13. september 2006

EM 2006/44

 

Bemærkninger til forordningsforslaget

 

Almindelige bemærkninger

1. Indledning:
De gældende regler om erhvervsstøtte til fiskeri, fangst og landbrugserhverv er fastsat i landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

Dette forslag til landstingsforordning om erhvervsfremme af fiskeri, fangst og landbrugserhvervene afløser ovennævnte landstingsforordning. Der er flere årsager til ønsket om at revidere lovgivningen på området.

De overordnede formål med forslaget er at: Modernisere forordning og bekendtgørelse og gøre lovområdet tidssvarende, øge fleksibiliteten ved at regulere flere detaljer i bekendtgørelsesform, indføre en ny og forenklet lånetype, reducere antallet af handlemuligheder i tilfælde af misligholdelse, forenkle landstingsforordningen, gøre landstingsforordningen letforståelig og letanvendelig.

2. Forslagets hovedpunkter:
Støtteordningen til erhvervene fiskeri, fangst og landbrug har eksisteret i mange årtier i forskellige former. I dag har Grønland en stor fiskeindustri, der i vid udstrækning er selvbærende og derfor ikke har brug for egentlige støttemidler i samme grad som før. Hensigten med forslaget er at skabe mulighed for at yde erhvervsstøtte til især fangst og landbrug og det mindre tunge fiskeri, ikke mindst af hensyn til beskæftigelsen i områder, hvor der ikke er mange beskæftigelsesmæssige alternativer til de nævnte erhverv. Forordningsforslaget lægger op til, at dette skal ske under konstant hensyntagen til effektiviteten og rentabiliteten i de støttede erhvervssegmenter.

Der er med den foreslåede nye formålsbestemmelse i forordningsforslaget lagt vægt på en bæredygtig erhvervsudvikling i bred forstand, dog fortsat med hovedvægt på fremme af beskæftigelsen. I udgangspunktet vil støtte til erhvervet virke konkurrenceforvridende og dermed være i modstrid med et effektivt og konkurrencedygtigt erhverv. Når forordningsforslaget kobler et effektivt og konkurrencedygtigt erhverv med en langsigtet beskæftigelseseffekt, ønskes det, at den langsigtede beskæftigelseseffekt opnås uden, at erhvervet skævvrides af den udbetalte støtte. Det er således ønsket, at støtten kun skal virke som en igangsætning af initiativer, der senere kan blive selvbærende.

Generelt tilsigter forslaget en optimal anvendelse af støttemidlerne. Det er på baggrund af dette formål, at forslaget fremsættes.

Ønsket er at gøre forordningen mere fleksibel, således at den kan samkøres og anvendes i overensstemmelse med den øvrige fiskeripolitik, særlig på fiskerilicens- og kvoteområdet. Den gældende landstingsforordning omhandler specifikt støtte til fiskeri efter hellefisk og krabber. Disse bestemmelser foreslås udskilt, således at særlige krav til arten af fiskeriet herefter kan udstedes i bekendtgørelsesform. Endelig ønskes mere detaljerede regler overført til bekendtgørelse.

I den gældende landstingsforordning opereres der med et rentebærende lån, et rente- og afdragsfrit lån og et eget indskud. For at lette administrationsbyrden ønskes disse lån erstattet af en ny lånetype kombineret med et eget indskud. Lånetypen er nærmere beskrevet i forslagets § 22.

I takt med at låntager nedbringer lånet, foreslås det, at Landsstyret kan yde bidrag til nedbringelse af lånet. Lånet vil altså blive nedskrevet med mere, end der indbetales fra låntager, og heri ligger den egentlige støtte. Låntager modtager kun bidraget, såfremt der afbetales på lånet. Dette forventes at øge låntagers motivation til at afbetale lån som aftalt.

Navnet på lånet og dermed navnet på forordningen er ændret fra ordet "støtte" til ordet "erhvervsfremme", med henblik på at understrege, at lånet gives i et noget-for-noget arrangement. Således er navnet på den ny lånetype "erhvervsfremmelån".

I den gældende landstingsforordning er der fastsat procentvise satser på de enkelte låneformål for, hvor stor en andel der skal udgøres af rente- og afdragsfrit lån, af rentebærende lån og af eget indskud. Dette foreslås ændret, således at bidragssatserne for lån udstedt i medfør af den nye forordning fastsættes i bekendtgørelsesform.

Antallet af Landsstyrets handlemuligheder i tilfælde af misligholdelse er beskåret. Dette sker i erkendelse af, at formålet med støtteordningen er dobbelt, dels at låne penge ud til den ønskede erhvervsudøvelse, dels at de udlånte midler kommer retur ved tilbagebetaling. Der er allerede i de favorable lånevilkår indeholdt et støtteelement, og det må derfor lægges til grund, at der herved er givet låntager en god mulighed for at kunne være i stand til at tilbagebetale midlerne i overensstemmelse med låneaftalen. Dette udgangspunkt harmonerer ikke med den gældende landstingsforordnings vidtstrakte muligheder for henstand, eftergivelse og så videre, og derfor foreslås der indskrænkning af muligheder for udsættelse af terminsbetalinger, se bemærkningerne til forslagets § 25.

Endelig er det ønsket at gøre landstingsforordningen mere overskuelig og dermed anvendelig, bl.a. ved at reducere antallet af handlemuligheder og antallet af særregler.

Af bestemmelser, der ikke foreslås videreført fra den gældende landstingsforordning, kan yderligere bl.a. nævnes følgende:

Muligheden for pålæggelse af strafrenter ved misligholdelse foreslås ikke videreført i forslaget. Dette begrundet med, at det har vist sig at være uden virkning for låntagers evne og vilje til betaling. Det er yderligere ikke i overensstemmelse med formålet med landstingsforordningen at pålægge tunge strafrenter på 10% på låntagere, der ikke kan, eller vil betale. Forslaget lægger op til, at betalingen kan udsættes i op til 2 år, i helt særlige tilfælde i længere tid. Hvis låneaftalen fortsat ikke kan overholdes, vil den eneste mulige fremgangsmåde være opsigelse af lånet samt overtagelse af et eventuelt pant med afhændelse for øje.

§§ 3 og 4 i den gældende landstingsforordning om støtte til anskaffelse af nye og brugte fartøjer foreslås ikke videreført i forslaget. Dette skyldes at den nævnte støtte tilsigtes reguleret i en ny lov om fiskeriudviklingspulje. Forslag til landstingslov om Fiskerifinansieringspulje behandles tillige på Landstingets efterårssamling 2006.

§ 6, stk. 7, i den gældende landstingsforordning om det geografiske område for tildeling af jolletilskud foreslås ikke videreført, idet dette tilsigtes reguleret på en mere fleksibel måde i bekendtgørelsesform.

§ 14, stk. 2, i den gældende landstingsforordning om, at der ikke ydes lån til nyetablering af fåreholdersteder foreslås ikke videreført. Det er ikke hensigten at åbne op for nyetablering af fåreholdersteder. Hverken bevillingernes størrelse eller formålsbestemmelserne i forslaget kan åbne op for en sådan praksis. Det har vist sig problematisk for de eksisterende fåreholdersteder at skabe en rentabel økonomi. Derfor vurderes bestemmelsen ikke nødvendig.

Desuden videreføres muligheden for rentetilskud til lån optaget i andre kreditinstitutter ikke i forslaget.

Bestemmelser om tilskud, afskrivning af gæld, henstand med videre i forbindelse med kondemnering af fartøjer i den gældende landstingsforordning foreslås endvidere ikke videreført, idet sådanne ordninger vurderes bedre at kunne indgå i anden lovgivning.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige:
Der vil ikke være ændringer i de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, idet bevillingsrammen ikke er ændret i forhold til tidligere finanslove, dog kan der ikke længere gives midler til kondemnering. Ændringsforslaget lægger op til administrative forenklinger i forhold til gældende lovgivning. Driftskreditten indføres primært for at lette administrationen, således at der ikke længere skal tages stilling til mange små ansøgninger, men at disse kan finansieres over driftskreditten. Grunden til at der ikke gives garanti for banklån/kassekredit er, at Landsstyret ikke vil miste muligheden for at kontrollere, om pengene benyttes til driften eller til andet formål. Efter den gældende forordnings § 16, stk. 1, kan Landsstyret, når der er samlede indkøb til flere låntagere (ved anskaffelse af foder og såsæd) stille midlertidige betalingsgarantier over for leverandører og transportfirmaer. Det er således bl.a. denne praksis, der foreslås indført her med driftskreditten.

Der forventes ikke en stigning af ansøgninger i antallet af erhvervsfremmelån eller tilskud.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Løbetiderne for nogen af erhvervsfremmelånene er ændret i nedadgående retning, og der kan kun ydes erhvervsfremmelån til væsentlige reparationer i forbindelse med landbrug. Endvidere er der ikke længere mulighed for midlertidige betalingsgarantier over for leverandører og transportfirmaer. I stedet er der indført mulighed for driftskreditter. Ændringen forventes ikke at medføre forringelse for de enkelte landbrug.

5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser:
Forordningsforslaget har ikke nogen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne:
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre:
Forslaget vurderes ikke at have særlig betydning for forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre.

8. Høring af myndigheder og organisationer:
Forslaget til landstingsforordning om erhvervsfremme af fiskeri, fangst og landbrugserhvervene har været i høring hos Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK), Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat (KANUKOKA), Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut (SPS), Landbrugsrådet, Grønlands Arbejdsgiverforening (GA), Nunaqavissut Sulisitsisut Kattuffiat (NUSUKA), Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK), Godthåb Båd & Glasfiberservice, Maniitsumi Amutsivik A/S, Direktoratet for Økonomi (ØD), Erhvervsdirektoratet (ED), Skattedirektoratet (SD), samt Direktoratet for Miljø og Natur (DMN).

