14. september 2006

EM 2006/43

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

1. Indledning:
Hensigten med nærværende forslag til landstingslov om fiskerifinansieringspulje er at yde tilskud til egnede projekter efter landstingslovens bestemmelser til nybygninger samt til anskaffelser og moderniseringer af brugte fartøjer i det kystnære fiskeri. Endvidere har fiskerifinansieringspuljeloven til formål at give tilskud til innovative projekter, der kan skabe nye muligheder for det grønlandske fiskerierhverv.

Således er forslag til landstingslov om fiskerifinansieringspulje et nyt tiltag i forhold til tidligere og nuværende ordninger til støtte for det kystnære fiskeri finansieret af Grønlands Hjemmestyre.

2. Forslagets hovedpunkter:
Forslaget afspejler et ønske om at medvirke til at skabe rammerne for en fortsat effektiv og biologisk bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcen i de kystnære områder med anvendelse af den bedst mulige teknologi.

Forslaget adskiller sig fra den eksisterende erhvervsstøttelovgivning, ved at tilskud i henhold til loven forudsætter, at projektet har kunnet opnå finansiering på minimum 80% af projektets samlede anskaffelsesværdi. Op til 20% af anskaffelsessummen kan efter forslaget ydes som et offentligt tilskud. Der er ikke et krav om eget indskud, idet bankerne eller tilsvarende , der skal stille hovedparten af finansieringen til rådighed, vil sætte deres egne krav til eget indskuddets størrelse. Landsstyret har imidlertid forbeholdt sig muligheden for at stille krav om et eget indskud eventuelt bestående af aktiver der er en del af de samlede anskaffelser jf. § 9. Tildeling af tilskud vil først være en mulighed efter forslaget når den øvrige finansiering på 80–90% fra bankerne er tilstede.

Den eksisterende erhvervsstøtteordning, landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug er baseret på offentlige rentebærende lån og rente- og afdragsfrie lån på indtil 90% af anskaffelsesværdien og 10% eget indskud fra køberen.

Fig. 1

	Fiskerifinansieringspuljen	Erhvervsstøtteordningen
Eget indskud eller private lånemidler	Minimum 80%	Minimum 10% (eget indskud)
Offentlige tilskud	Indtil 20%	0%
Offentlige rentefrie lån	0%	Indtil 30%
Offentlige rentebærende lån	0%	Indtil 60%

Herudover kan der, indenfor forslagets rammer, gives tilskud til innovative projekter, hvor finansieringsmulighederne ser således ud:

Fig. 2

	Fiskerifinansieringspuljen	Erhvervsstøtteordningen
Eget indskud eller private lånemidler	50%	0%
Offentlige tilskud	Indtil 50%	0%

Som det fremgår af ovenstående, er det offentliges økonomiske engagement betydeligt mindre efter forslaget i forhold til den gældende erhvervsstøtteordning.

Midler til finansiering af det offentliges tilskudsdel afsættes i henhold til forslagets kapitel 1 i Finansloven, hvor midlerne for finansåret 2006 og 2007 er afsat på hovedkonto 50.06.50, Reserve til fiskeriudviklingspulje.

Det er Landsstyrets hensigt, at tilskud til anskaffelser af fartøjer skal udgøre cirka 80% af den samlede økonomiske ramme. De resterende 20% afsættes til innovative tiltag.

Det har i de indledende drøftelser mellem Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og KNAPK og daværende APK om fiskerifinansieringspuljen været diskuteret, at fiskerierhvervet i lighed med det offentlige, skal tilføre midler til ordningen. Således indvilgede KNAPK i at betale 0,5% af førstehåndsværdien af indhandlingen. Men der har ikke kunnet skabes enighed om rammerne herfor, hvorfor kapitel 1 i forslaget giver mulighed for, at regler herfor vil kunne fastsættes senere.

Det er en mulighed, at der senere hen ved lov fastsættes et bidrag fra erhvervet til Fiskerifinansieringspuljen. Dette bidrag vil kunne tage sit udgangspunkt i førstehåndsværdien af indhandlingen eller basere sig på en mere overordnet betragtning omkring den ressourcerente samfundet ønsker af fiskeriet.

En eventuel egenbetaling fra fiskerierhvervet fastsættes ved særskilt lov, jf. grundlovens § 43.

Udover at de formelle krav til egen og/eller fremmedfinansiering skal være til stede for at tilskud kan ydes i henhold til forslagets bestemmelser, er det afgørende, at anskaffelsen af fartøj eller gennemførelsen af et innovativt projekt medvirker til en fortsat udvikling af fiskeriet.

Derfor er der i forslaget stillet krav om fyldestgørende projektbeskrivelser. Tilskud er ikke begrænset til bestemte fiskerier. Det fiskeri, som på kort sigt har brug for den mest markante strukturtilpasning i forhold til de biologiske og økonomiske forudsætninger, er på nuværende tidspunkt hellefiskefiskeriet.

Tilskuddet kan og skal under visse omstændigheder kræves tilbagebetalt. Ved videresalg indenfor en tidsramme af 10 år af aktiver, som er finansieret med tilskud efter forslaget, kan Landsstyret meddele tilladelse til, at den nye ejer kan overtage det tilskud, som den oprindelige ejer har modtaget.

Efter forslaget ydes støtte som tilskud, men kræver at der er opnået tilsagn fra ekstern finansieringskilde, og projektet forventes at være rentabelt, når tilskuddet er ydet. Endvidere skal projektet være gennemførligt, hvilket blandt andet fordrer, at de relevante myndighedsgodkendelser enten foreligger eller forudsættes at kunne opnås, eventuelt indenfor givet tidsfrist.

Tilskud skal ikke tilbagebetales, såfremt der ikke foreligger forhold efter §§ 12-13. Men der stilles krav om, at det aktiv og/eller det projekt, hvortil tilskud er ydet, ikke kan afhændes uden Landsstyrets godkendelse indenfor de første 10 år efter, tilskuddet er ydet.

Denne salgsklausul er valgt for at forhindre økonomisk spekulation i tilskuddet.

