Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat
Kapitel 1
Skattepligten§ 1. Fuld skattepligt påhviler:
1) personer, der har bopæl i Grønland,
2) personer, der uden at have bopæl i Grønland, opholder sig dér i mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold uden for Grønland på grund af ferie eller lignende,
3) aktie- og anpartsselskaber, der er registreret som hjemmehørende i Grønland,
4) andre i Grønland hjemmehørende selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital,
5) i Grønland hjemmehørende sparekasser,
6) i Grønland hjemmehørende brugsforeninger, hvorved forstås sammenslutninger, som har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser helt eller delvis til medlemmernes private forbrug, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning af overskud til disse,
7) andre kooperative virksomheder, der er hjemmehørende i Grønland,
8) gensidige forsikringsforeninger, der er hjemmehørende i Grønland, og som også overtager forsikringer uden forpligtelse til deltagelse i det gensidige ansvar,
9) i Grønland hjemmehørende pensionskasser,
10) andre i Grønland hjemmehørende foreninger, der har til formål at modtage indskud fra medlemmerne og investere disse indskud i værdipapirer,
11) kreditforeninger, der er hjemmehørende i Grønland,
12) foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er hjemme-hørende i Grønland, og som driver hotel- eller restaurationsvirksomhed. Skattepligten omfatter alene indtægt ved hotel- eller restaurationsvirksomheden samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til hotel– eller restaurationsvirksomhed.
13) fonde, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er hjemmehørende i Grønland, og
14) andre foreninger og kooperationer, der er hjemmehørende i Grønland, og som har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 2. Skattepligten for de i stk. 1, nr. 14, nævnte foreninger med videre omfatter dog kun disses indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Som erhvervsmæssig indtægt betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening med videre en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt. Overskud, som en forening med videre indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.§ 2. Begrænset skattepligt påhviler personer, de i § 1, stk. 1, nr. 3 - 14, nævnte former for selskaber, fonde, foreninger med videre og dødsboer behandlet uden for Grønland, der uden at opfylde betingelserne i § 1, stk. 1:
1) modtager enhver form for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er udført i Grønland eller om bord på skibe eller luftfartøjer, der er hjemmehørende i Grønland, medmindre arbejdet er udført under ophold af en varighed, som ikke overstiger 60 dage i sammenhæng, og den pågældende person fortsat er beskæftiget hos en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i Grønland,
2) modtager enhver form for vederlag for personligt arbejde, der er udført i Grønland, efter tjenesteforholdets ophør, herunder vederlag for indgåelse af konkurrenceklausul. Det er uden betydning, at berettigelsen og/eller størrelsen af det omhandlede vederlag afgøres ved dom, retsforlig, voldgift eller lignende,
3) modtager gage, løn eller lignende fra en grønlandsk arbejdsgiver, når tilflytningen til Grønland kortvarig forsinkes på grund af bohaveflytning, trafikforhold eller lignende,
4) modtager gage, løn eller lignende fra en offentlig grønlandsk arbejdsgiver, når tilflytningen til Grønland forsinkes på grund af kortvarig kursusdeltagelse,
5) modtager uddannelsesstøtte, løn eller lignende under studium, uddannelse med mere fra kilder i Grønland,
6) modtager indkomst for virksomhed, der udøves i Grønland, som professionel kunstner, idrætsmand eller lignende, herunder tilfælde, hvor indkomsten ikke tilfalder kunstneren eller idrætsmanden selv, men en anden person med videre,
7) modtager godtgørelse af den i § 75, stk. 1, nr. 2, nævnte art for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, der er hjemmehørende i Grønland,
8) modtager indkomst fra Grønland, der efter § 75, stk. 2, nr. 1, skal henregnes til A-indkomst,
9) modtager udbytte fra et aktie-, anparts- eller andelsselskab med videre, der er registreret som hjemmehørende i Grønland,
10) udøver et erhverv med fast driftssted i Grønland eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Grønland eller på anden måde er berettiget til andel i omsætning, overskud eller lignende af en sådan virksomhed,
11) udøver virksomhed ved frit erhverv fra et fast sted i Grønland eller med henblik på udøvelsen af sådan virksomhed opholder sig mindst 90 dage i Grønland i sammenhæng eller deltager i sådan virksomhed eller på anden måde er berettiget til andel i omsætning, overskud eller lignende af en sådan virksomhed,
12) udøver virksomhed ved skibs- eller luftfart i det grønlandske territorium eller ved regelmæssig trafik mellem en plads i det grønlandske territorium og en plads uden for eller deltager i sådan virksomhed eller på anden måde er berettiget til andel i omsætning, overskud eller lignende af en sådan virksomhed,
13) oppebærer royalties hidrørende fra Grønland,
14) oppebærer indkomst ved udleje eller bortforpagtning af virksomhed i Grønland,
15) ejer fast ejendom i Grønland eller nyder indtægter af samme, eller
16) oppebærer indkomst som lodtager i et i Grønland behandlet dødsbo.
Stk. 2. Skattepligten efter stk. 1 omfatter alene de dér nævnte indtægter og indtægtsgrundlag, ligesom udgifter kun kan fratrækkes, i det omfang de vedrører disse indtægter eller indtægtsgrundlag. For personer, der er skattepligtige efter stk. 1, nr. 1, indrømmes et fradrag på 10 procent. af vederlaget, dog højst årligt et af Landstinget fastsat beløb. Det i 2. pkt. omtalte årlige fradrag fastsættes under en landstingssamling i første halvdel af året forud for det pågældende kalenderår.§ 3. Undtaget fra skattepligt er:
1) Kongen og dennes ægtefælle samt de medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller. Det samme gælder de pågældendes dødsboer.
2) Hjemmestyret, kommunerne, staten og deres virksomheder og institutioner.
3) Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt tjenestepersonale og privat tjenerskab beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser.
4) Fremmede staters herværende konsulære repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt repræsentationernes tjenestepersonale beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser.
5) Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner oprettet i tilslutning til disse eller til folkekirken.
6) Uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle institutioner, som er selvejende institutioner med almennyttige formål, hvis indtægter udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål.
7) Personer og virksomheder med videre, som er omfattet af artikel VII i overenskomst i henhold til Den nordatlantiske Traktat mellem Regeringerne i Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland.
8) Foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er hjemmehø-rende i Grønland, og som driver restaurationsvirksomhed i idrætshaller.
Stk. 2. Fonde, foreninger med videre, som er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 13 og 14 kan, når fondens, foreningens med videre vedtægtsmæssige formål er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, helt eller delvis fritages for beskatning. Afgørelse herom træffes af landsstyret.
Stk. 3. Beskatning af selskaber og virksomheder, der er meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, bortfalder i det omfang, det følger af rettighedshaverens tilladelse.§ 4. Ægtefæller sambeskattes af deres indkomst, såfremt de begge ved indkomstårets udløb er fuldt skattepligtige, og de enten lever sammen på dette tidspunkt eller har ophævet samlivet i løbet af indkomståret uden at være separeret.
Stk. 2. Såfremt en ægtefælles skattepligt indtræder eller ophører i løbet af kalenderåret, foretages sambeskatning efter stk. 1 kun for den periode, i hvilken begge ægtefæller er fuldt skattepligtige.§ 5. Børn er selvstændig skattepligtige.
Stk. 2. Har barnet modtaget en indtægtsnydelse eller formue som gave fra sine forældre, stedforældre, plejeforældre eller bedsteforældre, beskattes indtægtsnydelsen eller formueafkastet hos giveren, hvis denne er fuldt skattepligtig. Dette gælder dog kun til udløbet af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab.
Stk. 3. Hvis et barn, der ved begyndelsen af indkomståret ikke er fyldt 15 år, har arbejde i en erhvervsvirksomhed, der drives af dets forældre, stedforældre, plejeforældre eller bedsteforældre, kan disse ikke fradrage lønnen til barnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og lønnen skal ikke medregnes ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst.
Stk. 4. Til et barns indkomst medregnes ikke, hvad forældre, stedforældre, plejeforældre eller bedsteforældre har ydet barnet i helt eller delvis underhold, med mindre det ydes i form af underholdsbidrag, eller det udgør vederlag for arbejde i en erhvervsvirksomhed, der tilhører en af yderne og kan fradrages i dennes skattepligtige indkomst.
Kapitel 2
Skattepligtens omfang, dens indtræden og ophør§ 6. Skattepligten består med de af nedenstående bestemmelser følgende afvigelser i den periode, i hvilken de i § 1 eller § 2 angivne betingelser for skattepligt er opfyldt.
§ 7. For en person, der erhverver bopæl i Grønland uden samtidig at tage ophold dér, indtræder skattepligt i henhold til § 1, stk. 1, nr. 1, først, når personen tager ophold i Grønland, bortset fra kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.
§ 8. For de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte personer indtræder skattepligten fra begyndelsen af det ophold i Grønland, der begrunder skattepligten.
Stk. 2. For personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold i Grønland, som under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed i Grønland, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til Danmark, Færøerne eller deres hjemland efter reglerne for derboende personer, indtræder skattepligt i henhold til § 1, stk. 1, nr. 2, først, når opholdet i Grønland med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.§ 9. Afgår en i Grønland skattepligtig person ved døden, ophører skattepligten ved dødsfaldet.
§ 10. Overtager en længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet fællesboet til hensidden i uskiftet bo, er længstlevende indkomstskattepligtig for hele det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, af al indkomst, som ægtefællerne har erhvervet i dette indkomstår. Længstlevende indtræder i afdødes skattemæssige stilling.
Stk. 2. Udlægges et bo uden skiftebehandling til længstlevende ægtefælle, efter at denne har udnyttet sine særlige rettigheder i henhold til arvelov for Grønland, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.§ 11. Når boet efter en i Grønland skattepligtig person skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, er afdødes skat af indkomst i det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, endelig afgjort med betalingen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, der er indtjent før dette tidspunkt.
Stk. 2. Både skatteforvaltningen og boet kan dog kræve, at der for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet sker en afsluttende ansættelse af indkomst erhvervet af afdøde. Hvis den beregnede slutskat for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet overstiger summen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før dødsfaldet eller skulle indeholdes af indtægter, indtjent før dette tidspunkt, med mindst 4.000 kr., skal boet betale det manglende skattebeløb. Overstiger summen af de nævnte foreløbige skattebeløb slutskatten med mindst 500 kr., kan boet kræve det beløb, der er betalt for meget, tilbagebetalt.
Stk. 3. Skatteforvaltningens krav om afsluttende ansættelse efter stk. 2 skal rejses over for boet senest 3 måneder efter dødsfaldet. Modtages oplysningerne efter § 108, stk. 9, senere end 1 måned efter dødsfaldet, kan kravet dog rejses indtil 2 måneder efter modtagelsen af oplysningerne.
Stk. 4. Ønsker boet afsluttende ansættelse efter stk. 2, skal boet give meddelelse herom til skatteforvaltningen senest 3 måneder efter dødsfaldet.
Stk. 5. I de i stk. 3 og 4, omhandlede tilfælde skal boet indgive sædvanlig selvangivelse senest 5 måneder efter dødsfaldet. Såfremt kravet efter stk. 3, 2. pkt., rejses senere end 3 måneder fra dødsfaldet, forlænges fristen til senest 2 måneder efter kravet om afsluttende ansættelse.
Stk. 6. Ved den afsluttende ansættelse efter stk. 2 behandles aktiver, der kan gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger i overensstemmelse med reglerne om skattemæssige afskrivninger.
Stk. 7. Nærings- og spekulationsaktiver betragtes ved den afsluttende ansættelse efter stk. 2 som afstået af afdøde på dødsdagen. Som afståelsessum betragtes værdien i handel og vandel på dødsdagen.
Stk. 8. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når boet er af ringe værdi, og skifte ikke finder sted.
Kapitel 3
Den skattepligtige indkomst§ 12. Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er det kalenderår, der går forud for ligningen. Består skattepligten kun i en del af et år, er indkomståret det nævnte tidsrum. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end et år, og tilkommer der den skattepligtige fradrag, herunder personfradrag, der er fastsat med årlige beløb, indrømmes disse fradrag kun med en forholdsmæssig del af årsfradraget.
Stk. 2. Skatteforvaltningen kan tillade, at selskaber, foreninger med videre, der fremsætter anmodning herom, anvender et andet indkomstår end kalenderåret. Det således valgte indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra skatteforvaltningen. Det er en betingelse for godkendelse af et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, at det begynder den første i en måned. I forbindelse med tilladelsen kan skatteforvaltningen fastsætte særlige frister for indsendelse af selvangivelse og betaling af den pålignede skat.§ 13. Den skattepligtige indkomst omfatter med de undtagelser og begrænsninger, der følger af nærværende landstingslov, den skattepligtiges samlede årsindtægter uden hensyn til, om indtægterne stammer fra Grønland eller ikke, og om de består i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Stk. 2. Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Ophører indkomstmodtagerens skattepligt før udbetalingen af vederlaget, er vederlaget senest indkomstskattepligtigt på tidspunktet for skattepligtens ophør.§ 14. Den skattepligtige indkomst omfatter f.eks.:
1) Indtægter fra enhver form for erhvervsmæssig virksomhed, for eksempel indtægt af handel, industri, håndværk, søfart, fiskeri, fangst, jagt, fåreavl, indtægt, der erhverves ved deltagelse i interessentskab, partrederi, kommanditselskab eller kommanditaktieselskab eller som lodtager i et dødsbo under offentlig eller privat skifte, vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af enhver art.
