| 3. august 2007 |
EM 2007/44 |
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Forordningsforslaget erstatter den gældende Landstingsforordning nr. 1 af 9. april
1992 om støtte til boligbyggeri. Den gældende forordning er blevet ændret 5 gange siden
dens ikrafttræden, seneste ændring er i 2005.
Samtlige boliger omfattet af den gældende Landstingsforordning om støtte til
boligbyggeri benævnes ofte i daglig tale som "boligstøttehuse", uanset om der
er ydet tilskud eller lån til boligen efter den gældende forordnings kapitel 3 (tilskud
til kommunale udlejningsboliger), kapitel 4 (lån med tilskud til ydelserne) eller kapitel
5 (lån til selvbyggeri). Andre benævner i daglige tale alene boliger, hvortil der er
ydet lån efter den gældende forordnings kapitel 4 som boligstøttehuse, mens boliger,
hvortil der er ydet lån efter den gældende forordnings kapitel 2 benævnes kommunale
udlejningsboliger og boliger hvortil der er ydet lån efter den gældende forordnings
kapitel 5 benævnes selvbyggerhuse.
Denne begrebsforvirring er forsøgt afklaret i nærværende forslag, hvor begrebet
"boligstøttehus" ikke er anvendt af hensyn til den forskellige daglige
opfattelse af hvad begrebet dækker over. I stedet anvendes de mere præcise begreber,
"kommunale udlejningsboliger", "kommunale fælleshuse",
"boliger" og "medbyggerhuse" alt afhængig af forslagets kapitler.
I forhold til den gældende landstingsforordning om støtte til boligbyggeri med senere
ændringer er forordningsforslaget blevet gennemgribende revideret såvel materielt som
formelt i overensstemmelse med Landsstyrets samlede boligpolitiske målsætninger.
2. Forordningsforslagets hovedpunkter
Forordningsforslagets kapitel 1 indeholder generelle bestemmelser om lån og tilskud
ydet efter forslagets bestemmelser.
Forordningsforslagets kapitel 2 indeholder en videreførelse af de gældende regler om,
at Landsstyret kan yde tilskud til kommuner til opførelse af kommunale udlejningsboliger.
De beløbsmæssige grænser for størrelsen af tilskuddet videreføres.
Som noget nyt er der i forslagets kapitel 3 indført regler om kommunale fælleshuse.
Kommunerne kan ansøge Landsstyret om tilskud til opførelse af fælleshuse, der skal
fungere som offentlige servicehuse, hvor man for eksempel kan vaske tøj, tage bad,
afholde kurser, benytte mindre værksteder, have mulighed for indkvartering og så videre.
Fælleshuse er tiltænkt bygder samt mindre byer, hvor boligforholdene ikke afviger
væsentligt fra bygdernes.
Derudover indeholder forordningsforslagets kapitel 4 regler om boliger, hvortil
Landsstyret har ydet lån. Der er foretaget en gennemgribende regelsanering vedrørende de
såkaldte tidligere kapitel 4-lån. Der er ikke ydet nye kapitel 4-lån til opførelse af
boliger siden begyndelsen af 1990’erne, da det har været økonomisk mere
fordelagtigt for låntager at få tilskud til et selvbyggersæt. Ordningen afskaffes
derfor nu for så vidt angår Landsstyrets mulighed for at yde lån til opførelse af nye
boliger.
Endelig erstatter forordningsforslagets kapitel 5 om medbyggerhuse den nuværende
ordning om selvbyggerhuse. Der er blandt andet foreslået nye regler om størrelsen på
låntagers egenfinansiering. Efter forordningsforslaget vil medbyggerens egetindskud være
indkomstafhængigt, således at medbyggere med en forholdsvis højere indkomst betaler
mere i egetindskud end medbyggere, med en forholdsvis lavere indkomst.
Derudover ligger den væsentlige forskel i de to ordninger i, at en medbygger tillige
kan søge om tilskud til at modtage instruktion og bistand fra en lokal håndværker til
opførelse af medbyggerhuset. Det forventes hermed, at succesraten for opførelse af huse
vil stige betydeligt, ligesom det forventes, at medbyggersættene kan opføres hurtigere,
end det er tilfældet nu.
Generelt er der sket en gennemgribende revision af de gældende bestemmelser, der
videreføres.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det er vigtigt, at arbejdsstyrkens mobilitet og dermed væksten i samfundet ikke
hæmmes af mangel på boliger. Landsstyret lægger i sin boligpolitik vægt på tre
forhold:
- At boligmassen specielt i de økonomiske vækstområder udvides.
- At det private boligmarked udvikles og udvides i retning af, at borgere med økonomiske
muligheder herfor i højere grad boligforsyner sig selv.
- At alle uanset indkomst har acceptable boligforhold.
Ovennævnte boligpolitik kræver, at boligmarkedet indrettes, så der er
differentierede boligtilbud til alle indkomst- og befolkningsgrupper. De mere velstillede
dele af befolkningen skal i stigende grad boligforsyne sig selv i form af andels- eller
ejerboliger. Det vil øge opsparingen i samfundet, frigøre offentlige udlejningsboliger
til familier, der ikke har ressourcer til at erhverve egen bolig og sikre flere ressourcer
til investeringer i nye boliger.
Endvidere skal der sikres et tilstrækkeligt boliggrundlag i de økonomiske
vækstområder, så arbejdsstyrkens mobilitet ikke hæmmes af mangel på boliger.
Forslaget forventes ikke at ville belaste Landskassen økonomisk, da allerede ydede
lån i medfør at tidligere gældende forordninger allerede har haft en DAU-effekt på
tidspunktet for lånets udstedelse og udbetaling.
3.1 Tilskud til kommunale udlejningsboliger, forslagets kapitel 2
Under hensyntagen til Landsstyrekoalitionens målsætning i 2006 om, at der skal
etableres 1.000 boliger over 3 år i perioden fra 2007 til 2009, vil der i de større
byer, hvor der kan opnås realkreditfinansiering fortsat ikke ske prioritering af tilskud
fra Landsstyret til opførelse af kommunale udlejningsboliger.
Dette gælder Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat, der fremover i det væsentlige
skal betjene sig af boligbyggeri efter reglerne i landstingsforordning om
boligfinansiering og landstingsforordning om andelsboliger. Der er tale om videreførelse
af den politik, som blev meddelt kommunerne allerede tilbage i 2002.
Prioriteringen af Landsstyrets midler til kommunale udlejningsboliger vil således
fortsat først og fremmest prioriteres til de øvrige byer. Ovennævnte medfører ikke
nødvendigvis, at de 4 større byer ikke vil modtage tilsagn om medfinansiering af
udlejningsboliger, jf. også tabel 1, nedenfor, hvoraf det fremgår, at i 2004 og 2005 er
der givet tilsagn om tilskud til opførelse af 129 kommunale udlejningsboliger, hvoraf
tilsagn om medfinansiering af 52 boliger blev givet til byerne Qaqortoq, Sisimiut og
Ilulissat.
Tabel 1: Landsstyrets tilskud ydet i 2004 og 2005 til kommunale udlejningsboliger
Forordningsforslaget viderefører de gældende regler, så en kommune modtager et
tilskud til opførelse af kommunale udlejningsboliger, beregnet på grundlag af antal
kvadratmeter boligareal i de boliger, kommunen ønsker at opføre.
Herved gøres Landsstyrets tilskud uafhængigt af licitationsresultatet for det
konkrete byggeprojekt. Dermed kan kommunen som bygherre umiddelbart efter licitationen
igangsætte byggeriet.
Tabel 2: Tilskud pr. kvadratmeter
Tabel 2 viser hvor stort et tilskud fra Landsstyret en kommune kan modtage ved
opførelse af kommunale udlejningsboliger.
3.2 Eftergivelse, konvertering og omlægning af boliglån, forslagets kapitel 4
De hidtidige erfaringer med afvikling af boliglån ydet af Landsstyret har ikke været
særlig succesfulde. Restancerne er steget meget, og specielt i perioden fra 1986 til 1996
er der sket en voldsom stigning i udviklingen af de samlede restancer for ejere af boliger
med lån fra Landsstyret ydet efter boligstøtteforordningen. Periodens udvikling i
restancerne fremgår af tabel 3.
Tabel 3: Restancer i boliger med lån til Landsstyret i perioden fra 1986 til1996
Den overordnede baggrund for videreførelse af den kombinerede ordning, hvor ejere af
boliger med lån fra Landsstyret har mulighed for at søge om eftergivelse, konvertering
eller omlægning af lån skal ses på baggrund af ovennævnte erfaringer med afvikling af
boliglån.
I 1998 indførtes på baggrund af restancernes himmelflugt mulighed for alle låntagere
i boliger med lån fra Landsstyret, uanset indkomstniveau, at omlægge eventuelle
restancer til et nyt lån. I omlægningslånet indgik restgæld og ikke betalte forfaldne
terminsydelser inklusiv strafrenter, gebyrer med videre på de gamle lån.
På trods af, at mange låntagere benyttede sig af muligheden for at få omlagt deres
lån, hjalp det kun begrænset. Restancerne faldt umiddelbart som en naturlig konsekvens
af låneomlægningerne, men låntagernes økonomi forblev uændret, og der blev ikke
udfærdiget individuelle handlingsplaner, der kunne træde i kraft, såfremt en låntager
atter kom i restance.
Under Forårssamlingen 2001 og Efterårssamlingen 2004 debatteredes
finansieringsforholdene for ejere af boliger med lån fra Landsstyret, og Landstinget
tilsluttede sig, at der blev arbejdet med løsningsforslag, der kunne medvirke til, at
boliglån fra Landsstyret hos nogle af de mest økonomisk trængte familier kunne afpasses
efter familiernes økonomiske formåen.
Endvidere har Landstingets Revisionsudvalg, Landstingets Finansudvalg samt Landstingets
Infrastruktur- og Boligudvalg anbefalet og henstillet til Landsstyret, at
restanceproblemerne på boligområdet løses snarest.
Nærværende forordningsforslag bygger videre på de ovennævnte erfaringer og de
hidtidige muligheder for låntagere med restgæld til Landsstyret i deres boliger, der
samtidig er i restance med ydelserne. Forordningsforslaget lægger op til tre alternative
muligheder for boligejere:
Ejere af boliger med lån fra Landsstyret der i de 2 seneste slutlignede år har haft
en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 128.000 kr., kan ansøge om at få
eftergivet deres forfaldne ydelser og restgæld.
Ejere af boliger med lån fra Landsstyret, der i de 2 seneste slutlignede år har haft
en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 180.000 kr., kan ansøge om, at deres
forfaldne ydelser og restgæld konverteres til et rente- og afdragsfrit lån, der
efterfølgende afskrives over lånets resterende løbetid.
Har en ejer af en bolig for eksempel en restgæld på 300.000 kr., hvor restløbetiden
er på 12 år, vil lånet blive nedskrevet med 25.000 kr. om året de følgende 12 år,
hvorefter gælden vil være på 0 kr.
En tredje mulighed retter sig mod de låntagere, der i de 2 seneste slutlignede år har
haft en skattepligtig årlig husstandsindkomst på 180.000 kr. eller derover. De kan
ansøge om at få omlagt deres lån, således at betalingsbyrden og afviklingen af lånet
som noget nyt tilpasses deres nuværende økonomi.
Med vedtagelsen af forordningsforslaget vil mulighederne for de økonomisk trængte
boligejere og låntagere være som beskrevet i tabel 4:
Tabel 4: Eftergivelse, konvertering eller omlægning af lån
Årlig skattepligtig husstandsindkomst |
Låntagers løsningsmulighed |
| Op til 128.000 kr. |
Låntager kan ansøge om fuldstændig eftergivelse af
forfaldne ydelser og restgæld. |
| Under 180.000 kr. |
Låntager kan ansøge om konvertering af forfaldne ydelser og
restgæld til et rente- og afdragsfrit lån, der afskrives over lånets resterende
løbetid. |
| 180.000 kr. eller derover |
Låntager kan ansøge om omlægning af forfaldne ydelser og
restgæld til et nyt lån, der tilpasses den enkelte låntagers mulighed for at forrente
og afdrage lånet. |
Landsstyrets samlede tilgodehavender på boliglån udgjorde ultimo 2005 754 millioner
kr., hvoraf cirka 130 millioner kr. udgjorde restancer, svarende til godt 17 procent af
Landsstyrets samlede tilgodehavender på boliglån. Selv om restancerne udgør et
alarmerende højt beløb, skal det ses i forhold til, at restancerne allerede i 1996
udgjorde 100 mio. kr.
Der er ingen tvivl om, at en væsentlig del af restancerne er uerholdelige, hvilket
skyldes, at de enkelte låntagere ikke besidder betalingsevnen. Det er et problem for
låntagerne i almindelighed og samfundet i særdeleshed.
Opgørelser fra 2002 viste, at godt 23 procent af låntagerne havde en skattepligtig
årlig husstandsindkomst på under 128.000 kr., mens knap 38 procent havde en
skattepligtig årlig husstandsindkomst på under 180.000 kr. og godt 62 procent havde en
skattepligtig årlig husstandsindkomst på under 280.000 kr.
Sammenholder man opgørelserne fra 2002 med almindelige kreditvurderingsprincipper for
den finansielle sektor, ville mere end 62 procent af låntagerne ikke kunne optage lån
på almindelige markedsvilkår, idet deres indkomst ikke gør dem i stand til at forrente
og afdrage et boliglån. Dermed er kun 38 procent af låntagerne i stand til at opnå et
lån på almindelige markedsvilkår.
Tabel 5: Antal eftergivelser og konverteringer af boliglån i 2003 – 31.
december 2006
Som det fremgår af tabel 5 har Landsstyret bevilget 721 låntagere eftergivelse eller
konvertering af gæld for i alt 141,1 millioner kr. i perioden primo 2003 til 31. december
2006.
3.3 Medbyggersæt som afløser for selvbyggersæt, forslagets kapitel 5
Det fremgår af tabel 6 nedenfor, at Landsstyret i perioden fra 1990 til 2003 har
tildelt låneansøgere 1.118 selvbyggersæt. Af de tildelte selvbyggersæt i perioden er
191, eller godt 17 procent ikke opført den 1. marts 2004.
Hertil skal det bemærkes, at på grund af en sen vedtagelse af Landstingsfinanslov
2003, blev der ikke tildelt selvbyggesæt i 2003. Opgørelsen giver derfor reelt et
billede af tildeling og opførelse af selvbyggersæt i perioden fra 1990 til 2002.
Antager man at et selvbyggersæt i gennemsnit repræsenterer en værdi på 550.000 kr.
svarer den samlede værdi af de ikke 191 opførte selvbyggersæt til 105 millioner kr.
Tabel 6: Selvbyggerhuse i perioden 1990 - 2003
Bemærkninger: Opgørelsen er pr. 1. marts 2004.
Landsstyret iværksatte på baggrund af ovennævnte tal sammen med A/S Boligselskabet
INI en særligt indsats med det formål for fremtiden at reducere antallet af ikke
opførte byggesæt.
Indsatsen udmundede i 2004 i igangsættelsen af et forsøg i samarbejde med Panbo Huse
A/S om opførelse af 5 bjælkehuse som medbyggersæt i Kullorsuaq.
I 2005 blev yderligere 4 medbyggerhuse opført i Kullorsuaq, 6 i Nuussuaq, 5 i
Sermiligaaq og 5 i Tiniteqilaaq. Alle i samarbejde med Panbo Huse A/S. De 25 medbyggerhuse
blev opført forholdsvis hurtigt, hvorefter familierne flyttede ind.
En samlet evaluering af forsøgene fra 2004 og 2005 viser vigtigheden af, at
låntagerne modtager instruktion i form af medbyggerassistance og instruktionsbistand,
når medbyggerhusene skal opføres.
På østkysten satte medbyggere i 2005 en rekord ved at opstille fundament og råhus
på blot 4 dage. Hefter kunne materialerne placeres inde i det lukkede hus i læ for regn,
storm, slud og sne og medbyggerne kunne færdiggøre arbejdet.
Landskassens udgifter til et medbyggersæt forventes at være højere end Landskassens
udgifter til et selvbyggersæt på grund af de øgede omkostninger til medbyggerassistance
og instruktionsbistand. Forudsættes bevillingen på Landstingets årlige Finanslov at
være uændret i 2007 i forhold til bevillingen for 2006, vil det skønsmæssigt medføre
et årligt fald i antallet af bevilgede medbyggersæt som muligvis opvejes af den
indførte indkomstafhængige graduering af Landsstyrets lån til medbyggere. Endvidere
forventes en bedre udnyttelse af ressourcerne, når flere medbyggerhuse bliver
færdiggjort.