Der er modtaget høringssvar fra samtlige på nær følgende organisationer: Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut (SPS), Landbrugsrådet, Godthåb Båd & Glasfiberservice og Maniitsumi Amutsivik A/S.

Direktoratet har anført sine bemærkninger til høringssvarene umiddelbart efter med kursiv.

DMN påpeger, at DMN sammen med Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (DFFL) har fået udarbejdet en socioøkonomisk analyse af fangererhvervet. Som opfølgning af analysen, er der nedsat en Styregruppe, som skal komme med anbefalinger. DMN mener, at forordningsforslaget om erhvervsfremme af fangererhvervet med fordel kunne vente Styregruppens anbefalinger omkring fremtiden for erhvervet og ikke mindst udviklingsorienterede tilskudsordninger. DFFL mener, at forslagets § 31 giver Landsstyret mulighed for at fastsætte regler, således, at den socioøkonomiske styregruppes anbefalinger kan imødegås.

Både ED og ØD gør opmærksom på at forordningsforslaget ikke gør op med den nuværende konstruktion, hvor Grønlands Hjemmestyre driver en art bankvirksomhed, som samtidig indeholder et uoverskueligt element af subsidiering. Endvidere anbefaler ED og ØD om ikke Landsstyret bør overveje den mulighed, at lade pengeinstitutter stå for udlån (erhvervsfremmelån), og lade Hjemmestyret stå for garantistillelsen og dermed koncentrere sig om erhvervsstøtten. Endvidere gør ED opmærksom på, hvorvidt erhvervsfremmelån til landbruget er i uoverensstemmelse med WTO-regelsættet. DFFL forsøger med forordningsforslaget at afveje to modsat rettede hensyn. Det ene hensyn er at skabe et bæredygtigt erhverv, og overfor dette at mindske de socioøkonomiske konsekvenser ved, at målgruppen for forordningsforslaget ikke længere kan ernære sig ved deres nuværende erhverv. Forordningsforslaget skal ses i forbindelse med lovforslag om fiskerifinansieringspulje, hvor hovedvægten netop er lagt på fremmedfinansiering.

Vedrørende bankgarantistillelse kontra driftskredit. DFFL fastholder, at bankgarantistillelse ikke er vejen frem her, da der er usikkerhed om, at banker i det hele taget vil gå ind i landbruget og yde lån, og for ikke at stille Landsstyret i en situation, hvor Landsstyret løbende skal indfri garantier. Endvidere har DFFL lagt til grund, at ved driftskreditter undgås misbrug af kreditten, da kreditten kun vil blive brugt til drift.

Vedrørende WTO og landbrug. DFFL er bekendt med problemstillingerne. I denne forbindelse vil DFFL påpege, at de nævnte hensyn bag denne forordningsforslag genfindes i mange andre landes landbrugspolitik uden, at dette skal anfægte den langsigtede målsætning omkring et økonomisk bæredygtigt landbrug.

Til forordningsforslagets kapitel 2 anfører ED, at det bør overvejes, om erhvervsfremmelånene eksplicit bør vurderes ud fra hensyn til lovens formål om effektivitet, konkurrencedygtighed og bæredygtig erhvervsudvikling. I så fald kunne der opstilles bestemmelser om budgetter, økonomisk rentabilitet og en professionel vurdering af disse – eksempelvis af en bank, der også yder lånet mod en delvis hjemmestyregaranti. Selv om det er ønskeligt, er det ikke muligt at overgå til et erhverv, der er 100% selvbærende, sådan som virkeligheden ser ud i dag. Grønland er oppe imod så store kræfter (subsidier inden for de primære erhverv eksempelvis i USA og EU), at hvis primærerhvervene ikke støttes, kan det komme til at betyde, at forbrugerne ikke længere vil kunne købe grønlandsk producerede fødevarer, da det vil blive for dyrt.

Målsætningen er dog med forslaget en glidende overgang til et effektivt og konkurrencedygtigt erhverv. Dette ville også medføre den mest skånsomme omstillingsproces i samfundet.

ED anfører, at der er behov for en yderligere præcisering af begrebet "længere sigt" i forbindelse med, hvornår et projekt skal være økonomisk rentabelt. Hvis økonomisk rentabilitet har lange udsigter, er der stor risiko for, at virksomheden går konkurs og lånet tabes og landskassen belastes. Det kan med fordel uddybes i bemærkningerne, hvor tungt kravet om økonomisk rentabilitet vejer, også set i forhold til, at Landsstyret forventes at bidrage til nedbringelsen af erhvervsfremmelån. Ligeledes kan det med fordel uddybes, hvem der vurderer rentabiliteten, og hvad kravet til vurderingen er; eksempelvis om ansøgeren har krav på en professionel, økonomisk vurdering. Bemærkningerne til § 2 er uddybet i forhold til begrebet "længere sigt". Økonomisk rentabilitet vil blive vægtet i forhold til, at erhvervsfremmelånet tilbagebetales inden for den pågældende løbetid, som erhvervsfremmelånet er ydet til. DFFL skal dog gøre opmærksom på, at rentabilitet kan have lange udsigter, så længe vores konkurrenter rundt omkring i verden er så subsidierede, som de er.

SIK har til forordningsforslagets § 2, nr. 3 ønsket en klar definition af, hvad det vil sige at "projektomkostningerne i øvrigt vurderes til at stå i et rimeligt forhold til det forventede afkast". Et rimeligt forhold vil være, at et låneprojekt kan give et afkast, der gør, at låneaftalen kan overholdes.

Til forordningsforslagets § 4 ønskede ED at få uddybet, hvad "større" forandringer i sine forhold er. I det tilrettede forordningsforslag er § 4 ændret til § 30, hvor der nu er tale om væsentlige forandringer. Se i øvrigt bemærkningerne til den tilrettede § 30, stk. 2.

Til forordningsforslagets § 8, stk.. 2 efterlyser SIK en klar definition af en middelgod fisker kan forventes at præstere. Ordvalget er ændret til "en fisker normalt kan forventes at præstere". Det er en skønsmæssig betragtning over det gennemsnitlige indtægtsgrundlag. Med hensyn til helhedsvurdering af økonomien i et projekt er bemærkningerne blevet uddybet, se bemærkningerne til § 8, stk. 2.

Til forordningsforslagets § 5, stk. 1, nr. 1, ønsker KNAPK, at en jolle mindst skal være 16 fod og højst skal være 25 fod. DFFL fastholder, at øvregrænsen udgør 19 fod, på grund af, at der er afsat begrænsede midler til tilskud til anskaffelse af joller, og med ønske om at yde tilskud til flest mulige.

Til forordningsforslagets § 6 anfører KNAPK, at tilskud ydes til projekter, der hovedsageligt har til formål at drive fiskeri og fangstvirksomhed. Ændringsforslaget er indarbejdet.

Til forordningsforslagets § 9 anfører KNAPK, at tilskud kan ydes til en person hvert 5. år, i stedet for hvert 12. år. Valget af 12 år skyldes dels et ønske om at øge tilskudsmodtagers motivation til god vedligeholdelse, dels ønsket om jollen holdes forsikret. Dermed er der lagt op til en ændring i den bestående praksis, der giver mulighed for at afskrive jollen over 5 år, hvorefter der kan søges om et nyt tilskud. Landsstyret mener, at et nyt tilskud skal sættes i forhold til jollens egnethed til erhverv, nedslidning og ikke til jollens afskrivning, og for at gøre ordningen til glæde for så mange som muligt. Eksempelvis kan det nævnes, at en fanger/fisker i løbet af sin erhvervskarriere søge om tilskud til anskaffelse 3 gange, når der er sat en grænse på 12 år. Det mener Landsstyret, at det er rimeligt, frem for at yde tilskud til samme fanger/fisker 8 gange i løbet af en erhvervskarriere. SIK spørger til hvilket grundlag man baserer denne 12 års grænse. DFFL mener, at joller i dag er konstrueret på sådan en måde, at de kan holde i 12 år. Se i øvrigt ovenstående svar.

Til forordningsforslagets § 11, stk. 1, nr. 5 anfører ED, at bestemmelserne heri kan risikere at fastholde folk i fangererhvervet, selvom der måtte opstå andre og bedre jobmuligheder indenfor eksempelvis minedrift, turisme eller andre landbaserede erhverv. Landsstyret har i § 31, stk. 1 – 4 mulighed for at fastsætte regler omkring, hvilke erhvervsområder og projekter, der kan ydes erhvervsfremmelån til. Landsstyret kan kræve tilskuddet tilbagebetalt. Meningen med § 11, stk. 1 (i den tilrettede), er hovedsagelig at hindre misbrug, hvorefter de nævnte tilfælde i Erhvervsdirektoratets bemærkninger må medføre en lempeligere vurdering i forhold til tilbagebetaling af tilskuddet.

Til forordningsforslagets § 20 anfører ED, at bestemmelsen er et tilbageskridt både erhvervspolitisk og for landbrugets overordnede muligheder for at udvikle sig til et mere konkurrencedygtigt erhverv, når bestemmelsen sammenlignes med den nuværende tekstanmærkning herom i finansloven. Driftskredit er foreslået indført primært for at lette administrationen af mange smålån til landbruget. Landsstyret agter at udarbejde retningslinier for driftskredit i form af en bekendtgørelse, såfremt forordningsforslaget vedtages.