Foreligger der efter Landsstyrets skøn ikke dette økonomiske spekulative formål for handelen, vil den nye ejer normalt kunne overtage aktiv og/eller projekt uden, at der vil blive gjort krav på tilbagebetaling af tilskuddet.

Landsstyret har forbeholdt sig muligheden for at undersøge projektets økonomi og, om betingelserne for tilskuddet er opfyldt ved at få dokumenteret udgifterne til projektet og de indtægter, projektet genererer.

Ved tilsidesættelse af vilkårene for tilskuddet, kan tilskuddet kræves tilbagebetalt, og i de i forslagets § 12 nævnte tilfælde skal tilskuddet tilbagebetales.

De tilfælde hvor tilskuddet skal tilbagebetales er blandt andet der hvor der er afgivet væsentlig urigtige oplysninger, tilskudsmodtager ikke efterkommer pålæg efter loven, eller hvor tilskudsmodtageren viser sig uegnet til at lede et selskab.

Tilskud kan kræves tilbagebetalt hvor projektet er gået konkurs på grund af grov forsømmelighed fra tilskudsmodtagers side. Derudover kan tilskuddet kræves tilbagebetalt ved salg af projektet eller ændring i ejerkredsen og endelig i det tilfælde hvor de nødvendige myndighedstilladelser ikke længere foreligger.

Forslaget hjemler bødesanktioner blandt andet ved tilsidesættelse af vilkårene for tilskuddet. Afgivelse af vildledende oplysninger til Landsstyret og undladelse af indsendelse af dokumentation for projektet kan ligeledes medføre bødesanktioner.

Landsstyret bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvilke projekter der kan ydes tilskud til, hvilke geografiske områder man ønsker at fremme. Desuden kan Landsstyret fastsætte regler om, hvilke erhvervsudøvelsesområder der ønskes fremmet, og hvilke uddannelsesmæssige, økonomiske og tekniske krav til ansøgere og projekter der kan stilles.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige:
Det vurderes, at de økonomiske og administrative konsekvenser for Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug er minimale for den daglige administration. Reglerne er enkle at administrere, og kravene til dokumentation og projektbeskrivelse er skærpet, således at vurderingen af de forskellige ansøgninger lettere kan gennemføres på et sagligt grundlag. Vurderingen er således, at forslaget vil kunne administreres indenfor de eksisterende økonomiske rammer. De øgede krav til projektbeskrivelser formodes ikke at øge administrative byrder væsentligt.

Der ydes tilskud på baggrund af, at der kan opnås fremmedfinansiering fra private midler eller andre finansieringsinstitutioner. Professionelle långivere vil ikke have problemer med at udforme de beskrevne projektbeskrivelser. I praksis vil der derfor næppe være behov for, at administrationen vejleder ansøgerne vedrørende projektbeskrivelserne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:
Lovforslaget vil medføre, at det bliver lettere for erhvervslivet at gennemføre en modernisering i forhold til, at der kun kan rejses kapital fra det private lånemarked. Innovative og mere risikable projekter kan lettere få tildelt kapital, og det er vurderingen, at dette vil fremme og forbedre økonomien i fremtidige fiskeriprojekter.

Forslaget vil frembringe yderligere tilskudsmuligheder, men kravene for tildelingen af tilskuddene er i forhold til tidligere blevet professionaliseret ved at privat finansiering skal udgøre minimum 80% af lånet. I forhold til den gældende erhvervsstøtteordning, udgør forslaget en stramning på grund af, at der med forslaget stilles krav om almindelig privat finansiering.

Det formodes, at ansøgeren vil udarbejde ansøgningen i samarbejde med et finansieringsinstitut. Derfor vurderes det, at lovforslaget ikke vil pålægge erhvervslivet en væsentlig øget administration.

5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser:
Udskiftning af gammel tonnage med ny vil medføre en mindre miljøbelastning, idet de nye fartøjer vil være konstrueret i overensstemmelse med nye regler på miljøområdet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne:
Der kræves en detaljeret projektbeskrivelse for at få tilskud. Imidlertid er det vurderingen, at dette krav ikke rækker udover, hvad der rimeligvis kræves for at opnå private fondsmidler, lånekapital og så videre.

7. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre:
Forslaget har ingen konsekvenser for forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre.

8. Høring af myndigheder og organisationer:
Forslag til landstingslov om Fiskerifinansieringspulje har været i høring hos: Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK), Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat (KANUKOKA), Grønlands Arbejdsgiverforening (GA), Nunaqavissut Sulisitsisut Kattuffiat (NUSUKA), Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK), Sparbank Vest A/S, GrønlandsBANKEN A/S, Direktoratet for Økonomi, Erhvervsdirektoratet, Skattedirektoratet, og Direktoratet for Miljø og Natur.

Der er modtaget høringssvar fra samtlige på nær følgende organisation: Nunaqavissut Sulisitsisut Kattuffiat (NUSUKA). Direktoratet har anført sine bemærkninger til høringssvarene umiddelbart efter med kursiv.

Nedenfor er medtaget de væsentligste kritikpunkter og forslag. Uddybende spørgsmål og definitions spørgsmål til lovforslaget er ikke medtaget.

KNAPK ønsker ikke, at fiskeopdræt skal omfattes af innovative tiltag og helt udgå, idet klimaet skønnes for koldt. Med begrundelse i de meget store indtægter, der realiseres i andre lande på samme breddegrad som Grønland, er dette forslag ikke blevet taget til følge. Såfremt erhvervet vil stille risikovillig kapital til rådighed, vil Landsstyret holde muligheden for fiskeopdræt åben. Klimatiske forhold og det praktisk mulige i projektet vil naturligvis indgå i vurderingen af sådanne projektansøgninger.

KNAPK fandt et eget indskud på 10% for højt og foreslog 5%. Med det tilrettede lovforslag er der ikke længere krav om et eget indskud. Det bliver bankerne eller tilsvarende, der afgør eget indskuddets størrelse.