For at fremme en låneordning, der i højere grad er tilpasset de enkelte låntageres
behov, indføres en indkomstafhængig graduering af Landsstyrets lån til
medbyggerordningen.
Tabel 7 viser hvordan låneansøgers årsindkomst påvirker forholdet mellem
Landsstyrets lån i procent og låneansøgerens egetindskud i procent.
Tabel 7: Låneansøgers indkomst, Landsstyrets lån og låneansøgers egenandel af
finansieringen
Den foreslåede medbyggerordning kommer til at fungere i samspil med låneansøgers
muligheder for finansiering til opførelse af boliger efter reglerne i
landstingsforordning om boligfinansiering, hvorfor den ovenfor foreslåede
indkomstopdeling må forventes at medføre, at personer med en årlig indkomst højere end
345.000 kr. ikke vil benytte sig af medbyggerordningen.
Ved en årlig indkomst over 345.000 kr. vil ansøgeren kunne modtage 35% som et rente-
og afdragsfrit lån, der nedskrives over 33 år efter medbyggerordningen, hvorimod
ansøgeren efter boligfinansieringsordningen vil kunne modtage 40 procent i lån fra det
offentlige. Lånet er efter den gældende landstingsforordning om boligfinansiering rente-
og afdragsfrit i 20 år, hvorefter det skal forrentes og afvikles som et annuitetslån
over 15 år.
3.4 Direktoratet for Boliger og Infrastruktur og A/S Boligselskabet INI
For Direktoratet for Bolig og Infrastruktur og A/S Boligselskabet INI, skønnes
forordningsforslagets gennemførelse, at give en væsentlig administrativ lettelse,
ligesom den fremtidige opkrævning af forfaldne ydelser forventes at blive lettere at
håndtereadministrativt.
I efteråret 2001 lavede A/S Boligselskabet INI en opgørelse over
forløbet af terminsudskrivninger for 2000. Opgørelsen viste, at
- 36 % af låntagerne ikke har restancer, dvs. de betaler deres opkrævninger rettidigt.
- 13 % af låntagerne har kun èn terminsrestance mens
- 51 % af låntagernes terminsydelser "aflejres" i restancer.
På baggrund af data indhentet i 2002, kan følgende opstilles:
- 1.560 låntagere havde i 2002 en skattepligtig årsindkomst under 180.000 kr. De havde
til sammen 2.138 lån med en samlet restgæld på godt 300 mio. kr.
- 2.554 låntagere havde i 2002 en skattepligtig årsindkomst under 280.000 kr. De havde
til sammen 3.517 lån med en samlet restgæld på godt 568 mio. kr.
I december 2004 oplyste A/S Boligselskabet INI til Direktoratet for Boliger og
Infrastruktur, at 1.880 boligejere med lån fra Landstyret har misligholdte lån med den
konsekvens, at hele lånet hos de 1.880 låntagere forfalder til betaling. Det er i sig
selv en uholdbar situation, at 1/3 af alle låntagere er i restance. Det er tillige en
administrativ uholdbar situation.
Som anført i Landsstyrets svarnotat til 2. behandling af Landskassens Regnskab 2003,
Efterårssamlingen 2004, punkt 11, indeholder tvangsinddrivelse af forfaldne ydelser og
restgæld nogle skismaer.
Selv om der ikke er regelsat en genhusningspligt ved udsættelse af familier fra en
bolig med lån fra Landsstyret, har Politimesteren i Grønland som fast praksis bragt
bestemmelsen i § 18, kap. 7 i lov om rettens pleje i Grønlands i anvendelse, hvorefter "Fogeden
kan dog nægte at efterkomme begæring om udsættelse, hvis skyldneren eller skyldnerens
husstand derved kommer til at stå uden bolig, og forholdene i øvrigt taler imod at
fremme sagen." Politimesterens praksis er godkendt af Justitsministeriet, hvilket
senest er meddelt ved brev af 19. december 2003.
I mange bygder og i enkelte byer findes der ikke genhusningsmuligheder. I værste fald
medfører det, at en låntager må genhuses i den bolig, som vedkommende er sat ud af på
grund af restancer. Dette svækker inddrivelsespolitikken og kan samtidig virke
anstødende på pligtopfyldende låntagere.
I tabellen nedenfor er opgjort antal restancer og den samlede restance for boliglån
til Landsstyret efter den gældende forordnings kapitel 4, dvs. eksklusiv selvbyggerlån
efter den gældende forordnings kapitel 5. Samtidig fremgår hvor mange af lånene, der er
sendt til kredsretterne til retslig inkasso.
Tabel 8: Antal kapitel 4 lån med restance og inkassosager i kredsretterne
By/Bygd |
Antal lån
m. restance |
Restancer
i alt 1.000 kr. |
Antal
stævninger kredsret |
| Nanortalik |
107 |
5.175 |
34 |
| Aappilattoq |
15 |
1.247 |
9 |
| Narsarmijit |
6 |
529 |
3 |
| Tasiusaq |
3 |
181 |
2 |
| Ammassivik |
4 |
158 |
3 |
| Alluitsup Paa |
35 |
2.043 |
20 |
| Qaqortoq |
50 |
2.324 |
7 |
| Saarloq |
5 |
339 |
3 |
| Eqalugaarsuit |
5 |
153 |
0 |
| Qassimiut |
2 |
146 |
0 |
| Narsaq |
82 |
3.875 |
35 |
| Upernaviarsuk |
1 |
9 |
0 |
| Igaliku |
3 |
97 |
1 |
| Qassiarsuk |
7 |
408 |
3 |
| Paamiut |
42 |
1.013 |
3 |
| Arsuk |
22 |
1.419 |
6 |
| Nuuk |
26 |
1.250 |
10 |
| Qeqertarsuatsiaat |
18 |
605 |
8 |
| Kapisillit |
0 |
0 |
0 |
| Maniitsoq |
40 |
1.498 |
13 |
| Atammik |
8 |
820 |
2 |
| Napasoq |
9 |
717 |
4 |
| Kangaamiut |
6 |
914 |
7 |
| Sisimiut |
100 |
4.038 |
21 |
| Itilleq |
8 |
355 |
2 |
| Sarfannguaq |
1 |
6 |
0 |
| Kangerlussuaq |
2 |
29 |
0 |
| Kangaatsiaq |
44 |
2.810 |
13 |
| Iginniarfik |
1 |
1 |
0 |
| Ikerasaarsuk |
2 |
365 |
0 |
| Attu |
12 |
916 |
4 |
| Niaqornaarsuk |
7 |
226 |
4 |
| Aasiaat |
102 |
3.493 |
26 |
| Kitsissuarsuit |
4 |
14 |
0 |
| Attu |
5 |
108 |
1 |
| Qasigiannguit |
65 |
1.261 |
21 |
| Ikamiut |
6 |
56 |
1 |
| Ilulissat |
93 |
1.331 |
5 |
| Saqqaq |
11 |
70 |
0 |
| Ilimanaq |
2 |
32 |
0 |
| Qeqertarsuaq |
85 |
2.594 |
15 |
| Kangerluk |
2 |
208 |
2 |
| Uummannaq |
142 |
8.055 |
38 |
| Niaqornat |
2 |
8 |
1 |
| Qaarsut |
4 |
48 |
2 |
| Ikerasak |
19 |
558 |
7 |
| Saattut |
9 |
418 |
5 |
| Ukkusissat |
13 |
968 |
3 |
| Illorsuit |
3 |
50 |
0 |
| Nuugaatsiaq |
1 |
13 |
0 |
| Upernavik |
129 |
4.935 |
21 |
| Upernavik Kuj. |
7 |
265 |
1 |
| Kangersuatsiaq |
8 |
734 |
2 |
| Aappilattoq |
6 |
354 |
3 |
| Tasiusaq |
10 |
353 |
2 |
| Nuussuaq |
5 |
39 |
0 |
| Kullorsuaq |
8 |
63 |
1 |
| Naajaat |
2 |
10 |
0 |
| Innaarsuit |
10 |
332 |
2 |
| Qaanaaq |
49 |
3.276 |
7 |
| Savissivik |
2 |
18 |
0 |
| Siorapaluk |
2 |
18 |
0 |
| Moriusaq |
3 |
310 |
0 |
| Qeqertat |
0 |
0 |
0 |
| Tasiilaq |
79 |
2.321 |
13 |
| Sermiligaaq |
10 |
721 |
2 |
| Isortoq |
2 |
81 |
0 |
| Kulusuk |
16 |
671 |
3 |
| Tiniteqilaaq |
9 |
436 |
0 |
| Kuummiut |
22 |
1.404 |
3 |
| Ittoqqortoormiit |
37 |
2.573 |
23 |
| Ittaajimmiit |
3 |
191 |
3 |
| Total |
1.660 |
72.056 |
430 |
Der er samlet tale om 1.660 lån med en samlet restance på godt 51 mio. kr.
Forordningsforslaget forventes udover de beskrevne forhold hverken at få økonomiske
eller administrative konsekvenser for det offentlige.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forordningsforslaget forventes hverken at få økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet, ud over at der i forbindelse med opførelse af
medbyggersæt må forventes en stigning i efterspørgslen på faglært arbejdskraft.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Forordningsforslaget forventes at få økonomiske konsekvenser for de medbyggere, der
har en årlig skattepligtig indkomst over 180.000 kr., idet de efter forordningsforslaget
ydes lån, der er afhængig af deres skattepligtige årlige husstandsindkomst.
Forordningsforslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.
6. De miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forordningsforslaget skønnes ikke at ville medføre konsekvenser for hverken miljøet
eller naturen.
7. Evt. andre væsentlige konsekvenser
Forordningsforslaget skønnes ikke at ville medføre andre væsentlige konsekvenser.
8. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre
Forordningsforslaget skønnes ikke at få konsekvenser for Rigsfællesskabet eller
selvstyreprocessen.
9. Høring af myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til forordningsforslaget har været til høring hos Økonomidirektoratet,
Skattedirektoratet, Erhvervsdirektoratet, A/S Boligselskabet INI, Iserit A/S, KANUKOKA,
KANUNUPE og SIK.
Høringssvar er afgivet af Økonomidirektoratet, Skattedirektoratet,
Erhvervsdirektoratet, A/S Boligselskabet INI og KANUKOKA.
Tekniske fejl samt sproglige fejl og mangler, som høringsparterne har henledt
opmærksomheden på, er rettet. En nærmere redegørelse herfor er i nærværende
sammenhæng overflødig.
Bemærkninger fra høringsparterne vedrørende udkastets materielle indhold er derimod
i det væsentlige gengivet og kommenteret nedenfor. Direktoratet for Boliger og
Infrastruktur har fundet det mest hensigtsmæssigt at kommentere høringssvarene i
kronologisk rækkefølge i henhold til forslaget.
Til forslaget generelt
A/S Boligselskabet INI finder det uklart hvad der menes med
"boligstøttehus". Der er redegjort herfor i de almindelige bemærkninger under
pkt. 1.
Til forslagets § 1
A/S Boligselskabet INI mener at udvidelse af medbyggerhuse bør være omfattet af
bestemmelsen. Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur ønsker ikke at yde lån til
udvidelse af medbyggerhuse, hvorfor bestemmelsens nuværende formulering fastholdes.
Til forslagets § 6 (høringsforslagets § 4)
A/S Boligselskabet INI ønsker at bestemmelsen tilføjes "medmindre Landsstyret
træffer anden afgørelse". Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur
fastholder den allerede valgte formulering, da det med bestemmelsen skal sikres, at
Landsstyrets sagsbehandling og beslutning om, hvorvidt Landsstyret vil yde lån eller
tilskud efter nærværende forordningsforslag altid er afsluttet inden byggearbejderne
igangsættes.
Til forslagets §§ 13, stk. 3, og 14, stk. 1, nr. 1 (høringsforslagets
§§ 10, stk. 3 og 11, stk. 1, nr. 1)
A/S Boligselskabet INI anmoder Landsstyret om at overveje, om minimumsboligarealerne
skal være større for at sikre en mere nutidig anvendelse af boligerne. For eksempel bør
minimumsstørrelsen for en bolig sættes til 25 kvadratmeter i stedet for 20 kvadratmeter.
Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur fastholder de allerede valgte
størrelsesmæssige grænser. Baggrunden herfor er, at kommunerne skal have mulighed for
at få tilskud til opførelse af studioboliger, der pr. tradition er små boliger. En
studiobolig indeholder et rum, der er en stue kombineret med et mindre køkken samt
eventuelt også soveværelse, derudover indeholder boligen et badeværelse.
Til forslagets § 20 (høringsforslagets § 16, stk. 2)
KANUKOKA finder, at det bør præciseres hvorvidt projektering er omfattet af
tilskuddet. Bestemmelsen er ændret, så det klart fremgår hvad der er omfattet af
tilskuddet. Når Landsstyret på forhånd kan fastsætte regler om hvilken bestemt type
huse, der kan ydes tilskud til som kommunale fælleshuse, vil der ikke blive behov for
projektering.
Til forslagets § 29 (høringsforslagets § 25)
KANUKOKA finder det mere hensigtsmæssigt, at renten reguleres for et år af gangen.
Landsstyret ønsker at lånet skal være fastforrentet, hvorfor bestemmelsens ordlyd
fastholdes i sin nuværende formulering.
Til forslagets § 31 (høringsforslagets § 27)
A/S Boligselskabet INI påpeger, at Retsplejeloven for Grønland ikke giver
pantefogederne udtrykkelig hjemmel til at inddrive påkravsgebyrer, hvorfor det foreslås,
at det i bestemmelsen samt i bemærkningerne tydeliggøres, at pantefogeden kan inddrive
påkravsgebyrer. Der er i bestemmelsen indsat et stk. 2, hvor det anføres, at
påkravsgebyret skal anses som accessorisk ydelse til lånet. I bemærkningerne til
bestemmelsen er der redegjort for, at dette blandt andet betyder, at påkravsgebyret kan
inddrives af pantefogeden sammen med restancen.
Til høringsforslagets § 28
A/S Boligselskabet INI finder det nødvendigt at definere bopælspligten anderledes end
hidtil, da nogle låntagere for en periode vælger at tage ophold andre steder for at
kunne få arbejde. Bopælspligten i høringsforslagets § 28 er blevet fjernet. I stedet
er der i forslagets § 35, nr. 6 indsat en regel, hvorefter lån fra Landsstyret forfalder
til betaling, når låntager fraflytter eller udlejer boligen uden samtykke fra
Landsstyret. I bemærkningerne er redegjort for, hvornår Landsstyret forventes at
samtykke i, at låntager fraflytter eller udlejer boligen.
Til forslagets § 38 (høringsforslagets § 34)
A/S Boligselskabet INI mener, at Landsstyret bør have hjemmel til at anvende en bolig
som genhusningsbolig. Bestemmelsen er ændret i overensstemmelse hermed.
A/S Boligselskabet INI anmoder Landsstyret om at overveje, hvorvidt Landsstyret vil
sælge en bolig ved brug af reglerne i Landstingsforordning om boligfinansiering.
Landsstyret er ikke interesseret heri, da Landsstyret ikke ønsker at yde lån efter
Landstingsforordning om boligfinansiering samtidig med lån efter nærværende forslag.
KANUKOKA mener, at når en bolig ikke kan videreføres til relevant formål skal den
bortsaneres, jf. arealanvendelsesloven. Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur
mener ikke at forslagets § 38, stk. 3, er i uoverensstemmelse med arealanvendelsesloven.
Til forslagets § 45 (høringsforslagets § 41)
KANUKOKA mener, at tilskudsbeløbet bør hæves fra 100.000 kr. til mindst det
dobbelte, for eksempel 250.000 kr. Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur er ikke
enig heri. Der er tale om et tilskud og ikke et lån. I øvrigt står det låntager frit
selv at finansiere en renovering, udvidelse eller modernisering af sin bolig.
Til forslagets § 46 (høringsforslagets § 42)
KANUKOKA mener at 5 års klausulen for at få nyt lån skal undtages ombygninger,
moderniseringer og lignende, som er pålagt eller anbefalet af en offentlig instans. Heri
er Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur ikke enig. En offentlig instans, der
pålægger en bestemt installation, for eksempel en kommune, der pålægger kloakering af
en bolig, bør i samme omgang afsætte midler hertil.
Til forslagets § 56 (høringsforslagets § 46, stk. 2.)
