3. august 2006

EM 2006/42

 

Bemærkninger til lovforslaget


Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget
Formålet med dette forslag er at skabe rammer for, at en række nye og eksisterende videregående uddannelser kan tilknyttes Ilisimatusarfik.

Siden ikrafttrædelsen af den gældende landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996 om Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) er der kommet en række nye akademiske uddannelser. Med forslaget ønskes der skabt klar hjemmel til, at disse uddannelser kan tilknyttes Ilisimatusarfik.

Landsstyret er ved at konvertere en række mellemlange uddannelser til professionsrettede bacheloruddannelser. Det drejer sig om læreruddannelsen, journalistuddannelsen, socialrådgiveruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen, som bliver opgraderet til professionsrettet bachelorniveau. Desuden er det blevet muligt at udbygge de mellemlange videregående uddannelser med et diplomniveau, der kan give adgang til master- og kandidatniveau.

Landsstyret vil ligeledes i et samarbejde med Oqaatsinik Pikkorissarfik undersøge muligheden for at udvikle tolke- og oversætteruddannelserne til en uddannelse på bachelorniveau.

Ved at give mulighed for at lægge de mellemlange videregående uddannelser ind under Ilisimatusarfik ønskes på sigt at gøre alle uddannelser forskningsbaserede. Ved en forskningsbaseret uddannelse menes, at en væsentlig del af underviserne på uddannelsen også har forskningsforpligtelser.

De nye forskningsbaserede uddannelser vil bidrage til etablering af dynamiske og interaktive studiemiljøer, hvilket vil gøre det mere attraktivt for kommende undervisere med forskningserfaring at blive tilknyttet relevante uddannelser og udviklingsopgaver inden for de forskellige faglige miljøer. De forskningsbaserede uddannelser vil tillige gøre det muligt at opstarte undervisnings- og forskningsprojekter samt udviklingsarbejder og evalueringer på tværs af faggrænser og institutioner. På sigt vil disse omlægninger betyde, at ressourcer og medarbejdere inden for administration, uddannelse, forskning og udviklingsarbejde bliver udnyttet bedre i kraft af faglige og økonomiske stordriftsfordele.

2. Hovedpunkter i forslaget

a) Gældende ret

Det nuværende regelgrundlag vedrørende Ilisimatusarfik udgøres af følgende regelsæt:

I henhold til de gældende regler er det ikke muligt for Ilisimatusarfik at tildele den professionsrettede bachelorgrad. Derudover er en række mellemlange videregående uddannelser i dag ikke forskningsbaserede eller –tilknyttede. Dette forårsager, at studerende fra mellemlange videregående uddannelser ikke umiddelbart kan læse videre på Ilisimatusarfik.

b) Forslagets indhold

Forslaget fastlægger for det første nogle overordnede krav til Ilisimatusarfiks uddannelser. Disse har til formål både at sikre uddannelserne en tilfredsstillende kvalitet og at skabe forudsætninger for meritoverførsel og studenterudveksling.

Forslaget fastlægger dernæst de akademiske grader, som Ilisimatusarfik kan tildele. Der sker herved en udvidelse i forhold til de akademiske grader, som Ilisimatusarfik kan tildele i dag, ligesom forslaget fastslår, hvilke grader Ilisimatusarfik kan tildele. På nuværende tidspunkt sker dette i bekendtgørelsesform. Formålet med forslaget er at sikre klar hjemmel til tildelingen af de akademiske grader og at sikre, at Ilisimatusarfik kan følge den internationale udvikling på området.

Inddragelse af nye akademiske grader muliggør, at Ilisimatusarfik kan udbyde flere forskelligartede uddannelser, således at Ilisimatusarfik vokser som lærings- og videnscenter på tværs af faglige skillelinjer.

Ved at give mulighed for at omlægge uddannelserne og sammenlægge dem under Ilisimatusarfik opnås større studiemiljøer for såvel studerende som undervisere til gavn for faglig udveksling og inspiration. Samtidigt opnås en større omstillingsparathed i forhold til de erhvervsmæssige og uddannelsespolitiske krav fra omverdenen.

