Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 31. maj 2007 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke i Ammassalik Kommune
I medfør af § 26, stk. 1, nr. 2 og 3 og § 27, stk. 3, i landstingslov nr. 11 af 11. november 2000 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke fastsættes:
§ 1.
Denne bekendtgørelse gælder for Ammassalik kommune.§ 2. Salg og udskænkning af alkoholholdige drikke med en alkoholvolumenprocent over 2,25 er ikke tilladt hver den 1. juni.
§ 3. I bygderne Tiniteqilaaq, Sermiligaaq og Isortoq er salg af stærke drikke ikke tilladt uden forudgående bestilling, jf. dog § 4.
§ 4. I bygderne Tiniteqilaaq, Sermiligaaq og Isortoq er salg af øl med en alkoholvolumenprocent på 4,10 og derover tilladt.
§ 5.
Ved overtrædelse af §§ 2 - 3 kan der idømmes bøde.§ 6. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juni 2007.
Stk. 2. Samtidig ophæves Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 16. august 2000 om udhandling af alkoholholdige drikke i bygder i Ammassalik Kommune.
Grønlands Hjemmestyre, den 31. maj 2007
Siverth K. Heilmann/
Peter Hansen