KANUKOKA fremhæver, at begrebet arealreservation ikke indgår i arealbekendtgørelsen,
hvorfor KANUKOKA anbefaler at begrebet defineres i forordningen. Begrebet er præciseret i
bemærkningerne til bestemmelsen.
Bemærkninger til forordningsforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen er ny og erstatter § 1 i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om
støtte til boligbyggeri med senere ændringer. Bestemmelsens nr. 1 svarer med sproglige
ændringer til nr. 1 i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til
boligbyggeri med senere ændringer, mens bestemmelsens nr. 2 er ny. Bestemmelsens nr. 3 og
4 svarer med materielle ændringer til nr. 2 i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992
om støtte til boligbyggeri med senere ændringer. Nr. 3 i landstingsforordning nr. 1 af
9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer udgår.
Til nr. 1
Forordningsforslaget finder ifølge bestemmelsens nr. 1 anvendelse på Hjemmestyrets
tilskud til opførelse af kommunale udlejningsboliger. Kommunerne kan efter eget valg
opføre udlejningsboligerne som enfamilie- og dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse eller
flerfamiliehuse. Der ydes tilskud og ikke lån, hvormed menes, at beløbet ikke skal
afdrages til Hjemmestyret.
Til nr. 2
Kommunerne kan endvidere få tilskud fra Hjemmestyret til opførelse af kommunale
fælleshuse, jf. bestemmelsens nr. 2. Der ydes tilskud og ikke lån, hvormed menes, at
beløbet ikke skal tilbagebetales til Hjemmestyret.
Til nr. 3
Forordningsforslagets nr. 3 giver mulighed for at få tilskud eller lån til
erhvervelse, udvidelse og forbedring af boliger med lån ydet af Hjemmestyret. Derimod er
der som noget nyt ikke længere mulighed for at personer kan få lån til opførelse af
nye boliger, bortset fra medbyggerhuse.
Til nr. 4
Endelig giver forslagets nr. 4 mulighed for få tilskud eller lån til erhvervelse af
medbyggerhuse. For en nærmere definition af et medbyggerhus henvises til bemærkningerne
til forslagets § 48.
Til § 2
Stk. 1 er ny og erstatter § 2, stk. 2. 1. pkt., § 10, stk. 4. 1. pkt., § 10, stk. 5.
1. pkt. samt § 21b, stk. 1. 1. pkt. og § 21b, stk. 3. 1. pkt., i landstingsforordning
nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer, mens § 2, stk.
2. 2 og 3. pkt., i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri
med senere ændringer udgår.
Stk. 2 er ny og erstatter § 10a, stk. 1. 1. pkt. og § 10a, stk. 4. 1. pkt. samt §
21a, stk. 2. 1. pkt. og § 21a, stk. 3. 1. pkt., i landstingsforordning nr. 1 af 9. april
1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer, mens § 21a, stk. 1 i
landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere
ændringer udgår.
Stk. 3 er ny.
Til stk. 1
Forslagets stk. 1 indebærer, at alle former for tilskuds- og låneansøgninger efter
forordningsforslaget skal indleveres skriftligt til Landsstyret. Der stilles ikke krav til
tidspunktet for aflevering af ansøgning, der kan ske løbende. Dog undtages ansøgninger
om lån til opførelse af medbyggerhuse, hvor der stilles krav om, at ansøgningen senest
skal modtages den 1. december, hvilket hænger sammen med at medbyggerhuse klargøres til
afskibning om vinteren, så de kan leveres på lokaliteten om foråret til opførelse
samme forår eller sommer. Ønsker en medbygger således at få lån til opførelse af et
medbyggerhus året efter, skal ansøgning indsendes til Landsstyret senest den 1.
december.
Ansøgning sendes til Landsstyret, hvilket konkret betyder, at Landsstyreområdet med
ansvar for Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v.
varetager sagsbehandlingen.
Til stk. 2
Forslagets stk. 2 omhandler ansøgninger om eftergivelse eller konvertering af
forfaldne ydelser, restancer, påkravsgebyrer og restgæld.
Med forfaldne ydelser menes den del af låntagers lån til Hjemmestyret, der er
forfaldet til betaling, det vil sige det tidspunkt, hvor Landsstyret kan kræve betaling
af lånet, men hvor sidste rettidige betalingsdag endnu ikke er kommet. Forfaldne ydelser
er dermed udtryk for låntagers aktuelle betalingsforpligtelse. De forfaldne ydelser
bliver til restancer, såfremt sidste rettidige betalingsdag overskrides.
Med restgæld menes den uforfaldne del af låntagers lån til Hjemmestyret.
Til stk. 3
Bestemmelsens stk. 3 omhandler tilskudsmodtagers eller låntagers pligt til at
tilbagebetale uberettiget modtagne ydelser fra Landsstyret. Tilbagebetalingskravet kan
gøres gældende såvel på ansøgningstidspunktet som i hele perioden, hvor
låneforholdet består. Landsstyret kan kræve tilbagebetaling af det eller de beløb som
Landsstyret uberettiget har ydet tilskudsmodtager eller låntager. Tilskudsmodtager eller
låntager kan have afgivet urigtige oplysninger for eksempel om indkomstforhold eller
antal husstandsmedlemmer.
Til § 3
Bestemmelsen er ny og erstatter § 4, stk. 1, i landstingsforordning nr. 1 af 9.
april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer, mens § 4, stk. 2, i
landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere
ændringer udgår.
Bestemmelsen fastlægger, hvilke udgiftsposter ansøger kan medtage i beregningen af de
samlede finansieringsudgifter til henholdsvis opførelse, erhvervelse, udvidelse eller
forbedring af boligen eller byggeriet. Under de poster, som bestemmelsen opremser, hører
for eksempel etableringsudgifter til banklån, salær til advokat, salær til
ejendomsmægler, udgifter til stempling og registrering af pantebrevet, udgifter til
tilsyn med byggeriet og alle andre udgifter, der har relation til byggeriet. Det er
ansøgers ansvar at medregne samtlige relevante udgiftsposter.
Til § 4
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen angiver, hvorledes boligarealet i en bolig beregnes. Det er væsentligt,
at arealberegningen sker korrekt, da denne for eksempel har betydning for størrelsen på
Landsstyrets tilskud til opførelse af kommunale udlejningsboliger og minimumsstørrelsen
på låntagers månedlige ydelse, når Landsstyret har ydet omlægningslån. Bestemmelsen
beskriver i nærmere detaljer, hvordan boligarealet i en bolig skal beregnes. Der sondres
mellem boligarealet for henholdsvis kælderetage, normaletage, tagetage og fællesarealer.
Til § 5
Bestemmelsen er ny og svarer med materielle ændringer til § 3 i landstingsforordning
nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Bestemmelsen regulerer forholdet til anden bygge- og planlovgivning, og har til formål
at sikre, at Landsstyret ikke yder tilskud eller lån til byggeri, der ikke overholder
gældende bygge- og planlovgivning. Landsstyret yder ikke lån til opførelse, udvidelse
eller forbedringer, medmindre byggeriet opfylder gældende bygge- og planlovgivning.
Hermed tænkes især på låntagers overholdelse af bygningsreglementet og
landstingsforordning om arealanvendelse og planlægning.
Til § 6
Bestemmelsen er ny og erstatter til dels § 7, stk. 4, i landstingsforordning nr. 1 af
9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Bestemmelsen skal sikre, at Landsstyret giver afslag på ansøgning om lån eller
tilskud til boliger og byggerier, hvor der allerede er indgået entreprisekontrakt eller
hvor byggeriet allerede er igangsat eller afsluttet, forinden Landsstyret starter sin
sagsbehandling.
Bestemmelsen er derimod ikke til hinder for, at låntager, forinden Landsstyret yder
tilskud eller lån, indgår en rådgiverkontrakt med henblik på at undersøge og
klarlægge byggeriets udseende, placering og økonomi.
Til § 7
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen indebærer, at der ikke ydes lån til opførelse, erhvervelse, udvidelse
eller forbedring af boliger eller byggeri, hvorfra der drives eller skal drives erhverv.
Med erhverv menes, at boligen eller byggeriet bruges til erhvervsvirksomhed. Både hvor
der drives erhverv fra hele eller dele af boligen eller byggeriet, vil der derfor som
udgangspunkt gives afslag på lån. Det er dog tilladt at drive mindre liberale erhverv
fra en bolig, så længe boligen primært bruges til beboelse. Gæstehjem eller
gæsteværelser, motel, cabin, hotel eller lignende falder ikke ind under beboelse.
Landsstyret foretager en konkret vurdering af, hvorvidt en bolig primært bruges til
beboelse. Som hovedregel må der ikke indrettes mere end et enkelt rum i boligen til
liberalt erhverv, for eksempel et enkelt værelse til oversættervirksomhed. Generelt må
erhvervsdelen for mindre liberale erhverv i en bolig kun udgøre en lille del af boligen.
Som eksempler på andre mindre liberale erhverv kan nævnes et mindre revisionskontor
eller reklamebureau, hvor kundekontakten primært foregår ud af huset, en privat dagpleje
eller en fodklinik.
Til § 8
Bestemmelsen er ny og erstatter § 6 i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992
om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Bestemmelsen pålægger låntager eller tilskudsmodtager som minimum at forsikre sin
bolig eller byggeri mod brand- og stormskade, når låntageren eller tilskudsmodtageren
har fået lån eller tilskud efter nærværende forordningsforslag. Det står dermed
låntager eller tilskudsmodtager frit at tegne en forsikring med et bredere
dækningsområde.
Kravet om låntagers eller tilskudsmodtagers tegning af en forsikring, der som minimum
dækker brand- og stormskade udspringer af långivers eller tilskudsgivers interesse i at
sikre sit pant i boligen eller byggeriet. Med brand- og stormskade tænkes på en
sædvanlig forsikring, der tegnes for fast ejendom mod brand- og stormskader.
Til § 9
Bestemmelsen er ny og er indsat for at præcisere en retstilstand, som antages
allerede at være gældende som administrativ praksis.
Bestemmelsen indebærer, at tilsagn om tilskud og lån efter forordningsforslaget er en
rettighed der tilkommer ansøgeren, hvorfor der ikke kan ske overdragelse af tilsagn om
tilskud eller lån uden Landsstyrets godkendelse.
Til § 10
Bestemmelsen er ny og erstatter dels, § 10, stk. 6, § 10a, stk. 6, og § 21a, stk. 4,
i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere
ændringer, Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 22. marts 1994 om tilskud til
kommunale udlejningsboliger og Direktoratet for Boliger og Infrastrukturs cirkulære nr. 6
–6 af 10. marts 1986 om selvbyggerhuse. Dermed er bemyndigelsen allerede udnyttet.
Til stk. 1
Bestemmelsen indeholder en hjemmel for Landsstyret til at fastsætte nærmere regler
for behandling af ansøgninger. Med indhentelse af supplerende oplysninger tænkes for
eksempel på Landsstyrets adgang til at indhente oplysninger om ansøgers
folkeregisteradresse eller indhente oplysninger om ansøgers skattepligtige årsindkomst.
Landsstyret kan endvidere finde det hensigtsmæssigt, at udarbejde standardiserede
ansøgningsblanketter, eller Landsstyret kan have et ønske om at lave en prioritering af,
hvordan forskellige forhold i en ansøgning skal vægtes, herunder, at der for eksempel
skal gives afslag på tildeling af medbyggerhuse på de lokaliteter, hvor der henstår
tomme offentlige boliger, eller at der ikke skal tildeles medbyggerhuse til personer, der
i forvejen har en anden bolig med offentlig medfinansiering.
Til stk. 2
Bestemmelsen indebærer, at Landsstyret for eksempel kan indgå aftale med A/S
Boligselskabet INI, pengeinstitutter, kommuner, selskaber eller virksomheder om løsning
af opgaver, så længe der ikke indgås aftale om, at private skal afgøre sager i
forvaltningsretlig forstand.
En aftale kan for eksempel dreje sig om ekspeditioner og sagsforberedende skridt i
forbindelse med administration af lån, låneopkrævning, eftergivelse og konvertering af
forfaldne ydelser og restgæld, låneomlægning, afslutning og afstemning af lånesager
med videre. Opkrævning af hjemmestyrets tilgodehavender vil blive varetaget af
Skattedirektoratet, der er ressortansvarlig for Landstingslov om inddrivelse af restancer
til det offentlige. Landstingsloven omfatter blandt andet tilgodehavender opstået i kraft
af nærværende forordningsforslag.
Til § 11
Bestemmelsen er ny og erstatter dels § 9, stk. 4, i landstingsforordning nr. 1 af 9.
april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer. Landsstyret har udnyttet
bemyndigelsen til at vedtage Direktoratet for Boliger og Infrastrukturs cirkulære nr.
13.001 af 17. august 1987 om vurdering af kapitel II-huse. De i cirkulæret omtalte
Kapitel II-huse, svarer i nærværende forordningsforslag til boliger omfattet af
forslagets kapitel 4. Cirkulæret er gældende og omhandler beregning af boligens teknisk-
økonomiske værdi.
Bestemmelsen bemyndiger Landsstyret til at fastsætte regler for vurdering af boliger
samt fastsættelse af salgspris, når Landsstyret har overtaget en bolig fra låntager,
der er opført med hjemmel i nærværende forordningsforslag eller med hjemmel i tidligere
gældende landstingsforordninger om støtte til boligbyggeri. Hjemlen kan for eksempel
anvendes til at bestemme, om Landsstyret skal sælge en bolig til markedsprisen, den
teknisk- økonomiske værdi eller en anden værdi, herunder om boligen kan overdrages
vederlagsfrit.
Den teknisk- økonomiske værdi beregnes på baggrund af principper fastsat i
Direktoratet for Boliger og Infrastrukturs cirkulære nr. 13.011 af 17. august 1987. En
teknisk- økonomisk vurdering bygger i hovedtræk på det princip, at boligens værdi
opgøres som boligens genanskaffelsespris uden hensyntagen til beliggenhed og anden
eventuel herlighedsværdi.
Til § 12
Bestemmelsen er ny og erstatter tildels Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 22.
marts 1994 om tilskud til kommunale udlejningsboliger.
Bestemmelsen bemyndiger Landsstyrets til at fastsætte regler om udbetaling af tilskud
og lån. Landsstyret kan for eksempel bestemme, at tilskud og lån skal udbetales kontant,
herunder at tilskud og lån kan udbetales i rater under byggeriet. Raterne kan for
eksempel fastsættes som faste procentsatser over tid eller med forskellige beløb i
forhold til byggetakten. Landsstyret kan også bestemme, at der sker udbetaling af tilskud
efterhånden som arbejdet faktisk udføres, og at der dermed ikke sker udbetaling af
tilskud for arbejde, der ikke er udført.
Til § 13
Bestemmelsen er ny og svarer med materielle ændringer til § 7, stk. 1 og 2, i
landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere
ændringer.
Til stk. 1
Bestemmelsen hjemler Landsstyret mulighed for at yde et tilskud til kommunerne til
opførelse af kommunale udlejningsboliger. Tilskuddet er betinget af, at kommunerne
opfører boliger, der opfylder de størrelsesmæssige krav fastsat i bestemmelsen. Der
sondres mellem tilskud til Nuup Kommunea og tilskud til landets øvrige kommuner.
Til stk. 2
Bestemmelsens fastsætter, hvilke beløb der gives i tilskud til en kommunal
udlejningsbolig.
Tilskuddets størrelse falder trinvis i takt med at boligens areal stiger, hvormed der
tages højde for, at de første kvadratmeter boligareal er forholdsvis dyrere at opføre
end de sidste kvadratmeter. Samtidig er basisinstallationer forholdsvis dyrere pr.
kvadratmeter i mindre boliger end i større boliger. Eksempelvis er det ikke uden
betydning om en omkostning på 100.000 kr. til et køkken eller til et badeværelse kan
deles ud på 60 eller 110 kvadratmeter.
Tilskuddets størrelse for forskellige boligstørrelser angives i tabellen nedenfor.
Til stk. 3
Tilskuddets størrelse per kvadratmeter er en fast størrelse, hvorfor der ikke tages
hensyn til, at de første kvadratmeter boligareal er forholdsvis dyrere at opføre end de
sidste kvadratmeter boligareal.
