13. oktober 2006

EM 2006/29

 

Æ n d r i n g s f o r s l a g

til

Forslag til landstingslov om forvaltning af skatter.
(Oprettelse af et uafhængigt sekretariat til Skatterådet)

Fremsat af et mindretal i Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg bestående af Demokraterne.

 

Til § 5.

1. § 5, stk. 7, affattes således:
"Stk. 7. Skatterådet opretter sit eget sekretariat.".

 

Bemærkninger

Ændringen sikrer Skatterådet en sekretariatsbetjening samt faglig rådgivning, som i personel og organisatorisk henseende holdes afskilt fra skatteforvaltningen. Hermed tages der konsekvensen af, at skatteforvaltningen fremover, som følge af administrationens centralisering pr. 1. januar 2007, vil optræde som den ene part i klagesagen. Dette må nødvendigvis udelukke skatteforvaltningens medvirken ved ankesagers afgørelse.

Der henvises i øvrigt til Skatte- og Afgiftsudvalgets betænkning.