3. august 2006

EM 2006/35

 

Bemærkninger til forordningsforslaget

 

Almindelige bemærkninger

1. Indledning:
Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsens ændringsforslag skal skabe en klar hjemmel for bevilling af driftstilskud til beskæftigelse af de vidtgående handicappede, som er bosat i egen bolig herunder i bokollektiv eller boenhed. Beskæftigelsen skal foregå på et beskyttet værksted.

2. Forslagets hovedpunkter:
Familiedirektoratet har tidligere ifølge § 40, stk. 4 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 om hjælp til personer med vidtgående handicap bevilget tilskud til væresteder og lignende, som har dækket alle driftsudgifterne forbundet med beskyttede værksteder og lignende til beskæftigelse af vidtgående handicappede.

Ultimo 2004 stoppede Familiedirektoratet med at bevilge driftstilskud til beskæftigelse af vidtgående handicappede bosat i egen bolig, da man fortolkede lovgivningen således, at der ikke var hjemmel til at yde tilskud til beskæftigelse af vidtgående handicappede.

Følgende lå til grund for Familiedirektoratets fortolkning.

Det fremgår af § 18, stk. 1 i landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, at Familiedirektoratet skal sørge for passende beskæftigelse af de handicappede, der har ophold på døgninstitution for vidtgående handicappede. § 18, stk. 2, i forordningen omhandler ligeledes kun beskæftigelse af handicappede, der er bosat på en døgninstitution.

Efter Familiedirektoratets opfattelse skulle § 18, stk. 3 læses i sammenhæng med § 18, stk. 1 og 2, der omhandler vidtgående handicappede bosat på en døgninstitution. Hvorfor der i § 18 stk. 3, efter Familiedirektoratets mening, ikke var hjemmel til at fastsætte regler om tilskud til beskæftigelse vedrørende vidtgående handicappede bosat i eget hjem. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 om hjælp til personer med vidtgående handicap § 40, stk. 4, omhandler takstbetaling for deltagelse i aktiviteter på dagcentre eller væresteder. § 40, stk. 4, skal læses i sammenhæng med resten af paragraffen, som beskriver hvordan Familiedirektoratet og kommunerne kan samarbejde om at beskæftige de handicappede, hver især har ansvaret for at aktivere.

Familiedirektoratet anså endvidere ikke beskæftigelse af handicappede bosat i egen bolig som en hjælpeforanstaltning, og deraf ikke omfattet af landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap, men som en kommunal opgave, ligesom kommunerne beskæftiger pensionister og førtidspensionister.

Det Sociale Ankenævn har ved afgørelse af 28. april 2006 givet kommunerne medhold i, at der i landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap er hjemmel til at yde tilskud til beskæftigelse af vidtgående handicappede.

Det Sociale Ankenævn begrunder sin afgørelse med, at det klart fremgår af såvel landstingsforordning som bemærkningerne til landstingsforordningen, at det er Hjemmestyret, som bærer den endelige udgift til hjælpeforanstaltninger iværksat med hjemmel i handicapforordningen. Endvidere vurderede Det Sociale Ankenævn, at der i forordningen alene er tale om ansvarsfordeling mellem kommuner og Hjemmestyre med hensyn til at iværksætte beskæftigelsesforanstaltninger for handicappede medborgere, ikke en økonomisk byrdefordeling. Den økonomiske byrdefordeling er alene reguleret i forordningens § 26, og kan ikke efterfølgende ændres ved en bestemmelse i en bekendtgørelse.

Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen ønsker med ændringsforslaget at skabe en klar lovhjemmel for at yde driftstilskud til kommunernes beskæftigelse af vidtgående handicappede bosat i egen bolig, således at der i fremtiden ikke er tvivl om, hvad der kan ydes tilskud til. Samtidig ønsker man, at fastsætte vilkår for bevillingen af tilskud, så det er muligt at stille krav til tildeling af driftstilskud til kommunernes beskæftigelsestilbud, herunder om indsendelse af regnskab med mere.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige:
Forslaget vil have minimale administrative konsekvenser for kommunerne. Det kan forventes, at kommunerne må bruge ekstra tid på indsendelse af årsregnskab, budget og årsrapport til Familiedirektoratet, idet det forventes at kommunerne i forvejen skal udarbejde årsrapport, budget og årsregnskab som et led i driften af et beskyttet værksted.

Det forventes, at forslaget vil koste i alt 5.755.000 kr. om året for driften af beskyttede værksteder i 15 kommuner. Beløbet er beregnet per år. Familiedirektoratet forventer, at de samme beløbsstørrelser vil gøre sig gældende i fremtiden.

Beregningen er foretaget ud fra kommunernes nuværende beskyttede værksteder og forventninger til oprettelse af yderligere beskyttede værksteder.

Familiedirektoratet vil dække udgifter til personale som følger,

Mellem 6 og 10 klienter yders der tilskud til 1 ansat.

Mellem 11 og 25 klienter ydes der tilskud til 2 ansatte.

Fra 26 klienter og derover ydes der tilskud til 3 ansatte.

Der kan ydes tilskud på 97,79 kr. i timen, inden for en årlig ramme på 1880 timer. I alt er tilskud per medarbejder på maksimalt 183.845 kr.

Beskæftigelsesmaterialer:

Det forudsættes, at der gives 75.000 kr. for hvert værksted, hvilket svarer til tilskuddet til døgninstitutionernes værksteder.

Det forventes, at 15 kommuner har eller i meget nær fremtid vil etablere et beskyttet værksted.