Grunden til at dette hensyn ikke tages ved kommunens opførelse af kommunale
udlejningsboliger i Nuuk skal ses som et udtryk for Landsstyrets politik om at flest mulig
skal boligforsyne sig selv ved opførelse eller køb af andelsboliger eller
ejerlejligheder eller ejerboliger. Ved at nedsætte tilskuddets størrelse i Nuuk i
forhold til tilskuddets størrelse i landets øvrige kommuner, tydeliggøres Landsstyrets
politik i den by, hvor det er nemmest for private at opnå realkreditfinansiering til
opførelse af andelsboliger eller private ejerlejligheder eller ejerboliger. Det er
forholdsvis nemmere som privat person at opnå realkreditfinansiering i Nuuk til
opførelse af en privat ejerlejlighed i forhold til andre byer, og også i forhold til for
eksempel Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat. Landsstyrets tilskud på 7.700 kroner per
kvadratmeter illustrerer i øvrigt, at Landsstyret for cirka de samme midler kan yde lån
til opførelse af en andelsbolig og en ejerlejlighed, hvor Landsstyrets lån udgør
henholdsvis 5.000 kroner per kvadratmeter og 2.700 kroner per kvadratmeter.
Til stk. 4
Bestemmelsen indeholder en nedre og øvre grænse for Landsstyrets tilskud.
Bestemmelsen indebærer, at Landsstyret ikke kan yde tilskud til boliger, der er mindre
end 20 kvadratmeter i boligareal. Endvidere yder Landsstyret maksimalt tilskud til 110
kvadratmeter boligareal, uanset om boligen er større.
Den nedre grænse på 20 kvadratmeter boligareal skyldes, at kommunerne skal have
mulighed for at få tilskud til opførelse af studioboliger. En studiobolig indeholder et
rum, der er en stue kombineret med et mindre køkken samt eventuelt også et soveværelse,
derudover indeholder boligen et badeværelse.
Til § 14
Bestemmelsen er ny og erstatter § 7, stk. 3, i landstingsforordning nr. 1 af 9. april
1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Til stk. 1
Bestemmelsen fastsætter krav til udlejningsboligens antal rum samt størrelse i
kvadratmeter. For eksempel skal en 3 rums bolig være på mindst 60 kvadratmeter og højst
85 kvadratmeter.
De størrelsesmæssige grænser blev oprindeligt indsat på baggrund af en debat på
landstingets forårssamling 2002, under behandling af beslutningsforslag nr. 94:
"Beslutningsforslag om, at det overlades til landstinget, at fastsætte størrelsen
af det offentliges udlejningsboliger, herunder såvel tjenesteboliger som almennyttige
boliger.". Beslutningsforslaget mundede ud i en landstingsbeslutning på landstingets
forårssamling 2003, hvor landstinget vedtog en ændring af Landstingsforordning om
boligstøtte, landstingsforordning nr. 4 af 15. april 2003 om ændring af
landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, hvori de opstillede krav blev vedtaget.
Baggrunden for kvadratmetergrænserne skal derfor findes i landstingets ønske om at
hindre, at der for eksempel bliver bygget meget store 2 rums boliger med delvis
finansiering fra Landskassen, når man for de samme midler kan opføre for eksempel en 3
eller 4 rums bolig, der er mere egnet til at boligforsyne en større familie end en stor 2
rums bolig.
Boligarealet opgøres på samme måde som boligarealet opgøres, efter de til enhver
tid gældende bestemmelser i landstingsforordning om leje af boliger.
Ved en 2 rums bolig forstås en bolig med et værelse og en stue. Ved en 3 rums bolig
forstås en bolig med 1 stue og 2 værelser. Ved en 4 rums bolig forstås en bolig med 1
stue og 3 værelser. Boligen skal endvidere indeholde yderligere arealer i form af køkken
eller kogeniche samt eventuelt toilet eller baderum. Opføres køkken og stue som et
samlet rum, tæller dette rum for et rum. En 2 rums bolig kan således opføres som en
bolig med et værelse og et andet rum, der består af en stue samt et køkken. Hertil
kommer toilet eller baderum.
Til stk. 2
Bestemmelsen indebærer et yderligere krav til boligens indretning, såfremt boligen er
to rum eller mere. Her er det et krav, at et af boligens værelser som minimum skal være
9 kvadratmeter. Et køkken eller en stue på minimum 9 kvadratmeter kan ikke indfri
kravet. Det skal være et regulært værelse i boligen, for eksempel et soveværelse eller
et børneværelse.
Til stk. 3
Bestemmelsen indeholder en dispensationsmulighed for Landsstyret til at fravige kravene
fastsat i stk. 1 og 2. Dispensationsadgangen bygger på en konkret vurdering af kommunens
begrundelse for at fravige kravene. Baggrunden for dispensationsadgangen skal ses i, at
kommunale udlejningsboliger omfatter såvel de almindelige kommunale udlejningsboliger,
som kommunens tjenesteboliger, for eksempel boliger til distriktslæger,
kommunaldirektør, institutionsledere med videre. Såfremt en kommune får afslag på
dispensation er der intet til hinder for, at kommunen alligevel opfører
udlejningsboligen, blot uden tilskud fra Hjemmestyret.
Til § 15
Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til § 8 i landstingsforordning nr. 1 af
9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Bestemmelsen bemyndiger Landsstyret til at fastsætte nærmere regler vedrørende
opførelse af kommunale udlejningsboliger opført med tilskud fra Landsstyret.
Bemyndigelsen er udnyttet ved Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 22. marts 1994 om
tilskud til kommunale udlejningsboliger.
Ifølge bestemmelsen kan Landstyret fastsætte krav til prisen, herunder hvilke poster,
der skal indgå i den samlede pris for de kommunale udlejningsboliger. Endvidere kan
Landsstyret fastsætte regler om projektet, herunder om opførelsesprojektet skal ske som
en totalentreprise eller en fagentreprise. Desuden kan Landsstyret fastsætte regler om
planlægning af opførelse af boligerne, herunder om kommunen i en planlægningsfase skal
udarbejde en prognose over befolkningsudviklingen i kommunen, for at dokumentere et øget
behov for kommunale udlejningsboliger. Landsstyret kan også fastsætte regler om styring
af byggeprojektet, herunder om kommunen selv må stå for byggestyringen, eller om det er
et krav, at en ekstern byggerådgiver styrer projektet.
Endelig kan landsstyret fastsætte regler om regnskab, for eksempel hvor lang tid der
må gå efter byggeriets afslutning inden kommunen skal aflevere et endeligt
byggeregnskab.
For så vidt angår regler om udbud og licitation, gælder landstingslov nr. 3 af 6.
april 1992 om licitation m.v.
Til § 16
Stk. 1 er ny og erstatter dels § 9, stk. 1, i landstingsforordning nr. 1 af 9. april
1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer. Stk. 2 er ny.
Til stk. 1
Bestemmelsen omhandler salg og anden anvendelse af kommunale udlejningsboliger, hvortil
Landsstyret har ydet tilskud til opførelse. Det er et krav, at Landsstyret giver
tilladelse til salg eller anvendelse til andet formål end beboelse. Dette begrundes i, at
Landsstyret i sin tid har givet tilskuddet under forudsætning af, at boligerne anvendes
til udlejning.
Til stk. 2
Bestemmelsen indeholder en sanktionsbestemmelse. Overholder kommunalbestyrelsen ikke
bestemmelsens stk. 1 ved salg, skal Hjemmestyrets andel i salgsprovenuet ved salg af
kommunale udlejningsboliger straks tilbagebetales. Hjemmestyrets andel af salgsprovenuet,
skal ske med samme brøk, baseret på byggeregnskabet, som Hjemmestyret i sin tid gav i
tilskud. Der tages ikke højde for, at kommunen ved salg eventuelt opnår en højere pris
end kommunens omkostninger samt Hjemmestyrets tilskud til opførelse udlejningsboligen i
sin tid. Dermed indgår der ikke berigelsesbetragtninger ved tilbagebetaling af
Hjemmestyrets tilskud.
Hjemmestyret kan søge sig fyldestgjort i sit krav ved at foretage simpel modregning i
ethvert tilgodehavende som kommunen måtte have eller vil få hos Hjemmestyret. Med
Landsstyret forstås Landsstyret og dets underliggende organisationer og andre
forvaltningsgrene.
Til § 17
Bestemmelsen er ny og erstatter § 9, stk. 2 og 3, i landstingsforordning nr. 1 af 9.
april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Til stk. 1
Bestemmelsen begrænser Landsstyrets mulighed for at give tilladelse til salg af
kommunale udlejningsboliger opført med støtte fra Hjemmestyret til de i bestemmelsen
nævnte tilfælde.
Bestemmelsen regulerer alene, hvornår Landsstyret kan give tilladelse til salg.
Bestemmelsen tager ikke stilling til på hvilket retligt grundlag eller på hvilke
vilkår et salg af en kommunal udlejningsbolig skal ske. Sælger kommunalbestyrelsen en
beboet kommunal udlejningsbolig til lejeren, jf. bestemmelsens nr. 1, reguleres salget af
reglerne i landstingsforordning om overtagelse af Hjemmestyrets og kommunernes
udlejningsejendomme som ejerlejligheder eller ejerboliger. Sælger kommunalbestyrelsen en
ubeboet kommunal udlejningsbolig ved offentligt salg til højestbydende, jf. bestemmelsens
nr. 2, reguleres salget af almindelige aftaleretlige principper.
Til stk. 2
Har Landsstyret mulighed for at give tilladelse til salg, er der visse krav til
anvendelse af salgsprovenuet.
Vælger kommunalbestyrelsen at tilbagebetale Hjemmestyret en andel af salgsprovenuet,
skal det ske med samme brøk, baseret på byggeregnskabet, som Hjemmestyret i sin tid gav
i tilskud. Der tages ikke højde for, at kommunen ved salg eventuelt opnår en højere
pris end kommunens omkostninger samt Hjemmestyrets tilskud til opførelse af boligen i sin
tid. Dermed indgår der ikke berigelsesbetragtninger ved tilbagebetaling af Hjemmestyrets
tilskud.
Vælger kommunalbestyrelsen at anvende salgsprovenuet til byggemodning, kan det
anvendes til såvel overordnet som intern byggemodning. Endvidere kan kommunalbestyrelsen
anvende salgsprovenuet til nybyggeri, for eksempel efter reglerne i landstingsforordning
om boligfinansiering eller i form af opførelse af andelsboliger eller kommunale
udlejningsboliger finansieret af kommunen. Såfremt kommunen vælger at anvende provenuet
til nybyggeri eller byggemodning gælder samme betragtninger som ovenfor, nemlig at
kommunen skal afsætte den brøk af den aktuelle salgspris, som svarer til den brøk, som
Hjemmestyret i sin tid ydede som tilskud til byggeriet.
Hjemmestyrets tilskud kan være ydet i form af trepartsbyggeri med hjemmel i
landstingets finanslov (1/3 finansieret af henholdsvis staten, Hjemmestyret og
kommunalbestyrelsen), 40/60 byggeri med hjemmel i landstingets finanslov (40 procent fra
Hjemmestyret og 60 procent fra kommunalbestyrelsen), 60/40 byggeri med hjemmel i
landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere
ændringer (60 procent fra Hjemmestyret og 40 procent fra kommunalbestyrelsen), 80/20
byggeri med hjemmel i landstingets finanslov (80 procent fra Hjemmestyret og 20 procent
fra kommunalbestyrelsen) eller som kvadratmetertilskud fra Hjemmestyret med hjemmel i
landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere
ændringer.
Til § 18
Bestemmelsen er ny.
Til stk. 1
Bestemmelsen hjemler Landsstyret mulighed for at yde et tilskud til en kommune til
opførelse af et kommunalt fælleshus. Da Landsstyret alene yder tilskud, er det kommunen
der er bygherre og dermed ansvarlig for indhentning af arealtildeling og byggetilladelser
samt andre myndighedsgodkendelser.
Til stk. 2
Landsstyrets regler kan for eksempel udformes, så Landsstyret af praktiske og
økonomiske hensyn vælger nogle få standard fælleshuse med mulighed for en fleksibel
indretning af hensyn til forskellige behov for anvendelsesmuligheder.
Til stk. 3
I bestemmelsen foretages en geografisk afgrænsning af på hvilke lokaliteter, der kan
opføres kommunale fælleshuse med tilskud fra Landsstyret. Ved sammenligning af
boligforhold i mindre byer og yderdistrikter med boligforhold i bygder, kan der lægges
vægt på, hvorvidt borgerne i mindre byer og yderdistrikter har adgang til trykvand, og
hvorvidt der findes et kloaknet på stedet. Baggrunden for at lægge vægt på forekomsten
af trykvand og kloaknet er, at et fælleshus vil kunne anvendes som et sted, hvor borgerne
for eksempel har mulighed for at benytte sig af bade- og vaskefaciliteter.
Til § 19
Bestemmelsen er ny.
I bestemmelsen defineres kommunale fælleshuse som offentlige bygninger. Hermed menes,
at der er adgang for offentligheden. Kommunale fælleshuse kan anvendes til flere formål.
Ud over de formål, der er nævnt specifikt i bestemmelsen, kunne det tænkes, at et
kommunalt fælleshus anvendes midlertidigt af Grønlands Landsret, når retten sættes i
en enkelt sag, som midlertidig lægekonsultation, når der er en læge på besøg eller
som vejlednings- og rådgivningscenter af voldsofre og alkoholmisbrugere.
Til § 20
Bestemmelsen er ny.
Til stk. 1
I bestemmelsen redegøres for tilskuddets bestanddele. Overordnet set består
tilskuddet af materialer og tjenesteydelser. Tilskuddet omfatter altid et komplet
byggesæt med sædvanlig indretning og installationer. Kommunen skal dermed ikke
finansiere nogen del af selve byggesættet. Endvidere har Landsstyret mulighed for at yde
tilskud til særlige installationer, som for eksempel vaskemaskiner. Derudover kan
tilskuddet omfatte andre forhold til brug for opførelse af et fælleshus. For eksempel
instruktionsbistand, som oftest består i, at en fagmand instruerer lokale beboere i
opførelse af fælleshuset.
Som led i bevilling af tilskud kontraherer Landsstyret typisk med leverandøren og
indgår derfor betalingsaftale med denne. Derudover vil Landsstyret typisk også yde
medbyggerassistance og instruktionsbistand samt foretage opstilling eller tilslutning af
el, vand eller varmeinstallationer. Der kan på sædvanlig vis indgås en privatretlig
aftale med kommunalbestyrelsen om at foretage nogle af tjenesteydelserne mod betaling,
uden at dette er nævnt i forordningen.
Til stk. 2
Bestemmelsen giver Landsstyret hjemmel til at yde tilskud eller stille særlig bistand
til rådighed, såfremt et fælleshus opføres som forsøgsbyggeri. Særlig bistand kan
være alle former for bistand, der knytter sig til opførelse af fælleshuset.
Til stk. 3
Bestemmelsen giver Landsstyret hjemmel til at yde tilskud til evaluering af tidligere
opførte fælleshuse. Hermed tænkes på servicehuse opført efter den gældende
forordnings regler, men også på sigt, fælleshuse opført efter forslagets regler. Med
evaluering forstås for eksempel en teknisk tilstandsvurdering af fælleshuset, en
vurdering af fælleshusets funktioner og anvendelighed eller en vurdering af selve
opførelsen, herunder en vurdering af den anvendte instruktionsbistand.
Til § 21
Bestemmelsen er ny.
Til stk. 1
Bestemmelsen omhandler salg og anden anvendelse af kommunale fælleshuse, hvortil
Landsstyret har ydet tilskud. Det er et krav, at Landsstyret giver tilladelse til salg
eller anvendelse til andet formål end benyttelse som fælleshus. Dette begrundes i, at
Landsstyret i sin tid har givet tilskuddet under forudsætning af, at huset bruges som
kommunalt fælleshus.
Til stk. 2
Bestemmelsen indeholder en sanktionsbestemmelse. Overholder kommunalbestyrelsen ikke
bestemmelsens stk. 1 ved salg, skal Hjemmestyrets andel i salgsprovenuet ved salg af
kommunale fælleshuse straks tilbagebetales. Hjemmestyrets andel af salgsprovenuet skal
ske med samme brøk, baseret på byggeregnskabet, som Hjemmestyret i sin tid gav i
tilskud. Der tages ikke højde for, at kommunen ved salg eventuelt opnår en højere pris
end kommunens omkostninger samt Hjemmestyrets tilskud til opførelse det kommunale
fælleshus i sin tid. Dermed indgår der ikke berigelsesbetragtninger ved tilbagebetaling
af Hjemmestyrets tilskud.
