikke er en blindgyde, således at de kun kan bruges i Grønland og ikke giver adgang til videreuddannelse på kandidatniveau på universiteter uden for Grønland. Formålet med forslaget er netop, at den internationalt anerkendte bachelorgrad giver bedre muligheder for videreuddannelser. Det er derfor studieordningerne indhold, mere end titlen, der giver "merit" til videreuddannelser. Forslagets § 3, stk. 4 stiller derfor krav om, at uddannelserne opbygges således, at de kan give mulighed for videreuddannelser.

Hvad angår forskningsbasering henvises til afsnit 2 b ovenfor. Det skal dog bemærkes, at forskere ikke uddannes på kurser, men på den 3 årige ph.d.-uddannelse eller ved at et fagligt bedømmelsesudvalg, på baggrund af den pågældendes publikationer af videnskabelige artikler og en konkret vurdering, indstiller den pågældende til ansættelse i en forskerstilling.

Direktoratet for Sundhed hilser regler om kvalitetsudvikling, jf. lovforslagets § 7, stk. 1, velkommen, men finder det nødvendigt at medtage i forslaget, at studieordninger for uddannelser, der fører til autorisation skal aftales med og godkendes af autorisationsmyndighed. Bemærkningerne til forslagets § 7, stk. 2 er ændret i dette henseende.

Råstofdirektoratet lægger vægt på, at samfundsmæssig og teknisk forskning og uddannelse inden for råstofsektoren ikke bliver en del af Ilisimatusarfiks forsknings- og uddannelsesområde.

Videnskabsministeriet nævner, at ph.d.-graden ikke kan gives om ærestitel i Danmark, jf. forslagets § 5, stk. 3. Rektorkollegiet foreslår, at Ilisimatusarfik får mulighed for at udføre indslusningsvejledning, jf. forslagets § 8, hvis ikke andre gør det. Formuleringen af bestemmelsen gør nu dette muligt.

Til c. Ilisimatusarfiks øverste ledelse

Ilisimatusarfik, DM- fagforening for højtuddannede og IMAK finder det beklageligt, at universitetsrådet nedlægges, og at Ilisimatusarfiks øverste ledelse i henhold til forslaget varetages af en bestyrelse med eksternt flertal i lighed med styreformen på de danske universiteter. IMAK og Grønlands Arbejdsgiverforening mener, at dette kan give betænkeligheder i forhold til sikring af et politisk uafhængigt universitet og den forskningspolitiske frihed. DM anbefaler som følge heraf, at lovforslaget vedtages med behørig respekt for de særlige vilkår, der gør sig gældende i Grønland.

Ilisimatusarfik skriver i sit høringssvar: "Universitetet finder fortsat, at da valgprincippet giver de valgte ledere en særlig demokratisk legitimitet i forhold til universitetets ansatte og studerende, så er en styrelseslov efter den demokratiske model det bedste redskab til at løse Ilisimatusarfiks forestående opgaver.". Ilisimatusarfik finder desuden, at forskere er for svagt repræsenteret i den foreslåede bestyrelse.

Økonomidirektoratet, TI, Direktoratet for Sundhed og Inerisaavik støtter valget af bestyrelsesmodellen, idet det harmonerer med grundholdningen om, at uddannelsessystemet skal have åbne relationer til det omgivende samfund.

Grønlands Arbejdsgiverforening gør opmærksom på, at det ikke er hensigtsmæssigt, at bestyrelsen har ansvaret for, at de ansattes kompetencer udvikles og anvendes. Økonomidirektoratet mener ikke, at det er bestyrelsens opgave at fastlægge retningslinier for Ilisimatusarfiks organisation, da dette normalt er en opgave for den daglige ledelse.

Skønt begge disse forhold er en del af bestyrelsens ansvar for den strategiske udvikling, og derfor i sidste ende er ansvarlig, er forslagets § 9 og tilhørende bemærkninger gjort mere præcise.

KANUKOKA opfordrer til, at der skal indgås en udviklingskontrakt med Landsstyret, hvorimod forslagets § 9, stk. 5 fastslår, at der kan indgås en resultatkontrakt med Landsstyret.

Vedrørende sammensætningen af bestyrelsen anfører KANUKOKA, at det bør formuleres tydeligere, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer skal have faglig og personlig indsigt i de akademiske forsknings- og uddannelsesmiljø. KANUKOKAs bemærkning på dette punkt er indarbejdet i § 11, stk. 2.

Til d. Rektorat

I det udkast, der blev sent til høring, behøvede prorektor ikke at være forsker. Baggrunden herfor var, at gøre det muligt for lederne af de nuværende professionsskoler at kunne blive prorektor. Ilisimatusarfik, Rektorkollegiet og Økonomidirektoratet anbefalede, at prorektor skal være forsker, idet prorektor er rektors stedfortræder. Forslagets § 12, stk. 3 er som følge heraf blevet ændret.

Til e. Akademisk råd

Ilisimatusarfik gør, med rette, opmærksom på, at rådet ikke har flertal af forskere, og at en væsentlig del af rådets opgave kræver særlig indsigt i akademiske forhold. Forslaget er derfor ændret således, at det kun er de medlemmer, der er forskere, der er stemmeberettigede i sager, der handler om akademisk bedømmelse. Der henvises til § 16, stk. 1 med bemærkninger.

KANUKOKA foreslår, at ledelsen består af rektor, prorektor, institutledere og direktør i stedet for det akademiske råd og påpeger i den forbindelse at institutledere kan repræsentere de synspunkter, instituttet giver udtryk for, og endvidere at alle institutledere bør indgå i arbejdet modsat forslagets valg af 2 institutledere til akademisk råd. Direktoratet for Sundhed påpeger i forhold til akademisk råd, at det ikke er hensigtsmæssigt, at studerende er repræsenteret heri, da disse ikke har de kompetencer.

Landsstyret finder, at akademisk råd er et væsentlig organ, der sikrer, at alle interessenter i Ilisimatusarfik bliver hørt, herunder også studerende, teknisk-administrativt personale og undervisere, jf. § 11, stk. 1.

Til f. Institutter

I lovforslaget, som det blev sendt i høring, indgik viceinstitutledere, der sammen med institutlederen ville udgøre institutledelsen. Institutledelsen skulle tilsammen besidde en anerkendt forskningserfaring inden for deres forskningsområde. Endvidere var det rektor, der ansatte viceinstitutlederen. Ilisimatusarfik, Økonomidirektoratet og Rektorkollegiet påpegede, i lighed med bemærkningerne om prorektor, at dette var en afvigelse fra de nuværende regler og fra den danske universitetslov og at det ville svække Ilisimatusarfiks akademiske troværdighed og evne til at tiltrække forskningsmidler.

DM – fagforening for højtuddannede påpeger, at institutledelsen hver især bør besidde en anerkendt forskningserfaring. Endvidere finder DM – fagforening for højtuddannede det bureaukratisk, at rektor har ansættelseskompetencen for viceinstitutledere og peger i stedet på institutleder som rette person hertil.

Direktoratet for Sundhed advarer imod en topstyret organisation, hvor rektor blandt andet har ansættelseskompetencen på institutniveau.

I det foreliggende forslag er disse indvendinger og bemærkningerne om, at organisationen er for omfattende blevet imødekommet. Viceinstitutlederen er fjernet og institutlederen skal være forsker, jf. forslagets § 19. Institutledelsen udgøres af institutlederen og afdelingslederne, således at uddannelserne til professionsrettet bachelor fortsat er tilgodeset i institutledelserne og i øvrigt også i bestyrelse og akademisk råd.

TI noterer med tilfredshed, at institutledelsen udpeges af rektor.

Inerisaavik bemærker, at Inerisaaviks konsulenter og andet administrativt personale ikke tilgodeses ved sammensætningen af institutråd. Lovforslagets § 21, nr. 4 tilgodeser denne bemærkning, hvorefter op til 2 repræsentanter for det tekniske og administrative personale kan indgå i institutrådet. Endvidere anfører Inerisaavik, at det fortsat skal have de opgaver, der er opstillet i § 31 i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen.

TI ønsker, at uddannelsen til journalist er at finde i Institut for Journalistisk. Ilinniarfissuaq ønsker, at læreruddannelsen er at finde i enten et Institut for læreruddannelse eller sammen med Inerisaavik i et Institut for Læreruddannelse, Læring og Uddannelsesvidenskab.

Direktoratet for Sundhed anmoder om, at sygeplejestudiet placeres i et selvstændigt institut og påpeger, at det er en nødvendighed, at sygeplejestudiet forsat kan udvikle sig i samarbejde med sundhedsvæsenet og endvidere, at studiet har et niveau, der lever op til de krav, som stilles for at opnå autorisation. Da Ilisimatusarfik ikke i dag har de for sygeplejefaget nødvendige forskningsmæssige kompetencer for at leve op til en forskningsbaseret undervisning, må disse ressourcer hentes uden for Grønland.

