EM2007/30

 

Bemærkninger til lovforslaget


Almindelige bemærkninger

1. Indledning:

Landstinget vedtog på efterårssamlingen 2006 at arbejde videre med Strukturudvalgets anbefalinger. Strukturreformen medfører blandt andet, at der gennemføres en kommunalreform, som indebærer, at de nuværende 18 kommuner sammenlægges til 4.

Endvidere vil strukturreformen grundlæggende ændre den offentlige sektor, således at kommunerne efter strukturreformens gennemførelse skal varetage de direkte borgerrelaterede opgaver og derved blive hovedindgang til den offentlige sektor for borgere og virksomheder.

For at sikre de bedst mulige arbejdsbetingelser for kommunalbestyrelserne i de nye kommuner fremlægger Landsstyret et lovforslag, som skaber de fornødne lovmæssige rammer for valg og konstituering af overgangsudvalgene i de nye kommuner.

Overgangsudvalgenes opgave bliver at forberede kommunernes overgang til de nye kommuner.

Lovforslaget vil udover en række detailreguleringer af overgangsudvalgenes arbejde også indeholde bestemmelser om kommunernes sammenlægning. Landstinget traf på forårssamlingen 2007 beslutning om, hvilke kommuner der skal sammenlægges (landstingsbeslutning af 11. april 2007, FM2007/26) og lovforslaget følger denne beslutning.

Afholdelse af valg vil i overgangsperioden være ændret i forhold til den nuværende valglov, og Landsstyret vil derfor i lovforslaget fastsætte nærmere bestemmelser om valgenes afholdelse. Lovforslaget vil fastsætte antallet af medlemmer i de 4 nye kommunalbestyrelser og hermed også i overgangsudvalgene.

I overgangsperioden fra 1. maj 2008 til 1. januar 2009 vil der i realiteten være to kommunalbestyrelser i kommunen, og Landsstyret vil derfor fastsætte bestemmelser, som entydigt fastlægger, hvilke kompetencer henholdsvis overgangsudvalg og den siddende kommunalbestyrelse har i forhold til at handle på kommunens vegne.

Kommunernes økonomi i overgangsperioden og den efterfølgende harmonisering af skatter, takster og serviceniveauer i forbindelse med sammenlægningen vil ligeledes blive reguleret i lovforslaget.

Lovforslaget vil i overgangsperioden ophæve en række bestemmelser i den nugældende kommunale styrelseslov og valglov, ligesom landstingslov om kommunal inddeling ophæves med lovforslaget.

Lovforslaget vil forholde sig til to forskellige kommunebegreber. Med udtrykket "oprindelig kommune" menes kommunerne, som de ser ud ved lovforslagets fremsættelse (Det lignende udtryk "nuværende kommune" ville blive meningsforstyrrende efter overgangsperioden). "Ny kommune" hentyder til kommuner, som indgår i en sammenlægning i overgangsudvalgenes funktionsperiode. Disse kommuner ledes stadig af deres kommunalbestyrelser, men under særlige regler, der indskrænker deres beføjelser i overgangsudvalgenes favør. Endvidere hentyder "Ny kommune" til de kommuner, som bliver resultatet af sammenlægningen, efter overgangsudvalgene er tiltrådt som kommunalbestyrelser. Det er ikke derved meningen, at udtrykket "ny kommune" fremover skal blive det gængse begreb i omtalen af kommunerne.

Det er forudsat, at samtlige kommunebegreber og overgangsudvalgene alle er omfattet af den offentligretlige lovgivning, jf. § 27.

2. Lovforslagets baggrund:

Strukturudvalget blev nedsat af Landsstyret i december 2003, og fik til opgave at tilvejebringe en teknisk og faglig analyse, som kan udgøre beslutningsgrundlaget for ændringer af rammerne for opgaveløsningen i hele den offentlige sektor.

Strukturudvalget skulle med udgangspunkt i de grundlæggende værdier, vurdere fordele og ulemper ved alternative modeller for indretninger af den offentlige sektor, og på denne baggrund komme med anbefalinger til ændringer, som er holdbare over en længere årrække.

Der skulle foretages analyser og fremsættes forslag, der understøtter mulighederne for at udbygge forskellige former for samarbejde på tværs af eksisterende kommunegrænser, samt for at igangsætte egentlige sammenlægninger af kommunerne.

I den forbindelse blev Strukturudvalget anmodet om at vurdere fordele og ulemper ved forskellige modeller for en ændret byrde- og opgavefordeling i den offentlige forvaltning. Med udgangspunkt i de forskellige modeller, skulle Strukturudvalget foretage en vurdering, samt fremkomme med forslag til, hvilke geografiske og befolkningsmæssige kriterier, herunder hvilke kommunestørrelser, der bør lægges til grund i en fremtidig kommunestruktur.

Forslaget skulle tage udgangspunkt i, at kommunernes måde at indrette sig på og løse opgaverne på, skal understøtte nærdemokratiet og sikre borgerne en god service uanset om de bor i en bygd eller i en by. Endvidere skulle forslaget lægge til grund, at en effektiv kommunal opgaveløsning handler om, at nå de mål man sætter sig på bedst og billigst måde, og forudsat at den kommunale struktur stimulerer gode faglige miljøer, sikrer kompetenceudvikling og fastholder de ansatte i længere tid.

Udgangspunktet skulle være, at alle borgere har krav på samme behandling uanset hvilken offentlig myndighed, der behandler deres sager, og uanset hvor i landet de bor og under hensyn til, at retssikkerheden og lighedsprincippet skal være bærende elementer i arbejdet med kommunalreformen, som også skal inddrage problemer omkring habilitet. En udvidet udnyttelse af IT skulle inddrages i analyser af den politiske og administrative kommunale struktur.

Strukturudvalget var forpligtet til under dets arbejde, at holde Landsting, Landsstyre, kommunerne og borgerne underrettet om udvalgets arbejde. Strukturudvalget skulle løbende søge politisk mandat, så det arbejdede i en retning udstukket af de politiske beslutningstagere.

På baggrund af dette blev der til efterårssamlingen 2004 afleveret en midtvejsrapport fra Strukturudvalget til Landstinget, og i forsommeren 2005 fik Strukturudvalget udarbejdet en demokratirapport af Ulrik Kjær fra Syddansk Universitetscenter. Rapporten dannede baggrund for en informationspjece med forslag og spørgsmål om ny kommunestruktur, offentlig service og lokaldemokrati.

Endvidere afholdt Strukturudvalget i perioden 2004 – 2005 en række borgermøder på kysten. Strukturudvalget har ligeledes deltaget i borgmester- og kommunaldirektørmøderne, samt kommunernes delegeretmøder i perioden.

I efteråret 2005 afleverede Strukturudvalget sine anbefalinger til Landsstyret, og under forårssamlingen 2006 tog Landstinget anbefalingerne til efterretning.

Under efterårssamlingen 2006 besluttede Landstinget at fortsætte arbejdet med strukturreformen ud fra Strukturudvalgets anbefalinger, ligesom det blev vedtaget at sammenlægge de oprindelige 18 kommuner til 4. Sammenlægningen skal som udgangspunkt tage hensyn til geografisk sammenhæng, og den nye kommune skal så vidt muligt have mere end 8.000 indbyggere. Landstyreformanden skrev på denne baggrund til samtlige kommuner og anmodede om, inden 31. december 2006 at få oplyst, hvem de respektive kommuner ønskede at blive sammenlagt med. Kommunernes ønsker danner udgangspunkt for lovforslagets opdeling i 4 kommuner.

3. Lovforslagets indhold:

3.1 Kommuneinddeling

Det er ikke hensigten på nuværende tidspunkt at ændre lov om kommunal inddeling, og lovens første kapitel lovfæster Landstingets beslutning om, at de fremtidige kommuner fra 1. januar 2009 består af:

Nord: Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Aasiaat og Kangaatsiaq.
Midt: Sisimiut og Maniitsoq.
Øst/Vest: Nuuk, Paamiut, Ivittuut, Ittoqqortoormiit og Ammassalik.
Syd: Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik.

Overgangsudvalgene skal i overgangsperioden bl.a. tage stilling til de nye kommuners navne og byvåben.

Landsstyret finder det mest hensigtsmæssigt, at der først efter disse beslutninger er truffet lovgives om den kommunale inddeling.

3.2 Valg

Landstinget traf på forårssamlingen 2007 beslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte lovforslag om valg af overgangsudvalg baseret på princippet om lokal repræsentation (landstingsbeslutning FM 2007/27).

Det foreslås, at der afholdes valg til overgangsudvalgene den 8. april 2008, og at afholdelsen af valg skal ske på en anden måde end det traditionelle kommunalbestyrelsesvalg. Forslagets andet kapitel fastsætter de nærmere bestemmelser for afholdelse af dette valg. Endvidere vil tidspunktet for valg til bygdebestyrelse og menighedsrepræsentationer blive ændret i forhold til lov om valg af kommunalbestyrelser m.v. Dette er ligeledes reguleret i forslagets andet kapitel.

Bestemmelserne om afholdelse af valg til overgangsudvalg er en kombination af de eksisterende bestemmelser i lov om valg til kommunalbestyrelser og nye bestemmelser.

Valget til overgangsudvalg foretages i de oprindelige kommuner, hvor opstilling af kandidater, godkendelse af valglister og valgbestyrelser vil være reguleret af de samme bestemmelser, som i den nugældende lovgivning. Valglovens §§ 1-5, §§ 7-19, §§ 21-40, §§ 44-47 anvendes umiddelbart.

Den geografiske repræsentant fra hver af de oprindelige kommuner vil blive den kandidat i det største parti eller kandidatforbund, som får flest stemmer.

Når de oprindelige kommuner har opgjort stemmefordelingen for partier, kandidatforbund og enkeltkandidater, vil Valgnævnet ud fra de fremsendte valgresultater for de enkelte kommuner finde repræsentanterne til overgangsudvalget. Repræsentanterne vil blive fundet ud fra det samlede resultat for den sammenlagte kommune, og mandaterne fordelt efter den d´Hondtske forholdstalsvalgmetode.

Den geografiske repræsentant tildeles det parti eller kandidatforbund med flest stemmer i den oprindelige kommune, og flest personlige stemmer ud fra den samlede opgørelse for den nye kommune.

Som suppleant for den geografiske repræsentant vælger Valgnævnet kandidaten med næstflest stemmer i det parti eller kandidatforbund med flest stemmer. Er denne kandidat allerede valgt til overgangsudvalget vælges nr. 3 og så videre.

Det foreslås, at bygdebestyrelsernes funktionsperiode fortsætter frem til udgangen af april 2009. På dette tidspunkt forventes de nye kommuner, at have taget stilling til en samlet løsning med hensyn til nærdemokrati i kommunen.

Valg til menighedsrepræsentationer følger efter landstingsloven om valg til kommunalbestyrelser m.v. kommunalbestyrelsens valgperiode, og det foreslås derfor, at valget til menighedsrepræsentationer rykkes et år frem og afholdes samtidig med valg til overgangsudvalg 8 april 2008. Biskoppen er enig i denne betragtning. De nyvalgte menighedsrepræsentationer sidder efterfølgende frem til forår 2013, hvor der igen skal være valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer.

De nuværende kommunalbestyrelsers funktionsperiode forkortes med 4 måneder, og de nyvalgte overgangsudvalg/kommunalbestyrelser har en funktionsperiode på 5 år. Overgangsudvalgets funktionsperiode er fra 1. maj 2008 frem til 31. december 2008. Herefter tiltræder overgangsudvalget for den nye kommune som kommunalbestyrelse i den nye kommune. Første ordinære kommunalbestyrelsesvalg i de nye kommuner vil finde sted i april 2013.

Efter forslaget vil menighedsrepræsentationer valgt i april 2008 fungere, som menighedsrepræsentationer frem til ultimo april 2013.

3.3 Overgangsudvalg

Overgangsudvalgene får en vigtig rolle i forhold til at forberede de oprindelige kommuner til 4 nye kommuner. Forslagets tredje kapitel indeholder bestemmelser om overgangsudvalgenes antal medlemmer, konstituering samt kompetencer i forhold til de nuværende kommunalbestyrelser.

Overgangsudvalgene skal, som navnet angiver, fungere i overgangsperioden fra 18 til 4 kommuner. Udvalgene skal vælges i de nye kommuner efter en helt speciel metode, som giver sikkerhed for at hver af de oprindelige kommuner sikres en repræsentant i overgangsudvalget. De øvrige repræsentanter til overgangsudvalgene vælges, som sædvanligt, efter den d´Hondtske metode blandt alle de opstillede kandidater i de nye kommuner.

Der skal i hver kreds af nye kommuner vælges 17 medlemmer til overgangsudvalget og kommunalbestyrelsen. Antallet af geografiske repræsentanter vil naturligvis afhænge af, hvor mange kommuner der lægges sammen, men de geografiske repræsentanter indgår som en del af det samlede overgangsudvalg på 17 medlemmer. Det foreslås, at der afholdes valg til overgangsudvalgene 8. april 2008.

