Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg
HER
Nuuk den 2. oktober 2006
Besvarelse af spørgsmål efter 1. behandling af EM 2006/29, 30 og 32
Under 1. behandling af forslag til landstingslov om forvaltning af skatter (EM 2006/29) lovede jeg et skriftligt svar på to spørgsmål fra Demokraternes ordfører vedrørende de økonomiske forhold i forbindelse med centraliseringen af skatteopgaven.
1. Kompensation for mistede renter, gebyrer med videre i forbindelse med centraliseringen, opgjort til 20 mio. kr.
Landsstyret har i forbindelse med forhandlingerne med KANUKOKA udarbejdet en opgørelse over værdien af diverse gebyrer, for eksempel tillæg, der skal indbetales i forbindelse med restskatter, tillæg, der skal udbetales ved for meget betalte skatter med videre. Tallene er udarbejdet på baggrund af de foreløbige indberetninger kommunerne foretager i forbindelse med udsendelse af slutopgørelser ultimo august.Beregninger foretaget på opgørelser fra kommunernes indberetninger i 2004 viser, at kommunerne som følge af centraliseringen mister ca. 4,6 mio. kr. i tillæg fra restskatter, men til gengæld sparer ca. 800.000 kr. ved ikke længere at skulle afholde udgifter til tillæg i forbindelse med overskydende skatter. Tallene er relativt stabile fra år til år. Endvidere er kommunernes tab af indtægter fra tillæg på selskabsskatter opgjort til ca. 5,2 mio. kr. Samlet set kan kommunernes tab af indtægter fra diverse tillæg opgøres til ca. 9 mio. kr. årligt.
KANUKOKA har summarisk opgjort kommunernes indtægter fra skatterenter og diverse skattegebyrer til 20 mio. kr. årligt, hvilket Landsstyret mener er overvurderet. Det er Landsstyrets vurdering at kommunernes reelle indtægter fra skatterenter og gebyrer er omkring 10 til 12 mio. kr., og ikke 20 mio. kr., idet ca. 8 mio. kr. vedrører restskatter og arbejdsgiverrestancer, der er 5 år eller ældre, og derfor må anses for stort set uerholdelige.
Landsstyret har på den baggrund opgjort det samlede kompensationsbeløb vedrørende mistede renter, gebyrer med videre i forbindelse med centraliseringen til 20 mio. kr., svarende til 9 mio. kr. vedrørende diverse tillæg + 11 mio. kr. vedrørende skatterenter og gebyrer.
2. Restanceopgørelse på 15 mio. kr.
Landsstyret har med baggrund i de seneste indsendte restanceopgørelser fra kommunerne vurderet de samlede gennemsnitlige årlige tab på restskatter og tab på manglende indbetalinger af A-skatter til ca. 22 mio. kr., hvoraf kommunerne i henhold til de gældende regler om fordeling af tab på skatter skal bære ca. 16 mio. kr.
Det skal dog i den forbindelse oplyses, at KANUKOKA og Landsstyret under bloktilskudsforhandlingerne blev enige om at der fortsat skal ske en fordeling af tab på A-skatter, restskatter med videre mellem landskassen og kommunerne. Landsstyret vil derfor til 2. behandling af lovforslaget fremsætte et ændringsforslag, hvor virkningerne af denne aftale er indarbejdet.
Jeg har herudover fundet det relevant at komme med følgende uddybende bemærkninger til nogle af de forhold, som blev berørt under 1. behandlingen af forslag til landstingslov om forvaltning af skatter (EM 2006/29), forslag til landstingslov om ændring af visse landstingslove om afgifter m.v. (EM 2006/32) og forslag til landstingslov om børneopsparing (EM 2006/31).
Forslag til landstingslov om forvaltning af skatter
3. Forslagets § 12, stk. 2
Demokraternes ordfører stillede sig under 1. behandlingen uforstående overfor, at Landsstyret ønsker at opretholde den praksis, som kommer til udtryk i forslagets § 12, stk. 2.