Til g. Afdelinger

Ilisimatusarfik mener, at afdelingslederne "vil befinde sig i en klemt og uklar opgave- og kompetencemæssig situation.". Formuleringerne i forslagets § 24 er ændret og afdelingslederne indgår nu i instituledelsen.

Til h. Innovations- og kvalitetsfremmeråd

Ilisimatusarfik, TI, Inerisaavik, Direktoratet for Sundhed og Presseforeningen noterer med tilfredshed muligheden for at etablere innovations- og kvalitetsfremmeråd, der kan medvirke til at give løbende inspiration fra eksempelvis aftagerne af Ilisimatusarfiks studerende og forskning. Ilisimatusarfik ønsker i øvrigt, at det bliver obligatorisk at nedsætte innovations- og kvalitetsfremmeråd.

Grønlands Arbejdsgiverforening anbefaler, at erhvervsområder, som aftager de færdiguddannede fra universitetet også sikres repræsentation. Landsstyret gør opmærksom, at denne repræsentation kan ske ved innovations- og kvalitetsfremmerådene.

Til i. Bemyndigelser og andre forhold

Høringssvarene har ingen bemærkninger hertil.

Til j. Økonomiske og administrative forhold

DM – fagforening for højtuddannede gør opmærksom på, at fusioner langt fra er omkostningsfrie, og at eventuelle synergieffekter først bliver synlige efter flere års samarbejde.

Økonomidirektoratet "finder beskrivelsen af forslagets konsekvenser utilstrækkelig" og henviser til, at der i bemærkningerne bør indarbejdes yderligere beregninger og beskrivelser af de forventede synergieffekter. Herunder en forklaring af, hvilke fag, der kan samlæses på tværs af uddannelserne. Økonomidirektoratet forventer, at de nuværende undervisere skal bruge mere af deres tid til forskning, og at der derfor må ansættes flere undervisere og forskere. Hvad dette angår, henvises til bemærkningerne til høringssvarene om forskning i punkt b.

Økonomidirektoratet finder det tvivlsomt, om de besparelser, der forventes ved den administrative sammenlægning af funktioner, kan realiseres og efterlyser en afklaring heraf. Økonomidirektoratet "forventer, at størrelsen af eventuelle bestyrelseshonorarer er fastsat og sammen med øvrige udgifter til bestyrelsen (er) indregnet i de økonomiske konsekvenser for Hjemmestyret ligesom udgifter til eksempelvis flytning og vedligeholdelse af de nye bygninger.".

Økonomidirektoratet påpeger endelig, "at de uafklarede forhold, herunder på det administrative område mellem Ilimmarfik og Ilisimatusarfik bør afklares inden lovforslaget forelægges for Landsstyre og Landsting.".

I sit høringssvar gør Ilisimatusarfik opmærksom på, at en overgang til bestyrelsesmodellen med ansatte ledere på alle niveauer vil indebære en udvidelse af lønpuljen. Ilisimatusarfik stiller sig tvivlende over for, "at midlerne til øget dimittendproduktion og forøgelse af forskningen forventes at komme fra effektiviseringer inden for administration og undervisning.". Ilisimatusarfik mener ikke, at dette kan gennemføres uden en rammeudvidelse. Ilisimatusarfik noterer sig videre, at "den store og synergiskabende fællesadministration, som beslutningsgrundlaget for landstingsbeslutningen (2001) om oprettelse af Ilimmarfik stillede i udsigt, ikke er etableret:" Ilisimatusarfik forventer at sammenlægningen på kort sigt skaber merudgifter, og at synergieffekter ved administrative sammenlægninger og samlæsning først vil opstå på længere sigt. Ilisimatusarfik peger, lige som DM, på, at fusioner sjældent sparer omkostninger. Endelig påpeger Ilisimatusarfik, at "En forudsætning for effektivitet i hele universitetets virke er, at der er administrativt uddannede personer til at varetage de administrative funktioner, således at det videnskabelige personale så vidt muligt kan koncentrere sig om undervisning og forskning.". I forhold til Ilisimatusarfiks bemærkninger henvises til afsnit 3. økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Da lovforslaget blev sendt i høring, fremgik det, at Ilisimatusarfiks midler kom fra en tilskudsbevilling, og at Ilisimatusarfik ville have mulighed for at afskrive anlægsaktiver. IMAK stiller spørgsmål herved, om hvilke anlægsaktiver Ilisimatusarfik besidder. I nærværende lovforslag er ovenstående ændret, således at bevillingstypen ikke specificeres, og at Ilisimatusarfik i øvrigt skal overholde Hjemmestyrets regler om budget, regnskabsføring og regnskabsaflæggelse.

DM – fagforening for højtuddannede og IMAK efterspørger, hvilke overgangsordninger, der træder i kraft ved sammenlægning af institutionerne. Endvidere anbefales det, at lønmodtagernes retsstilling bliver beskrevet. Økonomidirektoratet ønsker ligeledes, at dette bliver præciseret og gør opmærksom på, at der skal ske forhandling af indplaceringen af nyoprettede stillinger.

Bemærkningerne er blevet indarbejdet med § 33, hvor § 33, stk. 4 fastslår, at ansatte ved professionsskolerne og Inerisaavik bevarer deres nuværende løn- og ansættelsesvilkår.

Efter høringsfasen, men uafhængigt af høringssvarene, blev forslagets § 29 ændret således, at Ilisimatusarfik kan varetage administrative opgaver for de øvrige institutioner i Ilimmarfik i stedet for, at Ilimmarfik kunne løse administrative opgaver for Ilisimatusarfik. Samtidigt blev titlen for Ilisimatusarfiks administrative leder ændret fra administrationschef til universitetsdirektør.

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen præciserer formålet med Ilisimatusarfik og dets hovedopgaver, som er at drive forskning og gennemføre uddannelse med baggrund i denne forskning og herigennem skabe en udvikling inden for sine fagområder. Ilisimatusarfik skal være en anerkendt del af det internationale forskningsmiljø inden for sine fagområder, og gennem samarbejde med andre universiteter og forskningsinstitutioner udvikle sine kompetencer.

Til stk. 1

Ved forskningsbaseret uddannelse forstås, at Ilisimatusarfiks uddannelser skal tage udgangspunkt i og anvende den forskning, der findes og foregår på det enkelte fagområde, såvel på Ilisimatusarfik som på andre relevante forskningsinstitutioner. Det højeste internationale niveau betyder, at Ilisimatusarfik skal tilbyde forskere mulighed ikke blot for en ph.d.-grad, men også for forskning, der kan føre til en doktorgrad.

Til stk. 2

Ilisimatusarfik har som hidtil frihed til selv at bestemme, hvad man vil forske i. Ilisimatusarfik skal sikre, at forskningen altid er uafhængig, selvstændig og perspektivrig.

Forskningsfriheden og metodefriheden er nødvendig for at fastholde og udvikle kvaliteten af de forskningsbaserede uddannelser, herunder også de professionsrettede bacheloruddannelser, der vil have gavn af samspillet med forskerne og den øvrige stab af undervisere på Ilisimatusarfik. Forskningsfriheden indebærer også varetagelse af grundforskning, således at disciplinerne inden for Ilisimatusarfiks fagområder kan vedligeholdes og udvikles.

Landsstyret vil fortsat kunne pålægge Ilisimatusarfik at løse specifikke forsknings-, udrednings- og uddannelsesopgaver efter forudgående konsultation med Ilisimatusarfik. I den hidtidige landstingslov om Ilisimatusarfik fremgår det af bemærkningerne til § 2, stk. 2, at Landsstyret kan pålægge Ilisimatusarfik planlægnings- og udredningsopgaver i relation til den forskning og uddannelse, der foregår på Ilisimatusarfik. Da planlægning er en del af forsknings- og uddannelsesopgaverne, er det ikke nødvendigt at nævne dem særskilt. Det forholder sig anderledes med udredningsopgaver, hvor Landsstyret bør kunne bruge den ekspertise, der findes på Ilisimatusarfik til at udføre sådanne opgaver, frem for at få dem udført uden for Grønland. Forsknings- og metodefriheden gælder også for sådanne opgaver.

Landsstyret vil ikke kunne pålægge Ilisimatusarfik andre opgaver, og det er i alle tilfælde en forudsætning, at der er bevillingsmæssig dækning for disse opgaver, således at udførelsen ikke sker på bekostning af opgaver, der er omfattet af den ordinære finanslovbevilling.

Til stk. 3.

Bestemmelsen præciserer Ilisimatusarfiks samfundsmæssige forpligtelse. Med det omgivende samfund tænkes på andre vidensinstitutioner og på offentlige og private organisationer i og uden for Grønland. Ilisimatusarfik er en vigtig videns- og kulturbærende institution i Grønland, og skal som sådan være åben over for omverdenen. Gennem sin forskning, udvikling og sine uddannelser bidrager Ilisimatusarfik i særlig grad til at fremme udviklingen i Grønland, men også til udviklingen i det arktiske område. Det er i denne forbindelse vigtigt, at Ilisimatusarfiks forskere og undervisere formidler deres resultater og deltager i den hjemlige og internationale debat om disse forhold.