KNAPK mener, at videresalgsklausulen på 10 år skal ændres til 8 år, uden at Landsstyrets tilladelse behøver at foreligge. Selve ideen er netop, at Landsstyrets tilladelse skal foreligge, før at undgå spekulation i ordningen. Dette lader sig kun gøre, såfremt Landsstyrets tilladelse skal foreligge, førend salget kan gennemføres. Bestemmelsen ændres derfor ikke.

KANUKOKA: Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer.

GA har kritiseret, at der ikke er sammenhæng mellem GA´s aftaler med Direktoratet og forslagets indhold omkring bidrag fra erhvervet.

Forslagets § 1 er nu en formålsparagraf og beskrivelsen af at der senere hen kan fastsættes et bidrag fra fiskerierhvervet er flyttet til bemærkningerne. Årsagen er, at bestemmelsen blot skulle gøre opmærksom på denne mulighed. Dette kan bedre gøres i bemærkningerne endvidere.

SIK mener, at mulighederne for at kræve dokumentation efter forslagets § 11 er for vage. Det bør være et krav, at den nævnte dokumentation indsendes. Det vil være for administrativ byrdefuldt at skulle håndtere al den dokumentation, også selvom der blev udarbejdet et "standard afrapporteringsskema". Endvidere er der tale om tilskud, der ikke skal tilbagebetales, medmindre særlige situationer foreligger. Derfor skal der kun være mulighed for at kræve dokumentation, når Landsstyret finder behov for dette.

Sparbank Vest A/S høringssvar har ikke givet anledning til ændringer.

GrønlandsBANKEN A/S havde gerne set krav om større egenfinansiering. Bestemmelsens § 5 er ændret således, at Landsstyret nu vil se dokumentation for en finansiering på minimum 80% udgjort af private lån eller eget indskud. Banker og andre, der stiller fremmedfinansiering til rådighed, kan således fastsætte deres egne krav overfor ansøgeren.

Direktoratet for Økonomi har mundtligt spurgt til administrative økonomiske konsekvenser vedrørende udformningen af projektansøgningerne. Der er redegjort for i bemærkningerne, at udformningen af projektansøgningerne formentlig vil ske i samarbejde med ansøgerens långiver, hvorfor administrationen ikke formodes at få væsentlige ressourcer beslaglagt til at vejlede ansøgeren i udformningen af projektansøgningen.

Erhvervsdirektoratet spørger til, hvorfor det ikke er muligt at skyde egne midler ind i et innovationsprojekt i stedet for at skulle optage lån helt eller delvist, og foreslår at "Eget indskud" og "Private lånemidler" slås sammen. Lovforslagets § 8 er ændret, således at det nu angives, hvor stor en del af de projekterede omkostninger, der kan ydes tilskud til. Midler til finansiering af den resterende del af de projekterede omkostninger skal være rejst af ansøgeren selv gennem lån og/eller eget indskud. Det bliver således bankerne eller långivernes krav til låntager, der afgør eget indskuddets størrelse. Således gøres det helt klart at hovedkriteriet for at opnå tilskud er, at låntager kan finde finansieringen på 50% på det private lånemarked eller igennem eget indskud.

Det var et ønske fra Erhvervsdirektoratet, at energibesparelse blev skrevet ind i loven. Energibesparelse er imidlertid en del af hvad der ligger i effektiviseringer, hvorfor formuleringen er bibeholdt.

Forslagets § 6, stk. 2, blev af Erhvervsdirektoratet kritiseret som overflødig. Bestemmelsen er nu udgået.

Erhvervsdirektoratet nævner, at der burde være mulighed for tilskud til andre arter herunder kombinationsfiskeri. Bestemmelsen er ændret, således forslaget omfatter rejer og "alle andre arter end rejer". Kombinationsfiskeri kan være en mulighed efter forslaget, men er ikke nævnt eksplicit.

Skattedirektoratet fandt § 1, stk. 3, problematisk i forhold til grundlovens § 43. Forslagets § 1 er nu en formålsparagraf og beskrivelsen af at der senere hen kan fastsættes et bidrag fra fiskerierhvervet er flyttet til bemærkningerne. Årsagen er, at bestemmelsen blot skulle gøre opmærksom på denne mulighed. Dette kan bedre gøres i bemærkningerne endvidere.

Høringssvar fra Direktoratet for Miljø og Natur har ikke givet anledning til ændringer.

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1
Formålsbestemmelsen i stk. 1 hviler på den antagelse at fiskeriets fremtid afhænger af fiskeriet er bæredygtigt og langsigtet i sine virkemidler. Således skal fiskerikapaciteten være afpasset den biologisk bæredygtige udnyttelse af ressourcen. Langsigtet er i lovens formål forstået både som den bæredygtige udnyttelse af ressourcen, men også at strukturen i fiskeriet ikke udelukker nye aktører i fiskeriet. Bestemmelsen skal betone vigtigheden af, at fiskeriet giver den bedst mulige samfundsøkonomisk effekt, hvilket kan fremmes gennem effektivitet og forbedret konkurrenceevne.

Til stk. 2
Midlerne til Fiskerifinansieringspuljen afsættes på Landstingets Finanslov. Midlerne har i 2006 været afsat på konto 50.06.50 "Reserve til fiskeriudviklingspulje".

Fiskerifinansieringspuljen er en budget- og regnskabsteknisk ordning, som indgår i landskassen. I puljen indtægtsføres Finanslovens bevillinger, og eventuelle bevillinger godkendt af Landstingets Finansudvalg. Tilskud ydet i henhold til forslag til landstingslov om fiskerifinansieringspulje udgiftsføres i Fiskerifinansieringspuljen. Eventuelle betalingsforskydninger udlignes i Fiskerifinansieringspuljen. Fiskerifinansieringspuljen disponeres i overensstemmelse med landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget og budgetregulativet.

Udskiftningen og moderniseringen af fiskeriflåden er en proces, der forventes at ville have et over tid ujævnt kapitaltræk, idet der skal udarbejdes projekter, bestilles fartøjer med videre. Det væsentlige har således ikke været en fast årlig udbetaling, men at midlerne udbetales i takt med, at der indløber egnede projekter. Ikke forbrugte midler forbliver i Fiskerifinansieringspuljen.

