8. oktober 2006

EM2006/49

 

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg

vedrørende

Forslag til landstingslov nr. xx. af yy 2006 om kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer.


Afgivet til forslagets 2. behandling


Landstingets Erhvervsudvalg har under behandlingen bestået af:


Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, formand
Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, næstformand
Landstingsmedlem Lars-Emil Johansen, Siumut
Landstingsmedlem Thomas Kristensen, Atassut
Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne


Landstingets Erhvervsudvalg har efter 1. behandlingen den 20. september 2006 gennemgået ovennævnte forslag.

Indledning

I 2000 besluttede Landsstyret, at der ikke måtte gives tilladelse til udnyttelse af biologiske ressourcer, før der var skabt lovgrundlag for indgåelse af kontrakter med mere. Landsstyret oplyser, at der er endnu ikke er givet tilladelse til kommerciel udnyttelse, på trods af interesse herfor.

Med nærværende forslag vil Landsstyret skabe grundlag for kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer. Hermed er der tænkt på biologiske ressourcer med industrielt anvendelsespotentiale. Landsstyret præciserer, at loven derimod ikke vil omfatte traditionel jagt, fiskeri og landbrug eller indsamling af planter m.v. til pynt eller konsum, f.eks. krydderier, krydderurter, the og planteolier.

Forslagets indhold

I henhold til kgl. Resolution af 21. december 1993 har Danmark ratificeret konventionen om den biologiske mangfoldighed. Denne biodiversitetskovention blev underskrevet i Rio de Janeiro d. 5. juni 1992. Nærværende lovforslag implementerer dele af Biodiversitetskonventionen, som er gældende for Grønland. Af Biodiversitetskonventionen fremgår det, at de enkelte lande besidder suveræne rettigheder over egne naturressourcer og disses udnyttelse. Der kan således kræves tilladelse til at indsamle materiale. Desuden skal resultater af forskning og kommerciel udnyttelse deles retfærdigt.

For at sikre, at der ikke opstår et ulovreguleret område, ønsker Landsstyret, at denne lov går videre end Biodiversitetskonventionen. Lovens bestemmelser vedrører således, i modsætning til Biodiversitetskonventionen, kommerciel udnyttelse af biologiske ressourcer og ikke kun genetiske ressourcer.

Høringssvar

Landsstyret oplyser, at forslaget forud for fremlæggelsen har været til høring hos Greenland Venture A/S, Bioneer A/S, Den kongelige Veterinære Landbrugsskole (KVL), advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard, Grønlands Turist og Erhvervsselskabet A/S (GTE), Grønlands Arbejdsgiverforening (GA), Råstofdirektoratet, Bestyrelsessekretariatet, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Direktoratet for Miljø og Natur, Udenrigsdirektoratet, Skattedirektoratet samt Økonomidirektoratet. Landsstyret oplyser, at de afgivne høringssvar er indarbejdet i lovforslaget.

På baggrund af svarene i første høringsrunde blev lovforslaget udvidet til at omfatte kommerciel udnyttelse af biologiske ressourcer og ikke kun genetiske ressourcer.

Efter første høringsrunde og efterfølgende tilretninger blev lovforslaget igen sendt i høring hos ovennævnte parter. Derudover blev forslaget sendt i høring hos Skov- og Naturstyrelsen, Fiskeindustriskolen i Maniitsoq (ATI), Levnedsmiddelskolen Inuili (Inuili) og Grønlands Naturinstitut (Naturinstituttet).

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne høringssvar. Udvalget takker for det grundige høringssvarnotat, der også er tilsendt Udvalget. Udvalget lægger stor vægt på en grundig redegørelse for høringsprocessen og på at relevante høringsbidrag inddrages i bemærkningerne.

Under normale omstændigheder ville Udvalget være betænkelig over, at den sidste høringsrunde kun har været på to uger. Udvalget mener, at den almindelige høringsfrist på 4 uger bør fastholdes, når forslag sendes i høring. I den sidste høringsrunde var forslagets indhold udvidet betydeligt, eftersom den kom til at omfatte kommerciel udnyttelse af såvel biologiske som genetiske ressourcer. En sådan udvidelse af et forslag på et område, indenfor hvilket der lovgives første gang, må efter Udvalgets mening fortjene en nødvendig og tilstrækkelig høringsfrist, passende i forhold til lovforslagets omfang og kompleksitet. Ingen af høringsparterne har dog beklaget sig over høringsfristen.

Udvalgets behandling

Udvalget forstår, at lovgivning om kommerciel udnyttelse af biologiske ressourcer selv på verdensplan endnu ikke er videre udbredt. Derfor hilser udvalget nærværende lovforslag velkomment, og udtrykker sin glæde ved dette gennemarbejdede lovgivningsarbejde, der langt hen ad vejen har været et pionerarbejde.