Overgangsudvalgene konstituerer sig efter bestemmelserne i landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. § 6, samt §§ 7 og 8 . Det ældste medlem af overgangsudvalget indkalder til konstituerende møde efter bestemmelserne i styrelsesloven dog senest 30. april 2008.

Overgangsudvalget vælger formand, næstformand og 2. næstformand efter bestemmelserne i styrelseslovens §§ 8 og 9. Efter kommunesammenlægningen 1. januar 2009 skal overgangsudvalget fortsætte som kommunalbestyrelse i den nye kommune. Overgangsudvalgets formand fortsætter i den nye kommune som borgmester, næstformanden som viceborgmester og 2. næstformanden som 2. viceborgmester. Overgangsudvalgets kompetence vil ud over udvalgets daglige arbejde i overgangsperioden være fremadrettet mod arbejdet i den nye kommune.

Den nye kommunes styrelsesvedtægt og forretningsorden udarbejdes i overensstemmelse med landstingslov om kommunalbestyrelser § 2.

Underudvalg kan nedsættes efter bestemmelserne i landstingslov om kommunalbestyrelser kapitel 3.

Det forslås, at overgangsudvalget vederlægges efter bestemmelserne i styrelseslovens § 17 og § 37 og bekendtgørelse nr. 35 af 5. oktober 2001. Der bliver fastsat et samordningsfradrag, således at medlemmer af overgangsudvalget, der allerede er medlem af kommunalbestyrelsen i en af de oprindelige kommuner kun vederlægges med 50% for arbejdet i overgangsudvalget, mens arbejdet i kommunalbestyrelsen honoreres som sædvanligt.

Antallet af medlemmer af overgangsudvalget er i overensstemmelse med Strukturudvalgets anbefalinger fastsat til 17.

Det foreslås, at formanden for overgangsudvalget udarbejder og fremlægger senest 1. juli 2008 forslag til budget for overgangsudvalget. Budgetforslaget behandles af det samlede overgangsudvalg og besluttes senest 1. august 2008. Umiddelbart efter budgettet er vedtaget af overgangsudvalget offentliggøres en kort redegørelse for budgettet. Budgettet vil være en ekstraudgift i forbindelse med forberedelsen af sammenlægningen, og Hjemmestyret yder et fast tilskud til overgangsudvalgets arbejde. Det foreslås, at de kommuner, der indgår i den nye kommune, stiller administrativ bistand til rådighed for overgangsudvalget, men at fordelingen af udgifter ud over det faste tilskud fra Hjemmestyret er et kommunalt anliggende, som besluttes af overgangsudvalget.

Senest 1.august 2008 træffer overgangsudvalget beslutning om, hvilken sagkyndig revision, der skal revidere overgangsudvalgets regnskab for 2008. Styrelseslovens § 45, § 46 og bekendtgørelse nr. 29 af 18. december 1995 §§ 9-12 regulerer revision.

Det foreslås, at årsregnskab for 2008 for overgangsudvalget aflægges af økonomiudvalget i den nye kommune til kommunalbestyrelsen, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen senest 1. juni 2009.

3.4 Pligter/rettigheder

Overgangsudvalgenes pligter og rettigheder reguleres i forslagets fjerde kapitel. Overgangsudvalget skal tage stilling til den nye kommunes navn og byvåben.

Den fremtidige forvaltnings fysiske placering skal fastlægges. Forvaltningen skal ikke nødvendigvis samles på en lokalitet, men kan fordeles ud over den nye kommunes byer. Overgangsudvalget træffer beslutning om de enkelte forvaltningers placering, ligesom overgangsudvalget forbereder administrationen af den nye kommune og ansætter det nødvendige antal administrative ledere til at opbygge administrationen. Dette arbejde forventes afsluttet inden kommunesammenlægningen bliver en realitet 1. januar 2009.

Overgangsudvalget skal vedtage budget 2009 for den nye kommune. Styrelseslovens bestemmelser om budgetlægning §§ 39, 40, 41 og 42 finder anvendelse. Endvidere reguleres budgetlægningen af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 29 af 18. september 1995 om budgetlægning m. v. §§ 1-4.

Herunder er det vigtigt, at der i hele den nye kommune meget hurtigt bliver ens skatteudskrivning, takster og et harmoniseret serviceniveau. Der åbnes i forslaget mulighed for, at der i en kort fastsat periode kan opereres med forskellige takster og serviceniveauer, men det bør være en absolut undtagelse.

Overordnede politikker for den nye kommunes fremtidige aktivitetsniveau skal vedtages af overgangsudvalget i forberedelsesfasen og inden 1. januar 2009.

I forbindelse med, at der i princippet vil være to kommunalbestyrelser i kommunerne, er det uhyre vigtigt, at der i lovgivningen er meget klare kompetencebestemmelser for henholdsvis kommunalbestyrelsen og overgangsudvalget for at undgå konflikter.

Det er hensigten, at de nuværende kommunalbestyrelser efter 1. maj 2008 alene kan foretage driftsmæssige dispositioner, mens overgangsudvalgene har kompetencen til at foretage dispositioner med konsekvenser efter 1. januar 2009.

Overgangsudvalget skal vedtage eller godkende alle fremadrettede aktiviteter. Endvidere skal genbesættelse af stillinger og besættelse af nyoprettede stillinger i forvaltningen forhåndsgodkendes af overgangsudvalget. Overgangsudvalget gives endvidere kompetence til at nedsætte allerede vedtagne bevillinger på budgettet for 2008.

Kommunalbestyrelserne i de oprindelige kommuner skal løbende informere overgangsudvalget om alle økonomiske dispositioner. De nye kommuners kontrakter, aftaler og eventualforpligtelser skal gennemgås af overgangsudvalget, som ligeledes skal tage stilling til, hvilke der skal fortsætte, og hvilke der skal afvikles. Det foreslås, at Landsstyret bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om økonomiske dispositioner i overgangsperioden. Denne bemyndigelse forventes udmøntet i detailregulering af de nye kommuners økonomi i overgangsperioden og skal imødegå en eventuel risiko for, at kommunalbestyrelserne i de oprindelige kommuner udviser en uhensigtsmæssig økonomisk adfærd i forhold til den nye kommune.

De nye kommuner overtager 1. januar 2009 alle pligter og rettigheder, samt alle aktiver og passiver, som tidligere hørte under de oprindelige kommuner.

3.5 Personale

I forslagets femte kapitel reguleres ansættelsesforholdet for det personale, som umiddelbart bliver berørt af strukturreformen.

Som udgangspunkt skal personalet følge opgaven.

Det fastsættes, at tjenestemænd overgår til ansættelse i den nye kommune på vilkår, der svarer til de hidtidige ansættelsesvilkår.

I forbindelse med flytning af personale fra en geografisk lokalitet til en anden henvises der til mulighederne i den mobilitetsfremmende pulje.

Personale, der er ansat i henhold til overenskomst eller på individuelle vilkår, skal have tilbudt at flytte med opgaven på samme vilkår, som er gældende under den hidtidige ansættelse.

Flytningen skal meddeles så tidligt, at den ansatte har mulighed for at sige op med det sædvanlige opsigelsesvarsel før flytningen.

3.6 Regnskabsaflæggelse

Bestemmelser for overgangsudvalgets regnskabsaflæggelse og revision for overgangsperioden er fastsat i forslagets kapitel 3.

I sjette kapitel fastsættes bestemmelser for regnskabsaflæggelse og revision i de oprindelige kommuner. Styrelseslovens §§ 45-48 og bekendtgørelse nr. 29 af 18. september 1995 om kommunernes budgetlægning m.v. §§ 6-8 regulerer regnskabsaflæggelse.

Afhængig af hvilke nye kommuner, der er tale om, vil der være mellem 2 og 8 oprindelige kommuner, som skal aflægge regnskab.

Regnskabet for den oprindelige kommune fremlægges af økonomiudvalget i den nye kommune. Kommunalbestyrelsen i den nye kommune forelægger regnskabet for revisionen i den oprindelige kommune, som regnskabet vedrører. Revisionen foretages af det revisionsfirma, som den oprindelige kommune har valgt, og reguleres af bestemmelserne i styrelseslovens § 46 og bekendtgørelse nr. 29 af 18. september 1995 §§ 9-12.

3.7 Øvrige bestemmelser

I forslagets syvende kapitel er en række enkeltstående problemer reguleret.

Det foreslås, at såvel sagsbehandlingslov, som lov om offentlighed i forvaltningen er gældende for overgangsudvalgenes arbejde. Når overgangsudvalget har brug for dokumenter fra en af de oprindelige kommuner, og dokumentet i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og sagsbehandlingsloven har karakter af interne, mister dokumenterne ikke ved videregivelsen deres interne karakter.

Det foreslås, at de afgående borgmestre vederlægges for perioden 1. januar til 30. april 2009 efter bestemmelserne i styrelseslovens §§ 17 og 37, samt bekendtgørelse nr. 35 af 5. oktober 2001 om vederlæggelse. Samtidig gives de afgående borgmestre dispensation fra manglende pensionsoptjening, således at der opnås ret til borgmesterpension i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 23 af 12. september 1997. Dispensationen gives alene såfremt borgmesteren ikke fortsætter som borgmester i den nye kommune, og derved fortsat optjener ret til pension.

Hjemmestyret afholder endeligt udgiften til vederlag til borgmestre for forkortelsen af funktionsperioden på 4 måneder.

Overgangsudvalget vederlægges efter bestemmelserne i styrelseslovens § 17 og § 37 og bekendtgørelse nr. 35 af 5. oktober 2001. Det forventes, at Hjemmestyret yder et fast tilskud på 2 millioner kr. til hvert af overgangsudvalgene. Udgifter ud over dette beløb betales af de sammenlagte kommuner.

Udgifterne til afholdelse af valg fordeles mellem Hjemmestyret og de oprindelige kommuner, således at kommunerne afholder udgifter, som anført i valglovens §§ 73-75.

3.8 Konsekvensændringer af anden lovgivning

Vedrørende landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser foreslås det, at § 5, ændres således, at den kommunale styrelseslov også omfatter overgangsudvalg og overgangsudvalgets medlemmer.

Vedrørende landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer foreslås det, at § 6, § 41, § 42, § 43 ophæves.

Endvidere foreslås det, at landstingslovens kapitel 2 om valg til bygdebestyrelse og § 65 i kapitel 3 om valg til menighedsrepræsentation ophæves.

Det foreslås, at landstingslov nr. 11 af 30. oktober 1998 om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner ophæves pr. 31. december 2008.

3.9 Ikrafttrædelse

Det foreslås, at forslaget træder i kraft 1. december 2007.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige:

Forslaget til lov om strukturreformen vil indebære en administrativ lettelse derved, at de nye større kommuner vil kunne løse de kommunale opgaver mere effektivt og med en højere kvalitet i opgaveløsningen.

Strukturreformen vil endvidere indebære en vis administrativ lettelse for Landsstyret, idet der efter strukturreformen vil være færre myndigheder at rette henvendelse til vedrørende den kommunale opgavevaretagelse.

Strukturreformen vil medføre en betydelig administrativ omstillingsproces både i forbindelse med selve kommunesammenlægningerne og i forbindelse med den ændrede opgave og byrdefordeling mellem Landsstyret og kommunerne.

Kommunerne vil i overgangsperioden have en række merudgifter i forbindelse med etableringen af overgangsudvalg (de kommende nye kommunalbestyrelser). Landsstyret finder det hensigtsmæssigt, at Hjemmestyret medvirker til at sikre kommunerne de nødvendige økonomiske midler til gennemførelsen af strukturreformen. Det forventes, at Hjemmestyret afsætter 8 millioner kr. til overgangsudvalgenes udgifter på finansloven for 2008. Videre anbefales det, at der rokeres midler til afholdelse af valg til overgangsudvalgene.

Vederlag til medlemmer samt vederlag til formændene for overgangsudvalgene, fastsættes som udgangspunkt efter de nuværende bestemmelser for medlemmer af kommunalbestyrelser. Det fulde vederlag udbetales dog kun til medlemmer, der ikke allerede er medlem af en kommunalbestyrelse. Medlemmer af overgangsudvalg, der allerede er indvalgt i en kommunalbestyrelse foreslås udbetalt 50% af vederlagets størrelse. Det forventes, at mange af medlemmerne af de fire overgangsudvalg, samt formændene for overgangsudvalgene, også vil være medlem af en af de gamle kommunalbestyrelser. Hvis samtlige medlemmer af overgangsudvalgene også er medlem af en kommunalbestyrelse bliver udgiften 50% af 6,8 millioner kr. afrundet til i alt 3,4 millioner kr. Der forventes afsat 4 millioner kr. på finansloven for 2008 som tilskud til vederlag til formændene og medlemmerne af overgangsudvalgene.