Til forordningsforslagets § 23 anfører ED landbrugserhvervet også bør få denne mulighed. Bemærkningen er indarbejdet, således landbrug også er med.

 

Bemærkninger til forordningsforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1 og 2
Forordningsforslaget omfatter erhvervsfremmelån og tilskud, men ikke regulering af adgangen til forskellige former for erhvervsudøvelse. Regulering af adgangen til erhvervsudøvelse er således fastsat i andre regler.

Der er med den foreslåede ny formålsbestemmelse, i forhold til den nugældende forordning, lagt mere vægt på en bæredygtig erhvervsudvikling i bred forstand, dog fortsat med hovedvægt på fremme af beskæftigelsen. Som udgangspunktet er støtte til erhvervet konkurrenceforvridende og dermed i modstrid med et effektivt og konkurrencedygtigt erhverv. Når forordningsforslaget kobler et effektivt og konkurrencedygtigt erhverv med en langsigtet beskæftigelseseffekt, ønskes det, at den langsigtede beskæftigelseseffekt opnås uden, at erhvervet skævvrides, af den udbetalte støtte. Det er således ønsket, at støtten kun skal virke som en igangsætning af initiativer, der senere bliver selvbærende. Imidlertid skal det betones, at erhvervsfremmeforordning som udgangspunkt ikke omfatter erhvervsgrene, der for indeværende kan betegnes som økonomisk selvbærende. Der skal således også anlægges en bredere samfundsmæssig betragtning, hvor det bliver vurderet mere givtig at opretholde personer som erhvervsaktive end at lade dem modtage passiv forsørgelse. Det er således en del af vurderingen, at midlerne vil bidrage med et positivt samfundsøkonomisk afkast.

Til § 2

Udgifterne i henhold til denne landstingsforordning afholdes af landskassen, og bevillingsrammen til landstingsforordningen fastsættes på de årlige finanslove.

Forslagets § 2 beskriver generelle krav til projektet.

Med "projekt" er valgt en samlebetegnelse, for ansøgningernes beskrivelse af, hvad der ansøges om erhvervsfremmelån til. Herunder beskrivelse af formålet med de aktiviteter, der er grundlag for ansøgningen.

Bestemmelsen angiver en række kriterier, som Landsstyret skal tage hensyn til ved beslutning om, hvorvidt en ansøgning om erhvervsfremmelån kan imødekommes. De kriterier, der er nævnt i nr. 1-3 indebærer, at der er tale om skønsmæssige vurderinger i de enkelte tilfælde. Alle tre kriterier skal være opfyldt.

Til nr. 1
Med teknisk forsvarlige menes, hvad der til enhver tid gælder for at drive et professionelt fiskeri, fangst og landbrugserhverv. Såfremt det ikke fremgår af eksisterende lovgivning, må der anlægges en skønsmæssig vurdering i det enkelte tilfælde.

Til nr. 2
Ved behandling af ansøgning om erhvervsfremmelån til reparation med mere til igangværende fartøjer med mere, vil størrelsen af forfaldne ydelser indgå i bedømmelsen af, om et projekt er økonomisk holdbart efter kriterierne i nr. 2.

Med "længere sigt" henvises der til, at vurdering af, om der kan ydes erhvervsfremmelån, skal tage udgangspunkt investeringshorisonten for det pågældende projekt. Således vil vurdering af, om et projekt nu eller på "længere sigt" skønnes økonomisk rentabelt være afhængig af projektets art, indtjeningsmuligheder og løbetid for erhvervsfremmelånets afvikling.

Til nr. 3
Det præciseres i nr. 3, at projektomkostningerne skal stå i rimeligt forhold til det forventede afkast. Det er således et væsentligt kriterium for låneprojektet, at dette kan give et afkast, der gør, at låneaftalen kan forventes overholdt.

Til § 3

Til stk. 1

Nr. 1
Med teknisk forsvarlige menes, hvad der til enhver tid gælder for at drive et professionelt fiskeri, fangst og landbrugserhverv. Såfremt det ikke fremgår af eksisterende lovgivning, må der anlægges en skønsmæssig vurdering i det enkelte tilfælde.

Nr. 2
Med nr. 2 skelnes der klart mellem hensigten med erhvervsfremmelån og hensigten med tilskud. Lån tildeles med henblik på tilbagebetaling. Tilskud tildeles ikke med tilbagetaling for øje. Den økonomiske rationale for tilskud skal således være en samfundsøkonomisk vurdering. Med forsvarlig menes, at det skal vurderes, om der samfundsøkonomisk er rimelighed i at tildele tilskuddet.

Nr. 3
Der skal også ved tildelingen af tilskud foretages en vurdering af økonomien i projektet. Kravene til vurderingen og dokumentationen er lempeligere end for erhvervsfremmelån. Det afgørende er, i hvor høj grad tilskuddet medvirker til, at ansøgeren kan forsørge sig selv og familien, modsat passiv forsørgelse. Idet et tilskud som udgangspunkt ikke skal tilbagebetales, skal der ikke foreligge dokumentation efter § 4 for erhvervsfremmelån. Der skal imidlertid skriftligt redegøres for, at tilskuddet med rimelighed kan forventes at danne grundlag for en egenindtægt, der kan forsørge ansøgeren og ansøgerens familie.

Til stk. 2
For landbrug er jordforbedringsarbejde eneste mulighed for tilskudsmulighed. Årsagen til at det findes rimeligt at yde tilskud til jordforbedringsarbejde er, at jord ikke kan ejes i Grønland. Således er landbrugsarealet kun tildelt landmanden, jorden ejes stadig af det offentlige. Derfor har betragtningen bag nærværende bestemmelse været, at arbejdet med jorden forøger det offentliges ejendom og kan som sådan støttes med offentlige midler.

Til § 4

Dokumentation for de nævnte forhold, og vurderingen af ansøgningerne foretages af ressortområdet for fiskeri, fangst og landbrug.

Til stk. 1

Nr. 1
Dokumentation for ansøgers faglige kvalifikationer kan eksempelvis ske ved søfartsbevis, landbrugsuddannelsesbevis, eller udtalelse fra kommunens erhvervskonsulent, som godtgør, at ansøger er i stand til at udøve en rentabel drift af den virksomhed, hvortil der søges om erhvervsfremmelån.

Er ansøger et selskab, kan selskabets "faglige kvalifikationer" dokumenteres ved, at selskabet har ansatte, der er i stand til at drive selskabet økonomisk rentabelt. Med ansatte menes der eksempelvis revisorer, der fungerer som rådgivere for selskabet.

Nr. 2
Ansøgningen skal vedlægges et drifts- og likviditetsbudget. Budgetterne skal vise, hvordan tilbagebetaling af erhvervsfremmelånet skal ske.

Det skal fremgå af budgetterne, hvilke indtægter og udgifter, der budgetteres med. Der skal fremsendes en oversigt over, hvornår indtægter og udgifter forventes henholdsvis erhvervet og afholdt. Drifts- og likviditetsbudgettet med tilhørende budgetforudsætninger skal have den nødvendige detaljeringsgrad, der gør det muligt at vurdere projektets økonomi.

Nr. 3
Det foreslås, at ansøger, ved indsendelse af ansøgning om erhvervsfremmelån, skal vedlægge oversigt over ansøgers samlede formueforhold.

Hensigten med bestemmelsen er at gøre det muligt for Landsstyret at foretage en samlet gennemgang af ansøgers formueforhold. Dette giver blandt andet Landsstyret mulighed for at inddrage ansøgers tidligere evne og vilje til at tilbagebetale ydet støtte og lån fra Grønlands Hjemmestyre i vurderingen.

Nr. 4
I nr. 4 er det præciseret, at ansøgning om erhvervsfremme kun kan bevilges, såfremt de nødvendige tilladelser fra de offentlige myndigheder alene er betinget af opnåelse af erhvervsfremmelån. Det kan for eksempel være arealtildeling, fiskekvoter og licenser.

Nr. 5
Med øvrige krav menes der, krav der følger af anden lovgivning eller krav, der konkret stilles til det pågældende projekt.

Til stk. 2
Hvis en ansøgning er behæftet med betingelser, der vedrører en afgørelse af forsikringssag, retssag med videre, vil disse forhold ikke indgå i vurderingen af ansøgningen, før end forholdet er afsluttet. Bestemmelsens formål er således at pointere, at det er ansøgerens aktuelle og dokumenterede økonomiske situation, der er relevant, hvorfor de nævnte fremtidige forhold ikke medregnes.

Til stk. 3
Hvis ansøger tidligere har modtaget erhvervsrelateret lån eller tilskud fra Grønlands Hjemmestyre, kan Landsstyret vurdere, om ansøger har overholdt sine forpligtigelser i forhold til erhvervsrelateret lån eller tilskud fra tidligere. Dette giver mulighed for, i forbindelse med § 4, stk. 3, at Landsstyret kan kræve oplyst, om ansøger tidligere har modtaget et erhvervsrelateret lån fra Grønlands Hjemmestyre.

Til stk. 4
I stk. 4 foreslås det præciseret, at den samme ansøger, herunder person eller selskab kun kan opnå erhvervsfremmelån til 1 fartøj eller 1 landbrug. Årsagen hertil er de begrænsede bevillinger til området, og at støtten i højere grad end tidligere ønskes tildelt med den brede beskæftigelse for øje. Med fartøjer i henhold til denne forordning, menes der ikke erhvervsjoller. Med fartøjer er der tænkt på eksempelvis 28, 33 eller 42 fods skibe.