Endelig indeholder forslaget en særskilt hjemmel til, at Landsstyret kan fastsætte regler om meritoverførsel mellem uddannelserne internt på Ilisimatusarfik og mellem Ilisimatusarfiks uddannelser og nationale og internationale uddannelsesinstitutioners uddannelser.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget som helhed kan holdes indenfor den eksisterende budgetramme, idet der forventes synergieffekter på undervisnings- og administrationsområdet, der vil kunne frigøre midler til den forskningsbaserede undervisning. Den professionsrettede bacheloruddannelse er startet på forsøgsbasis i 2005 i Ilinniarfissuaq. Et nyt hold starter i august i 2006 med ca. 80 nye studerende, hvilket er rekordhøjt. Denne studieform har hidtil ikke medført et øget bevillingsbehov, men har vist at medføre mange flere og mere kvalificerede ansøgere. Nærværende forslag vil medføre at flere uddannelser vil nyde godt af undervisning af hold på tværs af forskellige retninger, bedre mulighed for planlægning af disciplinerne og bedre udnyttelse af undervisere og faciliteter.

Udgifterne, der er forbundet med forslaget vil kunne afholdes inden for rammerne af hovedkonto 40.12.33, Institutioner under de videregående uddannelser, hovedkonto 40.12.27, drift af Ilimmarfik, hovedkonto 40.01.10, Inerisaavik/Pilersuiffik og hovedkonto 32.10.06, Center for Sundhedsuddannelser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative og økonomiske konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre
Forslaget har ingen komplikationer i forhold til Rigsfællesskabet.

Styrkelsen af de videregående uddannelser bidrager til grundlaget for et selvstyrende Grønland.

8. Høring af myndigheder, institutioner og interesseorganisationer
Forslaget har som forslag til lov om videregående uddannelser under Ilisimatusarfik været til høring hos følgende: Ilisimatusarfik, Ilinniarfissuaq, Socialpædagog uddannelsen, Socialrådgiveruddannelsen, Journalistskolen, Inerisaavik/Pilersuiffik, KANUKOKA, Økonomidirektoratet, SIK, Grønlands Arbejdsgiverforening, IMAK, PIP, Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet, Sundhedsdirektoratet, Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Erhvervsdirektoratet, Udenrigsdirektoratet, og Oqaatsinik Pikkorissarfik.

Høringssvarene vedrørte primært bemærkningerne til forslaget og er i videst mulig omfang indarbejdet i de foreliggende bemærkninger.

Ilisimatusarfik hilser generelt forslaget med tilfredshed. Ilisimatusarfik giver desuden udtryk for, at Ilisimatusarfiks aktuelle finanslovsbevilling ikke rummer midler, der kan muliggøre driften af professionsrettede bacheloruddannelser, diplomuddannelser og masteruddannelser. Der henvises herom til det anførte vedrørende forslagets økonomiske konsekvenser.

Ilinniarfissuaq påpeger, at ændringen af læreruddannelsen til professionsrettet bachelor uddannelse vil få konsekvenser for arbejdstidsaftalen, og at dette vil medføre merudgifter. Der henvises herom til det anførte vedrørende forslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige.

KANUKOKA er positiv over for forslagets intentioner.