Familiedirektoratet har ikke medtaget 2 mindre kommuner med meget få personer, der er omfattet af forordningen om vidtgående handicappede, ligesom Ivittuut kommune ikke figurerer i overvejelserne, da det forventes, at der ikke vil være behov for at oprette beskyttede værksteder i disse kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:
Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det forventes ikke, at de beskyttede værksteder vil konkurrere med erhvervslivet.

5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser:
Forslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne:
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre:
Forslaget har ikke konsekvenser for Rigsfællesskabet og selvstyre.

8. Høring af myndigheder og organisationer:
Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

KANUKOKA, Handicapforeningen i Grønland (KNIPK) og Økonomidirektoratet.

Alle har afgivet høringssvar.

Direktoratet har anført sine bemærkninger til høringssvarene umiddelbart efter med kursiv.

KNIPK har ikke bemærkninger til ændringsforslaget.


Økonomidirektoratet foreslår, at bemærkningerne vedrørende de administrative konsekvenser for kommunerne ændres.

Familiedirektoratet har indarbejdet forslaget.


Økonomidirektoratet stiller endvidere forslag om, at der skal indsendes årsregnskab, budget, årsrapport med mere i forbindelser med tildeling af driftstilskud.

Familiedirektoratet har indarbejdet forslaget.


KANUKOKA er uenig i, at forslaget kun omfatter beskyttede værksteder og ikke generelt dagtilbud for vidtgående handicappede.

Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen har ikke ønsket at give tilskud generelt til alle dagtilbud til vidtgående handicappede, men ud fra et økonomisk synspunkt valgt udelukkende at give tilskud til beskyttede værksteder. Det er op til den enkelte kommune, om den opretter et beskyttet værksted, et værested eller et dagcenter. Der er endvidere i forslaget taget hensyn til de handicappedes forhold, hvor det må forventes, at hovedparten ønsker en reel beskæftigelse på lige fod med andre af landets borgere.


KANUKOKA mener, at det forhold at forslaget kun omfatter beskyttede værksteder er i strid med Det Sociale Ankenævns afgørelse af 28. april 2006, som netop giver kommunerne medhold i, at der i gældende lovgivning er hjemmel til at yde tilskud også til væresteder.

Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen ønsker netop med forslaget at ændre lovgivningen, således at der i fremtiden kun er hjemmel til at yde driftstilskud til beskyttede værksteder til vidtgående handicappede, som er bosat i egen bolig.

 

Bemærkninger til forordningsforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1
Der er i § 18 i landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap fastsat bestemmelser om beskæftigelse af handicappede bosat på en døgninstitution. Med forslaget fastslås reglerne om beskæftigelse af handicappede bosat i egen bolig på forordningsniveau. Det Sociale Ankenævn tager ikke stilling til, om bestemmelserne i bekendtgørelsen også omfatter beskæftigelse af vidtgående handicappede bosat i egen bolig. Der ses derfor ikke, at være modstrid mellem § 18, stk. 3, som bemyndiger Landsstyret til at fastsætte nærmere regler om beskæftigelse af vidtgående handicappede bosat på en døgninstitution, og forslagets § 18a, stk. 3, som bemyndiger Landsstyret til at fastsætte nærmere regler om beskæftigelse af vidtgående handicappede bosat i egen bolig.

Der er i § 18 i landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap ikke fastsat særskilte regler om tildeling af driftstilskud til beskyttede værksteder. Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen ønsker med forslaget, på forordningsniveau, at kunne stille krav til tildelingen af driftstilskuddet til beskyttede værksteder.

Til stk. 1
Med bestemmelsen etableres en klar hjemmel for Familiedirektoratet til at bevilge driftstilskud til beskyttede værksteder for vidtgående handicappede bosat i egen bolig.

Begrebet egen bolig omfatter også bokollektiver og boenheder.

Beskæftigelsen skal ske på et beskyttet værksted. Et beskyttet værksted minder om en almindelig arbejdsplads, da der eksempelvis fremstilles produkter til salg. Der kan ydes driftstilskud til dækning af lønudgifter samt til udgifter til beskæftigelsesmaterialer. Ved beskæftigelsesmateriale forstås påkrævede materialer til brug for arbejdet i det beskyttede værksted. Det kan eksempelvis være materiale til fremstilling af stearinlys.

Til stk. 2
I forbindelse med en kommunes ansøgning om driftstilskud til et beskyttet værksted, der beskæftiger vidtgående handicappede bosat i eget hjem, er det et krav, at kommunen medsender årsregnskaber, budgetter og årsrapport vedrørende det beskyttede værksted.

Når disse krav vælges at placeres i landtingsforordningen, frem for at udstede en bekendtgørelse, er det for at markere, at det er et ubetinget krav, således at Familiedirektoratet kan sikre sig, at driftstilskuddet bliver brugt til det aftalte formål. Kommunen har dog aldrig krav på at modtage driftstilskud, selvom der er indsendt årsregnskab, budget og årsrapport.

Til stk. 3
Landsstyret bemyndiges til at fastsætte mere detaljerede regler vedrørende betingelserne for at modtage driftstilskud til beskyttede værksteder for vidtgående handicappede bosat i egen bolig. Der er særligt tænkt på en nærmere angivelse af, på hvilket grundlag en ansøgning om driftstilskud vil blive imødekommet, herunder mere specifikke krav til formen af beskæftigelse, antal timer, vederlag mv.


Til § 2

Det foreslås, at landstingsforordningen træder i kraft den 1. januar 2007.