2) Indtægter ved bortforpagtning eller udleje, pension, livrente og overlevelsesrente, indtægter ved understøttelser og underholdsbidrag, indtægt ved vederlagsfri benyttelse af andres ejendele og ved gaver, jf. dog § 34, stk. 1, nr. 3, indtægter i form af rente på obligationer og andre udestående fordringer.
3) Indtægter i form af udbytte af aktier og anparter, jf. dog § 86, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog § 34, stk. 1, nr. 7. Som udbytte af andelsbeviser anses alt, hvad der af selskabet udbetales andelshavere som andel af det af selskabet sidste eller tidligere indkomstår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende eller som udlodning ved selskabets likvidation.
4) Værdi af bolig i egen ejendom, jf. dog § 34, stk. 1, nr. 5. Værdien fastsættes efter de i Grønland gældende boligbetalingsregler med mere.§ 15. Renter indkomstbeskattes henholdsvis fradrages i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Forudforfaldne renteudgifter fradrages dog i det indkomstår, de vedrører, jf. § 12, stk. 1. Savner debitor økonomisk evne til at betale forfaldne renter, fradrages henholdsvis indkomstbeskattes renten dog først i det indkomstår, hvori renten betales. Skatteforvaltningen kan for finansieringsvirksomheder og andre virksomheder, for hvem sådan regnskabsform må anses for naturlig, tillade, at renter indkomstbeskattes henholdsvis fradrages i det indkomstår, som renterne vedrører. Den således valgte fremgangsmåde kan ikke senere ændres.
Stk. 2. Ved indtræden eller ved ophør af skattepligt af anden grund end ved død, medregnes eller fradrages den del af renteindtægterne eller renteudgifterne med videre, som vedrører den periode, hvor den pågældende er skattepligtig, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Renteindtægten eller rentefradraget med videre fordeles over den periode, de vedrører. Fordelingen omfatter kun renter for den periode, hvori skattepligten indtræder eller ophører.
Stk. 3. Vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har krav på vederlaget. Vederlaget fradrages ved indkomstopgørelsen hos den, der er forpligtet til at betale vederlaget. Vederlaget medregnes, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvor handelen afvikles. De til vederlaget svarende vedhængende eller godskrevne renter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Reglerne i dette stykke gælder dog ikke for skattepligtige, der fordeler renteudgifter og renteindtægter på den måde, der er nævnt i § 15, stk. 1, 4. pkt.
Stk. 4. Til den skattepligtige indkomst kan ejeren af en fast ejendom ikke medregne indtægter og udgifter, herunder renteudgifter af lån sikret ved pant i den faste ejendom, når denne er beliggende uden for Grønland. Landsstyret kan, når særlige grunde taler derfor, tillade, at der indrømmes helt eller delvis fradrag for underskud af den faste ejendom beliggende uden for Grønland.§ 16. Reglerne i dette stk. om obligationer finder tilsvarende anvendelse på private pantebreve og fordringer.
1) De i § 1, stk. 1, nr. 3-13 nævnte former for selskaber, fonde, foreninger med videre skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne fortjeneste eller tab ved afståelse, indfrielse eller udtrækning af obligationer.
2) Fortjenesten eller tabet ved afståelse, indfrielse eller udtrækning af obligationer opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.
3) Fortjenesten eller tabet, såfremt indfrielse sker gennem afdrag, opgøres således, at der af ethvert afdrag medregnes en så stor procentdel, som svarer til det antal procenter, hvormed parikurs overstiger eller ligger under erhvervelseskursen.
4) Skatteforvaltningen kan tillade en anden opgørelsesmåde. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteforvaltningen, og kun hvor ganske særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 2. Reglerne i dette stk. om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer.
1) De i § 1, stk. 1, nr. 3-13 nævnte former for selskaber, fonde, foreninger med videre skal ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier samt afståelse af aktieretter. Tab ved afståelse af aktier kan dog kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbyttet af de pågældende aktier, som har været fritaget for beskatning efter § 34, nr. 11, og som ikke har været anvendt til at reducere det fradragsberettigede udbyttebeløb, jf. § 27, stk. 4.
2) Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu beskattes i det indkomstår, det likviderende selskab endeligt opløses.
3) Fortjenesten eller tabet ved afståelse opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Landsstyret fastsætter de nærmere regler for anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for fondsaktier og tildelte aktieretter og tegningsretter.
4) Skatteforvaltningen kan tillade en anden opgørelsesmåde. Er en sådan tilladelse givet, kan den godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteforvaltningen, og kun hvor ganske særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3. De i § 1, stk. 1, nr. 3-13 nævnte former for selskaber, fonde, foreninger med videre skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, som ikke er afskrivningsberettiget i henhold til § 24, stk. 1, nr. 1.
1) Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.
2) Landsstyret fastsætter de nærmere regler vedrørende opgørelsen af afståelses- og anskaffelsessummen.§ 17. Gevinst på finansielle kontrakter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og 3. Tab modregnes i gevinster i samme indkomstår, og et nettotab kan fremføres til modregning i efterfølgende års nettogevinster på finansielle kontrakter, efter reglerne i § 30, stk. 1, 3 og 4.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på:
1) Tegningsretter til aktier med videre.
2) Aftaler vedrørende fast ejendom.
3) Salg og køb af obligationer på termin eller futurekontrakt i forbindelse med kurssikring ved optagelse henholdsvis indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån.
4) Konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer.
Stk. 3. For kontrakter indgået som led i næring eller erhvervsmæssig virksomhed gælder landstingslovens almindelige regler.
Stk. 4. Gevinst eller tab i henhold til stk. 1 opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen efter realisationsprincippet.
Stk. 5. Landsstyret eller den, Landsstyret bemyndiger dertil, kan, når særlige grunde taler derfor, tillade, at de i stk. 1, omhandlede kontrakter i stedet beskattes efter landstingslovens almindelige regler.§ 18. De i § 1, stk. 1, nr. 1–2 nævnte personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne fortjeneste ved afståelse, hel eller delvis indfrielse eller udtrækning af fordringer, som nævnt i stk. 2, medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end den efter stk. 3, fastsatte mindsterente på tidspunktet for fordringens udstedelse.
Stk. 2. Ved fordringer forstås her enhver pengefordring herunder obligationer, pantebreve statsgældsbeviser, skatkammerbeviser og virksomhedscertifikater.
Stk. 3. Skatteforvaltningen fastsætter mindsterenten normalt for halvårene januar–juni og juli–december.
Stk. 4. Fortjenesten ved afståelse eller indfrielse af fordringen opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelses- eller indfrielsessummen. Såfremt indfrielse sker gennem afdrag, opgøres fortjenesten således, at der af ethvert afdrag medregnes en så stor procentdel, som svarer til det antal procenter, hvormed parikurs overstiger anskaffelseskursen.
Stk. 5. Fortjenester og tab af de i stk. 1 omfattede fordringer omfattes ikke af § 34, stk. 1, nr. 2.§ 19. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes værdien af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personlig arbejde i øvrigt, jf. stk. 2-8. Tilsvarende gælder for personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Landsstyret, Landstinget og kommunalbestyrelser.
Stk. 2. Den skattemæssige værdi af en bil, der er omfattet af stk. 1, sættes til en årlig værdi af 40.000 kr., såfremt vejarealet i den by, hvor bilen anvendes privat, udgør 75.000 kvadratmeter eller mere.
Stk. 3. Udgør vejarealet i den by, hvor bilen anvendes privat, mellem 25.000 kvadratmeter og 75.000 kvadratmeter, nedsættes værdien, som nævnt i stk. 2, til 20.000 kr.
Stk. 4. Udgør vejarealet i den by, hvor bilen anvendes privat mindre end 25.000 kvadratmeter, nedsættes værdien, som nævnt i stk. 2, til 10.000 kr.
Stk. 5. Privat kørsel i værkstedsvogne og andre specialkøretøjer værdiansættes til halvdelen, af de i stk. 2-4, nævnte satser. Anvendes disse køretøjer, efter skriftlig pålæg fra arbejdsgiveren, udelukkende til transport mellem hjem og arbejdsplads, værdiansættes de til 1/4 af de i stk. 2-4, nævnte satser.
Stk. 6. Privat kørsel i lastvogne med en totalvægt på over 4 t. samt i tank-, kran- og renovationsvogne beskattes ikke.
Stk. 7. Hvis bilen kun er til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi med det antal dage, hvor bilen ikke har været til rådighed. Hvis den skattepligtige betaler for at råde over bilen, nedsættes den skattepligtige værdi med det betalte beløb.
Stk. 8. Kørsel mellem hjem og arbejdsplads anses ikke for privat kørsel for den skattepligtige, såfremt arbejdsgiveren skriftligt har pålagt den skattepligtige sådan kørsel i forbindelse med tilkaldevagt, under forudsætning af, at den skattepligtige i øvrigt ikke anvender bilen til anden privat kørsel under tilkaldevagten.§ 20. For fuldt skattepligtige personer beskattes B-indkomst, jf. § 74, og indkomst som nævnt i § 75, stk. 2, nr. 2, herunder bruttoindkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kun i det omfang disse indkomster tilsammen overstiger det i henhold til stk. 2 fastsatte beløb. For ægtefæller indrømmes det skattefrie beløb efter samme regler som personfradraget, jf. § 67, stk. 2.
Stk. 2. Det skattefrie beløbs størrelse fastsættes af landstinget under en landstingssamling i første halvdel af året forud for det pågældende kalenderår.§ 21. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for fuldt skattepligtige personer indrømmes der et fast fradrag (standardfradrag). For ægtefæller indrømmes standardfradrag efter samme regler som personfradraget, jf. § 67, stk. 2.
Stk. 2. Standardfradragets størrelse fastsættes af Landstinget under en landstingssamling i første halvdel af året forud for det pågældende kalenderår.
Stk. 3. Såfremt den skattepligtige godtgør, at summen af de fradrag, der kan indrømmes ham ved indkomstopgørelsen, overstiger det for det pågældende indkomstår fastsatte standardfradrag, indrømmes der ham fradrag for dette større beløb.§ 22. Selskaber med videre kan på de aktiver, der kan afskrives i henhold til den i medfør af § 24, stk. 1, nr. 1 udstedte afskrivningsbekendtgørelse, maksimalt foretage skattemæssige afskrivninger med et beløb, der udgør summen af de afskrivninger, der kan foretages efter stk. 2, med tillæg af et beløb der svarer til halvdelen af selskabets skattepligtige overskud før skat, men efter skattemæssige afskrivninger, jf. stk. 2 og 5.
Stk. 2. Skattemæssige afskrivninger kan i det enkelte år højest foretages med følgende satser:
1) Med indtil 5 procent årligt af anskaffelsessummen for bygninger og installationer.
2) Med indtil 10 procent årligt af anskaffelsessummen for skibe og fly.
3) For øvrige afskrivningsberettigede udgifter med videre henholdsvis anskaffelsessummer for driftsmidler, inventar og immaterielle aktiver med videre, kan der foretages afskrivning med indtil 30 procent på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udløb.
4) Med indtil 100 procent af udgiften eller anskaffelsessummen for de i nr. 3 nævnte aktiver såfremt udgiften henholdsvis anskaffelsessummen for det enkelte aktiv er på kr. 100.000 eller derunder.
Stk. 3. Selskaber skal opgøre en samlet konto for afskrivningsberettigede udgifter henholdsvis aktiver med videre omfattet af nr. 3 og 4. Årets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udløb. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af afskrivningsberettigede udgifter henholdsvis anskaffelsessummen for driftsmidler med videre, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler med videre, der er solgt i indkomståret og afskrivninger i medfør af nr. 4. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler med videre anskaffet henholdsvis udgifter afholdt i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.
Stk. 4. I det omfang salg af aktiver med videre omfattet af nr. 3 og 4, bevirker at afskrivningssaldoen bliver negativ, skal den negative saldo indtægtsføres i samme indkomstår.
Stk. 5. Uanset reglen i stk. 2 kan et selskab med videre dog foretage skattemæssige afskrivninger, der svarer til den opgjorte skattepligtige fortjeneste ved afståelser af afskrivningsberettigede aktiver omfattet af nr. 1 og 2. Udviser selskabets skattepligtige indkomst herefter et underskud, nedsættes de skattemæssige afskrivninger med et beløb svarende til underskuddet.§ 23. En person, som er skattepligtig efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller begrænset skattepligtig efter § 2 kan maksimalt foretage skattemæssige afskrivninger, der svarer til indtægten ved selvstændig erhvervsvirksomhed i overensstemmelse med regler i Hjemmestyrets bekendtgørelse om skattemæssige afskrivninger, jf. § 24, stk. 1, 2. pkt.