Hjemmestyret kan søge sig fyldestgjort i sit krav ved at foretage simpel modregning i
ethvert tilgodehavende som kommunen måtte have eller vil få hos Hjemmestyret. Med
Landsstyret forstås Landsstyret og dets underliggende organisationer og andre
forvaltningsgrene.
Til stk. 3
Bestemmelsen omhandler kommunalbestyrelsens mulighed for overlade dele af eller hele
driften af et kommunalt fælleshus til foreninger, privatpersoner eller virksomheder.
Bestemmelsen tænkes anvendt i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen overlader driften til
for eksempel kvindeforeninger, hjemstavnsforeninger, turistforeninger eller turoperatører
med videre.
Til stk. 4
Driftaftalen skal godkendes af Landsstyret, forinden aftalen træder i kraft.
Til § 22
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen fastlægger, hvornår ejendomsretten til det kommunale fælleshus overgår
fra Landsstyret til kommunalbestyrelsen.
I praksis indgår Landsstyret kontrakt med en leverandør om køb af materialer til et
kommunalt fælleshus. Herefter indgår Landstyret kontrakt om transport af materialerne
fra leverandøren til bestemmelsesstedet. Ejendomsretten til det kommunale fælleshus
overgår herefter først til kommunen, når ibrugtagningstilladelsen er udstedt.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at såfremt fælleshuset ikke færdigopføres,
kan Landsstyret disponere over materialerne, herunder fjerne dem og overdrage dem til
anden side.
Til § 23
Bestemmelsen er ny og erstatter delvis § 1, nr. 2, i landstingsforordning nr. 1 af
9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Ved at afgrænse tilskudsmodtagere og låntagere til myndige fysiske personer afskæres
umyndiggjorte personer samt børn under 18 år fra at ansøge om tilskud eller lån efter
nærværende kapitel, ligesom juridiske personer afskæres fra at søge om tilskud eller
lån.
I øvrigt skal tilskudsmodtager eller låntager have folkeregisteradresse i landet.
Til § 24
Bestemmelsen svarer med materielle ændringer til § 10, stk. 2, i landstingsforordning
nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer. § 10, stk. 1, i
landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere
ændringer er udgået.
Bestemmelsen fastlægger til hvilke formål, der kan ydes lån med tilskud til
ydelserne. Landsstyret kan yde lån til erhvervelse af en bolig, men yder ikke længere
lån til opførelse af en bolig. Landsstyret kan tillige yde lån til udvidelser og
forbedringer af boliger. Dermed omhandler kapitlet eksisterende boliger, der allerede er
omfattet af ordningen.
Landsstyret yder alene lån efter bestemmelsen, såfremt der allerede er lån til
Hjemmestyret i boligen. Dermed yder Landsstyret ikke lån til erhvervelse, udvidelse eller
forbedringer af boliger, der er blevet opført med lån fra Hjemmestyret, men hvor lånene
til Hjemmestyret er afdraget og dermed udløbet. I relation til lån til erhvervelse,
udvidelse eller forbedringer gælder det for disse boliger, at de er uden offentlige lån,
hvorfor ejeren og eventuelt kommende ejere af boligen ikke har mulighed for at søge om
lån hos Hjemmestyret efter reglerne i nærværende forordningsforslag. Disse ejere kan i
stedet benytte sig af landstingsforordning om boligfinansiering, såfremt de ønsker at
søge om lån til for eksempel forbedringer.
Med "lån med tilskud til ydelserne" forstås, at Landsstyret først og
fremmest yder et lån. Derefter yder Landsstyret et tilskud til låntagers månedlige
ydelser på lånet til Landsstyret. Dermed skal låntager ikke afholde samtlige udgifter
til den månedlige ydelse, men kun den del, som Landsstyret ikke yder tilskud til. Det
ligger endvidere i begrebet "tilskud til ydelserne", at såfremt låntager ikke
betaler sin del af den månedlige ydelse, yder Landsstyret ikke tilskud til sin del af
ydelsen. Resultatet bliver herefter, at låntager kommer i restance med den samlede
ydelse, og ikke kun den del af ydelsen, som låntager skal afholde.
Til § 25
Bestemmelsen svarer med materielle ændringer til § 10, stk. 3, 1 og 2. pkt. og § 10,
stk. 4, 2. pkt., i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri
med senere ændringer.
Til stk. 1
Landsstyret kan efter bestemmelsens stk. 1 yde et nyt samlet lån til omlægning af
alle eksisterende lån. Ved en låneomlægning vil de lån, Landsstyret har ydet til
opførelse af en bolig samt ydet til erhvervelse, udvidelse eller forbedringer blive
sammenlagt til et nyt lån. Da der ikke sker nogen provenuudbetaling, kræver et
omlægningslån ikke likviditet fra låntager.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastlægger de enkelte bestanddele i omlægningslånet.
Til stk. 3
Afviklingsplanen har til formål at hjælpe låntager med at få et overblik over sin
økonomi. Afviklingsplanen skal derfor indeholde størrelsen på låntagers månedlige
ydelse og omlægningslånets løbetid. Lånevilkårene fastlægges derimod i selve
låneaftalen.
Til § 26
Bestemmelsen er ny. Det har dog været fast administrativ praksis ikke at yde lån til
personer med en skattepligtig årlig husstandsindkomst i de seneste 2 slutlignede år på
under 180.000 kroner.
Bestemmelsen fastlægger til hvilke personer, der kan ydes lån med tilskud til
ydelserne.
Det fremgår modsætningsvis af bestemmelsens 1. led, at låntagere, hvis skattepligtig
årlige husstandsindkomst i de seneste 2 slutlignede år har været lavere end 180.000
kroner, ikke kan modtage lån fra Landsstyret.
Formålet hermed er at hindre personer med forholdsvis lave indtægter i at gældsætte
sig yderligere ved at optage lån, som de sandsynligvis ikke har udsigt til at kunne
afdrage.
Det fremgår af bestemmelsens 2. led, at personer, der i nærmeste fremtid har udsigt
til en årlig skattepligtig husstandsindkomst på 180.000 kr. eller derover også kan
søge Landsstyret om lån. Med nærmeste fremtid menes, at der allerede er indtrådt en
hændelse, der gør, at personens indkomst vil stige til over 180.000 kroner om året. For
eksempel kan personen være kommet i job efter afsluttet studie eller efter en periode som
arbejdsløs, fået lønforhøjelse eller vendt tilbage til arbejde efter en barsel på
dagpenge. Udsigten til en fremtidig husstandsindkomst på over 180.000 kroner medfører,
at personen også må forventes at have mulighed for at afdrage på Landsstyrets lån.
Til § 27
Bestemmelsen svarer med materielle ændringer til § 10, stk. 5, i landstingsforordning
nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Til stk. 1
Bestemmelsen indeholder retningslinjer for Landsstyrets vurdering af, hvorvidt der kan
meddeles ansøger lån til erhvervelse, udvidelse eller forbedring af en bolig med lån
ydet af Hjemmestyret eller lån til omlægning af lån. De i bestemmelsen opregnede
momenter, Landstyret skal lægge vægt på, skal tilsammen danne et billede af, hvorvidt
ansøgeren vil være i stand til at forrente og afdrage et lån, samt hvorvidt der i
boligen vil være reel sikkerhed for Landsstyrets lån.
Til stk. 2
Når låntager i forvejen har et eller flere lån i sin bolig til Hjemmestyret, skal
Landsstyret tillige lægge vægt på låntagers hidtidige betalingsevne- og vilje samt
størrelsen på restgælden. Har låntager hidtil overholdt sine betalingsforpligtelser,
kan det tale for at låntager ydes endnu et lån, ligesom en væsentlig nedbringelse af
det hidtidige lån kan tale for at der ydes endnu et lån.
Til stk. 3
Det fremgår af bestemmelsen, at Landsstyret skal foretage en konkret vurdering af,
hvorvidt låntager har mulighed for at afvikle lånet. Det er således ikke
tilstrækkeligt, at låntager i de seneste to slutlignede år har haft eller i den
nærmeste fremtid forventes at få en skattepligtig årlig husstandsindkomst på 180.000
kr. eller derover.
Til § 28
Bestemmelsen svarer med materielle ændringer til § 11, i landstingsforordning nr. 1
af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Til stk.1
Bestemmelsen indebærer, at Landsstyrets lån til erhvervelse af boliger med lån ydet
af Hjemmestyret ydes mod 1. prioritets panteret i boligen. Endvidere fremgår det af stk.
1, at lån til omlægning af lån også ydes mod 1. prioritets panteret i boligen. Dette
skyldes, at tidligere ydede lån til en ejer af en bolig med lån til Hjemmestyret ved en
låneomlægning lægges sammen til et nyt fælles lån.
Til stk. 2
Bestemmelsens fastlægger prioritetsstillingen for Hjemmestyrets lån til udvidelse
eller forbedring af boliger med lån ydet af Hjemmestyret.
Til § 29
Bestemmelsen svarer med materielle ændringer til § 12, stk. 1, 2, 3 og 5, i
landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere
ændringer.
Til stk. 1
Af bestemmelsen fremgår det, at lån til erhvervelse af en bolig med lån ydet af
Hjemmestyret afdrages som en annuitet, der forrentes med 6 procent pro anno. Den
månedlige ydelse fastsættes således, at tilbagebetalingstiden højst bliver 20 år.
Ved fastlæggelse af løbetiden på lånet kan Landsstyret lægge vægt på, at den
månedlige ydelse skal afstemmes således, at ydelsen tilpasses låntagerens
betalingsevne. Det er en konkret vurdering at fastlægge låntagers betalingsevne.
Momenter som lånets størrelse, låntagerens formueforhold samt boligens alder og
markedsmæssige værdi kan spille ind.
Til stk. 2
Af bestemmelsen fremgår det, at lån til udvidelse eller forbedringer af en bolig med
lån ydet af Hjemmestyret afdrages som en annuitet, der forrentes med 6 procent pro anno.
Den månedlige ydelse fastsættes således, at tilbagebetalingstiden højst bliver 15 år.
Ved fastlæggelse af løbetiden på lånet kan Landsstyret lægge vægt på, at den
månedlige ydelse skal afstemmes således, at ydelsen tilpasses låntagerens
betalingsevne. Det er en konkret vurdering at fastlægge låntagers betalingsevne.
Momenter som lånets størrelse, låntagerens formueforhold samt boligens alder og
markedsmæssige værdi kan spille ind.
Til stk. 3
Af bestemmelsen fremgår det, at lån til omlægning af lån afdrages som en annuitet,
der forrentes med 6 procent pro anno. Den månedlige ydelse fastsættes, så den ikke
udgør et beløb, der er mindre end 420 kr. per kvadratmeter boligareal per år. Der
henvises til bemærkningerne til forslagets § 4 for en nærmere beskrivelse af
boligarealet.
Generelt gælder, at en gæld (G) afvikles som en annuitet ved at man (n) terminsdage i
træk betaler ydelsen (y), der dækker både renter og afdrag.
Er gælden optaget på en terminsdag og afviklingen begynder næste terminsdag, kan
ydelsen beregnes af ydelsesformlen og gælden beregnes af gældsformlen:
G er hovedstolen på gælden.
For lån ydet til erhvervelse af en bolig gælder, at n maksimalt er 240 måneder,
svarende til 20 år og r er 6 procent pro anno (0,06).
For lån ydet til udvidelse eller forbedring af boliger gælder, at n maksimalt er 180
måneder, svarende til 15 år og r er 6 procent pro anno (0,06).
For lån ydet til omlægning af lån gælder, at r er 6 procent pro anno (0,06), mens
ydelsen som minimum fastsættes til 420 kr. per kvadratmeter boligareal per år. De 420
kr. per kvadratmeter boligareal per år er en skønsmæssig fastsat beløbsgrænse, der
gennemsnitligt svarer til det beløb som huslejen cirka ville være i en tilsvarende
offentlig udlejningsbolig. Er boligen for eksempel på 80 kvadratmeter, svarer en ydelse
på 420 kr. per kvadratmeter boligareal per år til en månedlig ydelse på (420 kr. gange
80 kvadratmeter divideret med 12 måneder) 2.800 kr. per måned.
Til stk. 4
Efter bestemmelsen kan låntageren foretage ekstraordinære afdrag. Et ekstraordinært
afdrag medfører, at lånets resterende løbetid forkortes, idet lånets ydelse forbliver
uændret. Et ekstraordinært afdrag fra låntager indebærer, at Landsstyret yder 30
procent tilskud til ydelsen, jf. forslagets § 30, stk. 1.
Til § 30
Bestemmelsen svarer med materielle ændringer til § 12, stk. 4, og § 13 i
landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere
ændringer.
Til stk. 1
Bestemmelsen indebærer, at Landsstyret yder et tilskud på 30 procent af ydelsen,
uanset om låntager foretager ordinær afdrag, ekstraordinær afdrag eller om låntager
foretager fuldstændig indfrielse af restgælden. Dette følger af henvisningen til
forslagets § 29.
Til stk. 2
Bestemmelsen indebærer, at Landsstyrets tilskud til låntagers ydelser stiger i det
omfang låntager har hjemmeboende børn under 18 år, der er tilmeldt folkeregisteret på
adressen. Landsstyret yder højst tilskud for 6 børn, svarende til et tilskud på 45
procent. Sammen med tilskuddet på 30 procent vil Landsstyrets tilskud maksimalt kunne
komme til at udgøre op til 75 procent af den månedlige ydelse i alt.
Såfremt låntager foretager et ekstraordinært afdrag efter forslagets § 29, stk. 4,
udløser det ikke et børnetilskud, jf. forslagets § 30, stk. 2, sammenholdt med
forslagets § 29, stk. 4.
Til stk. 3
Bestemmelsen regulerer låntagers pligt til at give Landsstyret meddelelse, hvis et
barn, som der gives ydelsesnedsættelse for, ikke længere har registreret
folkeregisteradresse i hjemmet. Låntagers pligt udspringer af, at låntager ikke har krav
på at modtage uberettiget ydelsesnedsættelse for børn, der ikke er tilmeldt
folkeregisteret, og at det er låntager der er nærmest til at oplyse, hvor mange børn,
der har registreret folkeregisteradresse hos låntager.
Til § 31
Stk. 1, svarer med materielle ændringer til § 12, stk. 6, i landstingsforordning nr.
1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Til stk. 1
Bestemmelsen fastlægger Landsstyrets pligt til at fremsætte skriftligt påkrav om
betaling af en forfalden låneydelse. I forbindelse med fremsættelse af skriftligt
påkrav tillægges restancen et påkravsgebyr, der opgøres som et grundbeløb på 50
kroner plus 2 procent af den del af det skyldige beløb, der overstiger 1.000 kroner.
Til § 32
Bestemmelsen svarer med materielle ændringer til § 14, stk. 1, nr. 1, i
landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere
ændringer.
Bestemmelsen regulerer, hvilke rådighedsbegrænsninger, der gælder med hensyn til
boligen. Rådighedsbegrænsningerne gælder så længe der er lån, forfaldne ydelser
eller restancer til Hjemmestyret i boligen. Låntager kan på et hvilket som helst
tidspunkt frigøre sig for de anførte rådighedsbegrænsninger ved at indfri restgæld,
forfaldne ydelser og eventuelle restancer. Låntagers konkursbo har på samme måde
mulighed for at frigøre sig for de anførte rådighedsbegrænsninger.
Til § 33
Stk. 1 svarer med materielle ændringer til § 15, stk. 1, i landstingsforordning nr. 1
af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer. Bestemmelsens stk. 2
og 3, er nye og erstatter § 17, stk. 1, 2 og 3, i landstingsforordning nr. 1 af 9. april
1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Til stk. 1
Der vil ofte ikke være harmoni mellem boligens aktuelle markedspris og størrelsen på
lånet til Hjemmestyret. Hjemmestyrets lån vil typisk lyde på et større beløb end den
aktuelle markedspris. Dette sammenholdt med pantsætningsforbuddet, jf. forslagets § 32,
har medført nærværende bestemmelse, hvorefter Landsstyret har pligt til at modtage en
bolig, når låntager ønsker at tilbagegive den til Hjemmestyret. Långiver kan alene
tilbagegive sin bolig til Hjemmestyret, så længe der stadig er lån til Hjemmestyret i
boligen.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastsætter en pligt for Landsstyret til at foretage en opgørelse over
det økonomiske mellemværende med låntager. Skæringstidspunktet for opgørelsen er den
dag, hvor låntager tilbagegiver boligen til Hjemmestyret.
Til stk. 3
Bestemmelsen fastlægger, hvordan Landsstyret skal opgøre det økonomiske
mellemværende.