Til § 2

Til stk. 1
Baggrunden for ønsket om en tilpasning af Grønlands fiskeriflåde, er en erkendelse af, at det kystnære fiskeri har en sådan svingende rentabilitet, at løbende tilpasninger er ønskelige.

Muligheden for selv at kunne gennemføre de nødvendige investeringer på egen hånd er vanskelige. Ønsket er at fremme et fiskeri, der er økonomisk og biologisk bæredygtigt således, at der kan drives rentabel fiskeri indenfor de rammer for bæredygtighed, der til enhver tid må være gældende.

Landstingslovens formål er at yde tilskud til at:
1) Sikre eksistensen af fiskerierhvervet på lang sigt.
2) Forbedre fiskerierhvervets effektivitet.
3) Forbedre fiskerierhvervets konkurrenceevne.
4) Medvirke til en løbende tilpasning af fiskerikapaciteten i forhold til de fiskerimæssige muligheder.
5) Lette adgangen for nye aktørers mulighed for at deltage i fiskeri.

Strukturtilpasningen forventes at ville blive gennemført gradvist over en årrække, således er ønsket at erstatte ineffektive og urentable fartøjer med nye og moderne fartøjer.

Til stk. 2
Der ydes tilskud til brugte og nye fartøjer, der vurderes at kunne varetage et efter lovens formål rentabelt og effektivt fiskeri over den længst mulige årrække. En vejledende tidshorisont på 10 år kan findes i § 10.

Det forudsættes, at fartøjerne er erhvervsgodkendte eller godkendte typer af Veritas. Brugte fartøjer kan være købt i udlandet, for eksempel Danmark, Island, Norge.

Til stk. 3
Bestemmelsen definerer, hvad der er omfattet af modernisering af fiskerifartøjer. Således kan der gives tilskud til selve fiskerifartøjet, samt den nødvendige tekniske installation, sikkerhedsudstyr, andre tekniske installationer, fiskeriredskaber og lignende materiel. Endvidere kan der søges tilskud til den nødvendige tekniske og økonomiske rådgivning for projektets gennemførsel.

Til § 3

Ønsket med at yde delfinansiering til innovative tiltag er at stimulere et mere progressivt fiskerierhverv i retning af fiskeri, der er kommercielt interessant. Således skal de innovative tiltag medvirke til at undersøge de udviklingsmuligheder, der er i Grønlands fiskeri.

Opregningen af nyskabende pilotprojekter der kan ydes tilskud til er ikke udtømmende.

Til nr. 1
Bestemmelsen vedrører afdækning af nye bestande, områder og former for fiskeri. Omlægning af et eksisterende fiskeri for at søge nye indtægtsmuligheder er også omfattet.

Til nr. 2
Bestemmelsen sigter på udvikling af fiskeredskaber, således de eksempelvis bliver mere skånsomme mod miljøet eller effektiviserer fiskeriet. Tests og uddannelse med hensyn til nye fangstteknikker er også omfattet.

Til nr. 3
I forhold til bestemmelsen i § 3, nr. 2, sigter denne bestemmelse udelukkende på udvikling og afprøvning af mere bæredygtige fiskeredskaber og fiskemetoder.

Til nr. 4
Bestemmelsen vedrører primært tilskud til produktudvikling baseret på arter eller dele af arter, som hidtil ikke har været udnyttet kommercielt.

Til nr. 5
Bestemmelsen vedrører undersøgelses- og udviklingsprojekter vedrørende opdræt. Sigtet er medfinansiering af de undersøgelser, der er nødvendige for at afklare nye fiskerimuligheder. Der kan ikke søges om driftstilskud eller dækning af egentlige større anlægsudgifter.

Til § 4

Meningen med at der skal udarbejdes og præsenteres en projektbeskrivelse er toleddet. Således vil der som grundlag for tildeling af midlerne være et sammenligningsgrundlag ansøgningerne imellem, der sikrer, at ens projekter vurderes ens.

Endvidere ønskes det, at ansøgerne har afklaret de nævnte punkter, før de søger. Ansøgninger under den gældende erhvervsstøtteordning er kendetegnet ved en megen lav detaljeringsgrad, og der ønskes tilsagn fra direktoratet, før ansøgerne går videre med projektet. Med bestemmelsen er det hensigten at få gennemarbejdede ansøgninger. Det ønskes endvidere at anspore til, at der vælges en kvalificeret ledelse for ansøgernes projekter i form af uddannelse og/eller erfaringer.

Til nr. 1
Det skal fremgå af ansøgningen, hvad der søges tilskud til, herunder fiskeriets art, begrundelsen for ansøgningen, hvad der ønskes opnået med projektet, og hvad forretnings ideen bag projektet er.

Til nr. 2
Med bestemmelsen ønskes det klarlagt, hvilke økonomiske forudsætninger der er lagt til grund for projektet. I det omfang det ansøgte tilskud ikke kan afsættes til noget specifikt, ønskes en oversigt over projektets budget, hvorledes og på hvad det ansøgte tilskud ønskes anvendt og indenfor hvilken tidshorisont.

Til nr. 3
Med deltagere menes der alle, der bidrager med arbejdskraft, viden, kapital med videre til projektet. Alle, der har ejerandel, forkøbsret eller købsret (option) til projektet, skal nævnes i ansøgningen. Dokumentation kan være aktiebog, vedtægter og aftaler, der regulerer ejerskabet af projektet.

Til nr. 4
Ledelsen og andre nøglepersoner skal fremgå af ansøgningen sammen med beskrivelse af deres kvalifikationer og erfaring.

Til nr. 5
Der skal udarbejdes en tidsplan for, hvordan projektet forventes gennemført. Tidsplanen skal indeholde alle væsentlige forhold såsom, hvornår finansieringen er på plads, hvornår de væsentligste aftaler forventes indgået og gennemført, hvornår fiskeriet forventes påbegyndt med videre. Endvidere skal det fremgå, hvornår de første produkter forventes afsat.