Som tilskud til ansættelse af koordinatorer og anden sekretariatsbistand for overgangsudvalgene foreslås afsat 4 millioner kr. i 2008 eller 1 million kr. til hver af overgangsudvalgene. Dette beløb svarer til cirka 2,5 AC-fuldmægtige årsværk til hver af de 4 overgangsudvalg.

Rejseudgifterne for overgangsudvalgene kan mindskes betydeligt ved, at overgangsudvalgene anvender IT og videokonferencer. Det forventes, at Hjemmestyret sikrer muligheden for at udvalgene kan afholde møder ved brug af IT og videokonferencer ved at yde de oprindelige kommuner et tilskud til indkøb af IT og videokonferenceudstyr på i alt 1,6 millioner kr.

Der er på finansloven for 2009 afsat i alt 1 million kr. til udgifter til valg. Bevillingen forudsættes at dække udgifter til kommunal- menigheds- og bygdebestyrelsesvalg, Landstingsvalg og Folketingsvalg. Det forventes, at 550.000 kr. af denne bevilling fremrykkes til finansloven for 2008 til dækning af udgifter til valg af overgangsudvalg i 2008.

Videre forventer Landsstyret, at der på finansloven for 2008 afsættes en bevilling på 1,55 millioner kr. til tilskud til politiske organisationer. Bevillingen skal dække udgifter ved deltagelse i politisk arbejde forud for valget af overgangsudvalgene. En tilsvarende bevilling skulle, såfremt Strukturreformen ikke var blevet iværksat, afsættes til udgifter i forbindelse med ordinært kommunevalg i 2009.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m. v.:

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m. v.

6. De miljø- og naturmæssige konsekvenser:

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne:

Forslaget til strukturreform vil grundlæggende ændre den offentlige sektor, således at kommunerne efter strukturreformens gennemførelse skal varetage de direkte borgerrelaterede opgaver og derved blive hovedindgang til den offentlige sektor for borgerne.

Dette vil for den enkelte borger betyde en lettere adgang til de relevante myndigheder, samt en hurtigere og smidigere sagsbehandling af fagligt kompetente medarbejdere og derved også en større retssikkerhed for den enkelte borger.

Den offentlige sektor skal samlet set gøres mere enkel og sammenhængende for borgerne og

virksomhederne. For kommunerne betyder det, at de færre, større og mere bæredygtige kommuner fremover skal sikre helhed og sammenhæng i den kommunale service, styrke det lokale demokrati og spille en stærkere rolle i lokalpolitikken. Reformen skal fremtidssikre organiseringen og arbejdsdelingen i den offentlige sektor. Kommunerne får en mere central placering og vil samtidig få en ny rolle, som borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Reformen er desuden udtryk for en decentralisering og styrkelse af borgernes retssikkerhed.

8. Evt. andre væsentlige konsekvenser:

Forslaget har ingen andre væsentlige konsekvenser.

9. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre:

Landsstyret anser strukturreformen som en meget vigtig del af det samlede arbejde hen imod Grønlands selvstændighed inden for Rigsfællesskabets rammer. Selvstyrekommissionen sagde i betænkningen fra 2003:

"Den offentlige forvaltning beslaglægger meget store samfundsressourcer i dag. Der er behov for at skabe en mindre, smidigere og enklere offentlige sektor. Det er afgørende at effektivisere ressourceudnyttelsen i den offentlig forvaltning, således at nogle af disse ressourcer kan overflyttes til nye væksterhverv. Et samfund, der benytter næsten halvdelen af sin arbejdsstyrke til servicering af borgerne, har alvorlige strukturproblemer.".

Landsstyret finder på linie med Selvstyrekommissionen, at en reform af den offentlige sektor er en nødvendighed for, at vi kan komme videre mod selvstyre. Strukturreformen kan ikke i sig selv tilvejebringe de økonomiske forudsætninger for selvstyre, men skal supplere de tiltag, som allerede er iværksat efter anbefalingerne i Selvstyrekommissionens betænkning og i øvrigt med hensyn til at sikre og styrke landets økonomi og menneskelige ressourcer. Strukturreformen skal, som de øvrige initiativer, medvirke til en mere selvbærende økonomi, og et Grønland, der bliver mere uafhængig af bloktilskuddet og de økonomiske virkninger, som statens tilskud giver ude i samfundet ved at reducere udgifterne til den offentlige sektor.

Reformen skal medvirke til besparelser, som kan benyttes til at skabe udvikling i landet, men samtidig også styrke nærdemokratiet. Retssikkerheden og lighedsprincippet skal være bærende elementer. Udnyttelse af IT inddrages i en styrkelse af den service, borgerne får fra det offentlige, uanset om de bor i en by eller i en bygd.

10. Høring af myndigheder og organisationer m. v.:

Forslaget er sendt i høring den 18. maj 2007 til Kanukoka, kommunerne, GA, SIK, AK, PIP, DJØF, IMAK, ASG, ØD, KIIIP, PD og biskoppen med høringsfrist den 22. juni 2007.

Forslaget blev endvidere sendt i høring i Skattedirektoratet den 20. juni 2007 med høringsfrist 6. juli 2007.

Ved høringsfristens udløb er der modtaget svar fra Kanukoka, kommunerne bortset fra Upernavik, Kangaatsiaq og Ivittuut samt fra SIK,AK, PIP, IMAK, DJØF, GA og Skattedirektoratet.

Efter høringsfristens udløb er der indkommet høringssvar fra Personaledirektoratet og Økonomidirektoratet.


Personaledirektoratet har ingen kommentarer.


AK
bemærker ved gennemgangen, at der bør foretages ændringer af visse formuleringer i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget.

Ad. § 23.

AK mener , at de citerede formuleringer i bemærkningerne til lovforslagets § 23 sætter andre bestemmelser i anden lovgivning ud af kraft. Det må man ikke, da det er tjenestemændenes lovbestemte pligter og ikke mindst rettigheder, der her drejer sig om. Der må derfor foretages rettelser i bemærkningerne til § 23, således det kommer til at stemme overens med bestemmelserne i Landstingslov nr. 21 af 18. december 2003 om Grønlands Hjemmestyrets og kommunernes tjenestemænd i Grønland. AK henviser specifikt til §§ 15 stk. 1, 33 og 42.

I bemærkningerne til lovens § 15 stk. 1 fremgår, "at tjenestemænd skal acceptere forandringer i stillingens omfang og indhold, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som anses for passende. Hvilke ændringer en tjenestemand skal acceptere, må vurderes konkret."

Landsstyret finder ikke der er uoverensstemmelse mellem bemærkningerne til § 23 og det ovenfor citerede og finder derfor ikke anledning til at ændre teksten på det foreliggende grundlag.

§ 33 omhandler afskedigelse og findes ikke relevant i denne sammenhæng, da det jo netop er hensigten at omplacere de allerede ansatte, således at afskedigelser undgås.

§ 42 omhandler ændring af ansættelsesmyndighed, enten fra kommune til Hjemmestyre eller kommunerne imellem.

§ 23 i lovforslaget omhandler den helt unikke situation, at ansættelsesmyndigheden ophører med at bestå i den nuværende form og skal således sikre, at den sammenlagte kommune er forpligtet til at tilbyde de tjenestemandsansatte fortsæt ansættelse på samme vilkår som under den "gamle" ansættelsesmyndighed.

Landsstyret finder det ikke uforeneligt med almindelige retssikkerhedsprincipper i særlovgivning at ændre eller ophæve anden lovgivning i en specifik beskrevet situation.

Ad. § 24.

AK er tilfreds med, at overgangsudvalget pålægges at tage stilling til den fysiske placering af de fremtidige forvaltninger i den sammenlagte kommune, herunder at udarbejde en plan over hvilke af de ansatte, der skal placeres hvor, samt at de ansatte skal informeres løbende.


DJØF
kritiserer, at geografi ikke indgår som et af de beskreven momenter ved vurderingen af, hvorvidt en anden stilling findes passende for tjenestemandsansat personale.

Landsstyret har tage kritikken til efterretning og indarbejdet momentet i bemærkninger til § 23.

Overenskomstansat personale.

Også på dette område kritiserer DJØF, at geografi ikke indgår i vurderingen af om ændringen af ansættelsesforholdet er væsentlig og derfor af den ansatte kan betragtes som en opsigelse fra arbejdsgiverens side.

Kritikken er taget til efterretning og indarbejdet i bemærkningerne til lovforslagets § 23.

For så vidt angår proceduren for fordeling af personale skal DJØF opfordre til, at der etableres en procedure, der sikrer, at den enkelte får mulighed for at søge på de stillinger, de har interesse for og er kvalificerede til, at den enkeltes ønsker tillægges stor vægt, og at stillingerne besættes i en åben og ligeværdig proces.

DJØF går endvidere ud fra, at reglerne i landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning vil blive fulgt herunder reglerne om partshøring, aktindsigt og begrundelse, således at det sikres, at en sag er tilstrækkelig oplyst, inden der træffes en afgørelse og at der ikke træffes usaglige afgørelser.

Landsstyret finder, at forslaget er meget brugbar, men har ikke ønsket lovgivningsmæssigt at begrænse kommunerne til at løse de omtalte problemer på en bestemt måde.

Det er Landsstyrets opfattelse, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for en funktionsdygtig administration inden for de rammer, der i øvrigt eksisterer på området i form af overenskomster og offentligretlig lovgivning, herunder sagsbehandlingsloven.


Grønlands Arbejdsgiverforening
anser det for mest hensigtsmæssigt, hvis der i § 1, stk. 2 fastsættes koordinater for de nye kommuner. Beskrivelsen, som den er i forslaget, signalerer, at de nuværende kommuner bibeholdes i de nye storkommuner.

Landsstyret ønsker som anført i bemærkninger til § 1, stk. 2 først at sætte koordinater på de nye kommunegrænser, når overgangsudvalget har truffet afgørelse om den nye kommunes navn og byvåben.

I § 31 bør " den offentlige sektor" ændres til " den kommunale sektor".

?????


IMAK
bemærker, at tidsfristen for overgangsudvalgenes fastsættelse af styrelsesvedtægt og budgetter er meget kort.

Landsstyret har taget bemærkningerne til efterretning og ændret fristerne med en måned.

Der savnes uddybende kommentarer til hvad ændringer i ansættelsesområde kommer til at betyde for den enkelte.

Det har ikke været Landsstyrets hensigt at komme med en beskrivelse af konsekvenser for den enkelte ansatte. Det er alene hensigten at opstille nogle rammer for personalet i forbindelse med sammenlægningen. Alle detailspørgsmål i forbindelse med sammenlægningen må afklares efter de relevante overenskomster.

Der savnes en nærmere beskrivelse af konsekvenser af sammenlægningen for folkeskolen.

Det har ikke været Landsstyrets hensigt at komme med uddybende beskrivelser af konsekvenser på de enkelte områder i forbindelse til serviceharmonisering.

Landsstyret ønsker, at den enkelte kommunalbestyrelse har frihed til selv at prioritere kommunens opgaver og fastlægge det serviceniveau man måtte ønske inden for de forskellige områder. Naturligvis inden for den øvrige lovgivnings rammer.

§§ 17 og 18.

Overgangsudvalgene skal inden 31. december 2008 beslutte, hvordan administrationen skal opbygges, fysisk placering samt ansættelse af ledelse.

Det virker ulogisk, da det af § 18 fremgår at budgetforslaget for 2009 skal foreligge senest den 30. september 2008 og være vedtaget senest 30. november 2008.

Hvordan kan man fastlægge et budget, hvis man ikke kender forudsætningerne.

Landsstyret finder det uproblematisk at fastlægge budget uden at have eksakt kendskab til ovenstående.

§ 23.

Det bør fremgå af bemærkningerne, at centralorganisationerne skal være med til at godkende om en anden stilling er passende, hvis det er uden for det hidtidige saglige ansættelsesområde jævnfør landstingslov nr. 21/2003 om tjenestemænd § 15 stk. 2.

Bemærkningerne er taget til efterretning.

§§ 23 og 25.

Inden for IMAKs forhandlingsområde er der indgået aftaler, der medfører, at der på enkelte skoler er fastsat retningslinier omkring en række ansættelsesforhold.

Disse er gældende indtil, de er opsagt af en af parterne.

Se bemærkningerne til " Der savnes uddybende kommentarer til …..",

I forbindelse med udvidelsen af den ansattes ansættelsesområde, skal det sikres, at den enkelte ansattes eventuelle papirer fra en tidligere ansættelse i en kommune, der sammenlægges med nuværende ansættelseskommune ikke kan danne grundlag for eventuelle tjenstlige påtaler mv. i det nuværende ansættelsesforhold.