Til § 2

Til stk. 1

Bestemmelsen opregner de kategorier af uddannelser efter varighed, som Ilisimatusarfik kan udbyde. Bestemmelsen tager ikke stilling til inden for hvilke fagområder, uddannelserne kan udbydes, men det fremgår af § 4, stk. 1, at optagelsen af nye fagområder skal godkendes af Landsstyret efter udtalelse fra Ilisimatusarfik. De nuværende fagområder er nævnt i de almindelige bemærkninger, punkt 2 f, Institutter.

Alle uddannelserne er forskningsbaserede, jf. § 1, stk. 1, og de forudsætter mindst en gymnasial uddannelse eller hvad der kan sidestilles hermed.

Alle uddannelser skal være opbygget efter European Credit Transfer System (ECTS), der er en europæisk standard for videregående uddannelser, der gør det muligt at sammenligne kundskabsniveau og varighed mellem landenes uddannelsessystemer. 60 ECTS point svarer til 1 års heltidsstudier (Studenterårsværk). Det er en forudsætning for, at Ilisimatusarfiks uddannelser kan godkendes uden for Grønland, at de er opbygget efter dette system.

Systemet anvendes både på heltidsuddannelser og deltidsuddannelser, idet det er et mål for, hvor mange timer en studerende forventes at skulle bruge, men ikke for over hvor lang tid.

Nr. 1

De mellemlange videregående uddannelser (MVU) er:

a) Bacheloruddannelserne inden for de traditionelle universitetsfag, for eksempel administration. Uddannelserne er normeret til 3 år. Bacheloruddannelserne afsluttes med et bachelorprojekt. De studerende kan efter gennemført bacheloruddannelse fortsætte på en kandidat- eller masteruddannelse.

b) De professionsrettede bacheloruddannelser, der sigter mod ansættelse i en bestemt profession. Disse uddannelser har hidtil ligget på professionsskolerne, men er ved landstingslov nr. 17 af 20. november 2006 blevet lagt ind under Ilisimatusarfik. Ved lovforslagets ikrafttræden drejer det sig om følgende uddannelser: Lærer, socialrådgiver, sygeplejerske og journalist. Uddannelsernes varighed er 3 – 4 år. Uddannelserne afsluttes med et bachelorprojekt.

c) Diplomuddannelserne skal betragtes som videre- og efteruddannelsestilbud specielt inden for professionsuddannelserne. Da de er deltidsuddannelser, jf. stk. 4, vil uddannelsesforløbene typisk strække sig over mindst 2 år. Uddannelserne afsluttes med et projekt.

Nr. 2

Overbygningsuddannelserne forudsætter en uddannelse på bachelorniveau. De består af følgende:

a) Kandidatuddannelser inden for de traditionelle universitetsfag, for eksempel administration. Uddannelserne er normeret til 2 år og afsluttes med et kandidatspeciale.

b) Masteruddannelserne skal betragtes som efter- og videreuddannelsestilbud både inden for professionsuddannelserne og de traditionelle bacheloruddannelser. Da de er deltidsuddannelser, jf. stk. 4, vil uddannelsesforløbene typisk strække sig over mindst 2 år. De afsluttes ligeledes med et speciale.

Nr. 3

Som hidtil vil Ilisimatusarfik kunne tilbyde den internationalt kendte forskeruddannelse, der fører til ph.d.-graden. Uddannelsen kan kombineres med en ansættelse på Ilisimatusarfik, men kan også være finansieret af andre midler, således at det er muligt for den studerende at bevare tilknytningen til en virksomhed og gennemføre sin forskeruddannelse i tilknytning til et erhvervsområde eller en profession. For eksempel giver bestemmelsen mulighed for at indføre den såkaldte erhvervs ph.d.-ordning. Uddannelsen afsluttes med en videnskabelig afhandling.

Til stk. 2

I henhold til bestemmelsen kan Landsstyret i særlige tilfælde tillade en fravigelse af de i stk. 1 nævnte ECTS point. Bestemmelsen er tænkt anvendt, når særlige forhold gør sig gældende. Som eksempel kan nævnes, at bacheloruddannelsen i teologi ikke giver adgang til kandidatuddannelsen på de danske universiteter, da der ikke indgår undervisning i hebraisk, græsk og latin. Hvis der skal undervises i disse sprog, vil det kræve en forlængelse af uddannelsesforløbet og dermed en forhøjelse af uddannelsens ECTS-point. Bestemmelsen giver mulighed for dette.

Til § 3

Til stk. 1

Bestemmelsen fastslår, at de traditionelle universitetsuddannelser og forskeruddannelsen er heltidsuddannelser, og at diplomuddannelser og masteruddannelser er deltidsuddannelser.

Til stk. 2 og 3

For at give flere mulighed for at gennemføre Ilisimatusarfiks uddannelser, åbnes der mulighed for, at heltidsuddannelserne også kan tilbydes som deltidsuddannelser.

Da det ikke er alle, der har behov eller mulighed for at tage en hel uddannelse, åbnes der mulighed for at tage enkelte fag eller kurser, som den pågældende eller dennes arbejdsgiver har behov for. Da forskeruddannelsen hovedsageligt er individuel, er den undtaget fra denne mulighed.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til § 3 a i den hidtidige landstingslov om Ilisimatusarfik. Formålet er at opnå en mere ensartet beskrivelse og større koordinering nationalt som internationalt. Derved skabes en større mobilitet og flere muligheder for at få anerkendt uddannelser, fag og meritmuligheder for studerende ved de videregående uddannelser i Grønland.

Bestemmelsen understreger, at uddannelserne skal være på niveau med internationale uddannelser. Inden for uddannelserne er der behov for at tilpasse uddannelserne, således at de matcher tilsvarende uddannelser i andre lande med særlig henblik på meritoverførsel, videreuddannelsesmuligheder samt international anerkendelse.

Til § 4

Til stk. 1

Landsstyret har hidtil efter indstilling fra Ilisimatusarfik besluttet, hvilke uddannelser Ilisimatusarfik skal udbyde. Det foreslås, at Landsstyret kun godkender nye uddannelser, der enten kan være på eksisterende fagområder eller udvidelse til helt nye fagområder, for eksempel inden for naturvidenskab eller på det merkantile område. Bestemmelsen giver således Ilisimatusarfik mulighed for at udvide sine fagområder og derved i højere grad blive et centralt forsknings– og uddannelsescenter i det arktiske område. Der skal også på nye fagområder være sammenhæng mellem forskning og uddannelser.

Til stk. 2

Lige som Landsstyret godkender nye uddannelser, kan Landsstyret som i den hidtidige landstingslov tilbagekalde godkendelsen af en uddannelse, hvis der ikke længere er behov for den, eller hvis den ikke længere lever op kvalitetskravene. Vurderingen af behov og kvalitet vil ske på baggrund af en evaluering af uddannelsen.

Til stk. 3

Hovedreglen er, at Ilisimatusarfik selv afgør, hvor mange studerende, der skal optages inden for de økonomiske, bygningsmæssige og personalemæssige rammer. Bestemmelsen giver dog Landsstyret mulighed for at indføre adgangsbegrænsning, der vil være begrundet i økonomiske forhold eller vurdering af behov og kvalitet. Adgangsbegrænsning kan således være et alternativ til en lukning af en uddannelse, jf. stk. 2.

Til stk. 4

Bestemmelsen tager sigte på de særlige tilfælde, hvor en uddannelse ikke lever op til de krav, der er normale for en forskningsbaseret uddannelse, og hvor Ilisimatusarfik ikke træffer foranstaltninger til at rette op på forholdene, for eksempel ved selv at lade foretage en evaluering. Anledningen kan være gentagne klager og kritik til Landsstyret over forholdene på en uddannelse. Landsstyret kan bede andre universiteter eller eksperter i evalueringer af den pågældende art om at foretage evalueringen.

Til § 5

Til stk. 1

Bestemmelsen fastsætter, hvilke akademiske grader Ilisimatusarfik kan tildele til dem, der består de i § 2, stk. 1 nævnte uddannelser.

Til stk. 2

Bestemmelsen giver Ilisimatusarfik ret til at give såkaldte "joint degrees" i fællesskab med et andet universitet. En joint degree forudsætter, at der er indgået en bindende aftale med det pågældende universitet om under hvilke betingelser, denne joint degree kan gives. Det vil forudsætte, at en del af uddannelsen sker på det andet universitet og at der udarbejdes en fælles studieordning, eller ved at det andet universitet stiller forskningskapacitet til rådighed for Ilisimatusarfik.