Forslagets § 12 vedrører de såkaldte agterskrivelser. Agterskrivelser benyttes især i forbindelse med ligning af selvangivelser. Til orientering vedlægges et eksempel på en agterskrivelse.
En agterskrivelse er blot en høring af skatteyderen og indeholder ikke en afgørelse af sagen. Selv om en skatteyder ikke har protesteret mod indholdet i en agterskrivelse, vil vedkommende kunne påklage afgørelsen (f.eks. slutopgørelsen), når den foreligger. Afgørelsen vil indeholde begrundelse, klagevejledning m.v. En klage over afgørelsen kan også angå forhold indeholdt i agterskrivelsen.
Forslagets § 12, stk. 2, 1. pkt., pålægger skatteforvaltningen at meddele skatteyderen, at såfremt vedkommende ikke inden en bestemt frist fremkommer med indsigelser, vil skatteforvaltningens afgørelse være i overensstemmelse med indholdet af agterskrivelsen.
Forslagets § 12, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at skatteforvaltningen ikke skal fremsende en rykker, såfremt skatteyderen ikke reagerer på en agterskrivelse.
Jeg finder denne praksis betryggende og i overensstemmelse med god forvaltningsskik og kan i øvrigt oplyse, at reglerne svarer til de danske på området.
4. Sekretariatsbetjening af Skatterådet
Demokraternes ordfører gav under 1. behandlingen udtryk for, at Skatterådet bør betjenes af et uafhængigt sekretariat, hvor de pågældende medarbejdere ikke er ansat i skatteforvaltningen.
Det er Landsstyrets opfattelse, at en sådan løsning reelt kun er af teoretisk interesse. Ud over de ikke ubetydelige merudgifter, der vil være forbundet med etablering og drift af et sådant sekretariat, er der i praksis ingen fordele forbundet hermed.
Fra ethvert synspunkt er det vigtigste ved behandling af en skattesag, at sagen undergives en grundig og faglig kvalificeret behandling, der så vidt muligt resulterer i en korrekt afgørelse. Det er naturligvis bedst, hvis dette sker allerede første gang sagen behandles. Men det er klart, at nogle gange kan det være nødvendigt at efterprøve en afgørelse i en klagesag.
Det er derfor vigtigt, at såvel den almindelige sagsbehandling som klagebehandlingen udføres af et fagligt kvalificeret personale med den nødvendige specialviden på de enkelte områder. Det har gennem længere tid været svært at rekruttere personale med de rigtige skattefaglige forudsætninger. Skattedirektoratet har eksempelvis i den seneste tid haft svært ved at få ledige stillinger som skattekonsulenter og skatterevisorer besat. I denne situation vil det virke kontraproduktivt at etablere et sekretariat, der skal konkurrere med skatteforvaltningen om de trods alt forholdsvis få kvalificerede skattemedarbejdere.
Samtidig vil et sådant sekretariat skulle have en relativ bred faglig sammensætning for at kunne matche de fagligt set meget forskellige sager. Heroverfor står, at det trods alt er relativt få sager, som påklages til Skatterådet. Der vil derfor være et misforhold mellem hensynet til at sikre et sekretariats faglige kvalitet og hensynet til at sikre alle medarbejdere tilstrækkelig arbejdsopgaver.
Der bør heller ikke ses bort fra, at der ved etablering af et uafhængigt sekretariatet vil skulle opbygges en "intern" administration, der kan bogføre bilag, håndtere personalespørgsmål, varetage ledelsesopgaver m.v.
Det er Landsstyrets vurdering, at det først og fremmest fagligt, men også økonomisk er mere hensigtsmæssigt at henlægge sekretariatsfunktionen for Skatterådet til skatteforvaltningen. For at betrygge borgernes retssikkerhed har Landsstyret fundet det rigtigt at foreslå, at sekretariatet i sit virke skal være uafhængig af Landsstyret. Herved understreges, at de medarbejdere, som varetager sagsbehandlingen i forbindelse med klager til Skatterådet, alene skal søge at nå frem til de fagligt rigtige resultater og hverken landsstyremedlemmer eller skatteforvaltningens ledelse kan give pålæg om, hvordan en indstilling til Skatterådet skal udformes. Desuden må der ikke være personsammenfald mellem de, der har behandlet en sag i 1. instans og de, som udfører sekretariatsopgaven for Skatterådet. Der er således vandtætte skotter mellem sekretariatets arbejde og skatteforvaltningens øvrige arbejdsopgaver. Til orientering vedlægges kopi af Skattedirektoratets organisationsdiagram pr. 1. januar 2007.