Bestemmelsen angår alene erhvervsfremmelån.

Til § 5

Til stk. 1
Bestemmelsen har til formål at fremme anskaffelsen af nybyggede erhvervsjoller, der opfylder de til enhver tid gældende tekniske mindstekrav til erhvervsjoller i Grønland, frem for anskaffelse af mindre egnede joller.

Landsstyret kan ikke yde tilskud til anskaffelse af en nybygget erhvervsjolle, før der er udstedt en typegodkendelse af jollen, jf. nr. 3.

Jollen skal være typegodkendt af Søfartsstyrelsen eller af et andet kendt klasseselskab. Typegodkendelsen skal på forlangende forevises Grønlands Hjemmestyre, Erhvervsstøtteafdelingen.

Som det følger af den gældende landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, kan en jolleproducent også opnå en typegodkendelse af jollen ved ansøgning herom til Landsstyret, der afgør om jollen opfylder de gældende tekniske mindstekrav.

Til stk. 2
Det foreslås, at det primært er fangsterhvervet, der kan modtage tilskud til anskaffelse af en nybygget erhvervsjolle. Der kan også søges om tilskud til anskaffelse af en nybygget erhvervsjolle, der skal anvendes til fiskeri. Tilskud til anskaffelse af erhvervsjolle til fiskeri kan primært ydes til erhvervsjoller, der fisker i områder, hvor fiskerikapaciteten er mangelfuld. Prioriteringen vil bero på en samfundsøkonomisk og hygiejnemæssig vurdering. Det er således et krav, at de til enhver tid gældende hygiejnekrav til fangstvirksomhed og fødevarer herfra overholdes. Endvidere skal tilskuddet afpasses initiativer, der gør fanger/- og fiskerierhvervet mest muligt selvbærende.

Til stk. 3
Bestemmelsen følger den gældende landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug. Der kan ikke gives en anden sats end de 75% og 84%.

På grund af de dårligere indtjeningsmuligheder i Qaanaaq, Ammassalik og Ittoqqortoormiit i forhold til andre områder, er der fastsat en højere tilskudssats på 84% for disse områder end tilskudssatsen på 75% for øvrige områder. Den højere tilskudsandel til disse områder skydes deres særlige afhængighed af indtægter fra fangst og fiskeri kombineret med de erfaringsvis lavere indtjeningsmuligheder i disse områder.

Til stk. 4
Det pointeres, at § 5 kun vedrører udbetaling af tilskud. Der kan ikke modtages både tilskud og erhvervsfremmelån efter bestemmelsen. Landsstyret har indføjet denne bestemmelse for at tilkendegive, at Landsstyret ikke vil påtage sig finansieringen af en erhvervsjolle fuldt ud. Således kan Landsstyret yde et tilskud, hvorefter den resterende finansiering løftes af ansøger selv.

Til § 6

Til nr. 1
Der foreslås indsat alderskrav til ansøger. Der foreslås indsat et krav om, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet er registreret som erhvervsfanger eller erhvervsfisker og har været dette i de 2 foregående år frem til ansøgningstidspunktet.

Der er med forslagets § 3 åbnet mulighed for en bred vurdering af ansøgeren, således at der her kan inddrages tidligere indtægts- og erhvervsforhold.Formål, krav og vurderingsgrundlaget vil i øvrigt være identisk med §§ 2 og 3, se bemærkningerne herom.

Der er tale om en ændring i forhold til tidligere, idet erhvervsfiskere også kan modtage tilskud efter § 5, stk. 2.

Til nr. 2
Formål, krav og vurderingsgrundlaget vil imidlertid være identisk med § 3, se bemærkningerne herom.

Til stk. 1 og 2
Udgangspunktet er, at tilskud ikke skal tilbagebetales. Dette modificeres af § 11, hvoraf det fremgår, i hvilke tilfælde Landsstyret kan kræve et tilskud tilbagebetalt.

Til § 7

Til nr. 1
Det er krav for, at der kan ydes tilskud til jordforbedringsarbejde at ansøgerne driver et igangværende landbrug.Man kan således ikke få tilskud som en del af etableringen.

Til nr. 2
Ansøger skal kunne dokumentere, at jordforbedringsarbejdet vil være fordelagtig for landbruget. Der tænkes her på, at der skal redegøres for at jordforbedringsarbejdet vil være en nødvendig del af det at opnå et effektivt brug. Bestemmelsen er således rettet mod de driftsmæssige argumenter for, at der skal udføres jordforbedringsarbejde.

Til nr. 3
Formålet med, at der skal opstilles beregninger for, at jordforbedringsarbejdet vil bidrage positivt til landbrugets økonomi, er dels ønsket om, at omkostningerne ved arbejdet undersøges i detaljer. Derudover skal det også undersøges, hvilke besparelser og/eller indtægter landmanden opnår ved at producere sin egen foder. Imidlertid skal der også medregnes udgifterne til at dyrke foderet selv herunder kunstgødning. Bestemmelsen har til hensigt, at der tilvejebringes en detaljeret oversigt over, hvilke økonomiske konsekvenser jordforbedringsarbejdet vil have for det enkelte landbrug.

Til § 8

Til stk. 1
Formålet er, at der kan ydes erhvervsfremmelån til ombygning og større reparationer af fiskefartøjer og større anskaffelser, såsom motorer, sikkerhedsudstyr og fiskeriredskaber. Derudover kan der ydes erhvervsfremmelån til anskaffelser af nødvendigt driftsmateriel og tekniske installationer. Almindelig vedligeholdelse og reparationer er ikke omfattet.

Bestemmelsen giver mulighed for, at fiskefartøjer kan moderniseres, således at bæredygtigheden og konkurrenceevnen ved fiskefartøjet forbedres. Forbedringer kan for eksempel bestå af anskaffelse af mere skånsomme fiskeredskaber eller brændstofbesparende installationer. Konkurrenceevnen kan forbedres igennem tiltag, der reducerer omkostningerne eller øger den samlede værdi af fangsten.

Til stk. 2
Erhvervsfremmelån til fiskefartøjer kan ikke ydes, hvis Landsstyret vurderer, at ansøger ikke kan opretholde en indtjening, som en fisker normalt forventes at præstere.

Med normal indtjening menes, hvad der for det pågældende fartøjs type, fiskeriets art og pågældende område, må anses for værende en gennemsnitlig indtjening. Det bliver betonet i bestemmelsen, at der skal anlægges en helhedsvurdering af økonomien i projektet. Her skal der ses på, om projektet kan forventes at give et afkast, der kan tilbagebetale lånet og virker rimeligt i forhold til de samlede projektomkostninger. Bestemmelsen i § 2 finder anvendelse ved vurderingen af ansøgningen.

Til § 9

Der foreslås indsat en bestemmelse om, at der som hovedregel kun kan ydes tilskud til en nybygget erhvervsjolle hvert 12. år. Dette skyldes dels et ønske om at øge tilskudsmodtagerens motivation til god vedligeholdelse, dels ønsket om at erhvervsjollen holdes forsikret.

Leveringstidspunktet fastlægges i overensstemmelse med de almindelige købe- og aftaleretlige regler. Perioden på 12 år er valgt ud fra de midler, der er omfattet af forordningen om erhvervsfremme og, hvad nye jollers levetid må forventes at være ved god vedligeholdelse.

Til § 10

Til stk. 1
Der foreslås en undtagelse til forslagets § 9, i tilfælde af forlis, havari eller forhold der gør erhvervsjollen ubrugelig til det formål, som tilskuddet eller lån eller tilskud efter tidligere gældende regler er ydet på baggrund af, under forudsætning af, at der er tegnet forsikring. Hensigten hermed er at hjælpe ejeren af erhvervsjollen i de tilfælde, hvor ejeren ikke kan bebrejdes noget, og hvor erhvervsjollen har været holdt forsikret.

Nr. 1
Med behørigt forsikret menes, hvad der må betegnes som almindelig og tilstrækkelig forsikring af erhvervsjollen.

Nr. 2
Det er et krav, at forsikringserstatningen skal være udbetalt, og Landsstyret får adgang til forsikringserstatningen.

Til stk. 2
Tilskud beregnes som 75% (84%) af erhvervsjollens anskaffelsessum efter fradrag af forsikringserstatningen. Idet ansøgeren efter denne forordning skal betale 25% (16%) af jollen virker det naturligt, at det kun er 75% (84) af forsikringserstatningen, der skal fratrækkes anskaffelsessummen. Således skal kun den del af forsikringssummen, der modsvarer den del af erhvervsjollen, der er givet tilskud til fratrækkes anskaffelsessummen.

Det nye tilskud beregnes som 75% (84) af jollens anskaffelsessum fratrukket 75% af forsikringserstatningen. (0.75 gange (jollens anskaffelsessum fratrukket 75% af forsikringserstatningen).

Til stk. 3
Ved anskaffelse af erstatningsjolle og ydelse af tilskud dertil skal de krav og vurderingskriterier, der gælder for tildeling af tilskud almindeligvis, jf. §§ 3, 5 og 6, være gældende.

Til § 11

Landsstyret har mulighed for at kræve tilskud tilbagebetalt efter § 11, men er ikke forpligtiget hertil, i de i bestemmelsen nævnte tilfælde.

