9. november 2007

EM 2007/30

 

BERETNING

Afgivet af Landstingets Midlertidige Udvalg vedrørende Strukturreformen

vedrørende

Forslag til landstingslov om strukturreform af den kommunale sektor.


Afgivet til forslagets 3. behandling


Strukturreformudvalget har under behandlingen bestået af:


Landstingsmedlem Lars-Emil Johansen, Siumut, formand
Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne, næstformand
Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut
Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat

 

På baggrund af tilkendegivelser, som fremkom under 2. behandlingen, fremsætter et enigt Strukturreformudvalg ændringsforslag.

Ændringsforslaget gør det muligt for en kommunalbestyrelse at opnå dispensation fra kravet om nedsættelse af fælles bygdebestyrelser, som omfatter mindst 2 bygder. Det foreslås således, at Landsstyret undtagelsesvis skal kunne dispensere herfra, f.s.v.a. særligt afsides beliggende eller folkerige bygder.

Det foreslås, at Landsstyret ved afgørelsen af, hvorvidt der skal meddeles dispensation, kan tillægge det vægt, i hvilket omfang den pågældende kommunalbestyrelse har sammensat fælles bygdebestyrelser, som omfatter mere end 2 bygder.

Udgangspunktet vil således fortsat være, at det samlede antal bygdebestyrelser mindst skal halveres.

 

Lars-Emil Johansen
formand

 

Lene Knüppel

 

Godmand Rasmussen

 

Ane Hansen

 

Anthon Frederiksen