Det er således med Udvalgets tilfredshed, at Landsstyret i overensstemmelse med §39, stk. 4, i Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 fastlægger regler om undersøgelse og udnyttelse af genetiske ressourcer. Landsstyret forventer tilpasning af denne lovgivning, såfremt Biodiversitetskonventionen ændres.

Konventionen om Biologisk Diversitet er en international traktat, som har tre hovedmål:

Traktaten ses ofte som et nøgledokument angående bæredygtig udvikling.

Udvalget er enig med Landsstyret i at, hvis Grønland ikke får skabt et regelsæt, der kan tillade kommerciel udnyttelse af biologiske ressourcer, vil Grønland kunne gå glip af såvel økonomisk som vidensmæssigt udbytte.

Det er rosværdigt, at Landsstyret i 2000 besluttede ikke at tillade udnyttelse af biologiske mikroorganismer, før der var etableret lovgrundlag herfor. Der er tale om værdifulde ressourcer, så Udvalget anser det for væsentligt, at Grønland får størst mulig økonomisk, forskningsmæssig og beskæftigelsesmæssig fordel af udnyttelse af geologiske ressourcer. Udvalget glæder sig også over, at Landsstyret vil sikre grønlandsk deltagelse i aktiviteterne f.eks. gennem etablering af det i forslaget nævnte udnyttelsesselskab.

Udvalget er enig med Landsstyret i, at lovgivningen skal tilpasses evt. ændringer i Biodiversitetskonventionen. Udvalget mener derudover, at lovens praktiske anvendelse vil give erfaringer, der kan danne grundlag for overvejelser omkring nødvendigheden af tilpasninger i lovgivningen.

Samråd med Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

Grundet forslagets betydning og kompleksitet har Udvalget anset det nødvendigt med afklarende spørgsmål til Landsstyret. Derfor har Udvalget indkaldt det ansvarlige landsstyremedlem, Siverth K. Heilmann, til samråd i udvalget og besvare udvalgets 4 spørgsmål.

Spørgsmål 1:

Udvalget ville gerne have Landsstyrets uddybning af de patentretlige aspekter af forslaget.

Spørgsmål 2:

Udvalget ville gerne have oplyst, om man har overvejet kontrolforanstaltninger med hensyn til evt. ulovlig eller utilsigtet udførsel af biologisk materiale samt anvendelse eller håndtering af samme.

Spørgsmål 3:

I forslaget er indføjet, at Landsstyret bemyndiges til at indskyde Grønlands rettigheder over biologiske ressourcer i et eller flere udnyttelsesselskaber som apportindskud. Under forslagets førstebehandling i salen blev spørgsmål med relation til disse selskaber rejst. Landsstyremedlemmet udtrykte, at han var rede til at komme med en skriftlig besvarelse på spørgsmål i relation til selskabsforhold.

I tilknytning til nærværende spørgsmål vil Udvalget gerne understrege sit krav til Landsstyret om at sikre grønlandsk deltagelse i kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af de biologiske ressourcer. Udvalget vil her holde Landsstyret fast i, at eneretten til at udnytte de biologiske ressourcer indskydes i et eller flere udnyttelsesselskaber. Udvalget vil også holde fast i, at Hjemmestyret får bestemmende indflydelse i udnyttelsesselskaberne bl.a. via aktiemajoritet.

Udvalget ønskede Landsstyrets skriftlige og korte redegørelse omkring problemstillingerne i relation til Hjemmestyrets engagement i udnyttelsesselskaberne.

Spørgsmål 4:

Forslaget angiver en tidsbegrænsning på indskud af Grønlands rettigheder til et udnyttelsesselskab for en periode på 10 år. Denne kan forlænges med op til 10 år pr. periode, såfremt nærmere aftalte resultatmål nås i løbet af perioden. I bemærkningerne til forslaget skriver Landsstyret, at hvis ikke målene opfyldes, vil eneretsaftalen bortfalde efter de 10 år.

Udvalget ville gerne have uddybning af denne bestemmelse samt oplysning om konsekvenserne af eneretsaftalens eventuelle bortfald.

Udvalgets spørgsmål og Landsstyremedlemmets svar er vedlagt betænkningen som bilag.

Inddragelse af andre af landstingets udvalg.

Under Landstingets 1. behandling fremkom ønske om, at også Landstingets Lovudvalg skulle inddrages i udvalgsarbejdet. Udvalget udbad sig på denne baggrund Lovudvalgets vurdering af de patentretlige aspekter af forslaget.

Lovudvalget havde ingen bemærkninger hertil

Et enigt udvalg indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Erhvervsudvalg overgive forslaget til 2. behandling.

Ruth Heilmann, Siumut,
formand

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, næstformand


Lars-Emil Johansen,
Siumut


Thomas Kristensen,
Atassut


Marie Fleischer,
Demokraterne

Bilag 1 (pdf-format)

Bilag  2 (pdf-format)