Til nr. 1
Der foreslås detaljerede retningslinier for eventuel tilbagebetaling af tilskud, hvilket er begrundet i ønsket om at forhindre misbrug. Det følger af nr. 1, at hvis tilskudsmodtageren ikke længere er registreret som erhvervsfanger eller erhvervsfisker, er forudsætningerne for udbetaling af tilskud ikke længere til stede, og tilskuddet kan kræves tilbagebetalt. Imidlertid skal der ses på, hvor lang tid ansøger har være registreret erhvervsfanger/- eller fisker efter tilskudsudbetalingen. Endvidere skal der tages hensyn til de tilfælde, at ansøgeren er overgået til nyt arbejde eller uddannelse. I disse tilfælde vil en lempeligere vurdering skulle anlægges for ikke at fastholde ansøgeren i fanger/- fiskererhvervet.

Til nr. 2
Bestemmelsen skal opfattes således, at hvis tilskudsmodtager ikke skønnes at have sin hovedindtægt fra anvendelsen af erhvervsjollen, da kan Landsstyret kræve et tilskud tilbagebetalt. Vurderingen tager udgangspunkt i årsopgørelser og eventuelt fangstrapporteringer. Der tages højde for eventuelle udsving i fangstgrundlaget.

Såfremt der i anden lovgivning sker ændringer i definitionen af erhvervsfanger eller -fisker, vil denne nye definition træde i stedet for hovedindtægtskravet.

Til nr. 3 og 4
Bestemmelserne er indsat for at forhindre, at erhvervsjollen belånes, og derved belaster tilskudsmodtagerens økonomi, samt for at hindre, at der spekuleres økonomisk i det tilskud, der modtages fra Landsstyret.

Til nr. 5
Såfremt tilskudsmodtageren ikke indsender dokumentation for salg af produkter, giver bestemmelsen mulighed for, at Landsstyret kan kræve tilskuddet tilbagebetalt, jf. § 30, stk. 3, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 6
Landsstyret kan kræve tilskuddet tilbagebetalt i det omfang, at ansøger tilsidesætter de betingelser og vilkår Landstyret har stillet op for tildeling af tilskud eller ansøger ikke opfylder de nævnte betingelser eller vilkår.

For § 11 gælder, at landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til de offentlige finder anvendelse på fordringer opstået i medfør af landstingsforordning om erhvervsfremme af fiskeri, fangst og landbrugserhvervene, idet forslaget indholdsmæssigt svarer til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

Til § 12

Til stk. 1
Bestemmelsen indebærer, at tilskuddet nedskrives med 1/12 per år over 12 år, beregnet fra udbetaling af tilskuddet.

Til stk. 2
Eksempel: Tilskud udbetales 30. juni 2006. 11. januar 2011 beregnes tilbagebetalingskravet til 6/12 ganget med det udbetalte tilskud.

Med påbegyndt år menes der kalenderåret. Med modtagelse af tilskuddet menes dato for udbetaling af tilskuddet.

Til § 13

Til stk. 1
Husdyravl er valgt, fordi det centrale i fåreholderstedernes virksomhed er salget af lam til slagtning. Erhvervsfremmeforordningen kan også omfatte andre dyr til slagtning. Landbrug inkluderer efter denne definition erhvervsvirksomhed bestående af både agerdyrkning og husdyravl.

Til stk. 2
Der kan ydes erhvervsfremmelån til bygninger til landbrugsformål.

Med bygninger til landbrugsformål menes eksempelvis stalde, hølade eller maskinværksteder.

Til stk. 3
Mulighed for erhvervsfremmelån til opførelse af én bolig til ejer, bruger, bestyrer eller medhjælper til et landbrug i henhold til denne forordning, er begrundet i ønsket om, at beboelsesejendomme skal være med i den samlede ejendom. Med et landbrug menes et samlet ejendomskompleks, hvor beboelsesejendomme er omfattet, men begrænset således, at der kun kan søges erhvervsfremmelån til 1 bolig. Formålet hermed er at holde et landbrug samlet som én ejendom for at undgå uhensigtsmæssige situationer, som for eksempel at beboelsesejendommen bebos af en person, der ikke har relation til selve landbruget og dens ejer(e).

Til § 14

I § 14 foreslås det, at Landsstyret, som noget nyt, kan yde erhvervsfremmelån til erhververen af et landbrug til opførelse eller overtagelse af en aftægtsbolig med henblik på beboelse for en tidligere ejer af et overdraget landbrug. Der er tale om en ny bestemmelse i forhold til tidligere. Det tiltænkte anvendelsesområde er ved et generationsskifte at skabe mulighed for, at den nærmeste familie til den nye ejer kan bebo aftægtsboligen.

Det præciseres, at Landsstyret kun kan yde erhvervsfremmelån til erhververen af landbruget til opførelse eller overtagelse af aftægtsbolig, såfremt denne både opfører og ejer aftægtsboligen som en del af det samlede landbrug. Formålet hermed er at holde landbruget samlet som én ejendom for at undgå uhensigtsmæssige situationer, som for eksempel at aftægtsboligen bebos af en person, der ikke har relation til selve landbruget og dens ejer(e).

Det er et nyt tiltag, at Landsstyret kan yde erhvervsfremmelån til aftægtsboliger. Intentionen med bestemmelsen er, at der åbnes op for, at tidligere ejeres beboelsesejendom også er omfattet af bestemmelsen. Endvidere omfatter bestemmelsen, at aftægtsboliger opført med erhvervsfremmelån efter denne forordning fremover kan overtages af den nye ejer med erhvervsfremmelån. Det ligger i bestemmelsen, at aftægtsbolig kan forstås som den aftægtsbolig, overdrager hidtil har benyttet som aftægtsbolig.

Til § 15

Til stk. 1
Anskaffelsessummen, der kan søges erhvervsfremmelån til, inkluderer udgifter til opførelse, udvidelse og forbedringer af erhvervsbygninger til landbrugsformål eller opførelse af 1 ekstra bolig, kaldet en aftægtsbolig, i forbindelse med overdragelse af et landbrug, omfatter følgende udgifter: Håndværkerlønninger til opførelse af fundament, øvrige anlægsudgifter i forbindelse med byggeriet og til udgifter til teknisk, juridisk og økonomisk rådgivning.

Til stk. 2
Ved overtagelse af eksisterende landbrug fastsætter bestemmelsen, at anskaffelsessummen inkluderer alle nødvendige bygninger, maskiner, husdyr, materialer i øvrigt for at drive et landbrug.

Teknisk, juridisk og økonomisk rådgivning i begge bestemmelser er medtaget for at give ansøger mulighed for det bedste udgangspunkt for at iværksætte byggeriet eller købet.

Til stk. 3
Landsstyret kan kun yde erhvervsfremmelån, der dækker udgifter i en størrelsesorden, der må anses for almindelig for lignende byggerier eller overtagelser.

Til § 16

Til nr. 1 og 2
Der kan søges om erhvervsfremmelån til driftsmidler og øvrige anlæg, som anses for nødvendige i forbindelse med driften af landbruget.

Til nr. 3
Det er præciseret, at lån til jolle sker med henblik på almindelig persontransport. Der er således ikke tale om, at der kan ydes lån til anskaffelse af en egentlig erhvervsjolle. Erhvervsfremmelån til anskaffelse af ATV (4-hjulstrukne "motorcykler") vil alene kunne ske i medfør af bestemmelsens nr. 1, det vil sige til brug for selve driften af et landbrug, så utilsigtede dirt-track arrangementer i naturområder undgås.

Til § 17

Muligheden for at få erhvervsfremmelån til avlsdyr foreslås indskrænket i forhold til de gældende regler. Således kan der kun ydes erhvervsfremmelån i de tre nævnte tilfælde, modsat tidligere, hvor der var en generel mulighed for lån til anskaffelse af besætning. Dette er begrundet i en forventning om, at fåreavlens og andre landbrugeres bestand som hovedregel selv er i stand til selv at producere disse, eller at avlsdyr kan erhverves ved bytte med andre fåreholdere.

Til nr. 1
Det beror på en konkret vurdering i forhold til landbrugets størrelse.

Til nr. 2
Med lignende forhold menes der forhold, der ikke følger af almindelig drift.

Til nr. 3
Det følger af nr. 3, at der ikke kan ydes erhvervsfremmelån til anskaffelse af avlsdyr i forbindelse med nyetablering af for eksempel et fåreholdersted. Med virksomhed menes landbrugsrelaterede aktiviteter.

Til § 18

Landsstyret kan yde erhvervsfremmelån til reparation af aktiverne nævnt i §§ 13, 14 og 16. Det er et krav, at reparationen er af væsentlig betydning for landbrugets fortsatte drift og ligger udover almindelige og forventelige reparationsomkostninger. Hermed menes reparationer, renoveringer og ombygninger, der ligger ud over almindelig vedligeholdelse. Dette er begrundet i en forventning om, at almindelig vedligeholdelse sker som afholdelse af almindelige driftsudgifter.

Med hensyn til kravet om, at reparationen skal have væsentlig betydning for landbrugets fortsatte drift menes, hvor det skønnes, at landbrugets forsatte drift vil være tvivlsom, såfremt reparationen ikke udføres.

Til § 19

Til stk. 1
Efter § 12 i den gældende landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, kan der ydes lån til opdyrkning med 30% i eget indskud og 70% i rente- og afdragsfrit lån. Dette foreslås ændret til et tilskud af hensyn at lette den administrative byrde. Et tilskud ydes kun en gang, og der skal ikke bruges ressourcer på at administrere tilbagebetaling af lån.

Til stk. 2
Det ydede tilskud bliver vurderet i omfanget af det udførte arbejde.

I anvendelsen af ordet "tilskud" ligger, at det fortsat forventes, at landbrugeren leverer en del af det samlede indskud i jordforbedringen i form af arbejde, maskinkraft med videre.

