4. marts 2006

VM2006/15

 

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg

vedrørende


Forslag til: Landstingslov nr. xx af yy.zz. 2006 om ændring af landstingslov om næringsvirksomhed i Grønland
(Tilmeldingspligt til Grønlands Erhvervsregister for selskaber og bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om salg uden for fast forretningssted i forbindelse med turistbesøg m.v.)

 

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

Landstingets Erhvervsudvalg har under behandlingen bestået af:


Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, formand
Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, næstformand
Landstingsmedlem Otto Jeremiassen, Siumut
Landstingsmedlem Thomas Kristensen, Atassut
Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne

 

Landstingets Erhvervsudvalg har efter 1. behandlingen den 22. februar 2006 gennemgået Landsstyrets lovforslag ovenfor.


Indledning

I forbindelse med lovens anvendelse har Landsstyret fundet behov for to primære ændringer:

  1. Selskaber bør tilmeldes Grønlands Erhvervsregister (GER) for at drive næring i Grønland, jf. § 5 og
  2. Landsstyret bør kunne fastsætte nærmere regler for etablering af særlige salgsudstillinger uden for fast forretningssted rettet mod turister, jf. § 13, stk. 3.


Høring

Forslaget har været i høring d. 8. juni 2005 med høringsfrist til d. 8. juli hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Af høringsparterne havde kun GA bemærkninger til forslaget, hvor man så forslaget som et positivt skridt i den rigtige retning.


Udvalgets behandling

Erhvervsudvalget bemærker, at der er bred enighed om lovforslaget. Der er dog åbenbart problemer mht. forståelsen af 6. punkt under ændringsforslagets § 1.

Erhvervsudvalget forstår, at denne bestemmelse om nærmere regulering af de i §13 anførte aktiviteter alene er rettet mod turisme. Udvalget vil dog gerne vide, hvad formuleringen "særlige arrangementer m.v." dækker over, og om lovliggørelse af opstilling og salg fra alternative salgsboder indgår i forståelsen af disse særlige arrangementer.


Samråd

Udvalget har som led i udvalgets behandling af forslaget haft Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Siverth K. Heilmann, i samråd. Kopi af samrådsindkaldelsen og Landsstyremedlemmets talepapir er vedlagt nærværende betænkning som bilag.


Et enigt udvalg
skal om forslaget bemærke:

Erhvervsudvalget skal igen bemærke, at der er bred enighed om lovforslaget. Der er således ingen yderligere bemærkninger fra udvalgets side.


Et enigt udvalg indstiller
på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Erhvervsudvalg overgive forslaget til 2. behandling.

 

Ruth Heilmann, Siumut,
formand


Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit,
næstformand


Otto Jeremiassen,
Siumut


Thomas Kristensen,
Atassut


Marie Fleischer,
Demokraterne


Bilag 1 (pdf-format)

Bilag 2 (pdf-format)