Det foreslås, at Landsstyret gives beføjelse til at godkende aftaler om joint degrees. Joint degrees findes ikke i den danske universitetslov, men ministeren på universitetsområdet skal give tilladelse til, at dele af uddannelser kan ske på udenlandske universiteter, herunder Ilisimatusarfik. Det vil formentlig lette muligheden for at opnå sådanne tilladelser, at det i Grønland er Landsstyret, der har den tilsvarende beføjelse.

Det er ikke tanken, at tilladelser til joint degrees kan gives generelt. En aftale om joint degrees indgås i overensstemmelse med reglerne i § 6 og godkendes af rektor, jf. § 13, stk. 6 og tilhørende bemærkninger.

Bestemmelsen kan for eksempel anvendes på sygeplejerskeuddannelsen. Ilisimatusarfik råder ikke selv over den nødvendige forskningskapacitet, men gennem en aftale med Syddansk Universitet, som sygeplejerskeuddannelsen allerede samarbejder med, vil det være muligt at give uddannelsen et sådant indhold, at den kan honorere kravene til en akademisk uddannelse, samtidigt med at den fører til autorisation som sygeplejerske. Der henvises i øvrigt til § 17, stk. 3 og bemærkningerne hertil.

Til stk. 3

Selv om Ilisimatusarfik kan drive forskning, der kan føre til en doktorgrad (dr.), er det ikke forudsat, at Ilisimatusarfik skal kunne tildele denne grad. Som følge heraf, fremgår det af stk. 2, at æresdoktorgraden tildeles som ph.d. Det er Ilisimatusarfik akademiske råd, der tildeler æresdoktorgraden, jf. § 14, stk. 1, nr. 5.

Til § 6

Til stk. 1

Bestemmelsen gør det muligt for Ilisimatusarfik at gennemføre uddannelser sammen med universiteter uden for Grønland. Aftaler herom kan indeholde bestemmelser om tildeling af en joint degree, jf. § 5, stk. 2 med tilhørende bemærkninger, men bestemmelsen omfatter et større område, herunder aftaler om fælles forskning.

Da Ilisimatusarfik i modsætning til danske universiteter også udbyder uddannelser til professionsrettet bachelor, vil det også være muligt at indgå aftaler med sådanne uddannelsesinstitutioner, for eksempel de danske centre for videreuddannelse (CVU). Herved bliver det muligt at udbyde uddannelser, som Ilisimatusarfiks ellers ikke ville kunne udbyde.

Aftalerne kan dels gå ud på at tilbyde studerende ved Ilisimatusarfik et gennemføre dele af en uddannelse uden for Grønland, men også at gøre det muligt for studerende uden for Grønland at gennemføre dele af en uddannelse på Ilisimatusarfik.

Til § 7

Til stk. 1

I medfør af §§ 18 og 19 i den hidtidige landstingslov er der udstedt et antal bekendtgørelser, der regulerer Ilisimatusarfik. Som konsekvens af, at Ilisimatusarfik bliver en større organisation og ønsket om at give Ilisimatusarfiks større fagligt selvstyre, vil der også være flere områder, hvor Ilisimatusarfik selv kan fastsætte regler for forhold, der kun vedrører ansatte og studerende. Landsstyrets bemyndigelse begrænses derfor til at fastsætte regler, der vedrører de studerendes og de ansattes retsstilling. Det er derfor forudsat, at Landsstyret udsteder bekendtgørelser om fælles emner, som for eksempel eksamen og censur, kvalitetsudvikling, generelle regler for adgang til uddannelserne (meritregler), klageregler og stillingsstruktur for undervisere og forskere.

Der har hidtil ikke været regler for kvalitetsudvikling. Det foreslås, at Landsstyret fastsætter regler for kvalitetsudvikling. Hermed menes, at Ilisimatusarfik løbende og systematisk skal foretage evaluering af uddannelserne og undervisningen. Evalueringen kan udføres enten af andre universiteter eller af uafhængige organisationer, der har erfaring med evaluering af tilsvarende uddannelsesinstitutioner. Evalueringerne skal foregå efter internationalt anerkendte principper, og resultaterne skal følges op af Ilisimatusarfik. Endvidere er bemyndigelsen tiltænkt anvendt til at fastsætte regler om, at Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke skal informeres om evalueringsresultaterne og om de tiltag, der iværksættes på baggrund af disse.

Til stk. 2

Det foreslås, at studieordningerne for de enkelte uddannelser udarbejdes af Ilisimatusarfik. Akademisk råd godkender studieordninger. Studieordninger til uddannelser, hvor der kræves en autorisation for at kunne anvende uddannelsen i en bestemt profession – for eksempel sygeplejerskeuddannelsen – skal ligeledes godkendes af autorisationsmyndigheden. Studieordningerne skal være offentlige.

Til § 8

Bestemmelsen præciserer, at det er en del af Ilisimatusarfiks virksomhed at tilbyde studievejledning, uanset om dets studerende er på fuldtids – eller deltidsuddannelser. Studievejledning er et element i bestræbelserne på at reducere frafald. Bestemmelsen forpligter ikke Ilisimatusarfik til at give vejledning til potentielle studerende, men forhindrer heller ikke, at Ilisimatusarfik gør det.

Det er af særlig betydning for de studerende at have et godt kendskab til mulighederne for at studere uden for Grønland, og det er derfor særligt præciseret, at studievejledningen også skal omfatte dette område, herunder meritoverførsel og mulighederne for studiestøtte. Især på sidste år af en uddannelse skal der lægges vægt på beskæftigelsesvejledning.

Til § 9

Til Bestemmelsen præciserer bestyrelsens opgaver som øverste myndighed. Det er forudsat, at bestyrelsen fungerer på tilsvarende måde som i et selskab med de tilpasninger som følger af, at Ilisimatusarfik er en offentlig institution.

Til stk. 1

Da Ilisimatusarfik er en institution under Grønlands Hjemmestyre, er bestyrelsen ansvarlig over for dette, men bestyrelsen er også ansvarlig for interessevaretagelsen over for andre interessenter. Bestyrelsen er ansvarlig for Ilisimatusarfiks strategiske udvikling og for at Ilisimatusarfik er organiseret således, at der opnås den størst mulige effekt af de midler, der stilles til rådighed, og at de ansattes kompetencer anvendes og udvikles bedst muligt.

Som det er sædvanligt på universiteter, er det fortsat meningen, at forskning og uddannelse foregår på et antal institutter. Den konkrete opdeling i institutter og fordeling af uddannelser på disse vil være en opgave for Ilisimatusarfiks daglige ledelse, men opdelingen skal være i overensstemmelse med bestyrelsens overordnede udviklingsplaner.

Til stk. 2

Bestyrelsen er ansvarlig for den overordnede fordeling af midler på budgettet. Herved forstås de samlede fællesudgifter, udviklingsudgifter og fordelingen på de enkelte institutter. Budgettet fremsendes efter godkendelse til Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Bestemmelser om revision og Landsstyrets godkendelse findes i § 28.

Til stk. 3.

Statutten er Ilisimatusarfiks vedtægt. Den indeholder blandt andet bestemmelser om bestyrelsen virke, rektor, prorektor, universitetsdirektør, det akademiske råd, institutter og afdelinger. Desuden indeholder den bestemmelser om de valg, der skal foregå og om økonomiske forhold. Endvidere kan statutten tage stilling til oprettelse af et forretningsudvalg og en forretningsorden.

Statutten kan først vedtages, når bestyrelsen er udpeget og har valgt formand. Indtil da skal der udarbejdes en sættevedtægt, der regulerer de forhold, der ikke kan afvente statutten, herunder regler for udpegning af bestyrelsen.

Til stk. 4

Bestyrelsen skal følge de regler for ansættelse og aflønning, der gælder for Grønlands Hjemmestyre eller som aftales med Landsstyret.

Til stk. 5

Det foreslås, at bestyrelsen har mulighed for at indgå en resultatkontrakt med Landsstyret, hvis det findes ønskeligt og kan bidrage til en effektivisering af Ilisimatusarfik. Resultatkontrakten kan beskrive vision, mission, værdigrundlag, strategiske mål og indsatsområder. Den bør være for en overskuelig periode på ikke over 4 år. Der kan fastlægges mål og delmål på de forskellige indsatsområder og en plan for evaluering og samarbejde med andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Der kan sættes kvantitative delmål for optag, gennemførelses- og frafaldsprocenter samt publiceringer i internationale fagtidsskrifter. Resultatkontrakten kan danne grundlag for bevillingerne.

Til stk. 6

Af bestemmelsen følger, at bestyrelsen kan ikke beslutte ansættelse eller afskedigelse af andre ansatte eller relegering (bortvisning) af studerende. Bestyrelsen kan heller ikke ændre afgørelsen i en klagesag, men har pligt til at følge op på en afgørelse truffet af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i en klagesag.

Til stk. 7

Bestemmelsen giver Landsstyret mulighed for at pålægge bestyrelsen at træde tilbage, således at en ny bestyrelse kan nedsættes. Som betingelse herfor er, at bestyrelsen ikke efterkommer påbud om at berigtige retsstridige forhold.

