22. marts 2007

FM 2007/43

 

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Familieudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om   orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.


Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling


Landstingets Familieudvalg har under behandlingen bestået af:


Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit, formand
Landstingsmedlem Emilie Olsen, Atassut , næstformand
Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut
Landstingsmedlem Agnethe Davidsen, Siumut
Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne


Landstingets Familieudvalg har efter 1. behandlingen den 14. marts 2007 nærmere gennemgået forslaget.

Familieudvalgets bemærkninger til forslaget
Familieudvalget støtter forslaget, hvorefter der formelt skabes sproglig identitet mellem grønlandsk og dansk i landstingsforordningen om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Om brugen af barselsorlov
Landstinget vedtog under FM 2006 en styrkelse af reglerne om barsel. Familieudvalget efterspørger på baggrund af sin behandling af forslaget, at der udredes et nærmere indblik i befolkningens brug af barselsreglerne.

Familieudvalget finder det eksempelvis værdifuldt at få afdækket, om begge forældre tager del i barselsorloven og i hvilket omfang. I hvilken grad gør kønsbestemte normer eller traditioner sig gældende ? Er der forhold på arbejdsmarkedet, der vanskeliggør muligheden for, at forældrene vælger at holde barselsorlov ? Det være sig hindringer af praktisk, økonomisk, norm- eller traditionsbetinget art.

Et enigt Familieudvalg indstiller forslaget til vedtagelse i den foreliggende form.

Med disse korte bemærkninger skal Landstingets Familieudvalg overgive forslaget til 2. behandling.

 

Olga P. Berthelsen
Formand


Emilie Olsen
Næstformand

Ruth Heilmann

Agnethe Davidsen

Astrid Fleischer Rex