§ 24. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages:
1) driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder skattemæssige afskrivninger. Landsstyret fastsætter regler om skattemæssige afskrivninger og om den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab ved afhændelse med videre af afskrivningsberettigede aktiver,
2) beløb, der er anvendt til vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst, og
3) renter og løbende provisioner af gæld.
Stk. 2. Gevinster, som bortloddes af pengeinstitutter til indehavere af gevinstkonti efter lov om gevinstopsparing, kan ikke fradrages ved opgørelsen af pengeinstituttets skattepligtige indkomst.§ 25. Landsstyret kan for en skattepligtig, der i Grønland driver virksomhed ved videregående forædling af mineralske råstoffer end sædvanligt ved den pågældende form for udnyttelsesvirksomhed, fastsætte regler om et særligt fradrag på årligt indtil 10 procent af de direkte investeringer i aktiver til sekundær behandling af de ved udnyttelsesvirksomheden producerede råprodukter.
§ 26. I bidragyderens skattepligtige indkomst kan nedennævnte underholdsbidrag fradrages, når de både er forfaldne og betalt i skattepligtsperioden:
1) Underholdsbidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til den anden ægtefælle eller til børn, forudsat at ægtefællen eller børnene ikke opholder sig hos bidragyderen.
2) Underholdsbidrag, som i anledning af faktisk adskillelse udredes af den ene ægtefælle til den anden eller til børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen.
3) Underholdsbidrag, der udredes til børn uden for ægteskab, der ikke opholder sig hos bidragyderen.
Stk. 2. Fradragsretten for underholdsbidrag til børn er betinget af, at der påhviler den skattepligtige forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige for barnet.
Stk. 3. De i stk. 1, nr. 1, nævnte underholdsbidrag kan fradrages med virkning fra datoen for skilsmisse eller separation. Fradrag for underholdsbidrag, som nævnt i stk. 1, nr. 2, kan indrømmes fra datoen for samlivsophævelsen.
Stk. 4. Underholdsbidrag medregnes til den bidragsnydende ægtefælles eller det bidragsnydende barns skattepligtige indkomst fra de i stk. 3 nævnte tidspunkter.
Stk. 5. Skatteforvaltningen kan bortse fra den aftalte eller fastsatte fordeling af under-holdsbidrag til ægtefælle og børn. Skatteforvaltningen kan tilsidesætte en aftale om underholdsbidrag, når denne må anses for åbenbart urimelig og det af særlige grunde fremgår, at aftalen ikke er indgået af forsørgelseshensyn.§ 27. Selskaber, brugsforeninger og kooperative virksomheder, der omfattes af § 1, stk. 1, nr. 3, 4, 6 og 7, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udbytte, som er udbetalt aktionærer, anpartshavere, andelshavere eller medlemmer som andel af det i sidste eller tidligere indkomstår indtjente overskud. Det samme gælder når de i § 1, stk. 1, nr. 10, nævnte foreninger foretager udlodning af indtjente renter og udbytter til medlemmer som andel af det i sidste eller tidligere indkomstår indtjente overskud.
Stk. 2. Udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat efter § 87, kan dog ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Skatteforvaltningen kan tillade, herunder fastsætte betingelser for, at udbytte, som er udbetalt til aktionærer, anpartshavere, andelshavere eller medlemmer, som andel af det i sidste eller tidligere indkomstårs indtjente overskud, fratrækkes i forrige indkomstårs skattepligtige indkomst. Ansøgning til skatteforvaltningen skal indgives samtidig med indgivelsen af selvangivelsen.
Stk. 4. Har de i stk. 1 omhandlede selskaber med videre modtaget udbytte, som har været fritaget for beskatning efter § 34, nr. 11, skal det fradragsberettigede udbyttebeløb med videre i stk. 1 og 3, reduceres med det modtagne skattefrie udbyttebeløb. Reduktionen skal foretages i det indkomstår, hvori udbyttet er udloddet. Kan reduktionen ikke foretages fuldt ud i dette indkomstår, skal reduktionen overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere års udloddet udbytte.
Stk. 5. De i stk. 1 omhandlede selskaber med videre, der har modtaget udbytte, som har været fritaget for beskatning efter § 34, nr. 11, skal vedlægge selvangivelsen en opgørelse over størrelsen af udbyttet samt hvor stor en del af dette udbytte, der er anvendt til reduktion af det fradragsberettigede udbyttebeløb med videre i stk. 1 og 2, eller anvendt til begrænsning af tab ved salg af aktier, jf. § 16, stk. 2, nr. 1.
Stk. 6. Er reduktionen efter stk. 4 og § 16, stk. 2, nr. 1 ikke foretaget fuldt ud, skal det overskydende datterselskabsudbytte medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor moderselskabet endeligt likvideres, eller senest på tidspunktet for moderselskabets ophør af skattepligt efter § 1, eller ved overgang til beskatning efter § 3, stk. 1, eller fritagelse fra beskatning efter § 3, stk. 2 eller 3.§ 28. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage beløb, der henlægges til dækning af de forpligtelser, der er indgået for de forsikrede (præmiereserve og skadereserve) eller til bonusfonde. Forsikringsselskaber kan endvidere fradrage beløb, der henlægges til sikkerhedsfonds, såfremt det i selskabets vedtægter er fastsat, at sikkerhedsfondens midler alene kan anvendes til styrkelse af præmiereserven eller på anden måde til fordel for de forsikrede.
Stk. 2. Kreditforeninger, som er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 11, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage fradrag for hensættelser til fyldestgørelse af de minimumskrav til reserver, der måtte blive fastsat ved en lovgivning om kreditforeninger i Grønland.
Stk. 3. Pensionskasser, som er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 9, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage fradrag for hensættelser til dækning af forpligtelserne overfor medlemmerne.§ 29. Selskaber og virksomheder, der er meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage beløb, der hensættes til økonomisk at sikre, at en efter tilladelsen godkendt nedlukningsplan kan gennemføres.
Stk. 2. Det er en betingelse for fradragsretten, at de i henhold til tilladelsen fastsatte vilkår om sikkerhedsstillelse med mere er opfyldt.
Stk. 3. Konstateres det efterfølgende, at det fratrukne beløb til nedlukningsomkostninger er for stort, beskattes det for meget fratrukne beløb i det indkomstår, hvori dette konstateres.
Stk. 4. Ophører rettighedshavers skattepligt, er det i stk. 3 nævnte beløb senest skattepligtigt på tidspunktet for skattepligtens ophør.§ 30. Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages i den skattepligtige indkomst for de nærmest efterfølgende 5 indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Underskudsfremførsel efter stk. 1 gælder ikke for et ved konkursbehandling, betalingsstandsning eller lignende, konstateret underskud, såfremt det må formodes, at den skattepligtige ikke vil være i stand til at betale den gæld, der svarer til underskuddet. Betales gælden eller en del af denne senere, vil den til den betalte gæld svarende del af underskuddet kunne fradrages i betalingsåret.
Stk. 3. Den ved akkord, gældseftergivelse, gældssanering eller lignende, eftergivne gæld, skal modregnes fuldt ud i det efter stk. 1 fremførselsberettigede underskud, medmindre det eftergivne beløb er skattepligtigt.
Stk. 4. Underskud i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, kan ikke fremføres efter stk. 1, såfremt der sker væsentlig ændring i ejerkredsen, væsentlig ændring af fordeling af aktier eller stemmeværdi mellem de enkelte aktionærer, eller væsentlig ændring af selskabets aktiviteter, i forhold til den periode, underskuddet vedrører. Enhver, for hvem det skønnes at være af betydning, kan hos skatteforvaltningen indhente bindende forhåndsbesked, om et selskabs underskud kan fremføres.
Stk. 5. Landsstyret eller den, Landsstyret bemyndiger dertil, kan helt eller delvist dispensere fra bestemmelsen i stk. 4, når særlige grunde taler derfor.
Stk. 6. Kan et for et indkomstår opgjort underskud ikke udnyttes inden for de i stk. 1 nævnte efterfølgende 5 indkomstår, kan skatteforvaltningen tillade, herunder fastsætte særlige betingelser for, at sådant ikke udnyttet underskud fradrages i den skattepligtige indkomst for de nærmest forudgående 5 indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun tilbageføres til et tidligere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et senere års skattepligtige indkomst. Det i 1. og 2. pkt. anførte omfatter tillige tilfælde, hvor den skattepligtige kan sandsynliggøre, at underskud ikke vil kunne udnyttes efter reglerne i stk. 1. Betingelserne i stk. 2–5 gælder også ved tilbageførsel af underskud. Tilbagebetaling af for meget erlagte skatter sker uden godtgørelse og forrentning, jf. §§ 25 og 27 i landstingslov om forvaltning af skatter.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 3–6 finder tilsvarende anvendelse for de i § 1, stk. 1, nr. 4–13 nævnte former for selskaber med videre.
Stk. 8. For en skattepligtig, der er meddelt tilladelse til efterforskning eller udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, finder den tidsmæssige begrænsning på 5 år for fremførsel af underskud i stk. 1, 1. pkt. ikke anvendelse for det vedrørende tilladelsen omfattede underskud.§ 31. Underskud ved personers deltagelse som kommanditister i kommanditselskaber, partredere i partrederier eller lignende, der driver virksomhed uden for Grønland, kan ikke fratrækkes i anden indkomst. Det samme gælder for interessenter i interessentskaber, hvor antallet af deltagere er over 10, og den skattepligtige ikke deltager i driften i væsentlig omfang.
Stk. 2. Underskud efter stk. 1 kan dog fremføres til modregning i positiv indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed efter reglerne i § 30, stk. 1, 3 og 6.
Stk. 3. Landsstyret eller den, Landsstyret bemyndiger dertil, kan, når særlige grunde taler derfor, tillade, at der indrømmes helt eller delvis fradrag for underskud omfattet af stk. 1.§ 32. Den skattepligtige indkomst for en person, et selskab med videre, der for et indkomstår er skattepligtig efter flere af bestemmelserne i § 2, stk. 1, herunder flere faste driftssteder, kan ikke opgøres under et, men skal opgøres for hver enkelt indkomst, lokalitet, virksomhed med mere, der er grundlag for skattepligten.
Stk. 2. Fremførsel og tilbageførsel af underskud efter § 30 kan for de i stk. 1, nævnte personer med flere kun foretages i skattepligtig indkomst for samme lokalitet, virksomhed med videre.
Stk. 3. For en skattepligtig, der er meddelt tilladelser til efterforskning eller udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. Grønland, finder stk. 1 og 2 ikke anvendelse for de direkte af tilladelserne omfattede aktiviteter.§ 33. De i §§ 24 og 27 i landstingslov om forvaltning af skatter nævnte tillæg til henholdsvis restskat og skat kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den i § 25 i landstingslov om forvaltning af skatter nævnte godtgørelse af overskydende skat og det i § 27 i landstingslov om forvaltning af skatter nævnte tillæg af for meget betalt skat medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.
§ 34. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses der fra:
1) formueforøgelser eller formueformindskelser som følge af ændringer i værdien af en skattepligtigs ejendele,
2) fortjeneste eller tab, der hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele. Dette gælder dog ikke for salg af afskrivningsberettigede aktiver samt ejendele, der er erhvervet i den skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed,
3) gaver til den med giveren sambeskattede ægtefælle, til giverens børn, stedbørn og disses afkom, afdødt barns eller stedbarns ægtefælle (ikke den fraseparerede eller fraskilte) samt til hans forældre, stedforældre og bedsteforældre,
4) formueforøgelser, som hidrører fra arv eller arveforskud eller fra indgåelse af ægteskab,
5) værdi af privat benyttelse af egne ejendele, herunder værdi af bolig i egen ejendom, for så vidt angår ejendomme, der kun indeholder én selvstændig lejlighed, som tjener til bolig for ejeren, medmindre en væsentlig del af ejendommen benyttes til ejerens erhvervsvirksomhed,
6) værdi af privat forbrug af produkter, der hidrører fra den skattepligtiges udøvelse af jagt, fangst og fiskeri,
7) dividende fra brugsforeninger, der nævnes i § 1, stk. 1, nr. 6,
8) dagpenge og rejsegodtgørelse til dækning af befordring og merudgifter til ophold og fortæring under rejser (midlertidigt ophold uden for hjemstedet i Grønland), der ydes under udførelse af offentlige hverv eller ydes efter de for tjenestemænd i Grønland gældende regler,
9) overkurs, som et af § 1, stk. 1, nr. 3 eller 4, omfattet selskab opnår ved udstedelse af aktier eller anparter eller ved udvidelse af sin aktiekapital eller anpartskapital,
10) hjælp fra det offentlige, der bevilges:
a) efter en individuel vurdering, som tillæg til sociale pensioner, herunder børnetillæg,
b) som engangshjælp, flyttehjælp, begravelseshjælp, hjemmehjælp og hjælp til hjemrejse,
c) som boligsikring,
d) som hjælp til børn og unge,
e) som hjælp til personer med vidtgående handicap,
f) som særligt tilskud i form af eengangshjælp ved revalidering.
11) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 3, 4, 6, 7 og 9 nævnte selskaber med videre modtager af aktier eller anparter i selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 procent af aktie- eller anpartskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.
12) børnetilskud efter landstingsforordning om børnetilskud, børnetillæg efter landstingsforordning om uddannelsesstøtte, tilskud efter landstingsforordning om tilskud til elever optaget i folkeskolens ældste klasser, samt uddannelsestilskud til børn, der ydes efter de for tjenestemænd i Grønland gældende regler,
13) jubilæumsgratialer til privat eller offentligt ansatte, der ydes efter de for tjenestemænd i Grønland gældende regler,
14) flyttegodtgørelse til privat eller offentligt ansatte, der ydes efter de for tjenestemænd i Grønland gældende regler,
15) værdien af frirejser til hjemstedet for privat eller offentligt ansatte, der ydes efter de for tjenestemænd i Grønland gældende regler. De efter denne bestemmelse skattefri frirejser omfatter dog kun 1 årlig feriefrirejse, og
16) præmier og gevinster for præmieobligationer, lotterier, tipning med videre, af hvilke der svares afgift til den danske statskasse.§ 35. Beløb, som Indskydergarantifonden udbetaler til et pengeinstitut til hel eller delvis udligning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver fra et pengeinstitut til et andet pengeinstitut, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Den del af underbalancen, der er dækket af et tilskud eller en garanti fra Indskydergarantifonden, kan herefter ikke anses for en del af det overtagne pengeinstituts anskaffelsessum for de overtagne aktiver.
Stk. 2. Såfremt Indskydergarantifonden har udbetalt beløb omfattet af stk. 1 eller stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb omfattet af stk. 1, og et overdragende selskab omfattet af stk. 1 påbegynder ny aktivitet, kan et underskud fra tidligere indkomstår ikke føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår eller senere indkomstår, ligesom underskud for det pågældende indkomstår ikke kan føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for senere indkomstår.§ 36. Såfremt en virksomhed i Grønland, herunder erhvervsudøvelse med fast driftssted, frit erhverv og skibs- eller luftfart i Grønland, jf. § 2, stk. 1, nr. 10–12, der kontrolleres af en virksomhed uden for Grønland, i sine handelsmæssige eller økonomiske forbindelser med denne er underkastet andre vilkår end dem, der ville gælde for et uafhængigt foretagende, skal der til overskuddet ved virksomheden i Grønland henføres den fortjeneste, som denne virksomhed må antages at ville have opnået, hvis den havde været et uafhængigt foretagende, der under frie vilkår afsluttede forretninger med vedkommende fremmede virksomhed.
Stk. 2. Personer og selskaber, der er skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 10–12, kan udover udgifter, som direkte vedrører det faste driftssted med mere, fratrække en rimelig del af eventuelle fællesomkostninger til ledelse og almindelig administration i øvrigt, hvad enten de afholdes i eller uden for Grønland.
Stk. 3. Kan indkomsten for en efter § 2, stk. 1, nr. 10–12, skattepligtig person eller selskab ikke opgøres direkte, ansættes indkomsten efter et skøn udøvet på grundlag af indkomsten fra en tilsvarende virksomhed med mere, efter fordeling af foretagendets samlede fortjeneste eller lignende. Tilsvarende gælder endvidere for tilfælde, hvor den direkte opgjorte indkomst med eventuelle fradrag efter stk. 2 ikke kan anses som et rimeligt udtryk for indkomsten ved det faste driftssted med mere.
Stk. 4. For udenlandske forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed i Grønland, fastsættes indkomsten i Grønland til den del af selskabets samlede indkomst opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter forholdet mellem dets bruttopræmieindtægt i Grønland og dets samlede bruttopræmieindtægt falder på bruttopræmieindtægten i Grønland. Hvor særlige forhold gør sig gældende kan skatteforvaltningen tillade en anden opgørelsesmåde anvendt.
Stk. 5. For fremmede kreditforeninger, der driver udlånsvirksomhed i Grønland, fastsættes indkomsten i Grønland til den del af selskabets samlede indkomst opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter forholdet mellem dets udlånsmasse i Grønland og dets samlede udlånsmasse falder på udlånsmassen i Grønland. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan skatteforvaltningen tillade en anden opgørelsesmåde anvendt.§ 37. Ved opgørelsen af fortjeneste og tab på de i § 34, nr. 2, 2. pkt. omhandlede aktiver og ejendele indrømmes ikke fradrag som følge af, at afståelsessummen ikke erlægges kontant.
Stk. 2. Samme gør sig gældende for de efter § 16, stk. 2–4 skattepligtige fortjenester og tab.
Stk. 3. Samme gælder ligeledes for de efter § 17 og § 18 skattepligtige fortjenester.§ 38. Værdipapirer omfattet af § 16, stk. 1 og 2 og ejendele, der er erhvervet i den skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed, jf. § 34, nr. 2, betragtes senest som afstået på tidspunktet for ophør af skattepligt efter § 1 eller § 2, stk. 1.
Stk. 2. Finansielle kontrakter omfattet af § 17, stk. 1, betragtes som afstået senest på tidspunktet for ophør af skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 3. Fordringer omfattet af § 18, stk. 1, betragtes senest som afstået på tidspunktet for ophør af skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 4. Som afståelsessum for de i stk. 1-3 finansielle aktiver betragtes værdien i handel og vandel på tidspunktet for skattepligtens ophør.
Stk. 5. Som anskaffelsessum for de i stk. 1-3 nævnte finansielle aktiver betragtes værdien i handel og vandel på tidspunktet for skattepligtens indtræden.
Kapitel 4
Pensionsordninger§ 39. Bidrag og præmier til pensions- og livsforsikringsordninger med løbende livsvarige ydelser, der bortfalder ved død, herunder ægtefælle- eller samleverpension og børnepension samt løbende invalidepension, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:
1) Ordningerne skal være oprettet i en pensionskasse omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Ordningerne kan også oprettes i et livs- og pensionsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed.
2) I alderspensioner, hvor ydelserne er sammensat af en livsvarig del og en supplerende del, der ikke er livsvarig, må udbetalingerne fra den supplerende del af alderspensionen ikke udgøre mere end 50 procent af udbetalingerne fra den livsvarige del af alderspensionen.
3) Alderspension kan tidligst udbetales ved det fyldte 60. år, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af skatteforvaltningen.
4) Ægtefælle- eller samleverpension kan tilfalde en efterlevende ægtefælle, en fraskilt ægtefælle eller en samlever. Ved samlever forstås en navngiven person, der havde fælles bopæl med afdøde ved indsættelsen, eller en person, med hvem afdøde kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab, som i et af afdøde senest tre måneder før dødsfaldet oprettet testamente er tillagt en arvelod af mindst samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven ville være tilkommet en ægtefælle, og som har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste to år før dødsfaldet eller tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig.
5) Pension til en efterlevende ægtefælle, en fraskilt ægtefælle eller en samlever, skal have en løbetid på mindst 10 år.
6) Pension til afdødes efterlevende børn, herunder stedbørn, kan dog længst løbe til børnenes fyldte 24. år.
7) Pensions- og livsforsikringsordninger oprettet i danske pensionskasser og livs- eller pensionsforsikringsselskaber må ikke være omfattet af § 53 A i lov om beskatning af pensionsordninger m.v.
Stk. 2. Er der tale om en livsforsikring, skal forsikringstageren være forsikret og ejer af forsikringen.
Stk. 3. Såfremt den årlige løbende livsvarige ydelse ikke overstiger kr. 6.000, kan ydelsen fra pensionsordninger, som nævnt i stk. 1, og som er oprettet i et ansættelsesforhold, dog udbetales som en éngangssum.
Stk. 4. Et beløb svarende til 2 års løbende ydelser fra pensionsordninger, som er oprettet i pensionskasser eller livs- og pensionsforsikringsselskaber, der har hjemsted i Grønland, og som er oprettet i et ansættelsesforhold, kan dog udbetales som en éngangssum.§ 40. Præmie til en rateforsikring i pensionsøjemed, der indeholder bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder forsikrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:
1) Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i Grønland, og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed.
2) Efter forsikredes fyldte 60. år kan en police kun oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet police og kun med en forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter, som efter den tidligere police, ikke vil overstige halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum.
3) Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen. Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver og præmier indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen.
4) Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af skatteforvaltningen. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det fyldte 60. år.
Stk. 2. Der kan ikke i policen indsættes andre begunstigede end enten forsikredes "nærmeste pårørende", jf. § 105, stk. 5 i lov om forsikringsaftaler, eller forsikredes ægtefælle, fraskilt ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger.§ 41. Fradrag for betalte bidrag og præmier til de i §§ 39 og 40, nævnte ordninger skal henføres til den præmieperiode, de dækker, ligesom fradraget ikke kan overstige 15 procent af den samlede lønindtægt i den del af indkomståret, bidraget eller præmien vedrører. For sambeskattede ægtefæller eller registrerede partnere kan fradraget ikke overstige 15 procent af deres samlede lønindtægt. For selvstændige erhvervsdrivende fastsættes beregningsgrundlaget på baggrund af en skønnet indtægt for en tilsvarende ansat person.
Stk. 2. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til ordninger som nævnt i §§ 39 og 40.
Stk. 3. Er der i et indkomstår foretaget indbetaling til en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. § 39, eller til en rateforsikring, jf. § 40, der overstiger 15 procent af den samlede lønindtægt, jf. stk. 1, kan skatteforvaltningen tillade, at det overskydende beløb tilbagebetales, når særlige omstændigheder taler derfor.§ 42. Til den skattepligtige indkomst medregnes:
1) pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. § 39, stk. 1, samt sumudbetalinger efter § 39, stk. 3 og 4, til ejeren selv, til dennes ægtefælle eller samlever, herunder fraskilt ægtefælle samt livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger,
2) udbetalinger fra rateforsikringer i pensionsøjemed, jf. § 40, til den forsikrede i overensstemmelse med ordningens vilkår om ratevis udbetaling samt udbetaling af rater efter forsikredes død, såfremt raterne i kraft af en begunstigelsesbestemmelse udbetales til den pågældendes ægtefælle eller samlever, herunder fraskilt ægtefælle eller livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger, og
3) pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. § 39, stk. 1, samt sumudbetalinger efter § 39, stk. 3 og 4, og udbetalinger fra en rateforsikring i pensionsøjemed, jf. § 40, til ejerens fraskilte ægtefælle, når ydelsen tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte af fællesbo.
Stk. 2. Rater, der udbetales fra en forsikring som omfattes af § 40, er indkomstskattepligtige, uanset om udbetalingerne sker til andre end de i stk. 1, nr. 2 nævnte personer.
Stk. 3. Udbetalinger fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, der ophæves i utide, og som er oprettet i en pensionskasse eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der ikke har hjemsted i Grønland, er indkomstskattepligtige, jf. dog § 43, stk. 5.
Stk. 4. Udbetalinger fra en rateforsikring, der ophæves i utide, og som er tegnet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der ikke har hjemsted i Grønland, er indkomstskattepligtige, jf. dog § 43, stk. 5.§ 43. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses der fra egne eller arbejdsgiverens indbetalinger til tjenestemandspensioner og Arbejds-markedets Tillægspension.
Stk. 2. Løbende udbetalinger fra de i stk. 1 nævnte ordninger skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses der fra rentetilskrivning på pensionsordninger i danske pengeinstitutter og lignende omfattet af lov om beskatning af pensionsordninger m.v. kapitel 1 samt indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses der fra arbejdsgiverens bidrag til pensionsordninger for offentligt ansatte, der er udformet som rateforsikring, rateopsparing i pensionsøjemed, indeksforsikring, indeksopsparing, kapitalforsikring og kapitalpension, såfremt ordningen er obligatorisk for den ansatte og etableret inden skattepligtens indtræden. Er ordningen valgt henført til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 50 eller § 53 A, bortses der dog ikke fra arbejdsgiverens bidrag.
Stk. 5. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke værdien af pensionsordninger, som ophæves i utide, hvis ordningerne er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.§ 44. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af livsforsikringer og pensionsordninger, som ikke er omfattet af § 39 eller § 40. Indkomstskattepligten påhviler ejeren eller den, der efter ejerens død er berettiget til udbetaling af forsikringen. Afkastet opgøres som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalingerne i årets løb. Et negativt afkast af en forsikring kan kun modregnes i de følgende 5 indkomstårs positive afkast af samme forsikring efter reglerne i § 30, stk. 1.
Stk. 2. Udbetalinger fra livsforsikringer, som er omfattet af stk. 1, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre der er tale om løbende ydelser.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2, gælder dog ikke for livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.
Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses der fra udbetaling af livsforsikringssum, herunder invaliditetserstatning udbetalt som kapitalbeløb, fra livsforsikringer omfattet af stk. 3 og ulykkesforsikringer.
Stk. 5. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder heller ikke for rateforsikringer og rateopsparinger i pensionsøjemed, indeksforsikringer, indeksopsparinger, kapitalforsikringer og kapitalpensioner, som er omfattet af kapitel 1 i lov om beskatningen af pensionsordninger med videre.