Der er ikke tale om en udvidelse af ansættelsesområde, men alene en sammenlægning som resulterer i at den eksisterende ansættelsesmyndighed ophører med at bestå.

Det er Landsstyrets ønske, at de rettigheder og pligter den ansatte har i sit nuværende ansættelsesforhold skal fortsætte uændret efter kommunesammenlægningen, og det vil derfor ikke være muligt samtidigt at bevare den optjente anciennitet og slippe af med eventuelle tjenstlige påtaler.

Pligter og rettigheder skal følges ad.


KANUKOKA
har haft forslaget i høring hos samtlige grønlandske kommuner. Der er indkommet høringssvar fra følgende kommuner:

Qaanaaq
Uummannaq
Qeqertarsuaq
Ilulissat
Aasiaat
Qasigiannguit
Sisimiut
Maniitsoq
Nuuk
Paamiut
Qaqortoq
Nanortalik
Narsaq
Ammassalik
Ittoqqortoormiit

På baggrund af disse høringssvar, der vedlægges som bilag, skal KANUKOKA fremkomme med følgende:

Indledningsvist bemærkes det at Landsforeningen er enig i lovforslagets intention, om at sikre de bedst mulige arbejdsbetingelser for kommunalbestyrelserne i de nye kommuner.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser:

§ 3 og § 4 Valg.

I henhold til bemærkningerne til § 3, stk.1, er hver af de kommuner der indgår i sammenlægningen at sammenligne med en valgkreds.

Dette kan blandt andet få den uheldige konsekvens, at borgerne kan være udelukket fra at stemme på et bestemt parti, hvis pågældende parti ikke har en person opstillet i den oprindelige kommune.

Landsforeningen anser det som en forudsætning for at anse en ny kommune for at være sammenlagt, at der gives kommunens borgere lige muligheder for at udnytte deres stemme.

Begrundelsen for at bevare 18 valgkredse er tilsyneladende, at der skal vælges et kredsmandat for hver af de oprindelige kommuner. Såfremt optællingen af stemmer foregår inden for de oprindelige kommunegrænser, burde dette dog ikke være til hindrer for at operere med én valgkreds i hver af de nye kommuner.

Landsforening foreslår derfor, at afholdelse af valg til overgangsudvalg som udgangspunkt følger de eksisterende bestemmelser i lov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer.

Hvis en oprindelig kommune dog ikke efter disse regler repræsenteres i overgangsudvalget, bør det yderste mandat tilgå den geografiske repræsentant.

Lovforslaget er tilrettet således, at der stadig vil være 18 valgkredse, men mulighed for inden for den nye storkommune at stemme på samtlige opstillede partier og kandidater i samtlige valgkredse i storkommunen.

§ 8 Bygdebestyrelser.

I lovforslagets § 6 er det fastsat at funktionsperioden for kommunalbestyrelserne i de oprindelige kommuner ophører pr. 31. december 2008, imidlertid er det i § 8 bestemt, at funktionsperioden for bygdebestyrelserne forlænges til 31. december 2009.

Bygdebestyrelsernes kompetencer beror dog på delegation fra kommunalbestyrelserne i de oprindelige kommuner. Bygdebestyrelsernes kompetencer ophører dermed også ultimo 2008.

Det findes derfor uhensigtsmæssigt og i strid med almindelige principper om forvaltningsretlig delegation, at bygdebestyrelserne fortsætter med at bestå efter at deres kompetencer er ophørt.

På baggrund af denne betragtning bør bygdebestyrelsernes funktionsperiode derfor ophøre på samme tidspunkt som kommunalbestyrelserne i de oprindelige kommuner, ultimo 2008, hvilket understøttes af en række kommuner, heriblandt Qasigiannguit, Sisimiut og Narsaq.

Paamiut kommune og Nanortalik kommune har imidlertid anbefalet at bygdebestyrelsesordningen bevares. KANUKOKA’s særlige udvalg vedrørende strukturreformen støtter dette synspunkt.

Bygdebestyrelsernes kompetence beror ganske rigtigt på delegation fra kommunalbestyrelsen, men delegationsadgangen er fastsat i kommunernes styrelseslov og er således ikke bundet op på en bestemt kommunalbestyrelse.

Det er naturligvis rigtigt at den konkrete delegation ophører ultimo 2008 men Landsstyret finder det uproblematisk at overgangsudvalget viderefører delegationen efter 2009.

Det er Landsstyrets ønske, at storkommunens kommunalbestyrelse har mulighed for nøje at overveje i hvilken form nærdemokratiet skal videreføres i kommunen.

Det er Landsstyrets opfattelse, at der i overgangsperioden og de første måneder efter sammenlægningen vil være mange andre opgaver, som også skal løses og Landsstyret finder det derfor nødvendigt med ekstra tid til at organisere den fremtidige nærdemokratiløsning i kommunen.

§ 9 Overgangsudvalgets konstituerende møde.

Det fremgår af § 9, stk.1, at overgangsudvalget senest den 1. maj 2008 skal afholde konstituerende møde.

Under hensyn til at valg til overgangsudvalg afholdes den 8. april og at valgbarhedsnævnet også skal have tid til at udøve dets virksomhed i henhold til § 53, i landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer,finder KANUKOKA at tidsfristen for seneste afholdelse af det konstituerende møde er urealistisk kort.

Landsforening anbefaler derfor at udskyde tidsfristen, således at overgangsudvalget seneste den 1. juni 2008 afholder konstituerende møde.

Er indarbejdet i lovforslaget.

§ 10 Nedsættelse af udvalg.

I bemærkningerne til § 10, stk.2, fremgår at overgangsudvalgets beslutning om nedsættelse af udvalg har virkning for kommunalbestyrelsen i den sammenlagte kommune.

Det kan tænkes, at det i overgangsperioden vil være hensigtsmæssigt at nedsætte et udvalg som udelukkende har opgaver frem til 31. december 2008, det forekommer derfor ikke hensigtsmæssigt, at et sådan udvalg skal fortsætte efter sammenlægningerne.

Det kan eventuelt i bemærkningerne præciseres, at alene stående udvalg fortsætter.

Er indarbejdet i lovforslaget.

§ 13 Overgangsudvalgets budget.

Under henvisning til Landsforeningens bemærkninger vedrørende § 9, anbefales det at tidsfristen for fremlæggelse af budget forlænges med en måned. Således overgangsudvalgets formand senest 1. juli 2008 fremlægger forslag til budget.

Er indarbejdet i lovforslaget.

§ 14 Overgangsudvalgenes formue.

Det fremgår af bemærkninger til § 14, at hvert overgangsudvalg kan forvente et tilskud fra Grønlands Hjemmestyre på 2 millioner kroner i 2008 og at udgifter til overgangsudvalgets virke, ud over Hjemmestyrets tilskud, betales af de kommuner, der skal indgå i den nye kommune.

I henhold til § 14, stk.1, sidste pkt. fremgår det imidlertid at Overgangsudvalget beslutter fordelingen af disse yderligere udgifter på de enkelte kommuner.

Det findes ikke hensigtsmæssigt at overgangsudvalgene, uden om de fungerende kommunalbestyrelser kan hente yderligere midler, og tilmed med fare for forskelsbehandling, kan beslutte hvorledes udgiften skal fordeles på de enkelte kommuner.

Er det nødvendigt med yderligere midler til overgangsudvalgenes virke må Grønlands Hjemmestyre finansiere dette.

Landsstyret finder, at de afsatte økonomiske tilskud kan dække udgifterne til Overgangsudvalgets arbejde.

Landsstyret har imidlertid forståelse for, at Overgangsudvalgene ønsker at prioritere en bestemt indsats i overgangsperioden og derfor har behov for yderligere ressourcer.

Overgangsudvalget er den fremtidige kommunalbestyrelse i storkommunen og må derfor forventes at have et overblik over storkommunens økonomi og vil således også være i stand til at prioritere, hvordan midlerne skal anvendes.

§ 15 Valg af revision

Under henvisning til Landsforeningens bemærkninger vedrørende § 9 og § 13, bør § 15 konsekvensrettes, hvorfor det anbefales at tidsfristen for valg af revision, udskydes med en måned til den 1. august 2008.

Er indarbejdet i lovforslaget.

§ 16 Kommunenavn og byvåben.

I henhold til § 16, stk.2, beslutter overgangsudvalget hvilket navn og byvåben der ønskes for den nye kommune. Imidlertid fremgår det af bemærkningerne, at navn og byvåben fastsættes ved landstingslov.

Der er således uoverensstemmelse mellem lovforslaget og de dertil hørende bemærkninger.

Landsstyret finder intet uoverensstemmende mellem lovforslag og bemærkninger.

§ 17 Fysisk placering og administrativ ledelse.

§ 17, stk.2, fastslår at overgangsudvalget ansætter det nødvendige antal administrative ledere til at opbygge administrationen.

Da overgangsudvalget som udgangspunkt kun råder over midler til en begrænset administration samt vederlæggelse af overgangsudvalgets medlemmer, bør det tilsikres at nye administrative ledere tidligst tiltræder i den ny kommune 1. januar 2009.

Er indarbejdet i bemærkningerne.

Desuden skal bemærkes, at der sandsynligvis er en henvisningsfejl i lovforslagets § 17, stk.2, 2. pkt.. Her henvises til §§ 31 og 65 i styrelsesloven. I bemærkningerne henvises derimod til §§ 21 og 65, hvilket må være korrekt.

I henhold til § 17, stk.3, skal beslutning om fysisk placering og ansættelse af administrativ ledelse være truffet senest 31. december 2008.

Er tilrettet i lovforslaget.

Beslutning om fysisk placering og ansættelse af administrativ ledelse vil have budgetmæssig betydning, men budget 2009 skal udfærdiges og vedtages i henhold til forslagets § 18, hvilket indebærer at endeligt budget skal foreligge senest 30. november 2008.

Der er således ikke harmoni mellem tidspunktet fastsat i § 17, stk.3, og tidspunktet for udfærdigelse og vedtagelse af budget.

Landsforeningen anbefaler at beslutninger nævnt i § 17, stk.3, træffes i sammenhæng med vedtagelse af budget.

Beslutninger om fysisk placering og ansættelse af administrativ ledelse vil være en løbende proces og det vil være naturligt at overvejelserne færdiggøres i forbindelse med budgetlægningen for 2009.

Landsstyret har ønsket at sætte en sidste frist for hvornår processen skal være afsluttet og der er således ikke noget til hinder for at beslutningerne træffes tidligere.

§ 19 Harmonisering af skatter og afgifter.

Det fremgår af § 19 at skatter og takster skal harmoniseres pr. 1. januar 2009, men at Landsstyret kan dispensere fra dette udgangspunkt.

Såfremt Landsstyret yder dispensation kan der således indenfor en ny kommune eksisterer flere forskellige skatteprocenter, afgrænset af de oprindelige kommunegrænser.

Den nuværende skattelov tager ikke højde for denne situation, hvorfor dispensationsmuligheden allerede af denne grund forekommer uhensigtsmæssig.

Landsforeningen skal desuden bemærke, at en af hensigterne med strukturreformen netop er at opnå en serviceharmonisering, herunder harmonisering af skatter og takster.

Såfremt Landsstyret er af den opfattelse, at det for kommunerne ikke er muligt at harmonisere skatter og afgifter pr. 1. januar 2009, bør det overvejes at udskyde reformens ikrafttrædelsestidspunkt, jf. § 6, i stedet for at indføre dispensationsmuligheder

Dispensationsadgangen er fjernet fra lovforslaget.

§ 20 Udgifter i perioden frem til 31. december 2008.

§ 20, stk.1, fastslår at de sammenlagte kommuner efter den 1. maj 2008 alene kan afholde udgifter som fremgår af de vedtagne budgetter for 2008.

Dette fremgår allerede af principperne i styrelseslovens § 39 og § 40, hvorfor bestemmelsen er overflødig og bør udgå.

§ 20, stk.3, foreskriver at kommunalbestyrelsen i den sammenlagte kommune efter den 1. maj 2008, kun med overgangsudvalgets forhåndstilkendegivelse kan vedtage tillægsbevillinger, som angår andet end lovbundne og rent driftsmæssige bevillinger.

KANUKOKA anbefaler at alle tillægsbevillinger kræver overgangsudvalgets godkendelse. Som følge heraf bør § 20, stk.2, udgå.

I henhold til § 20, stk. 4, kræves overgangsudvalget forhåndsgodkendelse ved oprettelse af nye stillinger. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår at der kan ske genbesættelse af eksisterende stillinger, men at det bør ske i samråd med overgangsudvalget.

For at undgå ansættelser der er uhensigtsmæssige for en ny kommune, bør genbesættelse af eksisterende stillinger dog også kræve overgangsudvalgets godkendelse.

Bemærkningerne er indarbejdet i lovforslaget.

§ 21 Ophævelse eller nedsættelse af vedtagne bevillinger.