Opgørelsen af det økonomiske mellemværende indeholder en væsentlig forenkling i
forhold til de gældende regler, hvorefter der skal ske en økonomisk opgørelse som
beskrevet i den gældende forordnings § 15, stk. 1, jf. § 17.
Viser det økonomiske mellemværende, at boligens teknisk- økonomiske værdi kan
dække Landsstyrets samlede krav, udbetaler Landsstyret saldoen til låntager.
Til § 34
Bestemmelsen svarer med materielle ændringer til § 15, stk. 2, i landstingsforordning
nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Til stk. 1
Bestemmelsen omhandler på, hvilke vilkår en låntager kan overdrage boligen.
Til stk. 2
Bestemmelsen indebærer, at Landsstyrets godkendelse af en overdragelse skal ske efter
de fastsatte kriterier. Dermed skal Landsstyret afvise en overdragelse, såfremt
erhververen for eksempel har en årlig skattepligtig husstandsindkomst under 128.000 kr.,
da erhververen dermed umiddelbart efter overdragelsen vil kunne søge om eftergivelse
eller konvertering af sin gæld til Hjemmestyret. Kriterierne lægger dermed op til, at
Landsstyret skal foretage en samlet vurdering af, om erhververen vil kunne afdrage lån i
boligen til Hjemmestyret.
Det er vigtigt at sondre på den ene side mellem låntagers tilbagegivelse af en bolig
til Hjemmestyret, jf. forslagets § 33, stk. 1, og Landsstyrets overtagelse af en bolig,
jf. forslagets § 36 og på den anden side, ejerens overdragelse af en bolig til en ny
ejer, jf. forslagets § 34.
Sker der en overdragelse, jf. § 34, er det den oprindelige ejer, der er sælger af
boligen. Forholdet mellem den oprindelige ejer og dennes aftaleerhverver er Hjemmestyret
uvedkommende. Den oprindelige ejers eventuelle ansvar for skjulte fejl og mangler beror
på aftalen mellem den oprindelige ejer og dennes aftaleerhverver .
Ved låntagers tilbagegivelse til Hjemmestyret, jf. forslagets § 33, stk. 1, eller
Landsstyrets overtagelse, jf. forslagets § 36, stk. 1, og Landsstyrets efterfølgende
overdragelse, beror Landsstyrets eventuelle ansvar for skjulte fejl og mangler på aftalen
mellem Landsstyret dennes aftaleerhverver. Landsstyret kan efter en konkret vurdering have
et krav mod den oprindelige ejer som følge af skjulte fejl og mangler, der gøres
gældende mod Landsstyret.
Til § 35
Bestemmelsen svarer med materielle ændringer til § 16, stk. 1, i landstingsforordning
nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Bestemmelsen angiver, i hvilke tilfælde Landsstyrets lån forfalder til betaling.
Til nr. 1
Konsekvensen af, at låntager ikke betaler renter og afdrag til tiden er, at lånet
forfalder til betaling. Der er således ikke mulighed for, at låntager kan indgå en
afdragsordning med Landsstyret, såfremt låntager ikke kan afdrage sit lån.
Ifølge gældende lov for Grønland om pant har låntager betalt renter og afdrag efter
et pantebrev i fast ejendom inden fristens udløb, når låntager har betalt renter og
afdrag senest 7 dage efter, at skriftligt påkrav herom er afsendt eller fremsat af
Landsstyret eller kommunalbestyrelsen. Landsstyrets eller kommunalbestyrelsens påkrav
skal være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at
kapitalen skal indfries, hvis renter og afdrag ikke betales inden fristens udløb. Skal
påkravet for at nå frem til debitor sendes mellem beboede steder i Grønland og mellem
Grønland og det øvrige rige, er fristen for betaling 7 dage efter, at debitor har
modtaget påkravet, medmindre påkravet er afsendt telegrafisk til debitor.
Til nr. 2
Låntager har pligt til at holde boligen forsvarligt ved lige. Hermed menes, at
låntager skal foretage udskiftning eller reparation af bygningsdele, så ofte det findes
nødvendigt, for eksempel udskiftning eller reparation af et utæt tag eller utætte
vinduer. Endvidere skal låntager foretage en systematisk vedligeholdelse af boligen, for
eksempel male boligen udvendigt, så ofte det er nødvendigt. Landsstyret håndhæver i
praksis nr. 2 ved at føre et panthavertilsyn, hvor det konstateres, om pantet er tilstede
og fremstår i god vedligeholdelsesmæssig stand.
Til nr. 3
Manglende forsikring af boligen mod brand- og stormskade er forfaldsgrund, da
eventuelle alvorlige skader på en uforsikret bolig vil kunne føre til en væsentlig
forringelse af Landsstyrets pant. Med brand- og stormskade tænkes på en sædvanlig
forsikring, der tegnes for fast ejendom mod brand- og stormskader.
Til nr. 4
Foretager låntager en hel eller delvis nedrivning af boligen, medfører dette, at
Landsstyrets lån forfalder til betaling.
Til nr. 5
Det er Landsstyret, der foretager en konkret vurdering af, hvorvidt låntager driver
erhverv fra sin bolig. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 7.
Til nr. 6
Bestemmelsen angiver, at Landsstyrets lån forfalder til betaling, når låntager
fraflytter sin bolig eller udlejer den uden samtykke fra Landsstyret. Det er således som
udgangspunkt et krav, at låntager aktuelt bebor den bolig, der er ydet lån til, såfremt
lånet ikke skal forfalde til betaling.
Landsstyret kan give samtykke til, at låntager udlejer sin bolig i en afgrænset
periode eller fraflytter sin bolig i en afgrænset periode uden at udleje den, for
eksempel fordi det ikke er muligt at finde en lejer, fordi der er mange ledige boliger på
lokaliteten. Samtykke vil navnlig kunne opnås, når låntager i en periode vælger at
tage ophold et andet sted for at kunne arbejde, fordi beskæftigelses situationen i den by
eller bygd, hvor låntagers bolig er beliggende, gør det nødvendigt.
Til nr. 7
Låntager må ikke optage lån mod pantesikkerhed i boligen, uanset at pantet gives
prioritet efter Landsstyrets lån. Forbuddet hænger sammen med låntagers mulighed for at
give boligen tilbage til Landsstyret, der overtager boligen, efter der er foretaget en
opgørelse over det økonomiske mellemværende mellem Hjemmestyret og låntager.
Til nr. 8
Landsstyret har som panthaver ret til at sikre sig, at boligen holdes forsvarligt ved
lige og at pantet dermed er tilstede. For at sikre sig dette, kan det være nødvendigt,
at Landsstyret får adgang til at efterse boligen indvendigt, hvorfor det er en
forfaldsgrund, hvis Landsstyret nægtes adgang til dette.
Til nr. 9
Bestemmelsen er indsat for at sikre, at der er sikkerhed i boligen for Landsstyrets
lån ydet til finansiering af en udvidelse eller en forbedring. Gennemfører låntager
ikke den udvidelse eller forbedring, Landsstyret har ydet lån til, er der risiko for at
boligen ikke tilføres en yderligere værdi, og dermed risiko for at Landsstyret ikke har
sikkerhed for sit lån i boligen.
Til § 36
Stk. 1, svarer med materielle ændringer til § 16, stk. 2, i landstingsforordning nr.
1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer. Stk. 2 og 3, er nye
og erstatter § 17, stk. 1, 2 og 3, i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om
støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Til stk. 1
Bestemmelsen regulerer Landsstyrets mulighed for at overtage en bolig, hvori
Landsstyrets lån er forfaldet til betaling på en af de i forslagets § 35, beskrevne
måder.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastsætter en pligt for Landsstyret til at foretage en opgørelse over
det økonomiske mellemværende med låntager. Skæringstidspunktet for opgørelsen er den
dag, hvor Landsstyret overtager boligen fra låntager.
Til stk. 3
Bestemmelsen fastlægger, hvordan Landsstyret skal opgøre det økonomiske
mellemværende.
Opgørelsen af det økonomiske mellemværende indeholder en væsentlig forenkling i
forhold til de gældende regler, hvorefter der skal ske en økonomisk opgørelse som
beskrevet i den gældende forordnings § 16, stk. 2, jf. § 17.
Viser det økonomiske mellemværende, at boligens teknisk- økonomiske værdi kan
dække Landsstyrets samlede krav, udbetaler Landsstyret saldoen til låntager.
Til § 37
Bestemmelsen svarer med materielle ændringer til § 19, i landstingsforordning nr. 1
af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Det fremgår af bestemmelsen, at låntagers ægtefælle og livsarvinger er berettigede
til at indtræde i låntagers rettigheder og forpligtelser med hensyn til lånet ved
låntagers død. Der skal således ikke ske en egentlig overdragelse men blot udarbejdes
en allonge til det eksisterende pantebrev og lånedokument. Bestemmelsen regulerer alene
spørgsmålet om adgangen til at overtage lånet. Arveretlige og andre spørgsmål af
betydning for overtagelse og benyttelse af ejendommen reguleres på andet grundlag.
Til § 38
Bestemmelsen er ny.
Til stk. 1
Bestemmelsen angiver, hvordan Landsstyret kan afhænde en bolig, som låntager har
tilbagegivet til Hjemmestyret eller som Landsstyret har overtaget fra låntager.
Bestemmelsen indeholder ikke en pligt for Landsstyret til at afhænde en bolig på en af
de i bestemmelsen angivne måder. Boligen er efter overgang fra låntager til
Hjemmestyret, Hjemmestyrets ejendom og kan derfor benyttes af Hjemmestyret efter de regler
og retningslinjer der i øvrigt gælder for Hjemmestyrets ejendomme. Landsstyret kan for
eksempel anvende en bolig til udlejningsbolig eller genhusningsbolig.
Måderne at afhænde en bolig på er i bestemmelsen angivet i en uprioriteret
rækkefølge.
Til stk. 2
Bestemmelsen bestemmer, hvem der skal afholde omkostningerne til afhændelsen, og
hvordan omkostninger til afhændelsen skal indgå i den fremtidige låntagers lån til
Landsstyret.
Til § 39
Bestemmelsen svarer med materielle ændringer til § 21a, stk. 2, i
landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere
ændringer.
Til stk. 1
Bestemmelsen omhandler låntagers mulighed for at få eftergivet forfaldne ydelser,
restancer, påkravsgebyrer og restgæld på lån fra Landsstyret i boligen. Bestemmelsen
opererer med to alternative indkomstbetingelser. Indkomstbetingelsen vedrørende
låntagers husstandsindkomst i nærmeste fremtid tænkes anvendt i tilfælde, hvor der
allerede er indtrådt en hændelse, der gør, at låntagers indkomst vil komme til at
ligge på under 128.000 kroner om året. For eksempel kan låntager være tilkendt
førtidspension eller alderspension, låntager kan have mistet sin ægtefælle eller
samlever og låntagers skattepligtige husstandsindkomst må derfor antages at være
væsentligt varigt forringet i forhold til tidligere.
Til stk. 2
For indkomstgrænserne nævnt i stk. 1, gælder det, at har låntageren hjemmeboende
børn under 18 år, forhøjes indtægtsgrænsen på 128.000 kr. med 4.000 kr. pr. barn.
Dette gælder højst for 6 børn.
Har en låntager for eksempel 5 hjemmeboende børn, kan låntageren søge om
eftergivelse af sin gæld, såfremt låntageren har en årlig skattepligtig
husstandsindkomst under 148.000 kr.
Til § 40
Bestemmelsen svarer med materielle ændringer til § 10a, stk. 1-3, i
landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere
ændringer.
Til stk. 1
Bestemmelsen omhandler låntagers mulighed for at få konverteret forfaldne ydelser,
restancer, påkravsgebyrer og restgæld til et rente- og afdragsfrit lån i boligen, der
afskrives over tid. Bestemmelsen opererer med to alternative indkomstbetingelser.
Indkomstbetingelsen vedrørende låntagers husstandsindkomst i nærmeste fremtid
tænkes anvendt i tilfælde, hvor der allerede er indtrådt en hændelse, der gør, at
låntagers indkomst vil komme til at ligge på under 180.000 kroner om året. For eksempel
kan låntager være tilkendt førtidspension eller alderspension, låntager kan have
mistet sin ægtefælle eller samlever og låntagers skattepligtige husstandsindkomst må
derfor antages at være væsentligt varigt forringet i forhold til tidligere.
Til stk. 2
Har låntageren hjemmeboende børn under 18 år, forhøjes indkomstgrænsen på 180.000
kr. med 4.000 kr. pr. barn. Dette gælder højst for 6 børn.
Har en låntager for eksempel 7 børn, kan låntageren søge om konvertering af sin
gæld til et rente- og afdragsfrit lån, såfremt låntageren har en årlig skattepligtig
husstandsindkomst under 204.000 kr. Der gives således ikke et fradrag på 4.000 kr. for
det syvende barn.
Til stk. 3
Bestemmelsen omhandler konvertering af låntagers gæld, hvor låntager alene har
restancer men ikke nogen restgæld. I de tilfælde konverteres gælden automatisk til et
rente- og afdragsfrit lån, der afskrives med lige store beløb over en periode på 60
måneder.
Låntagers ret til at tilbagegive boligen til Landsstyret berøres ikke af
bestemmelsen, idet der fortsat er lån i boligen, på trods af at lånet eller lånene er
blevet konverteret til et rente- og afdragsfrit lån.
Til § 41
Bestemmelsen svarer med materielle ændringer til § 10a, stk. 4. 2. pkt., og § 21a,
stk. 3. 2. pkt., i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri
med senere ændringer.
Bestemmelsen nævner de momenter, Landsstyret skal lægge vægt på ved behandling af
en ansøgning.
Landsstyret skal lægge vægt på ansøgerens formueforhold og forventede erhvervsevne
samt husets alder og markedsmæssige værdi. Derimod spiller restgældens størrelse ikke
en selvstændig rolle i vurderingen af, om ansøger kan få eftergivet eller konverteret
sin gæld. Der kan således ske eftergivelse eller konvertering af såvel små som store
lån.
Bestemmelsen nævner yderligere en række momenter i nr. 1-4, som Landsstyret kan
lægge vægt på, når Landsstyret behandler en ansøgning:
Til nr. 1
Har boligen ikke indlagt trykvand, kloak eller el, medfører det, at boligens teknisk-
økonomiske værdi fastsættes forholdsvis lavere, end hvis de nævnte installationer
havde været der. Dette taler for, at ejeren kan få eftergivet eller konverteret sin
gæld.
Til nr. 2
Fremstår boligen som nyistandsat, for eksempel med nye vinduer, nyt tag eller ny
efterisolering, medfører det, at boligens teknisk- økonomiske værdi fastsættes
forholdsvis højere, end hvis boligens ikke havde fremstået nyistandsat. Dette taler
imod, at ejeren kan få eftergivet eller konverteret sin gæld.
Til nr. 3
Har ejeren restancer i sin bolig, og er der samtidig mulighed for, at ejeren kan få
anvist en offentlig udlejningsbolig på lokaliteten eventuelt med boligsikring, taler
dette imod, at ejeren kan få eftergivet eller konverteret sin gæld.
Til nr. 4
Eftergivelse af gæld bør generelt kun ske, såfremt boligen ligger på et sted, hvor
den ikke repræsenterer en markedsmæssig værdi, og låntager ingen udsigt har til at
kunne afdrage de månedlige ydelser. Er disse betingelser ikke opfyldt, bør der generelt
ske konvertering af gælden i stedet for. Der kan ligge et spekulationsmoment for
låntager i at ansøge om eftergivelse af gæld, da låntager ved at opnå eftergivelse af
sin gæld kan få en her og nu gevinst i form af den værdi som boligen repræsenterer.
Der ligger ikke samme spekulationsmoment bag ansøgning om konvertering af gæld, da
låntagers eventuelle gevinst i form af den værdi som boligen repræsenterer først kan
realiseres, når gælden er helt nedskrevet.
Konvertering af gæld bør generelt anvendes overfor låntagere med boliger i byer,
hvor der typisk gives afslag på eftergivelse af gæld med den begrundelse, at boligen
skønnes at have en markedsmæssig værdi. I disse byer bør en låntager, der har en
årlig skattepligtig husstandsindkomst på for eksempel 110.000 kr. have samme mulighed
for at få konverteret sit lån som en låntager, der har en årlig skattepligtig
husstandsindkomst på for eksempel. 175.000 kr.
Til § 42
Bestemmelsen er ny og lovfæster en fast administrativ praksis.