Stk. 6. Skatteforvaltningen kan fritage en livsforsikring for beskatning efter stk. 1 og 2, hvis livsforsikringen er oprettet, mens forsikringstageren ikke er skattepligtig til Grønland.§ 45. Overførsel af en pensionsaftale eller en forsikring mellem pensionskasser og livs- og pensionsforsikringsselskaber, der har hjemsted i Grønland, behandles ikke som ud- og indbetalinger, hvis overførslen sker:
1) Mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger, jf. § 39.
2) Fra en rateforsikring, jf. § 40 til en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. § 39.
3) Fra en rateforsikring til en anden rateforsikring, jf. § 40.
Stk. 2. Skatteforvaltningen kan tillade, at beløb, der overføres fra udenlandske forsikringsordninger, ikke behandles som indbetalinger på pensionsordninger omfattet af § 39 eller § 40.
Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at der ikke inden overførslen er indtrådt indkomstskattepligt eller afgiftspligt vedrørende de overførte beløb.§ 46. Ved udbetalinger fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, der ophæves i utide, og som er oprettet i en pensionskasse eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i Grønland, svares en afgift på 45 procent.
Stk. 2. Ved udbetalinger fra en rateforsikring, der ophæves i utide, og som er tegnet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i Grønland, svares en afgift på 45 procent.
Stk. 3. Med udbetaling efter stk. 1 og 2, ligestilles overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt dispositioner med videre, der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne for fradragsret. Der skal svares en afgift på 45 procent af det beløb, der på tidspunktet for overdragelsen, overførslen eller dispositionen kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt kapitalværdien af fripolice eller lignende.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3, anvendes ikke på udlodning til ægtefælle ved skifte af fællesbo eller bosondring. Efter udlodning bliver ægtefællen selvstændig indkomstskattepligtig eller afgiftspligtig af den udloddede del, ligesom ægtefællen kan indsætte en begunstiget efter reglerne i § 40, stk. 2.
Stk. 5. Det påhviler den afgiftspligtige straks at underrette pensionskassen eller livs- eller pensionsforsikringsselskabet om de i stk. 3 nævnte dispositioner.§ 47. Den udbetalende pensionskasse eller livs- eller pensionsforsikringsselskab tilbageholder afgiften efter § 46 og indbetaler den til skatteforvaltningen senest 1 måned efter, at pensionskassen eller livs- eller pensionsforsikringsselskabet har fået kendskab til afgiftspligten.
Stk. 2. Den pensionskasse eller det livs- eller pensionsforsikringsselskab, som undlader at opfylde sin pligt til at tilbageholde afgiften, eller som tilbageholder denne med for lavt beløb, er umiddelbart ansvarligt over for landskassen for betaling af manglende beløb, medmindre pensionskassen eller livs- eller pensionsforsikringsselskabet godtgør, at det ikke har udvist forsømmelse ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Pensionskassen eller livs- eller pensionsforsikringsselskabet hæfter over for landskassen for betaling af tilbageholdte beløb. Beløbene kan inddrives efter bestemmelserne i denne lov.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter de nærmere regler for afgiftens indbetaling til skatteforvaltningen.
Kapitel 5
Fusion, spaltning og generationsskifte med mere§ 48. Ved fusion af aktie- eller anpartsselskaber, som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3, kan skatteforvaltningen tillade, at selskaberne beskattes efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Fusion foreligger, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med dette.
Stk. 3. Skatteforvaltningen kan tillade, at reglerne om succession i dette kapitel anvendes ved indskydelse af rejekvote eller fiskeskib, såfremt både indskyderen og det modtagende aktie- eller anpartsselskab er fuldt skattepligtig efter § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3. Hele vederlaget for rejekvote og fiskeskib skal dog ydes i form af aktier eller anparter i det modtagende selskab.§ 49. Skatteforvaltningen kan fastsætte de nærmere vilkår for den i § 48, stk. 1, nævnte tilladelse.
Stk. 2. Tilladelsen skal betinges af, at selskabsdeltagere i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 procent af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på den del af aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, der besiddes af det modtagende selskab.
Stk. 4. Tilladelsen skal endvidere betinges af, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Som fusionsdato i skattemæssig henseende anses datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab.§ 50. Det modtagende selskab skal vedlægge ansøgningen om tilladelse til fusion efter § 48, stk. 1, genpart af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med fusionen.
Stk. 2. Skatteforvaltningen bestemmer herudover selv, hvilke dokumenter det modtagende selskab yderligere skal fremsende i forbindelse med ansøgningen.§ 51. Ved opgørelsen af det indskydende selskabs skattepligtige indkomst i tiden fra udløbet af sidste sædvanlige indkomstår og indtil fusionsdatoen ansættes indkomsten for hele denne periode uden hensyn til dens længde. Ansættelsen finder sted uden hensyn til den med fusionen forbundne opløsning af selskabet. Udløber det sædvanlige indkomstår for det indskydende selskab inden den 31. december i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, og ligger fusionsdatoen efter det sædvanlige indkomstårs udløb, men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele perioden fra indkomstårets begyndelse og indtil fusionsdatoen.
Stk. 2. Det påhviler det modtagende selskab at indgive selvangivelse for den i stk. 1 nævnte periode. Det modtagende selskab hæfter for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter denne lovs bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende selskab. Det modtagende selskab indtræder i det indskydende selskabs krav mod skatteforvaltningen vedrørende tillæg og overskydende skat, jf. § 27, stk. 5, i landstingslov om forvaltning af skatter.§ 52. Aktiver og passiver, der er i behold hos det indskydende selskab ved fusionen, behandles ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de var anskaffet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende selskab.
Stk. 2. Aktiver og passiver, der er erhvervet af det indskydende selskab i spekulationsøjemed eller som led i næring, behandles ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de var erhvervet af dette selskab i spekulationsøjemed henholdsvis som led i næring. Det forhold, at et aktiv eller passiv ved fusionen er overgået fra det indskydende selskab til det modtagende selskab, er ikke til hinder for, at aktivet eller passivet ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst anses for erhvervet i spekulationsøjemed eller som led i næring.
Stk. 3. Har det indskydende selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles værdipapirerne ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om fortjeneste og tab var medregnet ved indkomstopgørelsen hos det modtagende selskab.
Stk. 4. Den skattemæssige behandling af aktiver og passiver, som det modtagende selskab ikke har erhvervet fra et indskydende selskab, ændres ikke som følge af fusionen, såfremt de aktiver og passiver, der kan påvises at være erhvervet ved denne, såvel i det modtagende selskabs regnskab som i dets skatteopgørelse fremgår, som særskilte poster. I modsat fald afgør skatteforvaltningen, hvorvidt de for det indskydende eller de for det modtagende selskab gældende regler skal bringes i anvendelse på de pågældende grupper af aktiver og passiver.
Stk. 5. Foreligger der ved fusionen underskud i det indskydende selskab fra tidligere år, kan dette underskud ikke bringes til fradrag ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Tilsvarende gælder for tab på finansielle kontrakter. Foreligger der ved fusionen underskud i det modtagende selskab, behandles dette underskud efter reglerne i § 30.
Stk. 6. Ved fusion mellem et moderselskab og et 100 procent ejet datterselskab, eller mellem to 100 procent ejede søsterselskaber behandles underskud i både det indskydende og det modtagende selskab efter reglerne i § 30.
Stk. 7. Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud, uanset bestemmelsen i § 30, stk. 6, ikke bringes til fradrag i det indskydende eller modtagende selskabs skattepligtige indkomst for de nærmest forudgående 5 indkomstår.§ 53. Aktier eller anparter i det indskydende selskab anses for afhændet af selskabsdeltagere til tredjemand i det omfang, de vederlægges med andet end aktier eller anparter i det modtagende selskab. Afhændelsen anses for sket til kursen på den i § 49, stk. 4, nævnte fusionsdato.
Stk. 2. Fortjeneste eller tab i forbindelse med indløsning, som nævnt i stk. 1, af aktier eller anparter i det indskydende selskab behandles efter reglerne i § 16, stk. 2, og § 34, stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Har selskabsdeltageren flere aktier eller anparter i det indskydende selskab end dem, der anses for indløst, og er de erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de tidligst erhvervede aktier eller anparter for indløst. Samtidigt erhvervede aktier eller anparter, der ikke er forbundet med ensartede rettigheder, eller hvoraf nogle er anskaffet i selskabsdeltagerens næringsvej eller i spekulationsøjemed, anses for indløst efter forholdet mellem aktiernes eller anparternes kursværdi på den i § 49, stk. 4, nævnte fusionsdato.§ 54. Aktier eller anparter, der annulleres af et modtagende selskab ved fusion, lades ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst såvel i henseende til fortjeneste som tab.
Stk. 2. Såfremt det modtagende selskab ved overtagelse af aktiver og passiver fra det eller de indskydende selskaber erhverver egne aktier eller anparter, lades fortjeneste eller tab ved annullering ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst.§ 55. Aktier eller anparter i det modtagende selskab, som selskabsdeltagere modtager som vederlag for aktier eller anparter i det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Modtagne aktier eller anparter i det modtagende selskab anses for anskaffet i selskabsdeltagernes næringsvej eller i spekulationsøjemed, såfremt de ombyttede aktier eller anparter var anskaffet som led heri.
Stk. 2. Er ombyttede aktier eller anparter anskaffet på forskellige tidspunkter, eller er nogle erhvervet som led i selskabsdeltagernes næringsvej eller i spekulationsøjemed, anses de af den enkelte erhvervelse af aktier eller anparter for ombyttet med en tilsvarende andel af de modtagne aktier eller anparter i det modtagende selskab. Andelen beregnes efter de ombyttede aktiers eller anparters kurs på den i § 49, stk. 4, nævnte fusionsdato. Er de modtagne aktier eller anparter forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver enkelt art af de modtagne aktier eller anparter.§ 56. Ved fusion af kooperative virksomheder, som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4, 6 og 7, kan skatteforvaltningen tillade at principperne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse, herunder fastsætte nærmere vilkår herfor.
Stk. 2. Ved fusion af et aktie- eller anpartsselskab, der er hjemmehørende i Grønland og et tilsvarende selskab, der er hjemmehørende i udlandet, eller mellem selskaber, der begge er hjemmehørende i udlandet, kan skatteforvaltningen tillade at principperne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse, herunder fastsætte nærmere vilkår herfor.
Stk. 3. Ved spaltning af et aktie- eller anpartsselskab kan skatteforvaltningen tillade at principperne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse, herunder fastsætte nærmere vilkår herfor.
Stk. 4. Ved tilførsel af aktiver til et aktie- eller anpartsselskab kan skatteforvaltningen tillade at principperne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse, herunder fastsætte nærmere vilkår herfor.§ 57. Landsstyret eller den, landsstyret bemyndiger dertil, kan tillade, at den del af lønnen, som en ansat anvender til køb af aktier eller anparter i selskabet, først skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor den pågældende afstår de omhandlede aktier eller anparter, dog senest på tidspunktet for ophør af pågældendes fulde skattepligt. Det samme gælder for værdien af aktier eller anparter til underkurs, som en ansat opnår ved køb af aktier eller anparter.
Stk. 2. Tilladelser efter stk. 1, er betinget af, at den ansatte har indgået en skriftlig aftale om et løbende generationsskifte med hovedaktionæren eller hovedanpartshaveren samt at både den ansatte og selskabet er fuldt skattepligtig til Grønland.
Stk. 3. De tilladte beløb efter stk. 1, kan hver ikke overstige 50.000 kr. i et enkelt indkomstår.
Stk. 4. Gennemføres det aftalte generationsskifte ikke, skal den ansatte, uanset bestemmelsen i stk. 1, medregne beløbene i det indkomstår, hvor generationsskifteaftalen ikke længere opfyldes.§ 58. Skatteforvaltningen kan tillade, at reglerne i stk. 2-4 anvendes ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn, såfremt både overdrageren og erhververen er fuldt skattepligtige til Grønland efter § 1, stk. 1, nr. 1. Adoptivforhold eller stedbørnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
Stk. 2. Såfremt virksomhedens aktiver overdrages til en værdi, der er lig med eller større end de skattemæssige værdier, men ligger under værdierne i handel og vandel, skal erhververen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af fortjeneste og fradrag for tab ved salg, stilles, som om aktiverne var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil aktiverne i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige afskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne, foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af denne.
Stk. 3. I stedet for skattemæssig succession, jf. stk. 2, kan overdrageren og erhververen vælge at opgøre deres fortjeneste eller tab ved virksomhedsoverdragelsen efter de almindelig gældende regler for virksomhedsoverdragelse, uanset at virksomhedens aktiver overdrages inden for de i stk. 2 nævnte værdier.
Stk. 4. Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af virksomheden.
Kapitel 6
Skattens beregning§ 59. Fuldt og begrænset skattepligtige personer og selskaber med videre svarer landsskat, fælleskommunal skat, kommuneskat, særlig landsskat, udbytteskat og selskabsskat i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.