Overgangsudvalget kan ophæve eller nedsætte allerede vedtagne bevillinger for de sammenlagte kommuners budgetter for 2008, jf. § 21, stk.2.

Imidlertid skal det bemærkes, at ophævelse eller nedsættelse af bevillinger ikke forhindrer en kommune i at forpligte sig kontraktligt. Bestemmelsen udelukker dermed ikke såkaldt "kasse-tømning", hvilket ellers tilsyneladende er bestemmelsens formål.

Bestemmelsen bør derfor udgå og såfremt Landsstyret ønsker at fastsætte nærmere regler for at undgå "kassetømning" bør bemyndigelsesbestemmelsen i § 21, stk.4 udnyttes.

Landsstyret finder ikke ud fra bemærkningerne anledning til at ændre lovforslaget.

§ 23 Tjenestemænd.

Den 1. januar 2009 overgår tjenestemænd, der er ansat under de kommuner der indgår i den sammenlagte kommune, til ansættelse under den nye kommune på vilkår der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår, jf. § 23.

I henhold til bemærkningerne indebærer bestemmelsen, at ansættelsesmyndigheden er den sammenlagte kommunes kommunalbestyrelse og ansættelsesområdet er den sammenlagte kommune. Dette bør fremgå af selve loven så lovgivning i bemærkningerne undgås.

Er indarbejdet i lovforslaget.

Landsforeningen er desuden af den opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt i bemærkningerne at præciserer, at overgangen til den ny kommune og ændret ansættelsesområde ikke indebærer at nyt ansættelsesbrev eller tillæg til eksisterende ansættelsesbrev er påkrævet. Sammenhold med § 11, stk.1, i landstingslov nr. 21 af 18. december 2003 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.

Landsforeningen skal desuden anbefale, at der indføres bestemmelser om at tjenestemænd, som følge af strukturreformen, må tåle stillingsændringer i videre omfang end tjenestemandslovgivningen og praksis foreskriver. Dette for at undgå potentielt store udgifter til afsked af tjenestemænd, herunder rådighedsløn og pension.

Særligt i den ny nordkommune kan det frygtes, at udgifter til afsked af tjenestemænd vil være betydelige, idet det kan blive vanskeligt at finde passende stillinger til alle, da der vil være op til 8 ligeartede stillinger i de oprindelige kommuner (8 kommunaldirektører, 8 børne- og kulturchefer etc.).

Er indarbejdet i lovforslaget.

Eventuelle udgifter til afsked af tjenestemænd og overenskomstansatte, som følge af strukturreformen, bør finansieres af Hjemmestyret.

Alternativt kan problemet løses ved at der aftales en form for fratrædelsesordning for tjenestemænd, særligt medarbejdere på direktør og forvaltningschefniveau. Ordningen bør finansiers af Hjemmestyret, da strukturreformen er pålagt af Hjemmestyret.

Landsstyret finder ikke anledning til at yde yderligere tilskud til kommunerne.

Det må være en kommunal opgave at sørge for at strukturreformen ikke afstedkommer ekstraordinært store udgifter i forbindelse med sammenlægning.

§ 29 Vederlag og borgmesterpension.

§ 29, stk.1, fastslår, at de afgående borgmestre vederlægges for perioden 1. januar – 30. april 2009, såfremt borgmestrene ikke er valgt til overgangsudvalget og dermed fortsætter i den nye kommunes kommunalbestyrelse.

Alle folkevalgte har haft en berettiget forventning om at kunne blive siddende i den periode de er valgt for,

Landsforeningen stiller sig derfor uforstående overfor at Hjemmestyret – uden begrundelse i øvrigt – ønsker at udøve forskelsbehandling mellem borgmestre og andre folkevalgte.

Landsforeningen skal derfor anbefale en ændring af § 29, stk.1, således bestemmelsen ikke alene omfatter borgmestre, men derimod alle folkevalgte der vederlægges i henhold til landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v.

For så vidt angår § 29, stk.2, bør det tilføjes at Hjemmestyret afholder udgifter forbundet med at dispensere for tidskravet i bekendtgørelse nr. 23 af 12. september 1997 om borgmesterpension.

Landsstyret fastholder, at det alene er de afgående borgmestre, som skal kompenseres for den forkortede funktionsperiode.

Særlige bemærkninger:

En række kommuner, herunder Nuuk, Paamiut, Ammassalik, Ittoqqortoormiit og Qasigiannguit har anbefalet at antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer i forslagets § 2 udvides fra 17 til 21 medlemmer.

Formålet med strukturreformen er besparelser og det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at ændre antallet af kommende kommunalbestyrelsesmedlemmer til 21, da det vil formindske den forventede besparelse.

For så vidt angår strukturplanens samlede tidsplan, har Sisimiut, Maniitsoq, Qeqertarsuaq og Nanortalik kommune udtrykt bekymring for tidsplanens holdbarhed. Sisimiut, Qeqertarsuaq og Nanortalik kommune har kraftigt anbefalet, at tidsplanen for strukturreformen udskydes med et år.

Landsstyret ønsker hurtigst muligt at få den nye kommunale struktur på plads, således at opgaveudlægning fra Hjemmestyret til kommunerne kan påbegyndes.

Det er en forudsætning for opgaveudlægningen, at den kommunale sektor er funktionsdygtig før opgaveudlægningen igangsættes.

Et større antal kommuner har desuden anført at § 65 i styrelsesloven tilpasses de nye kommuners behov, således at de nye kommuner selv forhandler løn- og ansættelsesvilkår.

Landsstyret ønsker ikke på nuværende tidspunkt at ændre § 65 i styrelsesloven.

Landsforeningen skal afslutningsvist bemærke, at lovforslagets anvendelse af udtrykket "sammenlagte kommuner" er meningsforstyrrende, idet udtrykket ifølge bemærkningerne, henviser til kommuner der endnu ikke er sammenlagt.

Er tilrettet i lovforslaget.


Skattedirektoratet
skriver i høringssvaret:

Vedr.: lovforslagets § 19.

Skattedirektoratet finder det særdeles betænkeligt, at det foreslås, at Landsstyret skal kunne ændre i regler, der er fastsat i landstingslov om indkomstskat, ligesom forskellig skatteprocent indenfor en kommune vil medføre udfordringer, som skattesystemet ikke umiddelbart vil kunne opfylde.

Endvidere vil forslaget kræve en række yderligere ændringer i landstingslov om indkomstskat, hvorfor man skal anmode Indenrigskontoret om at genoverveje den foreslåede § 19 i lovforslaget.

Landsstyret finder ikke, at det eventuelle besvær lovforslaget kan medføre for administrationen alene, er begrundelse nok til at fjerne § 19´s dispensationsadgang til forskellige skatteprocenter i den nye kommune.

Der er imidlertid fra andre høringsparter gjort opmærksom på at § 19´s dispensationsadgang er uheldig, idet bestemmelsen kan medføre en forsinkelse af sammenlægningsprocessen.

Landsstyret har derfor fjernet dispensationsadgangen i § 19.


For det første vil vi fra SIK’s side sige noget generelt om lovforslaget og det er som følger:

"I kap. 2 § 3 fremgår det, at den der får flest stemmer kommer ind, på grundlag af flest stemmer til et parti eller kandidatforbund.

I kap. 2 § 4 fremgår det, at de næste der bliver valgt ind fordeles efter d’Hondt’s metoden, efter partistemmer, kandidatforbund eller enkeltkandidater hvor den endelige optælling bliver delt med 1, 2 og 3 ind til den 17. medlem.

I § 6 fremgår det, at kommunalbestyrelsen under betegnelsen overgangsudvalget vil fungere fra 1. maj 2008 til 31. december 2008.

Fra 1. januar 2009 vil overgangsudvalget blive til kommunalbestyrelse i den nye kommune og vil fungere ind til april 2013 hvor en ny kommunalbestyrelse vil blive valgt.

I § 8 fremgår det, at bygdebestyrelserne vil fungere indtil 31. december 2009, hvorefter bygdebestyrelserne vil opløst."

Vi skal fra SIK’s side påpege, at reformtiltaget kan have uheldige virkninger for demokratiet og det fremgår ikke i lovforslaget. Vi mener, at det fremgår i lovforslaget at vores demokratiske rettigheder vil blive begrænset på grund af nedlæggelse af bygdebestyrelserne.

Meldinger om oplysningskampagner, at demokratiske rettigheder ikke vil blive berørt er ikke sket indtil videre.

De synes at være på plads, at diskutere åbent mellem befolkningen medens lovgivningsarbejdet pågår.

Man skal vise, at reformtiltaget ikke skaber større afstand til centralforvaltningen – hvis det ikke sker, så kan man være bange for at befolkningen bare vil sidde og vente.

Vi har skrevet høringssvaret for at skabe mere debat omkring emnet.

Det er Landsstyrets ønske, at storkommunens kommunalbestyrelse har mulighed for nøje at overveje i hvilken form nærdemokratiet skal videreføres i kommunen.

Det er Landsstyrets opfattelse, at der i overgangsperioden og den første tid efter sammenlægningen vil være mange andre opgaver, som også skal løses og Landsstyret finder det derfor nødvendigt med et ekstra år til at organisere den fremtidige nærdemokratiløsning i kommunen.


Høringssvar fra ØD:

På side 6 i bemærkningerne er der følgende sætning:

"Herunder er det vigtigt, at der i hele den nye kommune meget hurtigt bliver ens skatteudskrivning, takster og et fælles serviceniveau."

Opnåelse af et fælles serviceniveau kan være svært foreneligt i en kommune, der som Nordkommunen kan bestå af 8 byer. ØD finder vendingen "fælles serviceniveau" bør ændres til fx "harmoniseret serviceniveau".

Er tilrettet.

 

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Landsstyret forespurgte i efteråret 2006 de enkelte kommuner om deres ønsker til sammenlægning. På baggrund af tilbagemeldingerne fra de enkelte kommuner foreslår Landsstyret, at Nordkommunen fra 1. januar 2009 består af de nuværende Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Aasiaat og Kangaatsiaq kommuner. Midtkommunen består af de nuværende Sisimiut og Maniitsoq kommuner, Øst/Vestkommunen består af de nuværende Nuuk, Paamiut, Ivittuut, Ittoqqortoormiit og Ammassalik kommuner, og Sydkommunen består af de nuværende Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik kommuner.

Nogle af overgangsudvalgets første opgaver bliver at beslutte de nye kommuners fremtidige navn og byvåben. Overgangsudvalget indstiller det besluttede navn og byvåben til Landsstyret, som derefter fremsætter lovforslag til ny inddelingslov, hvori kommunenavn og byvåben skal fastsættes. Under behandlingen i Landstinget af kommunesammenlægningen har der endvidere været drøftelser af hensigtsmæssigheden af de nuværende kommunegrænser, og Landsstyret ønsker derfor ikke at fremsætte lovforslag til ny kommunalinddeling med fastsættelse af koordinater, før disse drøftelser er tilendebragt.


Til § 2

Det bemærkes, at § 6 i landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer, om at kommunalbestyrelsen vælges for 4 år og hvorefter valget foregår på en dag, der fastsættes af valgnævnet, ophæves, jf. forslagets § 32.

Til stk. 1

Valg til overgangsudvalg foreslås afholdt 8. april 2008. Valget vil blive afholdt i henhold til bestemmelserne i landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer og vil derfor ikke afvige fra den nuværende valgform. Bestemmelserne i §§ 1-5 gælder tilsvarende for valgret og valgbarhed til overgangsudvalg. §§ 7-20 regulerer på tilsvarende vis forberedelser til valget og §§ 21-24 regulerer valglister. Selve afstemningen på valgdagen reguleres af bestemmelserne i §§ 25-28 og stemmeafgivelse ved indsendelse af stemmeseddel reguleres af bestemmelserne i §§ 29-35.

I overensstemmelse med Strukturudvalgets anbefalinger fastsættes antallet af medlemmer af overgangsudvalget og kommunalbestyrelsen i den nye kommune til 17.

Til stk. 2

Valgets resultat tælles i første omgang op på de enkelte afstemningssteder i overensstemmelse med bestemmelserne i landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer §§ 36-40.

Til stk. 3.

Dette betyder i praksis, at Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2005 opretholdes, hvor dens bestemmelser er relevante for lovforslaget. Der tilsigtes således ingen ændringer i opgørelsen af afstemningssteder, mens bekendtgørelsens § 2 fremover må anses for uden betydning. Landsstyrets adgang til at fastsætte nye regler herom bibeholdes, da hjemmelsbestemmelserne i landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer ikke ophæves med lovforslaget.


Til § 3

Til stk. 1

Afstemningslederne sender resultatet til valgbestyrelsen, som opgør det samlede resultat for valgkredsen. Hver af de kommuner, der indgår i sammenlægningen, er i denne sammenhæng at sammenligne med en valgkreds, jf. lov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer § 5 stk. 1.