Til nr.6
Det skal fremgå af ansøgningen, hvordan projektet skal afvikles i forhold til valg af redskaber produktionsmidler, fartøjer og teknologi i øvrigt.

Til nr. 7
Ansøgningen skal tage stilling til, hvem der forventes at aftage og distribuere det produkt, projektet skal frembringe. Er der tale om et indhandlingssted, skal selskabet nævnes. Forsøges produktet solgt til en bredere kundekreds, skal kundegrundlag beskrives.

Til § 5

Til nr. 1
Der kan ydes tilskud til projekter, hvor det er sikkert, at de nødvendige tilladelser, kvotetildelinger, licenser, og hvad der ellers måtte være nødvendigt af myndighedsbeslutninger, kan gives. Det vil sige, at tilladelserne er givet eller, at der er givet tilsagn om, at tilladelserne kan gives uden forbehold.

Til nr. 2
Der stilles efter bestemmelsen ikke krav om et eget indskud. Den kapital, ansøger skal kunne rejse, kan således udgøres af lån, eget indskud eller en kombination heraf. Dog kan Landsstyret i medfør af § 9 betinge tilskuddet af et dokumenteret eget indskud.

Det må forventes, at en væsentlig del af kapitalen i praksis vil blive rejst gennem optagelse af lån. I praksis forudsætter tilskud således, at projektet vurderes at være holdbart på det private lånemarked. Et krav om eget indskud kan indgå i de betingelser, långiver fastsætter for låneoptagelsen.

Til nr. 3
Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for ejerskabet af virksomheden.

Alle der har ejerandel, forkøbsret eller købsret (option) til projektet skal nævnes i ansøgningen. Dokumentation kan være aktiebog, vedtægter og aftaler, der regulerer ejerskabet af projektet.

Opregningen af dokumentation, der skal vedlægges, er ikke udtømmende. Landsstyret kan kræve, at der til en ansøgning kan kræves yderligere dokumentation. Eksempelvis kan Landsstyret kræve dokumentation angående budgetter og faglige kvalifikationer. Endvidere kan der kræves undersøgt, om der findes erfaringer/undersøgelser med det pågældende projekttype fra andre lande, som skal vedlægges ansøgningen.

Til nr. 4
I henhold til bestemmelsen skal ansøger oplyse om, vedkommende tidligere har modtaget et erhvervsrelateret lån fra Grønlands Hjemmestyre. Denne bestemmelse skal ses i relation til § 6 nr. 3.

Opregningen af dokumentation, der skal vedlægges, er ikke udtømmende. Landsstyret kan kræve yderligere dokumentation. Eksempelvis kan Landsstyret kræve dokumentation angående budgetter og faglige kvalifikationer. Endvidere kan der kræves undersøgt, om der findes erfaringer/undersøgelser med den pågældende projekttype fra andre lande, som skal vedlægges ansøgningen.

Til § 6

Ansøger har ikke retskrav på at modtage tilskud efter denne lov. Bestemmelsen angiver de forhold, der kan tillægges vægt i vurderingen af ansøgningen.

Til stk. 1
Med § 6, stk. 1, betones det, at rentabiliteten og de økonomiske kriterier vejer tungt for tildeling til projekter efter § 2.

Til stk. 2
For § 6, stk. 2, angår vurderingen af de muligheder, projekter efter § 3 kan åbne op for i form af etablering af egentlig virksomhed på baggrund af projektet.

Til stk.1 og 2
For begge bestemmelser gælder det, at med helhedsvurdering, ønskes det at åbne muligheden for at tildele midler til projekter, der ikke lader sig beskrive fyldestgørende, for eksempel på grund af kompleksitet, eller hvor vurderingen er, at projektet er så vigtigt at gennemføre, at der kan lempes på de almindelige betingelser.

Det skal fremhæves, at den væsentligste dokumentation for projektets økonomiske lødighed anses for givet gennem den dokumentation, som skal tilvejebringes fra fremmed finansieringskilde, jf. §§ 4 og 5.

Til stk. 3
Bestemmelsen har til formål, at give Landsstyret mulighed for at afvise ansøgninger uanset helhedsvurderingen efter stk. 1 og 2, hvor ansøger tidligere har modtaget tilskud. Dette skal sikre en spredning i tildelingen af tilskud.

Landsstyret kan også afvise ansøgninger, hvor ansøger tidligere har modtaget tilskud og misligholdt betingelserne for tilskuddet. Hensigten med dette er at give mulighed for, at Landsstyret kan afvise ansøgere, der før forslagets ikrafttræden har misligholdt erhvervslån fra det offentlige. Endvidere vil Landsstyret forbeholde sig retten til at se på ansøgers tidligere lån fra det offentlige. Efter forslagets § 5, nr. 4, skal ansøgningen vedlægges dokumentation for erhvervslån fra det offentlige. Bestemmelsen er ikke udtømmende.

Til § 7

Til stk. 1 og 2 generelt
Der kan ydes tilskud til de nævnte arter i nr. 1 og 2. Endvidere ydes der fortrinsvis tilskud til ansøgere, som ønsker at anskaffe et større fiskefartøj fortrinsvis bygget i stål, til det kystnære fiskeri, herunder kombinationsfiskeri.

Til stk. 1

Nr.1
Årsagen til den mindre størrelse af tilskud til kystnært fiskeri efter rejer skyldes en formodning for, at det er væsentligt lettere at rejse ekstern kapital til rejeflåden grundet muligheden for at omsætte kvoten, og dermed stille sikkerhed i kvoten.

Nr. 2
Formålet med Fiskerifinansieringspuljen er at medvirke til, at det grønlandske fiskeri moderniseres og strukturrationaliseres. Bestemmelsen gælder alle andre arter end rejer. Bestemmelsen vil på nuværende tidspunkt være rettet mod hellefiskefiskeriet, som på kort sigt har brug for den mest markante strukturtilpasning i forhold til biologiske og økonomiske forudsætninger.