Til § 10

Til stk. 1

Bestemmelsen fastlægger kravene til bestyrelsesmedlemmernes samlede kompetencer. Endvidere skal bestyrelsen kunne bidrage til Ilisimatusarfiks udvikling og anerkendelse i kraft af kendskab til den internationale uddannelses- og forskningsverden.

Til stk. 2

Formålet med bestemmelsen er at give ansatte, studerende og samfundet indsigt i Ilisimatusarfiks virke og bestyrelsens arbejde. Det er hensigten, at bestyrelsen skal fastsætte de nærmere regler herom i statutten. Der kan ikke i statutten fastsættes regler, der fraviger gældende forvaltningsretlige regler. Åbenheden er således begrænset af reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen og af hensynet diskretion i personsager, kontraktforhandlinger og forhandlinger om strategiske alliancer.

Til § 11

Til stk. 1

Det er forudsat, at de udefrakommende medlemmer har den bestemmende indflydelse i bestyrelsen. Når medlemstallet foreslås at være 11 er det dels for at undgå en bestyrelse, der er for uhåndterlig, dels for at sikre en rimelig repræsentation af studerende og en balance mellem de traditionelle universitetsuddannelser og de nytilkomne uddannelser til professionsrettet bachelor.

Ved udefrakommende forstås, at medlemmerne ikke er ansat eller indskrevet som studerende ved Ilisimatusarfik. De skal komme fra forskellige sektorer, for eksempel andre universiteter eller tilsvarende uddannelsesinstitutioner, kulturlivet, den offentlige sektor og det private erhvervsliv således, at der er medlemmer bosiddende såvel i Grønland som udenfor. De udefrakommende medlemmer skal have erfaring med virksomhedsledelse, herunder indsigt i strategi og økonomi.

Til stk. 2

Landsstyrets udpegning tænkes at foregå efter konsultation med erhvervsorganisationerne i Grønland, Ilisimatusarfik og Rektorkollegiet i Danmark, således at man kan drage nytte af den ekspertise, der findes i det grønlandske erhvervsliv med hensyn til virksomhedsledelse i Grønland og støtter sig til den erfaring, der findes med bestyrelsesarbejde på de danske universiteter.

Der skal ved udpegningen lægges vægt på faglige og personlige kvalifikationer og på erfaringen med at udvikle virksomheder og forsknings- og uddannelsesmiljøer, gerne i et internationalt perspektiv.

Der er ikke sat nogen grænse for, hvor ofte et bestyrelsesmedlem kan genudpeges, men en sådan grænse kan fastsættes i statutten. Får et medlem forfald i udpegningsperioden, udpeger Landsstyret efter konsultation en efterfølger.

Til stk. 3

Det foreslås, at medarbejderrepræsentanterne vælges ved direkte valg, således som det sker ved valg til det nuværende universitetsråd. For at sikre, at alle grupper er repræsenteret, foreslås der oprettet 5 valggrupper. Valggruppeinddelingen sikrer, at både de klassiske universitetsuddannelser og uddannelserne til professionsrettet bachelor bliver repræsenteret både på forsker/underviserniveau og på studenterniveau. Statutten kan bestemme i hvilken valggruppe, ph.d.-studerende, der samtidigt er undervisere, skal placeres. De samme valggrupper anvendes ved valg til akademisk råd, jf. § 15, stk. 2.

Til stk. 4

Da det er vigtigt, at de medarbejdervalgte medlemmer har en betydelig viden om og interesse for arbejdet på og udviklingen af Ilisimatusarfik, foreslås det, at begrænse valgbarhed og stemmeret til denne gruppe. Af praktiske grunde er der foreslået, at der herved forstås en ansættelse på Ilisimatusarfik mindst på et halvt årsværk.

Til stk. 5

Ansatte bestyrelsesmedlemmer nyder samme beskyttelse, som medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i selskaber, hvilket betyder, at de er omfattet af de aftaler om opsigelse, der gælder for tillidsrepræsentanter inden for den overenskomst, de er ansat under.

Til stk. 6

Ved at kræve, at bestyrelsesformanden skal komme ude fra og ved at lade bestyrelsesformandens stemme være afgørende i afstemninger tages der hensyn til ønsket om, at de udefrakommende bestyrelsesmedlemmer har den afgørende indflydelse uden at tilsidesætte de demokratiske principper, der bør regulere bestyrelsens virke.

Til stk. 7

Statutten fastsætter nærmere regler for bestyrelsens virke, herunder om der skal nedsættes et forretningsudvalg og laves en forretningsorden. Desuden fastsættes bestemmelser om bestyrelsesvalg, jf. stk. 3.

Til § 12

Til stk.1

Bestyrelsen udstikker de overordnede rammer for rektors arbejde, og rektor er ansvarlig for udførelsen af dette over for bestyrelsen. Ved den øvrige ledelse forstås prorektor, universitetsdirektør og institutledere. Rektor kan delegere sine opgaver til disse personer i overensstemmelse med almindelige ledelsesmæssige principper.

Til stk. 2

Rektor og prorektor kan aftale en arbejdsfordeling af de daglige opgaver eller af særlige opgaver. Bestyrelsen bør være orienteret om den faste arbejdsfordeling. I øvrigt fremgår det, at prorektor har rektors beføjelser, når denne er fraværende. Anvendelse af udtrykket "rektorat" indikerer et tæt samarbejde mellem rektor og prorektor.

Til stk. 3

Kravet om, at rektor skal være en anerkendt forsker, er universelt i universitetsverdenen, og det bidrager til at opretholde Ilisimatusarfiks internationale omdømme som et seriøst og kompetent forsknings- og uddannelsescenter i Arktis. Det er vigtigt, at rektor desuden har den fornødne ledelseserfaring med videregående uddannelser og har et godt kendskab til sammenhængen mellem universitet og samfund.

Til § 13

Til stk. 1

Bestemmelsen fastlægger rammerne for rektors beføjelser. Ud over at nævne en række vigtige enkeltområder fastslår den, at det er rektor, der kan forpligte Ilisimatusarfik, og at rektor har underskriftsbeføjelse med de undtagelser, der fremgår af § 9 om bestyrelsens kompetence. Rektor kan delegere sin underskriftsbeføjelse.

Til stk. 2 og 3

Det foreslås, at rektor indstiller ansættelse og afskedigelse af prorektor og universitetsdirektøren til bestyrelsen. Det er bestyrelsen, der ansætter og afskediger prorektor og universitetsdirektøren, jf. § 9, stk. 4. Endvidere foreslås det, at rektor ansætter og afskediger institutledere og afdelingsledere.

Ved ansættelses- og afskedigelsesproceduren skal rektor følge de regler, der gælder for ansatte under Grønlands Hjemmestyre, medmindre der i det enkelte tilfælde er aftalt, at ansættelse kan ske på andre vilkår. Ansættelsesproceduren skal sikre, at de ansatte har den fornødne faglige og ledelsesmæssige kompetence.

Til stk. 4

Regnskabet underskrives af rektor inden fremsendelse til bestyrelsen, jf. § 9, stk. 2. Rektor holder bestyrelsen underrettet om den budget- og regnskabsmæssige situation i løbet af regnskabsåret efter retningslinier, der fastsættes af bestyrelsen.

Til stk. 5

Disciplinære foranstaltninger over for de studerende kan være advarsler og midlertidige eller varige bortvisninger, således som det er tilfældet i den hidtidige landstingslov. Den adfærd, som en studerende udviser uden for Ilisimatusarfik, blandt andet under et praktikophold, kan efter en konkret vurdering give anledning til disciplinær foranstaltning.

Til stk. 6

Det følger af den normale arbejdsdeling mellem bestyrelse og daglig ledelse, at den daglige ledelse godkender alle forpligtende aftaler, bortset fra dispositioner over fast ejendom, som ikke er aktuel i det foreliggende forslag. Bestemmelsen forhindrer ikke, at bestyrelsen kan forlange sådanne sager til udtalelse. Bestemmelsen omfatter alle typer samarbejder, herunder om samfinansiering af projekter, aftaler om fælles uddannelser eller om forskning, for eksempel på sundhedsområdet om forskning inden for sygeplejen. Samarbejdsaftalerne skal være retligt bindende. Rektor kan i overensstemmelse med almindelige ledelsesprincipper delegere sin beføjelse til at indgå samarbejdsaftalerne.

Til stk. 7

Beføjelsen tænkes kun anvendt, hvis akademisk råd ikke ser sig i stand til at varetage de pålagte opgaver, jf. § 14.

Til § 14

Til stk. 1.

Da bestyrelsen til dels har andre opgaver end det hidtidige universitetsråd og er sammensat anderledes, er det påkrævet med et organ, der kan sikre den akademiske frihed. Det foreslås derfor, at der nedsættes et akademisk råd.