Til stk. 2

Opgørelsen foretages på helt sædvanlig vis ved at sammentælle stemmetal for hvert parti og dets kandidater, hvert kandidatforbunds kandidater og hver enkeltkandidat.


Til § 4

Til stk. 1.

Valgbestyrelsen fremsender kommunens samlede resultat til Valgnævnet. Når Valgnævnet har samtlige resultater fra den nye kommune, vil Valgnævnet ved at lægge stemmetallene for hvert parti, kandidatforbund og enkeltkandidat sammen have grundlaget for fordeling af de enkelte mandater. Denne beregning foretages traditionelt af valgbestyrelserne i sammenhæng med optællingen af stemmer, men da der ikke findes valgbestyrelser for de nye kommuner, varetages funktionen af Valgnævnet. Det er ikke forudsat, at Valgnævnet skal tælle stemmer op. Denne funktion varetages stadig af valgbestyrelserne. Alle stemmetal, også de afgivet på den geografiske repræsentant for valgkredsen, indgår i beregningen. Der skal i samtlige sammenlagte kommuner vælges 17 kandidater. Det betyder, at der, ud over de geografiske repræsentanter, i Nordkommunen skal vælges 9 kandidater, i Midtkommunen 15 kandidater, i Øst/Vestkommunen 12 kandidater og i Sydkommunen 14 kandidater. Valgnævnet vil herefter på helt traditionel vis fordele mandaterne for den sammenlagte kommune, ligesom efter den foreslået ophævede § 41 i landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer.

Til stk. 2

Når valgnævnet har foretaget sammentælling af stemmetal, finder valgnævnet den geografiske repræsentant for valgkredsen. Den geografiske repræsentant findes i det parti eller kandidatforbund, der har opnået flest stemmer. Den geografiske repræsentant er den kandidat med flest stemmer i det parti eller kandidatforbund med flest stemmer. Såfremt en enkeltkandidat i valgkredsen har opnået flere stemmer end noget parti eller kandidatforbund, tilfalder det geografiske mandat enkeltkandidaten. Ved stemmelighed trækkes der lod blandt kandidaterne for at finde den geografiske repræsentant.

Til stk. 3.

Bestemmelsen sikrer, at det først og fremmest bliver de kandidater, der har mandat som geografisk repræsentant, som får tildelt partiets eller kandidatforbundets mandat. Samtidig forhindres det, at en kandidat med mandat som geografisk repræsentant tildeles to pladser i kommunalbestyrelsen.

Til stk. 4.

Der foretages en sammenligning af det antal mandater, et parti, et kandidatforbund eller en enkeltkandidat opnår efter den samlede opgørelse (d'Hondt) med det antal pladser i den geografiske repræsentation, som samme opnår. Såfremt antallet af mandater ifølge den geografiske repræsentation er højere end efter den samlede opgørelse, tages det manglende antal mandater fra de sidst tildelte i den samlede opgørelse. Herved sikres, at alle de oprindelige kommuner sikres mindst ét mandat i overgangsudvalget og den nye kommunes kommunalbestyrelse.

Til stk. 5.

Reglerne i §§ 51-52 i lov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentation anvendes tilsvarende.

Til stk. 6.

Med denne bestemmelse gives Landsstyret mulighed for at udstede detaljerede regler om, hvornår et mandat i overgangsudvalget eller kommunalbestyrelsen for en ny kommune ved en kandidats lovlige udtræden skal overgå til en anden, hvem det skal overgå til, og hvornår et mandat eventuelt skal anses for bortfaldet. Reglen i bestemmelsens 1. pkt. er derfor ikke absolut. Reglerne fastsat i medfør af denne bestemmelse bør sikre, at der i tilfælde, hvor et medlem lovligt udtræder, fortsat sikres vedkommendes parti eller kandidatforbund indflydelse i overgangsudvalg og kommunalbestyrelse. Reglerne bør endvidere sikre den fortsatte geografiske repræsentation i overgangsudvalg og kommunalbestyrelse. Bemyndigelsen i 2. pkt. indeholder også udfyldningsvalg som en mulighed.

Til stk. 7.

Denne funktion varetages traditionelt af valgbestyrelserne, men da der endnu ikke findes valgbestyrelser for de sammenlagte kommuner, varetages den i stedet af Valgnævnet.

Til stk. 8.

Valgnævnet vil efter at have fordelt de enkelte mandater for den nye kommune anføre i valgbogen, hvem der anses for valgt, samt hvilken kandidat, der er geografisk repræsentant for hver enkelt oprindelig kommune. Valgnævnet vil skriftligt underrette de valgte kandidater om valget, ligesom valgets resultat meddeles valgbestyrelsen i hver enkelt oprindelig kommune. Denne opgave varetages traditionelt af valgbestyrelserne, men da der ikke efter de gældende regler kan udpeges valgbestyrelser for de sammenlagte kommuner, foreslås denne opgave varetaget af Valgnævnet.


Til § 5

Valgbestyrelsen i den enkelte valgkreds vil herefter godkende valget, som beskrevet i landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer §§ 44 – 47.


Til § 6

Til stk. 1

Det foreslås, at den nyvalgte kommunalbestyrelse for de nye kommuner skal fungere som overgangsudvalg i perioden 1. maj 2008 til 31. december 2008. Overgangsudvalgets konstitution og opgaver er beskrevet i kapitel 3 og 4. Da de valgte kommunalbestyrelser for den nye kommune tiltræder 1. januar 2009, forkortes den almindelige funktionsperiode med 4 måneder for de kommunalbestyrelser, der indgår i sammenslutningen.

Til stk. 2

Det foreslås, at overgangsudvalget den 1. januar 2009 tiltræder som kommunalbestyrelse i den nye kommune og fungerer frem til kommunalbestyrelsesvalget i april 2013. Kommunalbestyrelsen i den nye kommune får således forlænget funktionsperioden med 4 måneder.

Til stk. 3

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i de oprindelige kommuner fratræder den 31. december 2008 samtidig med, at overgangsudvalget i den sammenlagte kommune tiltræder som kommunalbestyrelse, jf. stk. 2.

Dette betyder, at funktionsperioden for kommunalbestyrelserne i de oprindelige kommuner forkortes med 4 måneder.


Til § 7

Til stk. 1

Som det er i dag afholdes valg til menighedsrepræsentationer i henhold til landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer samtidig med valg til kommunalbestyrelser, og Landsstyret ser ingen grund til at ændre på dette. Det foreslås derfor, at funktionsperioden for de siddende menighedsrepræsentationer ændres, således at der afholdes nyvalg til menighedsrepræsentationerne den 8. april 2008, samtidig med at der afholdes valg til kommunalbestyrelserne i de nye kommuner.

Det bemærkes, at § 65 i landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer foreslås ophævet i forslagets § 33.

Til stk. 2

Det foreslås, at valg til menighedsrepræsentationer foregår på helt traditionel vis og sker efter §§ 62-71 i landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer.

Til stk. 3

Med tilsvarende begrundelse som i stk. 1 foreslås det, at de nyvalgte menighedsrepræsentationers funktionsperiode forlænges. Der vil samtidig med valg til kommunalbestyrelser i april 2013 blive afholdt valg til menighedsrepræsentationer.


Til § 8

De nye kommunalbestyrelser skal have tid at forberede en fornuftig løsning på nærdemokratiet i nye kommune. Bygdebestyrelsernes funktionsperiode foreslås derfor at fortsætte uændret til 30. april 2009.

Landsstyret forventer, at kommunerne på dette tidspunkt er så langt i arbejdet med nærdemokratiprocessen, at bygdebestyrelserne kan ophøre med at bestå. Det foreslås derfor i § 32, at kapitel 2 i landstingsloven om valg til kommunalbestyrelse, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentation ophæves.


Til § 9

Til stk. 1

Senest 1. juni 2008 skal overgangsudvalget have konstitueret sig. Det ældste medlem af overgangsudvalget indkalder til konstituerende møde og beslutter således også, hvor mødet skal afholdes. Overgangsudvalget konstituerer sig på samme måde som en nyvalgt kommunalbestyrelse, og bestemmelserne i landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m. v. § 6, stk. 2, og §§ 7-8 finder tilsvarende anvendelse.

Til stk. 2

Overgangsudvalgets formand, næstformand og 2. næstformand fortsætter efter kommunesammenlægningen som borgmester, viceborgmester og 2. viceborgmester og vælges derfor på tilsvarende måde. Bestemmelserne i Landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m. v. §§ 8-9 finder derfor tilsvarende anvendelse på valg af formand, næstformand og 2. næstformand.

Til stk. 3

Bestemmelsen i styrelseslovens § 6 giver nogle beføjelser til det kommunalbestyrelsesmedlem, som længst har været medlem af kommunalbestyrelsen. Det er imidlertid ikke muligt at anvende denne bestemmelse i forbindelse med overgangsudvalgets konstituering. Overgangsudvalget er en ny ordning, og alle medlemmer vil derfor være valgt for første gang. Forslaget fastslår i stedet, at det aldersmæssigt ældste medlem af overgangsudvalget får disse beføjelser.


Til § 10

Overgangsudvalget skal udarbejde en styrelsesvedtægt for den nye kommune samt en forretningsorden for overgangsudvalgets arbejde. Overgangsudvalgets forretningsorden skal efter kommunesammenlægningen tilpasses kommunalbestyrelsens arbejde. Bestemmelserne i landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m. v. § 2 finder tilsvarende anvendelse.

Til stk. 2

Overgangsudvalget kan til det forberedende arbejde med kommunesammenlægning nedsætte underudvalg i overensstemmelse med bestemmelserne i landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m. v. §§ 18 - 31. Nedsættelsen af udvalg har ligeledes virkning for kommunalbestyrelsen i den nye kommune, dog kun for så vidt angår stående udvalg. Kommunalbestyrelsen har endvidere mulighed for at ændre udvalgsstrukturen i henhold til landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m. v. § 18 stk. 5 og 6 efter kommunesammenlægningen.


Til § 11

Til stk. 1

Overgangsudvalgets valg af formand, næstformand og 2. næstformand har betydning for hele valgperioden 1. maj 2008 – april 20013, idet formanden efter 1. januar 2009 fortsætter som borgmester i den nye kommune, næstformanden som viceborgmester og 2. næstformand som 2. viceborgmester.


Til § 12

Til stk. 1

Landsstyret ønsker ikke på nuværende tidspunkt at ændre på bestemmelserne for vederlæggelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer, og bestemmelserne i landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser §§ 17 og 47 samt bekendtgørelse nr. 35 af 5. oktober 2001 om vederlæggelse af kommunalbestyrelses- og bygdebestyrelsesmedlemmer m. v. samt borgmestre og viceborgmestre finder tilsvarende anvendelse på vederlæggelse af overgangsudvalgets medlemmer.

Til stk. 2

De medlemmer af overgangsudvalget, som ligeledes sidder i kommunalbestyrelsen i de oprindelige kommuner, vederlægges kun med 50% af vederlaget for arbejdet i overgangsudvalget, mens arbejdet for de nuværende kommunalbestyrelser fortsat vil blive vederlagt fuldt ud.


Til § 13

Til stk. 1

Overgangsudvalgets formand skal senest 1. juli 2008 have udarbejdet et forslag til budget for overgangsudvalgets arbejde. Budgetforslaget skal alene dække overgangsudvalgets arbejde frem til sammenlægningen, og selvom fristen for udarbejdelse af budget er forholdsvis kort, forventes det ikke at give overgangsudvalget problemer.

Til stk. 2

Budgetforslaget skal udarbejdes efter bestemmelserne i landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 § 39, stk. 1-5 og bestemmelserne i § 40 for behandling af budgetforslaget finder tilsvarende anvendelse for overgangsudvalgets behandling af budgetforslaget.

Til stk. 3

Overgangsudvalget skal efter vedtagelsen af budgettet offentliggøre en kort redegørelse for budgettet. Offentliggørelsen skal ske umiddelbart efter vedtagelsen, og det forventes at offentliggørelsen sker senest 14 dage efter vedtagelsen af budgettet.

Budgettet kan f. eks. offentliggøres på den sammenlagte kommunes hjemmeside eller lægges til gennemsyn på de lokale kommunekontorer.

Budgettet skal endvidere i henhold til stk. 2 sendes til Landsstyret.


Til § 14

Til stk. 1

Der forventes afsat 4 millioner kr. på Finansloven 2008, som tilskud til vederlag til formændene og medlemmerne af overgangsudvalgene.

Som tilskud til ansættelse af koordinatorer og anden sekretariatsbistand for overgangsudvalgene forventes afsat yderligere 4 millioner kr. i 2008 eller 1 million kr. til hver af overgangsudvalgene. Dette beløb svarer til cirka 2,5 AC-fuldmægtige årsværk til hver af de 4 overgangsudvalg.