§ 60. Fuldt og begrænset skattepligtige selskaber svarer af skalaindkomsten en selskabsskat på 30 procent.
Stk. 2. Selskaber, der er meddelt tilladelse til efterforskning eller udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, eller meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til lov om landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport, svarer af skalaindkomsten en selskabsskat på 30 procent.§ 61. Landsskat udskrives med den af Landstinget fastsatte procent af skalaindkomsten, jf. § 66.
Stk. 2. Landstinget fastsætter inden den 15. november forud for det pågældende kalenderår udskrivningsprocenten for landsskatten.§ 62. Kommuneskat udskrives med den af skattekommunen fastsatte procent af skalaindkomsten, jf. § 66.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter inden den 1. december forud for det pågældende kalenderår udskrivningsprocenten for kommuneskatten. Udskrivningsprocenten kan højest fastsættes til 30 procent og lavest til 20 procent.
Stk. 3. Skattepligtige, for hvem Skattedirektoratet anses som skattekommune, jf. § 68, stk. 2, svarer ikke kommuneskat.§ 63. Fælleskommunal skat udskrives med den af Landstinget fastsatte procent af skalaindkomsten, jf. § 66.
Stk. 2. Landstinget fastsætter under en landstingssamling i første halvdel af året forud for det pågældende kalenderår udskrivningsprocenten for den fælleskommunale skat efter forhandling med De Grønlandske Kommuners Landsforening.
Stk. 3. Skattepligtige, for hvem Skattedirektoratet anses som skattekommune, jf. § 68, stk. 2, svarer ikke fælleskommunal skat.§ 64. Særlig landsskat udskrives med den af landstinget fastsatte procent af skalaindkomsten, jf. § 66.
Stk. 2. Landstinget fastsætter inden den 15. november forud for det pågældende kalenderår udskrivningsprocenten for den særlige landsskat.
Stk. 3. Særlig landsskat svares kun af skattepligtige, for hvem Skattedirektoratet anses som skattekommune, jf. § 68, stk. 2.§ 65. Udbytteskat og royaltyskat indeholdes efter bestemmelserne i §§ 86-92.
§ 66. For de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 samt § 2, stk. 1, nr. 1, 3, 4, 5 og 6, nævnte skattepligtige personer er skalaindkomsten den skattepligtige indkomst nedsat med personfradrag, jf. § 67, og nedrundet til nærmeste med 100 delelige kronebeløb. På samme måde nedsættes skalaindkomsten for de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte skattepligtige personer, i det omfang de modtager vederlag i opsigelsesperioden.
Stk. 2. For skattepligtige selskaber med videre og begrænset skattepligtige personer, der ikke er omfattet af stk. 1 er skalaindkomsten den skattepligtige indkomst nedrundet til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.
Stk. 3. Landsstyret kan dog bestemme, at skalaindkomsten for de i § 2, stk. 1, nr. 8, nævnte skattepligtige personer opgøres efter reglerne i stk. 1, det vil sige der indrømmes personfradrag.§ 67. Personfradragets størrelse fastsættes af Landstinget under en landstingssamling i første halvdel af året forud for det pågældende kalenderår.
Stk. 2. Ægtefæller, der sambeskattes, indrømmes i alt 2 personfradrag. For det indkomstår, hvori ægteskabet ophører ved den ene ægtefælles død, indrømmes der længstlevende 2 personfradrag.§ 68. Skattekommunen er den kommune i Grønland, hvortil den skattepligtige den 1. september året før indkomståret havde det tilhørsforhold, som efter § 1 eller § 2 begrunder skattepligt. Indtræder skattepligten først på et senere tidspunkt, er skattekommunen den kommune, hvortil den skattepligtige på tidspunktet for skattepligtens indtræden havde det i 1. pkt. nævnte tilhørsforhold.
Stk. 2. Såfremt det i stk. 1 nævnte tilhørsforhold er til et område, der ikke omfattes af den kommunale inddeling, eller den skattepligtige er meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, anses Skattedirektoratet for skattekommune. Skattedirektoratet anses endvidere for skattekommune for skattepligtige, der er meddelt tilladelse til efterforskning og som alene udfører virksomhed i medfør af tilladelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, samt for skattepligtige, der er omfattet af § 32, stk. 3.
Stk. 3. Mener en kommunalbestyrelse eller en skattepligtig, at den for den skattepligtige udpegede skattekommune ikke er den rette, kan indsigelse rejses over for kommunalbestyrelsen i den udpegede skattekommune inden udløbet af det pågældende indkomstår. Er den udpegede skattekommune Skattedirektoratet, jf. stk. 2, rejses indsigelsen over for Skattedirektoratet. I tvivlstilfælde træffer Skattedirektoratet afgørelse om, hvilken kommune der skal anses for skattekommune. Landsstyret træffer dog afgørelse i tvivlstilfælde, hvor Skattedirektoratet er udpeget som skattekommune.
Stk. 4. Har ægtefæller, der sambeskattes, forskellig skattekommune, sker skatteberegningen med videre på grundlag af mandens skattekommune. Når særlige forhold gør sig gældende, kan skatteforvaltningen dog tillade, at skatteberegningen sker på grundlag af hustruens skattekommune. Ansøgning herom skal indgives senest samtidig med indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår.§ 69. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Danmark eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter, der skal betales af denne indkomst i Grønland. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den del af den samlede grønlandske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Danmark eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Grønland beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.
Stk. 2. Såfremt der med den fremmede stat, med Danmark eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke gives fradrag for et større beløb end det, som denne stat, Danmark eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.§ 70. Har en person, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet lønindkomst ved tjeneste om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som ikke sejler i grønlandsk territorialfarvand, nedsættes den samlede skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne lønindkomst.
Stk. 2. Omfattet af reglen i stk. 1 er endvidere en person, der er skattepligtig efter § 1, og som erhverver lønindkomst ved tjeneste om bord på et godsskib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som sejler gods i fast rute mellem Grønland og udlandet, herunder Danmark og Færøerne.
Stk. 3. Omfattet af reglen i stk. 1 er endvidere en person, der er skattepligtig efter § 1, og som erhverver lønindkomst ombord på et godsskib med en bruttotonnage på 1.100 eller derover, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som sejler gods i fast rute mellem grønlandske havne fra og til de i stk. 2 nævnte godsskibe samt tankskibe med en bruttotonnage på 450 eller derover.§ 71. Grønlandske passagerskibe med en bruttotonnage på 1.100 eller derover, som sejler i krydstogtsejlads eller i kombinationssejlads, kan optages i skatteforvaltningens nettolønsregister, når det udtrykkeligt fremgår af overenskomster om løn- og arbejdsvilkår for alle ansatte på skibe i dette register, at de kun gælder for sådan beskæftigelse. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler for til- og afmelding for dette register.
Stk. 2. Ved kombinationssejlads forstås sejlads med passagerer, der har købt en kombineret fly- og skibsbillet, som led i et rejsearrangement fra Danmark, Færøerne eller udlandet, og hvor der, når der er ledig kapacitet, udbydes billetter til passagerer, der skal transporteres internt i Grønland.
Stk. 3. Ved grønlandsk passagerskib forstås et skib, som er registreret med hjemsted i Grønland, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig sejlads med passagerer. Med passagerskib registreret med hjemsted i Grønland sidestilles passagerskib, der er registreret med hjemsted i Danmark, Færøerne eller i udlandet, såfremt skibet uden besætning overtages til erhvervsmæssig sejlads med passagerer af et grønlandsk rederi. Et passagerskib, der er registreret med hjemsted i Grønland, men som uden besætning overtages til sejlads med passagerer af et dansk, færøsk eller udenlandsk rederi, anses ikke som et grønlandsk passagerskib.
Stk. 4. Har en person erhvervet lønindkomst på et passagerskib, der er optaget i skatteforvaltningens nettolønsregister, nedsættes den samlede skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne lønindkomst.
Stk. 5. Lønindkomst ved tjeneste ombord, der oppebæres i den tid passagerskibet ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig oplægning er omfattet af stk. 4.§ 72. Har en person, der er skattepligtig efter § 1, modtaget beløb som trangsvurderet hjælp eller udvidet behovsvurderet hjælp, som ikke er fritaget for beskatning i medfør af § 34, nr. 10, nedsættes den samlede skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indtægt.
Kapitel 7
Opkrævning af skat§ 73. Landsskat, fælleskommunal skat, kommuneskat og særlig landsskat opkræves i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel. Udbytteskat og royaltyskat opkræves efter reglerne i kapitel 8.
Stk. 2. Skattepligtige personer svarer i løbet af indkomståret skat med foreløbige beløb, jf. dog § 76, stk. 2, 3. pkt., § 86, stk. 1, og § 91, stk. 1.
A- og B-skatter
§ 74. Beløb, der betales ved indeholdelse efter reglerne i §§ 76-82, benævnes "A-skat". Indkomst, hvori A-skat indeholdes, benævnes "A-indkomst". Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller udbytteskat efter kap. 8, benævnes "B-indkomst". Foreløbig skat af B-indkomst, jf. §§ 83-84, benævnes "B-skat".
§ 75. Til A-indkomst henregnes:
1) Enhver form for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Vederlag i andet end penge er kun A-indkomst i det omfang, Landsstyret fastsætter regler om det.
2) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.
Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter regler, der fastsættes af Landsstyret, henregnes:
1) andre arter af indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen, og
2) indhandlingsbeløb, der erhverves ved indhandling i Grønland af produkter hidrørende fra fiskeri, fangst, jagt, fåreavl og husflid, medmindre indhandlingen sker af selskaber, foreninger eller lignende.
Stk. 3. En indkomst anses ikke for A-indkomst, når udbetalingen foretages af:
1) fremmede staters diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede staters udsendte konsuler eller
2) personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner med videre, der ikke har hjemting i Grønland, jf. dog § 76, stk. 4.
Stk. 4. Landsstyret kan, når særlige grunde taler herfor, fastsætte regler, hvorefter en vis indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af bestemmelserne i stk. 1 eller 2, ikke skal anses for A-indkomst. Landsstyret kan endvidere fastsætte regler, hvorefter en art af indkomst, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1 eller 2, under bestemte omstændigheder ikke skal anses for A-indkomst.
Stk. 5. I tvivlstilfælde afgør Landsstyret, om en indkomst skal anses for A-indkomst eller B-indkomst.§ 76. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. For særlige ydelser såsom feriepenge og søgnehelligdagsbetaling kan Landsstyret fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes.
Stk. 2. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. For fuldt skattepligtige udgør de indeholdte beløb foreløbig A-skat. For begrænset skattepligtige er den indeholdte A-skat endelig.
Stk. 3. Indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige.
Stk. 4. Når den, for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting i Grønland, og udbetalingen foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting i Grønland, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.
Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte regler om, at der ved den indeholdelsespligtiges beregning af A-skat skal ske nedrunding af det beløb, hvoraf skatten beregnes, til det nærmeste med 10 delelige kronebeløb.
Stk. 6. Landsstyret kan fastsætte mindstegrænsen for indeholdelse af A-skat.§ 77. Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det den, der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var foretaget af fonden, at indbetale som A-skat til skatteforvaltningen, jf. § 34 i landstingslov om forvaltning af skatter, det beløb, som fonden efter § 2, stk. 1, 3. pkt., i loven om Lønmodtagernes Garantifond fratrækker for kildeskat forinden udbetaling. Reglerne om indeholdelse finder herved anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er forenelige med foranstående.
Stk. 2. I forhold til A-indkomstmodtageren træder det beløb, som fonden fratrækker for kildeskat, i stedet for A-skat af indkomsten.§ 78. Landsstyret kan med den danske regering træffe aftale om, at der i indkomst, som udbetales af en person, et selskab med videre, herunder befuldmægtiget, der har hjemting i den ene del af riget, til en person, der er fuldt eller begrænset skattepligtig i den anden del af riget, foretages indeholdelse af skat. I forbindelse med sådan aftale kan fastsættes regler om indeholdelse, afregning med videre.
Stk. 2. Indkomst omfattet af en i henhold til stk. 1 indgået aftale, som udbetales til en i Grønland fuldt eller begrænset skattepligtig person, vil i henseende til nærværende lov være at anse som A-indkomst.§ 79. Til brug ved indeholdelse af A-skat udsteder skatteforvaltningen skattekort og bikort til skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år. Modtagere af A-ind-komst skal aflevere skattekort til eller forevise bikort for den indeholdelsespligtige.
Stk. 2. Skatteforvaltningen anfører på skattekortet, hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden indeholdelse foretages. Fradragsbeløbene udgør for fuldt skattepligtige personer forholdsmæssige andele af summen af de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år. For begrænset skattepligtige personer udgør fradraget forholdsmæssige andele af de fradrag, der tilkommer den skattepligtige ved skatteberegningen, jf. §§ 2 og 66. På bikort anføres intet fradragsbeløb.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter stk. 2.
Stk. 4. Skatteforvaltningen anfører på skattekort og bikort, med hvilken procent indeholdelse skal foretages, jf. §§ 61-64.