Der bliver taget udgangspunkt i konsulenttjenesten for fårehold´s vurderinger. Med karakteren for arbejdet menes, arealets beskaffenhed med hensyn til eksempelvis sten og bonitet.

Til stk. 3
Tilskud til jordforbedringsarbejde skal følge krav og vurderingskriterier for tildeling af erhvervsfremmetilskud nævnt i §§ 3 og 7.

Landsstyret kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af landstingsforordningen, herunder regler om betingelser for tilskud til jordforbedringsarbejder i form af en bekendtgørelse, jf. forslagets § 31, nr. 5.

Til § 20

I den gældende forordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug kan der til landbruget tilbydes 14 forskellige lånetyper, fordelt på 7 forskellige rentebærende lån og 7 forskellige rente- og afdragsfrie lån.

En landbruger har ofte mange mindre lån, da en betydelig del af driften rent faktisk lånefinansieres gennem erhvervsstøtteordningen.

For eksempel kan en landbruger have 21 forskellige lån. Af de 21 lån kan 8 af dem henføres til "smålån", hvor den mindste låns hovedstol for eksempel kan være på 1.500 kr.

Det er med den nye bestemmelse tanken, at sådanne "smålån" samles i en driftskredit, således at administrationen og papirmængden reduceres i forhold til i dag.

Driftskreditten foreslås indført til erstatning for bl.a. rentebærende lån indtil 100% af anskaffelsesudgifterne til foder og såsæd. Det er umiddelbart kun udgifter til foder, såsæd, gødning eller lignende, der kan finansieres via driftskreditten. Der er dog åbnet op for at mindre anskaffelser og mindre vedligeholdelsesudgifter kan dækkes over driftskreditten.

Til stk. 1
Der indføres mulighed for at oprette en driftskredit til bestemte formål af betydning for landbruget. Der kan via driftskreditten ske betaling af andre udgifters afholdelse til småanskaffelser, mindre vedligeholdelsesarbejder, når disse er relateret til driften af landbruget.

Driftskredit indføres primært for at lette administrationen, således at der ikke længere skal tages stilling til mange små ansøgninger, men at disse kan finansieres over driftskreditten. Grunden til at der ikke gives garanti for banklån/kassekredit er, at Landsstyret ikke vil miste muligheden for at kontrollere, om pengene benyttes til driften eller til andet formål. At udgiften er afholdt og udbetaling følgelig skal ske, vil bero på fremsendelse af eksempelvis af faktura som dokumentation. Grunden til at Landsstyret ønsker dokumentation for afholdte udgifter er, at Landsstyret har en forvaltningsmæssig forpligtigelse til at kontrollere, om de offentlige midler, Landsstyret stiller til rådighed for borgerne, bruges til det, som er sat som betingelse for kreditgivningen.

Landsstyret har en naturlig interesse i at kunne dokumentere at offentligt tildelte midler anvendes efter deres formål, hvilket denne bestemmelse skal opnå.

Til stk. 2
Der kan udover formålene nævnt i stk. 1 trækkes på denne driftskredit til særligt opståede akutte situationer. Det tiltænkte anvendelsesområde er situationer, hvor der er risiko for store tab, såfremt der ikke sættes ind med omgående virkning. Hensigten hermed er at hjælpe landbrugeren i de tilfælde, hvor han ikke kan bebrejdes noget. Eksempelvis hvor reparationer af maskiner er nødvendige for at kunne høste.

Til stk. 3
Det forventes, at der i forlængelse af forordningens vedtagelse fastsættes nærmere regler om vilkår for ydelse af driftskredit. Det forventes endvidere, at Landsstyret vil fastsatte nærmere regler for tilbagebetaling af driftskreditten. Bestemmelsen nævner det som en mulighed, at Landsstyret kan stille en fastforrentet driftskredit til rådighed. I bekendtgørelsen kan det reguleres på hvilke betingelser, driftskredit stilles til rådighed.

Til § 21

Til stk. 1
Den ny lånetype, kaldet "erhvervsfremmelån" skal lette administrationsbyrden, samt motivere til tilbagebetaling. Erhvervsfremmelånet erstatter de gældende låneformer. I den gældende landstingsforordning er der fastsat procentvise satser på de enkelte låneformål for, hvor stor en andel der skal udgøres af rente- og afdragsfrit lån, af rentebærende lån og af eget indskud. Dette foreslås ændret, således at bidragssatserne for lån udstedt i medfør af den nye forordning fastsættes i bekendtgørelsesform. Den nye forordning er således en forenkling i forhold til dette.

Til stk. 2
Tilskuddet efter denne bestemmelse kan fastsættes til at udgøre op til 50 % af afdraget.

Eksempelvis kan et tilskud til afvikling af et erhvervsfremmelån fastsættes til, at for hver krone låntager indbetaler, nedbringes erhvervsfremmelånet med 1 kr. og 25 øre. Således modtager låntager 25 øre fra Landsstyret, eller et tilskud på 20% af afdraget til erhvervsfremmelånets nedbringelse.

Til stk. 3
I stk. 3 er indsat en bestemmelse, der skal øge landbrugernes motivation til at købe maskiner i fællesskab, og derved nedbringe de samlede omkostninger.

Til stk. 4
Tilskud til afvikling af erhvervsfremmelån fastsættes af Landsstyret i henhold til Landsstyrets ønske om at fremme bestemte områder inden for primærerhvervene. Tilskud til afvikling af erhvervsfremmelån for det enkelte lånearrangementer fastsættes for og er gældende for hele lånets løbetid.

Til stk. 5
Landsstyret bemyndiges til at fastsætte størrelsen af rentesats og tilskud til afvikling af erhvervsfremmelån og øvrige vilkår. I bekendtgørelsesform kan der fastsættes regler omkring størrelsen af tilskud til afvikling, herunder kan Landsstyret angive prioriteringer af forskellige erhvervs,- og områder.

Til § 22

Til stk. 1 og 2
Beslutter Landsstyret at tildele et erhvervsfremmelån, kan Landsstyret stille krav om, at ansøger skal stille et eget indskud på mindst 10% af anskaffelsessummen. Der er valgt 10% eget indskud for samtlige erhvervsfremmelån med henblik på en forenkling af erhvervsfremmeforordningen. Der er tale om beskedne ændringer i forhold til den gældende landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug. Der er sket en ændring med hensyn til selvbyggerhuse, hvor eget indskuddet er 10% nu, mod 5% før.

Ændringen sker med henblik på at øge seriøsiteten af ansøgerporteføljen.

Kravet om at ansøger skal stille et eget indskud på mindst 10% af anskaffelsessummen skal ses som en bundgrænse, idet der i bekendtgørelsesform kan fastsætte regler om krav om højere eget indskudsandel, jf. stk. 4.

Til stk. 3
I bestemmelsen foreslås der åbnet en mulighed for på fiskeri og landbrugsområdet at kunne levere eget indskud i form af et andet aktiv end likvid indbetaling. Landsstyret forbeholder sig retten til at foretage en skønsmæssig vurdering af apportindskuddet, på baggrund af nypris fratrukket afskrivninger på det pågældende aktiv.

Til stk. 4
Landsstyret kan i bekendtgørelsesform fastsætte regler om forhøjet eget indskud. Et forhøjet indskud kan komme på tale i de tilfælde, det skønnes, at det pågældende erhverv er så rentabelt for ansøgerne, at der kan anlægges et højere indskud.

Til § 23

Til stk. 1
Løbetiden for erhvervsfremmelån kan maksimalt fastsættes til 5 år. Der er således mulighed for at fastsætte en løbetid mindre end 5 år.

Ved erhvervsfremmelån efter til § 8, stk. 1, nr. 1 og 2 kan løbetiden fastsættes til op til 10 år, når der er tale om ombygning og reparation af fartøj samt anskaffelse og udskiftning af motorer hvor udgifterne er af omfattende karakter. Omfattende karakter beror på en konkret vurdering af beløbets størrelse, ansøgers betalingsevne og det pågældende fiskeris art. Efter de nugældende regler kan den maksimale løbetid udgøre 10 år. Med forordningsforslaget præciseres det at udgangspunktet for løbetiden er maksimalt 5 år, men ved større reparationer af fartøj eller motorer kan løbetiden udgøre 10 år.

Til stk. 2
Løbetiden for erhvervsfremmelån til opførelse, overtagelse, udvidelse eller forbedring af bygninger til landbrugsformål, opførelse af 1 bolig for enten ejer, bruger, bestyrer eller medhjælper, opførelse eller overtagelse af en aftægtsbolig i forbindelse med overdragelse af et landbrug, til udgifter til elinstallation, udgifter til håndværkere til hjælp ved opførelse af fundament samt øvrige anlægsudgifter i forbindelse med byggeriet, samt teknisk, juridisk og økonomisk rådgivning og til opførelse eller anskaffelse af anlæg til elproduktion til brug for bygninger til landbrugsformål, bolig og aftægtsbolig kan maksimalt udgøre 20 år. Der er således mulighed for at fastsætte en løbetid på mindre end 20 år. Bestemmelsen rummer muligheden for at udskyde 1. ydelse med 2 år, således at løbetiden bliver 20 år tillagt udskydelsen på maksimalt 2 år. Situationer, der kan begrunde en udskydelse, kan være rent driftsmæssige. Således vil det kunne begrunde en udskydelse, at ansøgeren ønsker at opbygge en stambesætning, og derfor vil afsætte et mindre antal lam i de første år.

I den nugældende forordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug er den maksimale løbetid for lån til opførelse, overtagelse eller udvidelse af erhvervsbygninger til landbrugsformål 25 år. Løbetiden er sat ned til 20 år.