Hvert overgangsudvalg kan således forvente et tilskud på 2 millioner kr., hvoraf 1 million kr. går til administration, og 1 million kr. til vederlag. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 4. Fordelingen af udgifter ud over det faste tilskud fra Hjemmestyret er et kommunalt anliggende, som skal besluttes af overgangsudvalget og betales af de kommuner, der indgår i sammenlægningen. Det er ligeledes overgangsudvalget, der beslutter, hvordan udgifterne skal fordeles på de enkelte kommuner, der indgår i den nye kommune.

Til stk. 2

De kommuner, der indgår i den nye kommune, skal stille administrativ bistand til rådighed for overgangsudvalget. Det er op til overgangsudvalget selv at vurdere, hvor meget administrativ bistand der er behov for i forbindelse med forberedelsen af kommunesammenlægningen.


Til § 15

Til stk. 1

Overgangsudvalget skal senest 1. august 2008 træffe beslutning om hvilket sagkyndigt revisionsselskab, der skal revidere overgangsudvalgets regnskab for 2008.

Regnskabet skal revideres i overensstemmelse med bestemmelserne i landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser §§ 45-46 samt bekendtgørelse nr. 29 af 18. december 1995 §§ 9-12.

Til stk. 2

Økonomiudvalget i den nye kommune aflægger regnskab til kommunalbestyrelsen. Regnskabet skal aflægges, så det kan afgives til det valgte revisionsselskab senest 1. juni 2009.


Til § 16

Til stk. 1

Overgangsudvalget skal forberede hele sammenlægningsforløbet for den nye kommune. Overgangsudvalget skal blandt andet tage stilling til, hvordan sammenlægningen rent praktisk skal foregå. Der skal udarbejdes en køreplan for de 8 måneder, overgangsudvalget har til at forberede sammenlægningen, således at den nye kommune er funktionsdygtig fra 1. januar 2009.

Til stk. 2

Landsstyret sætter med dette lovforslag landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner ud af kraft i forbindelse med sammenlægningen. Det er vigtigt for Landsstyrets udarbejdelse af et nyt lovforslag til inddeling af Grønland i kommuner, at de nye kommuners overgangsudvalg hurtigt tager stilling til den nye kommunes navn og byvåben. Overgangsudvalget indstiller det besluttede navn og byvåben til Landsstyret, som derefter fremsætter lovforslag til ny inddelingslov, hvori kommunenavn og byvåben skal fastsættes Der er derfor fastsat en frist til den 1. august 2008, så Landstinget kan behandle lovforslaget på efterårssamlingen 2008.

Det forventes, at Landstinget vil følge overgangsudvalgenes ønsker ved vedtagelsen af loven.


Til § 17

Til stk. 1

Overgangsudvalget skal tage stilling til, hvor den nye kommunes kommunekontor fysisk skal placeres, ligesom overgangsudvalget skal tage stilling til, om samtlige forvaltninger fysisk skal placeres på rådhuset, eller om det vil være mere hensigtsmæssigt at placere enkelte forvaltninger andre steder i den nye kommune. Overgangsudvalget skal ligeledes beslutte, om der skal være en afdeling af de enkelte forvaltninger i hver af de oprindelige kommuner, eller om afdelingerne kan erstattes af et ekspeditionskontor, som sørger for at videresende henvendelser til de relevante forvaltninger.

Til stk. 2

For at administrationen i den nye kommune kan være funktionsdygtig fra 1. januar 2009 er overgangsudvalget nødt til at tage stilling til, hvordan den nye kommunes administration skal organiseres, samt ansætte det fornødne antal administrative ledere til at opbygge administrationen.

Bestemmelserne i landstingslov nr. 10 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m. v. § 21, stk. 2, nr. 2, om ansættelse af kommunaldirektør og § 65 om ansættelse af øvrige personale finder tilsvarende anvendelse.

Til stk. 3

Overgangsudvalget skal have færdiggjort arbejdet, inden kommunesammenlægningen realiseres, således at den nye kommune er blevet fuldt funktionsdygtig fra 1. januar 2009.

Landsstyret har derfor fundet det mest hensigtsmæssigt at sætte en deadline på dette arbejde.


Til § 18

Overgangsudvalget skal udarbejde det første budget for den nye kommune med virkning for 2009. Bestemmelserne i landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m. v. §§ 39-42 og detailreguleringen i bekendtgørelse nr. 29 af 18. september 1995 om budgetlægning, regnskab, revision og kasse- og regnskabsvæsen §§ 1-4 finder tilsvarende anvendelse. Det er i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet vigtigt, at overgangsudvalget er opmærksom på tidsfristerne i bekendtgørelsen. Disse tidsfrister foreskriver, at budgetforslaget senest 30. september 2008 skal ligge klar til behandling i overgangsudvalget, og budgettet skal være færdigbehandlet senest 30. november 2008.

Til stk. 2

Et af formålene med strukturreformen er at sikre alle lige vilkår, og skatteudskrivning og takster skal derfor som udgangspunkt harmoniseres fra 1. januar 2009.


Til § 19

Overgangsudvalget skal analysere samtlige forvaltningsområder og ud fra denne analyse udarbejde de fremtidige overordnede politikker for den nye kommunes aktivitetsniveau.

Med udgangspunkt i analysen fastsætter overgangsudvalget i forbindelse med budgetlægningen skatteudskrivning og takster på serviceydelser for den nye kommune.

Overgangsudvalget bør endvidere arbejde hen imod, at serviceniveauet bliver det samme i alle dele af den nye kommune.


Til § 20

Til stk. 1

Kommunalbestyrelserne i de oprindelige kommuner skal fra 1. maj 2008 alene tage sig af den daglige drift af kommunerne og har derfor kun mulighed for at afholde driftsmæssige og lovbundne udgifter. Som udgangspunkt skal disse udgifter afholdes på baggrund af budgettet for 2008.

Til stk. 2

Alle økonomiske dispositioner, som ikke er omtalt i stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i den sammenlagte kommune forelægge overgangsudvalget til godkendelse, før udgiften kan afholdes. Tillægsbevilling til driftsmæssige udgifter behøver ikke forelæggelse, men det bemærkes, at overgangsudvalget kan nedsætte en sådan bevilling i henhold til § 21 stk. 2.

Til stk. 3

Overgangsudvalget skal tage stilling til den samlede administrative løsning for den nye kommune. Landsstyret finder det derfor ikke hensigtsmæssigt, at de nuværende kommunalbestyrelser i overgangsperioden har mulighed for at oprette og genbesætte stillinger i forvaltningen uden overgangsudvalgets godkendelse. Bestemmelsen angår ansættelser på alle niveauer.


Til § 21

Til stk. 1

Tilvejebringelse af oplysninger fra de nuværende kommunalbestyrelser vil ofte være af afgørende betydning for overgangsudvalgets arbejde med oprettelsen af den nye kommune. Der antages ikke at gælde nogen begrænsning for de forhold i de oprindelige kommuner, der kan kræves oplyst i medfør af bestemmelsen. Overgangsudvalgets anmodning skal dog være saglig. Kommunalbestyrelsernes vil være forpligtet til at udlevere de dokumenter, tilvejebringe, indsamle og bearbejde de oplysninger, herunder fortrolige og personfølsomme oplysninger, og afgive de vurderinger, som overgangsudvalget måtte forlange til brug for overgangsudvalgets arbejde. Overgangsudvalget vil kunne forlange, at bestemte arter af oplysninger løbende skal tilvejebringes og indsendes til overgangsudvalget.

Retten til at forlange bestemte oplysninger tillægges overgangsudvalget og ikke det enkelte medlem. Overgangsudvalget har dog mulighed for at delegere retten til at forlange oplysninger til overgangsudvalgets administrative personale. Bestemmelsen har til formål at sikre overgangsudvalget det fornødne beslutningsgrundlag ved varetagelsen af de opgaver, udvalget er pålagt.

Til stk. 2

For at sikre den nye kommune så gunstigt et udgangspunkt som muligt, er det vigtigt, at de oprindelige kommuners økonomi på sammenlægningstidspunktet ikke er unødigt belastet af store ekstraomkostninger i overgangsperioden. Overgangsudvalget har derfor mulighed for efter vurdering af den enkelte kommunes budget for 2008 at nedsætte allerede vedtagne bevillinger. Bestemmelsen må også ses i sammenhæng med de beføjelser, der i henhold til § 2 stk. 2 og 3 er tillagt overgangsudvalget.

Til stk. 3

Med denne bestemmelse præciseres, at overgangsudvalget ikke med hjemmel i stk. 2 kan vedtage, at en kommune ikke skal afholde udgifter, som den efter lovgivningen har pligt til at afholde.

Til stk. 4

Bestemmelsen giver Landsstyret bemyndigelse til at fastsætte nærmere bestemmelser om økonomiske dispositioner i overgangsperioden. Denne bemyndigelse forventes udmøntet i detailregulering af de sammenlagte kommuners økonomi i overgangsperioden og skal imødegå en eventuel risiko for, at kommunalbestyrelserne i de sammenlagte kommuner udviser en uhensigtsmæssig økonomisk adfærd i forhold til den nye kommune.


Til § 22

Til stk. 1

De aftaler og kontrakter, der er indgået af kommunalbestyrelserne for de oprindelige kommuner, overtages af de nye kommuner med de indgåede rettigheder og pligter, jf. stk. 2.

I forbindelse med forberedelsen af kommunesammenlægningen kan der vise sig behov for, at aftaler og kontrakter, der er indgået af kommunalbestyrelserne i de oprindelige kommuner, opsiges eller ændres med henblik på, at opsigelsen eller ændringen kan få virkning for den nye kommune fra 1. januar 2009 eller senere.

Bestemmelsen giver overgangsudvalget mulighed for at træffe sådanne beslutninger om ændring eller opsigelse. Det er vigtigt, at overgangsudvalget har taget stilling til opsigelse eller ændring inden 1. januar 2009, da den sammenlagte kommune ellers vil indtræde i aftalen eller kontrakten på de oprindeligt aftalte vilkår.

Til stk. 2

Det fastsættes i bestemmelsen, at kommunalbestyrelserne i de nye kommuner den 1. januar 2009 indtræder i de i sammenlægningen deltagende kommunalbestyrelsers rettigheder og pligter, og at de nye kommuner fra denne dato overtager de oprindelige kommunernes aktiver og passiver. Bestemmelsen omfatter samtlige rettigheder og pligter, der på tidspunktet for oprettelsen af de nye kommuner tilkommer henholdsvis påhviler kommunalbestyrelserne i de sammenlagte kommuner, ligesom bestemmelsen omfatter samtlige de nævnte kommuners aktiver og passiver.

Bestemmelsen medfører bl.a., at den nye kommune indtræder som ejer af bygninger og andre aktiver, der hidtil har været ejet af de oprindelige kommuner, ligesom de nye kommuner indtræder som debitor i forhold til lån og andre passiver, herunder garantiforpligtelser der er optaget af kommunalbestyrelserne i de oprindelige kommuner. Bestemmelsen indebærer således, at kommunernes kreditorer ikke kan opsige det pågældende mellemværende alene som følge af debitorskiftet.

Bestemmelsen omfatter endvidere bl.a. de nævnte kommuners tilgodehavender hos borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder, samt borgeres, virksomheders og andre offentlige myndigheders krav mod de nævnte kommuner.

Bestemmelsen medfører endvidere, at den nye kommunalbestyrelse generelt indtræder i de oprindelige kommunalbestyrelsers sted i forhold til samarbejde med myndigheder og private, såvel inden for de sammenlagte kommuner som uden for disse


Til § 23

Bestemmelsen fastsætter, at de tjenestemænd, der er beskæftiget i de sammenlagte kommuner, i forbindelse med sammenlægningen overgår til ansættelse under den nye kommune på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Bestemmelsen indebærer, at ansættelsesmyndigheden er den nye kommunes kommunalbestyrelse, og at ansættelsesområdet er den nye kommune. Overgangen til ansættelse under den nye kommune vil ikke i sig selv være en forflyttelse. De pågældende tjenestemænd vil således ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension som følge af selve overgangen til ansættelse under den nye kommune.

Endvidere indebærer bestemmelsen, at de pågældende tjenestemænd vil kunne være forpligtet til at overtage en anden passende stilling inden for det nye ansættelsesområde, som ikke ændrer tjenestens karakter. Ved vurderingen af om en sådan anden stilling kan anses for passende, vil det ud over en vurdering af stillingens karakter og sammenhæng med den hidtidige stilling skulle indgå, om tjenestemanden efter en bedømmelse på grundlag af momenter som uddannelse, alder, helbredstilstand, geografisk placering, den sædvanlige opfattelse af status m.v. kan siges at have fået anvist en passende stilling. Ved vurderingen vil det endvidere bl.a. skulle indgå, at ændringen af ansættelsesområde sker som led i en generel kommunesammenlægning. Det betyder, at de pågældende tjenestemænd vil kunne være forpligtede til at overtage en anden passende stilling inden for det nye ansættelsesområde, som de ikke ville have været forpligtede til at overtage inden for rammerne af deres hidtidige ansættelsesområde.