Det akademiske råd har dels nogle administrative opgaver, dels nogle akademiske opgaver, som fordrer specialviden. Det foreslås derfor, at akademisk råd nedsætter de fagkyndige udvalg. Disse udvalg skal dels foretage bedømmelser til ansættelse som adjunkt og lektor med forskningsforpligtelse ("forskerbedømmelse"), dels bedømme afhandlinger, der skal lede til ph.d.-graden og tildele denne. De øvrige akademiske grader tildeles af institutrådene, jf. § 20, stk. 3.

Akademisk råd kan udtale sig om budgettet inden dette af rektor bliver fremsendt til bestyrelsen til godkendelse. Herved drages der omsorg for, at de ansatte også får indflydelse på fordelingen af midler. Tilsvarende gør sig gældende vedrørende den del af Ilisimatusarfiks udvikling og planlægning, der vedrører de akademiske områder som forskning og uddannelser.

Ved at foreslå, at akademisk råd godkender studieordninger, sikres at studieordningerne er koordinerede, og at der skabes den synergi, der er en af tankerne bag det foreliggende lovforslag.

Til stk. 2

Bestemmelsen fastsætter akademisk råds udtaleret om akademiske forhold ud over de emner, som er nævnt i stk. 1, og som det akademiske råd selv finder væsentlige. Rådet har en tilsvarende pligt til at drøfte de sager, rektor ønsker, at det tager stilling til. Bestemmelsen er begrænset til sager, der vedrører akademiske spørgsmål, idet ledelses – og administrative spørgsmål behandles af ledelsen og bestyrelsen.

Til § 15

Akademisk råd sammensættes således, at der er en passende balance mellem ledelsen på den ene side og ansatte og studerende på den anden side. Gennem bestemmelserne om, at både de traditionelle universitetsuddannelser og de nytilkomne professionsbacheloruddannelser skal være repræsenteret sikres det, at begge uddannelsestypers synspunkter bliver repræsenteret.

Henset til, at akademisk råds opgaver også går ud over det rent akademiske og for at sikre et ensartet informationsniveau for alle personalegrupper, foreslås det, at det teknisk-administrative personale (TAP) er repræsenteret ved en observatør, det vil sige et medlem uden stemmeret i rådet.

Sammensætningen af akademisk råd ligner sammensætningen af repræsentanter for ansatte og studerende i bestyrelsen, uden at der dog er tilsigtet et personsammenfald. Derfor er inddelingen i valggrupper også den samme som til bestyrelsesvalg, jf. § 11, stk. 3 og 4.

Til § 16

Til stk. 1

Som nævnt i bemærkningerne til § 15, stk. 1, har akademisk råd nogle opgaver vedrørende bedømmelse af forskningsmæssig legitimitet der kræver særlig akademisk sagkundskab. Det foreslås derfor, at kun de medlemmer af akademisk råd, der selv er forskere, deltager i beslutningen i de sager, der er omtalt i stykket. Herved undgås den situation, at forskerne i akademisk råd kan blive stemt ned i sådanne spørgsmål.

Til stk. 2

Som følge af ønsket om at give Ilisimatusarfik større selvstændighed fastsættes kun de overordnede regler om valgmåde, valgbarhed og stemmeberettigelse i lovforslaget. Alle øvrige forhold vedrørende akademisk råd, herunder udskrivelse og gennemførelse af valg og valgperioder skal fastsættes i statutten.

Til § 17

Til stk. 1

Som det er tradition på universiteter foregår undervisning og forskning i institutter. Beslutninger om, hvor mange institutter, der skal være, og hvilke fagområder og uddannelser, det enkelte institut har ansvaret for, træffes af rektor, der forinden har forelagt sagen for akademisk råd og derefter orienterer bestyrelsen.

Til stk. 2

Den faglige og forskningsmæssige sammenhæng er det bærende princip for institutinddelingen. Det er således hverken et ønske eller et krav, at alle institutter er ens eller lige store. Herved er det muligt at tage hensyn til enkelte områdes særpræg og traditioner, hvis der er en faglig begrundelse for dette.

For at fremme integrationen og styrke kvaliteten af uddannelse af forskning på uddannelserne til professionsrettet bachelor, bør institutstrukturen dog være således, at uddannelser, der fagligt og forskningsmæssigt har tilknytning til hinanden, placeres i samme institut. Et institut bør derfor som udgangspunkt omfatte både de traditionelle universitetsuddannelser på bachelor- og kandidatniveau og uddannelserne til professionsrettet bachelor. Praktiske hensyn kan dog tale for afvigende løsninger.

Til stk. 3

Forslaget åbner mulighed for at en uddannelse kan holdes uden for institutstrukturen, hvis Ilisimatusarfik ikke har forskningskompetence på området. En sådan aftale skal godkendes af rektor, jf. § 13, stk. 6. Det følger af forslagets § 14, stk. 1, at akademisk råd har udtaleret. Aftalen kan omfatte tildeling af en "joint degree", jf. § 6.

For eksempel har sygeplejerskeuddannelsen ikke nogen faglig eller forskningsmæssig sammenhæng med de øvrige områder på Ilisimatusarfik. Det er derfor nødvendigt at indgå en aftale med et universitet, der har denne kompetence, og som er villig til at indgå en aftale, der sikrer kvaliteten, og at de færdiguddannede kan blive autoriseret som sygeplejerske. Der eksisterer allerede et samarbejde med Syddansk universitet, som det vil være naturligt at fortsætte.

Til § 18

Til stk. 1

Det foreslås, at institutledelserne udnævnes af rektor. Traditionelt er institutledelsen blevet valgt af ansatte og studerende på instituttet, således som det kendes fra den hidtidige landstingslov. Den nye danske universitetslov har også indført udnævnte institutledere.

Til stk. 2

Som led i decentraliseringen og som følge af, at de enkelte institutter typisk vil blive større efter sammenlægningen med de professionsrettede bacheloruddannelser, er ansættelses- og afskedigelseskompetencen for såvel fastansatte som deltidsansatte medarbejdere ved instituttet henlagt til institutlederen. Det forudsættes, at institutlederen samarbejder med afdelingslederne og Ilisimatusarfiks administration om rekruttering, ansættelse og afskedigelse.

Til stk. 3

Institutlederen er ansvarlig for instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen er ansvarlig for instituttets forskning, undervisning, udvikling, budget og personale. Institutlederen skal samarbejde med de øvrige ansatte og de studerende herom, blandt andet i institutrådet.

Til stk. 4

Forslaget er især møntet på forskere. Institutlederen kan i kraft af ledelsesbeføjelsen pålægge den enkelte medarbejder at løse bestemte opgaver, under respekt af forskningsfriheden og inden for de overordnede rammer, som er vedtaget.

Til § 19

Institutlederen skal opfylde de krav om forskererfaring, der gælder i dag, og som fortsat er det typiske krav på universiteter uden for Grønland.

Til § 20

Bestemmelsen fastsætter institutrådenes opgaver. I den hidtidige landstingslov kaldes institutrådene for studienævn. Institutrådene overtager studienævnenes opgaver, men da institutterne typisk bliver større, fordi de professionsrettede bacheloruddannelser bliver en del af Ilisimatusarfik, vil de nye institutråd også få flere opgaver. Herved kan akademisk råd aflastes for rutineprægede opgaver, samtidig med at der tilføres institutrådene reelle opgaver.

Til stk. 2

Institutrådet drøfter de oplæg, det modtager fra institutledelsen, men institutrådet har også en pligt til af egen drift at beskæftige sig med udvikling af forskning og uddannelser inden for instituttets fagområde.

Til stk. 3

Bestemmelsen omhandler institutrådets beslutningsområde. De generelle regler om adgang til studier og godkendelse af merit (anerkendelse af studier eller fag på andre uddannelser) fastsættes i en bekendtgørelse. Institutrådets opgave er, inden for de rammer, som bevillingerne tillader at vurdere de enkelte ansøgere til en uddannelse. Hvad angår optagelse på uddannelserne til professionsrettet bachelor kan denne vurdering (visitation) overlades til studievejledere og ledere på den enkelte uddannelse, men det er insititutrådet, der har beslutningsretten. Det er desuden institutrådet, der tildeler akademiske grader inden for instituttets fagområde. Ph.d.-graden tildeles dog af akademisk råd, jf. § 14, stk. 1, nr. 5.

Da innovations- og kvalitetsfremmerådene, er knyttet til det enkelte institut foreslås det, at instituttet får kompetencen til at nedsætte rådet, jf. §§ 25 og 26.

Til stk. 4

I modsætning til stk. 3, der omfattede beslutningsområdet, omfatter stk. 4 institutrådets indstillingsret. Indstillingsretten svarer til de kompetencer, der er tillagt rektor og akademisk råd i medfør af §§ 13 og 14. Når institutrådet kun har indstillingsret vedrørende egne studieordninger, skyldes det, at koordineringen af studieordningerne og tilvejebringelsen af synergieffekter, som er et af formålene med dette lovforslag, må foretages på et højere niveau. Det samme synspunkt er begrundelsen for, at institutrådet kun har indstillingsret vedrørende organisationen af instituttet. Organisation godkendes af rektor, jf. § 13, stk. 1.

