22. marts 2007

FM 2007/32

 

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige
(Ændret anvendelsesområde)


Afgivet til forslagets 2. behandling


Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har under behandlingen bestået af:


Landstingsmedlem Emilie Olsen, Atassut (formand)
Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer, Siumut
Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne
Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit (suppleant)
Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut (suppleant)

 

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har på baggrund af forslagets 1. behandling under FM 2007 foretaget en gennemgang af lovforslaget med bemærkninger samt af de modtagne høringssvar. Udvalget har efter Landstingets 1. behandling af forslagene endvidere modtaget en uddybende skrivelse af 15. marts 2007 fra Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender. Skrivelsen vedlægges som Bilag 1 til denne betænkning.

Lovforslagets formål.
Forslaget udvider lovens anvendelsesområde med den konsekvens, at restancer opstået med udgangspunkt i følgende love fremover kan inddrives efter en forenklet procedure:

Herudover foretages nogle tekniske rettelse som følge af ændret og ophævet lovgivning.

Høring over lovforslaget.
Skattedirektoratet har i tidsrummet fra den 30. oktober 2006 til den 29. november 2006 gennemført en høring over lovforslaget. Skatte- og Afgiftsudvalget har ikke bemærkninger til valg af høringsparter eller til de indkomne høringssvar. Høringssvarene har ifølge lovbemærkningerne ikke givet anledning til ændringer.

Landstingets 1. behandling af lovforslaget.
Lovforslaget fik under 1. behandlingen tilslutning fra alle partier i Landstinget. Siumuts ordfører efterlyste dog under sit indlæg beløbsgrænser for inddrivelse af fordringer opstået med udgangspunkt i lov om børneopsparing.

Skatte- og Afgiftsudvalgets overvejelser.
Landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige indeholder regler, der gør det muligt for det offentlige at inddrive fordringer, der er omfattet af lovens anvendelsesområde, efter en forenklet procedure. Dette stiller det offentlige i påkommende tilfælde bedre end private fordringshavere, hvilket sparer det offentlige for betragtelige udgifter og administrativt besvær.

Disse fordele modsvares af, at borgeren ikke nyder samme beskyttelse, som der ville følge af retsplejelovens almindelige bestemmelser. Såfremt borgeren har en berettiget indsigelse mod fordringen fra det offentlige, kan resultatet efter omstændighederne være et tab af retssikkerhed. Dette afhænger blandt andet af, hvordan administrationen i praksis forholder sig over borgerens eventuelle indsigelser, navnlig om disse bliver vurderet omhyggeligt og om en eventuel tvivl kommer borgeren til gode med den følge, at tvangsinddrivelsen udsættes eller opgives.

På denne baggrund er det Skatte- og Afgiftsudvalgets opfattelse, at ikke alle fordringer fra det offentlige nødvendigvis er velegnede til at blive inddrevet efter en forenklet procedure. Kun hvor en fordrings eksistens og omfang er forholdsvis nemt at konstatere forekommer det rimeligt, at forvaltningen kan skride direkte til inddrivelsen uden borgerens accept. Som et eksempel på fordringer, der normalt ikke egner sig til inddrivelse efter en forenklet procedure, hører erstatninger til det offentlige indenfor og udenfor kontrakt.

I forhold til de konkret foreslåede ændringer af inddrivelsesreglernes anvendelsesområde, er Skatte- og Afgiftsudvalget ikke i besiddelse af oplysninger, der gør det betænkeligt at vedtage lovforslaget. Udvalget forbeholder sig imidlertid løbende at følge lovens administration i praksis og tage dens anvendelsesområde op til fornyet overvejelse, såfremt der måtte blive anledning hertil.

For så vidt angår overvejelsen om at fastsætte beløbsgrænser for inddrivelse af fordringer ifølge lov om børneopsparingen finder udvalget, at en skyldner som udgangspunk ikke fortjener særlig retlig beskyttelse, alene fordi restancebeløbet overskrider et bestemt beløb. Inddrivelsen bør i stedet som nu afhænge af skyldnerens betalingsevne. Således kan der eksempelvis ske lønindeholdelse hos skyldnere, der har gode løbende indtægter, mens de mindrebemidlede skyldnere sikres en rimelig levefod, uanset den enkelte fordrings eller de samlede fordringers størrelse. Udvalget finder slutteligt, at det ikke forekommer formålstjenligt for hverken skyldneren eller det offentlige, om den ene del af en fordring skulle inddrives efter inddrivelseslovens regler, mens den resterende del af fordringen skulle inddrives efter retsplejelovens regler.

Der henvises i øvrigt til Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggenders uddybende bemærkninger af 15. marts 2007.

Skatte- og Afgiftsudvalget kan ud fra disse overvejelser give sin tilslutning til lovforslagets vedtagelse som foreslået af Landsstyret.

Skatte- og Afgiftsudvalgets indstilling.
Et enigt Skatte- og Afgiftsudvalg indstiller med de foranstående bemærkninger, at Landstinget under sin 2. behandling vedtager det fremsatte lovforslag i sin foreliggende form.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg overgive forslaget til Landstingets 2. behandling.

 

Emilie Olsen, Formand

Doris Jakobsen
Olga P. Berthelsen

Palle Christiansen
Jens Lars Fleischer

Bilag