Forslag til landstingslov om indkomstskat
1. Hvor stort et provenu forventer Landsstyret, at der kommer ud af den nye royalty skat.
Begrænset skattepligt påhviler personer og selskaber m.v., der uden at opfylde betingelserne i skattelovens § 1 stk. 1, oppebærer royalties fra Grønland, jf. § 2, stk. 1, nr. 9 – i lovforslaget § 2, stk. 1, nr. 13. Der er således ikke tale om en ny skat.
Der er derimod tale om, at det fremover er udbetaleren af royalty, der skal indeholde og indbetale skatten på vegne af den udenlandske modtager af royaltyen, på samme måde som eksempelvis gælder for indeholdelsespligtige, der udbetaler A-indkomst.
Det er Landsstyrets opfattelse, at denne omlægning bedre vil sikre skatteprovenuet af de royaltybeløb, der udbetales til personer, selskaber m.v. i udlandet.
2. Hvad er grunden til, at der ikke skal betales royaltyskat, hvis royaltybetalingen indgår i overskuddet af et fast driftssted i Grønland.
Såfremt der er tale om en udenlandsk person eller selskab m.v., der er begrænset skattepligtig til Grønland gennem et fast driftssted, vil royaltybeløbet indgå i opgørelsen af den skattepligtige på lige fod med andre skattepligtige indkomster, således at et eventuelt underskud vil kunne modregnes i royaltybeløbet.
3. Er § 60, stk. 2, udtryk for en retlig forskelsbehandling, eller tilgodeser bestemmelsen nogle praktiske behov ved forvaltningen af de pågældende lovområder.
§ 60, stk. 2 er ikke udtryk for en retlig forskelsbehandling, men opfylder alene nogle praktiske behov ved forvaltningen af lovområdet.
Forslag til landstingslov om ændring af visse landstingslove om afgifter m.v.
Demokraternes ordfører udtalte sig under 1. behandlingen imod forslaget om, at skatteforvaltningen skal kunne kræve online adgang til oplysninger om passagerer, ladninger med videre.
Jeg skal i den forbindelse minde om, at skatteforvaltningen forestår kontrollen med indførsel af varer og flere steder i landet også varetager indrejsekontrollen. Denne kontrol tager sigte på at imødegå afgiftsunddragelser og overtrædelser af reglerne om ind- og udførsel af varer i henhold til anden lovgivning, herunder f.eks. indførsel af hash og andre euforiserende stoffer.
Især i forbindelse med kontrollen af euforiserende stoffer er der etableret et tæt samarbejde mellem skatteforvaltningen, politiet her i landet og i Danmark og de danske skattemyndigheder. Dette samarbejde indebærer bl.a., at skatteforvaltningen nogle gange modtager efterretninger fra de danske myndigheder om, at en bestemt person eller en bestemt forsendelse mistænkes for at medføre euforiserende stoffer. Især i denne sammenhæng er det af væsentlig betydning for skatteforvaltningen at have løbende opdateret kendskab til den pågældende persons rejse eller en forsendelses transport. Dette kendskab opnås lettest via en online adgang. Alternativt vil skatteforvaltningen være nødsaget til at afkræve transportselskaberne løbende udskrifter af deres passagerlister, ladningsfortegnelser m.v., hvilket vil være væsentligt mere tids- og omkostningskrævende for transportørerne og for skatteforvaltningen.
For en ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at de danske skattemyndigheder har en lignende online adgang til passagerlister, ladningsfortegnelser m.v.
Kopi af dette brev er sendt til landstingsmedlem Lene Knüppel.
Med venlig hilsen
Josef Motzfeldt
Bilag (pdf-format)
Bilag (TIF-format)