Baggrunden for, at der kan ydes et tilskud på kun op til 20% af anskaffelsessummen er, at økonomien i hellefiskeriet modsat rejefiskeriet er baseret på tidsbegrænsede ikke omsættelige kvoter. Tidshorisonten er på nuværende tidspunkt 1 år, og en kvote kan ikke stilles som sikkerhed, da den ikke kan overtages af andre. Imidlertid har det været fast praksis, at allerede tildelte kvoter bliver tildelt igen, så længe licensbetingelserne er opfyldt.

Når det forventede torskefiskeri bliver aktuelt, kan torskefiskeriet prioriteres.

Til stk. 2

Nr. 1-4
Hvad der er en nødvendig størrelse og kapacitet af fartøjet vil variere fra projekt til projekt, og kan derfor ikke præciseres nærmere i loven. I stk. 2 defineres hvilke udgifter, der betragtes som anskaffelsesudgifter ved finansieringen af et fartøj. Anskaffelsessummen for fartøjer omfatter anskaffelsesudgifterne for et fartøj med tilstrækkelig kapacitet, og nødvendige fiskeredskaber. Andre tekniske installationer og sikkerhedsudstyr, der skønnes tilstrækkelige er inkluderet i anskaffelsessummen.

Nr. 5
Med den nødvendige tekniske og økonomiske rådgivning menes der, de udgifter der rimeligvis er nødvendige for at gennemføre det pågældende projekt. Den nødvendige tekniske rådgivning kan være med hensyn til fartøjskonstruktioner og fiskeriredskaber. Anskaffelsessummen inkluderer kun den økonomiske rådgivning, der rimeligvis må indgå i den pågældende projektering.

Til stk. 3
Efter den nugældende forordning for erhvervsfremmestøtte er der særlige begunstigende regler for Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Ammassalik kommuner. Bestemmelsen giver mulighed for, at der i bekendtgørelsesform kan fastsættes nærmere regler om størrelse og betingelser for tilskud. Derudover kan der fastsættes regler angående fartøjsstørrelse og andre forhold, der gør sig gældende for Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Ammassalik kommuner.

Til § 8

Til stk. 1
Nyskabende projekter vil kræve en større grad af undersøgelser og rådgivning end andre projekter. Risikoen er større, hvorfor der er mulighed for at modtage tilskud på op til 50% af de projekterede omkostninger uden, at der nødvendigvis skal stilles krav om eget indskud, jf. § 9.

Til stk. 2

Nr. 1
Med projekterede omkostninger menes der indledende undersøgelser af biologisk og teknisk karakter.

Nr. 2
Der kan søges tilskud til anskaffelser, der ikke er fiskefartøjer, fast ejendom eller andre faste anlæg. Der bliver således lagt vægt på, at der ydes tilskud til omkostninger, der er nødvendige for at undersøge mulighederne i et projekt. Egentlige driftstilskud og etableringstilskud er ikke omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen har til hensigt at åbne op for, at materialer nødvendige for de beskrevne undersøgelser kan opnå tilskud, men skal samtidig begrænse tilskudsmulighederne til midlertidige foranstaltninger, der ikke skal indgå i etablering af anlæg eller drift af fartøj, anlæg mv.

Nr. 3
Med den nødvendige tekniske, økonomiske og biologiske rådgivning menes der udgifter, der rimeligvis er nødvendige for at gennemføre det pågældende projekt. Anskaffelsessummen inkluderer kun den rådgivning, der rimeligvis må indgå i den pågældende projektering.

Til § 9

Til stk. 1
Bestemmelsen giver mulighed for at tilskud gives under betingelse af, at der ydes et eget indskud jf. §§ 6–8.

Til stk. 2
Eget indskud kan efter bestemmelsen erlægges i anden form end likvider, når det eller de aktiver, som ønskes anvendt som apportindskud i projektet er en naturlig og nødvendig del af de samlede projektomkostninger.

Landsstyret foretager vurderingen på baggrund af indsendt dokumentation for apportindskuddets værdi.

Apportindskud kan ikke andrage en højere værdi, end hvad der fremgår af almindelige markedsmæssige vilkår. Ved tvivl om apportindskuddets værdi kan Landsstyret få vurderet aktivet.

Til § 10

Til stk. 1
Lovforslaget ønsker at sikre, at der ikke spekuleres i Landsstyrets tilskudsordninger eksempelvis ved, at tilskuddet til et fartøj medfører, at fartøjet kan videresælges kort efter tilskuddets udbetaling til en lavere salgspris end markedsvilkår. Endvidere ønsker lovforslaget at sikre seriøse ansøgninger ved at betinge sig en lang tidshorisont. For at imødegå dette kan fartøj eller projektaktiver ikke afhændes indenfor 10 år.

Ansøgeren skal erklære sig indforstået med, at et fartøj eller projektaktiver, der modtages tilskud til, ikke kan afhændes uden Landsstyrets tilladelse, og eventuelt under betingelse af at tilskuddet skal tilbagebetales.

Leveringstidspunktet fastlægges i overensstemmelse med de almindelige købe/- og aftaleretlige regler.

Til stk. 2
Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan ske et ejerskifte, uden at tilskuddet skal tilbagebetales. Forudsætningen herfor er, at projektet, der er ydet støtte til, fortsætter på uændrede vilkår.

Afhændelse er således kun en mulighed i det omfang, afhændelsen vurderes ikke at svække mulighederne for et velgennemført projekt. Derfor skal der indsendes en ny projektbeskrivelse som nævnt i § 4 og med indsendelse af dokumentation efter § 5. Formålet med denne bestemmelse er, at et projekt, der er vurderet i tråd med forslagets hensigt, ikke afvikles, hvor der er mulighed for at projektet kan køres videre. Dette ville ellers medføre, at de landsstyre midler, der er investeret i projektet, er tabt.

Til stk. 3
Bestemmelsen tilsigter, at den nye ejer efter § 10 stk. 2 skal tiltræde betingelserne for udbetalingen af tilskuddet.