Til § 24

Til stk. 1

Bestemmelsen skal sikre et ensartet retsgrundlag for samtlige overenskomstansatte og ansatte efter individuel aftale, således at ansættelsesforholdet videreføres på uændrede vilkår.

Den nye kommune indtræder således umiddelbart i de rettigheder og pligter, der består på overdragelsestidspunktet.

Bestemmelsen indebærer, at de ansatte som udgangspunkt er forpligtet til efter kommunesammenlægningen at opfylde arbejdsaftalen ved ansættelse hos den nye ansættelsesmyndighed.

Bestemmelsen indebærer således, at arbejdsgiverskiftet i forbindelse med overførslen af en ansat til en ny ansættelsesmyndighed som led i kommunesammenlægningen ikke i sig selv er en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet, der kan begrunde en ophævelse af arbejdsaftalen fra den ansattes side, men er en ændring, den ansatte er forpligtet til at tåle, der skal dog tages hensyn til geografisk placering forudsat der ikke sker andre væsentlige ændringer i ansættelsesforholdet. En ansat vil dog altid kunne opsige ansættelsesforholdet efter sædvanlig varsel, såfremt den ansatte ikke måtte ønske at blive overført til en ny ansættelsesmyndighed.

Når overgangsudvalget har taget stilling den fysiske placering af de fremtidige forvaltninger i den nye kommune, bør der hurtigst muligt udarbejdes en plan over hvilke af de ansatte, der skal placeres hvor. De ansatte skal løbende informeres om planerne, og en flytning af den ansattes arbejdssted skal meddeles så tidligt, at den ansatte har mulighed for at opsige sin stilling med det sædvanlige opsigelsesvarsel, såfremt den ansatte ikke ønsker at flytte med opgaven.


Til § 25

Til stk. 1

Bestemmelsen vedrører de regnskaber for 2008, som skal udarbejdes for hver af de kommuner, der indgår i sammenlægningen. Det fastsættes, at regnskabet vedrørende 2008 for en kommune, der indgår i sammenlægningen, aflægges af økonomiudvalget i den nye kommune til kommunalbestyrelsen i denne kommune.

Til stk. 2

I bestemmelsen foreslås det, at kommunalbestyrelsen i den sammenlagte kommune afgiver regnskabet til revisionen i den kommune regnskabet vedrører. I de situationer, hvor de kommuner, der indgår i sammenlægningen, har haft forskellige revisioner, vil regnskabet for hver af disse skulle afgives til den relevante revision.

Til stk. 3

I bestemmelsen foreslås det, at en række bestemmelser i landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. samt bekendtgørelse nr. 29 af 18. september 1995 om kommunernes budgetlægning, regnskab, revision og kasse- og regnskabsvæsen finder tilsvarende anvendelse.

Styrelseslovens § 45 fastsætter, hvilke krav der stilles til kommunens regnskab, og § 48 er bemyndigelsesbestemmelsen for bekendtgørelsen. Bekendtgørelsens bestemmelser fastsætter tidsfrister for regnskabets behandling samt bestemmelser om offentliggørelse af regnskabet.


Til § 26

Som angivet i § 25, stk. 2, afgiver kommunalbestyrelsen i den nye kommune regnskabet til revisionen i den kommune regnskabet vedrører.

I bestemmelsen fastsættes, at en række bestemmelser i landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. samt bekendtgørelse nr. 29 af 18. september 1995 om kommunernes budgetlægning, regnskab, revision og kasse- og regnskabsvæsen finder tilsvarende anvendelse.

Styrelseslovens § 46 fastsætter, hvilke krav der stilles til revisionen, og § 48 er bemyndigelsesbestemmelsen for bekendtgørelsen. Bekendtgørelsens §§ 9-12 fastsætter, at der skal afgives årsberetning og beskriver, hvordan kommunalbestyrelsen skal behandle denne, og hvilke tidsfrister der gælder for behandlingen af revisionsberetninger.


Til § 27

Bestemmelsen fastsætter, at overgangsudvalget på samme måde som kommunalbestyrelsen er omfattet af al offentligretlig lovgivning. Landsstyret har fundet det vigtigt at understrege, at overgangsudvalget i sit arbejde er underlagt landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning og landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen.

Det foreslås endvidere, at styring af overgangsudvalgene skal være underlagt de samme lovregler som kommunalbestyrelser, jf. forslagets § 31, som indfører en ny bestemmelse i § 5 i landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser.

Overgangsudvalget skal således iagttage de sædvanlige sagsbehandlingsbestemmelser så som habilitetsbestemmelser, partshøring, begrundede afgørelse og bestemmelserne om aktindsigt, ligesom der er notatpligt og bestemmelser om aktindsigt efter landstingslov om offentlighed i forvaltningen. Også de almindelige forvaltningsretlige regler som f.eks. legalitetsprincippet og officialmaksimen gælder for overgangsudvalgene. Overgangsudvalget er i denne henseende fuldstændig at sidestille med en kommunalbestyrelse. Det forudsættes, at også overholdelsen af god forvaltningsskik er relevant for overgangsudvalgene, hvor disse regler er anvendelige.


Til § 28

Interne arbejdsdokumenter, der alene eller næsten udelukkende indeholder eller i øvrigt afspejler en forvaltningsmyndigheds interne overvejelser, er efter landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen og landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning som udgangspunkt ikke omfattet af retten til aktindsigt. Interne arbejdsdokumenter vil dog miste deres interne karakter, hvis det interne dokument sendes til en anden myndighed eller på anden måde udleveres til udenforstående.

Af hensyn til en smidig forberedelse af sammenlægningen foreslås det, at dokumenter, der i forbindelse med overgangsudvalgets forberedelse af en sammenlægning modtages af overgangsudvalget fra de sammenlagte kommuner, ikke mister deres interne karakter.

Bestemmelsen indebærer således en afvigelse fra sagsbehandlings- og offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt.


Til § 29

Til stk. 1

Funktionsperioden for kommunalbestyrelserne i de oprindelige kommuner forkortes med 4 måneder. Det foreslås derfor, at borgmestre, som ikke er valgt til overgangsudvalget, skal kompenseres for det manglende vederlag i disse 4 måneder.

Kompensationen vil udgøre det vederlag, som borgmestrene ville have fået, såfremt funktionsperioden ikke var blevet forkortet. Bestemmelserne i landstingslov nr. 20 af 3. november 1996 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. §§ 17 og 37 samt bekendtgørelse nr. 35 af 5. oktober 2001 om vederlæggelse finder tilsvarende anvendelse.

Til stk. 2

Den forkortede funktionsperiode for de kommunalbestyrelser, der fungerer i de sammenlagte kommuner, kan ligeledes betyde, at nogle borgmestre kommer til at mangle 4 måneder i at have opnået ret til borgmesterpension i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 23 af 12. september 1997 om borgmesterpension. Såfremt disse borgmestre efter sammenlægningen ikke fortsætter som borgmester i den nye kommune, gives dispensation for tidskravet, således at de afgående borgmestre opnår ret til pension.

Til stk. 3

Det foreslås, at Hjemmestyret endeligt finansierer vederlaget til de borgmestre, som mister vederlag, jf. stk. 1, som følge af de nuværende kommunalbestyrelsers forkortede funktionsperiode.


Til § 30

Valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer er rykket et år frem i forhold til det oprindeligt planlagte valg. Der er ikke ved fremrykningen påtænkt nogen ændring af finansieringen af valgets afholdelse. Udgifterne til valgets afholdelse vil blive fordelt mellem Hjemmestyre og kommuner på sædvanlig vis, og bestemmelserne i landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer §§ 73 og 75 finder tilsvarende anvendelse.


Til § 31

Bestemmelsen indeholder ændringer af landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., som konsekvens af dette forslag.

Til § 5 stk. 1

Med denne bestemmelse foreslås det, at overgangsudvalgene skal være underlagt de samme regler om styring og tilsyn som kommunerne. På visse områder detailreguleres overgangsudvalgenes kompetence i lovforslaget. I tilfælde af dobbeltregulering anses de specielle regler i forslaget til landstingslov om strukturreform af den offentlige sektor for at gå forud for de almindelige regler i landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser.

Det bemærkes, at der findes udskilte regler om konstituering og valg af formand, næstformand m.v. i lovforslagets § 9, som finder anvendelse forud for § 6 i landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser. Heri foreslås det blandt andet, at antallet af medlemmer af overgangsudvalget for de sammenlagte kommuner, og dermed også i den nye kommunes kommunalbestyrelse, er 17. Bestemmelsen erstatter således § 5 i landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelse, og der vil således ikke længere være mulighed for at fastsætte i kommunens styrelsesvedtægt, hvor mange medlemmer, der skal sidde i kommunalbestyrelsen.

Tilsynsrådets kompetence gælder tilsvarende for overgangsudvalgene. Et medlem kan ikke behandle en sag om et overgangsudvalg, hvor vedkommende selv er medlem.

Overgangsudvalgets medlemmer er også omfattet af bestemmelserne om personligt erstatningsansvar. Ligeledes omfattes overgangsudvalgets formand af bestemmelserne om vægring af at udføre de pålagte arbejdsopgaver.

Til § 5 stk. 2

I sammenhæng med lovforslagets § 6 stk. 2, foreslås det her, at overgangsudvalgenes formand, næstformand og 2.næstformand med hensyn til lovens anvendelse og Tilsynsrådets kompetence altid er at identificere med en borgmester, viceborgmester og 2.viceborgmester.

Til § 5 stk. 3

Overgangsudvalget foreslås givet de samme beføjelser, som kommunalbestyrelsen har i forbindelse med oprettelse af underudvalg, jf. lovforslagets § 10 stk. 2. Det forudsættes med forslaget til § 5 stk. 3, at repræsentation i sådanne udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori kommunalbestyrelsen eller kommunen i henhold til andre bestemmelser i denne lov skal være repræsenteret, stadig varetages af kommunalbestyrelserne i de oprindelige kommuner, ikke af overgangsudvalgene, og overgangsudvalgene er derfor ikke omfattede af § 18 stk. 3 i landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser.

Landsstyret planlægger at fremlægge et nyt forslag til styrelseslov på forårssamlingen 2008, og der vil i den forbindelse blive indsat en bestemmelse, som pålægger de nye kommuner at vælge tilsvarende repræsentanter.


Til § 32

Bestemmelsen indeholder ændringer af landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer, som konsekvens af forslaget. Der henvises til bemærkningernes afsnit 3.2 om valg.

Til nr. 1

Valglovens § 6 fastslår, at kommunalbestyrelsesmedlemmer vælges for 4 år, og at valgperioden regnes fra 1. maj. Landsstyret ønsker inden næste valg til kommunalbestyrelsen at afklare, hvorvidt valgåret fremover skal følge kalenderåret og derefter fremlægge lovforslag til ny valglov. De nyvalgte overgangsudvalg og efterfølgende kommunalbestyrelser i den nye kommune vil derfor som udgangspunkt have en funktionsperiode på mere end 4 år.

Valglovens § 6 foreslås derfor ophævet.

Til nr. 2

Valglovens § 41 beskriver hvordan opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, finder sted. Ved valget til kommunalbestyrelserne i de nye kommuner, jf. forslagets § 2, er der foreslået geografisk repræsentation, og bestemmelser om valgets endelige opgørelse er indsat i forslagets § 3. Valglovens § 41 foreslås derfor ophævet.

Valgbestyrelsens beføjelser jævnfør §§ 42 og 43 i valgloven er ved forslagets § 4 tillagt Valgnævnet. Det foreslås derfor, at valglovens §§ 42 og 43 ophæves.

Til nr. 3

I forslagets § 8 foreslås bygdebestyrelsernes funktionsperiode forlænget til 31. december 2009, hvorefter bygdebestyrelserne ophører med at bestå i deres nuværende form.

Det foreslås derfor, at valglovens §§ 54-61 ophæves.

Til nr. 4

Menighedsrepræsentationernes funktionsperiode foreslås i forslagets § 7 forkortet med 1 år.

Valglovens § 65 foreslås derfor ophævet.


Til § 33

Det foreslås, at landstingsloven træder i kraft den 1. december 2007.

Til stk. 2.

Forslagets § 1 fastsætter den fremtidige kommuneinddeling, og landstingslov nr. 11 af 30. oktober 1998 om Grønlands inddeling i landsdel og kommuner ophæves 31. december 2008, hvor kommunesammenlægningen træder i kraft.

Det bemærkes, at ophævelsen af denne lov pålægger Landsstyret senest på efterårssamlingen 2008 at fastsætte de nye kommunegrænser ved lov, da der ellers ikke findes en lovmæssig definition, jf. hertil bemærkningerne til § 16, stk. 2.