SIK efterlyser definitioner på, hvad der forstås med forskningsbaseret uddannelse, herunder hvor meget af de studerendes undervisning, der skal varetages af undervisere med forskningsforpligtelse. Det skal hertil bemærkes, at der ikke i forslaget er tilsigtet en fast afgrænsning af, hvor stor en del af undervisningen, der generelt skal varetages af undervisere med forskningsforpligtelse. Dette skyldes, at det bør kunne variere fra uddannelse til uddannelse, men det skal dog være en væsentlig del. SIK savner desuden dokumentation for, at det ingen økonomiske og administrative konsekvenser har for det offentlige, erhvervslivet og borgerne. Der henvises herom til det anførte vedrørende forslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Grønlands Arbejdsgiverforening anfører, at det bør overvejes, om ikke Landsstyret skal bemyndiges til at fastsætte regler om disciplinære foranstaltninger. Det skal dertil oplyses, at denne kompetence i henhold til § 8, stk. 4, i landstingsloven om Ilisimatusarfik tilkommer rektor. Det findes ikke hensigtsmæssigt at ændre herved. Der gøres desuden opmærksom på, at der synes at foreligge dobbeltkompetence mellem Landsstyret og Universitetsrådet for så vidt angår bestemte bestemmelser i forslaget. Dertil skal bemærkes, at den kompetence, der i forslaget foreslås tillagt Landsstyret er kompetencen til at fastsætte regler om meritoverførsel. Den kompetence, der er tillagt Universitetsrådet er kompetencen til at fastsætte retningslinier om meritoverførsel. Kompetencerne kan synes at være overlappende, men Universitetsrådes fastsættelse af retningslinier er tiltænkt bibeholdt for at konkretisere de overordnede regler, som Landsstyret kan fastsætte. Endelig gøres der opmærksom på, at § 3 i bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 bør udgå, da den ikke er i overensstemmelse med forslaget. Med lovforslagets vedtagelse vil det anførte i loven have forrang og bekendtgørelsen vil efterfølgende blive revideret i overensstemmelse med loven.

IMAK udtrykker sin tilfredshed med, at læreruddannelsen og efteruddannelserne bliver forskningsbaserede. IMAK gør opmærksom på, at de nuværende bevillinger til efteruddannelse skal bevares.

Økonomidirektoratet har anført, at direktoratet ikke finder, at der er redegjort for de økonomiske konsekvenser af forslaget, og at forslaget med dertil hørende økonomiske konsekvenser burde være indgået i Landsstyrets samlede prioriteringer i forbindelse med forslag til finanslov for 2007 på lige fod med alle andre forslag til ny initiativer. Økonomidirektoratet har i forlængelse heraf anført, at dette betyder, at forslaget først vil kunne fremsættes i forbindelse med forslag til finanslov for 2008. I det nu foreliggende forslag er der under redegørelsen for forslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige sket en tydeliggørelse af, at forslaget ikke får økonomiske konsekvenser, da merudgifterne ved at uddannelserne gøres forskningsbaserede modsvares af synergieffekter på uddannelses- og administrationsområdet.

Økonomidirektoratet har desuden anmodet om, at det tydeligt fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget, at den foreslåede opbygning vil skulle foretages indenfor de bevillinger, der af Landsstyret foreslås afsat på FFL 2007. I den forbindelse bør det skulle fremgå, hvilke bevillinger der vil skulle indgå i denne opbygning. Der er i redegørelsen for forslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige anført, at udgifter der er forbundet med forslaget vil kunne afholdes inden for rammerne af hovedkonto 40.12.33, Institutioner under de videregående uddannelser, hovedkonto 40.12.27, drift af Ilimmarfik, hovedkonto 40.01.10, Inerisaavik/Pilersuiffik og hovedkonto 32.10.06, Center for Sundhedsuddannelser.

Økonomidirektoratet har desuden anmodet om, at bevillingsforudsætningerne for følgende udgifter løbende konkretiseres på de involverede hovedkonti:

Det skal hertil bemærkes, at planlægning af implementeringen af universitetsparkprojektet forløber som planlagt, og at bevillingsforudsætningerne for de angivne konti løbende vil blive konkretiseret.

Videnskabsministeriet gør opmærksom på, at de danske mellemlange videregående uddannelser ikke er forskningsbaserede. Dertil skal bemærkes, at dette ikke har særskilt betydning i forhold til lovforslaget, idet forslaget alene fastsætter minimumskrav til uddannelsernes kvalitet. At de mellemlange uddannelser i Grønland bliver forskningsbaseret vil medføre, at kvaliteten bliver højere, hvilket ikke er et problem i forhold til international anerkendelse, meritoverførsel og studenterudveksling.

De øvrige høringsparter har enten ingen bemærkninger eller har ikke svaret.

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1
§ 3a er en ny bestemmelse, der udbygger sætningen i § 2, stk. 1, i landstingslov om Ilisimatusarfik om, at Ilisimatusarfik skal "give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau".