Til stk. 5

Bestemmelsen svarer til § 14, stk. 2, om akademisk råd.

Til stk. 6.

Da institutrådene også beslutter i sager, der vedrører forskning, er det vigtigt, at beslutningsprocessen i institutrådene sikrer, at medlemmer med forskerbaggrund har den nødvendige stemmevægt i sådanne sager. Det foreslås, at det reguleres enten i statutten eller i en forretningsorden for institutrådet.

Til § 21

Institutrådene foreslås sammensat efter samme retningslinier som akademisk råd, men i modsætning til dette øges de studerendes repræsentation i forhold til medarbejderrepræsentationen. Dette er naturligt, da instituttet er tættere på de studerendes hverdag og i højere grad beskæftiger sig med forhold, der har en kortere tidshorisont end akademisk råd.

Da der kan være store forskelle i størrelsen af det teknisk- administrative personale i forhold til de øvrige personalegrupper, bør der være mulighed for, at denne gruppe kan vælge 2 repræsentanter. Bestemmelsen skal dog ikke forstås således, at et institut skal have teknisk-administrativt personale, hvis der ikke er behov herfor.

Til § 22

Institutrådenes medlemmer vælges blandt de ansatte og studerende på instituttet på samme måde, som er foregået ved valg til studienævn i den hidtidige landstingslov. Der gælder de samme regler for valgbarhed og stemmeberettigelse som ved valg til akademisk råd.

Det fastsættes i statutten, hvordan valg i øvrigt skal forberedes og gennemføres, samt hvor lang valgperioden skal være. For at sikre en kontinuitet i institutrådets arbejde vil det være en fordel, at medarbejderrepræsentanterne har en længere valgperiode end repræsentanterne for de studerende.

Til § 23

Samlingen af traditionelle universitetsuddannelser og uddannelser til professionsrettet bachelor med forskellige kulturer, undervisere med forskellig baggrund og studerende med forskellige mål kan medføre, at det kan være praktisk at opdele et institut i mindre, homogene enheder, således at de forhold, der er særlige for den enkelte uddannelse eller forskningsenhed, kan behandles og løses på dette niveau. Afdelingerne er tænkt som en administrativ enhed, der beskæftiger sig med den direkte administration og tilrettelæggelse af uddannelserne eller forsknings- og formidlingsopgaverne i afdelingen, hvorimod integrationen og de mere vidtrækkende og principielle beslutninger foregår på institutniveau.

Afdelinger er således tænkt som en videreførelse af uddannelserne til professionsrettet bachelor eller bachelor- og kandidatuddannelser i sprog og litteratur. Bestemmelsen giver mulighed for en fleksibel sammensætning af afdelingernes opgaver, idet en afdeling kan omfatte enten forskning og formidling eller uddannelse eller begge dele.

Til § 24

Bestemmelsen fastslår, at afdelingslederen har den daglige ledelse af afdelingen. For uddannelserne til professionsrettet bachelor, vil afdelingens opgaver stort set være som de kendes fra professionsskolerne, idet opgaverne med tilrettelæggelse af undervisning og eksaminer ligger i afdelingen. For afdelinger med forsknings- og formidlingsopgaver foregår den daglige planlægning, som det har været praksis under den hidtidige lovgivning.

Opgaverne under pkt. 1-4 forstås under forbehold for afdelingens konkrete ansvarsområde. Afdelingslederen skal således ikke afgive indstilling vedrørende udarbejdelse af forsknings- og formidlingsplan, hvis afdelingen ikke varetager forskningsopgaver.

De afdelinger, der har flere uddannelser eller flere linier, kan udpege studieledere til at varetage visse opgaver, lige som studievejledningen – i hvert fald på uddannelserne til professionsrettet bachelor – vil være forankret i afdelingen og i tæt tilknytning til de studerende.

Afdelingslederen er personaleleder for afdelingens ansatte, men ansættelseskompetencen ligger hos institutlederen, jf. § 18, stk. 2. Afdelingslederen kan i øvrigt nedsætte grupper og udvalg til at udføre bestemte opgaver eller til at udtale sig om konkrete eller generelle sager, herunder give udtalelser og instillinger til institutledelse og institutråd.

Det vil være naturligt, at lederne af de professionsskoler, der foreslås lagt sammen med Ilisimatusarfik, indtræder som afdelingsledere.

Til § 25

Til stk. 1

Bestemmelsen fastsætter, at der under hvert institut skal nedsættes et innovations- og kvalitetsfremmeråd, hvis institutrådet finder det hensigtsmæssigt. Rådene skal medvirke til at give løbende inspiration fra universitets- og uddannelsesmiljøer uden for Grønland og fra aftagerne af Ilisimatusarfiks studerende og forskningsresultater. Dermed imødekommes et ofte fremført ønske om, at Ilisimatusarfik skal åbne sig over for det øvrige samfund.

Til stk. 2

Bestemmelserne fastlægger de overordnede opgaver. Det ligger i formuleringen, at rådene på eget initiativ kan tage emner op, lige som institutråd og andre organer kan bede rådet om at undersøge relevante forhold.

Til stk. 3

Nogle af professionsuddannelserne har i dag rådgivende udvalg, der ligner innovations- og kvalitetsrådene. Således findes der på læreruddannelsen et læreruddannelsesråd.

Til § 26

Innovations- og kvalitetsfremmerådene skal dels repræsentere den faglige, forskningsmæssige og uddannelsesmæssige ekspertise, der findes inden for instituttets område, dels aftagerinteresser. Ved aftagere forstås de erhverv eller institutioner, hvor de studerende efter endt eksamen typisk får ansættelse. Det er ligeledes forudsat, at der udpeges forskere inden for området. De kan komme fra universiteter uden for Grønland eller fra organisationer, der driver forskning på de pågældende område.

Bestemmelsen tager kun stilling til hvem, der udpeger medlemmerne af rådet, og ikke hvilke kompetencer, de enkelte medlemmer skal have. Dette forudses at ske ved aftale mellem de udpegede medlemmer.

Da institutterne formentlig vil være af forskellig størrelse og med forskellige uddannelser og forsknings- og formidlingsopgaver, er det fundet mest praktisk, at det enkelte innovations- og kvalitetsfremmeråds størrelse kan tilpasses det konkrete behov. Det fremgår, at et råd mindst har 3 og højst 7 medlemmer.

Til § 27

Til stk. 1 og 2

Ilisimatusarfik modtager som hidtil en årlig bevilling, hvis størrelse fastsættes hvert år på landstingsfinansloven som en driftsbevilling. Forslaget indebærer desuden, at Ilisimatusarfik får samme frihedsgrad som Grønlands Statistik og Grønlands Naturinstitut. Dette giver Ilisimatusarfik større økonomisk frihed end efter den hidtidige lovgivning. Ilisimatusarfik får herved mulighed for at have ekstern finansiering af projekter samt at modtage arv og gaver og frit disponere over disse.

Bestemmelsen præciserer ikke, hvad bevillingen skal bruges til, idet det må være en beslutning, der hvert år træffes af Landstinget. Bevillingen vil typisk omfatte forskning og formidling, drift, administration, de uddannelser, som Landsstyret beder Ilisimatusarfik at gennemføre eller som Ilisimatusarfik med Landsstyrets godkendelse udbyder, jf. § 4, stk. 1, og hvad der i øvrigt måtte være aftalt i en resultatkontrakt, jf. § 9, stk. 5.

De uddannelser og prøver, som er aftalt med Landsstyret, er fortsat gratis for de studerende. Der kan derimod kræves deltagerbetaling for undervisning, kurser og prøver, der udbydes som indtægtsdækket virksomhed efter stk. 4. Bevillingens størrelse kan helt eller delvist gøres afhængigt af gennemførelse af bestemte aktiviteter eller opnåelse af bestemt mål (taxametertilskud), som vil være fastsat i en resultatkontrakt mellem Landsstyret og Ilisimatusarfik.

Til stk. 3

Bestemmelsen fastslår, at Ilisimatusarfik kan modtage tilskud, arv og gaver fra anden side. Ilisimatusarfik kan oprette fonde og legater for gavemidler, og skal herved følge gavegivers ønsker. Sådanne arv, gaver og fondsmidler opføres særskilt i årsregnskabet.

Til stk. 4

Det nævnes særskilt, at Ilisimatusarfik kan skaffe sig indtægter ved indtægtsdækket virksomhed. Indtægtsdækket virksomhed kan være undervisning, især diplom- og kandidatuddannelser, rekvireret forskning, uddannelser af ph.d. efter erhvervs ph.d.-ordningen, udenlandske ph.d.-studerende eller virksomheds- eller selvfinansierede ph.d.-studerende.

