Landstingslov nr. 8 af 1. juni 2006 om ændring af landstingslov om økonomisk tilskud til politisk arbejde samt landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret
(Partitilskuddets forhøjelse og opdeling i grundtilskud og mandattilskud, samt ophævelse af landstingsmedlemmernes retskrav på individuelle orienteringsrejser)

 

§ 1

I landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001 om økonomisk tilskud til politisk arbejde, som ændret ved landstingslov nr. 11 af 15. april 2003, foretages følgende ændringer:


1.
§ 2, stk. 1-3, affattes således:
"§ 2. Et politisk parti, der er repræsenteret i Landstinget, har ret til tilskud til partiets politiske arbejde, bestående af et grundtilskud på 300.000 kr. årligt samt et mandattilskud, der udgør 125.000 kr. årligt for hvert af partiets mandater.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte grundtilskud og mandattilskud ydes endvidere til medlemmer af Landstinget, der er valgt uden for et parti eller kandidatforbund.
Stk. 3. Er flere medlemmer af Landstinget valgt i kandidatforbund med hinanden, ydes kandidatforbundet som sådant et samlet tilskud til medlemmernes politiske arbejde, som om de repræsenterede et politisk parti.".

2. I § 4, stk. 1, foretages følgende ændring:
"100.000 kr." erstattes med "125.000 kr.".

 

§ 2

I landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstingets og Landsstyret, som ændret ved landstingslov nr. 1 af 27. marts 2006, foretages følgende ændring:


1.
§ 3, stk. 4-7, ophæves.

 

§ 3

Landstingsloven træder i kraft den 1. juni 2006. Ansøgninger om forhøjet tilskud til politisk arbejde for den resterende del af 2006 skal indgives senest den 1. august 2006.




Grønlands Hjemmestyre, den 1. juni 2006




Hans Enoksen

/

Kaj Kleist


Bemærkninger til forslag

Betænkning (2. behandling)