Formålet er at opnå en mere ensartet beskrivelse og større koordinering nationalt som internationalt. Derved skabes en større mobilitet og flere muligheder for at få anerkendt uddannelser, fag og meritmuligheder for studerende ved de videregående uddannelser i Grønland.

Bestemmelsen understreger, at de videregående uddannelser skal være på niveau med internationale uddannelser. Inden for de videregående uddannelser er der behov for at tilpasse uddannelserne, således at de matcher tilsvarende uddannelser i andre lande med særlig henblik på meritoverførsel, videreuddannelsesmuligheder samt international anerkendelse.

I § 3b fastlås det, hvilke akademiske grader, som Ilisimatusarfik kan tildele.

Der er stigende krav til medarbejdere og ledere ved forskellige fagområder. Det betyder, at der er behov for at kunne specialisere sig enten i form af kurser eller ved gennemførelse af efter- og videreuddannelser. Disse kurser og efter- og videreuddannelser beskrives efter pointsystemet, ECTS-point – European Credit Transfer System.

I henhold til nr. 1 kan Ilisimatusarfik tildele en bachelorgrad. Bacheloruddannelser er de traditionelle universitetsuddannelser. De studerende kan efter gennemført bacheloruddannelse fortsætte på kandidatuddannelsen.

I henhold til nr. 2 kan Ilisimatusarfik tildele en professionsrettet bachelorgrad. Professionsrettede bacheloruddannelser er uddannelser som kræver en kombination af teoretiske studier såvel som praktisk oplæring i form af praktikophold. Der vil i fremtiden være behov for at vurdere, om nogle erhvervsuddannelser med fordel kan omlægges til professionsrettede bacheloruddannelser. Dette vil medføre, at uddannelser i højere grad bliver baseret på forskning og udviklingsarbejder.

Ilisimatusarfik kan i henhold til nr. 3 tildele en akademisk diplomuddannelse. Det er hensigten, at de, der har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, gives mulighed for at gennemføre en akademisk diplomuddannelse, således de ved erhvervelse af 60 ECTS-point, svarende til 1 års studenterårsværk, fagligt kommer på niveau med dem, der har gennemført en professionsrettet bacheloruddannelse.

60 ECTS-point svarer til 1 års studenterårsværk.

Ilisimatusarfik kan i henhold til nr. 4 tildele en mastergrad. De, der har gennemført en professionsrettet bacheloruddannelse eller en akademisk diplomuddannelse, kan gennemføre en masteruddannelse ved erhvervelse af 60 ECTS-point.

I henhold til nr. 5 kan Ilisimatusarfik tildele en kandidatgrad. Studerende, som har gennemført bacheloruddannelserne kan blive tildelt en kandidatgrad ved erhvervelse af yderligere 120 ECTS-point.

Studerende, som har gennemført den professionsrettede bacheloruddannelse kan fortsætte med en masteruddannelse, og kan efter yderligere studier svarende til 60 ECTS-point få tildelt en kandidatgrad.

Endelig kan Ilisimatusarfik i henhold til nr. 6 tildele en Ph.d. grad. Ph.d. uddannelsen kan ansøges af dem, der har opnået kandidatgraden. En Ph.d. uddannelse gennemføres normalt efter studier i tre år, svarende til erhvervelse af 180 ECTS-point..

Til nr. 2
Der foreslås indsat et nyt nr. 6 i § 19 i landstingslov om Ilisimatusarfik. Denne bestemmelse giver Landsstyret mulighed for at fastsætte detaljerede regler på de nævnte områder, såfremt, der opstår behov herfor.

Landsstyret kan fastsætter regler om, under hvilke betingelser et fag eller en uddannelse kan give adgang til andre studier eller til at give fritagelse for tilsvarende fag på andre uddannelser.


Til § 2

Det foreslås, at landstingsloven træder i kraft den 1. december 2006. Dette er med henblik på så hurtigt som muligt at skabe de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for de omhandlede uddannelsers tilknytning til Ilisimatusarfik og for hurtigst muligt at give Ilisimatusarfik klar hjemmel til at tildele akademiske grader til studerende, der gennemfører alle de omhandlede uddannelser.