Til stk. 1
Bestemmelsen omhandler låntagers mulighed for at få eftergivelse af forfaldne
ydelser, restancer, påkravsgebyrer og restgæld vedrørende en bolig, som låntager ikke
længere ejer, og hvor gælden er opgjort i forbindelse med tilbagegivelse eller
Landsstyrets tilbagetagelse af boligen. Bestemmelsen hindrer således ikke, at låntager
kan få eftergivet forfaldne ydelser, restancer, påkravsgebyrer og restgæld vedrørende
en bolig, som låntager bebor, men som låntager ikke længere ejer. For eksempel fordi
låntager har overdraget boligen til en person, som låntager nu bor sammen med.
Til stk. 2
Bestemmelsen vedrører en bolig, som låntager ikke længere er ejer af og nævner de
momenter Landsstyret skal lægge vægt på i sin vurdering af, om låntager kan få
eftergivet forfaldne ydelser, restancer, påkravsgebyrer og restgæld. Landsstyret skal
samlet set anlægge en mere lempelig vurdering af, om låntager kan få eftergivelse, når
låntager ikke længere ejer det formuegode, lånet hidrører fra, end hvis låntager
stadig ejede boligen.
Til § 43
Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til § 10a, stk. 5, i landstingsforordning
nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Bestemmelsen er en forfaldsbestemmelse. Er låntager bortbleven kræver det en dom,
hvor det bestemmes at låntager er bortbleven og skal anses som død, jf. § 5, i Lov om
bortblevne med senere ændringer. I praksis kan en bortbleven som udgangspunkt blive
erklæret død 5 år efter, den bortblevne sidst vides at have været i live, jf.
lovbekendtgørelse nr. 766 af 4. august 2005 af lov om bortblevne.
Bestemmelsen indeholder en definition på ejerskifte.
Til § 44
Bestemmelsen er ny og er ikke udtryk for en hidtil administrativ praksis.
Til stk. 1
Bestemmelsen indebærer, at låntagere, der har væsentlige økonomiske vanskeligheder
kan ansøge om henstand med betaling af ydelser på lån til Landsstyret vedrørende deres
bolig, såfremt de i øvrigt ikke opfylder betingelserne for at få eftergivet eller
konverteret deres forfaldne ydelser, restancer, påkravsgebyrer og restgæld. Bestemmelsen
er dels indsat for at sikre, at flere ejere af boliger med lån til Landsstyret ikke helt
opgiver at afdrage deres månedlige ydelser, og dels indsat for at sikre at Hjemmestyret
ikke er tvunget til at tvangstilbagetage boliger og udsætte familier for derefter at
genhuse dem et andet sted.
En ordning om midlertidig henstand kan måske være hjælp nok for låntager til, at
låntager på et senere tidspunkt genoptager betaling af sine månedlige ydelser på
lånet til Landsstyret.
En ordning om midlertidig henstand fritager ikke låntager fra at afholde udgifter til
forbrug, det vil sige udgifter til el, vand og varme.
Til stk. 2
Ifølge bestemmelsen kan Landsstyret yde henstand, når forudsætningerne i enten nr. 1
eller 2 er opfyldte.
For så vidt angår bestemmelsens nr. 1 skal der være væsentlig sikkerhed for, at
låntageren kan genoptage betalingen af sine ydelser. Låntager kan for eksempel være
blevet syg med udsigt til en raskmelding inden for et år.
For så vidt angår bestemmelsens nr. 2 skal der ikke være nævneværdig tvivl om, at
låntageren i løbet af maksimalt 2 år vil kunne opfylde betingelserne for at kunne få
eftergivet eller konverteret sin gæld.
Til stk. 3
De momenter Landsstyret skal lægge vægt på ved en vurdering af om Landsstyret skal
yde låntager henstand, har til formål at danne et samlet billede af, om låntager senere
har mulighed for at genoptage betaling af afdrag.
Til § 45
Bestemmelsen svarer med materielle ændringer til § 21b, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, i
landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere
ændringer.
Til stk. 1
Bestemmelsen indebærer, at Landstyret kan yde tilskud på maksimalt 100.000 kr. til
renovering, udvidelse eller forbedring af boliger, der tilhører personer, der i de 2
seneste slutlignede år har haft en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 180.000
kr.
For at sikre at ordningen også er fremadrettet, gælder det også, at Landsstyret kan
yde tilskud på maksimalt 100.000 kr. til personer, der i nærmeste fremtid forventes at
få en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 180.000 kr., uanset de aktuelt har en
højere husstandsindkomst. Med nærmeste fremtid menes, at der allerede er indtrådt en
hændelse, der gør, at personens husstandsindkomst vil falde til under 180.000 kroner om
året. For eksempel kan låntager være tilkendt førtidspension eller alderspension,
låntager kan have mistet sin ægtefælle eller samlever, og låntagers skattepligtige
husstandsindkomst må derfor antages at være væsentligt varigt forringet i forhold til
tidligere.
Til stk. 2
Det er en forudsætning for at få tilskuddet, at der er tale om en bolig, hvori der er
eller har været et lån til Hjemmestyret med de nuværende ejere som låntagere.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at også mindrebemidlede får mulighed for at
vedligeholde deres bolig samt mulighed for at foretage udvidelser af deres bolig. Personer
der i de 2 seneste slutlignede år har haft en årlig skattepligtig husstandsindkomst på
180.000 kroner eller derover har derimod mulighed for at søge om lån til udvidelse eller
forbedring af deres bolig i medfør af reglerne i forslagets § 24.
Boliger, hvori der ikke længere er lån til Hjemmestyret, og som er blevet handlet,
mens der ikke var lån til Hjemmestyret deri, falder således uden for ordningen. Grunden
hertil er, at boligen var uden offentlige lån, da den blev handlet.
Til stk. 3
Ifølge bestemmelsen forhøjes indkomstgrænsen med kr. 4.000 for hvert hjemmeboende
barn under 18 år, der er tilmeldt folkeregisteradressen. Det gælder dog højst for 6
børn.
Til § 46
Bestemmelsen svarer med materielle ændringer til § 21b, stk. 1. 2. pkt. stk. 3 og 4,
i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere
ændringer.
Til stk. 1
Bestemmelsen fastsætter en tidsmæssig begrænsning i mulighederne for at søge om
tilskud, når man allerede en eller flere gange har modtaget tilskud fra Landsstyret.
Ansøgningstidspunktet er det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget og indjournaliseret
af Landsstyret.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastlægger kriterierne for Landsstyrets vurdering af ansøgning om
tilskud.
Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at boligejere i de større byer, hvor der er
mulighed for realkredit- eller banklån, skal kunne benytte sig af ordningen. Grunden
hertil er, at boliger med lån fra Landsstyret ofte repræsenterer stor friværdi, der vil
kunne aktiveres og belånes, såfremt lånet til Landsstyret indfries. Det er således
ikke hensigten, at alle ejere af boliger med lån fra Landsstyret med en aktuel eller
potentiel husstandsindkomst under 180.000 kr. skal kunne modtage subsidier fra Landskassen
i form af tilskud.
Til stk. 3
Bestemmelsen er en bemyndigelsesbestemmelse for Landsstyret. For så vidt angår,
hvilke arbejder, der kan ydes tilskud til, tænkes der især på arbejder, der bevarer
boligens standard og er hensigtsmæssige i forhold til husets nuværende stand og
funktionalitet.
Til § 47
Bestemmelsen er ny og erstatter delvis § 1, nr. 2, i landstingsforordning nr. 1 af 9.
april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Ved at afgrænse tilskudsmodtagere eller låntagere til myndige fysiske personer
afskæres umyndiggjorte personer samt børn under 18 år fra at ansøge om tilskud eller
lån efter nærværende kapitel, ligesom juridiske personer afskæres fra at søge om
tilskud eller lån.
I øvrigt skal låntager have registreret folkeregisteradresse i Grønland
Til § 48
Bestemmelsen er ny og erstatter § 22, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 1 af 9.
april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Til stk. 1
Efter bestemmelsen kan Landsstyret yde lån til erhvervelse af et medbyggerhus. Ved et
medbyggerhus forstås en bestemt type hus, der er karakteriseret ved, at det kan leveres
som et færdigt byggesæt og opføres på stedet. Med forordningsforslaget indføres en
ordning om medbyggerhuse, der erstatter den gældende ordning om selvbyggerhuse.
Forskellen mellem et medbyggerhus og et selvbyggerhus har intet med materialerne til selve
huset at gøre. Derimod ligger forskellen i den måde, hvorpå huset opføres. Et
medbyggerhus opføres med assistance udefra, mens selvbyggerhuse efter den gældende
ordning ofte er blevet opført uden assistance, med det resultat at byggematerialer ofte
er gået til grunde, fordi selvbyggeren ikke har fået huset færdigopført.
Bestemmelsen indeholder ikke geografiske begrænsninger, hvorfor Landsstyret kan yde
lån, uanset hvor i landet låneansøger ønsker at opføre medbyggerhuset, det vil sige
såvel i bygder som i byer.
Til stk. 2
Efter bestemmelsen kan Landsstyret yde lån til erhvervelse af en eksisterende bolig,
hvori der allerede er ydet lån fra Landsstyret. Henvisningen i bestemmelsen til
forslagets § 38, stk. 1, nr. 2, indebærer, at anvendelsesområdet er de boliger, som en
tidligere låntager har tilbagegivet til Landsstyret eller som Landsstyret har overtaget
fra en tidligere låntager på grund af misligholdelse af lån til Landsstyret. Det vil
sige, at anvendelsesområdet er tomme boliger som Hjemmestyret ejer.
Til stk. 3
Efter bestemmelsen kan Landsstyret yde lån til erhvervelse af et eksisterende ikke
færdigopført selvbyggerhus. Anvendelsesområdet er endnu ikke færdigopførte
selvbyggerhuse, hvortil Landsstyret har ydet lån efter den gældende forordning.
Landsstyret har derefter tilbagetaget selvbyggerhuset og er dermed ejer, fordi den
tidligere låntager ikke har færdigopført det.
Til stk. 4
Når Landsstyret bestemmer, hvilke bestemte typer medbyggerhuse, der kan ydes lån til,
kan Landsstyret af praktiske og økonomiske hensyn vælge nogle få standard medbyggerhuse
med mulighed for en fleksibel indretning af hensyn til forskellige behov for
anvendelsesmuligheder. Har Landsstyret fastsat regler om krav til indretning og
anvendelsesmuligheder, skal Landsstyret overholde disse regler, når de bestemmer, hvilke
bestemte typer medbyggerhuse, der kan ydes lån til.
Til § 49
Bestemmelsen er ny og definerer, hvad Landsstyrets lån består i.
Til stk. 1
I følge bestemmelsen består Landsstyrets lån altid af et medbyggersæt, der leveres
på stedet. I praksis indgår Landsstyret aftale med et typehusfirma om køb og levering
af et medbyggersæt. Købsaftalen samt yderligere udgifter til for eksempel transport
danner grundlag for fastlæggelse af de samlede dokumenterede udgifter. Dermed bliver det
i praksis Landsstyret, der dokumenterer de samlede udgifter i form af kvitteringer for
køb af byggesæt og skibsfragt.
Til stk. 2
Ifølge bestemmelsen består Landsstyrets lån altid af en eksisterende bolig med
supplerende materialer, der er nødvendige for at bringe boligen op på et niveau, hvor
boligen kan bebos. Materialerne leveres på stedet. I praksis indgår Landsstyret aftale
med et firma om køb af supplerende materialer, så boligen kan bringes op på et niveau,
så den er beboelig. Købsaftalen om supplerende materialer samt yderligere udgifter til
for eksempel transport danner grundlag for fastlæggelse af de samlede dokumenterede
udgifter. Dermed bliver det i praksis Landsstyret, der dokumenterer de samlede udgifter i
form af kvitteringer for køb af materialer og skibsfragt. Dertil kommer, at Landsstyret
fastsætter en pris for overtagelse af den eksisterende bolig.
Til stk. 3
Ifølge bestemmelsen består Landsstyrets lån af et eksisterende ikke færdigopført
selvbyggerhus med supplerende materialer, der er nødvendige for at bringe boligen op på
et niveau, så boligen kan bebos. Materialerne leveres på stedet. I praksis indgår
Landsstyret aftale med et firma om køb af supplerende materialer, så selvbyggerhuset kan
bringes op på et niveau, så det er beboeligt. Købsaftalen om supplerende materialer
samt yderligere udgifter til for eksempel transport danner grundlag for fastlæggelse af
de samlede dokumenterede udgifter. Dermed bliver det i praksis Landsstyret, der
dokumenterer de samlede udgifter i form af kvitteringer for køb af materialer og
skibsfragt. Dertil kommer, at Landsstyret fastsætter en pris for overtagelse af det
eksisterende selvbyggerhus.
Til stk. 4
Bestemmelsen regulerer en række supplerende fælles ting, som Landsstyret kan yde lån
til. For eksempel kan Landsstyret yde lån til udgifter til medbyggerassistance, hvorved
forstås at Landsstyret stiller håndværkere til rådighed, der kan assistere låntageren
ved opførelse af medbyggerhuset.
Til § 50
Bestemmelsen er ny og erstatter § 24, i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om
støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Til stk. 1
Bestemmelsen indebærer, at låntager ikke skal betale renter eller afdrag på sit lån
til Hjemmestyret.
Til stk. 2
Bestemmelsen indebærer, at lånet afdrages lineært over tid.
Til § 51
Bestemmelsen er ny og erstatter § 24, stk. 1, i landstingsforordning nr. 1 af 9. april
1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Til stk. 1
Bestemmelsen indebærer, at ansøgerens husstandsindkomst er den afgørende faktor for,
hvorvidt Landsstyret kan yde lån til et medbyggerhus.
Til stk. 2, 3 og 4
Bestemmelsernens stk. 2, 3 og 4, beskriver størrelsen på Landsstyrets lån for en
given husstandsindkomst hos ansøger.
Er ansøgerens skattepligtige husstandsindkomst på 180.000 kr. eller derunder yder
Landsstyret et lån på 95 procent af de dokumenterede udgifter. Er ansøgerens
skattepligtige husstandsindkomst højere end 450.000 kr., for eksempel 451.000 kroner,
yder Landsstyret ikke et lån. For hver 15.000 kr. den skattepligtige husstandsindkomst
stiger, nedsættes Landsstyrets lån med 5 procentpoint. Forløbet illustreres af tabellen
nedenfor.
Til § 52
Bestemmelsen er ny og definerer ansøgerens skattepligtige husstandsindkomst, som den
skal forstås i henhold til forslagets kapitel 5.
Til stk. 1
Bestemmelsen fastlægger, at der ved opgørelse af den skattepligtige indkomst skal
lægges vægt på ansøgerens kommende husstand, som den vil se ud, hvis ansøgeren får
et lån til et medbyggerhus. Dermed skal der ikke lægges vægt på husstandsindkomsten i
den bolig, hvor ansøgeren bor nu.
Grunden hertil er, at flere generationer ofte bor sammen i en bolig, hvorfor den
skattepligtige husstandsindkomst i ansøgerens nuværende bolig vil kunne omfatte
ansøgeren, dennes ægtefælle, søskende, forældre, bedsteforældre, børn med videre.
Og dermed personers indkomst, som ikke skal flytte med til medbyggerhuset.
Det er den skattepligtige husstandsindkomst, som den vil se ud i det måske kommende
medbyggerhus, der lægges til grund for Landsstyrets vurdering af, om ansøger skal
modtage lån. Til ansøgerens kommende husstand henregnes ægtefælle, samlever,
hjemmeboende børn samt andre personer, ansøgeren skal have fælles husstand med, uden at
der består et samlivslignende forhold.
Ved husstandsindkomst forstås derfor den samlede skattepligtige indkomst for
ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever og hjemmeboende børn, uanset om børnene er
over eller under 18 år og andre personer, ansøgeren skal have fælles husstand med, uden
at der består et samlivslignende forhold.
Til stk. 2
Bestemmelsen er indsat for at sikre, at ansøger ikke på ansøgningstidspunktet
opgiver sin forventede kommende husstand som mindre end størrelsen på den husstand, som
flytter ind i medbyggerhuset. Størrelsen på Landsstyrets lån beregnes på baggrund af
husstandens størrelse som den forventes at se ud, når ansøger flytter ind i
medbyggerhuset. Viser det sig derfor på indflytningstidspunktet at husstanden bliver
større, korrigeres størrelsen på Landsstyrets lån som følge heraf.