Til § 11

Der er allerede i forslagets § 5 to bestemmelser angående indsendelse af dokumentation. Med § 11 er der indsat en bestemmelse, der giver Landsstyret mulighed for at pålægge modtageren af tilskud at indsende dokumentation til brug for Landsstyrets vurdering af, om midlerne er blevet anvendt efter hensigten. Bestemmelsen er ikke udtømmende.

Til nr. 1
Landsstyret kan således kontrollere, om de udgifter, der er søgt tilskud til dækning af, er afholdt. Landsstyret kan desuden pålægge modtageren af tilskud at indsende dokumentation i form af kvittering, bilag og lignende.

Til nr. 2
Det er ikke blot de afholdte udgifter, Landsstyret kan kræve dokumenteret, men også de indtægter projektet skaber. Dette giver Landsstyret mulighed for at undersøge om, de opstillede forudsætninger etc. efter § 4 er indfriet. Endvidere kan Landsstyret søge dokumentation for de kommercielle muligheder for en bestemt projekttype.

Til nr. 3
Bestemmelsen giver Landsstyret mulighed for at kræve årsregnskaber tilsendt, så længe videresalgsklausulen er gældende. Lovforslaget omfatter tilskud, hvorfor det næppe bliver aktuelt, at samtlige tilskudsmodtagere indsender årsregnskaber. Imidlertid fastslår bestemmelsen, at tilskudsmodtager er forpligtet til at indsende årsregnskaber, såfremt Landsstyret pålægger tilskudsmodtager dette.

Til § 12

Landsstyret har i de i nr. 1-4, nævnte tilfælde pligt til at kræve et tilskud tilbagebetalt. Bestemmelsen regulerer de tilfælde, hvor tilskudsmodtager ved en bevidst handling eller undladelse, eller ved grov uagtsomhed har tilsidesat de betingelser og forudsætninger tilskuddet er givet under.

Til nr. 1
Bestemmelsen regulerer det forhold, hvor modtageren af tilskud har afgivet urigtige oplysninger ved ansøgning om tilskud, som er lagt til grund for tildeling af tilskuddet.

Til nr. 2
Bestemmelsen regulerer det tilfælde, hvor Landsstyret har pålagt tilskudsmodtager at indsende yderligere dokumentation, og hvor modtageren af tilskud ikke har efterkommet pålægget.

Til nr. 3
Bestemmelsen regulerer de tilfælde, hvor tilskudsmodtageren har udvist grov forsømmelighed ved anvendelse af tilskudsmidlerne. Endvidere regulerer bestemmelsen, hvor tilskudsmodtagerens gennemførelse af projektet har været i strid med god selskabsdrift.

Til nr. 4
Bestemmelsen regulerer de tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med betingelserne og vilkårene for tilskuddet.

For § 12 gælder, at landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige finder anvendelse på fordringer opstået i medfør af landstingslov om fiskerifinansiering, idet forslaget indholdsmæssigt svarer til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

Til § 13

Bestemmelsen nævner tilfælde, hvor Landsstyret kan vælge at kræve et tilskud tilbagebetalt, modsat § 12, hvor Landsstyret har pligt til at kræve et tilskud tilbagebetalt.

Baggrunden for at Landsstyret, i henhold til § 13, kan vælge, om der skal ske tilbagebetaling, er, at de nævnte forhold kan opstå som resultat af almindelige erhvervsforhold: Konkurs, overtagelse, ændring i erhvervsvilkår (licenstildeling).

Udgangspunktet er, at der ikke nødvendigvis skal ske tilbagebetaling.

Til nr. 1
Bestemmelsen regulerer de tilfælde, hvor tilskudsmodtagerens konkurs er fremkaldt ved grov forsømmelighed. Bestemmelsen regulerer de tilfælde, hvor tilskudsmodtager ved en bevidst handling eller undladelse, eller ved grov uagtsomhed har tilsidesat de betingelser og forudsætninger tilskuddet er givet under.

Til nr. 2
Bestemmelsen indeholder ikke nogen forudsætninger om grov uagtsomhed eller lignende, idet bestemmelsen omfatter det tilfælde, hvor salget er rent forretningsmæssigt begrundet. I denne sammenhæng skal bestemmelsen ses som en mulighed for Landsstyret til at tilbageføre tildelte midler til Fiskerifinansieringspuljen.

Dette vil tage sit udgangspunkt i salgspris, gevinsten ved salget og rimelig vederlag for arbejdet med projektet, således at sælges projektet kun med en beskeden fortjeneste, kan Landsstyret vælge ikke at kræve tilskuddet tilbagebetalt.

Der er således tale om en konkret vurdering for hvert enkelt tilfælde.

Til nr. 3
Bestemmelsen regulerer de tilfælde, hvor ejerkredsen ændres væsentligt. Med væsentligt menes en så stor del af selskabskapitalen, at der de facto kan være tale om dominerende indflydelse. Dette beror på et skøn med hensyn til de øvrige aktionærer og selskabets øvrige engagement med den ejer, der enten har erhvervet en ny aktiepost eller udvidet en eksisterende aktiepost i selskabet.

Landsstyret skal vurdere, om ændringen i ejerkredsen skal sidestilles med afhændelse af projektet jf. § 13 nr. 2. Der kan være fuldt ud saglige forretningsmæssige grunde til at ejerkredsen ændres. Imidlertid skal der vurderes på, at der ikke har været tale om et proforma-ejerskab med hensyn til ansøgning om tilskuddet.

Til nr. 4
Bestemmelsen regulerer det tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke længere har licens eller anden myndighedstilladelse til det pågældende fiskeri eller projekt. Der vil blive taget udgangspunkt i de forhold, der medførte bortfald af licens eller myndighedstilladelse. Fortabes licens eller myndighedstilladelse ved overtrædelse af den lov, der ligger til grund for tildeling af licens eller myndighedstilladelse, vil det tale for, at tilskuddet skal tilbagebetales.

Opfyldes licensbetingelserne derimod ikke, fordi modtager af tilskuddet har skiftet erhverv, helt eller delvist, eller er under uddannelse vil det tale for en mildere vurdering.