I den nugældende forordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug er den maksimale løbetid for lån til udgifter til elinstallation, og til opførelse eller anskaffelse af anlæg til elproduktion til brug for bygninger til landbrugsformål og bolig 10 år.

Til stk. 3
Løbetiden for erhvervsfremmelån til anskaffelse af maskiner, redskaber, vandingsanlæg, indhegning samt øvrigt nødvendigt driftsmateriel og til anskaffelse af jolle til persontransport kan maksimalt udgøre 10 år. Bestemmelsen giver således mulighed for at fastsætte en løbetid mindre end 10 år.

Der er ikke ændringer i forhold til nugældende forordning.

Til stk. 4
Løbetiden for erhvervsfremmelån til anskaffelse af avlsdyr i medfør af § 17 kan maksimalt udgøre 5 år. Bestemmelsen giver således mulighed for at fastsætte en løbetid på mindre end 5 år.

I den gældende forordning er løbetiden maksimalt 10 år.

Til stk. 5
Ved erhvervsfremmelån til reparation af aktiverne nævnt i §§ 13, 14 og 16, jf. § 18, vil lånets løbetid være identisk med det oprindelige erhvervsfremmelån. Således fastsættes løbetiden på erhvervsfremmelån til reparation i forhold til løbetiden på det aktiv, der søges erhvervsfremmelån til reparation af. Restløbetiden på det aktiv, der repareres, påvirkes ikke.

I forhold til tidligere er der ikke længere et maksimum på 10 års løbetid. Der er sket en stramning således, at reparationsudgifterne nu skal være af væsentlig betydning for landbrugets forsatte drift og ligge ud over, hvad der må anses for almindelige og forventelige reparationsomkostninger.

Til § 24

Til stk. 1
De dele af fiskeri- og landbrugserhvervet, som har behov for finansiering i form af erhvervsfremmelån, må formodes at have vanskeligt ved at opnå tilstrækkelig finansiering fra anden side. Når Landsstyret yder erhvervsfremmelån, har det formodningen for sig, at det er den sidste del af finansieringen, der mangler.

Bankerne vil typisk stille krav om sikkerhed ved pant i det aktiv, der ydes lån til finansiering af.

Alene hvor Grønlands Hjemmestyre finansierer den fulde anskaffelse, vil det i praksis være muligt at opnå pant med 1. prioritet i det aktiv, der ydes erhvervsfremmelån til finansiering af.

"Bedst mulig sikkerhed" for Grønlands Hjemmestyre vil derfor i praksis bestå i sekundært pant efter private finansieringskilder, typisk bankerne. Det er tilsigtet med bestemmelsen at udvise den størst mulige fleksibilitet i forhold til låntagers samlede låneforhold, dog uden at Grønlands Hjemmestyre mister sikkerhed for finansiering. Rykningsklausuler kan derfor accepteres.

Der kan dog også kræves anden form for sikkerhed, såfremt fartøjet eller landbrugsejendommen ikke giver tilstrækkelig sikkerhed.

Til stk. 2
Bestemmelsen vedrører alle andre aktiver end fast ejendom og fiskefartøjer og følger de samme overvejelser, jf. § 24, stk. 1. Der skal efter denne bestemmelse ikke nødvendigvis sikres ved pant, hvor dette synes unødvendigt.

For § 24 gælder det, at landstingslov om stempelafgift finder anvendelse på fordringer opstået i medfør af landstingsforordning om erhvervsfremme af fiskeri, fangst og landbrugserhvervene, idet forslaget indholdsmæssigt svarer til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

Til § 25

Til stk. 1
Der er ingen ændringer i forhold til § 18 i landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug. Det er Landsstyret, der fastsætter regler omkring forrentning og afdrag af erhvervsfremmelån. Erhvervsfremmelån kan udbetales i rater, eksempelvis i takt med, at der foreligger fakturaer for afsluttede delarbejder.

Til stk. 2
Landsstyret kan forlange erhvervsfremmelånet indfriet i følgende tilfælde:

Hvis renter eller afdrag ikke betales senest sidste rettidige betalingsdag. Det er dog en betingelse for, at erhvervsfremmelånet kan forlanges indfriet, at låntager ikke har betalt renter og afdrag senest 7 dage efter, at skriftligt påkrav herom er afsendt eller fremsat. Landsstyrets påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at erhvervsfremmelånet kan forlanges indfriet, hvis renter og afdrag ikke betales inden fristens udløb. Derudover kan erhvervsfremmelånet forlanges indfriet i det omfang lånevilkårene misligholdes. Herunder at låntager ikke oplyser loyalt om relevante forhold jf. forordningens § 30, stk. 2. Således søges erhvervsfremmelånet at følge de almindelige obligationsretlige regler.

Til stk. 3
Bestemmelsen fastslår, hvornår terminsbetaling anses for rettidig. Rettidig indbetaling af terminsindbetalingen er således senest 30 dage efter forfaldsdagen. Terminsbetaling herefter, anses for misligholdelse af erhvervsfremmelånet.

Til stk. 4
Efter bestemmelsen kan Landsstyret meddele udsættelse af terminsbetaling. Når der gives udsættelse, foreligger der ikke misligholdelse, da Landsstyret har accepteret en ændring i vilkårene for erhvervsfremmelånets afvikling.

Der kan maksimalt gives udsættelse i indtil 2 år.

Betingelserne for udsættelse af terminsbetaling er, at der til stadighed er sikkerhed for over 60% af den samlede saldo på erhvervsfremmelånet, og at Landsstyret vurderer, at den manglende betalingsevne er af midlertidig karakter.

Med "midlertidig karakter" menes, som udgangspunkt 1 termin, og ikke mere end 2 år.

Til stk. 5
Har Landsstyret accepteret at udsætte terminsbetalingen en given periode, jf. stk. 4, forlænges løbetiden af erhvervsfremmelånet med en tilsvarende periode, når låntager genoptager terminsbetalingerne. Har låntager fået udsættelse med 1 terminsbetaling, forlænges den resterende løbetid med 1 terminsbetaling.

Til stk. 6
Landsstyret kan kun i særlige tilfælde give udsættelse af terminsbetaling i mere end 2 år. Med særlige tilfælde menes, sygdom, klimatisk betingede forhold og andre usædvanlige erhvervshindringer. De nævnte eksempler er ikke udtømmende.

Det tiltænkte anvendelsesområde for bestemmelsen er særlig opståede situationer som nævnt oven for, relateret til enten specifikke eller generelle forhold.

Med "sygdom" menes sygdom af længere varighed, der har haft en indvirkning på låntagers evne til at udøve sit erhverv.

Begrundelsen for muligheden for udsættelse er, at der kan opstå midlertidige betalingsvanskeligheder. Hvis der efter 2 år, og i særlige tilfælde mere end 2 år, ikke opstår betalingsevne på ny hos låntager, må det vurderes at låntager heller ikke senere vil være i stand til at tilbagebetale erhvervsfremmelånet som aftalt, hvorefter erhvervsfremmelånet må opsiges og et eventuelt pant realiseres, jf. § 25, stk. 2.

Det er tilsigtet, at bestemmelsen kun finder anvendelse på de erhvervsfremmelån, hvor der er søgt om udsættelse af terminsbetalingen og ikke eventuelle andre erhvervsfremme- og ESU lån. Udsættelse af betaling af øvrige restancer kan kun ske ved at omlægge erhvervsfremmelånet, jf. forslagets § 28.

Til § 26

Til stk. 1
Bestemmelsen er en forenkling af § 27 i den gældende landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2004 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug. Efter de gældende regler er standsning af rentetilskrivning kædet sammen med pantets stilling. Med den foreslåede nye bestemmelse er det afgørende tidspunkt opsigelse af lånet fra Landsstyrets side. Det ligger heri, at ved opsigelse vil Landsstyret realisere et eventuelt pant, såfremt det har nogen værdi. Bestemmelsen om et årligt tilskud til nedbringelse af gælden er en fortsættelse fra af den gældende landstingsforordning.

Låntager har ikke noget retskrav på, at modtage tilskud til nedbringelse af erhvervsfremmelånet. Dette er indføjet for at undgå muligheder for misbrug. Praksis har imidlertid været, at Landsstyret generelt har ydet et tilskud for at få hurtigere afvikling af de misligholdte lån. Der er ikke lagt op til ændringer af denne praksis, men kun at undgå mulighederne for misbrug.

Til stk. 2
Det årlige tilskud og låntagers årlige indbetaling beregnes i forhold til de forudgående 12 måneder. De 12 måneder regnes fra den dag, Landsstyret opsiger erhvervsfremmelånet.

Bestemmelsen skal forstås sådan, at Landsstyret yder tilskud svarende til de betalinger låntager indbetaler efter datoen for opsigelsen af erhvervsfremmelånet.

Det har været med i overvejelserne til bestemmelsen, at der ikke må være incitament til at misligholde lånet således, der opnås en mere fordelagtig afvikling af erhvervsfremmelånet, end efter § 21. Idet det er præciseret i overensstemmelse med hidtidig praksis, at aktivet der er ydet lån til mistes ved misligeholdelse og dermed indtægtsgrundlaget, er der næppe nogen incitament for misligeholdelse. Imidlertid kan tilskuddet fastsættes udfra, at der ikke kan opnås gunstigere afviklingsvilkår efter denne bestemmelse end efter § 21, stk. 2.