Ved udførelsen af indtægtsdækket virksomhed skal Ilisimatusarfik fastsætte priser og andre ydelser sådan, at der ikke sker ulige konkurrence til private udbydere i Grønland.

Til § 28

Til stk. 1 - 3

Bestemmelsen svarer stort set til § 37, stk. 1, 2 og 4 i landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004 om radio- og tv virksomhed. Formålet er at fastslå, at selv om Ilisimatusarfik får større frihedsgrader og kan skaffe sig indtægter fra gaver og fondsmidler, vil de fortsat være omfattet af de regler, der gælder i Hjemmestyrets budgetregulativ, og at regnskabet skal revideres af hjemmestyrets revision.

Regnskabet for anvendelsen af finanslovbevillingen er en del af landskassens regnskab og er derfor undergivet Landstingets kontrol.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til de regler, der gælder for godkendelse og fremsendelse af KNR’s regnskab og den praksis, der har dannet sig. Udarbejdelsen af en årsrapport er en del af ønsket om, at der skal væres størst mulig åbenhed om bestyrelsens virke, jf. forslagets § 10, stk. 2.

Til § 29

Ilimmarfik er navnet på universitetsparken, der forventes at stå færdig inden udgangen af 2007. Ud over Ilisimatusarfik med professionsskolerne er det planen, at den skal rumme Grønlands Statistik, Groenlandicasamlingen, Nationalarkivet og sprogsekretariatet.

I landstingsbeslutningen fra 2001 er det forudsat, at der etableres en centerledelse, hvori lederne for de institutioner, der bor i Ilimmarfik, er repræsenteret. Det var ligeledes forudsat, at der under centerledelsen kunne etableres et fælles administrations- og forvaltningsorgan, som institutionerne kunne lade udføre administrative, økonomiske og praktiske opgaver som for eksempel bogholderi, journal, kantinedrift, reception, it- administration og snerydning. Da Ilisimatusarfik er den største bruger af Ilimmarfikbygningen, er det mest hensigtsmæssigt, at institutionerne får mulighed for at lade Ilisimatusarfik udføre disse opgaver i det omfang, der er praktisk og økonomisk fordelagtigt.

Opgaver vedrørende bygningens drift og forvaltning er i stk. 2 foreslået pålagt Ilisimatusarfik. De øvrige opgaver foreslås udført som indtægtsdækket virksomhed i henhold til forslagets § 27, stk. 3. Det vil være praktisk, at Ilisimatusarfik indgår aftaler med den enkelte institution om omfanget af og betalingen for løsningen af sådanne opgaver.

Til § 30

Bestemmelsen vedrører klageadgangen for studerende. Ilisimatusarfik behandler selv alle klager. Hvad angår klager fra de ansatte, vil det typisk være det fagretlige systems regler, der følges.

Klager, der vedrører retsstillingen, vil for de studerende typisk være om adgang til uddannelser, afslag på dispensationer fra retten til at gå til eksamen og om fortabelse af studieplads. I praksis vil sådanne sager blive behandlet af direktoratet for uddannelser.

Af stk. 4 følger, at klager, der ikke vedrører de studerendes eller de ansattes retsstilling, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Heri ligger, at klager over eksamenskarakterer eller over forløbet af en eksamination endeligt behandles af Ilisimatusarfik.

Forslaget giver mulighed for, at der udarbejdes ensartede klageregler for uddannelsessystemet i Grønland.

Til § 31

Til stk. 1

Det foreslås, at landstingsloven træder i kraft den 1. januar 2008.

Til stk. 2

Da de bekendtgørelser, der skal udstedes i medfør af lovforslaget, ikke kan forventes at være færdige til lovforslagets ikrafttræden foreslås, at de gældende bekendtgørelser opretholdes indtil videre. Det gælder dog ikke bekendtgørelsen om regler for valg til de styrende organer, herunder valg af rektor og prorektor ved Ilisimatusarfik (nr. 7 af 2. januar 1990), da det foreliggende forslag indeholder nye regler og i øvrigt foreslår, at nærmere regler om valg fastsættes i Ilisimatusarfiks statut, da de kun vedrører denne institution. Det er derfor for forståelsens skyld nødvendigt at nævne ophævelsen af en bekendtgørelse i en lovtekst.

De bestemmelser, der forbliver i kraft er følgende:

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 2. januar 1990 om ansættelse af medarbejdere.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 2. januar 1990 om censorer.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 2. januar 1990 om fortabelse af studieplads.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 23 af 8, juli 1991 om videreuddannelse ved Ilinniarfissuaq m.v.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelser og eksaminer.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 19 af 31. juli 2000 om den decentrale læreruddannelse.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 7. december 2000 om uddannelse af socialrådgivere.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 9. april 2001 om karakterskala og anden bedømmelse.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 26. juli 2001 om uddannelse til journalist.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 9. oktober 2001om Ph. D graden.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 24. april 2003 om den decentrale læreruddannelse.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved institut for uddannelsesvidenskab.

Kultur- og undervisningsdirektionens cirkulære 12/80 af 27. marts 1980 om videreuddannelse.

Kultur- og undervisningsdirektoratets cirkulære 1/85 af 10. april 1985 om uddannelsen af lærere til folkeskolen i Grønland.

Direktoratet for kultur, uddannelse og arbejdsmarkeds cirkulære 1/91 af 17. januar 1991 om gennemførelse af praktisk skolegerning for lærerstuderende.

Direktoratet for kultur, uddannelse og forsknings cirkulære 3/93 af 19. marts 1993 om praktiske forhold i forbindelse med læreres deltagelse i kurser ved Danmarks Lærerhøjskole, Ilinniarfissuaq m.v.

Til § 32

Til stk. 1 - 3

Forslaget indeholder ensartede overgangsregler for de valgte ledere og medlemmer af kollegiale organer. Efter de hidtidige regler, der findes i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 2. januar 1990 om regler for valg til de styrende organer, herunder valg af rektor og prorektor ved Ilisimatusarfik, er der rektorvalg i november 2007 og prorektorvalg i maj 2008. Rektor vælges for 3 år og prorektor for 1 år.

Hvis en studenterrepræsentant i universitetsrådet eller et studienævn ophører med at være indskrevet ved Ilisimatusarfik, og der ikke er stedfortrædere, vælges der nye studenterrepræsentanter i henhold til de hidtidige regler i landstingslov nr. 16. af 31. oktober 1996 om Ilisimatusarfik.

Til stk. 4

Forslaget sikrer, at de ansatte, der skifter ansættelsessted, bevarer de løn- og ansættelsesforhold, der har i henhold til tjenestemandsansættelse, overenskomst eller individuel kontrakt. Der forventes indgået en arbejdstidsaftale i løbet af efteråret 2007.

Til § 33

Til stk. 1

Da de interne medlemmer først kan vælges efter lovens ikrafttræden, foreslås det at sætte et seneste tidspunkt for bestyrelsens nedsættelse til 1. marts 2008. Heraf følger, at besættelse af stillingen som rektor først kan ske i 2008 og stillingerne som prorektor, institutledere og afdelingsledere kan være på plads efter rektors ansættelse, lige som en ny institutstruktur må forventes at være på plads ved starten af studieåret 2008-2009.

Til stk. 2

Bestemmelsen giver sikkerhed for, at Ilisimatusarfik fortsat er funktionsdygtigt indtil bestyrelsen er nedsat.. Det universitetsråd, der var valgt på dette tidspunkt, skal betragtes som et midlertidigt styre og kan derfor kun træffe de beslutninger, der er nødvendige for at opretholde Ilisimatusarfiks drift, herunder integrationen med professionsskolerne og Inerisaavik. Universitetsrådet kan således ikke træffe beslutninger om ansættelser eller indstillinger herom eller om indgåelse af en resultatkontrakt, jf. § 9, stk. 4 og 5.

Som følge af sammenlægningen med professionsskolerne og Inerisaavik er det hensigtsmæssigt at lederne af disse institutioner indtræder i universitetsrådet. Professionsskolerne er Ilinniarfissuaq, Isumaginninnermik Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat (socialrådgiveruddannelsen) (ISI), Tusagassiornermik Ilinniarfik (journalistuddannelsen) og sygeplejerskeuddannelsen på Peqqissaanermik Ilinniarfik/Center for Sundhedsuddannelser.

Til stk. 3

Forslaget er begrundet i de samme hensyn som gælder for stk. 2.

Til stk. 4

Da professionsskolerne og Inerisaavik nedlægges som selvstændige institutioner og lovgivningen om disse institutioner ophæves, jf. § 31, stk. 2, bestemmer forslaget, at disse institutioner bevarer den struktur, de har i henhold til gældende lovgivning i en overgangsperiode indtil Ilisimatusarfiks nye organisation i institutter og afdelinger er på plads senest med udgangen af 2008, jf. § 31, stk. 2.