Stk. 5. Når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler for det, kan skatteforvaltningen udstede skattekort, hvorpå der ikke er anført fradragsbeløb, og hvor indeholdelsesprocenten er beregnet under hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold.
Stk. 6. Når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler for det, således når det er åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at han skal betale indkomstskat, kan skatteforvaltningen med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb. Når sådan bestemmelse er truffet, skal vedkommende modtager af A-indkomst forevise et af skatteforvaltningen udstedt frikort for den, der udbetaler A-indkomsten. Landsstyret kan, når særlige forhold taler for det, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort.
Stk. 7. Skatteforvaltningen kan meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, der fremgår af skattekort, bikort eller frikort. Indeholdelse af A-skat skal da ske på grundlag af disse oplysninger.§ 80. Har den skattepligtige hverken afleveret skattekort eller forevist bikort eller frikort, sker indeholdelserne uden fradrag med 45 procent, for indkomst efter § 75, stk. 2, nr. 2, dog med 23 procent.
Stk. 2. Erhverves A-indkomst i tjenesteforhold ved, at den skattepligtige beholder beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra tredjemand, skal A-indkomsten opgøres hver gang, der mellem den skattepligtige og hans arbejdsgiver foretages opgørelse af modtagne beløb, dog mindst én gang månedlig. Samtidig skal den skattepligtige til arbejdsgiveren afgive den til A-indkomsten svarende A-skat. Undlader den skattepligtige at afgive A-skatten, kan han, uanset det mellem parterne gældende opsigelsesvarsel, afskediges til øjeblikkelig fratræden af tjenesten.§ 81. De beløb, som den indeholdelsespligtige har indeholdt i en kalendermåned, skal den indeholdelsespligtige i den påfølgende måned indbetale til skatteforvaltningen.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte særlige regler om indbetalingen i tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige har udvist uorden eller forsømmelighed med indeholdelserne.
Stk. 3. Efter regler fastsat af Landsstyret skal de indeholdelsespligtige redegøre for indeholdelserne.
Stk. 4. Ved de i stk. 3 omhandlede regler kan det bestemmes, at den indeholdelsespligtige, når redegørelse ikke er indgivet rettidigt, skal erlægge et gebyr på 1 procent af det beløb, som skal indbetales for den pågældende periode. Gebyret skal andrage mindst 500 kr. og kan højst udgøre 1.000 kr. Gebyret tilfalder skatteforvaltningen.
Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at sikre oplysninger til brug ved afgivelsen af de i stk. 3 nævnte redegørelser, herunder pligt til at notere personnummer, navn og adresse på modtagere af A-indkomst. Landsstyret kan endvidere fastsætte regler om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende udbetaling af A-indkomst samt indeholdelse af A-skat.
Stk. 6. Landsstyret kan fastsætte minimumsgrænser for efterbetaling fra og tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige i tilfælde, hvor det beløb, der skal betales efter redegørelsen, med tillæg af gebyr og renter, jf. stk. 4 og § 33, stk. 1, i landstingslov om forvaltning af skatter, afviger fra det indbetalte beløb.§ 82. Den indeholdelsespligtige skal skriftligt holde modtageren af A-indkomst underrettet om indeholdelserne efter regler, der fastsættes af Landsstyret.
Stk. 2. Vægrer den indeholdelsespligtige sig ved at give indkomstmodtageren underretning som nævnt, kan indkomstmodtageren ved henvendelse til skatteforvaltningen forlange, at underretningen søges tilvejebragt ved skatteforvaltningens mellemkomst.§ 83. Må det forventes, at en skattepligtig person skal betale foreløbig skat af B-indkomst, men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat ved skattebillet. Den foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede skattepligtige B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende indkomstår.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte mindstegrænser for opkrævning af B-skat.
Stk. 3. B-skat forfalder til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne januar, februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og november med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en søn- eller helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 4. Skatten opkræves af skatteforvaltningen.§ 84. Må det forventes, at den skattepligtige skal betale foreløbig skat af såvel A-indkomst som B-indkomst, fastsætter Landsstyret regler om, i hvilket omfang den foreløbige skat skal opkræves ved indeholdelse og ved betalingskort.
§ 85. En skattepligtig kan til skatteforvaltningen indbetale foreløbig skat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst eller opkrævet som B-skat. Sådan indbetaling kan også foretages efter udløbet af indkomståret, men ikke senere end den 1. april i det år, ligningen foretages. Eventuelle skatterestancer med renter og gebyrer for det indkomstår, indbetalingen vedrører, modregnes forlods i det indbetalte beløb.
Kapitel 8
Udbytte- og royaltyskat§ 86. I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af aktieudbytte i et aktieselskab, herunder udbytte fra et anpartsselskab, der er registreret som hjemmehørende i Grønland, skal selskabet indeholde den for selskabets skattekommune, jf. § 68, fastsatte samlede udskrivningsprocent, jf. §§ 61-63, for det pågældende kalenderår for udbyttet. Det indeholdte beløb, som benævnes "udbytteskat", er en endelig skat. Samme forhold gør sig gældende for de i § 1, stk. 1, nr. 10 nævnte foreninger.
Stk. 2. Som udbytte anses alt, hvad der udloddes til aktionærer, med undtagelse af friaktier og likvidationsprovenu. Likviderer en hovedaktionær et selskab, som har solgt aktiver over i et andet selskab, hvor vedkommende også er hovedaktionær, anses hovedaktionærens likvidationsprovenu opgjort efter reglerne i § 16, stk. 2, dog som udbytte. Samme forhold gør sig gældende for udbytte til anpartshavere.
Stk. 3. En aktionær anses som hovedaktionær, jf. stk. 2, hvis vedkommende enten selv eller sammen med sin ægtefælle, forældre, bedsteforældre samt børn, børnebørn og disses ægte-fæller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 procent eller mere af aktiekapitalen, eller i samme periode har rådet over mere end 50 procent af stemmeværdien. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtsforhold.
Stk. 4. Skatten beregnes af det samlede udbytte uden fradrag.
Stk. 5. Indeholdelsen går forud for andre krav på udbyttet, herunder modkrav fra aktie- eller anpartsselskabet.§ 87. Når et selskab tilbagekøber medarbejderaktier til videresalg til andre medarbejdere skal selskabet indeholde udbytteskat, der svarer til forskellen mellem den for selskabets skattekommune, jf. § 68, fastsatte samlede udskrivningsprocent, jf. §§ 61-63, og den i § 60 fastsatte selskabsskatteprocent, for det pågældende kalenderår.
Stk. 2. Når et børsnoteret selskab tilbagekøber egne aktier, skal selskabet indeholde udbytteskat på samme måde som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Et selskab, hvor hovedaktionærens likvidationsprovenu anses som udbytte, jf. § 86, stk. 2, 2. pkt., skal indeholde udbytteskat på samme måde som nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Et selskab skal indeholde udbytteskat på samme måde som nævnt i stk. 1, når selskabet foretager en kapitaludlodning i forbindelse med et generationsskifte, herunder et løbende generationsskifte, når der er indgået skriftlig aftale herom. Gennemføres det aftalte generationsskifte ikke, skal selskabet indbetale udbytteskat efter § 86, stk. 1, med fradrag af den efter stk. 1, tidligere indbetalt udbytteskat, inden 1 måned fra aftalens ophævelse.§ 88. Selskabet skal indbetale den indeholdte udbytteskat til skatteforvaltningen 1 måned fra datoen for vedtagelsen om udbetaling eller godskrivning af udbyttet. Er der tale om en kapitaludlodning, skal den indeholdte udbytteskat indbetales inden 1 måned fra proklamafristens udløb. Samtidig med indbetalingen skal selskabet i en af Landsstyret foreskrevet form meddele oplysning om vedtagelsen. Går vedtagelsen ud på, at udbytte ikke deklareres, skal der ligeledes indsendes oplysning herom inden 1 måned. Indsendelsen af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af Landsstyret eller den, Landsstyret bemyndiger til det. Samme forhold gør sig gældende for de i § 1, stk. 1, nr. 10, nævnte foreninger.
§ 89. Enhver, der hæver eller får godskrevet udbytte, kan, når den pågældende på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, i en af Landsstyret foreskrevet form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 82, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til den her omhandlede attestation af udbetalingen eller godskrivningen.§ 90. Har nogen, som efter § 3 er fritaget for skattepligt, erhvervet udbytte, hvori der efter § 86 eller § 87 er indeholdt udbytteskat, refunderes skattebeløbet af skatteforvaltningen efter anmodning. Foreninger og kooperationer, som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 14, kan dog ikke få refunderet den indeholdte udbytteskat, selv om de er fritaget for beskatning efter § 3, stk. 2.
§ 91. I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af royalty til en person eller et selskab med videre, der er skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 13, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 30 procent. af den samlede royalty. Pligten til at indeholde royaltyskat påhviler personer, dødsboer, selskaber foreninger, institutioner med videre, der har hjemting i Grønland. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages ikke har hjemting i Grønland, og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil befuldmægtige, der har hjemting i Grønland, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelser. Bestemmelsen i § 76, stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes "royaltyskat", og er en endelig skat.
Stk. 2. Til royalty henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film og bånd til radio- eller fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller hemmelig fremstillingsmetode eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.§ 92. Royaltyskat forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af royalty og skal indbetales til skatteforvaltningen senest i den følgende måned samtidig med udløbet af den indeholdelsespligtige angivelsesfrist for indeholdt A-skat. Den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med royaltyskattens indbetaling give oplysning herom i en af Landsstyret foreskreven form. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af Landsstyret eller den, Landsstyret bemyndiger dertil.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 89, 93 og 95 finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 9
Hæftelses- og inddrivelsesbestemmelser§ 93. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for skatteforvaltningen, jf. §§ 81 og 88, umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.
Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for skatteforvaltningen for betaling af det indeholdte beløb.
Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af hans forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, kan skatteforvaltningen foretage en foreløbig, skønsmæssig ansættelse af kravet.§ 94. Er der i A-indkomst ikke sket indeholdelse af skat, eller er indeholdelse sket med for lavt et beløb, skal indkomstmodtageren efter påkrav straks indbetale det manglende beløb til skatteforvaltningen.
§ 95. De i Grønland værende befuldmægtigede for de efter § 2 skattepligtige er medansvarlige for betaling af de skatter, der påhviler disse skattepligtige.
§ 96. Ægtefæller, der sambeskattes, hæfter solidarisk for skatten.
§ 97. For skatter, der pålignes en person efter dødsfaldet, hæfter boet eller arvingerne. Arvingerne hæfter solidarisk, men kun i det omfang, hvori de modtager arv eller har modtaget arveforskud, ægtefællen dog tillige med boslodden. Forpligtelsen påvirkes ikke af, at der sker indkaldelse af afdødes kreditorer.
§ 98. Er et selskab eller en forening med videre opløst og formuen udloddet til aktionærerne, anpartshaverne eller medlemmerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den af selskabet eller foreningen påhvilende selskabsskat, hæfter aktionærerne, anpartshaverne og medlemmerne tillige med likvidator eller hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk for skattens betaling. Mod likvidator eller bestyrelsen kan det solidariske ansvar ikke gøres gældende for et større beløb end summen af de til aktionærer, anpartshavere eller medlemmer foretagne udlodninger, og aktionærer, anpartshavere eller medlemmer hæfter kun i det omfang, hvori de har modtaget udlodning.
§ 99. Den, som mod overpris overdrager kapitalandele i et selskab hæfter med et beløb, der svarer til overdragelsessummen, for betalingen af skatter og afgifter, der påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på overdragelsestidspunktet. Hæftelsen kan kun gøres gældende, hvis udlæg forgæves er forsøgt hos selskabet. Hvis overdrageren er et selskab, der ikke er fuldt skattepligtig her til landet, kan hæftelse gøres gældende direkte mod her i landet fuldt skattepligtige personer og selskaber i det omfang, disse direkte eller indirekte har en bestemmende indflydelse over det overdragende selskab. Den, der som rådgiver erhvervsmæssigt har medvirket ved overdragelsen, hæfter sammen med overdrageren og de i 3. pkt. nævnte personer og selskaber.
Stk. 2. Hvis overdrageren er en person, finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-2. pkt., kun anvendelse, såfremt hans ejerandel er på 10 procent eller mere af aktie- eller anpartskapitalen. Hvis overdrageren er et selskab, finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt. kun anvendelse, når overdragelsen vedrører koncernforbundne selskaber, dog således, at der ved en ejerandel på 10 procent af aktie- eller anpartskapitalen i hvert selskab anses at foreligge koncernforbundne selskaber.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentligste er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.
Stk. 4. Overpris efter stk. 1 anses at foreligge, når betalingen for kapitalandele klart overstiger den forholdsmæssige andel af selskabets nettoværdi på overdragelsestidspunktet.