For § 13 gælder, at landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til de offentlige finder anvendelse på fordringer opstået i medfør af landstingslov om fiskerifinansiering, idet forslaget indholdsmæssigt svarer til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

Til § 14

Forslagets § 14 er en bemyndigelse til Landsstyret til at fastsætte uddybende generelle regler om Fiskerifinansieringspuljen. Sådanne regler fastsættes i form af Hjemmestyrets bekendtgørelse.

Landsstyret gives beføjelser til at fastsætte yderligere regler, hvilket er begrundet i ønsket om mere fleksibilitet. Således har Landsstyret mulighed for at regulere en given udvikling inden for fiskerierhvervet, hvor Landsstyret har interesse i at fremskynde eller bremse en udvikling.

Til nr. 1
Landsstyret gives beføjelser til at fastsætte yderligere regler, hvilket er begrundet i ønsket om mere fleksibilitet. Således har Landsstyret mulighed for at regulere en given udvikling inden for fiskerierhvervet igennem regler om, hvilke projekter der foretrækkes.

I bestemmelsen ligger også muligheden for nærmere at definere hvilke innovative projekter, der ønskes fremmet. Landsstyret skal lægge til grund, hvad der forventes at kunne bidrage med den største samfundsøkonomiske gevinst.

Til nr. 2
Da der er begrænsede midler, vil der i bekendtgørelsesform kunne fastsættes retningslinier for, hvilke geografiske områder der kan ydes tilskud til.

Bestemmelsen omfatter blandt andet tiltag indenfor regional strukturudvikling.

Endvidere er der efter den nugældende forordning for erhvervsfremmestøtte særligt begunstigende regler for Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Ammassalik kommuner. Bestemmelsen giver mulighed for, at der i bekendtgørelsesform kan fastsættes nærmere regler om størrelse og betingelser for tilskud. Derudover kan der fastsættes regler angående fartøjsstørrelse og andre forhold, der gør sig gældende for Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Ammassalik kommuner.

Til nr. 3
Da der er begrænsede midler, vil der i bekendtgørelsesform kunne fastsættes retningslinier for, hvilke erhvervsudøvelsesområder, der kan ydes tilskud til.

Såfremt Landsstyret ønsker at bevæge det grønlandske fiskeri i en bestemt retning, gives der mulighed for at fastsætte nærmere regler angående, hvilke erhvervsområder indenfor fiskeriet der skal have fortrinsret. Det ligger i bestemmelsen, at såfremt tiltag der hører ind under innovative projekter viser sig kommercielt bæredygtige, kan Landsstyret nedsætte nærmere regler, om hvorledes disse fremmes. Landsstyret kan således, hvis der opstår mulighed for kommerciel akvakultur, vælge at udfærdige regler herom.

Udvikler et fiskeri sig til at være af væsentlig betydning eller med mulighed, kan bestemmelsen derfor give mulighed for en nærmere regulering for dette fiskeri. Intentionen er, så vidt det er muligt, fra starten af et fiskeri at tage hånd om dets udvikling og udnyttelse.

Ved udnyttelse af bemyndigelsen til at fastsætte regler i medfør af § 14 stk. 3, skal der lægges vægt på, at de erhvervsområder, der ydes tilskud til, bidrager til størst mulig samfundsøkonomisk gevinst.

Til nr. 4
Landsstyret kan fastsætte regler om tekniske, økonomiske og uddannelsesmæssige krav, der er nødvendige for at opnå tilskud efter loven. Således skal projekterne afspejle aktuelle tekniske og uddannelsesmæssige krav for projektets varetagelse. Der skal tilstræbes en "best practice" i gennemførelsen af projekterne, hvilket kan søges gennemført i bekendtgørelsesform.

Der kan i forbindelse med økonomiske krav, fastsættes krav til blandt andet eget indskud, kapitalgrundlagets størrelse eller forventet rentabilitet.

Til § 15

Til stk. 1
Stk. 1 fastslår, hvilke bestemmelser i landstingsloven, der kan sanktioneres med bøde.

Nr. 1
Bestemmelsen henviser til § 12, hvor Landsstyret er forpligtet til at kræve tilskuddet tilbagebetalt. § 13 regulerer de tilfælde, hvor tilskudsmodtager ved en bevidst handling eller undladelse, eller ved grov uagtsomhed har misligholdt de betingelser og forudsætninger tilskuddet er givet under. I disse tilfælde kan der også idømmes bøde.

Nr. 2
Bestemmelsen omfatter det tilfælde, hvor ansøgningen har givet vildledende oplysninger angående forhold nævnt i § 4. Vildledende oplysninger omfatter urigtige oplysninger. Endvidere omfatter bestemmelsen, når ansøgeren har undladt at give oplysninger som krævet i landstingslovens § 4.

Desuden omfatter bestemmelsen, såfremt tilskuddet er udbetalt på falsk grundlag, eller mod bedre vidende, hvormed menes, at ansøger bevidst har angivet forkerte eller mangelfulde oplysninger til Landsstyret.

Hvis Landsstyret skønner, at der foreligger forkerte oplysninger, må Landsstyret undersøge, hvorvidt oplysningerne er korrekte.

Nr. 3
I det tilfælde, Landsstyrets pålæg om tilsende at yderligere dokumentation efter § 11 ikke efterkommes, er der mulighed for at idømme bøde.

Til stk. 2 – 4
Begrebet "overtrædelse" i stk. 2-4 skal fortolkes udvidende. Begrebet anvendes som en samlet betegnelse for de situationer, hvor en handling eller undladelse ikke er i overensstemmelse med bestemmelser, der kan sanktioneres. Manglende efterkommelse af et påbud er for eksempel omfattet af begrebet overtrædelse.

Et kommunalt fællesskab omfattet af landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. er sådanne fællesskaber, der er omfattet af § 64 i landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om Kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. med senere ændringer. Der er ikke i bestemmelsen henvist til § 64 idet, der påregnes ændringer i landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. i forbindelse med struktur- og kommunalreform.

Til § 16

Det foreslås, at landstingsloven træder i kraft den 1. januar 2007.