Til § 27

Til stk. 1
Der foreslås ikke væsentlige ændringer i muligheden for eftergivelse. Muligheden for eftergivelse som følge af alder eller pensionsforhold foreslå dog ikke videreført. Det er begrundet med, at det kan give anledning til misbrug af erhvervsstøttemidler. Således kan en fisker, der passerer 60 års alderen, efter de gældende regler sælge sit fiskefartøj til en lav pris til eksempelvis et familiemedlem, idet han kan være sikker på at få eftergivet resten af sin gæld. Dette forudsætter dog efter de gældende regler, at Landsstyret som panthaver accepterer salgsprisen.

Hvis en låntager står i dyb gæld, kan denne få eftergivelse efter de øvrige regler herom i nærværende bestemmelse. Rentetilskrivningen standser ved opsigelse, jf. forslagets § 26.

Til stk. 2
Med de nærmeste år menes der 2-3 år.

Med hensyn til låntagers mulighed for inden for de nærmeste år at afvikle erhvervsfremmelånet, foretages vurderingen på baggrund af de i stk. 3 nævnte forhold.

Til stk. 3
For at vurdere låntagers betalingsmuligheder, skal gældens størrelse vurderes i forhold til låntagers og dennes husstands formueforhold, herunder indgår en vurdering af opsparing, friværdi og andre aktiver ejet af låntager. Det skal vurderes på baggrund af låntagers uddannelse og øvrige beskæftigelsesmuligheder, hvorvidt låntager vil kunne opnå en indkomst, der kan tilbagebetale gælden. Låntagers alder kan indgå i vurderingen af fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Der henvises til bemærkningerne til § 27 stk. 1, hvor den automatiske gældseftergivelse for personer over 60 år er bortfaldet.

Til stk. 4
Bestemmelsen skal forstås således, at låntager, der har afdraget gælden efter bedste evne, efter 10 år har mulighed for at få eftergivet gælden fuldt ud. Forudsætningen er, at det ikke skønnes rimeligt, at låntager fortsætter betalingerne. Rimelighedsvurderingen beror på vurdering af, hvor byrdefuld betalingen er for låntageren.

Til stk. 5
Kun fysiske personer og ikke selskaber kan få eftergivet gæld til Landsstyret.

Til § 28

Bestemmelsen giver mulighed for låneomlægning af erhvervsfremmelån, også for tidligere givne lån. Det er dog et krav, at det bestående erhvervsfremmelån har løbet mere end 5 år, da erhvervsfremmelån ydet i medfør af landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug og efter dette forslag, ydes med en forventning om at lånene kan afdrages uden problemer i mindst 5 år.

Det er i forhold til de gældende regler tidligere præciseret, at der skal foreligge en sandsynlighed for, at erhvervsfremmelånet herefter kan tilbagebetales som aftalt.

Pant i et aktiv, hvori der er erhvervsfremmelån fortabes ikke ved omlægning af erhvervsfremmelån.

Til § 29

Der kan ske debitorskifte af et eksisterende erhvervsfremmelån, såfremt den nye låntager opfylder betingelserne for at modtage ydelse af erhvervsfremmelån.

Bestemmelsen fastslår alene, hvad der følger af almindelige obligationsretlige regler om debitorskifte. Det vil sige, at den nye debitor indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser, der flyder af aftaleforholdet. Alene hvor Landsstyret tiltræder dette, kan der foretages ændringer i aftalen.

Til § 30

Til stk. 1
Efter § 30 kan Landsstyret træffe afgørelse om opsigelse af erhvervsfremmelån, såfremt det udbetalte lån eller tilskud er udbetalt på grundlag af urigtige oplysninger. Såfremt erhvervsfremmelånet opsiges, skal erhvervsfremmelånet tilbagebetales øjeblikkeligt.

Med henvisningen til §§ 11 og 25 stk. 2 fastslås det, at Landsstyret kan opsige lånet udfra almindelige obligationsretlige principper. Ligeledes at fastslår bestemmelsen at Landsstyret kan kræve tilskud tilbagebetalt efter de i § 11 nævnte forhold. Tilskuddet kan kræves tilbagebetalt når forudsætningerne for erhvervsjollen dvs. registrering som erhvervsfanger eller erhvervsfisker og hovedindtægt fra erhvervsjollen ikke er opfyldt. Endvidere kan salg af anskaffelser efter § 5 stk. 1 eller pantsætning deraf medføre opsigelse af lånet. Bestemmelsen § 11 nr. 6 skal give mulighed for at kræve tilskud tilbagebetalt i andre tilfælde end manglende dokumentation af salg jf. § 11 nr. 5 når vilkår og betingelser for tilskuddet ikke er blevet overholdt. Jordforbedringsarbejder omfattes også af § 11 nr. 6.

Landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige finder anvendelse på fordringer opstået i medfør af landstingsforordning om erhvervsfremme af fiskeri, fangst og landbrug, idet forslaget indholdsmæssigt svarer til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

Hvis Landsstyret skønner, at der foreligger urigtige oplysninger, må Landsstyret undersøge, hvorvidt oplysningerne er korrekte.

Til stk. 2
Personer eller selskaber, der modtager erhvervsfremmelån eller tilskud, har overfor Landsstyret en oplysningspligt vedrørende deres økonomiske forhold. Oplysningspligten vedrører kun oplysninger, som er ændret i forhold til de oplysninger, Landsstyret allerede er i besiddelse af.

Med væsentlige forandringer menes ændringer, der kan påvirke mulighederne for at tilbagebetale erhvervsfremmelånet. Landsstyret kan kræve af låntager, at vedkommende fremsender dokumentation for sine forhold, der har betydning for det bevilgede lån eller tilskud.

Med økonomiske menes der erhvervs- eller arbejdsmæssige forhold, for eksempel ophør i erhvervet, sygdom og for selskabers vedkommende eksempelvis ændring i ejerforhold.

Eventuel tilbagebetaling vil ske efter reglerne i landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige.

Til stk. 3
Der er med bestemmelsen givet Landsstyret en kontrolmulighed, idet der på forlangende skal indsendes dokumentation for de indtægter, der erhverves ved anvendelse af erhvervsjollen. Ved kontrollen kan det dokumenteres, om betingelserne for ydelse af jolletilskud fortsat er opfyldt. Disse kontrolmuligheder foreslås indsat for at øge sandsynligheden for, at støttemidlerne, der er rent tilskud, kommer til den rette anvendelse.

Dokumentation kan være indhandlingssedler, kvitteringer, fakturaer eller skattekort.

Til § 31

Det foreslås, at der gives Landsstyret vide beføjelser til at fastsætte yderligere regler, hvilket er begrundet i ønsket om mere fleksibilitet. Således har Landsstyret, til hver en tid, mulighed for at regulere en given udvikling inden for primærerhvervene, hvor Landsstyret har interesse i at fremskynde eller bremse en udvikling.

Til nr. 1
Hvis Landsstyret ønsker at fremme særlige erhvervsområder eller en særlig type projekter, kan dette gøres i bekendtgørelsesform.

Til nr. 2
Hvis Landsstyret ønsker at fremme en bestemt erhvervspolitisk strategi henset til regional udvikling, enten i forhold til bestemte områder skal udvikles mere, eller begrænsninger i muligheder for at opnå erhvervsfremmelån og tilskud efter denne forordning for bestemte områder kan dette gøres i bekendtgørelsesform.

Til nr. 3
Landsstyret kan fastsætte regler omkring tilskud til afvikling af erhvervsfremmelån, herunder størrelse af tilskud og om hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at opnå tilskuddet.

Til nr. 4
Landsstyret kan fastsætte regler omkring krav til ansøgers uddannelse. Der kan ligeledes stilles krav af økonomisk og teknisk karakter, i det omfang det skønnes at være nødvendig for at sikre gennemførligheden af de omfattede projekter.

I forbindelse med nr. 1 kan Landsstyret fastsætte regler vedrørende ændringer i definitionen på fiskere og fangere, og hvorledes disse ændringer skal påvirke erhvervsfremmelån eller tilskud efter denne forordning. Endvidere kan Landsstyret fastsætte regler angående videreuddannelse af fiskere, fangere og landbrugere, eventuelt med henblik på et nyt erhverv.

Til nr. 5
Landsstyret kan fastsætte regler omkring størrelsen af tilskud til jordforbedringsarbejder, herunder landbrugerens andel af det samlede indskud i jordforbedringen i form af arbejde, maskinkraft med videre. Herunder om hvordan indskud af arbejde, maskinkraft med videre skal vurderes. Landsstyret kan endvidere fastsætte regler omkring kravene til størrelsen af arealet, karakteren af arbejdet og arealets beskaffenhed med hensyn til eksempelvis sten og bonitet.

Til nr. 6
Landsstyret kan fastsætte regler omkring forrentning af driftskreditten, størrelsen af driftskreditten, tilbagebetaling af driftskredit, udgifter omfattet af driftskredit og den nødvendige dokumentation af udbetaling af driftskredit.

Til nr. 7
Landsstyret kan fastsætte regler omkring krav til kommunernes medvirken til administration efter denne forordning og overholdelse af forordningen.

Til § 32

Denne landstingsforordning foreslås at træde i kraft 1. januar 2007.

Ved forordningens ikrafttræden ophæves landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 12 af 12. december 1984 om erhvervsstøtte forbliver i kraft, indtil den afløses af eller ophæves ved regler fastsat med hjemmel i denne eller andre landstingsforordninger.

Fordringer i medfør af landstingsforordning nr. 4 af 20. november 1984 om Erhvervsstøtte og landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, reguleres efter gældende regler på det tidspunkt, hvor fordringen er oprettet.