Stk. 5. Skatteforvaltningen kan, inden en overdragelse af kapitalandele i et selskab finder sted, give forhåndstilsagn om, at en eventuel hæftelse efter stk. 1 ikke vil blive gjort gældende. Tilsagnet kan betinges af, at der stilles hel eller delvis sikkerhed for betalingen af de skatter og afgifter, som påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på overdragelsestidspunktet. En rådgiver som nævnt i stk. 1 sidste pkt. kan frigøre sig for sin hæftelse, hvis han inden overdragelsen skriftligt søger forhåndstilsagn bilagt de fornødne oplysninger om den påtænkte overdragelse. Skatteforvaltningens afgørelse af spørgsmål om eventuelt forhåndstilsagn og om betingelserne herfor skal foreligge inden 3 måneder fra modtagelsen af alle oplysninger, der er af betydning for bedømmelsen.
Stk. 6. Landsstyret kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved afgivelse af forhåndstilsagn. Landsstyret kan endvidere fastsætte regler om klage, herunder at afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.§ 100. Er skattebeløb ikke indbetalt rettidigt, kan det manglende beløb tillige med tillæg, renter og gebyrer inddrives i Grønland ved bistand af autoriserede pantefogeder efter regler fastsat af Landsstyret og i øvrigt på samme måde som fastsat i lov om rettens pleje i Grønland med hensyn til domme eller forlig, der går ud på betaling af penge.
Stk. 2. Er inddrivelse forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan inddrivelse om nødvendigt ske i ejendele, der tilhører børn, såfremt formueafkastet i henhold til § 5, stk. 2, beskattes hos forældrene. Dette gælder ikke ved inddrivelse hos en indeholdelsespligtig for skattebeløb, som denne skulle indeholde.§ 101. Er skattebeløb ikke indbetalt rettidigt, kan Skatteforvaltningen skriftligt pålægge den skattepligtiges eller indeholdelsespligtiges arbejdsgiver i Grønland at tilbageholde i den ansattes vederlag i tjenesteforholdet, hvad der er nødvendigt til dækning af det manglende beløb med tillæg, renter og gebyrer og indbetale det tilbageholdte til skatteforvaltningen. Tilbageholdelsespligt i henhold til et sådant pålæg omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn. Erhverves indkomsten i tjenesteforholdet ved, at den pågældende beholder beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra tredjemand, finder reglerne i § 80, stk. 2, tilsvarende anvendelse med hensyn til tilbageholdelse efter denne paragraf.
Stk. 2. Reglerne finder, uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning, også anvendelse på statens, Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænds lønninger med videre.
Stk. 3. Hvis den, for hvem der er givet pålæg om tilbageholdelse, ikke er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor pålægget modtages, skal arbejdsgiveren inden 5 dage underrette skatteforvaltningen herom. Tilsvarende oplysningspligt påhviler arbejdsgiveren om ophør af et arbejdsforhold, når han forinden har modtaget pålæg om tilbageholdelse, og den deri omhandlede skatterestance ikke er endeligt afviklet ved arbejdsforholdets ophør. Underretningen skal gives skatteforvaltningen inden 5 dage efter ophøret.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse med hensyn til indkomst af den art, der nævnes i § 75, stk. 1, nr. 2, og med hensyn til ventepenge, pensioner og lignende understøttelser, der oppebæres i Grønland, og som udredes af statskassen, landskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser, samt med hensyn til indhandlingsbeløb, der erhverves ved indhandling i Grønland af produkter hidrørende fra fiskeri, fangst, jagt, fåreavl og husflid.
Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til inddrivelsen af beløb, som den tilbageholdelsespligtige har skullet indbetale efter stk. 1-4.
Stk. 6. Tilbageholdelse efter stk. 1-5 skal foretages, selv om udbetalingen også er genstand for indeholdelse af A-skat efter denne lov. Tilbageholdelsen kan højst udgøre 30 procent af udbetalingen efter fradrag af den indeholdte A-skat.
Stk. 7. Reglerne i § 76, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved tilbageholdelse efter denne bestemmelse.
Stk. 8. Landsstyret fastsætter regler om indbetaling og afregning af beløb, der er tilbageholdt efter bestemmelserne i denne paragraf. Bestemmelserne i § 81, stk. 5, 2. pkt., § 82, § 93, § 100, og § 105, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede forhold.
Kapitel 10
Foranstaltninger med videre§ 102. Den, der for at unddrage det offentlige skat forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af, om en person er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning, idømmes foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland.
§ 103. På samme måde som nævnt i § 102, dømmes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved kontrollen med skatteligningen.
Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, som påhviler ham efter § 86 eller §§ 88-98, kan idømmes advarsel eller bøde.§ 104 Har nogen på en virksomheds vegne til brug for afgørelse af, om virksomheden er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning for virksomheden overtrådt § 102, kan der pålægges virksomhedens ejer bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Er virksomheden et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der under tilsvarende betingelser pålægges den juridiske person som sådan bøde. Bødeansvar kan ikke omsættes til anden foranstaltning.
§ 105. På samme måde som anført i § 102, dømmes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed:
1) undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat, udbytteskat eller royaltyskat,
2) undlader at indbetale den indeholdte skat i rette tid,
3) undlader rettidigt at afgive de oplysninger, der omhandles i § 81, stk. 3, § 88 og § 92,
4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om de forhold, der er nævnt i § 81, stk. 3, § 88 og § 92,
5) undlader at opfylde sin pligt til at tilbageholde afgift efter § 46, stk. 2, eller
6) undlader at indbetale tilbageholdt afgift efter § 46, stk. 1, i rette tid.
Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der idømmes den juridiske person som sådan bøde. Er overtrædelsen begået af Grønlands Hjemmestyre, en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan Grønlands Hjemmestyre, kommunen eller det kommunale fællesskab idømmes bøde.
Stk. 3. På samme måde som anført i § 102 dømmes den, der:
1) lader sig udbetale A-indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er indeholdt skat som påbudt,
2) forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter § 75, stk. 4 og 5, § 79, stk. 6, § 84, eller i forbindelse med en af de ansøgninger, der er nævnt i disse bestemmelser, fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, eller
3) undlader at give underretning som nævnt i § 46, stk. 5.§ 106. Skønner skatteforvaltningen, at en overtrædelse ikke vil medføre mere indgribende foranstaltninger end bøde, kan Landsstyret eller den, landsstyret bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om indholdet af anklageskrift tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet, bortfalder videre forfølgning.§ 107. Har en person overtrådt § 102, og er strafansvaret forældet efter reglerne i kriminalloven for Grønland, påhviler det ham at betale en tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte indtægt, medmindre overtrædelsen alene består i medvirken til en andens skatteunddragelse. § 108, stk. 5-7, finder tilsvarende anvendelse.
§ 108. Har en person, der er afgået ved døden, betalt for lidt i skat, påhviler det hans dødsbo eller arvingerne at betale det skyldige beløb.
Stk. 2. Har afdøde overtrådt § 102, uden at der inden dødsfaldet er fastsat foranstaltninger for forholdet, påhviler der tillige dødsboet eller arvingerne en tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte indtægt.
Stk. 3. Er en foranstaltning for et af de forhold, der er nævnt i stk. 2, ikke fuldbyrdet ved den pågældendes død, fastsættes der i stedet for foranstaltningen en tillægsskat efter reglerne i stk. 2. Er der alene tale om bøde, kan tillægsskatten ikke overstige det fastsatte bødebeløb.
Stk. 4. Er en foranstaltning for et af de forhold, der er nævnt i stk. 2, delvis fuldbyrdet ved den pågældendes død, nedsættes tillægsskatten forholdsmæssigt. Er der alene tale om bøde, må tillægsskatten sammenlagt med et af afdøde betalt bødebeløb ikke overstige hverken skatten af den udeholdte indtægt eller den fastsatte bøde.
Stk. 5. Såfremt dødsboet eller arvingerne ikke anerkender et krav om tillægsskat, afgøres spørgsmålet under en sag, der behandles efter reglerne i retsplejelovens kap. 5. Skatteforvaltningen kan fastsætte en frist for antagelse af forligstilbud.
Stk. 6. Skatteforvaltningen kan, når særlige grunde taler for det, helt eller delvis fritage for tillægsskat.
Stk. 7. Reglerne i § 97 om arvingernes og den efterlevende ægtefælles hæftelse samt om indkaldelse af afdødes kreditorer finder tilsvarende anvendelse. Efterbetaling og tillægsskat efter stk. 1-3 kan inddrives på samme måde som fastsat i § 100.
Stk. 8. Skifteretten, eksekutor eller de privat skiftende arvinger skal efter skatteforvaltningens anmodning give alle oplysninger af betydning for undersøgelsen af, om afdøde har været for lavt skatteansat. Hos privat skiftende arvinger kan oplysningerne fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af Landsstyret eller den, Landsstyret bemyndiger til det. Skønner skatteforvaltningen, at krav om efterbetaling eller tillægsskat kan fremsættes, skal der gives boet underretning om det inden 3 måneder efter dødsfaldet. Modtages opgørelsen efter stk. 9 eller selvangivelsen efter § 11, stk. 5, senere end 1 måned fra dødsfaldet, skal meddelelse dog ske inden 2 måneder efter modtagelsen. Hvis skatteforvaltningen inden dette tidspunkt har søgt sagen oplyst hos skifteretten, eksekutor eller de privat skiftende arvinger, skal boet inden 2 måneder efter modtagelsen af de ønskede oplysninger underrettes om, at der vil blive rejst krav om efterbetaling eller tillægsskat. Inden udløbet af de forannævnte frister må boets behandling ikke afsluttes, medmindre skatteforvaltningen har erklæret, at sådanne krav ikke vil blive fremsat. Foretager skatteforvaltningen ikke rettidig anmeldelse, bortfalder boets og arvingernes ansvar for betaling.
Stk. 9. Kredsretten skal endvidere gøre skatteforvaltningen bekendt med indholdet af opgørelser efter arveloven, hvis bobeholdning udgør mindst 50.000 kr.§ 109. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes regler om idømmelse af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes regler om idømmelse af bøde for overtrædelser begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende. Er overtrædelsen begået af Grønland Hjemmestyre, en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan Grønlands Hjemmestyre, kommunen eller det kommunale fællesskab idømmes bøde.§ 110. Politiet yder skatteforvaltningen bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem Landsstyret og justitsministeriet.
§ 111. Bøder, der pålægges efter § 82, § 88, § 92, og §§ 102-109, tilfalder landskassen.
Kapitel 11
Forskellige bestemmelser§ 112. Landsstyret fastsætter regler om optagelse af mandtal over skattepligtige personer, selskaber og foreninger med videre.
§ 113. Landsstyret kan fastsætte regler om, at selvangivelsen under nærmere angivne betingelser kan erstattes af en erklæring, der kun omfatter visse af skatteyderens indkomst- og formueforhold.
§ 114. Landsstyret kan under forbehold af gensidighed ved overenskomst med Danmark, Færøerne eller fremmede stater tilstå sådanne lempelser i pligten til at udrede skatter til det offentlige, at dobbeltbeskatning helt eller delvis undgås.
Stk. 2. Landsstyret kan under forbehold af gensidighed ved overenskomst med Danmark, Færøerne eller fremmede stater vedtage bestemmelser om,
1) at grønlandske myndigheder skal indhente og meddele oplysninger til brug for danske, færøske eller vedkommende fremmede stats myndigheder ved påligning af skatter, afgifter og ydelser,
2) at krav på skatter, afgifter, og ydelser, der er pålignet i Danmark, Færøerne eller i vedkommende fremmede stat, og kan inddrives dér, skal kunne inddrives i Grønland efter de for inddrivelse og opkrævning af tilsvarende eller lignende grønlandske skatter, afgifter og ydelser gældende regler,
3) at der i indkomst, som udbetales af en person, et selskab med videre eller befuldmægtiget for disse, der har hjemting i Grønland, skal kunne foretages indeholdelse af kildeskat til danske, færøske eller vedkommende fremmede statsmyndigheder, jf. i øvrigt § 78.
Stk. 3. Landsstyret kan med Danmark og Færøerne eller vedkommende fremmede stat træffe aftale om, at den mellem Danmark og Færøerne eller vedkommende fremmede stat indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og aftale om gensidig bistand i skattesager enten i sin helhed eller med ændringer udvides til at omfatte Grønland.
Kapitel 12
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser§ 115. Landstingsloven træder i kraft den 1. januar 2007 og har virkning fra og med indkomståret 2007.
Stk. 2. Landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979, som senest er ændret ved landstingslov nr. 2 af 27. marts 2006, ophæves ikke, og finder derfor fortsat anvendelse for indkomståret 1980 til og med indkomståret 2006.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 ophæves §§ 47, 48, 49, 50, 51, 51a, 51b, 51c, 52, 53, 54, 54 a, 55, 56, 57, 59, 59a, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 86, 88, 89, 90, 91, 92, 93, 94, 94a, 94b, 95, 96, 97, 98, 99, 100, 103, 104, 115, 116 og 120 i landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979, som senest ændret ved landstingslov nr. 2 af 27. marts 2006, med virkning fra og med indkomståret 2007.
Stk. 4. Landsstyret fastsætter i øvrigt de regler, der er nødvendige til landstingslovens gennemførelse.
Grønlands Hjemmestyre, den 2. november 2006
Hans Enoksen/
Josef Motzfeldt
Betænkning (2. behandling)