Til § 53
Bestemmelsen er ny og erstatter § 23, i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om
støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Til stk. 1
Låntagerens eventuelle lån til egenfinansiering samt låntagerens eventuelle øvrige
lån til dokumenterede byggemodningsafgifter og offentlige krav til tilslutning til el,
vand og kloak sikres ved pant i medbyggerhuset, der registreres i overensstemmelse med lov
for Grønland om pant.
Til stk. 2
Landsstyrets lån til et medbyggerhus ydes mod 2. prioritets oprykkende panteret i
medbyggerhuset, efter låntagerens eventuelle lån til egenfinansiering af medbyggerhuset
og låntagerens øvrige lån til dokumenterede byggemodningsafgifter og offentlige krav
til tilslutning til el, vand og kloak.
De offentlige lån sikres ved pant i medbyggerhuset, der registreres i overensstemmelse
med lov for Grønland om pant. Når de offentlige lån er sikret ved pant i
medbyggerhuset, fastlægger bestemmelsen prioritetsstillingen for de offentlige lån. I
øvrigt gælder lov for Grønland om pant og almindelig panteretlige regler.
Prioritetsrækkefølgen kan illustreres således:
Prioritet Panthaver
1a Ansøgers eventuelle lån til egenfinansiering (bank/realkredit)
1b Ansøgers eventuelle lån til udgifter til byggemodningsafgifter og offentlige krav
til tilslutning til el, vand og kloak (bank/realkredit)
2 Landsstyrets lån til medbyggerhuset
I det omfang der afdrages på 1a og 1b lån, oprykker Landsstyrets lån.
Til § 54
Bestemmelsen er ny.
Til stk. 1
Bestemmelsen omhandler Landsstyrets mulighed for at yde lån, tilskud eller ekstra
bistand til forsøgsbyggeri. Ekstra bistand kan være alle former for bistand, der knytter
sig til opførelse af medbyggerhuset. Forsøgsbyggeri kan for eksempel være en ny type
medbyggerhuse, der skal afprøves i arktisk klima.
Til stk. 2
Bestemmelsen omhandler Landsstyrets mulighed for at yde lån, tilskud eller ekstra
bistand som led i evaluering af tidligere opførte medbyggerhuse, der kaldes
selvbyggerhuse efter den gældende forordning. Ekstra bistand kan være alle former for
bistand, der knytter sig til evaluering af medbyggerhuse, for eksempel en evaluering af,
hvordan huset hidtil har klaret sig i arktisk klima.
Til § 55
Bestemmelsen er ny.
Til stk. 1
Efter bestemmelsen kan Landsstyret yde tilskud til en kommune til erhvervelse af et
medbyggerhus.
Til stk. 2
Bestemmelsen indeholder en beskrivelse af, hvad Landsstyrets tilskud kan bestå af.
Tilskud består altid af et medbyggersæt, der leveres på stedet. Derudover kan
tilskuddet bestå af en række andre ting som for eksempel udgifter til medbygger
assistance og instruktionsbistand. Kommunen afholder de udgifter, som Landsstyret ikke
yder tilskud til.
Til § 56
Bestemmelsen er ny.
Til stk. 1
Det fremgår af bestemmelsen, at ansøgning om lån til et medbyggerhus senest den 1.
december skal indsendes til Landsstyret. Grunden hertil er at Landsstyret skal behandle
ansøgningerne om lån, samt sørge for, at medbyggersættene bliver bestilt, pakket og
transporteret med skib til bestemmelsesstedet i løbet af foråret eller sommeren året
efter, hvor medbyggerhuset typisk skal opføres. Mange steder ankommer der kun skib en
eller to gange om året, og med hensyn til opførelse af medbyggerhuse, er det af
klimamæssige årsager mest hensigtsmæssigt, at de opføres i løbet af sommeren.
Landsstyret kan ikke dispensere fra ansøgningsfristen. Indkommer en ansøgning for
eksempel den 3. december, vil ansøgningen blive gemt og blive behandlet sammen med andre
indkomne ansøgninger året efter.
Til stk. 2
Bestemmelsens stk. 2 fastlægger, hvad en ansøgning skal indeholde. Såfremt disse
oplysninger ikke er vedlagt, vil ansøger ikke komme i betragtning til et lån til et
medbyggerhus sammen med andre ansøgninger, der er fremsendt og vedlagt de relevante
oplysninger inden den 1. december.
Låneansøgers dokumentation for egenfinansiering består oftest af en kort erklæring
fra låneansøgers bank, hvori der står, at låneansøger har mulighed for at råde over
sin del af finansieringen. En arealreservation er et dokument fra kommunen, hvori kommunen
erklærer, at de har reserveret et areal til låneansøger til opførelse af et
medbyggerhus.
Endvidere bestemmes det i stk. 2, at såfremt ansøgeren ikke har været erhvervsaktiv
i de seneste 5 år kan Landsstyret ikke yde lån. Formålet med bestemmelsen er at undgå,
at en kortere periode med lav indkomst, for eksempel på grund af studier eller
arbejdsløshed, giver et forholdsmæssigt stort udslag i indkomstopgørelsen, der
medfører, at ansøger meddeles afslag på lån. Ved at anvende en gennemsnitlig indkomst
over en periode på 5 år, undgås dette. Ansøger har været erhvervsaktiv i de seneste 5
år, hvis ansøger har været uafbrudt erhvervsaktiv i de seneste 5 år eller hvis
ansøger har været erhvervsaktiv i en eller flere perioder inden for de seneste 5 år.
Til § 57
Stk. 1 og 2, svarer med materielle ændringer, til § 22, stk. 5 i landstingsforordning
nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer. Stk. 3 er ny.
Til stk. 1
Bestemmelsen har til formål at sikre, at udstedte lånetilsagn enten anvendes eller
bortfalder. Ved udstedelse af lånetilsagn, indgår Landsstyret samtidig aftale med et
firma om for eksempel køb af et medbyggersæt. Såfremt en aktivitet ikke gennemføres,
er det vigtigt, at lånebevillingen tilbageføres til Landsstyret og kan prioriteres til
andre formål.
Til stk. 2
Bestemmelsen indebærer, at Landsstyret i særlige tilfælde kan dispensere fra den
anførte tidsgrænse i stk. 1. Dispensationsadgangen tænkes primært anvendt, hvor
byggeriet er godt i gang samt i tilfælde, hvor der alene ventes på udstedelse af
ibrugtagningstilladelsen. Hovedhensynet bag bestemmelsen er at sikre, at de midler
Landsstyret har ydet i lån anvendes, så byggeri der i mindre grad afviger fra tidsplanen
alligevel gennemføres.
Til stk. 3
Bestemmelsen fastlægger, hvornår ejendomsretten til medbyggerhuset overgår fra
Landsstyret til låntageren.
I praksis indgår Landsstyret kontrakt med en leverandør om køb af materialer til et
medbyggerhus. Herefter indgår Landstyret kontrakt om transport af materialerne fra
leverandøren til bestemmelsesstedet. Ejendomsretten til medbyggerhuset overgår først
til låntageren, når der er modtaget anmærkningsfrit registreret pantebrev.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at såfremt medbyggerhuset ikke opføres, kan
Landsstyret disponere over materialerne, herunder fjerne dem og overdrage dem til anden
side.
Til § 58
Bestemmelsen svarer, med materielle ændringer, til § 25, stk. 3 og 4 i
landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere
ændringer.
Bestemmelsen regulerer, hvilke rådighedsbegrænsninger der gælder med hensyn til
medbyggerhuset. Rådighedsbegrænsningerne gælder så længe, der er lån til Landsstyret
i medbyggerhuset. Låntager kan på et hvilket som helst tidspunkt frigøre sig for de
anførte rådighedsbegrænsninger ved at indfri restgælden.
Til § 59
Bestemmelsen svarer med materielle ændringer til § 26, i landstingsforordning nr. 1
af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer.
Til stk. 1
Bestemmelsen indebærer, at lånet som udgangspunkt forfalder til betaling ved
ejerskifte.
Til stk. 2
Det fremgår af bestemmelsen, at låntagers ægtefælle og livsarvinger er berettigede
til at indtræde i låntagers rettigheder og forpligtelser med hensyn til lånet ved
låntagers død. Der skal således ikke ske en egentlig overdragelse men blot udarbejdes
en allonge til det eksisterende pantebrev og lånedokument. Bestemmelsen regulerer alene
spørgsmålet om adgangen til at overtage lånet. Arveretlige og andre spørgsmål af
betydning for overtagelse og benyttelse af ejendommen reguleres på andet grundlag.
Til § 60
Bestemmelsen svarer, med materielle ændringer, til § 26, stk. 1 i
landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere
ændringer.
Bestemmelsen angiver, i hvilke tilfælde Landsstyrets lån forfalder til betaling.
Til nr. 1
Låntager har pligt til at holde medbyggerhuset forsvarligt ved lige. Hermed menes, at
låntager skal foretage udskiftning eller reparation af bygningsdele, så ofte det findes
nødvendigt, for eksempel udskiftning eller reparation af et utæt tag eller utætte
vinduer. Endvidere skal låntager foretage en systematisk vedligeholdelse af
medbyggerhuset, for eksempel male det udvendigt, så ofte det er nødvendigt. Landsstyret
håndhæver i praksis nr. 1 ved at føre et panthavertilsyn, hvor det konstateres, om
pantet er tilstede og fremstår i god vedligeholdelsesmæssig stand.
Til nr. 2
Manglende forsikring af medbyggerhuset mod brand- og stormskade vil være
forfaldsgrund, da eventuelle alvorlige skader på et uforsikret medbyggerhus vil kunne
føre til en væsentlig forringelse af Landsstyrets pant. Dermed udspringer kravet om
låntagers tegning af en forsikring, der som minimum dækker brand- og stormskade af
långivers interesse i at sikre sit pant i medbyggerhuset. Med brand- og stormskade
tænkes på en sædvanlig forsikring, der tegnes for fast ejendom mod brand- og
stormskader.
Til nr. 3
Foretager låntager en hel eller delvis nedrivning af medbyggerhuset, medfører dette,
at Landsstyrets lån forfalder til betaling.
Til nr. 4
Det er Landsstyret, der foretager en konkret vurdering af, hvorvidt låntager driver
erhverv fra sit medbyggerhus. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets §
7.
Til nr. 5
Bestemmelsen angiver, at Landsstyrets lån til erhvervelse af et medbyggerhus forfalder
til betaling, når låntager fraflytter sit medbyggerhus eller udlejer det uden samtykke
fra Landsstyret. Det er således som udgangspunkt et krav, at låntager aktuelt bebor det
medbyggerhus, hvortil der er ydet lån, såfremt lånet ikke skal forfalde til betaling.
Landsstyret kan give samtykke til at låntager udlejer sit medbyggerhus i en afgrænset
periode eller fraflytter det i en afgrænset periode uden at udleje det, for eksempel
fordi det ikke er muligt at finde en lejer fordi der er mange ledige boliger på
lokaliteten. Samtykke vil navnlig kunne opnås, når låntager i en periode vælger at
tage ophold et andet sted for at kunne arbejde, fordi beskæftigelses situationen i den by
eller bygd hvor låntagers medbyggerhus er beliggende gør det nødvendigt.
Til nr. 6
Landsstyret har som panthaver ret til at sikre sig, at medbyggerhuset holdes
forsvarligt ved lige og at pantet dermed er tilstede. For at sikre sig dette, kan det
være nødvendigt, at Landsstyret får adgang til at efterse medbyggerhuset indvendigt,
hvorfor det er en forfaldsgrund, hvis Landsstyret nægtes adgang til dette, når der er en
saglig grund hertil.
Til § 61
Bestemmelsen er ny. I forhold til den gældende retstilstand indeholder forslaget
væsentlige ændringer, da det nu fremgår direkte af forordningsteksten, at Landsstyret
kan overtage medbyggerhuset.
Til stk. 1
Bestemmelsen regulerer Landsstyrets mulighed for at overtage et medbyggerhus, hvori
Landsstyrets lån er forfaldet til betaling på en af de i forslagets § 60, beskrevne
måder. Landsstyret kan ikke udover overtagelse af et medbyggerhus medvirke til løsning
af låntagers økonomiske vanskeligheder, herunder kan Landsstyret ikke medvirke til
bortsalg af medbyggerhuset.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastsætter en pligt for Landsstyret til at foretage en opgørelse over
det økonomiske mellemværende med låntager. Skæringstidspunktet for opgørelsen er den
dag, hvor Landsstyret overtager medbyggerhuset fra låntager.
Til stk. 3
Bestemmelsen fastlægger, hvordan Landsstyret skal opgøre det økonomiske
mellemværende.
Viser det økonomiske mellemværende, at medbyggerhusets teknisk- økonomiske værdi
kan dække Landsstyrets samlede krav, udbetaler Landsstyret saldoen til låntager.
Til § 62
Bestemmelsen er ny.
Til stk. 1
Bestemmelsen indebærer, at Landstyret kan yde tilskud på maksimalt 75.000 kr. til
renovering af medbyggerhuse, der tilhører personer, der i de seneste 2 slutlignede år
har haft en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 180.000 kr.
For at sikre at ordningen også er fremadrettet gælder det, at Landsstyret også kan
yde tilskud på maksimalt 75.000 kr. til personer, der i nærmeste fremtid forventes at
få en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 180.000 kr., uanset de aktuelt har en
højere husstandsindkomst. Med nærmeste fremtid menes, at der allerede er indtrådt en
hændelse, der gør, at personens husstandsindkomst vil falde til under 180.000 kroner om
året. For eksempel kan låntager være tilkendt førtidspension eller alderspension,
låntager kan have mistet sin ægtefælle eller samlever og låntagers skattepligtige
husstandsindkomst må derfor antages at være væsentligt varigt forringet i forhold til
tidligere.
Til stk. 2
Det er en forudsætning for at få tilskuddet, at der er tale om et medbyggerhus, hvori
der er eller har været et lån til Landsstyret med de nuværende ejere som låntagere.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at også mindrebemidlede får mulighed for at
vedligeholde deres medbyggerhus.
Medbyggerhuse, hvori der ikke længere er lån til Landsstyret, og som er blevet
handlet, mens der ikke var lån til Landsstyret deri, falder således uden for ordningen.
Grunden hertil er, at medbyggerhuset var uden offentlige lån, da det blev handlet.
Til stk. 3
Ifølge bestemmelsen forhøjes indkomstgrænserne i stk. 1 og 2, med kr. 4.000 for
hvert hjemmeboende barn under 18 år, der er tilmeldt folkeregisteradressen. Det gælder
dog højst for 6 børn.
Til § 63
Bestemmelsen er ny.
Til stk. 1
Bestemmelsen fastsætter en tidsmæssig begrænsning i mulighederne for at søge om
tilskud fra Landsstyret, når låntager allerede en eller flere gange har modtaget
tilskud.
Ansøgningstidspunktet er det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget og
indjournaliseret af Landsstyret.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastlægger kriterierne for Landsstyrets vurdering af ansøgning om
tilskud, hvorefter Landsstyret skal tage hensyn til omfanget af den ønskede renovering i
relation til ansøgerens formueforhold og forventede evne til selv at forestå arbejdet
samt medbyggerhusets alder og markedsmæssige værdi.
Det er dermed ikke hensigten at medbyggerhuse i de større byer, hvor der er mulighed
for realkredit- eller banklån skal kunne benytte sig af ordningen. Grunden hertil er, at
medbyggerhuse ofte repræsenterer stor friværdi, der vil kunne aktiveres og belånes. Det
er således ikke hensigten, at alle ejere af medbyggerhuse med en aktuel eller potentiel
husstandsindkomst under 180.000 kr. skal kunne modtage subsidier fra Landskassen i form af
tilskud.
Til stk. 3
Der fremgår endeligt af bestemmelsens stk. 3, at Landsstyret kan fastsætte regler om
administration af ansøgninger om tilskud til renovering af et medbyggerhus. Her tænkes
især på arbejder, der bevarer husets standard og er hensigtsmæssige i forhold til
husets nuværende stand og funktionalitet.
Til § 64
Til stk. 1
Ifølge bestemmelsen træder forordningsforslaget i kraft den 1. januar 2008.
Til stk. 2
Samtidig ophæves Landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til
boligbyggeri, som senest er ændret ved Landstingsforordning nr. 3 af 12. maj 2005.
Til stk. 3
Der foreslås at de regler, der er udstedt og opretholdt i medfør af den eksisterende
landstingsforordning, forbliver i kraft, indtil de ophæves.